NATUR_IV

Alpaka. Antilope. Asiatisk dværgodder. Asiatisk Zibetkat. Bavian. Bison. Bjørn. Bæver. Chimpanse. Dådyr. Egern. Elefant.

Faraorotte. Flagermus. Flodhest. Fritte. Får. Ged. Gemse. Gibbonabe. Giraf. Gorilla. Gris. Grævling. Guanako. Hamster. Hare.

Havodder. Hermelin. Hest. Hjorte. Hulepindsvin. Husmår/stenmår. Hyæne. Ilder. Isbjørn. Jaguar. Java mangust. Jærv.

Kamel. Kanin. Kappebavian. Kat. Ko. Kronhjort. Kvæg. Kænguru. Lama. Lemming. Lemur. Leopard. Los. Lækat. Løve. Mandril.

Marekat. Marsvin. Merinovædder. Mink. Muldvarp. Mus. Myresluger. Mår. Natabe. Næbdyr. Næsehorn. Odder. Okse. Orangutang.

Panda. Pindsvin. Puma. Rensdyr. Rotte. Ræv. Rådyr. Siamang. Sjakal. Skovmår. Skunk. Stenbuk. Stinkdyr. Svin. Tiger. Tyr.

Ulv. Vaskebjørn. Vildkat. Vildsvin. Vædder. Væsel. Zebra. Zobel. Æsel.

Rovdyr (lat.: Carnivora) er primært kødædende pattedyr (lat.: Mammalia), dets unger ernæres af mælk fra moderens mælkekirtler. Bl.a. pandaen er planteædende, den spiser stort set kun bambus. Rovdyr dræber og spiser andre dyr. Dyrene har kløer og kraftige hjørne- og kindtænder.
Et rovdyr betegnes også "prædator".

Prædation = et dyr æder et andet dyr, at rovdyr jager og æder byttedyr.

Fouragere = skaffe og indtage føde.

Overordnet går dyr i hi eller sover vintersøvn for at spare på energien i de kolde vintermåneder, hvor der er mangel på føde, og de tærer på fedtdepoterne, som de har opbygget i efteråret.
Vinterhi/vinterdvale. Dyrets vejrtrækning minimeres, hjertefunktionen dæmpes, kropstemperaturen og stofskiftet sænkes. Dyr der går i hi er bl.a. den brune bjørn, pindsvin, hugorm, snog, flagermus, hasselmus og insekter (herunder nationalsommerfuglen Nældens Takvinge).
Vintersøvn. Dyret sover mere end normalt for at forbrænde så lidt energi som muligt. Det jager for at tage næring til sig og opbygger forråd og sover så igen. Dyr der sover vintersøvn er bl.a. egern, grævling og mårhund.

Domesticere = tilpasse dyr til menneskers nærværelse med henblik på at udnytte dem til forskellige formål. Et husdyr er et domesticeret dyr (adskiller sig genetisk fra sin vilde stamform), den vilde race er blevet gjort til en husdyrrace.

Parrettåede hovdyr (lat.: Artiodactyla) har to eller fire tæer på fødderne, de bærer deres vægt på 3. og 4. tå.
Uparrettåede hovdyr har ofte et ulige antal tæer på bagbenene og bærer vægten på 3. tå. - heste er uparrettåede hovdyr.

De skedehornede drøvtyggere bærer på panden skedehorn, der er et horn som består af en benkerne med en omsluttende hornskede.

En drøvtygger (f.eks. en ko) er et planteædende pattedyr, der typisk har fire maver, og som gylper føden op og tygger den igen.

Støttetandede = ordenen Lagomorpha og omfatter harer, kaniner og pibeharer/pikaer. Navnet stammer fra dyrenes særlige tandstilling, dvs. at de har et ekstra sæt fortænder (støttetænder), som sidder bagved de store fortænder i overmunden. De er ikke gnavere.

Brunsttiden = er perioden hvor dyr er i brunst dvs. hvor pattedyrhanner og -hunner er klar til parring. Hunnerne er frugtbare og virker tiltrækkende på hannerne ved bl.a. bevægelser og duft.
En kronhjort i brunst udstøder dybe og kraftfulde brøl, der kan høres flere kilometer væk. Den brøler for at tiltrække hunnerne (hinderne) og skræmme eventuelle rivaler væk.

Forlænget drægtighed = det befrugtede æg udvikles ikke med det samme men først efter en længere hvilepause.
Dobbeltdrægtig = at være drægtig med to kuld på én gang.

Primater (lat.: Primates) er en orden indenfor pattedyr. Øjnene er fremadrettede. Dyret har ofte negle i stedet for kløer og føder som regel kun én unge ad gangen. Primater omfatter bl.a. aber, halvaber (lat.: Strepsirrhini) de nærmeste slægtninge til de ægte aber og mennesket.
Der er 521 nulevende arter af primater.

Menneskeaber (Hominoidea).
De nulevende udgør de store menneskeaber (eng. Great apes) chimpanser, bonoboer, gorillaer og orangutanger - mennesket tilhører samme familie som de store menneskeaber.
De små menneskeaber udgøres af gibbonerne.

Menneskets nærmeste slægtninge (som mennesket ikke nedstammer fra) er chimpansen og Bonoboen/dværgchimpansen (lat.: Pan paniscus) og fjernere slægtninge er gorillaerne, orangutangerne og gibbonerne. Mennesket nedstammer ikke fra en nulevende abeart.

Den britiske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) udgav i 1871 "Menneskets Afstamning og parringsvalget" (eng.: The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex), som gav anledning til fejlagtigt at tro, at mennesket nedstammer i lige linje fra nulevende aber. Det Darwin argumenterede for var, at vi har en fælles forfader med aberne.

Er Homo sapiens, det tænkende menneske et dyr? Hvis svaret er et enkelt ja, kan Det Etiske Råd nedlægges, vi har jo Det Dyreetiske Råd.
Biologisk set kan mennesket betegnes som en dyreart. Ud fra en etisk betragtning er mennesket ikke blot en dyreart.

En panter er betegnelsen for et sort kattedyr fra slægten Panthera og ikke betegnelsen for en specifik art. En panter kan være en sort leopard, en sort jaguar, en sort løve eller en sort tiger. At dyret er sort skyldes melanisme, som er en tilstand i pelsen, der resulterer i øget mørk pigmentering.
Pumaen kaldes også for "amerikansk panter" fordi "panter" er en bred betegnelse for et stort sort kattedyr.

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø.

IUCNs rødliste over truede arter (IUCN = International Union for Conservation of Nature).

Ministeriet for Grøn Trepart blev oprettet 29. august 2024. Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

DANMARKS NATIONALDYR- OG PLANTER:

Danmarks nationalsommerfugl:

Nældens takvinge.

Danmarks nationalfugl:

Knopsvanen (tidligere sanglærken).

Danmarks nationale pattedyr:

Det røde egern.

Danmarks nationaltræ:

Eg (tidligere bøg).

Danmarks nationalblomst:

Margueritten (tidligere rødkløver).

Danmarks nationalfisk:

Rødspætten. Fra 26. august 2025 kunne der stemmes på hvilken fisk, der skal være Danmarks nationalfisk. Den 3. oktober 2025 blev rødspætten kåret, den vandt over ål, sild, torsk, makrel og havørred.

Alpaka. Antilope. Asiatisk dværgodder. Asiatisk Zibetkat. Bavian. Bison. Bjørn. Bæver. Chimpanse. Dådyr. Egern. Elefant.

Faraorotte. Flagermus. Flodhest. Fritte. Får. Ged. Gemse. Gibbonabe. Giraf. Gorilla. Gris. Grævling. Guanako. Hamster. Hare.

Havodder. Hermelin. Hest. Hjorte. Hulepindsvin. Husmår/stenmår. Hyæne. Ilder. Isbjørn. Jaguar. Java mangust. Jærv.

Kamel. Kanin. Kappebavian. Kat. Ko. Kronhjort. Kvæg. Kænguru. Lama. Lemming. Lemur. Leopard. Los. Lækat. Løve. Mandril.

Marekat. Marsvin. Merinovædder. Mink. Muldvarp. Mus. Myresluger. Mår. Natabe. Næbdyr. Næsehorn. Odder. Okse. Orangutang.

Panda. Pindsvin. Puma. Rensdyr. Rotte. Ræv. Rådyr. Siamang. Sjakal. Skovmår. Skunk. Stenbuk. Stinkdyr. Svin. Tiger. Tyr.

Ulv. Vaskebjørn. Vildkat. Vildsvin. Vædder. Væsel. Zebra. Zobel. Æsel.

Alpaka (lat.: Vicugna pacos)
	Tilhører familien Camelidae (Kameler og lamaer) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Den ser sød ud. Dens bløde pels kan være lang og have mange nuancer af bl.a. hvid, beige, brun, grå og sort. Den har et lille hoved og store spidse ører, en lang hals, en lige ryg og lange ben. Den holdes pga. dens fine uld, som anvendes i strikkede eller vævede tekstiler. Den skal klippes én gang om året.
	Det domesticerede sydamerikanske pattedyr nedstammer fra vikunjaen (Vicugna vicugna) og lever som husdyr i Andesbjergene i Sydamerika, flest i Peru, og holdes på græs hele året. Det lever i flokke, der ledes af en dominerende han. Alpakaer er eksporteret til andre kontinenter herunder Europa. På danske alpakafarme kan man udover at opleve og høre om dyret gå tur med det.
	Det drøvtyggende dyr lever af græs. Den kan, som lamaen, spytte når den føler sig truet. Spyttet er maveindhold.
	Hunnen er drægtig i o. 12-13 måneder og føder én unge.
	Levetid: o. 20 år.

Antilope/Sabelantilope (lat.: Hippotragus niger)
	Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Den har en kort skinnende pels og en kraftig man/manke. Hunnen er brunlig i farven, hannen er sortbrun-sort. På hovedet er et hvidt mønster, og undersiden af kroppen er hvid. Både hannen og hunnen har horn, hannens horn er længere og mere krumme end hunnens.
	Den lever i Øst- og Sydafrika.
	Føden er primært græs men også blade og frugt.
	Drægtighedsperioden er 240-272 dage, og den får én kalv ad gangen.
	Levetid: 16 år i naturen, 19 år i fangenskab.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Asiatisk Zibetkat/Desmerkat (lat.: Viverra zibetha)
	Tilhører familien Viverridae (Desmerdyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den er grå eller gulbrun med sorte pletter på kroppen og sorte rygstriber samt sorte tværstriber på halsen. Dens lange hale er sort-hvidstribet. Hannerne er lidt større end hunnerne.
	Den lever i Syd- og Sydøstasien på græsarealer, i krat og tætbevoksede områder og bor i huler i jorden som andre dyr har gravet.
	Den lever af byttedyr som fugle, frøer, slanger, små pattedyr, kyllinger og høns, og den spiser også frugt og fisk. Dens jagt på husdyr skaber problemer hos landmændene.
	Den får typisk to kuld om året med op til fire unger i hvert kuld. Hunnerne opfostrer selv ungerne.
	Levetid: ca. 15 år i naturen, 20 år i fangenskab.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Bavian/Kappebavian (lat.: Papio hamadryas)

Tilhører familien Cercopithecidae (Marekatte/Hundeaber) i ordenen Primates (Primater).

En fuldvoksen han udvikler en kraftig sølvgrå kappe. Hunnen har en gråbrun pels og ingen kappe. Bagdelen er rød. Halen ender i en lille tot. Ungerne er mørkebrune/sorte og bliver lysere når de er o. 1 år.

Den lever i det nordøstlige Afrika og på den Arabiske Halvø på åbne stepper, bjergsider og i ørkener.
I stedet for at opretholde en stor sammenhængende flok deler kappebavianer sig i grupper bestående af en enkelt han og hans harem på op til seks hunner eller flere samt deres unger. Hannen vogter sine hunner strengt, og han parrer sig angiveligt kun med hunnerne i sin egen gruppe. Hanner uden harem danner ungkarlegrupper.
Dens fjende er især leoparden.

Føden er frugter, græs, rødder, insekter og af og til små pattedyr.

Hunnen er drægtig i ca. 170 dage og får én unge.
Den røde opsvulmede bagdel/sædepuder signalerer til hannen, at hunnen er klar til parring.

Levetid: i fangenskab op til 37 år.

Aben og Kamelen.
I en stor Forsamling af Dyr traadte Aben op og gav sig til at dandse. Da den i høi Grad havde udmærket sig og var beklappet af alle Tilstedeværende, vakte dette Kamelens Ærgrelse, den traadte frem og begyndte ogsaa en Dands; men den gjorde sig saa yderlig latterlig, at alle Dyrene i Forbittrelse angrebe den med Knipler og joge den ud af Kredsen.
Stræk din Arm ikke længer, end dit Ærme naaer.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

I oldtidens Ægypten æredes kappebavianen som en legemliggørelse af Thoth, månens og visdommens gud.

Et abeværelse findes på lystslottet Liselund på Møn. I værelset er et spejl med en abe, fordi det var en abes adfærd, der varslede jordskælvet i Lissabon den 1. november 1755, da Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781) boede der med sin familie. Aben, der reddede familiens liv, kom med til Danmark.

Topbavian (lat.: Macaca nigra) Givskud Zoo.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Marekatte (lat.: Cercopithecus). Tilhører familien Cercopithecidae (Marekatte/Hundeaber) i ordenen Primates (Primater). Marekatte er nært beslægtede med bavianer. De lever i Afrika syd for Sahara. Kroppens længde er 35-70 cm og den lange hale måler 40-100 cm. De er altædende, men æder hovedsageligt frugter, blade og græsfrø. Deres levesteder er truede pga. træfældning, og de anses som skadedyr når de i flok går på rov i kornmarker og frugtplantager.

Kappebavian, Zoo København.

Bison, amerikansk (lat.: Bison bison)
	Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Det store brune dyr med de sorte buede horn er især kendetegnet ved en stor skulderpukkel, der holder det enorme hoved oppe. Tyr = bisonhannen. Ko = bisonhunnen. Kalv = bisonungen. Dens store størrelse er i sig selv et forsvar mod rovdyr. Ældre svage bisoner og kalve bliver jagtet af store rovdyr, bl.a. ulve.
	Den kan løbe op til 60 km/t. Den er en god svømmer. Den hører godt og har en god lugtesans.
	Størstedelen af bisonerne lever på private farme, og der findes større flokke i nationalparker som f.eks. Yellowstone National Park.
	Den er drøvtygger og lever primært af græs, og den græsser hele året. Den er afhængig af vand for at overleve og drikker vand fra søer og vandløb, og om vinteren kan den spise sne for at få væske.
	En bisonko er drægtig i ni måneder og kælver om foråret. Koen får én kalv hvert år eller hvert andet år. Kalvene dier i syv til otte måneder. Tyren deltager ikke i plejen af kalven. En kalv er i stand til at gå og løbe inden for få timer efter fødslen.
	Levetid: op til 15-20 år i naturen, i fangenskab op til 40 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Near Threatened" (Næsten truet).

Amerikansk bison.

Bjørn, brun (lat.: Ursus arctos)

Tilhører familien Ursidae (Bjørne) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den stærke udholdende bjørn har en tæt pels i brune nuancer, primært mørkebrun, og en kort afstumpet hale. Den har et stort hoved og små øjne. Over skuldrene har den en pukkel/muskelpude. De forreste ben er kraftige, poterne har lange kløer. Den er, som mennesket, sålegænger, dvs. den støtter på hele fodsålen, når den går. Den kan gå oprejst på to ben, og den bevæger sig langsomt og tungt, men er i stand til at bevæge sig meget hurtigt og kan løbe o. 60 km/t. Den kan dræbe f.eks. en ko med ét slag, løbe fra en hest og svømme fra en professionel svømmer.

Den lever i Europa, Skandinavien (ikke i Danmark), Asien og Nordamerika og er den mest udbredte bjørneart i verden. Den lever i fangenskab i Danmark, hvor der har levet brune bjørne indtil for ca. 5.000 år siden.
Den går i vinterhi i ca. 6 måneder (november til marts-maj) i en hule, som den selv har gravet. Den hverken æder eller drikker når den er i hi, men det har det gjort før den gik i hi og kan derved tære på sine fedtdepoter.

Børnesangen "Bjørnen sover"
handler om bjørnens vinterhi:

Bjørnen sover,
bjørnen sover
i sin lune hule.
Den er ikke farlig,
når man blot er varlig,
men man kan dog,
men man kan dog
aldrig på den tro.

Bjørne i Walt Disney's "Anders And & Co.":
-	Gårdmand Bjørn/Bror Bjørn, oftest en rar bjørn, en familiebjørn og en god ven for Lille Ulv og grisene. Store Stygge Ulv er ude efter hans høns.
-	Bjørnebanden, skurkene der gør utallige og sjældent vellykkede forsøg på at røve Joakim von Ands pengetank.
"Peter Plys" (Winnie-the-Pooh, 1926) af den engelske forfatter A.A. Milne, udkom på dansk i 1930. I Hundredmeterskoven bor den glade, positive, hyggelige og lidt naive bamsebjørn Peter Plys sammen med sine venner og i fællesskab med dem løser han de problemer, der opstår. Han elsker honning, og det i en sådan grad, at han ikke afstår fra at stjæle den fra andre.

Den er altædende, men lever primært af planteføde som f.eks. frugter og bær, men også af kød og fisk. Og den er glad for honning, men næppe i samme omfang som Peter Plys, der propper så meget af Ninka Ninus' honning i sig, at han sidder fast i kaninhullet og først, da han bliver tyndere, kommer fri ved sine venners hjælp.
Den har en god lugtesans, den kan følge duften af et råddent kadaver, der ligger flere kilometer borte. Dens hørelse er god, synet dårligt.

Den parrer sig hvert tredje år. Den er drægtig i 7-8 måneder og føder 2-4 unger i sit vinterhi. I naturen beskytter hunbjørnen ungerne mod hanbjørnen, der ser ungerne som føde og kan kan finde på at dræbe og æde dem.

Levetid: i naturen o. 25-30 år, i fangenskab op til 50 år.

Bjørne er anvendt i byvåben, bl.a. Madrid, Berlin og Bern, der også har en Bjørnegrav fra 1857.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

"Bjørn i måneskin" af den georgiske dyremaler Niko Pirosmani.

Bæver/europæisk bæver (lat.: Castor fiber)
	Tilhører familien Castoridae (Bævere) i ordenen Rodentia (Gnavere).
	Det kraftige dyrs pels er i brune nuancer. Dens hoved er lille med afstumpet snude. Øjnene og ørerne er små. Den har brede kraftige fortænder, der er rodåbne (vokser hele dens liv). Benene er lave og kraftige. For- og bagpoterne har fem tæer med stærke kløer. Forpoternes tæer er forbundet med svømmehud. Dens blåsorte hale er flad, skællet og bred, den bruger den til at svømme og styre med.
	I begyndelsen af 1900-tallet var den nær udryddelse og blev siden genudsat i Europa og Asien - i Danmark i 1999. Den nataktive bæver lever ved vandløb og søer i skovklædte områder. Den kan være under vand i op til 15 min. Dens bo/bæverhytten ved søbredden er bygget af grene, planter, jord, mudder og sten, og indgangen ligger under vand og beskytter den mod rovdyr. Selve hytten ligger på land, så den er tør. Bæveren er blevet kaldt "den lille ingenør" fordi den kan bygge dæmninger i vandløbet af afbidte grene og stammer, for at hæve vandstanden, der er begyndt at falde, så indgangen til bæverhytten forbliver under vand. Den graver kanaler for at transportere stammer, grene og mudder til sit bo. Den fælder træer ved, at den gnaver hele vejen rundt om stammen som vist på billedet. Bæverstok er en afgnavet trægren som stammer fra bæverens bolig.
	Den er planteæder og lever primært af bark, urter, græs og vandplanter. Bark og kviste er dens føde om vinteren.
	Det monogame dyr er drægtig i 105 dage, og den får ét kuld på 1-3 unger om året.
	Levetid: 7-8 år, max. 25 år.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "truet". På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Chimpanse (lat.: Pan troglodytes)
	Tilhører familien Hominidae (Menneskeaber) i ordenen Primates (Primater).
	Dens pels er sortbrun. Ansigt, hænder og fødder er uden hår. Dens hånd og fødder minder om menneskets hånd. Den går oftest på fire ben, men kan gå på to ben over korte afstande. Den bevæger sig på jorden og i træer.
	Den lever vildt i regnskove og galleriskove (stedsegrøn/delvis løvfældende skov langs et vandløb) i Vest- og Centralafrika.
	Den lever primært af frugter, nødder, blade og insekter og i mindre omfang af kød fra bl.a. fugle og småaber.
	Den er drægtig i 8 måneder og føder én unge.
	Levetid: 40-50 år i naturen, 60 år eller mere i fangenskab.
	Den kan fremstille og bruge redskaber, f.eks. anvender den en gren, hvor den har pillet bladene af, til at fiske myrer ud af myretuer, og den kan anvende en sten til at knække nødder.
	Den er sammen med bonoboen menneskets nærmeste slægtning.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Truet".

