Drop Down Menu
P R O S P E K T K O R T   f r a   1 9 0 5 - 1 9 1 0

Se også
datidens SMS'er
Svend Aages kærlige hilsener
til Frøken Alexia d'Islin
,
klik her

Raadhuset i København.
Stemplet i København 17.10.1907.
Rådhuset er opført 1892-1905, tegnet af arkitekten Martin Nyrop, inspireret af rådhuset i renæssancestil i Siena i Italien.
Det Kgl. Theater i Köbenhavn.
Stemplet i Hovedgaard 03.12.1908.
Det Kongelige Teater 1872-74, tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup i nyrenæssancestil.
Foran teatret er statuer af Adam Oehlenschläger udført af billedhuggeren H.W. Bissen i 1861 og Ludvig Holberg udført af Th. Stein i 1875.
Parti af Højbroplads og Amagertorv.
Stemplet i Skanderborg 23.12.1909. 

I perioden 1905-1912 kostede det 5 øre at sende et kort.
Strandhotellet i Klampenborg. 
Stemplet i København 22.11.1910.
Langelinie Pavillonen i Köbenhavn.
Stemplet i Hovedgaard 16.10.1908.
Toldboden i København. 
Stemplet i København 07.08.1907.
Sct. Clemensbro og Domkirken i Aarhus.
Stemplet i Aarhus 21.05.1911.
Den elektriske sporvej i Århus blev indviet 7. juni 1904 og kørte for sidste gang den 6. november 1971. Der var 2 linjer, på billedet ses linje 1.
Linje1 gik fra Marienlundsallé ad Tordenskjoldsgade, Trøjborgvej, Skovvejen, Østbanetorv, Knudrisgade, Nørregade, Guldsmedegade, Lille Torv, Store Torv, Sct. Clemens Bro, Søndergade, Ryesgade, Banegårdsplads, M.P. Bruunsgade, Skt. Pauls Kirkeplads, Hans Broges Gade til remisen på Dalgas Avenue.
Linje 2 havde samme rute, men fra Banegårdsplads kørtes ad Banegårdsgade, Frederiks Allé, De Mezas Vej, Harald Jensens Plads, Skanderborgvej til Kongsvang.
Silistria Aarhus.
Stemplet i Hovedgaard 22.01.1909.
Møllehuset ligger mellem en staldlænge (til venstre) og et bage- og vaskehus. I den ene ende af huset var beboelse (de store vinduer) og i den anden ende lå mølleværket, der blev drevet af en jernturbine.
Silistria mølle i Marselisborg skov nedbrændte i 1865, og det nye møllehus blev indrettet til kornmølle, men i 1910 blev mølledriften indstillet, da vand fra en oversvømmet eng beskadigede dæmningen og mølleværket.
Efter 1880 fungerede møllen også som traktørsted, og efter mølledriften ophørte fortsatte den som sommerrestauration til 1956.
Navnet Silistria er efter en tyrkisk fæstning i det nuværende Bulgarien.
Ved Bruunsgades Bro Aarhus.
Maleri af hundehvalpe i blomstereng.
Stemplet 14.02.
To gode Venner.
Stemplet i Hovedgaard 13.05.1910.
Kasse, indeholdende billede af et drikkegilde, åbnes med hammer og mejsel.
Stemplet i Hundslund.
Gæst fraterniserer med betjeningen.
Stemplet i Horsens 05.10.1910.
Harpespillerske musicerer for poserende børn i romantiske kulisser.
Stemplet i Hovedgaard 04.03.1910.
Grænsen ved Bastrup (Kongeågrænsen).
Stemplet i Ikast 07.11.1910.
''Fredsslutning".
Stemplet i Falling 07.05.1909.
Danmarks Nationaldragter Kone fra Fyn.
Stemplet i Hovedgaard.
Klitparti Fanø.
Stemplet i Hovedgaard 03.07.1907.
Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905.
Tekst på skilt: "Her er Udstillingskoen som kan vindes for
1 Krone Lodsedler faas på Udstillingsterassen"
.
Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905.
På den lille bod til venstre står: "Boghandlernes Kiosk"
til højre herfor et telt "Garderobe & Dametoilet"
