Retur
Reformationen

Retur gotik
.

Helgesen var ingen dansk Erasmus

14. feb 2007 01:00 Ny kirkehistorisk forskning: Sognepræst Sten Haarløv forsvarer i morgen sin ph.d.-afhandling om reformationstidens mest fremtrædende danske katolske teolog, Poul Helgesen og rokker ved forestillingen om, at Helgesen var discipel af Erasmus af Rotterdam

AF BIRGITTE STOKLUND LARSEN
.
Poul Helgesens historie stoppede midt i en sætning. Den såkaldte Skibbykrønike, som han skrev på i flere år, slutter brat i 1534, og herefter er der ingen efterretninger om den mand, der ellers var så kendt i sin samtid. Han var den katolske kirkes intellektuelle enmandshær i den tid, hvor den lutherske reformation brød igennem i Danmark. Det er et af historiens mysterier, hvad der egentlig skete med Helgesen, om han døde midt i skrivningen, forlod landet eller på anden måde blev sat ud af spillet, to år før Reformationen var en realitet i Danmark.

Til gengæld forsvandt Poul Helgesen ikke ud af historien. Hans eftermæle var tvetydigt.

Han var en af de første, der introducerede Luthers tanker for de unge, danske teologer, og han udgav hans bønnebog på dansk. Siden opdagede han, hvilke konsekvenser Martin Luthers tanker fik for kirken og klostervæsenet, som stod hans hjerte nær, og som den fremmeste teolog i datidens katolske kirke argumenterede han siden heftigt mod "lutheriets gift". I den ophedede stemning i begyndelsen af 1500-tallet var der ikke plads til nuancer, og Helgesen fik tilnavnet "Poul Vendekåbe", der hang ved i århundreder.

Den negative vurdering af Helgesen blev dog nuanceret i 1900-tallet, og i for eksempel Kirke-Leksikon for Norden fra 1911 opsummeres Poul Helgesens status således: "Længe betragtedes P.H. som en foragtelig Vendekaabe. I vore Dage, da man har lært hans Skrifter nærmere at kende, har Dommen over ham forandret sig, og fra alle Sider erkendes han som en af Reformationstidens betydeligste Skribenter."

Poul Helgesen var ingen vendekåbe, men en konsekvent og velbegavet katolik, der var afgørende præget af den nederlandske humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Ja, faktisk i så høj grad, at man har kaldt Helgesen for "den danske Erasmus". Denne forestilling om Poul Helgesen bliver der dog nu rokket ved af nyere forskning.

Sognepræst Sten Haarløv forsvarer nemlig i morgen en ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet. I afhandlingen viser han, at selvom Helgesen har oversat flere af Erasmus' skrifter, så er han langt fra at betragte som en Erasmus-discipel:

-- Poul Helgesen forfølger i sin teologi og kristendomsforståelse andre spor end Erasmus, påpeger Sten Haarløv.

-- Når forestillingen om Poul Helgesen som en i et og alt discipel af Erasmus har været så enerådende, så skyldes det, at man ganske enkelt er gået uden om centrale skrifter af Erasmus' skrifter. Man har ikke læst hans hovedskrifter, men har på forhånd lagt en luthersk synsvinkel på Erasmus. I en luthersk sammenhæng har man tolket Erasmus ud fra Luthers opgør med ham i skriftet om den trælbundne vilje fra 1525.

Sten Haarløv peger på, at Luther selv regnede dette skrift om viljen for et af sine hovedskrifter, mens Erasmus anså spørgsmålet om viljens frihed for at være et ret perifert og akademisk spørgsmål.

-- Det er på tide at få andre boller på suppen i stedet for det enerådende lutherske synspunkt på reformationstiden, mener Sten Haarløv.

Han har i sin afhandling læst både Helgesen og Erasmus og kan på den baggrund konkludere, at de to lægger vægten afgørende forskelligt i deres kristendomsforståelse.

-- Både Poul Helgesen og Erasmus sigter på en personlig relation til kristendommen. Det eksistentielle perspektiv på kristendommen er i centrum hos begge, men accenterne er forskellige. Erasmus er først og fremmest skriftteolog, og hos ham spiller kirken ikke nogen fremtrædende rolle som institution og traditionsformidler.

