Murano glas
- Museo del Vetro, Murano, Venedig |
|
 |
|
Murano i den
venetianske
lagune er
berømt for
sin
glaskunst.
I 1291
besluttede
bystyret i
Venedig at
de mange
glaspusterier
skulle
flyttes til
Murano på
grund af
brandfaren,
da
beliggenheden
i Venedig
var for
risikabel på
grund af
byens mange
træbygninger.
I de
følgende
århundreder
begyndte en
eksport af
glasvarer
fra Murano
især
glasperler
og spejle.
Aventuringlas
blev
opfundet på
Murano i
1600-tallet.
Aventuringlas
er glas som
funkler,
ordet "aventurin"
kommer af
italiensk "a
venture"
(tilfældigt),
hvilket
hentyder
til, at det
blev
opfundet ved
en
tilfældighed
af Vincenzo
Miotti, der
var medlem
af den
fremtrædende
venetianske
glasmagerfamilie
Miotti.
Egentlig er
aventurin en
kunstigt
fremstillet
ædelsten.
Senere blev
øen kendt
for sine
lysekroner.
Muranos
glasmagere
var de
førende i
Europa i
flere
hundrede år,
de udviklede
og forfinede
mange
teknologier
bl.a.
krystalglas,
emaljeglas,
mangefarvet
glas, hvidt
glas og
smykkesten.
De gamle
teknikker
anvendes
stadigvæk af
Muranos
glaskunstnere.
På øen
findes mange
glasværksteder
og
glasfabrikker
og
selvstændige
glaskunstnere.
Bygningen,
Palazzo
Giustinian,
der huser
glasmuseet
var
oprindeligt
et fornemt
palæ i
flamboyant
gotisk stil
(fase i
sengotisk
arkitektur i
1400-tallet),
og i 1659
blev den
residens for
biskop Marco
Giustinian,
der købte
ejendommen
og gav den
til
bispedømmet
Torcello,
der blev
afskaffet i
1805 og
bygningen
kom nu under
patriarkatet
i Venedig,
der i 1840
solgte det
kommunen
Murano, og
den blev
rådhus. I
1861
flyttede
museet ind i
et rum på
førstesalen,
men den
voksende
samling
førte til,
at museet
overtog hele
bygningen.
Da Muranos
selvstændighed
ophørte i
1923 blev
museet en
del af
Venedigs
bymuseer.
Museets
samling
indeholder
værker fra
antikken til
1900-tallet.
|
|
Se fotos fra
Glasmuseet Ebeltoft og glaskunst af
Carlo Scarpa, Museo de
Castelvecchio, Verona |
|
|
|