arslonga.dk
contactarslonga@gmail.com
Kirsten Gress. All Rights Reserved
Drop Down Menu
 
H.M. Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen Of Denmark
Kunstner/Artist: Bjørn Nørgaard
Drop Down Menu  
 
Klik her for at se hele gobelinen/Click here to view full size
Fotografierne er Christiansborggobelinerne er anvendt med tilladelse af Hofmarskallatet. Fotograf Adam Rzepka

The photos of the tapestries are used with permission of the Lord Chamberlain's Office. Photographer Adam Rzepka

 
  Yderst til venstre i gobelinens hovedfelt ses Kong Frederik 3. (regeringsperiode 1648-1670) konge af Danmark og Norge. Gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (det er hende Amalienborg er opkaldt efter). Han afskaffede valgkongedømmet til fordel for enevælden (1660-1848), tronen gik nu i arv, al magt var hos kongen, og adelen mistede flere privilegier. På et stændermøde i København i september 1660, der skulle forsøge at bringe landet på fode efter Karl Gustav Krigene 1657-1660, lykkedes det kongen og hans rådgivere at overbevise stænderne om at gøre tronen arvelig, men ud over arveretten til tronen blev enevælden indført, dette blev stadfæstet i Enevoldsarveregeringsakten den 10.01.1661 og præciseret i Kongeloven af 14.11.1665, som blev udarbejdet af Peder Schumacher, og med den blev det enevældige kongedømme indført i Danmark.

I sin venstre hånd holder Frederik 3. Lex Regia, Kongeloven
, enevældens grundlov, på hvilken der er to seglkapsler, en for Danmark og en for Norge. Kongen krones af en engel, som symbol på, at han er konge af Guds nåde.
Kongeloven var enestående i europæisk sammenhæng ved at være den eneste nedskrevne enevældige forfatning. Kongens magt var absolut, hvorfor den ældre enevælde senere er blevet betegnet absolutisme og udviklede sig til oplyst enevælde eller yngre enevælde.

Ved Frederik 3.'s fod ses en bog, refererende til Det Kongelige Bibliotek, som han grundlagde i 1648. I 1663 blev dets første bibliotekar og arkivar ansat, det var
Peder Schumacher adlet Griffenfeld.

Skulpturhovedet og kunstgenstanden refererer til Det Kongelige Kunstkammer, der blev grundlagt ca. 1650.

Top left in the tapestry's main field: To the far left you see King Frederik III (ruled 1648-1670), king of Denmark and Norway, married to Sophie Amalie of Braunschweig-Lüneburg, from whom the Amalienborg palace is named. He abolished the elective monarchy in favor of absolutism (1660-1848. The throne was now heritable, all power resided with the king, and the aristocracy lost several privileges. At a meeting of the estates in Copenhagen in September 1660, held for the purpose of restoring the country after the wars (the Charles Gustavus wars of 1657-1660), the king and his advisors succeeded in persuading the estates to make the crown heritable. However, in addition to the hereditary monarchy, an absolute regime was introduced, which was confirmed in the Act of Absolute and Hereditary Monarchy of 10 January 1661 and explicated in the Act of Monarchy, Lex Regia, of 14 November 1665, elaborated by Peder Schumacher, and whereby absolute monarchy was imposed in Denmark. 
 
In his left hand Frederik III holds the Lex Regia, the royal law, the constitution of absolutism. On it are two seals, one for Denmark and one for Norway. The king is crowned by an angel, symbolizing his rule by divine right.
The Lex Regia was unique in Europe as being the only written constitution of absolutism. The king's power was absolute, wherefore the older period of absolutism is called precisely that and evolved to enlightened absolutism or later absolutism.

At the foot of Frederik III we see a book, referring to the Royal Library, which he founded in 1648. In 1663 its first chief librarian was appointed, namely Peder Schumacher, now ennobled as Griffenfeld.

The sculpted head and the objet d'art refer to the Royal Chamber of Arts, founded around 1650.
 