-- Anderledes er det hos Poul Helgesen. Han opererer meget bevidst med to åbenbaringskilder, skriften og traditionen. Den sidste er principielt uafsluttet og suppleres på ny i kirkens historie, i kirkemøderne, gennem hellige mænds og kvinders åbenbaringer, mirakler, i klostertraditionen og så videre.

Sten Haarløv peger på, at Helgesen her er en klassisk reformkatolik. Nok er han ikke bange for at kritisere misbruget i den senmiddelalderlige katolske kirke, men han står helt på kirkens grund, når det gælder anerkendelse af institutionen som en del af åbenbaringen.

-- Poul Helgesen er ingen vendekåbe. Han er ikke bange for at tage Luthers skrifter frem, men han får kolde fødder, da Luther anklager paven og bliver bandlyst. At Helgesen brugte Luthers skrifter i en universitetssammenhæng er ikke ensbetydende med, at han tilsluttede sig de lutherske tanker. Det var det, der fik hans elever til at opfatte ham som en, der ikke turde stå fast. Men Poul Helgesen står hele tiden på den katolske kirkes grund og holder fast i hovedsynspunktet fra det katolske.

-- Eftertiden dømte ham hårdt. Det er dybt urimeligt, han holdt bare fast i sin mainstream-katolske tro, mener Sten Haarløv, der peger på omstændighederne på reformationstiden som årsag til eftertidens hårde dom.

Selv vil han placere Poul Helgesen i en såkaldt monastisk humanistisk tradition, der trivedes inden for klosterbevægelserne, hvor man mange steder også studerede de antikke skrifter intenst. I denne humanistiske tradition interesserede man sig også for mystik og reform af klostervæsenet, hvad der for eksempel lå Erasmus fjernt.

Poul Helgesen skrev på dansk og har ikke fået nogen større gennemslagskraft uden for landet, mens den internationale litteratur om Erasmus af Rotterdam er overvældende. Sten Haarløv vil også gerne med sin ph.d.-afhandling være med til også i en dansk teologisk sammenhæng at vriste Erasmus fri af det lutherske favntag, som har været så bastant på dansk grund. Der er nemlig noget at komme efter, mener han:

-- Erasmus adskiller ikke, han tænker tingene sammen, og han ser for eksempel læsningen af antikkens filosofi som en rekrutskole til den højeste filosofi, kristendommen. Og sigtepunktet i hans teologi er "Kristi filosofi", som betyder, at Kristi liv og lære er det, alle skal stræbe efter at virkeliggøre i deres eget liv.

-- Umiddelbart fremstår Erasmus som en repræsentant for en kristendomsforståelse, som udfordrer sin læser også i dag. Jeg har flere gange tænkt på Søren Kierkegaard, når jeg har læst Erasmus, som har noget af den samme brod, som man også finder hos den sene Kierkegaard i den såkaldte kirkekamp.

larsen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Helgesen og Erasmus

**Sten Haarløvs ph.d. afhandling har titlen "Poul Helgesens teologiske standpunkt og placering i den europæiske humanismebevægelse - set på baggrund af en præsentation af Erasmus af Rotterdams teologiske programskrifter". Afhandlingen forsvares torsdag den 15. februar klokken. 13 på Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet. Sten Haarløv (født 1956) er cand.theol. og sognepræst i den danske Ansgar Kirke i Flensborg.

Poul Helgesen

Født 1485, død efter 1534. Katolsk reformteolog og historiker. Han var karmelitermunk og leder af ordenenens kollegium i København. Kritisk overfor den katolske kirkes praksis, introducerede Luthers tanker i Danmark. Skrev en række såkaldte fejdeskrifter mod de lutherske teologer, hvoraf han havde undervist flere på universitetet i København. På herredagen i Odense i 1530 gik han hårdt mod Hans Tausen. Som historiker er han anerkendt som forfatter af Skibbykrøniken, der blev fundet indmuret i Skibby Kirke på Horns Herred i 1650. Krøniken slutter med ordene: "Dum hec aguntur..." - "Mens dette gik for sig...", det vil sige belejringen af Varberg i 1534 under Grevens fejde. Den afbrudte sætning er det sidste, man hører til Poul Helgesen.

Retur Reformationen