.
Klosterkirken i Horsens
Stemplet i Hovedgaard 01.12. 
Kirken dannede den nordligste fløj i det franciskanerkloster kloster eller gråbrødrekloster, der blev stiftet i 1261, og af denne ældste kirke er kun lidt bevaret, der viser, at kirken har været en enskibet, senromansk langhusbygning, der blev ændret omkring 1400. I 1888-92 blev kirken bygget om under ledelse af arkitekterne H.B. Storck og Hector Estrup, der ønskede at give kirken det udseende, man i 1400-tallet havde tænkt sig, f.eks. fik hovedskibet og de to sideskibe særskilt blytækket tag, og der rejstes en tagrytter, ruderne blev blyindfattet og gulvet blev belagt med fliser.
Banegaarden i Horsens.
Nørrebro i Horsens.
Stemplet i Hovedgaard 29.11.1908.
Sønderbro i Horsens.
Stemplet i Hundslund 17.10.1910.
Aagade med Toldboden Horsens.
Stemplet  30.12.1908.
Vimmelskaftet med St. Stefanshjemmet Horsens (børnehjem).
Vestergade i Hovedgaard
Stationen i Hovedgaard.
Hovedgaard var frem til 1970'erne stationsby. Byen ligger 15 km nord for Horsens. Bygningen med kvisten til venstre i billedet var gæstgiveri, ved siden af denne ses den ene af byens to købmandsgårde.
En hovedgård var en større landbrugsejendom hvorunder, der har hørt bøndergods, og hvor der har været gjort hoveri. Størstedelen af hovedgårde er opstået før 1660, men i 1700-tallet oprettedes der også en del hovedgårde. I almindelig sprogbrug er hovedgårde ofte det samme som herregårde. På den nuværende Hovedgårdvej ligger gården Store Hovedgård.
Østergade i Hovedgaard.
Stemplet i Hovedgaard 23.12.
Til højre i billedet ses en længe af byens anden købmandsgård.
Østergade i Hovedgaard.
Til højre i billedet manufaktur "Wett og Wessel Udsalg". Forrest led og jernbane. I 1923 blev jernbanen udvidet og huset forrest til venstre blev revet ned, og under jernbanen blev anlagt en gangtunnel. I forlængelse af Østergade ligger Store Hovedgårds marker.
Ulstrup slot.
Hovedgård i Gudenådalen 8 km vest for Langå sydvest for Randers. Slottet nævnes i slutningen af 1300-tallet. Det ejedes 1406 af Dronning Margrete 1., men blev solgt 1579 af Frederik 2. til Rigsråd Christen Skeel. Den trefløjede hovedbygning blev opført 1591-1617 og delvis ombygget 1766. Ved hjørnerne af nord- og sydfløjen ses ottekantede tårne, midt på østfløjen et porttårn med sandstensfigurer. I havegærdet sidder en runesten, den såkaldte Grøndalsten eller Ulstrupstenen. Stenen er berømt for den spådom om Danmarks fremtid, som den siges at indeholde. Fredet i 1923. I 1951 oprettedes en forlystelsespark.
Herschindsgave.
Stemplet i Hovedgaard 24.05.
En hovedgård ved Gedved mellem Horsens og Århus. Hørte under slægtshuset Herschendsgave, der oprettedes i 1788 af kammerråd Peder Herschend.
Herschendsgave.
Stemplet i Hovedgaard.
Flyveren Robert Svendsen.
Stemplet i Horsens den 14.09.1910.
Aëroplanmodel Voisin.
Citat fra kortets tekst: "Hermed en Flyvemaskine saa kan De jo selv probere om den duer til noget. Vi lever alle sammen i en Flyverus her i Horsens".
Friherre C. Cederström
Stemplet i Falling den 19.10.1910.
Aëroplanmodel Farman.
Flyet blev konstrueret af den franske flyver Henry Farman, der uddannede sig til flyver hos brødrene Voisin i Paris.
Fly over København
Stemplet i Hundslund 16.10.1910.