Egern, rødt (lat.: Sciurus vulgaris) - Danmarks nationale pattedyr
	Tilhører familien Sciuridae (Egernfamilien) i ordenen Rodentia (Gnavere).
	Pelsens farve varierer fra rødbrunlig til sort - sort egern findes på Fyn og anses for den oprindelige danske variant af egernet. Det røde egern blev importeret til Danmark i slutningen af 1800-tallet og udsat i naturen, da den røde farve blev anset for mere eksotisk end den oprindeligt sorte farve. Bugen er hvidlig. Øjnene er store og fremstående, og ørerne er lange og smalle med hårduske, der fældes hver sommer. Snuden er kort, fortænderne er store. Halen er lang og busket.
	Det lever overalt i Danmark især i blandede skove, parker og haver. Det lever ikke på øer som Rømø, Fanø, Samsø og Langeland.
	Det er primært planteæder (nødder, frø og frugter). Det kan også æde insekter og larver.
	Det bygger 4-5 kuglerunde reder (én ynglerede og hvilereder) i træer. Det er drægtig i 38 dage og føder 3-6 unger i 1-2 kuld om året.
	Levetid: op til 6-7 år.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Elefant, asiatisk (lat.: Elephas maximus) - den med de små ører

Tilhører familien Elephantidae (Elefanter) i ordenen Proboscidea (Snabeldyr).

De to slags elefanter der findes er den afrikanske (den største, har store ører) og den asiatiske (den mindste, har små ører). De blafrende ører sænker kropstemperaturen.
Der er tre underarter af den asiatiske elefant: indisk (lat.: Elephas maximus indicus), Sumatra (lat.: Elephas maximus sumatranus og Sri Lanka (lat.: Elephas maximus maximus).
Den er et af verdens største landlevende dyr.

Elefanttyr = voksen hanelefant. Elefantko = voksen hunelefant. Elefantkalv = ungen.

Den har mørkegrå eller brun hud. Hannen har store stødtænder som den anvender til bl.a. at grave vandhuller med. Hunnernes stødtænder er meget små, næsten usynlige.
Dens snabel (2 m lang hos en voksen) bruges til at lugte med, til samle græs og blade med, til at løfte og drikke med. Snablen kan rumme 8,5 liter vand, som den sprøjter ind i sin mund.

Den lever i flokke. Hunelefanterne er sammen med deres kalve og ledes af den ældste hun/matriarken. Hanelefanter forlader flokken, når de bliver kønsmodne, og lever herefter alene eller i små ungkarleflokke og opsøger kun hunflokkene for at parre sig.

Elefantens føde er planteføde (græs, blade og træbark). Den drikker o. 200 liter vand pr. dag.

Hunnen er drægtig i 22 måneder og føder en kalv på o. 100 kg. hvert andet til fjerde år. Den kan få cirka 4 kalve i sin levetid.

Mustperioden (brunstperiode) hos hanelefanten forekommer 1-2 gange om året fra dens 15. år. Perioden varer 1-2 måneder. Testosteronniveauet øges og gør den aggressiv overfor andre elefanter og mennesker.

Levetid: op til 70 år.

En ronkedor = gammel hanelefant. I overf. betydning en umedgørlig person.

Kæleelefanten Hanno. Pave Leo 10., som sad i paveembedet fra 1513-21, havde en kæleelefant ved navn Hanno (italiensk Annone), som han fik i gave af Kong Manuel 1. af Portugal. Elefanten gik til Rom og vakte stor opsigt undervejs på sin lange vandring. I 1962 gravede nogle håndværkere i Vatikanets have i forbindelse med modernisering af ventilationssystemet og fandt nogle store knogler, som de troede var fra en dinosaur, men det viste sig, at de stammede fra pavens elefant. Martin Luther anså pavens kæledyr som endnu et udtryk for Romerkirkens udskejelser. Imidlertid blev elefanten også et protestantisk symbol i flere lande herunder i den danske Elefantorden.

Engang var der elefanter i cirkusmanegen, det var slut i 2018.
I 1962 blev Dyreværnsloven ændret, og det blev forbudt at bruge vilde dyr i cirkus, og forbuddet var primært rettet mod rovdyr. Brugen af elefanter, søløver og zebraer var således fortsat tilladt, men blev forbudt i 2018 da Folketinget vedtog et forbud mod brugen af vilde dyr i cirkus. De tilbageværende fire cirkuselefanter blev overdraget til Knuthenborg Safaripark på Lolland.
Dyreværnsloven fra 1916 blev erstattet af Dyrevelfærdsloven, som trådte i kraft i 2021.

Ganesha hinduistisk gud med elefanthoved.

Et ordsprog lyder "en elefant glemmer aldrig", og anvendes om en person, der har en god hukommelse. Videnskabeligt er der beviser for, at elefanten har en god hukommelse.

I børnesangen "Alabadoster" lyder det:

"Sov tyst lille jumbo, dit lille myr.
Din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
Nu sover du sødt allerede."

Dette er linjer i sidste vers i den popuære børnesang "Elefantens Vuggevise" om elefanten, der vugger sin unge til ro. Den blev skrevet af forfatteren Harald H. Lund i 1948.

Alabadoster,
hvad tror du det koster
at købe en stor afrikansk elefant?
En krone og atten,
jeg tror vi skal ta’ den,
en ordentlig en, ikke sandt?

Og så skal vi sidde
på ryggen og ride
til Afrika, til Afrika,
det ka’ du lige tro vi ska’.
Alabadoster,
hvad tror du det koster
at købe en stor afrikansk elefant?

Mangel på levesteder og krybskytteri er væsentlige trusler mod elefanten. Den jages for sine stødtænder af elfenben, der anvendes til bl.a. til smykker og kunstgenstande og for kødet og huden.
Klavertangenter er traditionelt blevet lavet af elfenben, og blev med tiden gullige og var næsten umulige at gøre lyse eller hvide. I dag anvendes bl.a. plast til klavertangenter.
Siden 2022 har det været forbudt at handle med elfenben i EU.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Endangered" (Truet).

Asiatisk elefant, Zoo København.

Elefant, Zoo Berlin.

Elefant, Bioparco di Roma.

"Zoologisk Have søger velstaaende Faddere til Havens Dyr. De zoologiske Faddere mødes med deres Plejebørn". Tegning, 1941, af Valdemar Møller.

1	Elefantordenen er den ældste og fineste danske kongelige ridderorden.
2	Elefantporten/Elefanttårnet, 1900-01, tegnet af Vilhelm Dahlerup, Carlsberg Byen, København.
3	Berninis Elefantobelisk, "Pulcino della Minerva" (Minervas pusling) foran kirken Santa Maria Sopra Minerva i Rom.
4	Elephant Parade. Elefanter opstillet i Købehavns Lufthavn, februar 2011, som optakt til ELEHPANT PARADE, en udendørs udstillingen af 102 dekorerede elefanter, som var udstillet i København fra 1. juni-25. august 2011. Elefanterne, der blev udført til støtte for de truede asiatiske elefanter, blev solgt på auktion.

Faraorotte (lat.: Herpestes ichneumon)
	Tilhører familien Herpestidae (Manguster) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den er en art desmerdyr og hører til de solitære manguster (kattelignende rovdyr) - den lever alene, modsat den sociale manguster.
	Den minder om en mår i størrelse og udseende. Pelsens farve varierer fra grå til rødbrun. Den har en slank krop, spids snude, små runde ører, korte ben og en lang busket hale. Den er beskrevet som legesyg og ondskabsfuld (i naturen). Det unge dyr kan tæmmes og leve som husdyr, svt. en kat.
	Det dagaktive dyr lever i det nordlige Afrika på græsarealer, savanner og i buskområder (den forekommer ikke i ørkener) og i dele af Mellemøsten samt i Spanien og Portugal.
	Den æder gnavere, fugle, fisk, krybdyr, padder, insekter samt frugt og æg. Den kan angribe og æde giftige slanger - en legende fortæller, at for at beskytte sig mod slangebid rullede den sig i mudder flere gange og lod hvert lag tørre så det dannede et beskyttende skjold.
	Drægtighedsperioden er o. 11 uger, den får 2-4 unger.
	Levetid: op til 12 år i naturen, op til 20 år i fangenskab.
	Den kan anvendes som skadedyrsbekæmper og fjerne ubudne gæster som rotter, mus og slanger.
	Faraorotten var et helligt dyr i oldtidens Ægypten, dens lig blev balsameret, og den kan ses i gravkamres vægdekorationer.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).
"Ichneumon", ca. 600-500 f.Kr., Walters Art Museum, Baltimore.

Flagermus/Brunflagermus (lat.: Nyctalus noctula)

Tilhører familien Vespertilionidae (Barnæser) i ordenen Chiroptera (Flagermus).

Det nataktive flyvende pattedyr er Danmarks største flagermus (7-8 cm lang og vingefang på o. 35 cm). Den rødbrune kraftige flagermus har en kort snude, korte ører og god høresans. At flagermusen skulle være blind er en myte, den ser godt. Den flyver ud før solnedgang og udsender højfrekvente lyde til ekkolokalisering (lytter til de ekkoer der reflekteres tilbage fra omgivelserne) for at navigere i mørke og jage insekter. De højfrekvente lyde kan mennesker ikke høre.

Brunflagermusen er almindelig i det meste af Jylland og på øerne. Den holder til i parker og skove og bor i hulrum i træer, og den findes på bl.a. lofter. Den sover og hviler sig med hovedet hængende nedad. Den går dvale fra oktober til april og bor i bygninger eller hule træer.

Føden er insekter, som den snapper mens den flyver.

Den er drægtig i o. 70 dage og føder som regel 2 unger.

Levetid: den gennemsnitlige levealder for flagermus er 3-5 år.

Der findes 17 arter af flagermus i Danmark.
I Mønsted Kalkgruber, beliggende ca. 15 km vest for Viborg, er der fem arter af flagermus. Over 10.000 flagermus overvintrer i gruberne.
I Daugbjerg Kalkgruber, beliggende ca. 18 km vest for Viborg, er der syv arter af flagermus. 17-20.000 flagermus overvintrer i gruberne, hovedparten er vandflagermus (Myotis daubentonii).

Myter om flagermusen:
-	Man bliver usynlig, hvis man drikker dråber af dens blod.
-	En flagermus der flyver ind i ens hus varsler død.
-	Hvis man vil være en sikker vinder i kortspil, skal man have en indtørret flagermus på sig.
-	En pige vil elske én, hvis man smørrer blod fra en flagermus under hendes næse.
-	En flagermus er en vampyr i forklædning.

Flagermusfigurer i fiktionen er den transsylvanske vampyrgreve Dracula, der kan forvandle sig til en flagermus (e. romanen "Dracula", 1897, af den irske forfatter Bram Stoker) og superhelten Batman i flagermuskostume.

I kalkmalerier kan Satan ses afbildet med flagermusvinger.

Flagermusen er fredet Danmark, dvs. den må ikke slåes ihjel og dens ynglesteder må ikke forstyrres. Hvis den er til gene, f.eks. på ens loft, kan Naturstyrelsens vildtkonsulent kontaktes for rådgivning.

På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".

Flyvende hunde = Storflagermus, en underorden af flagermus, de findes ikke i Danmark men er udbredt i Afrika, Asien og Australien.
De lever af frugter. Deres hoved ligner et hundehoved. De benytter sig ikke af ekkolokalisering - undtagelsen er dog den ægyptiske flyvende hund.

Vampyrflagermus, der lever i Syd- og Mellemamerika, lever af blod, dvs. de bider i byttet og slikker blod fra bidsåret.

Vampyrflagermus.

Brunflagermus.

Langøret flagermus (Plecotus auritus) er en af de fem arter, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.

Flyvende hund.

Flodhest (lat.: Hippopotamus amphibius)
	Tilhører familien Hippopotamidae (Flodheste) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Der er to nulevende arter af flodheste: den almindelige flodhest (Hippopotamus amphibius) og dværgflodhesten (Choeropsis liberiensis), der lever i regnskoven i Vestafrika.
	"Hesten i floden" er ikke beslægtet med heste, men er nært beslægtet med grise og hvaler.
	Den er et stort tungt dyr (hannen kan veje op til 3000 kg), kun elefanten og næsehornet overgår den i størrelse. Den har en stor krop og et stort hoved. Øjne, ører og næsebor er højt placeret på hovedet og kan holdes oven vande. Huden er tyk og læderagtig. Den har korte ben, men er alligevel i stand til at løbe over 30 km/t.
	Den lever i Afrika syd for Sahara i og omkring floder, søer og mudderhuller. Den tilbringer det meste af sin tid i lavt vand dels for at dens hud ikke skal tørre ud og for at holde kropstemperaturen nede. På varme dage kan den tilbringe op til 16 timer i vand. Den har svømmehud mellem tæerne, men er ikke nogen god svømmer, og den kan ikke flyde. Den kan sove under vand, og uden at vågne stiger den op til overfladen for at trække vejret (o. hvert 3-5. min.).
	Efter mørkets frembrud begynder flodhesten at færdes på landjorden for at søge føde, som primært er græs.
	Den parrer sig under vand og hunnen er drægtig i o. 8 måneder, og føder i vand én kalv.
	Flodhesten "gaber" som et advarselstegn til andre flodheste, den viser den er stærk og holder derved rivaler på afstand. Den er særdeles aggressiv og farlig og angriber mennesker.
	Levetid: 40-50 år.
	Dens levesteder er blevet færre, og den er udsat for krybskytteri pga. dens kød og tænder af elfenben.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Får, tamfår (lat.: Ovis aries)

Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Får/moderfår = voksent hunfår. Gimmerlam = ungt hunfår som endnu ikke har fået lam. Vædder = voksent hanfår. Bede = en kastreret vædder. Lam = fårets unger.

Det drøvtyggende planteædende pattedyr holdes som husdyr.
Der er en vis usikkerhed om hvorvidt tamfåret nedstammer fra Europæisk Muflon (Ovis orientalis musimon).
I Danmark findes ca. 30 forskellige fåreracer, og de mest udbredte er:

-	Texelfåret (opr. hollandsk) anvendes primært til kødproduktion.
-	Merinofåret (uldfår) stammer fra Tasmanien. Fårets uld er meget fin og anvendes til finere vævede tekstiler. "Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke." Peter Fabers tekst, 1848, "Højt fra træets grønne top".
-	Shropshirefåret stammer fra det engelske grevskab Shropshire. Det anvendes til naturpleje - renholdelse af juletræsplantager og naturområder. Ulden anvendes til tøj, tæpper og fyld til dyner. Kødet er velsmagende, mørt og saftigt.
-	Dansk Landfår/Klitfår. Det anvendes især til naturpleje/afgræsning i de vestjyske klitområder.
-	Gotlandsk Pelsfår stammer fra den svenske ø Gotland. Dens skind, uld og kød er af høj kvalitet.

De fleste får har en tyk ulden pels. De danske fårs pelsfarve er primært den hvide farve. Farven kan også være grå og brun.
Får skal klippes mindst en gang om året.
Fåret holdes for dets uld, skind, kød, mælk, der især anvendes til oste.

Fåret er et flokdyr og en god naturplejer. I Danmark lever det især på åbne arealer som marker, enge, heder og overdrev.

Fåret er drægtig i 5 måneder og læmmer 1-2 lam.

Levetid: gennemsnitlig 10-12 år.

Lammet og Ulven.
Et Lam, forfulgt af en Ulv, frelste sig ind i et Tempel. Derpaa raabte Ulven høit til det, og sagde, at Præsten vilde slagte det, hvis han fangede det. "Lad saa være," sagde Lammet, "det er bedre at blive offret til Gud, end at blive opslugt af Dig!"
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Agnus Dei = Guds lam.

Ole sad på en knold og sang,
får og beder omkring ham sprang.
...
Over havene hyrden fór,
fårene står der endnu og glor.
...
Ej kan bede og får forstå
længslers tog over bølger blå.

Fra børnesangen "Ole sad på en knold og sang" med tekst af Jeppe Aakjær, 1899.

Mæh, si’r det lille lam,
mor, jeg fryser, jeg vil hjem!
Mæh, si’r det store får,
vent, til aftenklokken slår,
så skal du nok komme hjem, mæh!

Fra børnesangen "Mæh siger det lille lam".

Får med lam.

Får og Vædder.

Får, Roms Zoologiske Have.

1	Merinovædder.
2	Thônes et Marthod, fransk fårerace. Parc Animalier de Gramat.
3	Græssende får i Nationalpark Vadehavet.
4	Frederik Vermehren, "En jysk fårehyrde på heden", 1855, Statens Museum for Kunst.
5	"Et får med sit lam" af Theodor Philipsen, Statens Museum for Kunst.
6	Påskelam og påskebord med flyvende engle, af den georgiske dyremaler Niko Pirosmani.

Ged/tamged (lat.: Capra aegagrus hircus)

Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Dens vilde stamfader er sandsynligvis bezoargeden, der oprindeligt levede vildt i bjergene i Mellemøsten og Asien.

Buk/gedebuk = hanged.
Ged = hunged, der har læmmet.
Kid/gedekid = gedens unger.
Gimmerkid (hun)/bukkekid (han).

Den har en kompakt krop, korte og stærke ben, to klove på hver fod. Den har som oftest horn (bukkens er lange, gedens er korte). Dens pupiller er rektangulære og giver den en bred synsvinkel. Hannen har gedebukkeskæg/fipskæg under hagen.
Når en ged bræger udtrykker den følelser, og den kan opfatte hvorledes andre geder har det ud fra deres lyd.

Den anvendes til produktion af kød, ost, mælk, uld og skind.
Kashmiruld kommer fra kashmirgeden og mohair, dvs. garn der er spundet af fiber, kommer fra angorageden.

Dens føde er græs, blade, grene og bark.
Den kan klatre på bl.a. stejle klippeskråninger og i træer, hvor den spiser blade og kviste.

Den er drægtig i 5 måneder og får 1-4 kid.

Levetid: 10-15 år.

Den har øgenavnet fattigmandsko, fordi den er et nøjsomt dyr og billig at holde.

Gedehyrden og Gederne.
Paa en stormfuld Dag, i et tæt Sneefog drev en Gedehyrde sine Geder, alle ganske hvide af Sneen, ind i en forladt Hule for at finde Ly. Her saae han, at en Flok Vildgeder, langt talrigere end hans egen, allerede havde taget den i Besiddelse. I den Mening at sikkre sig dem alle, lod han sine egne Geder skjøtte [passe] sig selv, og kastede de Grene, han havde medbragt til dem, for de vilde Geder, at de kunde gnave dem af. Men da Veiret klarede op, saae han, at hans egne Geder vare omkomne af Sult, medens de vilde Geder havde taget Flugten til Bjerg og Skov. Paa den Maade kom Gedehyrden hjem til Spot og Latter for sine Naboer, fordi han var gaaet Glip af de vilde Geder og havde mistet sine egne.
De, som forsømme deres gamle Venner for de Nyes Skyld, fortjene nok at miste Begge.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Gedebukken hedder Mads.

Fra "Fem og tyve Billeder for smaa Børn", af M. Rørby med Text af Christian Winther. 1846.

Lammet og Bukken.

"God Dag, Mads Gedebuk! hvad vil Du her?"

Maa jeg spørge, kommer jeg Dig for nær?

"Du maa ei trampe her i vor Ager."

Jeg vil dog see, hvordan Hveden smager.

"Lad være, det raader jeg Dig, gaae bort!
Du kommer dog med min Moder tilkort!"

Saa Du vil trodse en Karl, som jeg er?
Med Horn og Skjæg og som Styrke eier? -
Men næsviis Lammet ham gik i Veien;
Hvad troer I, saa blev Enden paa Legen?
Rask Bukken gjorde et vældigt Spring
Og kjørte den lille Tosse i Ring.