  Knælende foran kongen ses Moder Danmark, der symboliserer nationen, overrækkende rigsæblet til Frederik 3. I sin venstre hånd holder hun en sejrskrans. Hun er iført en draperet klædedragt, en romersk stola, svarende til dem der kendes fra 1700-tallets allegoriske fædrelandsfremstillinger med kvinder i antikke klædedragter holdende rigsvåbenet. Lige under Moder Danmark ses en fugl, der hakker på en fisk, symbol på tidernes ugunst.
På Glyptoteket kan ses en Moder Danmark-fremstilling i Elisabeth Jerichau-Baumanns maleri "Danmark" fra 1851, der er inspireret af Slaget på Isted Hede i 1850.

Kneeling before the king we see Mother Denmark, symbolizing the nation, giving the orb of power to Frederik III. In her left hand she holds a crown of victory. She is wearing a draped gown, a Roman stole, corresponding to those known from 18th-century allegorical representations of women in antique dress holding the orb of power. Just below Mother Denmark we see a bird hacking a fish with its beak, signifying the evil times. 
At the Glyptotek one may view a Mother Denmark-figure in the painting by Elisabeth Jerichau-Baumann,
"
Denmark", from 1851 and inspired by the Battle of Isted Moor in 1850.
 
  Fra venstre mod højre ses:
Hannibal Sehested (1609-1666), statsmand og diplomat gift med Christiane, der var datter af Christian 4. og Kirsten Munk.
Hans Svane (1606-1668) politiker og teolog. Danmarks eneste ikke katolske ærkebiskop. Som politisk person, var han en af de varmeste fortalere for enevælden.
Hans Nansen
(1598-1667), borgmester i København og forvalter for Det Islandske Kompagni.
Christoffer Gabel (1617-1673) Kgl. kammerskriver og personlig rådgiver for
Frederik 3.

From left to right:
Hannibal Sehested
(1609-1666), a statesman, warrior and diplomat married to Christiane, daughter of Christian IV and Kirsten Munk. 
Hans Svane (1606-1668), a politician and theologian, and the only non-Catholic Dane to have been given the purely honorary rank of archbishop. As a politician he was a strong supporter of absolutism.
Hans Nansen (1598-1667) was the lord mayor of Copenhagen and principal of The Icelandic Company. 
Christoffer Gabel (1617-1673), private secretary to the king and his personal advisor.
 
  Mandsperson i fodlænker refererende til Roskildefreden 1658, hvor Danmark til Sverige måtte afstå Østdanmark dvs. Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len.

Male figure in chains, referring to the Peace of Roskilde in 1658, whereby Denmark surrendered a third of its territory, all of eastern Denmark, Scania, Halland and Blekinge along with Bornholm and the provinces of Bohus and Trondhjem in Norway.
 
  Den centrale figurgruppe i gobelinens hovedfelt: Til venstre ses Kong Christian 5. (regeringsperiode 1670-1699), konge af Danmark og Norge. Gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Da Christian var arvekonge, blev han ikke kronet, men salvet - se Michael von Havens billede fra 1671 "Christian 5.'s salving i Slotskirken på Frederiksborg". I 1675 erklærede Christian Sverige krig, Skånske krig, med det formål at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden - kongen fik støtte fra snaphanerne, som bekrigede de svenske soldater - krigen sluttede i 1679, danskerne måtte affinde sig med fredsaftalen fra 1660 (pres fra Frankrig, som var Sveriges allierede). Rigskansler Griffenfeld var den mest magtfulde af kongens mænd, han ønskede ikke sammenstød med Frankrig, i 1676 blev hans forbindelser med franskmændene afsløret, han blev fængslet for højforræderi. I 1671 indførtes greve- og friherrestanden, enhver der var stor jordbesidder kunne få titel af greve, mindre jordbesiddelser gav titel af friherre (senere baron). Christian 5. udstedte i 1683 Danske lov og i 1687 Norske lov, som han hviler sin højre hånd på.

Under bordet, som lovene er placeret på ses en jagthund (formentlig en Broholmer) der refererer til kongens interesse i parforcejagt, der gik ud på, at byttet udmattedes før det dræbtes - hundene jagede byttet og jægeren fulgte efter til hest, og når dyret segnede dræbte jægeren, ofte kongen, sit bytte med en
hirschfænger, en lang spids dolk. Kongens interesse for parforcejagt stammede fra et ophold hos Solkongen Ludvig 14. I slutningen af 1700-tallet blev jagtformen afskaffet i Danmark. Under Christian 5. blev Jægersborg Dyrehave udvidet, og bønderne der boede i landsbyen Stokkerup midt i Dyrehaven, måtte flytte til gårde længere væk, som var ubeboede efter Svenskekrigen. I 1736 blev barokslottet Eremitagen opført på Eremitagesletten af Christian 6. 
The central group of figures in the tapestry's main field: To the left, King Christian V (ruled 1670-1699), king of Denmark and Norway, married to Charlotte Amalie of Hesse-Kassel. Christian being a hereditary monarch was not crowned, but anointed, see Michael von Haven's painting "The Anointing of Christian V in the Palace Chapel at Frederiksborg". In 1675, Christian declared war on Sweden, The Scanian War, to recover the provinces of Scania, Halland, and Blekinge lost by Frederik III at the Peace of Roskilde. The king's army was helped by the so-called snaphaner, local freedom fighters, who fought against Swedish soldiers. The war ended in 1679, and the Danes had to accept the peace of Oliva of 1660, which confirmed the Roskilde peace treaty of 1658 with minor modifications, primarily due to pressure from France, Sweden's ally. The chancellor of the realm, Griffenfeld, was the most powerful of the king's men and did not want a confrontation with France. In 1676, his connections to the French were revealed, he was imprisoned for high treason. In 1671, the ranks of count and baron were introduced, anyone with enough land could obtain the rank of count, lesser possessions yielded the rank of baron. In 1683, Christian V issued the Danish Law Code and the Norwegian Law Code, on which he rests his right hand. 
Under the table we see a hunting dog, presumably of the Broholm breed, referring to the king's interest in hunting to hounds, the purpose of which is to exhaust the prey before it is killed, the hounds chased the prey, the hunter followed on horseback, and when the prey collapsed, the hunter, often being the king, killed his prey with a hirschfänger, a long, sharp dagger. The king's interest in hunting to hounds stemmed from a visit to the Sun King, Louis XIV. In the late 18th century, hunting to hounds was abolished in Denmark. In the reign of Christian V, the Deer Park at Jægersborg was expanded, and the peasant inhabiting the village of Stokkerup in the middle of the Deer Park had to move to more remote farms, which were left uninhabited since the Swedish Wars. In 1736, the Baroque chalet called the Eremitage was erected on the Eremitage Plain by Christian VI.
 
  Overfor Christian 5., modtagende hans nåde, ses Gøngehøvdingen, Svend Poulsen Gønge (ca. 1610-1679). Han var dansk friskyttekaptajn, leder af snaphanerne (friskytter) i de dansk-svenske krige i 1600-tallet. Frederik 3. gav i 1661 Svend Poulsen Lundbygård ved Vordingborg, som han ejede fra 1661-72. Tilnavnet Gønge stammer fra hans fødeegn, Gønge (sv. Göinge) Herred på grænsen mellem Skåne og Halland.

In front of Christian V and receiving his grace we see the Gønge Chief, Svend Poulsen Gønge (c. 1610-1679). He was a captain of Danish sharpshooters and a leader of the snaphaner, Danish freedom fighters, during the Swedish Wars of the 17th century. In 1661, Frederik III gave Svend Poulsen the estate of Lundbygaard near Vordingborg, which he then owned from 1661-72. His surname Gønge is supposed to derive from his native region of Gønge, or in Swedish Göinge, near the old Danish-Swedish border between the provinces of Scania and Småland.
 
  Til venstre ses Christian 5.'s rigskansler Peder Schumacher (1635-1699), adlet Griffenfeld i 1671. Til højre for Griffenfeld ses gehejmestatsminister lensbaron Jens Juel (1631-1700).

Yderst til højre ses Kong Frederik 4. (regeringstid 1699-1770). Kongen laurbærkranses - det er formentlig Guds hånd, der holder kransen over hans hoved.


Til venstre for kongen står Louise af Mecklenburg-Güstrow (d. 1721) og Anna Sophie Reventlow (1693-1743).


De tre ukronede figurer til venstre for de to dronninger fremstiller Frederik 4.'s elskerinder Elisabeth Helene von Vieregg, Charlotte von Schindel, som var kongens elskerinde i 1709 samt en tredje hvis navn ikke er kendt.

 
I Frederiks regeringsperiode blev generobringen af Skåne, Halland og Blekinge opgivet som konsekvens af det uafgjorte udfald af Store Nordiske Krig, der varede fra 1709-20. I 1700, indførte kongen den gregorianske kalender, der erstattede den julianske. I 1701 oprettedes landmilitsen, året efter i 1702 blev det gamle stavnsbånd/vornedskabet ophævet. Kongen etablerede hedningemissionen/missionsarbejdet i Grønland, ledet af den norske præst Hans Egede og senere biskop over Grønland kaldet Grønlands apostel. I 1719 inviterede kongen franske protestanter/huguenotter til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby. Fra 1721 opførtes 240 rytterskoler, almueskoler, i de 12 rytterdistrikter. I 1727 blev Det Kongelige Vajsenhus stiftet, en institution for forældreløse børn i hele landet (vajserne).
Slottene Frederiksberg og Fredensborg byggede kongen som lystslotte,
Maison de plaisance, de var inspireret af de dannelsesrejser i Europa, han foretog som kronprins. Kongen døde på Odense Slot.
To the left is Christian V's chancellor of the realm, Peder Schumacher (1635-1699), ennobled in 1671 as Griffenfeld. To the right of Griffenfeld we see the Privy Councillor (royal advisor) and hereditary baron Jens Juel (1631-1700). 

At the extreme right we see King Frederik IV (ruled 1699-1730), king of Denmark and Norway. The king's first wife was Louise of Mecklenburg-Güstrow, to whom he was married "by the right hand," whereas he was simultaneously married morganatically, "by the left hand," to Elisabeth Helene von Vieregg. The king and his court had to leave Copenhagen and stay at Koldinghus when the last great outbreak of plague occurred in 1711-12. At a masked ball at this castle the king met Anna Sophie Reventlow, they fell in love, and the next year the king abducted her from her home, Clausholm castle near Randers, where her mother was keeping her captive, and married her "by the left hand." After the death of Queen Louise in 1721, the king wedded Anna Sophie "by the right hand," so now she was queen. In the reign of Frederik, the reconquest of Scania, Halland, and Blekinge was finally abandoned after a failed attempt in 1710 and as a consequence of the Great Nordic War, which lasted from 1700-21.  

On the tapestry, Frederik IV receives the prize of victory, a laurel wreath. The hand holding the wreath of victory over the king's head is possibly the hand of God. 

 

To the left of the king we see Louise of Mecklenburg-Güstrow (d. 1721) and Anna Sophie Reventlow (1693-1743). 

The three uncrowned figures to the left of the two queens represent the mistresses of Frederik IV, Elisabeth Helene von Vieregg, Charlotte von Schindel, who was the king's mistress in 1709, and a third, whose name is unknown.


In 1700, the king introduced the Gregorian Calendar to replace the Julian. In 1701, the rural militia was established. In the following year, 1702, the old adscriptio glebae, binding the peasant to his ancestral land, was abolished. The king initiated the missionary work in Greenland under the leadership of the Norwegian pastor Hans Egede, who was later named bishop of Greenland and is known as the Apostle of Greenland. Starting in 1721, the so-called cavalry schools were established in many places across the kingdom. In 1727, the Royal Orphanage was erected for orphans throughout the country, it is today a private primary school. The king had the chateaux of
Frederiksberg and Fredensborg built as pleasances, maisons de plaisance, inspired by his grand tours in Europe as a crown prince. 

 
  Den knælende figur foran Frederik 4. symboliserer vornedskabets ophævelse i 1702. Vornedskab var en pligt for bønder på godser på Sjælland, Lolland og Falster til at forblive på deres fødegods, en ordning der skulle sikre godsejerne arbejdskraft. En vorned er en person som er undergivet vornedskab, en fæstebonde.

Den siddende dreng under den knælende figurs hånd symboliserer
rytterskolerne, der blev oprettet 1721-27 af Kong Frederik 4. i rigets tolv rytterdistrikter beliggende nær kirken da præsten var tilsynsførende, hvilket vil sige, at han mødte op i klasselokalet og overhørte eleverne.


Den antikke figur til højre er
k
rigsguden Mars.

The kneeling figure before the Frederik IV symbolizes the abolition of adscriptio glebae in 1702. The adscription was a duty for peasants on estates on Zealand, Lolland, and Falster to remain on their ancestral estate, which was supposed to guarantee a workforce for the owner.  

The sitting boy under the hand of the kneeling figure symbolizes the cavalry schools established in 1721-27 by King Frederik IV in the twelve cavalry districts into which the kingdom was divided, and all located near a church, since the pastor was the superintendent, that is to say, that he showed up in class and examined the pupils. 

The antique figure to the right is the god of war, Mars.
 
  Figurerne øverst til højre i gobelinens hovedfelt fremstiller Kong Christian 6. (regeringsperiode 1730-1746). Konge af Danmark og Norge. Gift med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Kongen var meget religiøs og i forargelse over sin fars utugtige levemåde forviste han kongens anden hustru til højre hånd dronning Anna Sophie til Clausholm Slot, hvorfra hun i sin tid blev bortført af hans far. I Christians regeringsperiode var landet ikke i krig, men i svær økonomisk krise. I 1730 ophævedes landmilitsen. I 1733 indførtes stavnsbåndet.

I sin højre hånd holder kongen fjerpen og papir refererende til
brev af 1742 på oprettelsen af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab stiftet af gehejmeråd J.L. von Holstein, justitsråd og polyhistor Hans Gram, teologiprofessor Erik Pontoppidan og gehejmeråd og historiker Henrik Hielmstierne.


Kongen var inspireret af den lutherske bevægelse, pietismen -
det brændende hjerte over de oprakte hænder er symbol herpå, der kæmpede for en genoplivelse af den religiøse grundidé - fromhed, personlig tro (praxis pietatis, aktiv fromhed) - kongen indførte i 1735 tvungen kirkegang, og forbød forlystelser på helligdage. Ved hoffet blev der ikke danset, og der blev spillet religiøs musik, og i 1736 indførtes konfirmationen. Kongen opførte storslåede byggerier helt i en enevoldskonges ånd bl.a. det første Christiansborg, Eremitageslottet og Hirschholm Slot (Hørsholm Slot), som var hans sommerresidens (nedrevet o. 1810) og på hvilket han døde. Christian 6. blev gravsat i Roskilde Domkirke.
Ved siden af kongen ses hans
dronning Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, der i 1737 gjorde  Vallø gods til adeligt jomfrukloster.

Den stigende velstand i 1700-tallet betød øget oversøisk handel symboliseret ved de varer, som ses placeret foran kongen, to sukkertoppe, en stofrulle, en morter, stablede tallerkener og to kopper samt elefantstødtænder.

Over kongeparret ses en trompeterende engel. På dommens dag kalder trompetere de omvendte syndere til den endelige dom.

Under englen ses dødens symbol kranie og krydsende knogler.

The figures top right in the tapestry's main field
represent King Christian VI (ruled 1730-1746), king of Denmark and Norway, married to Sophie Magdalene of Brandenburg-Kulmbach. The king was very pious and outraged by his father's vicious way of life he exiled the king's second wife "by the right hand," Queen Anna Sophie, to the castle of Clausholm, from which she had once been abducted by his father. During the reign of Christian, the realm was not at war, but suffered a serious economic crisis. In 1730, the rural militia was abolished. In 1733, a new and harsher form of adscriptio glebae was introduced. 
 
In his right hand, the king holds a quill and paper referring to a letter of 1742 establishing The Royal Danish Academy of Sciences, founded by privy councilor J. L. von Holstein, the jurist and polymath Hans Gram, professor of theology Erik Pontoppidan, and privy councillor and historian Henrik Hielmstierne.
The king was inspired by a movement within Lutheranism, pietism, the burning heart above upraised hands symbolizes this idea of fighting for a revival of the basic religious idea, piety, personal faith (praxis pietatis, active piety). In 1735, the king introduced compulsory observance and prohibited amusements on holy days. No dancing was allowed at court and religious music was played. In 1736, the king introduced the practice of confirmation. The king erected magnificent buildings quite in the manner of an absolute monarch, such as the first Christiansborg, the Eremitage chalet and the chalet of Hirschholm, where he died. He was entombed in the cathedral at Roskilde

By the king's side we see his Queen Sophie Magdalene of Brandenburg-Kulmbach, who in 1737 made the former abbey of Vallø into a residence for widows of the aristocracy.

The growing prosperity of the 18th century meant increased overseas trade, as symbolized by the goods placed before the king, two sugar loafs, a pestle, piled plates and two cups, as well as elephant tusks

Above the royal couple we see an angel trumpeting. At
Judgment Day angelic trumpeters call the Reborn to the supreme Judgment.

Below the angel is the symbol of death, a skull and crossbones.
 
  Til venstre for kongeparret ved siden af Mars ses en nøgen figur med hænderne bundet på ryggen og et arbejdsredskab, høtyven, og et strafferedskab, stokken. Figuren refererer til Stavnsbåndets indførelse i 1733. Bønder mellem 14 og 36 år måtte ikke forlade deres hjemstavn. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788.


To the left of the royal couple, and next to Mars, we see a nude figure with his hands bound on his back and an agricultural implement, a pitchfork, and an instrument of punishment, the cane. The figure refers to the introduction of the new adscriptio glebae in 1733. Peasants between the ages of 14 and 36 were not allowed to leave their native villages. This law was repealed in 1788

 
  I hovedfeltets nederste halvdel ses i skikkelse af havguden Neptun den dansk-norske søhelt Peter Wessel (1690-1720), adlet Tordenskiold i 1716, året hvor han vandt sejren under Den store nordiske krig, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt ved fjorden Dynekilen i den svenske skærgård lidt nord for Strømstad.

In the lower half of the main field we see, impersonating the god of the sea, Neptune the Danish-Norwegian naval hero Peter Wessel (1690-1720), ennobled as Tordenskjold in 1716, when he had won a battle in the Great Nordic War by destroying a Swedish supply fleet in the fjord of Dynekilen just north of Strømstad.
 
  Til højre for Tordenskiold ses en abstrakt kvindefigur, en kolos, i Københavns havn, måske et symbol på den danske sejr i  "Stormen på København" den 11. februar 1659, der var en del af anden Karl Gustav-krig 1658-60 mellem Danmark-Norge og Sverige. Den svenske belejring gjorde kongehuset populært og banede vejen for enevældens indførelse i 1660.

To the right of Tordenskjold we see an abstract female figure, a colossus, in the harbor of Copenhagen, perhaps symbolizing the Danish victory over the Swedes in the "Assault on Copenhagen" on 11 February 1659, part of the Second Charles Gustavus War 1658-60 between Denmark-Norway and Sweden. The Swedish siege and the victory over it made the dynasty popular and paved the way for introducing absolutism in 1660.
 
  Betragtende stormen på København ses tre svenske konger:
Karl 10. Gustav (regeringsperiode 1654-1660).
Karl 11. (regeringsperiode 1660-1697).
Karl 12. (regeringsperiode 1697-1718).
 
Til højre for kongerne ses fregatter symboliserende Køge Bugt Slaget 1. juli 1677, kulminationen af flere søslag mellem Danmark og Sverige i perioden 1676-1677 (en del af Skånske krig 1675-1679). Den danske flåde besejrede den svenske under ledelse af admiral Niels Juel (1629-1697).

Observing the assault on Copenhagen we see three Swedish kings: Charles X Gustavus (ruled 1654-1660), Charles XI (ruled 1660-1697), and Charles XII (ruled 1697-1718). 

To the right of the kings we see frigates symbolizing the Battle of Køge Bay, 1 July 1677, the final battle of many between Danes and Swedes during The Scanian War (1675-1679), and an outstanding Danish victory. The Danish fleet under the command of admiral Niels Juel (1629-1697) utterly defeated the Swedish fleet.
 
  I guirlanden over Københavns tårne ses en kvindefigur holdende et barn.

In the garland above the towers of Copenhagen we see a female figure holding a child.
 
  Nederst til venstre i hovedfeltet ses de tre sølvløver kendt fra riddersalen i Rosenborg Slot, udført af guldsmeden Ferdinand Küblich (1665-70).
De tre løver symboliserer kirken (korset), Kongeloven (bogen) og den militære magt (krigerhjelm).

At bottom left in the main field we see the three silver lions familiar from the Knights' Hall at Rosenborg Castle and executed by the goldsmith, Ferdinand Küblich, in 1665-70. The three lions symbolize the church (the cross), the Lex Regia (the book), and military force (the warrior's helmet).
 Motiver i borduren/Border Motifs
Øverste venstre halvdel/Top left half
1 Kong Christian 5.'s rigsvåben/King Christian V's coat of arms.
2 Carl von Linné (1707-1778), svensk botaniker. Kendt for sin klassificering af naturen i bogen "Systema Naturae", 1735.
Carl von Linné (1707-1778), Swedish botanist. One of the major works was "Systema Naturae", 1735.
3 Københavns byvåben fra 1661 i kunstnerens fortolkning.
Coat of Arms of The City of Copenhagen from 1661 - Bjørn Nørgaard's
interpretation.
4 Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716), tysk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716), German philosopher, mathematician and political advisor.  
5 Sir Isaac Newton (1642-1727), engelsk matematiker, astronom og fysiker. Beskrev tyngdekraften i sit værk "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica", 1687. Han var den første, der beviste at der lå naturlove bag alle former for bevægelse.
Sir Isaac Newton (1642-1727), English mathematician, astronomer and physicist.
6 François-Marie Arouet Volatire (1694-1778), fransk forfatter, dramatiker og samfundskritiker, en af oplysningstidens store filosoffer.
François-Marie Arouet Volatire (1694-1778), French writer, dramatist and critic, one of the leading French thinkers of the 18th century's Age of Enlightenment.
7 Niels Ste(e)nsen/Nicolaus Stenonis/Steno (1638-1686), dansk anatom, geolog og biskop. Den videnskabshistoriske museum Steno Museet i Aarhus er opkaldt efter ham. Han er gravsat i San Lorenzo basilikaen i Firenze. Pave Johannes Paul II saligkårede Stensen i 1988.
Niels Ste(e)nsen/Nicolaus Stenonis/Steno (1638-1686), Danish anatomist, geologist and bishop. Pope John Paul II beatified Steno in 1988. The Tomb of Steno, Basilica of Saint Lawrence in Florence.
 
Øverste højre halvdel/Top right half
1 Ludvig Holberg (1684-1754), norsk-dansk forfatter af bl.a. "Peder Paars, et comisk Heltedigt", og komedierne "Den politiske Kandestøber", Jeppe på Bjerget" og "Erasmus Montanus", og den satiriske roman "Niels Klims underjordiske Rejse", skrevet på latin i 1741 oversat til dansk i 1789 af Jens Baggesen og illustreret af N.A. Abildgaard.
Ludvig Holberg (1684-1754), Norwegian-Danish playwright.
2 Ole Rømer (1644-1710), dansk astronom og fysiker. Han er mest kendt for sin opdagelse af "lysets tøven", 1676. I 1706 registrerede han sammen med sine assistenter alle fiksstjerne- og planetpassager.
Ole Rømer (1644-1710), Danish astronomer and physicist.
3 Kong Christian 5.'s rigsvåben/King Christian V's coat of arms.
 
Nederste venstre halvdel/Bottom left half
1 Frederik 4.'s og Christian 6's rigsvåben/King Frederik IV's and King Christian VI's coat of arms.
2 Kong Friedrich Wilhelm 1. af Preussen (regeringsperiode 1713-1740)/King Frederick William I of Prussia (Ruled 1713-1740).
3 Symboler på enevælden, et bevinget kronet kranium omgivet af en glorie eller en krans med et mønster, der giver associationer til en hermelinspels. Kraniet hviler på rigsæblet bag hvilket scepter og sværd krydses, nederst et overflødighedshorn omviklet af lænker, bag overflødigshornet ses et kanonløb.
Symbols of absolute monarchy, a winged crowned skull is surrounded by af halo or a garland with a pattern similar to a ermine cloak. Below the skull is the orb and the sceptre and the sword. In front of the orb is a cornucopia wrapped in chains. Behind the cornucopia is a gun barrel.
4 Magnus Stenbock (1665-1717), svensk greve, general og embedsmand. Generalguvernør i Skåne fra 1707.
Magnus Stenbock (1665-1717), Swedish count and high official.
5 Jean Baptiske Colbert (1619-1683), finansminister under kong Ludvig 14., skaberen af det franske økonomiske førrevolutionære system.
Jean Baptiske Colbert (1619-1683), minister of finance under King Louis XIV of France.
6 Kong Ludvig 14./Solkongen (regeringsperiode 1661-1715). i 1670 planlagde han sin fyrsteresidens slottet i Versailles, opført i barokstil, symbol på absolutismen. Versailles er et solstråleformet anlæg, det blev normgivende for den profane arkitektur i Tyskland.
King Louis XIV/The Sun King (ruled 1661-1715).
7 Peder Schumacher (1635-1699), rigskansler, adlet i 1671 med navnet Griffenfeld.
Peder Schumacher (1635-1699), chancellor, ennobled as Griffenfeld in 1671.
 
Nederste højre halvdel/Bottom right half
1 Hans Nansen (1598-1667), borgmester i København og forvalter for Det Islandske Kompagni.
Hans Nansen (1598-1667), mayor of Copenhagen.
2 Niels Juel (1629-1697), dansk søofficer/Niels Juel (1629-1697), Danish naval officer.
3 Frederik 4.'s og Christian 6.'s rigsvåben/King Frederik IV's and King Christian VI's coat of arms.
 
 
  Venstre side/to the left
 
1 Indianer inspireret af den nederlandske barok- og hofmaler Albert van der Eeckhouts (1610-1666), der virkede i den hollandske koloni i Brasilien.
Bag figuren ses slaver og et slaveskib.

Indian influenced by the Dutch baroque- and court painter Albert van der Eeckhouts (1610-1666).
Behind the figure is slaves and a slave ship.
2 Obelisk med symboler for postvæsenet.
Øverst posthornet, herunder 4-tal for kong Christian 4., der i 1624 udsendte "Forordning om Post-Budde", betegnet postvæsenets fødselsattest. Baggrunden for obelisken er et Danmarkskort med Ole Rømers opmåling af riget.

Obelisk containing symbols for the Postal Service - the post horn, the number four (King Christian IV the founder of the Danish Postal Service). Behind the obelisk is a map of Denmark.
  Højre side/To the right
 
1 Obelisk med ægyptiske hieroglyffer.

Ved obeliskens fod ses Ankh-korset, der symboliserer evigt liv.

Hieroglyfferne refererer til "Capitain F.L. Norden og hans rejse til Ægypten og Nubien 1737-38", bog udkommet i 1965 hvor F. Aa. Hammer Kjølsen beskriver den danske søofficer Frederik Ludvig Nordens (1708-42) rejse.

Bag obelisken ses Beringstrædet, navngivet efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, der krydsede strædet i 1728.

Obelisk with Egyptian hieroglyphs.

At the foot of the obelisk is the Ankh Cross, an ancient Egyptian symbol for life.

The hieroglyphs refer to the Danish Captain F. L. Norden's Journey to Egypt and Nubia 1737-38.

Behind the obelisk is
the Bering Strait, named after the Danish explorer Vitus Bering, who crossed the strait in 1728.

2 Væv og væveredskaber refererende til "Les Gobelins", hvor Dronningens gobeliner er vævet. Bag væven ses planen for en barokhave.

A loom and loom tools referring to "Les Gobelins" in Paris where the Queen's tapestries are woven.
Behind the loom is a
Baroque garden plan.
3 Dronning Margrethe 2.'s monogram.

Monogram
of Queen Margrethe II.
Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace
 
Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som H.M. Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog H.M. Dronningen gobelinerne til den danske stat. Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time
Bjørn Nørgaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Køge Skitsesamling (Sketch Collection).
 
Drop Down Menu  
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Jylland 
du er hovedlandet
Jutland - the mainland
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Regenter
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu