|
|
Se også
datidens SMS'er
Svend Aages
kærlige hilsener
til Frøken Alexia d'Islin,
klik her |
|
|
|
Raadhuset i
København.
Stemplet i København 17.10.1907.
Rådhuset er opført 1892-1905, tegnet af arkitekten
Martin Nyrop, inspireret af
rådhuset i renæssancestil i
Siena i Italien. |
|
|
|
|
|
|
|
Parti
af Højbroplads og Amagertorv.
Stemplet i Skanderborg 23.12.1909.
I perioden 1905-1912 kostede det 5 øre at sende et
kort. |
|
|
Strandhotellet i Klampenborg.
Stemplet i København
22.11.1910. |
|
|
|
|
|
|
Langelinie Pavillonen i Köbenhavn.
Stemplet i Hovedgaard 16.10.1908. |
|
|
Toldboden i København.
Stemplet i
København 07.08.1907. |
|
|
|
|
|
|
Sct. Clemensbro og Domkirken i Aarhus.
Stemplet i Aarhus 21.05.1911.
Den elektriske sporvej i Århus blev indviet 7. juni 1904
og kørte for sidste gang den 6. november 1971. Der var 2
linjer, på billedet ses linje 1.
Linje1 gik fra Marienlundsallé ad Tordenskjoldsgade,
Trøjborgvej, Skovvejen, Østbanetorv, Knudrisgade,
Nørregade, Guldsmedegade, Lille Torv, Store Torv, Sct.
Clemens Bro, Søndergade, Ryesgade, Banegårdsplads, M.P.
Bruunsgade, Skt. Pauls Kirkeplads, Hans Broges Gade til
remisen på Dalgas Avenue.
Linje 2 havde samme rute, men fra Banegårdsplads kørtes
ad Banegårdsgade, Frederiks Allé, De Mezas Vej, Harald
Jensens Plads, Skanderborgvej til Kongsvang. |
|
|
Silistria
Aarhus.
Stemplet i Hovedgaard
22.01.1909.
Møllehuset ligger mellem en staldlænge (til venstre) og et
bage- og vaskehus. I den ene ende af huset var beboelse
(de store vinduer) og i den anden ende lå mølleværket,
der blev drevet af en jernturbine.
Silistria mølle i Marselisborg skov nedbrændte i 1865, og
det nye møllehus blev indrettet til kornmølle, men i
1910 blev mølledriften indstillet, da vand fra en
oversvømmet eng beskadigede dæmningen og mølleværket.
Efter 1880 fungerede møllen også som traktørsted, og
efter mølledriften ophørte fortsatte den som
sommerrestauration til 1956.
Navnet Silistria er efter en tyrkisk fæstning i det
nuværende Bulgarien. |
|
|
|
|
|
|
Ved Bruunsgades Bro Aarhus. |
|
|
Maleri af hundehvalpe i blomstereng.
Stemplet 14.02. |
|
|
|
|
|
|
|
To gode Venner.
Stemplet i
Hovedgaard 13.05.1910. |
|
|
Kasse,
indeholdende
billede
af et
drikkegilde, åbnes
med
hammer
og mejsel.
Stemplet i Hundslund. |
|
|
Gæst
fraterniserer
med
betjeningen.
Stemplet i Horsens
05.10.1910. |
|
|
|
|
|
|
Harpespillerske
musicerer
for
poserende
børn i
romantiske
kulisser.
Stemplet i Hovedgaard
04.03.1910. |
|
|
Grænsen ved Bastrup (Kongeågrænsen).
Stemplet i Ikast 07.11.1910. |
|
|
|
|
|
|
''Fredsslutning".
Stemplet i Falling
07.05.1909. |
|
|
Danmarks Nationaldragter
Kone fra Fyn.
Stemplet i
Hovedgaard. |
|
|
|
|
|
|
Klitparti
Fanø.
Stemplet
i
Hovedgaard
03.07.1907. |
|
|
Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905.
Tekst på skilt:
"Her er Udstillingskoen
som kan vindes for
1 Krone
Lodsedler
faas på
Udstillingsterassen". |
|
|
|
|
|
|
Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905.
På den lille bod til venstre står: "Boghandlernes
Kiosk"
til højre herfor et telt "Garderobe &
Dametoilet". |
|
|
Klosterkirken i Horsens
Stemplet i
Hovedgaard 01.12.
Kirken dannede den nordligste fløj i det
franciskanerkloster kloster eller
gråbrødrekloster, der blev stiftet i 1261, og af
denne ældste kirke er kun lidt bevaret, der
viser, at kirken har været en enskibet,
senromansk langhusbygning, der blev ændret
omkring 1400. I 1888-92 blev kirken bygget om
under ledelse af arkitekterne H.B. Storck og
Hector Estrup, der ønskede at give kirken det
udseende, man i 1400-tallet havde tænkt sig,
f.eks. fik hovedskibet og de to sideskibe
særskilt blytækket tag, og der rejstes en
tagrytter, ruderne blev blyindfattet og gulvet
blev belagt med fliser. |
|
|
|
|
|
|
|
Banegaarden i Horsens. |
|
|
Nørrebro i Horsens.
Stemplet i Hovedgaard 29.11.1908. |
|
|
|
|
|
|
Sønderbro i Horsens.
Stemplet i Hundslund 17.10.1910. |
|
|
Aagade med Toldboden Horsens.
Stemplet 30.12.1908. |
|
|
|
|
|
|
Vimmelskaftet med St. Stefanshjemmet Horsens
(børnehjem). |
|
|
Vestergade i Hovedgaard. |
|
|
|
|
|
|
Stationen i Hovedgaard.
Hovedgaard var frem til
1970'erne stationsby. Byen ligger 15 km nord for
Horsens. Bygningen med kvisten til venstre i
billedet var gæstgiveri, ved siden af denne ses den ene
af byens to købmandsgårde.
En hovedgård var en større landbrugsejendom hvorunder,
der har hørt bøndergods, og hvor der har været gjort
hoveri. Størstedelen af hovedgårde er opstået før 1660,
men i 1700-tallet oprettedes der også en del
hovedgårde. I almindelig sprogbrug er hovedgårde ofte
det samme som herregårde. På den nuværende Hovedgårdvej
ligger gården Store Hovedgård. |
|
|
Østergade i Hovedgaard.
Stemplet i Hovedgaard
23.12.
Til højre i billedet ses en længe af byens anden
købmandsgård. |
|
|
|
|
|
|
Østergade i Hovedgaard.
Til højre i billedet
manufaktur "Wett og Wessel Udsalg". Forrest led og
jernbane. I 1923 blev jernbanen udvidet og huset
forrest til venstre blev revet ned, og under jernbanen
blev anlagt en gangtunnel. I forlængelse af Østergade
ligger Store Hovedgårds marker. |
|
|
Ulstrup slot.
Hovedgård i Gudenådalen 8 km vest
for Langå sydvest for Randers. Slottet nævnes i
slutningen af 1300-tallet. Det ejedes 1406 af Dronning
Margrete 1., men blev solgt 1579 af Frederik
2. til
Rigsråd Christen Skeel. Den trefløjede hovedbygning blev
opført 1591-1617 og delvis ombygget 1766. Ved hjørnerne
af nord- og sydfløjen ses ottekantede tårne, midt på
østfløjen et porttårn med sandstensfigurer. I havegærdet
sidder en runesten, den såkaldte Grøndalsten eller
Ulstrupstenen. Stenen er berømt for den spådom om
Danmarks fremtid, som den siges at indeholde. Fredet i
1923. I 1951 oprettedes en forlystelsespark. |
|
|
|
|
|
|
Herschindsgave.
Stemplet i Hovedgaard 24.05.
En hovedgård ved Gedved mellem Horsens og Århus. Hørte
under slægtshuset Herschendsgave, der oprettedes i 1788
af kammerråd Peder Herschend. |
|
|
Herschendsgave.
Stemplet i Hovedgaard. |
|
|
|
|
|
Flyveren Robert Svendsen.
Stemplet i
Horsens den 14.09.1910. |
|
Aëroplanmodel Voisin.
Citat fra kortets tekst: "Hermed en Flyvemaskine saa
kan De jo selv probere om den duer til noget. Vi lever
alle sammen i en Flyverus her i Horsens". |
|
|
|
|
|
|
Friherre C. Cederström
Stemplet i
Falling den 19.10.1910. |
|
Aëroplanmodel Farman.
Flyet
blev konstrueret af den franske flyver Henry
Farman, der uddannede sig til flyver hos brødrene Voisin i
Paris. |
|
|
|
|
|
|
Fly over København
Stemplet i Hundslund 16.10.1910.
Alfred Nervø, 1879-1921, var dansk journalist, han fløj i 1910, som den første, over København.
Robert Svendsen, 1884-1934, foretog i 1910 den første flyvning mellem København og Malmö.
Carl Cederström, (1867-1918), svensk friherre og flyver. Deltog sammen med Nervø og Svendsen i forsøgene på at flyve over Sundet. Cederström blev senere direktør for Aëroplanfabrikken i Södertälje. |
|
|
|
Flyve-Vise.
Mel. Visen om Josefine
Jeg synge vil en Vise om Nervø, Svendsen, Cederstrøm,
Det er tre raske Drenge, kan I tro,
Gu' er det saa,
Skønt Nervø var den første, som skulde over Sundet,
Dog Svendsen Flyveturen fra ham to'
Gu' gjor' han saa.
Men med Sverigsturen vil han ej sig nøje,
Det var Meningen en ny han sku' sig ta'e,
Nemlig saad'n en lille Flyvetur til Røje,
Men den flyvetur har han nok brændt a',
Gu har han saa.
Og nu skal alle flyve, ja selv min gamle Svigermo'r
Har faaet sig en vældig Kraftmotor,
Gu' har hun saa.
Hun flyve vil til Himlen og hilse paa Skankt Peder,
Den kære, rare, gamle Svigermo'r,
Gu' vil hun saa.
Og den tur den under jeg af ganske Hjerte
Svigermo'r, saa kan man da faa Ro og Fred,
Og det skulde heller ej det mindste smerte
Mig, om Svigermama tog sin datter med,
Gu' sku' det ej.
Min Skræder flyver ogsaa, gid han aldrig mer kom ned,
Han har vist nok min Regning taget med,
Gu' har han saa.
Og Kodemester Brask, som højt i skyen svæver
For mig paa Maanen gerne lande maa,
Gu maa han saa.
Men jeg selv skal nok mig holde pænt paa maatten,
Mens de andre ta'r i luften sig et Trip,
Og det er ej let, naar først de sidder på den,
Højt i skyerne at gi' på Styret slip,
Gu' er det ej.
Og selv hvert Barn i Vuggen skal have Englevinger paa,
saa de kan flyve op mod Himlens blaa,
Gu' skal de saa.
Og alle søde Pi'er med deres sære Frier,
Skal flyve Maan'skinstur, de vel forstaa,
Gu' ska' de saa.
Der bli'r Mylder, li'saa langt som vi kan øjne,
Men'skene faar Lighed med en stor Sværm Myg,
Naar en Gang vi allesammen bli'r forfløjne.
Og vi sidder ved Motoren stolt og tryg,
Gu' gør vi saa. |
|
|
|
|
|
|
Stemplet i
Hovedgaard 23.12.1908. |
|
|
Vemodigt
poetisk
dansk
vinterlandskab.
Stemplet i Hovedgaard 30.12.1909. |
|
|
|
|
|
|
Engel i
rensdyrtrukket
kane
bringer
juletræ,
brev,
blomster
og
pakker
gennem
vinternatten.
Stemplet i Hovedgaard 24.12.09. |
|
|
Halkær Mølle. |
|
|
|
|
|
|
Engel bringer juletræ og
juleglæde
til
fattige
børn. |
|
|
Stemplet 23.12.1909. |
|
|
|
|
|
|
|
Stemplet i Hovedgaard 23.12.1908. |
|
|
Lille
dreng
med
sneskovl
viser
stolt
sin
cigarrygende
gipsefterligning
af en
snemand
frem. |
|
|
Hollandsk Mølle ved Kanal.
Kvadraterne illuderer en flisevæg. |
|
|
|
|
|
|
|
Svend Aages
kærlige hilsener til Frøken Alexia d'Islin,
Prss. Alexandrines Allé 16,
Charlottenlund
sendt 1908-09 |
|
|
|
|