Stenbuk/alpestenbuk (lat.: Capra ibex)

er en vildged/bjergged, der lever i de europæiske alper. Hannen har lange kraftige bagudbøjede horn med dybe riller.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

I nordisk mytologi kører guden Thor hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost.
Heidrun er en ged i nordisk mytologi.

Gemse (lat.: Rupicapra rupicapra)
	Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Den minder om en ged og har samme størrelse. Pelsen er tæt, sommerpelsen er rødbrun, vinterpelsen er mørkebrun-sortbrun. Ansigtet er gulligt med en mørk kindstribe gående fra det store øje ned til den smalle snude. Dens sorte horn er små og krogformede og sidder tæt. Både hannen og hunnen har horn. Bugen er hvid. Den korte hale sort. Benene er kraftige, klovene er brede. Den er en god klatrer.
	Det sky dyr er hjemmehørende og lever i bjergene i Europa og det vestlige Asien. Om vinteren lever den i skovklædte områder og på stejle skråninger. Hunnen lever i mindre flokke med sin unge, og hannen lever hovedsageligt alene og søger kun til flokken af hunner i parringstiden.
	Dens kød spises og dens skind anvendes. Chamois (fr. gemse, gemseskind, vaskeskind), er meget blødt skind fra gemse, ged eller får og bruges bl.a. som vaskeskind.
	Den er planteæder af bl.a. græs, urter, knopper, blade, mos og nåle fra fyrretræer.
	Hunnen er drægtig i o. 25 uger og får oftest ét kid, nogle gange to.
	Levetid: den gennemsnitlige levetid er 14-17 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Gibbonabe, hvidkindet (lat.: Nomascus leucogenys, tidl. Hylobates leucogenys)

Tilhører familien Hylobatidae (gibboner) i ordenen Primates (Primater).

Dens pels kan være sort, brun eller cremefarvet. Den har hvid pels på kinderne, deraf navnet. Den har lange arme, som den anvender når den slynger sig i træerne. Benene er kortere end armene. Deres hænder er krogformede. Den har ikke nogen hale.

Den lever i trækroner i regnskove i Sydøstasien.

Føden er primært frugt samt blade, blomster og insekter.

Drægtighedsperioden er 7 måneder, den føder én unge hvert 2.-3. år, og ungens pels er cremefarvet ved fødslen og farven skifter til sort når den er o. 2 år. Både hannen og hunnen tager sig af ungen. Hvidkindede gibboner er monogame.

Levetid: 25-30 år i naturen.

Den største trussel mod den er skovrydning.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (kritisk truet).

Siamang (lat.: Symphalangus syndactylus).
Tilhører familien Hominidae (Menneskeaber) i ordenen Primates (Primater).
På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Endangered" (Truet).
Den er verdens største gibbon og er hjemmehørende i skovene i Malaysia, Thailand og Sumatra.

Giraf (lat.: Giraffa camelopardalis)

Tilhører familien Giraffidae (Giraffer) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Den er verdens højeste landlevende dyr. Den voksne han kan blive op til næsten 6 meter høj. Dens pels har gulligbrune pletter, der er adskilt af lyse linjer, og dette mønster fungerer som camouflage. Den har horn i panden, store øjne og en smal snude. Tungen er blålilla og op til 45 cm lang. Halsen er lang og halen er lang og tynd og afsluttet med en sort tot til at vifte insekter bort med. Forbenene er længere end bagbenene. Den går pasgang (for- og bagben på samme side løftes samtidig). Den kan løbe med en fart på op til 55 km/t.
Tyr = hangiraf. Ko = hungiraf. Kalv = ungen.

Den er hjemmehørende i Afrika syd for Sahara og lever i flokke på savanner, græsarealer eller i åbne skovområder.

Den er en drøvtygger og spiser primært blade fra akacietræet, som den kan nå med sin lange hals.

Hunnen er drægtig i 14-15 måneder og føder stående én kalv, der er o. 2 meter lang.

Levetid: 10-15 år i naturen, o. 25 år i fangenskab.

"Se giraffen" vil sige at møde op for at se en omtalt eller kendt person.

Medicigiraffen. Lorenzo de' Medici/"il Magnifico" (1449-1492) fik i 1487 en giraf foræret af sultanen af Ægypten. Giraffen facinerede, en slags "giraffeber" opstod, og dyret blev efterfølgende afbildet i renæssancemalerier.
Lorenzo de' Medici skulle have været glad for giraffen, der var en sjældenhed, men der var tvivl om, hvordan den skulle passes, og den gik frit rundt i Firenzes gader og kiggede ind ad folks vinduer til skræk for især byens unge kvinder, men ellers var den vellidt og til stor fornøjelse. Den blev kaldt "cameleopard" på grund af dens lighed i form og mønster med henholdsvis en kamel og en leopard.
Lorenzo byggede en stald til giraffen i sin villa i byen Poggio a Caiano vest for Firenze, men selvom der var taget hensyn til dyrets lange hals havde den besvær med at komme ud, og dens hals sad fast i en af bjælkerne i stalden, og den brækkede nakken og døde o. to år efter dens ankomst.
Medicifamilien var en florentisk købmands- og bankierfamilie, der var førende i Firenze i to perioder, fra 1434-1494 og fra 1525-1737.

Giorgio Vasari, "Lorenzo il Magnifico modtager ambassadørernes hyldest", 1556-58, Palazzo Vecchio.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

1	Rothschildgiraf (lat.: Giraffa camelopardalis rothschildi), Givskud Zoo.
2	Giraf, Zoo Berlin.
3	Giraf, Roms zoologiske have.
4	Giraf af den georgiske dyremaler Niko Pirosmani.

Gorilla (lat.: Gorilla)

Tilhører familien Hominidae (Store menneskeaber) i ordenen Primates (Primater).

Den vestlige gorilla (lat. Gorilla gorilla):
Vestlig lavlandsgorilla (lat.: Gorilla gorilla gorilla).
Cross River gorilla (lat.: Gorilla gorilla diehli).

Den østlige gorilla (lat. Gorilla beringei):
Østlig lavlandsgorilla (lat.: Gorilla beringei graueri).
Bjerggorilla (Gorilla beringei beringei).

Pelsens farve og længde varierer. Armene er længere end benene. Den kan gå oprejst, men går normalt omkring på alle fire.
En voksen hangorilla er særdeles stærk.

Den er et socialt dyr og lever i flokke på 5-10 medlemmer i regnskovsområderne i det centrale Afrika. En sølvryg er flokkens leder, den er en stor gammel hangorilla med sølvgrå pels på ryggen, og den kan brøle højt og slå sig på brystet for at vise sig frem og markere sit territorium.
Den bygger reder af grene, blade og kviste i lave træer eller sover på jorden.

Den er planteæder af primært blade, rødder, græs og frugter samt insekter.

Hunnen er drægtig i o. 8,5 måneder og føder én unge ca. hvert 5. år.

Levetid: 35-40 år. Gorillaer i fangenskab kan blive op til 50 år. Fatou, der bor i Zoo Berlin, er den ældste gorilla i verden, og hun kunne i april 2025 fejre sin 68-års fødselsdag og fik gaver bestående af grøntsager, blade og frugter, som var lette at tygge, da hun ikke længere har tænder.

Fatou, Vestlig lavlandsgorilla
(lat.: Gorilla gorilla gorilla) i Zoo Berlin.

Betegnelsen gorilla kan anvendes om en stærk mand, der beskytter nogle og truer andre.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (kritisk truet).

Grævling, den almindelige (lat.: Meles meles)
	Tilhører familien Mustelidae (mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Det kraftige dyr har en grålig pels, og en sort-hvid ansigtsmaske. Dens pels er stiv, og hårene er blevet anvendt til barberkoste. Den har korte ben. Den har en god lugtesans. Den ser ikke særlig godt. Den har meget lange kløer og stærke kæber og tænder. En gammel skrøne siger, at det var godt for en jæger at have koks i støvleskafterne for at væbne sig mod grævlingens kraftigte bid, fordi den bider til det knaser.
	Orne = hannen. So = hunnen. Grise = ungerne.
	Den er udbredt i løv- og blandingsskove over hele landet (mest udbredt i Østjylland). Den findes ikke Bornholm og mindre øer. Indtil 2012, hvor ulven gjorde sit indtog i Danmark, var den Danmarks største landlevende rovdyr. Dens grav er gået i arv fra tidligere generationer, og den bebos af familiegrupper på 2-5 grævlinger. Graven kan have flere indgange, og er et underjordisk hulesystem, der kan være opbygget af mange gange og redekamre. Grævlingegraven kan forveksles med en rævegrav. Grævlingens rede er foret med bl.a. græs og blade, som den jævnligt skifter ud, og rester heraf kan ses uden for graven og sådanne rester kan ikke ses ved en rævegrav, da ræven ikke anvender redemateriale.
	Det nataktive dyrs føde er regnorme, larver, biller, frugt, bær og smågnavere.
	Den får 2-5 grise/grislinger, som den føder i sit redekammer i graven. En grævling har forlænget drægtighed, dvs. det befrugtede æg ikke udvikles med det samme men først efter en længere hvilepause.
	Levetid: 7-8 år.
	I 1994 blev den totalfredet i Danmark.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".

Guanako (lat.: Lama guanicoe)
	Tilhører familien Camelidae (Kameler og lamaer) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Lamaen er en tamform af den vilde guanako.
	Den har en tyk pels og pelsfarven er lysebrun-brunlig. Den er hvid på bugen. Hovedet er lille og gråligt og ørerne er små. Den har lange ben og en lang slank tykhudet hals, der beskytter den mod angreb fra rovdyr. Den kan spytte når den føler sig truet - spyttet er maveindhold. Den kan løbe op 56 km/t i timen.
	Den lever i Andesbjergene i Sydamerika i små familiegrupper bestående af hunner (et harem på o. 7), deres unger og en dominerende han. Unge hanner samles i ungkarlegrupper.
	Den er planteæder af bl.a. græs, buske, urter, kaktus og blomster.
	Den er drægtig i 11,5 måned og føder én unge om året.
	Levetid: 20-25 år
	Guanakofiber stammer fra underulden af guanakoen og er et usædvanligt blødt fiber, der anvendes til fremstilling af eksklusive tekstiler som tøj og tæpper.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Hamster, europæisk (lat.: Cricetus cricetus)
	Tilhører familien Cricetidae (Studsmus) i ordenen Rodentia (Gnavere).
	Den buttede hamster har en tyk og lysebrun til grå pels med hvide pletter på hoved og skuldre. Maven er sort. Den har store ører og korte ben og hale. Den kan ikke holdes som kæledyr dels pga. dens størrelse (25-30 cm lang), og fordi den er meget aggresiv. De hamstere der især holdes som kæledyr er syrisk guldhamster (Mesocricetus auratus), vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) og Campbells dværghamster (Phodopus campbelli).
	Den findes i Central- og Østeuropa og Asien. Den lever på marker og åbne områder og tilbringer det meste af sin tid i sin underjordiske hule.
	Den er nataktiv. Føden er græs, korn, frø, rødder, frugter og nogle gange insekter. Føden transporterer den i sine kindposer til sit underjordiske bo. Fra september til marts går den i dvale og vågner ca. en gang om ugen for at æde fra sit forrådskammer.
	Drægtighedsperioden er o. 17 dage, og den føder fra 3-15 unger.
	Levetid: 2-4 år.
	Indtil 1970'erne blev den betragtet som et skadedyr og blev derfor jagtet, og den er nu sjælden og fredet.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (kritisk truet).

Hare, den europæiske (lat.: Lepus europaeus)

Tilhører familien Leporidae (Harefamilien) i ordenen Lagomorpha (Støttetandede).

Den har en langhåret tæt pels. Pelsfarven er gråbrun-gulbrun, bugen er hvid. Halen sort-hvid. Dens store øjne sidder på siden af hovedet, og den har således et stort synsfelt. Den har lange ører og en god hørelse. Den har lange fortænder. Bagbenene er længere end forbenene. Den kan løbe op til 80 km/t på korte strækninger.

Det sky dyr er udbredt i hele Danmark. Den lever i Europa og er indført som jagtvildt i Sverige, Storbritannien, Australien og Syd- og Nordamerika.
Den lever især i det åbne land samt i småskove. Den bor et roligt sted i sit haresæde, der er en lille fordybning i jorden, hvor den sidder med forbenene fremme, så den hurtigt kan flygte fra sine fjender. Den jages af især ræven, men også af bl.a. mår, ilder, musvåge og krage. Den er et yndet jagtvildt

Den er en nataktiv planteæder af bl.a. græs, kløver, røllike og mælkebøtte. Om vinteren spiser den også frugter.

Hunnen er drægtig i ca. 42 dage, og får 2-4 harekillinger, der fødes i haresædet/fødesædet. Den får normalt 3-4 kuld om året.
Den kan være dobbeltdrægtig, dvs. drægtig med to kuld på én gang.

Levetid: 7-8 år.

Harens kaldes: Morten, Morten Hare, Morten Kålstok, Morten Skrædder, Haremis, Gråpus, Gråben.

Hareskår er en nedsættende betegnelse for læbe-ganespalte. Udtrykket opstod i gamle dage fordi man mente, at misdannelsen kunne minde om udtrykket på en hare.
Ifølge overtroen måtte en gravid kvinde ikke se på en hare for så kunne barnet blive født med hareskår.

Man kan spise en hare man selv har skudt eller købe den hos en vildthandler. Haresteg er en delikatesse.
En forloren hare er et stort farsbrød belagt med bacon. Et forloren pindsvin er det samme bortset fra at bacon erstattes med cocktailpølser.

Påskeharen (opr. et hedensk frugtbarhedssymbol) er af nyere dato i Danmark (beg. 1900) men kendt i Tyskland fra slutn. af 1600. Haren gemmer æg, som børnene skal finde, og til trods for, at den er et pattedyr, lægger den også æg. Forår og frugtbarhed er symboliseret i gækkebrevet, påskeægget og påskeharen.

Haren og Skildpadden.
En Hare gjorde Nar af en Skildpadde, fordi dens Gang var saa langsom. Men denne loe og sagde, at den vilde løbe omkap med den og overvinde den, hvad Dag den vilde bestemme. "Godt," sagde Haren, "Du skal snart see, hvad mine Fødder due til!" Det blev altsaa aftalt, at de skulde begynde Løbet paa een Gang. Skildpadden begyndte at traske afsted, uden at standse et Øieblik i sin sædvanlige stadige Gang. Haren, som behandlede den hele Sag meget let, sagde, at den først vilde tage sig en lille Luur, og at den snart skulde indhente Skildpadden. Imidlertid slæbte Skildpadden sig afsted; og da Haren sov over sig, kom den til Maalet kun for at see, at Skildpadden var kommet før den. Den kommer ogsaa frem, som kjører med Stude.

Haren og Hunden.
Da en Hund havde opjaget en Hare fra et Krat, forfulgte den den et Stykke, men Haren havde Forspring og slap bort. En Gedehyrde, som kom til, gjorde Nar ad Hunden, og sagde, at Morten var den bedste Løber af de To. "Du glemmer," svarede Hunden, "at Eet er det at løbe for sin Middagsmad, et Andet at løbe for at frelse sit Liv".
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Heksehare = en heks der har forvandlet sig til en hare med kun tre ben.
Hvis jægeren så en trebenet hare måtte han antage, at det var en heks i hareskikkelse, og han kunne kun få ram på den ved at skyde med en sølvknap eller en sølvkugle. Hvis haren kun blev såret og løb væk og en kone i byen samtidig havde brækket sit ben, så var hun heksen, der havde forvandlet sig til en hare.

Der er mange skrøner om haren bl.a.:
En mand i Dyrby ved Mariager gik ofte på jagt og mødte altid en hare, som han ikke kunne ramme, og det lykkedes først da han lagde en sølvknap i bøssen. Haren humpede bort med et knust ben, og samme dag brækkede en kone i byen sit ene lårben, efter sigende ved at falde ned fra loftet, og siden så jægeren ikke noget til haren.
I Jedsted og Vilslev ved Ribe boede to koner, der jævnligt skabte sig om til harer og drillede skytten fra Kærgård. Først da han fik råd til at lade bøssen med sølvknapper ramte han dem begge, og straks lå de og sprællede i deres røde skørter. Konerne stoppede siden klude i skudhullerne, "gamle folk mindes endnu at have set dem således, den ene gik altid med hånden i siden".
På Blirup mark ved Horsens løb en kone undertiden omkring som en hare. En jæger traf dens ene ben og gik ind i konens hus, hvor hun var sengeliggende med et stort bensår. Efter at have tilstået "kunne hun ikke mere skabe sig om til en hare, for nu havde hun tabt sin kraft".

En gammel børnesang "På en grøn bakketop" handler om to harers skæbne:
På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke-bakketop jeg så to harer komme den ene spilled fløjte, fløjte, fløjt den anden slog på tromme.	Så kom en fæl, fæl jægers-jægersmand han plaffed ned den ene og den anden, som man tænke, tænke kan den følte sig så ene.

"Harebruden". Eventyr af Brødrene Grimm.

På Den Danske Rødliste er den vurderet (Livskraftig).

Haren og Skildpadden.

"En død hare", 1670, af Jacob Biltius, Statens Museum for Kunst.

Hest, tamhest (lat.: Equus ferus caballus)

Tilhører familien Equidae (Heste) i ordenen Perissodactyla (Uparrettåede hovdyr).

Den er den domesticerede form af vildhesten (Equus ferus).

Hingst = voksen hanhest. Vallak = kastreret hingst. Hoppe = voksen hunhest. Føl = ungen. Plag = en unghest i alderen 1-4 år.
Pony = en lille hest med skulderhøjde op til 148 cm.
Øg og krikke = nedsættende betegnelser for en gammel udslidt hest.

Heste er sociale flokdyr, de knytter sig til andre dyr og mennesker.
En hest kan løbe med en gennemsnitlig hastighed på omkring 40-50 km/t.

Hesten som sportsdyr kendes helt tilbage til de antikke Olympiske Lege (776 f.Kr.), hvor væddeløb var en populær disciplin.
Som krigsdyr har hesten være anvendt i tusinder af år.
I Danmark blev hesten tidl. anvendt til transport og som trækdyr hos landmanden (f.eks. til pløjning af marker).
Under Besættelsen hvor der var mangel på brændstof blev f.eks. en bil trukket af en hest og fik betegnelsen en "pruh-bil".
I dag er den primært sports- og hobbydyr, og bruges af kongehuset ved officielle begivenheder.
Det ridende politi hører under Københavns politi. Rytterisektionen blev genindført i 2018 efter at have været nedlagt siden 2012. Politihestene er jævnligt er på besøg i andre politikredse. Hestene og politiets rytteres primære opgave er at fremme dialog og tryghed, og de deltager også ved bl.a. ceremonielle lejligheder.

Hestetrukken sporvogn 1872, "Ad gamle Kongevej", xylografi af Bernhard Olsen i "Illustreret Tidende".

Hoppen er drægtig i 11 måneder, den får ét føl.

Levetid: 25-30 år.

Der spises hestekød i Danmark, men forbruget er lavt. Det var tidligere normalt at spise kødet fra sine heste, men i dag destrueres heste frem for at slagtes.
Hesten er et familiedyr hvilket gør, at der er modvilje mod, at den slagtes og spises, hvilket kan svare til, at man heller ikke slagter og spiser f.eks. sin hund.

Heste i nordisk mytologi: Odins Sleipner, Skinfaxe, Rimfaxe, Svadilfare.

Hesten og Hjorten.
En Hest havde den hele, vide Eng til sin Raadighed; men da en Hjort kom og ødelagde Græsningen, fik Hesten en
heftig Lyst til at hævne sig, og spurgte en Mand, om han ikke kunde hjælpe den til at straffe Hjorten. " Jo ," sagde Manden, "lad mig blot lægge et Bidsel i din Mund og komme op paa din Ryg, saa skal jeg nok finde Vaaben." Hesten gik ind derpaa, og han steg derpaa op; men istedetfor at naae sin Hævn, blev Hesten fra den Tid af Mandens Slave.
Hævn er for dyrekjøbt ved Tabet af Friheden.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Hesteballetter blev udviklet i 1500-1600-tallet ved italienske og franske hoffer og var koreograferede opvisninger af ryttere til hest, der udførte forskellige figurer til lyden af musikinstrumenter.

Hestesko kendes fra middelalderen, hvor hesten fik sko på for at beskytte hovene mod slid, når hesten anvendtes som træk- og transportdyr. I freskerne i Elmelunde Kirke på Møn ses heste med sko - en bonde der pløjer og de hellige tre kongers tilbedelse.

Ifølge folketroen holder en hestesko det onde væk og bringer lykke. Den kan være hængt op over en dør med buen nedad for at fange lykken, og for at lykken ikke skal falde ud. Den kan også hænge med buen opad og overøse alle der går ind med lykke.

At hesteskoen bringer lykke kan tilskrives Den hellige Dunstan af Canterbury (924–988), der er skytshelgen for bl.a. smede. Det fortælles at Djævlen (i skikkelse af en smuk kvinde) kom til ham for at få smedet en sko til sin hest. Dunstan gennemskuede at det var Djævlen i forklædning og greb Djævlen om næsen med en glødende jerntang og hamrede hesteskoen fast på hans fod. Djævlen skreg af smerte, og Dunstan indvilligede i at fjerne hesteskoen, hvis Djævlen lovede aldrig at gå ind i et hus med en hestesko over døren. Siden da har hesteskoen bragt held.

-	Pegasus (gr. mytologi) er en bevinget hest, der symboliserer guddommelig inspiration, der leder mennesket til det rige hvor ånden kan svæve frit og uden grænser. Et stjernebillede er opkaldt efter den. På taget af Det Kongelige Teater står skulpturgruppen Pegasus udført 1876 af billedhuggeren F.E. Ring. Gruppen omfatter Apollon med sin lyre og Pegasus omgivet af muserne Thalia og Melpomene. Det siges på teatret, at man først er rigtig ansat, når man har klappet Pegasus.
-	Apostlenes heste betyder at transportere sig på gåben sv.t. hvordan apostlene kom frem.
-	Lotte, ældre navn/udtryk for en gammel slidt hoppe, "øget Lotte". Anvendt som droschehest.
-	"Hestens fødselsdag" når der bliver skåret en tyk skive rugbrød.
-	"Nærved og næsten slår ingen mand af hesten" betyder at forandring udebliver hvis, man ikke når helt i mål med sit forehavende.
-	"Når krybben er tom, bides hestene" betyder at konflikter opstår, når der er mangel på noget (f.eks. penge).
-	læsehest anvendes om en person der læser mange bøger (sv.t. "bogorm").
-	Damphest, et lokomotiv.
-	Hestekræfter (hk) er en måleenhed for en bils motorstyrke.

J.Th. Lundbye, "Seksten-årig hingst af Knabstrup-racen", 1847, Statens Museum for Kunst.

Hans Michael Therkildsen (1850-1925), "Kåde heste", Statens Museum for Kunst.

Pegasus, Det Kongelige Teater.

1	Rytterstatue af Christian 5., Kongens Nytorv, København.
2	J.F.J. Saly, Rytterstatue af Frederik 5., (1753-1771), Amalienborg Slotsplads. Indgår i den danske kulturkanon.
3	Ved Genforeningen den 10. juli 1920 red Kong Christian 10. over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte han sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså.
4	"Rytterkampen ved Århus den 31. maj 1849", 1853, af Jørgen Sonne, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Preussiske husarer og danske dragoner er skildret i kamp under den 1. Slesvigske Krig.
5	Otto Bache, "Et Kobbel Heste udenfor en Kro", 1878, Statens Museum for Kunst. Motivet af kroen er Lindenborg Kro vest for Roskilde.

Hjorte (lat.: Cervidae) - Rådyr, Dådyr, Kronhjort
	Tilhører familien Cervidae (Hjorte) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	I Danmark findes fire hjortearter: rådyr, sika, dådyr, kronhjort/krondyr. Hos disse hjortearter er det kun hannen, der har gevir/opsats.
	kastestængerer. Hjortens gevir har to stænger, og fra januar-marts (afkasttiden) kaster hjortene stængerne. De tabte stænger kaldes kastestænger.
	Hjorte fejer = Hannen fejer/gnider sit nyudvoksede gevir mod træer og buske for at fjerne basten (det bløde lodne hudlag, der dækker geviret, mens det vokser).

Rådyr (lat.: Capreolus capreolus)
	Tilhører familien Cervidae (Hjorte) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Rådyret er den mindste hjort i Danmark.
	Råbuk = hannen. Rå = hunnen. Rålam = ungen.
	Pelsen er rødbrun om sommeren og om vinteren gråbrun. Halen er meget kort. Det hvide haleparti kaldes "spejlet". Råvildtet har ingen fortænder i overmunden men en bruskplade. Råbukken kaster sit gevir om efteråret og et nyt gror ud i løbet af vinteren. Om foråret begynder bukken at feje/gnide sit gevir mod træer og buske for at fjerne basten. Selvom basten er fjernet fortsætter råbukken med at feje for at afmærke sit territorium (kaldet territoriefejning).
	Den lever i skovbryn, småskove og krat i nærheden af marker. Den hviler sig i en lille fordybning i skovbunden. Ræven er en trussel mod rålammene.
	Den er planteæder og drøvtygger. Den æder især græs og urter samt blade og grene fra buske og træer og korn og roer.
	Heksering = nedtrådt vegetation skabt af rådyr i deres parringsleg hvor råbukken løber efter råen.
	Råen har forlænget drægtighed og får 1-2 rålam, der oftest fødes i en kornmark.
	Levetid: 10-12 år i naturen.
	Må jages: Råbuk: 16. maj-15. juli og fra 1. oktober-31.januar. Rå og Rålam: 1. oktober-31.januar. Der kan være særlige lokale regler.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

"Rådyr", 1874, af A. Mackeprang, Statens Museum for Kunst.

Dådyr (lat.: Dama dama)
	Tilhører familien Cervidae (Hjorte) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Dådyret er en mellemstor hjorteart.
	Dåhjort = hannen. Då = hunnen. Dåkalv = ungen.
	Dådyret minder om kronhjorten. Sommerpelsen er rødbrun med hvide pletter, undersiden er lys ligesom spejlet (bagpartiet), der bruges til at signalere til andre dådyr, at der er fare på færde. Vinterpelsen er gråbrun uden hvide pletter. Dåhjorten kan kendes på sit skovlformede gevir, som den bærer fra september til april. Hvert år vokser et nyt gevir frem, og det er fuldt udvokset når hjorten er 4 år, og det kaldes nu fuldskuffel = dåhjort med fuldt udviklet gevir.
	Dådyret er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, det blev indført i 1200-tallet eller tidligere fra Lilleasien til Europa. Det lever i få vilde flokke/rudler på mange danske øer og i Jylland samt i dyrehaver, løv- og blandingsskove eller på hjortefarme hvor det opdrættes til kødproduktion.
	Dådyret er planteæder og drøvtygger. Det æder især græs og urter men også landbrugsafgrøder.
	Dåen er drægtig i ca. 10 måneder og føder 1-2 dåkalve om året.
	Levetid: max. 15-18 år.
	Det eenøiede Daadyr. En Daa, som kun havde eet Øie, pleiede at græsse nær ved Søen, og for at være saa meget sikkrere for Angreb, holdt den sit Øie mod Land, hvorfra Jægerne kunde komme, og den blinde Side mod Søen, hvorfra den ikke frygtede nogen Fare. Men nogle Søfolk, som kom roende forbi i en Baad, sigtede paa den fra Vandet og skjød den. I sit sidste Aandedræt sukkede den ved sig selv: "Usælle [uheldig] Kreatur, som jeg er! jeg var sikker mod Landsiden, hvorfra jeg ventede at blive angrebet, men fandt en Fiende paa Søen, hvor jeg meest ventede Beskyttelse!" Vore Ulykker komme tidt fra en Kant, hvor vi mindst vente dem. (Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
	Må jages: Dåhjort: 1. september-31. januar. Då og dåkalv: 1. oktober-31. januar. Der kan være særlige lokale regler.
	På Den Danske Rødliste er det vurderet "Ikke relevant". På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Kronhjort (lat.: Cervus elaphus)
	Tilhører familien Cervidae (Hjorte) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Kronhjort = hannen. Kronhind = hunnen. Kronkalv = ungen
	Kronhjorten er den største af de danske hjorte.
	Dens pels er rødbrun (sommer) og gråbrun (vinter). Det lyse haleparti kaldes "spejlet", det varierer i farve fra rødgult (sommer) til gulbrunt (vinter). Hannen har en grålig manke og et stort gevir som den kaster i februar-marts og et nyt vokser frem, og er færdigudvokset og fejet i august måned.
	Den lever i flokke (rudler) i store nåleskove og på åbne græsområder og klitheder. Uden for brunstperioden (september-oktober) lever hanner og hunner hver for sig.
	Den lever især af græs samt lyng og mange andre plantearter.
	Hunnen er drægtig i o. 8 måneder og føder én kalv. I parringstiden brøler hannen for at tiltrække hinderne og skræmme rivalerne. Dens brøl kan høres på flere kilometers afstand.
	Levetid: o. 15-18 år.
	Hjorten i Kjæret. En Sommerdag kom en Hjort til et Kjær for at slukke sin Tørst, og medens den stod og drak, saae den sin Skikkelse afspeilet i Vandet. "Hvilken Skjønhed og Kraft," sagde den, "er der ikke i disse mine Takker! men hvor uanseelige ere ikke disse svage og tynde Been!" Medens den saaledes i sine egne Tanker bedømte den Skikkelse, Naturen havde givet den, kom Jægere og Hunde dragende den samme Vei. De Fødder, som den havde fundet saa meget at udsætte paa, førte den snart dens Forfølgere af Sigte, men Takkerne, som den var saa stolt af, bleve indviklede i Krattet og opholdt den, ind til Jægerne igjen naaede den, og bleve Aarsag til dens Død. Foretræk det Nyttige for det Skjønne. (Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
	Hjortespring siges at være et pulver lavet af svampe, og som i gamle dage blev givet til køer for at få dem i brunst. Piger skulle blive interesserede i mænd, hvis de indtog pulveret.
	Må jages: Kronhjort: 16.oktober-31. december. Kronhind: 1. oktober-31. januar. Kronkalv: 1. september til 29. februar. Der kan være særlige lokale regler.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Hulepindsvin, nordafrikansk (lat.: Hystrix cristata)
	Tilhører familien Hystricidae i ordenen Rodentia (gnavere).
	Det er en af verdens største gnavere. Store dele af kroppen er dækket af lange pigge og børster. De stive sort-hvidstribede pigge løfter den, når den bliver truet. Dens hoved er stort, øjnene små (synet er dårligt), benene korte med stærke kløer.
	Den lever i Italien og i det centrale Afrika i skove, klippelandskaber og bjerge og bor i huler i klippesprækker eller i huler, den selv har gravet. Den er landlevende og klatrer sjældent i træer, og den kan svømme.
	Det monogame nataktive dyr æder rødder, bær knolde, bark, frugter og afgrøder samt insekter og ådsler. Den gnaver i knogler for at få calcium og skærpe sine fortænder.
	Det er drægtig i 3-4 måneder og får 1-2 unger.
	Levetid: op til 20 år i naturen, op til 28 år i fangenskab.
	På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Hyæne, den plettede (leende hyæne) (lat.: Crocuta crocuta)
	Tilhører familien Hyaenidae (Hyæner) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Det hundelignende dyr kaldes også den leende hyæne pga. sit kald, der minder om et grin eller en latter.
	Den er den største at hyænerne (er én af fire arter). Det kraftige dyrs uldne pels er gullig eller grå med mørkebrune eller sorte pletter. Dens lange hale har en busket sort spids. Forbenene er længere end bagbenene. Hovedet er stort, ørene er runde og hørelsen er god. Kæberne er særdeles stærke og dens bid er kraftigt.
	Den lever i det centrale Afrika på savanner og sletter i et matriarkat, i en klan (50 eller flere voksne dyr), hunnerne er ofte større og mere dominerende end hannerne.
	Den er kødæder af ådsler, men især af byttedyr som den selv har nedlagt, og den levner så godt som intet, selv byttedyrets knogler æder den. Byttedyrene er bl.a. gnuer, zebraer, forskellige gazellearter, vandbøfler, sjakaler og hulepindsvin. Den kan løbe o. 60 km/t. Løven er en af det aggressive dyrs få fjender.
	Den er drægtig i knap 4 måneder og får 1-2 unger. Der har været en fejlagtig opfattelse af, at hunnen var hermafrodit pga., at hunnens og hannens kønsorganer ligner hinanden, men der er tale om, at hunnens klitoris, der kan blive op til 17-20 cm lang, kan minde om hannens kønsorgan og er betegnet "pseudopenis" ud af hvilken ungerne fødes.
	Levetid: o. 12 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Den stribede hyæne (lat.: Hyaena striata).

Ilder (lat.: Mustela putorius)
	Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Karakteristisk ved ilderen er dens sort-hvide ansigtsmaske.
	I Danmark findes den i alle landsdele bortset fra Bornholm og andre øer. Den lever i forskellige landskabstyper bl.a. i fugtige områder med vand og grøfter.
	Det nataktive dyr æder især mus, rotter og tudser men også harekillinger, kaniner og høns, padder og krybdyr samt ådsler og fisk som den selv fanger. Dens fjender er ræven og ulven samt mennesker.
	Tævens drægtighedsperiode er o. 40 dage, og den får et kuld om året med 4-6 hvalpe.
	Levetid: op til 5 år.
	I Danmark blev ildere opdrættet på farme (især o. 1930'erne) og skindet blev anvendt til pelsværk.
	Ilderen er totalfredet og må således ikke jages eller bekæmpes, men der kan gives tilladelse til at den nedlægges hvis den er til gene i f.eks. hønsegårde.
	Fritte (Mustela putorius furo) er en tam variant af ilderen, den er albino, dens pels er hvid eller gullig og dens øjne er røde. Den holdes som kæledyr og anvendes til jagt af kaniner.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".

Forrest en ilder, bagest en lækat.

Fritte/tamilder (lat.: Mustela putorius furo).

Isbjørn (lat.: Ursus maritimus)
	Tilhører familien Ursidae (Bjørne) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den er verdens største bjørn. Står den på bagbenene kan den være over 3 meter høj. Dens tætte godt isolerede pels er hvid, gul eller gråhvid. Selve huden er sort. Dens ører er små, dens hals er lang og dens poter er store og fungerer som snesko. Den kan svømme og løbe (op til 50 km/t).
	Den er klassificeret som et havpattedyr, fordi den tilbringer det meste af sit liv på havisen. Den lever i området omkring Nordpolen (Arktis) - de fem isbjørnenationer er Grønland, Alaska/USA, Canada, Svalbard/Norge og Rusland. I Grønland lever den langs den nordlige og østlige kyst. Der lever flest isbjørne i Canada. Der lever mellem 20.000-25.000 isbjørne i naturen.
	Den er både dag- og nataktiv. Isbjørnen lever især af sæler (ringsælen er dens foretrukne) som den jager fra havisen. Den æder også sneharer, polarræve, fugle og ådsler.
	Hunnen er drægtig i 7-8 måneder hvert tredje år og får som regel 2 unger, som den føder i sin snehule. Den har forlænget drægtighed.
	Levetid: 15-18 år i naturen, 25-30 år i fangenskab.
	I Grønland er det kun erhvervsfangere, der må skyde isbjørne.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Isbjørn, Zoo København.

Jaguar (lat.: Panthera onca)
	Tilhører familien Felidae (Kattedyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den ligner umiddelbart leoparden, men den er noget større og mere kraftigt bygget og pelsens mønster er mere komplekst end leopardens. Jaguarens pels har mørke rosetter med en gullig/gulligbrun midte med små sorte prikker. Rosettens midte er mørkere gullig end den omgivende pelsfarve. Leopardens pels har også rosetter, de er mere enkle og uden prikker. Der findes også sorte jaguarer, og hos dem kan pelsens mønster kun anes. Både en sort jaguar og en sort leopard betegnes en panter, dvs. et sort kattedyr.
	Den lever i Syd- og Mellemamerika i regnskov og mere åbent land ved floder og søer. Den er en god svømmer, og den kan klatre.
	Dens byttedyr er bl.a. navlesvin, flodsvin, aber, tapirer og fisk samt skildpadder. Den bider sit bytte i halsen eller knuser kraniet samt skildpaddens skjold med sine kraftige kæber. Den store kat kan løbe op til 80 km/t.
	Hunnen er drægtig i o. 3 måneder og får 1-4 killinger.
	Levetid: 12-15 år i naturen, i fangenskab op til 25 år.
	Jaguaren havde stor symbolsk og religiøs betydning for mayafolket. De gamle mayaer troede, at solen om natten, når den gled ned i underverdenen, ville forvandle sig til en jaguar. Jaguaren blev forbundet med krigere og jægere og blev et symbol på herskernes magt og autoritet. Herskere var ofte iført jaguarskind.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Near Threatened" (Næsten truet).

Jaguarpels.

Leopardpels.

Java mangust (lat.: Urva javanica/Herpestes javanicus)
	Tilhører familien Herpestidae (Manguster) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den ligner en mår. Dens pels er grov og brun. Den har et lille hoved med en spids snude. Dens krop er lang og halen har næsten samme længde som kroppen. Dens ben er korte.
	Den lever i et bredt område fra Pakistan til Kina, på Malayahalvøen samt på øen Java i Indonesien. Den holdes som kældedyr i Danmark. Den kan skabe problemer for de hjemmehørende arter hvis den undslipper eller sættes ud. I 2016 kom den på EU's liste over invasive arter.
	Det dagaktive dyr æder især slanger, men også fugle, mus, insekter, frugter og planter. Den bor i huler i jorden eller i hule træer.
	Hunnen er drægtig i o. 50 dage og får 3 kuld om året med 2-3 unger i hvert.
	Levetid: 4-8 år i naturen.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Jærv (lat.: Gulo gulo)
	Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den er det største landlevende medlem i mårfamilien, og den ligner en lille bjørn og er på størrelse med en mellemstor hund. Dens pels er lang og mørkebrun med lysere aftegninger hen over panden og langs den kompakte krop. Hovedet er stort, ørene små. Benene er kraftige. Den er stærk trods sin størrelse, og den har et kraftigt bid.
	Den lever i Nordskandinavien, Sibirien, Canada og USA. Den kan klatre, svømme og løbe stærkt. Den færdes især på jorden - den lever i tundraområder og skove og bor i jordhuler eller i hule træer.
	Det dag- og nataktive dyr æder ådsler, æg, små pattedyr krybdyr og bær.
	Den har forlænget drægtighed, og den faktiske drægtighedsperiode er o. 3 måneder, og den føder 2-3 unger i sin snehule.
	Levetid: 5-7 år i naturen, op til 17 år i fangenskab.
	I områder hvor der holdes rensdyr er den blevet jagtet som skadedyr.
	Jærv på eng. wolverine. Filmen "The Wolverine" er en amerikansk superheltefilm fra 2013, der er baseret på tegneserien af samme navn fra 1982 af Frank Miller og Chris Claremont.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Kamel/Den baktriske kamel/tamkamel (lat.: Camelus bactrianus)

Tilhører familien Camelidae (Kameler og lamaer) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Den baktriske kamel har sit navn efter Baktrien, der var en historisk region i Centralasien. Kamelen har tjent som pakdyr siden oldtiden.

Den har to pukler (dromedaren har én). I puklerne er der fedt, som er depoter den kan tære på i lang tid.
Når den smider sin vinterpels bliver den næsten skaldet og ser noget sjusket ud, pelsen gror ud igen og bliver tyk og isolerende. Dens ansigt er langt og lidt trekantet med en spaltet overlæbe.
Den har lange øjenvipper og smalle næsebor, der kan lukkes og holde sand ude - der er hyppige sandstorme i dens naturlige udbredelsesområde. Den har to brede tæer på hver fod som gør det let for den at gå på sand. Den går pasgang (for- og bagben på samme side løftes samtidig).

Den vilde baktriske kamel (Camelus ferus) lever i Gobiørkenen (det nordvestlige Kina og det sydlige Mongoliet). De fleste baktriske kameler er i dag domesticerede.

Det dagaktive dyr er primært planteæder af bl.a. græs, bark, blade og kan leve af ådsler samt i en nødsituation af materialer den finder f.eks. reb og sandaler.
Den kan klare sig uden vand i flere måneder ad gangen, men når der er vand til rådighed, kan den drikke store mængder dagligt. Puklerne skrumper ind, når der er mangel på føde.

Hunnen er drægtig i o. 13 måneder og føder 1-2 føl.

Levetid: o. 30 år i naturen, 35 år i fangenskab.

Kamelen betegnes "Ørkenens skib".

Ifølge Skt. Augustin, den ene af de fire store kirkefædre, symboliserer kamelen ydmyghed.

Jupiter og Kamelen.
Da Kamelen engang i gamle Dage bønfaldt Jupiter om at give den Horn, fordi det var den en stor Sorg at see andre Dyr forsynede dermed, medens den ingen havde; saa afslog Jupiter ikke alene at give den de Horn, som den bad om, men studsede endog dens Ører til Løn for dens Overhæng [anmodning].
Naar man fordrer formeget, kan man let miste det Lidet, man før havde.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

"Historien om den Grædende Kamel" (org. titel "Die Geschichte vom weinenden Kamel. 2003) havde dansk biografpremiereer i 2005. Filmen handler om et lille hvidt kamelføl, der fødes i den mongolske ørken og moderen afviser af tage sig af det, hvorfor en musiker skal spille for hende så det kan lykkes, og sker det vil hun græde.

Kamelvæddeløb er en populær og traditionel sportsgren i mange arabiske lande. "King Abdulaziz Camel Festival" er en årlig begivenhed i Saudi-Arabien.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (kritisk truet).

"Kamel" er titlen på fresken, der viser en enpuklet kamel, dvs. en dromedar. Freske overført til lærred. Castilla y León, Spanien, formentlig 1129-34. Fra eremitboligen San Baudelio de Berlanga nær Soria. The Cloisters, New York.

"Tatarisk kameldriver" af den georgiske dyremaler Niko Pirosmani.

"En dyretæmmer med kamel, aber, bjørne mm." af Johann Adam Klein (792-1875), Statens Museum for Kunst.

Kanin/europæisk vildkanin (lat.: Oryctolagus cuniculus)

Tilhører familien Leporidae (Harefamilien) i ordenen Lagomorpha (Støttetandede).

Dens pels er brunlig, bugen er hvid. Den minder om en hare, men er betydelig mindre og har kortere bagben og ørerne er ikke så lange.

Den lever i kolonier i det åbne land, i hegn, krat og småskove og graver underjordiske huler og gangsystemer, hvor den kan opholde sig og være i sikkerhed for rovdyr.
I Danmark er der kolonier af vilde kaniner i Sønderjylland, på Bornholm, Lolland, Endelave og Fanø. På øen Endelave/kaninøen ud for Horsens Fjord er en stor bestand af vilde kaniner, og her kan man gå Kaninoen, en tur på 21 km, hvor man kommer forbi mange af kaninernes foretrukne levesteder.

Den æder især græs og urter men også dyrkede afgrøder.

Hunnen er drægtig i 30 dage og får 3-4 kuld om året med 2-10 unger i hvert. Ungerne fødes i en rede under jorden.

Levetid: 1-2 år i naturen.

I Danmark er jagttiden for vildkaniner 1. november-31. januar. De jages for deres kød og pels.

Tamkaninen stammer fra den europæiske vildkanin, og den er et populært kæledyr.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Endangered" (Truet).

Kaniner i tegnefilm er bl.a.:
-	Ninka Ninus, i Peter Plys, er en flittig kanin, der er glad for sin pæne køkkenhave, der går rod i, bl.a. når det omkringfarende Tigerdyr viser sig.
-	Snurre Snup (eng. Bugs Bunny) er en kaninfigur fra Warner Bros.' Looney Tunes-serie (tegnefilmserie). Snup er kendt for at være kæphøj, snu, kæk og for sit slogan "Hva' så, fessor?"

Fauve de Bourgogne kaniner, en af
de ældste racer
i Frankrig.

Kvæg/tamkvæg (lat.: Bos taurus) - Ko/Tyr/Kalv

Tilhører familien Bovidae (Skedehornede) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Kvæg/Tamkvæg = køer og tyre, der holdes som husdyr.
Stamformen til tamkvæget er den uddøde okseart uroksen.
Kreatur = et stykke tamkvæg.

Ko = hunkvæg, der har kælvet/født en kalv.

Kvie = ung ko der ikke har fået en kalv.

Kalv = ungen.
Spædekalv = nyfødt kalv der dier hos koen.
Udtrykket: "som skidt fra en spædekalv" om f.eks. svaret på et spørgsmål, der kommer prompte.
Kviekalv og tyrekalv = ældre kalve.

Tyr = voksent kvæg af hankøn.

Stud = kastreret tyr.

Okse = slagtekvæg, kan være både hanner (tyre og stude) og hunner (køer og kvier).

Oksekød = kød fra kvæg (tyre, køer, kvier og stude), der er ældre end 24 måneder.
Dansk oksekød er primært fra malkekøer, der producerer mælk og leverer oksekød, men kan også stamme fra kødkvæg der fremavles til kødproduktion.

De store firbenede drøvtyggende pattedyr anvendtes tidligere som trækdyr og nu anvendes de til at producere mælk og kød. Skind fra kvæg bruges til at fremstille læder.
Både koen og tyren har horn. Fjernelse af horn (afhorning) af kalve er normalt for at undgå, at dyrene laver skader på hinanden eller på mennesker.
Hornløshed = pollethed. Kvæg uden horn kaldes pollet kvæg og er enten avlet til at være hornløse eller er en race, som naturligt er født uden horn. Gallowaykvæg og Anguskvæg er naturligt hornløse/pollede.

Koen er drægtig i 9 måneder og får én kalv om året.
Hovedparten af køer insemineres med sæd fra en tyrestation, hvor særligt udvalgte avlstyre er opstaldet. Naturlig parring sker sjældent.

Levetid: 4-5 år for en ko.

I Danmark er der over 40 forskellige malke- og kødkvægsracer.
Malkekvæg
1.	Dansk Holstein/Sortbroget Dansk Malkerace (SDM) er den mest udbredte kvægrace, den udgør cirka 70% af alle malkekøer i landet. På anden og tredjepladsen er:
2.	Dansk Jersey, stammer fra øen Jersey i den engelske kanal.
3.	Rød Dansk Malkerace RDM/Den Røde Danske Malkeko eller Ryslingekoen, stammer fra området omkring Ryslinge på Midtfyn. Den var tidligere den hyppigste malkekvægrace i Danmark.
Kødkvæg
1.	Limousine er den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark. I 1969-70 blev racen importeret fra den nuværende region Nouvelle-Aquitaine i Sydfrankrig. På andenpladsen er:
2.	Hereford, stammer fra Herefordshire i England.

Køer lever af grovfoder (græs, hø, halm, roer) og kraftfoder (sojaskrå, rapskager, korn).

Alt kvæg i Danmark skal bære et øremærke = et nummer på fødegården og et CHR-nummer (Det Centrale Husdyrbrugsregister). Dyr med gule øremærker er født i Danmark. Dyr med røde øremærker er indført fra EU eller tredjelande (lande der ikke er medlemmer af EU).

Udtrykket "folk og fæ" (fæ = kvæg/husdyr) betyder: "snart sagt alle folk", "det jævne folk", "alle mulige mennesker".

"Koen har fire hjørner" af Jean-Charles (oversat af Otto Sigvaldi), Borgen, 1967. Bogen er en samling af børns opfattelse af køer f.eks.:
-	"Koen er et pattedyr, hvis ben når helt ned til jorden".
-	"Det er altså om koen. Koen er et husdyr, men den kommer også uden for huset, og den lever navnlig på landet."
-	"På den bagerste side sidder halen. Den bruger den til at jage fluer, væk med. Så de ikke falder ned i mælken og drukner."
-	"Den nederste side af koen er den vigtigste. For der hænger mælken, og når malkepigen lukker op for hanerne, løber mælken ud."
-	"Koen har fire ben, et i hvert hjørne. De hedder koben og kan også bruges til at trække søm op med."
-	"Den som kommer og henter koen når den bliver gammel hedder kofanger. Den sidder ofte foran på biler."

Den hellige ko.

Pamplona er verdenskendt for San Fermín festivalen der inkluderer tyreløb.

Zeus forvandler sig til en tyr, da han røver Europa, den smukke datter af den fønikiske kong Agenor.

Ko, tyr og kalv.

Ko.

Okse.

Kvæg på græs i Nationalpark Vadehavet.

Roms Zoologiske Have.

1	Parteringstavle anvendt i skolefaget husgerning. Tavlen er et anskuelsesbillede eller anskuelsestavle, der var et pædagogisk redskab, der anvendtes i skolerne i 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet. Den viste tavle er fra 1937.
2	Sortbroget ko.
3-4	Tyrefægtning i Spanien.

1	Otto Bache, "Køerne drives ud af stalden", 1885, Statens Museum for Kunst.
2	Theodor Philipsen, 1911, "Kalve og gæs ved et vandhul. Saltholm".
3	J.Th. Lundbye, "To køer på en åben mark", 1845, Statens Museum for Kunst.
4	J.Th. Lundbye, "Sortbroget tyr", 1844, Statens Museum for Kunst.

Kænguru, østlig grå kæmpekænguru (lat.: Macropus giganteus)
	Tilhører familien Macropodidae (Kænguruer) i ordenen Diprotodontia (pungdyr).
	Den er den næststørste af alle kænguruarter. Den største er rød kæmpekænguru.
	Den har et langt, smalt hoved og lange ører. Dens bagben er lange og kraftige. Den har hænder og fingre på forbenene/armene. Halen er lang og kraftig. Den bevæger sig ved at hoppe på bagbenene, der fungerer som fjedre. Den kan hoppe op til 13,5 meter og løbe op til 65 km/t. Når den står på bagbenene kan den blive mere end 2 meter høj. På en kængurustylte kan man hoppe som en kænguru.
	Den lever i flokke (som domineres af en enkel han) på græssletter, i landbrugsland og i åben skov i det østlige Australien og på Tasmanien. Hannerne kan kæmpe/bokse om hunnerne i en kamp, der kan give alvorlige skader. Dens største trussel er mennesker, der regulerer bestanden gennem jagt. Den bliver stort set kun jaget af dingoer (vilde hunde) (Lat.: Canis lupus dingo).
	Den er drøvtyggende planteæder af græs, buske og blade. Den tilbringer det meste af dagen i skyggen og bevæger sig derefter ud ved skumringstid for at spise indtil daggry.
	Den er drægtig i op til 38 dage. Den får én unge, som opholder sig i moderens pung i o. 190 dage, hvor den drikker mælk. I Australien kalder man en kænguruunge for en joey.
	Levetid: 7-10 år i naturen, op til 20 år i fangenskab.
	I Peter Plys er blandt dyrene i Hundredmeterskoven en mor og hendes barn: Kængu og kængubarnet. De andre dyr i skoven er ikke helt tilfredse med deres ankomst, især ikke Ninka Ninus, der får den idé, at de kan kidnappe kængubarnet, og hvis Kængu vil have ungen tilbage, skal hun forlade skoven. Ninus får Grislingen til at hoppe op i Kængus pung, og hun lader som om, han er Kængubarnet, og imens bliver Ninus mere og mere glad for Kængubarnet, og mor og barn ender med at blive en del af vennegruppen i skoven.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Lama (lat.: Lama glama)
	Tilhører familien Camelidae (Kameler og lamaer) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Den er en tamform af guanakoen.
	Den er et roligt dyr. Dens lange tykke pels varierer i farve - hvid, sort, brun og pelsen kan være flerfarvet. Den har en lang slank hals, en lige ryg, lange ører, store øjne, et lille hoved og en spaltet overlæbe. Dens ben er lange, og den er pasgænger (for- og bagben på samme side løftes samtidig).
	Den i lever naturligt i Andesbjergene i Sydamerika. Den holdes især for ulden og kødet. Den anvendes som pakdyr i bjergområder og som og husdyr/kæledyr på landejendomme. Den kan ikke anvendes som ridedyr, fordi den ikke kan bære en voksen persons vægt. Man kan gå tur med en lama i snor. Den er et flokdyr og trives bedst i sociale grupper med andre lamaer. I gruppen er en dominerende han og et harem af hunner. Den er et flugtdyr, dvs. at den instinktivt reagerer på fare ved at flygte, ligesom andre byttedyr. Den spytter når den bliver bange eller føler sig truet. Spyttet er maveindhold.
	Den æder især græs og forskellige typer af planter.
	Den er drægtig i o. 12 måneder for får én unge.
	Levetid: 15-20 år.

Lemming/Den norske lemming (lat.: Lemmus lemmus)

Tilhører familien Cricetidae (Hamsterfamilien) i ordenen Rodentia (Gnavere).

Den kan minde lidt om en markmus. Den har en tyk, blød og vandtæt pels, der er brun, sort og gylden, undersiden er lysere. Den tætbyggede krops længde er fra o. 8-17 cm. Den har en afrundet snude, små øjne og ører og en stump hale. Dens lemmer er korte og oftest skjult under kroppen.

Den lever i det nordlige Fennoskandinavien/Nordkalotten (Norge, Sverige, Finland, Kolahalvøen).
Den bor i tunneler under jorden, om vinteren under sneen.

Det både dag- og nataktive dyr er planteæder af især mos.

Hunnen er drægtig i o. 3 uger og føder 5-13 unger. Den yngler året rundt.
Hvert tredje til fjerde år er "lemmingeår", da er bestanden særlig stor.

Levetid: gennemsnitlig 2 år.

Myter om lemming:
-	I 1600-tallet konkluderede naturforskere, at lemminger blev skabt i himlen og faldt til jorden som regn, på baggrund af lemmingers vane med pludselig, ud af ingenting, at dukke op i stort antal.
-	Lemminger kan eksplodere når de bliver tilpas rasende.
-	Lemminger begår masseselvmord ved i store flokke at vandre mod kysten med den hensigt at drukne sig selv i havet. At denne myte stadig lever kan tilskrives Disneyfilmen "White Wilderness" (Hvid Vildmark) fra 1958 hvor snesevis af lemminger gik i døden sammen ud over en klippe. Der er "lemmingeår" hvert tredje til fjerde år hvor bestanden er særlig stor, og når koncentrationen bliver for høj i ét område, vil en stor gruppe drage ud for at lede efter et nyt hjem, for at finde føde. Det store antal af lemminger og den forestående forhindring (elv eller sø) kan skabe en panikeffekt, som kan resultere i, at nogle vil drukne, men det er ikke selvmord. Lemminger er egentlig ikke flokdyr, de følger ikke flokken blindt og løber ikke nødvendigvis i samme retning, de migrerer for at overleve. Lemmingeeffekt, begrebet er egl. misvisende, jf. ovenstående, men anvendes om "ukritisk at følge med strømmen" - individualitet bliver oversvømmet af flokmentalitet. Mennesker er flokdyr, og det er nemmere at høre til i en gruppe/flok hvis man følger den mest dominerende eller den mest højråbende, og ikke skiller sig ud ved f.eks. at spørge "må jeg have en anden mening end dig?" allerede der, vover man sig ud på glatis, eksklusion fra flokken lurer lige om hjørnet.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Lemur/Sort-hvid varilemur (lat.: Varecia variegata)
	Tilhører familien Lemuridae (Ægte lemurer) i ordenen Primates (Primater).
	Ægte lemurer (Lemuridae) = familie af halvaber (de nærmeste slægtninge til de ægte aber). Familien Lemuridae består af fem slægter: Bambuslemurer, stor bambuslemur, brune og sorte lemurer, varier (sort-hvid og rød) og kattalemur (ringhalelemur, sorte og hvide striber på halen, er den mest kendte).
	Den har en længde på 100-120 cm. Dens pels er pjusket og sort-hvid. Fortænderne i underkæben er en "tandkam" (ligner en redekam), og det er med de tænder, den reder og renholder sin pels. Den går på alle fire ben og holder sin hale rejst, den ligner lidt et spørgsmålstegn. Hunnens hale er længere end hannens. Den har tilnavnet "pandalemuren".
	Den lever naturligt på Madagaskar (østat i Det Indiske Ocean ud for Afrikas østkyst) i små familiegrupper, og det er hunnen, der dominerer. Den bor i trækroner i regnskoven. Den kommunikerer ved høje brøl/kald, for at advare sin gruppe om farer og for at samle familien samt ved duftkirtler bl.a. til af jage ubudne gæster væk.
	Det dagaktive dyrs føde er især frugt samt blomster, nektar og blade. Den kan indtage føde hængende i en gren.
	Hunnen er drægtig i gennemsnitlig 117 dage og føder 1-3 unger i sin rede i træet. Hunnen transporterer sine unger ved at bære dem med munden.
	Levetid: 15-20 år i naturen, i fangenskab op til 35 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (Kritisk truet).

Sort-hvid vari, Zoo København.

Kattalemur (lat.: Lemur catta), Bioparco di Roma.

Leopard (lat.: Panthera pardus)

Tilhører familien Felidae (Kattedyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den ligner umiddelbart jaguaren. Leopardens pels er gulligbrun med sorte rosetter, der er enkle og uden prikker sammenlignet med rosetterne på jaguarens pels. Dens ben er korte og kraftige.
Både en sort leopard og en sort jaguar betegnes en panter, dvs. et sort kattedyr.


Leopardpels	Jaguarpels

Den lever i størstedelen af Afrika syd for Sahara samt i dele af Asien i varierede landskaber - på åbne savanner, i ørkener og i tæt regnskov.
Den færdes især på jorden, den er god til at løbe, springe, klatre i træer og svømme. Den kan løbe op til 60 km/t.
Om dagen sover den i et træ eller buskads.

Dens føde er bl.a. antiloper, gazeller, mindre aber, hjorte og kvæg.
Den er blevet jagtet pga. sin pels og som jagttrofæ.

"The Big Five" er betegnelsen for fem store afrikanske dyr (leoparden, løven, elefanten, den afrikanske bøffel og næsehornet) og blev oprindeligt brugt af storvildtjægere om de dyr, som var de farligste og sværeste at jage til fods.

Hunnen er drægtig i o. 3 måneder og får 2-3 unger.

Levetid: 12-17 år i naturen, op til 25 år i fangenskab.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Leoparden og Ræven.
En Leopard og en Ræv trættedes [skændtes] om, hvem af dem der var den smukkeste Skabning. Leoparden fremhævede især som en Skjønhed sine utallige Pletter; men Ræven svarede: "Det er bedre at have en snild bevægelig Aand, [et kvikt hoved] end en spraglet Krop."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Løve (lat.: Panthera leo)

Tilhører familien Felidae (Kattedyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den er den næststørste nulevende katteart, tigeren er den største.

Hannen har en stor manke som er dens særlige kendetegn, det har hunnen ikke, og hanner med tyk og mørk manke er for hunnen de meste attraktive. Pelsen er gullig-gulbrun. Undersiden lysere. Den har en sort haledusk. Den har kraftige ben, en stærk kæbe og lange hjørnetænder.
Ungen fødes med brune pletter på kroppen, som forsvinder når den vokser op.
Løven bl.a. knurrer, spinder, hvæser og brøler. Den brøler især om natten, og det kan høres på lang afstand.
En løve kan også være hvid, men det er sjældent, og den er ikke albino. Den hvide farve skyldes en genetisk mutation kaldet leucisme.

Den lever i Afrika syd for Sahara og Asien på savanner og på græssletter.
Løven hviler en stor del af sin tid. Der er aktiv sent på dagen og om natten.

Dens føde er bl.a. gnuer, impalaer, zebraer, bøfler, vortesvin, husdyr (kvæg), leoparder, pumaer, hyæner.
Løvinder jager i flok, hannen deltager ikke, den kan ligge og dovne i solen mens hunnen jager. Den æder byttet og levner ikke altid noget til hunnen. Hannen jager kun når den er alene og ikke tilhører en flok.
Den har få fjender en af dem er hyænen.

Løvinden er drægtig i o. 3 måneder og føder 2-4 unger i et budskads eller en hule.
Bl.a. sjakaler, hyæner, leoparder og bøfler jager ungerne.

Løvinden.
Der var opstaaet et stort Røre mellem alle Dyrene angaaende det Spørgsmaal, hvem af dem der kunde rose sig af det rigeligste Afkom. De kom da ogsaa til Løvinden. "Naa," sagde de, "hvormange føder Du ad Gangen?" "Een," svarede den barsk, "men en Løve!"
Bestaffenheden opveier Mængden.