Alfred Nervø, 1879-1921, var dansk journalist, han fløj i 1910, som den første, over København.

Robert Svendsen, 1884-1934, foretog i 1910 den første flyvning mellem København og Malmö.

Carl Cederström, (1867-1918), svensk friherre og flyver. Deltog sammen med Nervø og Svendsen i forsøgene på at flyve over Sundet. Cederström blev senere direktør for Aëroplanfabrikken i Södertälje.
Flyve-Vise.

Mel. Visen om Josefine  

Jeg synge vil en Vise om Nervø, Svendsen, Cederstrøm,
Det er tre raske Drenge, kan I tro,
Gu' er det saa,
Skønt Nervø var den første, som skulde over Sundet,
Dog Svendsen Flyveturen fra ham to'
Gu' gjor' han saa.
Men med Sverigsturen vil han ej sig nøje,
Det var Meningen en ny han sku' sig ta'e,
Nemlig saad'n en lille Flyvetur til Røje,
Men den flyvetur har han nok brændt a',
Gu har han saa.

Og nu skal alle flyve, ja selv min gamle Svigermo'r
Har faaet sig en vældig Kraftmotor,
Gu' har hun saa.
Hun flyve vil til Himlen og hilse paa Skankt Peder,
Den kære, rare, gamle Svigermo'r,
Gu' vil hun saa.
Og den tur den under jeg af ganske Hjerte
Svigermo'r, saa kan man da faa Ro og Fred,
Og det skulde heller ej det mindste smerte
Mig, om Svigermama tog sin datter med,
Gu' sku' det ej.

Min Skræder flyver ogsaa, gid han aldrig mer kom ned,
Han har vist nok min Regning taget med,
Gu' har han saa.
Og Kodemester Brask, som højt i skyen svæver
For mig paa Maanen gerne lande maa,
Gu maa han saa.
Men jeg selv skal nok mig holde pænt paa maatten,
Mens de andre ta'r i luften sig et Trip,
Og det er ej let, naar først de sidder på den,
Højt i skyerne at gi' på Styret slip,
Gu' er det ej.

Og selv hvert Barn i Vuggen skal have Englevinger paa,
saa de kan flyve op mod Himlens blaa,
Gu' skal de saa.
Og alle søde Pi'er med deres sære Frier,
Skal flyve Maan'skinstur, de vel forstaa,
Gu' ska' de saa.
Der bli'r Mylder, li'saa langt som vi kan øjne,
Men'skene faar Lighed med en stor Sværm Myg,
Naar en Gang vi allesammen bli'r forfløjne.
Og vi sidder ved Motoren stolt og tryg,
Gu' gør vi saa.
Stemplet i Hovedgaard 23.12.1908.
Vemodigt poetisk dansk vinterlandskab.
Stemplet i Hovedgaard 30.12.1909.
Engel i rensdyrtrukket kane bringer juletræ, brev, blomster og pakker gennem vinternatten.
Stemplet i Hovedgaard 24.12.09.
Halkær Mølle.
Engel bringer juletræ og 
juleglæde til fattige børn
.
Stemplet 23.12.1909.
Stemplet i Hovedgaard 23.12.1908.
Lille dreng med sneskovl viser stolt sin cigarrygende gipsefterligning af en snemand frem.
Hollandsk Mølle ved Kanal.
Kvadraterne illuderer en flisevæg
.

Svend Aages kærlige hilsener til Frøken Alexia d'Islin,
Prss. Alexandrines Allé 16, Charlottenlund
sendt 1908-09

Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt