Muranoglas

	ARS longa.dk v/Kirsten Gress

Murano glas - Museo del Vetro, Murano, Venedig

Murano i den venetianske lagune er berømt for sin glaskunst.
I 1291 besluttede bystyret i Venedig at de mange glaspusterier skulle flyttes til Murano på grund af brandfaren, da beliggenheden i Venedig var for risikabel på grund af byens mange træbygninger.
I de følgende århundreder begyndte en eksport af glasvarer fra Murano især glasperler og spejle. Aventuringlas blev opfundet på Murano i 1600-tallet. Aventuringlas er glas som funkler, ordet "aventurin" kommer af italiensk "a venture" (tilfældigt), hvilket hentyder til, at det blev opfundet ved en tilfældighed af Vincenzo Miotti, der var medlem af den fremtrædende venetianske glasmagerfamilie Miotti. Egentlig er aventurin en kunstigt fremstillet ædelsten. Senere blev øen kendt for sine lysekroner.
Muranos glasmagere var de førende i Europa i flere hundrede år, de udviklede og forfinede mange teknologier bl.a. krystalglas, emaljeglas, mangefarvet glas, hvidt glas og smykkesten. De gamle teknikker anvendes stadigvæk af Muranos glaskunstnere. På øen findes mange glasværksteder og glasfabrikker og selvstændige glaskunstnere.
Bygningen, Palazzo Giustinian, der huser glasmuseet var oprindeligt et fornemt palæ i flamboyant gotisk stil (fase i sengotisk arkitektur i 1400-tallet), og i 1659 blev den residens for biskop Marco Giustinian, der købte ejendommen og gav den til bispedømmet Torcello, der blev afskaffet i 1805 og bygningen kom nu under patriarkatet i Venedig, der i 1840 solgte det kommunen Murano, og den blev rådhus. I 1861 flyttede museet ind i et rum på førstesalen, men den voksende samling førte til, at museet overtog hele bygningen. Da Muranos selvstændighed ophørte i 1923 blev museet en del af Venedigs bymuseer.
Museets samling indeholder værker fra antikken til 1900-tallet.

Se fotos fra Glasmuseet Ebeltoft og glaskunst af Carlo Scarpa, Museo de Castelvecchio, Verona