Løven og dens troe Raadgiver.
Løven kaldte Faaret hid, for at spørge det, om dens Aande lugtede; det sagde ja, og Løven bed dets Hoved af, fordi det var en Taabe. Den kaldte paa Ulven, og forelagde den Spørgsmaalet; den sagde nei; Løven sønderrev den, fordi den var en Smigrer. Tilsidst kaldte den paa Ræven, og spurgte den om det Samme. Den havde sandelig faaet Snue og kunde ikke lugte.
En klog Mand tier i farlige Tider.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Levetid: 10-14 år i naturen, o. 20 år i fangenskab.

Løvinden Elsa (1956-1961) var en forældreløs løveunge, der blev opfostret hos den kenyanske naturforkæmper George Adamson kaldet "Løvernes fader" og hans hustru Joy Adamson. Elsa blev trænet til at overleve på egen hånd og blev til sidst sat fri i naturen.
Der er skrevet om Elsa i bl.a. bogen "Born Free" (Født til frihed), som udkom i 1960 og blev filmatiseret i 1966.

Løver i cirkus. I 1962 var det slut med at opleve en løve i et cirkus. Indtil da havde det været lovligt og folk kom i cirkus for at se de vilde dyr, fordi det var eksotisk. Publikum kunne bl.a. se en løve springe gennem en ildring og domptøren (løvetæmmeren) åbne løvens gab og stikke sit hoved ind mellem dens skarpe tænder.
I 1962 blev Dyreværnsloven ændret, og det blev forbudt at bruge vilde dyr i cirkus, og forbuddet var primært rettet mod rovdyr. Brugen af elefanter, søløver og zebraer var således fortsat tilladt, men blev forbudt i 2018 da Folketinget vedtog et forbud mod brugen af vilde dyr i cirkus.
Dyreværnsloven fra 1916 blev erstattet af Dyrevelfærdsloven, som trådte i kraft i 2021.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Løve. Tyskland, Nürnberg, ca. 1400, The Cloisters, New York.

1	Sølvløve i riddersalen på Rosenborg Slot. De tre sølvløver i riddersalen er tronens beskyttere. Løverne er udført 1665-70 af Ferdinand Kübich.
2	Schweizerløven i Luzern. Lukas Ahorn udhuggede Bertel Thorvaldsens løve 1820-21 i klippevæggen.
3	Istedløven, 1859-60, udført af H.W. Bissen. Monument over Slaget på Isted Hede 25. juli 1850.
4	LØVE MAGARINE, skilt på købmandsbutikkens facade, Hjerl Hede.

Mandril (lat.: Mandrillus sphinx)
	Tilhører familien Cercopithecidae (Marekatte/Hundeaber) i ordenen Primates (Primater).
	Den har en olivengrøn-mørkebrun pels og en lys underside og et blålilla bagparti. Hovedet er stort og kroppen kompakt med lange kraftige ben og en kort hale, der holdes oprejst. Hannen har en karakteristisk snude, der har en rød midterstribe og siderne er blåhvide og rillede. Den har et gyldent skæg. Hannen er dobbelt så stor som hunnen, hvis farver er noget matte og således ikke så klare som hannens. Hunnens snude er længere end hannens.
	Den lever i store flokke (op til 200 individer) i tropiske regnskove i den vestlige del af det centrale Afrika. Den færdes på jorden og søger om natten ly i trækronerne. Den kommunikerer bl.a. med dybe grynt og høje skrig.
	Den lever af bl.a. frugt, svampe, snegle, insekter, orme, firben, frøer samt lejlighedsvis af slanger. Det er oftest hannen der søger føde. Den har kindposer, hvor den kan gemme føden til senere brug.
	Hunnen er drægtig i o. 6 måneder og føder én unge hvert andet år.
	Levetid: 20 år i naturen.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Marsvin (lat.: Cavia porcellus)
	Tilhører familien Cavidae i ordenen Rodentia (Gnavere).
	Mar (lat.: mare = hav) svin (lat.: porcellus = pattegris). Marsvinet blev bragt fra Sydamerika til Europa af spanske søfolk efter spaniernes erobring af Inkariget i 1532.
	Pelsens farve hos det vilde marsvin er grå eller brunlig. Fremavlede marsvin findes i mange farver. Det har ingen ydre hale og dets lemmer er korte. På forbenene har det fire tæer, på bagbenene tre. Dets tænder vokser hele livet. Det er et socialt flokdyr (op til 10 individer i en flok). Det har en god lugte- og høresans, det ser ikke særlig godt, og det holder kontakt til sin flok ved pibelyde og kan udstøde en højt skrig bl.a. når det føler sig truet - skriget kan minde om en gris der hviner.
	Den lille gnaver stammer fra Andesbjergene i Sydamerika og lever vildt i Colombia, Peru og Bolivia, og holdes også som husdyr.
	Det skumringsaktive dyr spiser græs og bruger i naturen en stor del af sin tid på at græsse.
	Hunnen/soen er drægtig i gennemsnitlig 2 måneder og føder 1-4 unger/hvalpe. Den kan få op til 5 kuld pr. år. Hannen kaldes orne.
	Levetid: 4-5 år.
	Marsvin er gode som kæledyr fordi de er rolige og de bider sjældent. De bør holdes i et stort bur med løbegård, og der bør være flere sammen, fordi de i naturen lever i flokke. I fangenskab kan de være aktive døgnet rundt.

AI-genereret billede af et marsvin.

Mink, amerikansk (lat.: Neogale vison/Neovison vison/Mustela vison)

Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Mink der lever vildt i Danmark er undsluppet fra minkfarme og stammer fra amerikansk mink, der indførtes i Europa i 1930'erne til brug til pelsdyravl. En pels fremstillet af skind fra mink kaldes minkpels eller nertzpels.
Mink er således en invasiv art, fordi den ikke hører til i den danske natur, den har ingen naturlige fjender og er derfor yderst skadelig for den danske fauna, når den slipper ud fra farme. Som skadevoldende vildt må den fanges og skydes hele året.
Før aflivningen af mink i 2020 var Danmark en af verdens største producenter af minkskind.

Amerikansk mink kommer på EU's invasivliste i august 2027, og ved ændringens ikrafttræden vil avl og produktion af mink være forbudt i hele EU. Danmark har stemt imod at optage mink på EU's liste over invasive arter, og det kræver, at Danmark får godkendt en særordning af EU-Kommissionen.

Minkens pelsfarve er mørkebrun-sort samt hvid-sølvgrå. Hos mink i fangenskab er der fremavlet flere pelsfarver.
Den har en slank og aflang krop (30-45 cm lang), et spidst hoved og små runde ører. Halen er halvt så lang som kroppen. Benene er korte. Mellem tæerne har den svømmehud.

Dens naturlige udbredelsesområde er Nordamerika. Den har etableret fritlevende bestande i det meste af Danmark.
Den er en dygtig svømmer og lever ved søer, vandløb, vådområder, havne og kyster. Den kan bo i en hule i brinken eller mellem sten og grene.
På minkfarme bor den i et lille trådbur i en åben hal.

Vilde mink er nataktive og jager mindre pattedyr, fisk, frøer samt fugle og angriber høns i hønsehuse.
Mink på farme fodres med minkfoder fra fodercentraler. Foderet er biprodukter fra landbrug og fiskeri.

Tæven er drægtig i 30 dage og føder 4-6 hvalpe. Den har forlænget drægtighed.

Levetid: op til 10 år i naturen.

Minkavlerne, komedieserie, TV2, 2019-2023. Manuskript af Kasper Gross og Jonas Røn Mogensen. Den handler om den nordjyske minkavlerfamilie Christiansen (ægteparret Niller og Gerda samt deres sønner Martin, Allan og Jacob, sidstnævnte resultatet af Gerdas affære med pastor Per) og deres kamp for at få minkfarmen til at løbe rundt ved bl.a. at sælge ulovligt krudt eller snyde med regnskaberne i den lokale brugs, som Martin bliver bestyrer af. Den lille bys borgere anser familien Christiansen for småtosset og to af brødrene, især Allan, for ballademagere og mordere. Men alt i alt så prøver familien på deres specielle måde at få minkfarmen til at overleve, men da coronaen rammer, og der er udsigt til en millionerstatning overgiver Niller sig, men da han ikke vil lade Martin og Allan få del i erstatningen, så beslutter de sig for at forblive minkavlere, men opgiver til slut, da Niller har ændret mening og vil dele erstatningen (som der er lang udsigt til) med sine tre sønner.
I øvrigt så man aldrig Gerda i en minkpels.

Aflivning af alle dansk mink under COVID-19-pandemien.
Den 4. november 2020 beluttede regeringen at aflive alle danske mink, fordi der var fundet en særlig coronamutation i minkene, der kunne være en trussel mod folkesundheden og bringe effekten af en fremtidig coronavaccine i fare.
Regeringens ordre viste sig efterfølgende at være uden lovhjemmel, fordi den gældende lovgivning kun gav hjemmel til at aflive smittede minkbesætninger og besætninger inden for en radius af 7,8 km. Lovbruddet medførte "Minksagen".

Muldvarp, den europæiske (lat.: Talpa europaea)
	Tilhører familien Talpidae (Muldvarpe) i ordenen Eulipotyphla.
	Dens grå til blåsorte pels er tæt og blød. Dens cylinderformede krop måler o. 12-17 cm fra den spidse lyserøde snude til halen, der er kort og tyk. Den har meget små øjne, der ofte er skjult under pelsen, den er næsten blind. Den har ikke nogle ydre ører. De forreste poter (hænder med fem fingre) har kraftige kløer og rager uden for dens krop og bruges til at grave med. Den har en god lugtesans, dens følehår (sinushår) på snuden anvender den til at orientere sig i de mørke gange under jorden.
	Den findes i det meste af Danmark med undtagelse af visse øer. Den lever i en rede (foret med græs og blade) i gangsystemer under jorden i skove, enge, græsmarker, heder og moser.
	Den er ikke et skadedyr i gængs forstand, den gør ikke skade på menneskers ejendele eller afgrøder eller er til fare for mennesker, men den kan være til gene med sine muldvarpeskud, der er en bunke overskydende jord fra dens gangsystemer. Den kan beskadige bl.a. fodboldbaner, parker og græsplæner. En fælde eller en muldvarpeskræmmer (udsender irriterende lyde) kan løse problemet. Også mosegrisen laver muldskud. Muldvarpens skud er lukkede, hvorimod mosegrisens har en lille åbning. Desuden er mosegrisen planteæder og kan tage for sig af "retterne" i køkkenhaven.
	Det kødædende dyr lever af især regnorme og insekter samt af snegle og andre små dyr, som den primært finder i sit gangsystem, men også om natten på jordoverfladen.
	Den er drægtig i ca. 1 måned og får 2-6 unger i sin underjordiske ynglerede.
	Levetid: ca. 3 år.
	Muldvarpeskind er meget blødt og blev især i begyndelsen af 1900-tallet anvendt til bl.a. pelse, høje hatte og punge. Ifølge gammel overtro bliver en pung lavet af muldvarpeskind aldrig blev tom.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Mus/Husmus (lat.: Mus musculus)

Tilhører familien Muridae (Ægte mus) i ordenen Rodentia (Gnavere).

I Danmark findes "Mus musculus musculus" (den lyse variant af husmusen) og "Mus musculus domesticus" (den mørke variant af husmusen).
Husmusen stammer formentlig fra Asien.
Den er korthåret, undersiden er lys. Den kommunikerer med andre mus med pivelyde.

Den findes i det meste af verden og er almindelig udbredt i Danmark. Den lever i skove, i haver, i parker og på marker og især indendørs i bygninger og i folks huse, hvor den søger varme, mad og ly.

Den anses for et skadedyr. Den kan gnave i f.eks. møbler og elektriske installationer, og den kan være bærer af sygdomme bl.a. salmonella. Den kan bekæmpes med musefælder. Instinktivt jager katte mus, men er ikke den effektive metode til at slippe af med skadedyret.

Den er især nataktiv, og den er næsten altædende, men foretrækker korn, kornprodukter og affald og tager også kød og mejeriprodukter. Lever den udendørs æder den især plantedele og insekter.

Hunnen er drægtig i 18-20 dage og føder 4-8 unger. Indendørs kan den yngle året rundt.

Levetid: op til 4 år.

-	Mus er populære i tegneserier og animationsfilm: Mickey Mouse. Tom & Jerry (katten Tom og musen Jerry). Cirkeline og musevennerne Ingolf og Frederik.
-	"Når katten er ude, spiller musene på bordet", bl.a. at opføre sig uansvarligt eller gøre noget man ellers ikke ville eller turde gøre, hvis nogen holdt øje.
-	"krybe i et musehul", gemme sig og være "musestille".
-	"At se hvide mus" forbindes som regel med at være ude af sig selv, bl.a. at have drukket for meget alkohol.
-	"Mus i knæet", at have en knæskade.
-	"Computermus", fordi dens form minder om en mus og ledningen om dens hale - halen er forsvundet med den trådløse computermus. Man kan få "museskade" i albuen.
-	"Dansemus", om en mus der bevæger sig hurtigt rundt i cirkler, sandsynligvis pga. en defekt i ligevægtsorganerne. Og om en person, der er danseglad. "Dansemus, et satyrspil", 1905, af Gustav Wied. "Mus og Mænd", 1937, af John Steinbeck.

Mus som kæledyr betegnes tammus.

På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".

Hasselmus (lat.: Muscardinus avellanarius). Tilhører familien Gliridae (Syvsovere) i ordenen Rodentia (Gnavere). Den er på størrelse med en husmus og ligner den lidt. Som medlem af syvsoverfamilien er den ikke en rigtig mus. Den er Danmarks eneste syvsover og findes kun få steder i landet (Sjælland og Sydfyn). Den hedder "syvsover" pga. dens ca. 7 måneder lange vinterhi. Den lever i skov og krat.
På Den Danske Rødliste er den vurderet "Truet".

Myresluger/Kæmpemyresluger (lat.: Myrmecophaga tridactyla )
	Tilhører familien Myrmecophagidae (Myreslugere) i ordenen Pilosa.
	Dens pels er gråbrun eller sort med lyse bånd på ryggen. Den har en lang snude. Tungen er lang og tynd (op til 60 cm) og er et slags sugerør forsynet med små modhagere. Den indfanger insekterne ved at stikke tungen ind i en myretue eller i et termitbo. Den har ingen tænder. Dens øjne er meget små. Den har en stor busket hale. Den har lange skarpe kløer på sine hvidlige forben. Den kan blive over 2 meter lang.
	Det insektædende pattedyr lever på savanner og i tropeskove i Central- og Sydamerika. Den sover i tæt krat og ruller sig sammen for at camouflere sig mod rovdyr og for at holde varmen, da den har lavere temperatur (33°C) end de fleste andre pattedyr. Den kan svømme og klatre.
	Den æder myrer og termitter.
	Hunnen er drægtig i o. 6 måneder og får én unge. Den bærer sin unge på ryggen i et års tid.
	Levetid: 15 år i naturen.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Kæmpemyresluger.

Træmyresluger (lat.: Tamandua tetradactyla).

Mår - Husmår/stenmår (lat.: Martes foina)
	Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Det lille rovdyr ser sød ud. Den har en lang slank krop. Dens pels er grå-brun og halen busket. Den har en bred hvid halsplet. Dens ører er små, øjnene sorte, snuden lyserød. Hannen er større end hunnen. Den kaldes også stenmår fordi den kan holde til i stendynger og mursprækker.
	Den findes i hele Danmark bortset fra Bornholm, Læsø og Anholt og nogle mindre øer. Den lever i små skove og hegn i det åbne land og i byer i haver/grønne områder. Den bygger rede i bl.a. hule træer eller bor i forladte reder eller i en rævegrav. Den sover i sin rede om dagen og er mest aktiv om natten.
	Dens føde er primært smågnavere (mus, rotter, egern), småfugle og fugleæg, men kan også være større fugle (høns, ænder, duer). Den kan også æde harer, muldvarpe, egern og ådsler samt frugter og bær.
	Den har forlænget drægtighed. Den faktiske drægtighedperiode er 1 måned og den får 2-4 unger.
	Levetid: 3-5 år.
	Dens hår kan anvendes til mårhårspensler, som bl.a. bruges til akvarelmaling. Dens skind blev tidligere brugt i modebranchen til pelse og som dekorationer på f.eks. dragter og hatte.
	Den kan larme på lofter og forstyrre om natten bl.a. ved at kradse i isoleringsmateriale. Dens adgangsvej til loftet kan være et træ, der står tæt på huset. Den kan gnave ledninger og slanger over i bilens motorrum. Ud over at gøre skade gør den nytte ved at fange rotter og mus. Den må jages i Danmark, men er fredet i yngletiden.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".

Husmår.

Skovmår (lat.: Martes martes), er totalfredet i Danmark.

1	Lækat/hermelin/væsel (lat.: Mustela erminea). Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr). På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet". Den blev totalfredet i Danmark i 1982. Den hvide vinterpels kaldes "hermelin" og blev før i tiden anset for at være den mest kostbare pels, hvorfor den ved særlige lejligheder blev båret af konger, adelige og gejstlige.
2	"Kvinde med en hermelin" alias "Portræt af Cecilia Gallerani", o. 1493-1490, af Leonardo da Vinci, Nationalmuseet, Krakow.
3	Christian 7., 1789, udført af Jens Juel, Rosenborg Slot. Kongen ses i salvingsdragt (arveligt monarki med enevælde). Kongekåben er foret med hermelin. Hermelinskåben symboliserer renhed og værdighed. I folketroen siges det om hermelinen, at den hellere vil dø end tilsmudse sin hvide vinterpels. Da Kong Willem-Alexander af Nederlandene blev indsat i 2013 bar han hermelinskåbe, og det gjorde også Kong Charles 3. af Storbritannien ved sin kroning i 2023. Kroninger ophørte i Danmark med Grundloven i 1849. Danske regenter udråbes.
4	Zobel (lat.: Martes zibellina). Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr). På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig). Den er udbredt i Sibirien. Zobelpels er kronjuvelen inden for pelse.

Natabe, (lat.: Aotus trivirgatus)
	Tilhører familien Aotidae (Nataber) i ordenen Primates (Primater).
	På engelsk betegnes den "northern night monkey", "northern owl monkey" eller "three-striped night monkey".
	Dens pelsfarve varierer på oversiden fra gråbrun-grå-rødlig og på undersiden fra hvidlig-orange. Kroppens længde er fra 25-50 cm, halens fra 22-42. Hannen og hunnen har samme størrelse. Hovedet er hvidt med sorte markeringer. Ørerne er næsten skjulte. Dens øjne er store og brun-orange. Den har et monokromatisk syn, dvs. at den ser verden i sort-hvid. Den er særlig aktiv i månelys, fordi så kan den bedre orientere sig.
	Den er hjemmehørende i Sydamerika (fra Panama til det nordlige Argentina). Det monogame dyr lever i skove (højt oppe i træerne) i familiegrupper.
	Dens føde er primært frugt, insekter, nektar og blade samt padder, krybdyr og æg.
	Hunnen er drægtig i lidt over 4 måneder og føder én unge.
	Levetid: ca. 11 år i naturen og mere end 20 år i fangenskab.
	Den anvendes som forsøgsdyr i malariaforskningen, da den ligesom mennesker kan blive inficeret med malaria.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Næbdyr (lat.: Ornithorhynchus anatinus)
	Tilhører familien Ornithorhynchidae (Næbdyr) i ordenen Monotremata (Kloakdyr).
	Kloakdyr er pattedyr men adskiller sig fra alle andre pattedyr ved at lægge æg og ikke føde levende unger. Ordet "kloak" betyder at tarm, urinveje og kønsorganer udmunder i en fælles åbning/kloak.
	Pelsen er tæt og vandtæt, brunlig og selvlysende, den skinner i blågrønne farver, når den kommer under ultraviolet lys. Dets flade pelsede hale ligner, hvad faconen angår, bæverens hale. Øjnene er små. Det har korte ben, der vender udad. Det er det eneste pattedyr med næb. Næbbet er uden tænder og med en knogle i overkæben knuser det sin føde. Næbbet har sensorer, der registrerer elektriske impulser fra byttedyr, som det dykker efter. Kun hannen har en giftklo på bagbenet, som det bruger i kampe mod andre hanner om territorier og i forsvar mod rovdyr.
	Det lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien ved floder og vandløb og bygger sin hule i skrænter langs bredden, hvor det opholder sig i dagtimerne.
	Det nataktive dyr fouragerer på bunden af vandløb og søer. Dets næb har sensorer/sanseceller som hjælper det med at finde byttedyr som er krebsdyr, orme, insekter og snegle, som det gemmer i sine kindposer.
	Hunnen er drægtig i o. 20 dage og lægger 1-3 æg, og det tager o. 10 dage fra æglægning til klækning. Hun har ikke dievorter, men sveder mælk ud gennem huden, hvor ungerne så kan drikke den.
	Levetid: op til 12 år i naturen, 17 år i fangeskab.
	På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Near Threatened" (Næsten truet).

Næsehorn, indisk (pansernæsehorn) (lat.: Rhinoceros unicornis)
	Tilhører familien Rhinocerotidae (Næsehorn) i ordenen Perissodactyla (Uparrettåede hovdyr).
	Det har kun ét horn. Huden er gråbrun, meget tyk og læderagtig og opdelt i panserlignende plader.
	Det lever i Nepal og i den nordøstlige del af Indien.
	Det lever af høje græsser, som det ofte helt skjuler sig i, samt af blade, grene og frugt.
	Hunnen er drægtig o. 15-16 måneder og føder én kalv hvert hvert 1.-3. år.
	Levetid: 47 år i fangenskab.
	"Næsehorn", 1515, træsnit af den tyske renæssancekunstner Albrecht Dürer, Statens Museum for Kunst. Dürers næsehorn er ikke anatomisk korrekt. Han så aldrig et næsehorn, men skabte sit værk udfra en skriftlig beskrivelse samt en skitse af et indisk næsehorn sendt til ham fra Lissabon. Dürers næsehorn er iført en slags rustning, og det har et lille snoet horn på ryggen, skællede ben og et savlignende bagparti. Næsehornet som Dürers arbejde er baseret på hed Ganda og blev bragt fra Indien til Portugal i 1515 som en gave til Kong Manuel I, og han videregav det til Pave Leo 10. Ganda blev fragtet mod Rom ombord på et skib, som i januar 1516 lagde til ud for Marseille, så den franske konge kunne bese dyret. På den videre rejse blev skibet fanget i en storm ud for Liguriens kyst og forliste og Ganda omkom.
	På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Odder, den europæiske (lat.: Lutra lutra)
	Tilhører familien Mustelidae (Mårfamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Dens vandskyende og isolerende pels er mørkebrun med et lysere parti på halsen. Den har en lang slank krop (o. 90 cm) og en lang kraftig hale (o. 40 cm). Den styrer med halen når den svømmer. Dens ben er korte men til trods herfor kan løbe med en hastighed på 25-30 km/t. Den har svømmehud mellem tæerne.
	I Danmark lever de fleste oddere i det meste Jylland ved især moser, søer og vandløb. På Sjælland er den truet. Den er aktiv i vand og hviler sig på land. Om dagen opholder den sig i sin hule i brinken, under træer eller under buske.
	Den lever især af fisk.
	Hunnen er drægtig i o. 60 dage og føder hvert andet år 2-3 unger i sin hule.
	Levetid: 5-8 år i naturen.
	Odderne bryder sig ikke om at svømme igennem tunneller eller under broer. Mange oddere bliver dræbt i trafikken fordi f.eks. når de følger et vandløb, der løber under en bro, går de over broen i stedet for at svømme under den og bliver ofte kørt over. For at mindske antallet af trafikdræbte oddere er der blevet etableret odderpassager (sandbanker, stensætninger, træfortove) langs vandløb der løber under veje, så odderen kan få fast grund under fødderne mens den passerer under broen eller gennem tunnellen. Trekantede advarselsskilte med en odder på kan ses ved vejbroer så bilister kan være opmærksomme på, at en odder kan krydse vejen.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".

Den europæiske Odder.

Havodder (lat.: Enhydra lutris).

Asiatisk dværgodder (lat.: Amblonyx cinereus).

Orangutang, Sumatra (lat.: Pongo abelii)
	Tilhører familien Hominidae (Store menneskeaber) i ordenen Primates (Primater).
	Orangutang betyder på malaysisk skovmenneske. Dens pels er orangebrun-orangerød. Hannen bliver op til omkring 140 cm høj. Hunnen er mindre. Dens arme er dobbelt så lange som dens ben. Den er skabt til klatring og armgang - gynger og svinger sig i træer. Den er intelligent, den kan f.eks. fremstille og bruge redskaber til at søge føde med.
	Den lever på øen Sumatra i Indonesien og primært i regnskovene i den nordlige del af øen, herunder Gunung Leuser National Park. Den bor i reder i højt oppe i træer.
	Den lever af frugt (især figner) samt af insekter, blade, blomster og bark.
	Hunnen er drægtig 8-9 måneder og føder én unge.
	Levetid i naturen: mindst 58 år for hanner og mindst 53 år for hunner.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Critically Endangered" (kritisk truet).

Panda, stor (lat.: Ailuropoda melanoleuca)
	Tilhører familien Ursidae (Bjørne) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Det nuttede dyrs pels er tæt og ulden, farven er hvidgullig med et sort bælte hen over skuldrene. Benene og ørerne er sorte, og om øjnene er der sorte pletter. Den bliver 120-150 cm lang.
	Den lever i Kinas tågeskove (bjergskove beliggende i 1.500-3.500 meters højde med meget regn og høj luftfugtighed). Det kinesiske navn "Panda" betyder "skovens eneboere" og refererer til, at hanner og hunner lever hver for sig.
	Den lever stort set kun af bambus men kan lejlighedsvis æde frugt og små hvirveldyr.
	Hunnen er drægtig i 4-5 måneder og føder 1-2 unger i et hult træ eller en klippehule. Den føder ca. hvert andet år.
	Levetid: 20 år i naturen, op til 38 år i fangenskab.
	Den er blevet jagtet pga. sin pels og sit kød. I Kina kan man få fængselsstraf i op til 10 år for at dræbe en panda.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

AI-genereret billede af en panda.

Pindsvin, vesteuropæisk (lat.: Erinaceus europaeus)
	Tilhører familien Erinaceidae i ordenen Eulipotyphla (Ægte insektædere).
	Det har en længde på op til 21-25 cm. Det har pigge (op til 7.000 hos voksne) på hoved og ryg som forsvar mod fjender - det kan stritte med piggene og rulle sig sammen. Snuden er sort og våd. Halen er kort. Det har en brunlig pels på undersiden og på dets korte ben. Det har store fødder og er sålegænger (støtter på hele fodsålen når det går).
	Det lever i Vesteuropa. I Danmark bor det i skove, krat, parker og haver. Det går i vinterdvale.
	Det nataktive dyr lever af insekter, orme og snegle. Det kan lejlighedsvis æde fugleæg, småfugle og ådsler. I sin have kan man stille vand ud til et pindsvin - det tåler ikke mælk. Det er forbudt at holde pindsvin som kæledyr. Det har været fredet i Danmark siden 1972.
	Hunnen/soen/pindsoen er drægtig i o. 35 dage og får som regel 4-6 grise, som det føder i sin rede af blade og græs. Hannen kaldes en orne.
	Levetid: 7-10 år.
	På Den Danske Rødliste er det vurderet "Livskraftig".

Puma (lat.: Puma concolor)

Tilhører familien Felidae (Kattefamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den betegnes også bjergløve, kuguar og amerikansk panter. Den er den næststørste kat i Amerika (jaguaren er den største).

Dens tætte korte pels varierer i farve fra gulbrun til brun eller grå. Dens kraftige muskuløse krop er lang og slank (kropslængde 100-150 cm), halen er op til 90 cm lang. Dens hoved er relativt lille og rundt, ørerne er runde og oprejste og halsen er lang. Den har stærke kæber og ben. Bagbenene er længere end forbenene, poterne er store.
Den kan nå en hastighed på op til 80 km/t over kortere distancer - den er ikke nogen langdistanceløber, den er en sprinter.

Den lever i Nord-, Mellem- og Sydamerika i især skovklædte og bjergrige områder. Den største bestand af pumaer findes i USA.

Den er både dag- og nataktiv og lever af forskellige pattedyr (især hjorte) samt af fugle, insekter, fisk og husdyr.
Den lever alene, den brøler ikke.
Angreb på mennesker er sjældne men er blevet mere almindelige i takt med, at pumaernes levesteder bliver indskrænket.

Den er drægtig i 3 måneder og får som regel 2-3 killinger i en hule eller i et tæt buskads. Ungerne fødes med pletter, som aftager når de vokser op.

Levetid: 8-12 år i naturen, op til 30 år i fangenskab.

Puma løs i grænselandet i 2015?
Den 7. december 2015 udsendte politiet i Flensborg en pressemeddelelse, der advarede om muligheden for at et stort kattedyr, muligvis en puma, var løs nord for byen. Den kunne være undsluppet fra fangenskab - fra en zoologisk have eller fra private og ville således ikke være naturligt sky over for mennesker, hvorfor folk, hvis de så dyret, blev rådet til at låse sig inde i huse eller biler og kontakte politiet. To lokomotivførere kontaktede politiet da de så, uafhængigt af hinanden, dyret o. Harrislee syd for den dansk-tyske grænse. Der blev ikke gjort andre observationer, hvorfor myndighederne indstillede eftersøgningen.

Puma løs i Midtjylland i 2019?
Et stort pumalignende kattedyr blev observeret flere steder i Midtjylland i 2019. "Der står en puma i min have!" er en podcast, udgivet af Miljøstyrelsen med troværdige beretninger om en puma set i Lind ved Herning samt andre steder i det midtjyske - i Silkeborgområdet nær Ry, i Tørring vest for Horsens. Der var ikke undsluppet en puma fra nogen zoologisk have, og en løs puma kunne således kun være kommet til området på ulovlig vis. Eksperterne mangler klare beviser på, at der var tale om en puma, øjenvidnerne er ikke i tvivl.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Rensdyr/Ren (lat.: Rangifer tarandus)
	Tilhører familien Cervidae (Hjorte) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Tyr = hannen. Simle = hunnen. Kalv = ungen.
	Pelsens farve varierer fra mørkebrun-gråbrun-hvidlig alt efter årstid og region. Pelsen har to lag, et uldunderlag og hule hår, der er fyldt med luft. Hannen har en manke under halsen. Geviret kan bliver op til 150 cm langt (hos de rener, der lever i skove). Nogle hunner udvikler også gevir, der er betydelig mindre end hannens. Gevirerne kastes hvert år. Den har store, brede og flade klove, som gør, at den kan bevæge sig over bl.a. sne uden at synke i - klovene fungerer som en slags snesko. Den kan løbe op til 80 km/t, og den er en god svømmer.
	Den findes i arktiske områder hele vejen rundt om Nordpolen. Den lever i skove og tundra. Alt efter årstiden vandrer rensdyr i store flokke fra græsgang til græsgang. Hunnerne lever i familiegrupper, hannerne i ungkarlegrupper.
	Dens føde er bl.a. lav, græs, urter og små løvtræer. Lejlighedsvis kan den æde lemminger, fisk og fugleæg.
	Hunnen er drægtig i 7-8 måneder og føder én kalv.
	I Lapland i Nordskandinavien (Finland, Rusland, Norge og Sverige) er samerne og rensdyret/rendriften tæt forbundet - renerne benyttes som trækkdyr, til at trække slæder og leverer kød, skind, mælk og horn. Rensdyret er julens symbol. Julemandens kane er trukket af rensdyr, herunder Rudolf med den røde tud, som han bliver drillet med indtil det viser sig, at den har en funktion, nemlig at lyse for julemanden på en tåget julenat. (Julesangen "Rudolf med den røde tud", 1948).
	Levetid: op til 20 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Rotte, brun/Vandrerotte (lat.: Rattus norvegicus)
	Tilhører familien Muridae (Ægte mus) i ordenen Rodentia (Gnavere).
	Dens pels er på oversiden mørkebrun-gråbrun, undersiden er lysere. Kroppens længde er op til o. 30 cm. Halen er tyk og skællet og har små stive børster, længden er op til 23 cm. Ørene er korte og brede, snuden er forholdsvis kort. Den har, som andre gnavere, lange kraftige og konstant voksende fortænder.
	Den lever i naturen, på landet og i byer. Den holder bl.a. til ved fugtige steder som bække, åer, havne og kloakker samt i vægge på bygninger, under gulve og på lossepladser. Den stammer fra Østasien og er udbredt i det meste af verden. Den kom til Danmark i 1700-tallet og er den mest almindelige rotte her i landet.
	Den er altædende og især aktiv om natten.
	Hunnen er drægtig i o. 3 uger og føder 4-12 unger. Den kan få flere kuld om året.
	Levetid: 2-4 år.
	Den ødelægger afgrøder og volder store skader på bl.a. veje, kloaknet og bygninger. Den kan gnave i stort set alt. Rotter kan overføre sygdomme til mennesker bl.a. salmonella, harepest (tularæmi) og leptospirose (Weils sygdom). Det er lovpligtigt at anmelde rotter.
	"Rottefængeren fra Hameln", tysk sagn, der udspillede sig i den rotteplagede nordtyske by Hameln ved Weserfloden i 1284, hvor rottefængeren ved sit fløjtespil lokkede rotterne ud i Weser, hvor de druknede. Rottefængeren fik ikke som aftalt betaling for sin gerning og forlod i vrede Hameln, men vendte tilbage for at hævne sig og lokkede med sit fløjtespil byens børn ud af byen, og det er uvist hvor de blev af.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Ikke relevant". På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Ræv, den røde (lat.: Vulpes vulpes)

Tilhører familien Canidae (Hundefamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Dens pels er overvejende rødbrun og siderne lidt lysere. Den er gråhvid på halsen og på bugen. Halen er busket med en hvid spids. Kroppen er lang, hovedet smalt, snuden lang og spids.

Den lever alene og er almindeligt forekommende overalt i Danmark, i naturen, på landet og i byer i villakvarterer, i parker, på kirkegårde og i kolonihaver.

Den er især aktiv efter solnedgang og finder sin føde i skove og åbent land. Den æder især mus, småfugle, insekter, frugter, bær, men også harekillinger, fasaner og høns som den stjæler fra hønsehuse. I byerne finder den føde i bl.a. skraldespande.

Den er drægtig i o. 50 dage og føder 4-8 hvalpe. Ungerne fødes i rævegraven.

Levetid: gennemsnitlig 2-4 år, højst 10 år.

Ræveskab/skab skyldes en hudsnylter/skabmiden som får ræven til at klø hårene af sig. En smittet ræv dør i løbet af få måneder af kulde, vægttab og sygdom.
Hundegalskab/rabies skyldes en virusinfektion som overføres ved bid fra smittede dyr. I Danmark har der ikke været tilfælde af rabies hos ræve siden 1982.

Mikkel er dens tilnavn.
Have en ræv bag øret = at pønse på noget, at være ude på noget, at være snu og udspekuleret.
Rævestreger = at være drilagtig, lumsk eller snedig, føre andre bag lyset for at opnå en fordel, at handle på kant med loven.
Sætte ræven til at vogte gæs = at lade en person tage sig af en sag, som vedkommende har en særlig interesse i til egen fordel, og som kan have negative konsekvenser for andre. At sætte en upålidelig person til at varetage en opgave. Det samme gælder for "at sætte ulven til at vogte får".
Rævesøvn = at lade som om man sover.
Ræverød = om en person der har en ekstrem venstreorienteret holdning.

En talemåde lyder: "De er sure, sagde ræven om rønnebærrene. Han kunne ikke nå dem". I overf. betydning om noget der anses for at være attraktivt, men omtales som værende uinteressant, fordi det er uopnåeligt. Talemåden er fra Æsops fabel:
Ræven og Druerne.
"Midt under Viinhøsten listede en Ræv sig ind i en Viingaard, hvor de modne skinnende Druer hængte højt opbundne og saae ret fristende ud. Den gjorde mangt et Spring og Hop efter det søde Bytte; men da alle dens Anstrængelser mislykkedes, gik den bort, idet den mumlede: "Aa, hvad gjør saa det" De Druer ere dog sure!"

Ræven og Geden.
En Ræv var faldet i en Brønd og havde længe tænkt frem og tilbage paa, hvorledes den skulde komme op igjen, da endelig en Ged kom derhen, og da den havde Lyst til at drikke, spurgte den Mikkel, om Vandet var godt og om der var fuldtop af det. Ræven dulgte den Fare, den virkelig var stedt i, og svarede: "Kom ned, min Ven! Vandet er saa godt, at jeg ikke kan holde op at drikke, og saa overflødigt, at det ikke kan slippe!" Paa denne Forsikkring sprang Geden uden videre Snak ned, hvorpaa Ræven, ved Hælp af sin Vens Horn, nok saa rask sprang op, idet den koldsindig yttrede for den stakkels, narrede Ged: "Hvis Du havde havt saa megen Hjerne, som Du har Skjæg, vilde Du seet Dig for, før Du sprang."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Ræven og Storken.
En Ræv indbød engang en Stork til Middag, og da den havde Lyst til at more sig paa Gjæstens Bekostning, saa opvartede den ikke med andet end en tynd Suppe, paa et fladt Fad. Ræven labede meget let til sig al Suppen, medens Storken med sit lange, spidse Næb ikke var istand til at faae en Mundfuld, og ved Maaltidets Slutning var ligesaa sulten, som da det begyndte. Ræven yttrede imidlertid sin Beklagelse over at see den tage saa sparsomt til Retterne, og sin Frygt for, at Maden ikke var tillavet efter dens Smag. Storken sagde Intet, men bad, at Ræven vilde gjøre den den Ære at gjengjælde dens Visit; og følgelig lovede Mikkel næste Dag at spise til Middag hos den. Den kom ogsaa rigtigt efter Aftale, og Maal-tidet blev strax bestilt ind; men da Maden var anrettet, fandt Ræven til sin store Bedrøvelse, at den laae i et smalhalset Kar, i hvilket Storken med Lethed stak sin lange Hals og sit Næb ned, medens den derimod var tvunget til at nøies med at slikke Halsen paa Krukken. Da den nu ikke var istand til at stille sin Sult, saa tog den Afsked saa høfligt, som den kunde, men med den Bemærkning, at den dog næppe kunde dadle sin Vert, der blot havde betalt den med dens egen Mynt.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".

Ræven og Druerne.

Ræven og Geden.

Ræven og Storken.

Stinkdyr/skunk, stribet (lat.: Mephitis mephitis)
	Tilhører familien Mephitidae (Stinkdyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Når det føler sig truet kan det udsende en stråle af ildelugtende væske fra analkirtler, der kan lugtes flere kilometer væk, og stanken siges at svare til rådne æg. Stinkdyr er forbudt i Danmark (siden 2003).
	Pelsen er mørkebrun-sort med en hvid stribe, der strækker sig fra hovedet og derefter deler sig og fortsætter til halen. Det er kraftig bygget, har et lille hoved og korte ben.
	Det lever i USA, det nordlige Mexico og det sydlige Canada i skovområder, kratområder, enge, græsarealer og forstæder. Det bor i en hule det selv graver eller i en forladt hule. Er vinteren kold, kan det kan gå i hi og sove i op til 5 måneder.
	Det nataktive dyr æder planter, insekter, orme, gnavere og fugle.
	Hunnen er drægtig i 1-2 måneder og føder 2-6 unger én gang om året.
	Levetid: 6-7 år.
	På IUCNs rødliste over truede arter er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Svin/Tamsvin (lat.: Sus domesticus)

Tilhører familien Suidae (Svinefamilien) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).

Dets forfader er vildsvinet. Tamsvinet opdrættes til slagtning, til menneskeføde. Dets skind garves og anvendes til bl.a. punge, tasker, handsker, sko og beklædningsgenstande.

Orne = hangris. So = hungris, der har faret. Pattegris = ungen. Galt = kastreret hangris. Gylt = hungris, der er drægtig for første gang.

Dens hud er tynd og har børster, farven kan være lyserød-grålig. Kroppen er kompakt, halsen kort, benene korte og kraftige og halen er tynd. Hovedet er kegleformet og ender ud i trynen. Øjnene er små, ørerne store.
Den bliver ofte halekuperet selvom rutinemæssig halekupering af svin er ulovligt i Danmark - halekupering foretages med henvisning til problemer med halebid. Der er således ikke meget hale at slå krølle på.
"Og fire små grise de ville ud at gå,
de ville ej længer' i grisestien stå,
og alle havde krølle på halen."
Står der i børnesangen "Og fire små grise de ville ud at gå".

De fleste tamgrise bor i en grisestald. Frilands- og økologiske kan gå udenfor i indhegninger.

Soen er drægtig i 116 dage (3 måneder, 3 uger og 3 dage) og får 12-15 grise.
Når soen føder, hedder det, at hun farer.
Søer insemineres nogle bedækkes af en orne.

Levetid: Grisen sendes til slagtning når den er o. 6 måneder.
I naturen kan en gris blive 15-20 år.

Grisen som kæledyr. Regler for hold af kælegrise.

Gris på gaflen var en succesfuld kampagne lanceret i 1957 af Eksport Svineslagteriernes Salgsforening med det formål at øge danskernes forbrug af svinekød. Anskuelsestavlen viser hvad, der sidder hvor på en gris, og blev anvendt i skolefaget husgerning (madkundskab).

Det hedder ikke længere svinekød, men grisekød.
Ordet "svin" har en negativ klang, det anvendes om utiltalende personer, der opfører sig hensynløst, tarveligt og moralsk uanstændigt - f.eks. et miljøsvin, et skovsvin, et fejt svin, et nazisvin. Nazisvin kendes bl.a. fra en sang i den danske film fra 1991 "Drengene fra Sankt Petri", hvor et af versene slutter med "Så blir de rent til grin. De fire Nazi-svin!" (nazisvinene er nazisterne er Göring, Goebbels, Hitler og von Ribbentrop).
Befriet for en negativ klang er ordet "gris" ikke. "En gammel gris" anvendes om en ældre mand, der tiltrækkes af yngre kvinder eller har seksuelt samkvem med en ung kvinde.

"Man skal ikke kaste perler for svin" = man skal undlade at give noget af værdi (ting eller værdifuld indsigt) til en person, der ikke forstår at værdsætte det.
"kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.", Matthæusevangeliet 7,6.

Grise i Walt Disney's "Anders And & Co.":
-	De tre små grise (Praktiske Gris og hans to legesyge brødre) er Lille Ulvs venner og Store Stygge Ulvs jagtobjekter. Ulven forsøger at puste og pruste grisenes hus omkuld, og han opsøger dem i utallige forklædninger. Det lykkes ham af og til at fange dem og slæbe dem hjem i en sæk, og han kan også få dem anbragt i en stor gryde med vand i og få tændt op under gryden, men de slipper altid væk, og som regel ved Lille Ulvs hjælp, og Ulven må nøjes med at spise bønner til middag. Når ulven nærmer sig grisenes hus bliver han ofte fanget i en af Praktiske Gris' fælder.
-	"Gris på 117 måder" er titlen på Store Stygge Ulvs kogebog.
-	Andebys borgmester eller andre højtstående personer i byen er ofte en orne.

Landsvin fra Schwäbisch Hall, Baden-Württemberg. Parc Animalier de Gramat.

Tiger (lat.: Panthera tigris)

Tilhører familien Felidae (Kattedyr) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den er det største af alle kattedyr. Dens pels er gulorange med mørke striber. Mønsteret på tigerens pande 王 minder meget om det kinesiske tegn for "konge", hvorfor man i Kina regner tigeren for dyrenes konge. De fleste tigre har gule øjne.
Et tigerbrøl er meget kraftfuldt og kan høres på op til tre kilometers afstand.
Den er en god svømmer, og på varme dage køler den sig ned ved at bade i søer og floder.

Den lever i Indien, der har den største bestand af vilde tigre samt i flere regioner i Asien.

Den lever af hjorte, antiloper, vildsvin, vandbøfler, vildokser, næsehornsunger, elefantunger, bjørne, leoparder og krokodiller. Den kan efterligne andre dyrs lyde og derved lokke byttet tættere på.

Hunnen er drægtig i gennemsnitlig 105 dage og føder 2-3 unger.

Levetid: 10-15 år i naturen, op til o. 25 år i fangenskab.

Den kan løbe op til 65 km/t og hoppe op til mere end 3,6 meter op i luften, og den kan springe 5,5-6 meter i ét hop.

I "Peter Plys" synger det omkringfarende hoppeelskende Tigerdyr i sin sang:
Det allerbedste ved tigeren
Er tigeren for han er nu bedst
Man tror han er lavet af gummi
Han hopper i øst og vest
Han løber, springer
Se hvor det svinger
Alt er som en leg.

En liger er en krydsning mellem en hanløve og en huntiger.
En tigon er en krydsning mellem en hunløve og en hantiger.

Krybskytteri og ødelæggelse af levesteder er dens største trussel.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Endangered" (Truet).

Ulv (lat.: Canis lupus)

Tilhører familien Canidae (Hunde) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Hunden, menneskets bedste ven, nedstammer fra ulven. Den ligner især en schæferhund. Dens pels er brun eller grålig/sølvagtig (især i Europa), undersiden er lysere. Ørene korte og opretstående. Øjnene er skråtstillede med gul iris.

Den lever i Europa, Asien og Nordamerika i familiegrupper i skove, ørkener, græssletter og arktiske tundraer (især polarulven, Canis lupus arctos).
Siden 2012 er der dokumenteret ulve i Danmark, der er naturligt genindvandret efter at have være udryddet i o. 200 år. Den er observeret flere forskellige steder i især Vestjylland.
Den er fredet i EU og således også i Danmark. Der kan gives tilladelse til at skyde en "problemulv" som angriber husdyr eller er truende/virker farlig overfor mennesker.

Den lever af bl.a. råvildt, kronvildt, vildsvin, mus, lemminger, harer og ryper samt af ådsler og husdyr (kvæg og får).
Den er sky og holder sig normalt på afstand af mennesker.

Hunnen er drægtig i o. 62 dage og føder 1-8 hvalpe i sin hule.

Levetid: 7-8 år i naturen, op til 20 år i fangenskab.

Ulven og Hyrden.
En Ulv havde længe fulgt efter en Flok Faar, og havde ikke tilføiet den nogen Skade. Men Hyrden, som havde sine Betænkeligheder, var i nogen Tid paa sin Post imod den, som en erklæret Fiende. Men da Ulven i lang Tid vedblev at følge med i Række med Faarene uden i mindste Maade at forsøge paa at forurolige dem, begyndte han at ansee den snarere som en Ven, end som en Fiende; og da han engang havde Anledning til at gaae til Byen, betroede han Hjorden til dens Omsorg. Aldrig saasnart saae Ulven Leilighed dertil, før den strax overfaldt Faarene og sønderrev dem; og da Hyrden, ved sin Tilbagekomst saae sin Hjord ødelagt, udraabte han: "Jeg Daare! jeg fortjente sandelig ikke bedre, da jeg betroede mine Faar til en Ulv."
Der er større Fare, ved en falsk Ven, end ved en aabenbar Fiende.

Ulven i Faareklæder.
En Ulv besluttede fordum engang at forklæde sig, i den Mening, at den saa lettere skulde kunne erhverve sig sit Livsophold. Da den derfor havde iført sig et Faareskind, fandt den paa at komme i Følge med en Flok Faar, og græssede med dem, saa at endogsaa Hyrden blev skuffet ved dette Bedrageri. Da Natten faldt paa og Folden blev lukket, blev Ulven ogsaa indesluttet med Faarene, og Døren stænget til. Men da Hyrden ikke havde Noget at spise til Aften og kom ind for at hente et Faar ud, saa tog han feil og greb Ulven istedetfor eet af Faarene, og dræbte den paa Stedet.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Fenrisulven.

På Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".

Sjakal/Guldsjakal (lat.: Canis aureus)

Tilhører familien Canidae (Hunde) i ordenen Carnivora (Rovdyr). På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig). Guldsjakalen ligner en lille ulv. Det altædende dyr lever i Afrika, i Asien og i dele af Europa. Den er siden 2015 blevet registreret i Danmark, da der blev fundet en trafikdræbt guldsjakal nær Karup i Midtjylland, og flere er siden observeret i Jylland.

Schæferhund. Tamhund (lat.: Canis lupus familiaris).

Vaskebjørn (lat.: Procyon lotor)
	Tilhører familien Procyonidae (Halvbjørne) i ordenen Carnivora (Rovdyr).
	Den er givet navnet "vaskebjørn" fordi det ser ud som om, den vasker sin føde i vand, men den bruger sin veludviklede følesans i forpoterne til at identificere og rense sit fødeemne.
	Pelsens farve er grålig med rødlige nuancer. Den har en sort maske over øjnene. Halen er tyk og har et ringmønster bestående af sorte og grålige eller hvidorange ringe.
	Den har naturlig udbredelse i Nord- og Mellemamerika. Den lever i skove med bække og søer. I Danmark er den en invasiv art og må reguleres som skadevoldende vildt. De vaskebjørne der findes i den danske natur er undsluppet fra fangenskab eller indvandret fra Tyskland/Slesvig-Holsten, hvor der er en fast bestand af vaskebjørne. Den kan overføre hundegalskab/rabies til ræve, hunde og mennesker. Den anses for at være et skadedyr både i Danmark, og hvor den er naturligt hjemmehørende.
	Det nataktive altædende dyr opholder sig om dagen i huler i hule træer eller i huller i jorden, hvor den også sover vintersøvn (går ikke i dvale). Den kan klatre og svømme og finder en stor del af sin føde i vand. Den jager bl.a. fisk, padder og krebs og æder også fugle, fugleæg, ådsler og husholdningsaffald fra skraldespande, som den kan vælte, og den kan bryde ind i hønsehuse.
	Hunnen er drægtig i o. 2 måneder og føder 3-6 unger om året.
	Levetid: 2-6 år i naturen, op til o. 20 år i fangenskab.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Ikke relevant". På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Vildkat, europæisk (lat.: Felis silvestris silvestris)

Tilhører familien Felidae (Kattefamilien) i ordenen Carnivora (Rovdyr).

Den Europæiske vildkat og tamkatten stammer fra den Afrikanske vildkat (Felis silvestris lybica).

Den ligner huskatten, men er lidt større.

Den lever alene i primært løvskove, fra Skotland gennem det kontinentale Europa til det vestlige Asien.
Den er sky over for menneske. Den kan ikke gøres tam, da den er for aggressiv.

Den er primært nataktiv og jager især mus samt fugle, firben og insekter.

Hunnen er drægtig i 68 dage og føder 3-6 killinger.

Levetid: op til 15 år.

I Danmark er der herreløse katte, de er ikke ægte vildkatte, den europæiske vildkat forsvandt for tusinder af år siden fra Danmark.
En herreløs kat er en tamkat, der er ejer- og hjemløs, og som kan være tilvænnet til at leve frit.
En herreløs kat kan være "ikke socialiseret", dvs. at den er en slags vild kat, fordi den vokset op uden nogen nær kontakt til mennesker, og hvis man kommer i nærheden af den, kan den udvise en aggressiv adfærd.

På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Los, europæisk (lat.: Lynx lynx). Tilhører familien Felidae (Kattefamilien) i ordenen Carnivora (rovdyr).
På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).
Den minder om en tamkat, men er større og mere robust og lever et solitært liv i tætte skove og er hjemmehørende i Skandinavien (undtagen Danmark) samt Europa og Asien.

Vildkat.

Huskat.

Vildsvin (lat.: Sus scrofa)
	Tilhører familien Suidae (Svin) i ordenen Artiodactyla (Parrettåede hovdyr).
	Det er forfader til tamsvinet. Pelsens farve kan variere (lysebrun, grå og gråsort). Det har et langt hoved og tryne samt stående ører. Ornens hjørnetænder krummer opad og rager ud af munden.
	Det er hjemmehørende i skov, krat og landbrugsområder i størstedelen af Europa og Asien samt i Nordafrika og på øgruppen Sundaøerne i Sydøstasien. Det lever i familieflokke. Det uddøde i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, men er nu genindvandret fra Tyskland og findes fåtalligt og spredt i Jylland.
	Det æder stort set alt bl.a. rødder, orme, biller, mus, snegle, svampe, blade, skud, frugter, urter og græsser samt affald og ådsler.
	Soen er drægtig i 114-118 dage og føder 5-6 grise i sin rede.
	Levetid: 10-14 år.
	På Den Danske Rødliste er det vurderet "Kritisk truet".

Sulawesihjortesvin (lat.: Babyrousa celebensis), Zoo Berlin. Vildsvineart fra Indonesien.

Zebra, manløs (lat.: Equus quagga borensis)
	Tilhører familien Equidae (Heste) i ordenen Perissodactyla (uparrettåede hovdyr).
	Zebra, den stribede hest. Den har ingen man, men føllet fødes med en man, som det mister når det vokser op. Dens ører er hvide uden striber. Der er ikke to zebraer, der har ens striber. Der er mange bud på hvorfor zebraen har striber - de kan f.eks. være camouflage og afskrække rovdyr ved at forvirre deres syn. Op Art kunstnere har været glade for zebrastriber. Betegnelsen Op Art dækker over et poetisk spil med lys der forvirrer øjet og er ikke nogen visuel irritation.
	Den lever primært på savanner og busksavanner i Østafrika, og den lever i grupper (en hingst og et antal hopper). Unge hanner danner ungkarlegrupper, som er midlertidige, dvs. de venter på at blive i stand til at samle deres egne haremmer af hunner.
	Den lever primært af græs samt lejlighedsvis blade, knopper og rødder.
	Den er drægtig i o. 12 måneder og får ét føl hvert eller hvert andet år.
	Levetid: o. 25.
	På IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Vulnerable" (Sårbar).

Manløs zebra, Givskud Zoo.

Æsel/tamæsel (lat.: Equus africanus asinus)

Tilhører familien Equidae (Heste) i ordenen Perissodactyla (uparrettåede hovdyr).

Tamæslet er en domesticeret form af det afrikanske vildæsel. Det blev tæmmet for over 7.000 år siden.
Det har især været anvendt som arbejdsdyr pga. dets udholdenhed. Det kan beskytte fåreflokke mod ulve, som det kan forsvare sig mod. Det kan anvendes som ridedyr.
På Jesu tid havde æslet ikke status som ridedyr (det havde hesten), men som et nyttigt og trofast arbejdsdyr.
I Giottos freske "Flugten til Ægypten" er æslet ridedyret, som bærer Jomfru Maria og Jesusbarnet. Josef følger gående med.
Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem på et æsel. I kristendommen er æslet primært et symbol på ydmyghed og fred.

Det minder lidt om en lille hest. Dets farve er oftest grå, men kan også være brunlig, hvid og sort. Det har et stort hoved og store ører, det har ikke en pandelok, som hesten har. Dets hove er smallere end hestens, hvilket betyder, at det har et mere sikkert fodfæste end en hest, og det kan ikke løbe hurtigt. Det er meget forsigtig med, hvor det sætter sine ben.
Æslet skryder og vrinsker ikke som heste gør.

Æsel som husdyr findes overalt i verden.

Det æder bl.a. græs, småbuske, bark, hø og korn.

Hoppen er drægtig i o. 1 år, og får normalt ét føl.

Levetid: op til 30 år.

Et mulæsel = en æselhoppe er dets mor, en hestehingst dets far.
Et muldyr = et æselhingst er dets far, en hestehoppe dets mor.

Æsel er en af Peter Plys' venner i Hundredemeterskoven. Æsel ser altid bedrøvet ud. Han føler, at alt går ham imod, han er usikker, uheldig, ulykkelig og pessimistisk. Han bliver slet ikke glad når f.eks. hans tabte hale sømmes fast til ham, for "jeg taber den nok alligevel igen", siger han.
"Peter Plys" (Winnie-the-Pooh, 1926) af den engelske forfatter A.A. Milne, udkom på dansk i 1930.

"Stædig som et æsel" er et udtryk, der anvendes (i ofte negativ betydning) om en person der er særdeles stædig/stivsindet, og ikke opgiver sin påstand eller forehavende selv om det er uhensigtsmæssigt. "Stædig som et æsel" kan også være positivt, f.eks. at være vedholdende for at løse et problem og lykkes med det.
Et æsel er ikke stædig, men rolig, tålmodig og ydmyg, og udtrykket "stædig som et æsel" stammer fra den forsigtighed som æslet udviser i f.eks. farlige situationer, hvor det stopper op og vurderer hvordan det skal handle frem for at flygte.

Eselet og dets Driver.
Et Esel, som af sin Herre blev drevet henad en Vei, blev pludselig sky, forlod den slagne Vei, og skyndte sig saa hurtigt, det kunde, hen til Kanten af en Afgrund. Da det netop var paa Nippet til at styrte ned, kom Herren løbende, og forsøgte, ved at gribe det i Halen, at trække det tilbage; men Eselet strittede imod og trak den modsatte Vei, saa Manden tilsidst gav Slip med de Ord: "Nuvel, din Tosse, hvis Du vil spille Herre, saa kan jeg ikke forhindre det.
Et gjenstridigt Dyr maa gaae sin egen Vei."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Stadsmusikanterne fra Bremen, eventyr af brødrene Grimm. Det begynder således:
"Der var engang en Mand, som havde et Æsel. Det havde i mange Aar baaret Sække til Møllen, men nu begyndte dets Kræfter at tage af, saa det blev mere og mere udueligt til sit Arbejde. Manden tænkte paa at skaffe sig af med det, men Æslet mærkede nok, fra hvad Kant Vinden blæste, og begav sig paa Vej til Byen, fordi den tænkte, at kunde den ikke blive andet, kunde den nok blive Spillemand der."

Æslet mødte på sin vej en udtjent jagthund, hvis herre ville slå den ihjel, hvorfor den gjorde æslet følgeskab på vejen til Bremen. De to mødte en kat, der var blevet for gammel til at fange mus, og hvis frue ville drukne den, hvorfor den fulgte med de to. De tre mødte en galende hane, der skulle koges til suppe, og også den reddede sit liv ved at følge med til byen.
På vejen til Bremen overnattede de fire venner i en skov, og i det fjerne så de lys skinne fra et hus, og de gik derhen i håbet om at få noget at spise. Huset viste sig at være et røverhus, og røverne sad og spiste dejlig mad. De fire venner lagde nu en plan for, hvordan de skulle få røverne ud af huset. De skræmte røverne væk ved at stille sig ovenpå hinanden som en pyramide og begyndte at synge - æslet skreg, hunden gøede, katten mjavede og hanen galede og sammen styrtede de ind gennem vinduet så glasskårene klirrende fløj til alle sider. Røverne, der troede, de havde set et spøgelse, flygtede væk. De fire venner tog nu for sig af retterne og lagde sig herefter til at sove. Da røverne så, at lyset var slukket i huset, sagde anføreren: "Vi skulde dog ikke have ladet os skræmme saa let," og han sendte en af sine mænd tilbage til huset for at undersøge det, men det gik ikke så godt. Han blev kradset af katten, hunden bed ham i benet og æslet sparkede ham, og hanen galede så højt den kunne. Røveren løb tilbage til anføreren og meddelte, at der sad en forfærdelig heks inde i huset. Røverne turde ikke vende tilbage, men spillemændene blev der resten af deres liv.

Stadsmusikanterne fra Bremen

Poitou æsel, Zoo Berlin.

Palmeæsel = Jesus på æslet. Processionsvogn anvendt Palmesøndag indtil Reformationen. The Cloisters, New York.

Alpaka. Antilope. Asiatisk dværgodder. Asiatisk Zibetkat. Bavian. Bison. Bjørn. Bæver. Chimpanse. Dådyr. Egern. Elefant.

Faraorotte. Flagermus. Flodhest. Fritte. Får. Ged. Gemse. Gibbonabe. Giraf. Gorilla. Gris. Grævling. Guanako. Hamster. Hare.

Havodder. Hermelin. Hest. Hjorte. Hulepindsvin. Husmår/stenmår. Hyæne. Ilder. Isbjørn. Jaguar. Java mangust. Jærv.

Kamel. Kanin. Kappebavian. Kat. Ko. Kronhjort. Kvæg. Kænguru. Lama. Lemming. Lemur. Leopard. Los. Lækat. Løve. Mandril.

Marekat. Marsvin. Merinovædder. Mink. Muldvarp. Mus. Myresluger. Mår. Natabe. Næbdyr. Næsehorn. Odder. Okse. Orangutang.

Panda. Pindsvin. Puma. Rensdyr. Rotte. Ræv. Rådyr. Siamang. Sjakal. Skovmår. Skunk. Stenbuk. Stinkdyr. Svin. Tiger. Tyr.

Ulv. Vaskebjørn. Vildkat. Vildsvin. Vædder. Væsel. Zebra. Zobel. Æsel.