Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Vatikanstatens frimærker
Drop Down Menu

 

De første frimærkeserier
udkom 1. august  1929

 
Hele serien bestod af 15 frimærker. 7 med Pavens tiara og de krydsende nøgler, Skt. Peters nøgler til Himmeriget. 6 med Pave Pius XI og to ekspresmærker.

Frimærkerne er små kunstmærker med et billed- og symbolindhold, der er små brikker til den romersk-katolske kulturs historie.

Her er vist et lille udvalg af de frimærker, der udkom fra 1929 og i årene frem til 1949, da de anses for mest spændende hvad angår teknik og motiver. Nogle mærker er af nyere dato.

Håndværksmæssigt er frimærkerne gennemarbejdet, motivmæssigt er de gennemtænkt og resultatet er en masseproduktion af høj kvalitet. Nogle motiver kan synes alene at være afbildning af f.eks. en person eller af et bygningsværk, men for de fleste mærkers vedkommende er der tale om mere end registrering af omgivelserne, fordi det kristne symbolgods indgår.

Latinske tekster/inskriptioner oversættes som regel ikke og som regel ikke direkte. Person- og stednavne ændres til den danske version eller den latinske/italienske bibeholdes. På alle mærker indtil 1993 findes teksten "Poste Vaticane" og en værdiangivelse. Siden den tid bærer frimærkerne teksten "Città del Vaticano".
1 1.8.1929. Skt. PETERS NØGLER, 75 C. Rød. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Udsendt i ark á 100 mærker. Kunstner: Enrico Federici. Gyldig til 31.12.1933.
2 1.8.1929. Pave Pius XI. 10 Lire. Grå. Uden vm.
 
For hvert frimærke angives, i det omfang, det har
været muligt at finde oplysningerne, følgende:
Dato og årstal for mærkets udgivelse og for brugsperiodens slutning.
Vandmærke (vm): uden vandmærke eller vandmærkets nummer (vm. I eller vm. II).
Takning, farver.
Frimærkets værdi i Centesimi eller Lire.
Oplysninger og trykketeknik og arkstørrelse.
Frimærkets kunstner og gravør.
 
 

 Vandmærker ... krydsende nøgler og vingehjul


Vatikanstatens frimærker er uden vandmærke eller har et af de følgende vandmærker:

Vandmærke I (vm. I)
Hver nøgle måler 17 x 12 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ark indeholdende 100 par nøgler arrangeret i 10 rækker á 10 mærker. Vandmærket har inskriptionen "STATO DELLA CITTA' DEL VATICANO" og ornamentalt fletværk i arkets hjørner.

Hver nøgle måler 15 x 14 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ruller på hvilke nøgleparret er arrangeret i horisontale rækker á 20 mærker med en fure mellem det 10. og 11. nøglepar. I denne fure såvel som i kanten ses vertikal inskription: "STATO DELLA CITTÁ DEL VATICANO".
.

Krydsende 
nøgler
type 1

Krydsende 
nøgler
type 2
 
Begge typer af krydsende nøgler betegnes som "vm. I" fordi, frimærkesamlingen ikke er komplet, og det har således kun været muligt at præcisere, at vandmærket er "krydsende nøgler".

Nøgler er Skt. Peters fornemste attribut han kan ses fremstillet med en eller to nøgler.

I Matthæusevangeliet 16,18-20 står: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."

De to nøgler symboliserer således syndsforladelse (døren til Guds rige lukkes op) og fordømmelse eller bandlysning (døren låses igen).

Ifølge Johannes' Åbenbaring 3,7 har den ophøjede Kristus fået overdraget Davids nøgle, det vil sige nøglen til Davids stad, som er Det Ny Jerusalem, som er Guds rige. Det er denne nøgle, han ifølge Matthæusevangeliet giver til Peter og de øvrige disciple.

I den romersk-katolske kirke har paven "nøglemagten". Kirken begrunder pavens enestående stilling med, at han som Peters efterfølger har arvet den nøglemagt, som Jesus specielt gav til Peter.

Nøglerne, der skal vende opad, krydser hinanden og danner derved korssymbolet. Korset symboliserer kærligheden til den korsfæstede frelser Jesus Kristus. Nøglerne har trekløverblade, der symboliserer treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.
 
Vandmærke II (vm. II)
Dette vandmærke er arrangeret på samme måde som "Krydsende nøgler" type 2. Den vertikale inskription er: "POSTE ITALIANE".

Vingen kan symbolisere en englevinge. I testamenterne optræder der engle som Guds sendebud, himlens hær.
Engletroner symboliseres i kunsten ofte af hjul med vinger (og øjne).
Hjulet kan symbolisere tilværelsens hjul, være et billede på menneskets liv på jorden.

Vingehjulet
 

Vatikanstaten/Peterskirken

Se fotos fra
Vatikanstaten

 
1 1933. PETERSPLADSEN OG DET APOSTOLSKE PALADS 20 C. orange, sort
Bag obelisken der er flankeret af springvand ses kolonnaden og det Apostolske Palads også kaldet Vatikanpaladset, Palazzo Vaticano eller Il Vaticano.
Det Apostolske Palads er pavens residenspalads
i Vatikanstaten, der ligger vest for Tiberen på Vatikanhøjen (Mons Vaticanus).
Vatikanet blev fast residens for paven i 1377, og under paverne Nikolaus V, Sixtus IV og Julius II forvandledes den tidligere borg til et renæssancepalads af bl.a. Bramante, nogle rum (stanzerne) blev udsmykket af Rafael og Det Sixtinske Kapel af Michelangelo.
Ud over at være paveresidens rummer Vatikanet verdens fineste antiksamling, Vatikanbiblioteket og det pavelige arkiv.
Paveembedet kaldes "Den apostolske stol", paven er indehaver af "Peters stol".
Kirken er apostolsk, fordi den står på apostlenes grund og bekender sig til deres tro og dens biskopper er apostlenes efterfølgere. Der er 12 apostle, samme antal som det gamle Israels 12 stammer (da Judas forråder Jesus, træder Matthias i hans sted).
Apostel betyder sendebud og er først og fremmest de tolv disciple, som Jesus udvælger for at grundlægge kirken. Apostlene skal være hos ham, forkynde evangeliet og uddrive onde ånder. De sendes på mission for at tale i hans navn, de er fundamentet for det nye Israel. Apostlene skal sammen med Kristus være dommere på den yderste dag, de skal vidne om, at den opstandne Kristus er den Jesus, som de har levet og arbejdet sammen med fra Jesus kaldte dem hver især og indtil Himmelfarten.

Peterspladsen anses på grund af kolonnaderne for Berninis arkitektoniske barokmesterværk Kolonnaden blev opført 1656-67 og er 198 m lang. Den består af 4 rækker doriske travertinsøjler (i alt 284) og krones af 140 kolossale helgenstatuer. De to fontæner er af Carlo Maderno 1613 og af Carlo Fontana 1677.

Obelisken midt på pladsen blev hentet fra Egypten af Caligula i år 37. I kuglen under korset på obeliskens top findes en træsplint, som hævdes at stamme fra Kristi kors.
2 Vatikanstaten, Den Hellige Stol udgivet 14. april 1986.
3 Vatikanstatens Postmuseum
4 1933. PETERSKIRKEN5 L. grøn, brun.
Den gamle pagt ... Guds pagt med Noa
Over Peterskirken ses en bue, og i øverste venstre og øverste højre hjørne ses flyvende duer. Due og bue refererer til 1. Mosebog. Om duen står i kap. 8,10-12: "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden": Om buen står i kap. 9,9-16: "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden." ... "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden."
Beretningen fra Det Gamle Testamente om den første religiøse pagt, Guds pagt med Noa, er symboliseret ved due og bue.
Den nye pagt
som Gud har indstiftet ved Jesu død og opstandelse, kan ses billedliggjort i Peterskirken.
I Det Nye Testamente genfortolker Jesus pagten ved nadverens indstiftelse: Matthæus 26,26-29:
 "Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme." Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.
I Paulus' brev til Efeserne 2, i afsnittet om "Bøn for menigheden om erkendelse af Guds magt i Kristus", vers 22-23 står: "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken, den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle."
Ud fra kirken ses stråler og tolkes kirken som Kristi legeme, er strålerne hans glorie, et symbol på Kristi/Kirkens hellighed.
5 PETERSKIRKEN, OBELISKEN, BERNINIS KOLONNADE 55 L. blå. Peterskirken ligger for enden af Peterspladsen.
 
1 1933. VATIKANSTATENS HAVE OG PETERSKIRKENS KUPPEL 50 C. violet, brun. 
I billedets baggrund ses Peterskirkens kuppel, der er tegnet af Michelangelo.
2 VATIKANSTATENS FLAG består af to lodrette striber i gult og hvidt. I den hvide stribe er pavestolens våbenskjold, de krydsende nøgler og tiaraen, centralt placeret.
3 SCHWEIZER-GARDEN 69 L blå, hvid "Guardia Svizzera Pontifica, blev oprettet af pave Julius II i 1505. Schweizergarden er et militærkorps af katolske schweiziske soldater. Garden skal bevogte Vatikanstatens porte og være pavens livvagter. Garderne er iført renæssanceuniform, der blev tegnet af enten Rafael eller Michelangelo.
 
Peterskirken, Basilica di San Pietro er bygget som gravkirke over apostlen Peters grav, som findes under højalteret. Den nuværende kirke afløste Konstantins Basilika fra 326, der stod til begyndelsen af 1600-tallet.
Initiativet til at forny den gamle kirke, der havde stået i over 1000 år, blev taget i 1450 af den første store renæssancepave Nicolaus V efter råd fra L.B. Alberti og B. Rossellino, men der skete ikke noget før i Julius IIs pavetid.
Som kirkens arkitekt valgtes Bramante, og den 18. april 1506 nedlagde pave Julius II grundstenen til den ny kirke i den nuværende Veronikapille i korsskæringen.
 
Pave Julius II var fast besluttet på at rejse en kirke, der udtrykte Romerkirkens magt og storhed. Den ny Peterskirke skulle være:
Kristenhedens største kirke.
En majestætisk ramme om apostelfyrstens grav.
Vidnesbyrd om den katolske kirkes storhed.
Domineres af Julius II's gravmæle udført af Michelangelo, hvilket ikke blev virkelighed. Gravmælet, i reduceret udgave, kan ses i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.
 
Peterskirken blev indviet i 1626 og er den romersk-katolske hovedkirke og verdens største kirke
Den blev udtænkt og udført af Donato Bramante, Michelangelo Buonarrotti, Gian Lorenzo Bernini og Carlo Maderno.

I sin oprindelige idé var den nye Peterskirke i renæssancestil, men da den stod færdig, var den en barokkirke, og barokkens kirkearkitektur blev født med Peterskirken.
Se barok.

Kirkens barokinteriør er stor set Berninis værk, ligesom Peterspladsen er det
Berninis kolonnade, der rammer Peterspladsen ind, kan symbolisere arme, der fanger menneskene ind i kristenheden og tager dem i favn.
Berninis Tabernakel, højalteret, blev udført 1624-33.

Pave Julius II (1503-13) var en stor kunstbeundrer, og i forbindelse med hans planer om Peterskirkens ombygning og udsmykning, fik han mange kunstnere til Rom.
I pavens gemakker kom en kreds af højtkultiverede mænd med livssynet "Universalia sunt in re" (enhver ting legemliggør universelle principper) – ting på jorden er legemliggørelsen af det guddommelige princip, et fast hierarkisk univers, hvor alting nedstiger og udspringer fra det højeste.
 
Città del Vaticano er en suveræn stat i Rom, og en høj mur adskiller bystaten fra byen Rom.
Statens areal er på ca. en halv kvadratkilometer.
Vatikanstaten blev oprettet som en selvstændig stat ved Lateranforliget i 1929 mellem den italienske stat og pave Pius XI. Paven er statens overhoved.

Ud over naturligvis Peterspladsen, Peterskirken og Vatikanpaladset rummer staten f.eks. kirker og kirkegårde, museer, værksteder for kunsthåndværk, postkontor, bank, apotek, supermarked, trykkeri, biblioteker, arkiver, præsteseminarier, regeringsbygninger, hotel, telefoncentral, jernbane, helikopterlandingsplads, radiostation og fra Staten udgives avisen "Osservatore Romano".
 
Paver
Pave Pius XI  ...  Pave Pius XII  ...  Pave Bonifatius VIII  ...  Pave Johannes Paul II  ...  Pave Benedikt XVI  ...  Pave Frans I

Pave (af lat.: fader)
er den romersk-katolske kirkes lovgivende, dømmende og administrative overhoved og Roms biskop. Paveværdigheden tildeles for livstid.
 
1 1933. PAVE PIUS XI (1922-1939) 2,75 L. violet. Portrættet af paven er gengivet efter et fotografi af Felici.
Pius XI (1857-1939) var pave fra 1922.
Paveportrættet er i cirkelformet ramme, der er flankeret af identiske motiver, således ses over værdien et englebarn med udbredte vinger, der symboliserer, at englen som Guds budbringer er en skabning, der i hast kan bringe Guds befalinger ud.
Over englen ses to sammenhørende cirkelformer. I den midterste ses det græske kors med sine lige lange arme omgivet af firkløverblad, der er omkranset af cirkel, der forbinder sig til cirkelformen oven over i hvilken, der ses en fransk lilje. Hvert kløverblad har hjerteform. I kløverbladene kan ses former svarende til alfa (α) og omega (ω) og et anker, og dette kan tolkes som Jesus Kristus som begyndelsen og enden (alfa og omega), og den som tror (korset) på Jesus Kristus skal have evigt liv (cirklen). Den der har kærlighed (hjerte) og håb (anker) kan tro på Jesus Kristus, for i det menneske, hvor kærlighed og håb bor, bor også Guds Helligånd (den trefligede franske lilje).
Helligånden er den tredje person i Guddommen, af samme væsen som Faderen og Sønnen. I Det Gamle Testamente åbenbaredes Helligånden som en guddommelig kraft, der skulle bane vejen for Messias, og i Det Nye Testamente åbenbaredes Helligånden som person. Som forjættet stiger Helligånden ned over Maria, hvorved hun undfanger Guds Søn. Helligånden stiger ned over Jesus ved dåben i Jordan, og bliver over ham i hans gerning.
I Matthæusevangeliet 3 om Jesu dåb står: "Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"
Helligånden er sandhedens ånd, som den opstandne Kristus i den første pinse sender fra Faderen over apostlene, Maria og de troende, der var forsamlet med dem, hvorved Kirken fødes.  
I Apostlenes Gerninger 2 om Pinsedagen står: "Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
2 1940. PAVE PIUS XII (1939-1958) 1 L. Blå. Paven proklamerede i 1950 dogmet om Jomfru Marias optagelse i himlen, Jomfru Marias himmelfart.
På kirkemødet i Efesos 431 tillagdes Jomfru Maria titlen Guds Moder. I 1854 vedtoges dogmet om hendes ubesmittede undfangelse.
Pave Pius XI indgik i 1929 et såkaldt konkordat (overenskomst mellem stat og den katolske kirke), der fik navnet Lateranforliget, med Italien/Il Duce (Mussolini) hvorved Vatikanstaten blev oprettet, og den strid, der i årevis havde været mellem Vatikanet og det nye Italien, ophørte. Vatikanet var som lilleputstat afhængig af Italien på mange områder f.eks. med hensyn til elektricitet og vandforsyning.
Lateranforliget gav Vatikanet ret til at slå mønt og til at udstede frimærker til breve, som herefter kunne befordres videre af Italien inden for den internationale postunion.
Lateranet er et paveligt palads i Rom, opkaldt efter de oprindelige ejere, familien Laterani.
3 1945. PAVE PIUS XII'S VÅBENSKJOLD 50 C. grøn. Vm. I. takket. Graveringer: Maria Columbati (5 C. ), Pietro Nicastro (1 L., 2 L.), Volumnio Cerichelli (1,25 L, 2,75 L.). Kunstner Corrado Mezzana. Gyldig til 28.1.1947.
Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet som tegn på, at vandet er forsvundet fra jorden (Genesis kap. 8). Duen sidder formentlig på Ararats bjerg, der med sin tredeling symboliserer de tre verdensdele, Europa, Afrika og Asien. Over duen ses pavens tiara og himmerigets nøgler.
4

1939. PAVE PIUS XII'S KRONING 1,25 L. blå. Kroningen af pave Pius XII (1939-1958).

Pius XII (Eugenio Pacelli) nedstammede fra gammel romersk adel.  Som præst udmærkede han sig ved sin flid og diplomatiske evner, som førte ham til tops i Vatikanets diplomati. I flere år var han nuntius, pavelig gesandt, i Tyskland og derpå statssekretær i Vatikanet, dvs. chef for ministatens relationer til fremmede magter. I 1963 blev han lagt for had af den tyske skuespilforfatter Rolf Hochhuth, som fremstillede paven som nazisympatisør og antisemit. Adskillige historikere har beskyldt Pius for ikke at have gjort, hvad han kunne, for at redde jøder under tysk herredømme under krigen.  Senere undersøgelser har vist disse anklager som grundløse. Staten Israel og ledende jøder anerkender i dag Pius’ uofficielle, men effektive indsats, som har reddet mere end 500,000 jøders liv.
 
1 16.1.1943. 25-ÅRET FOR PAVE PIUS XII'S BISPEVIELSE 80 C. brun. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1943.
Eugenio Pacelli, senere pave Pius XII, bliver viet til biskop af pave Benedikt XV (1914-1922) i Det Sixtinske Kapel den 13.5.1917.
Øverst på frimærket står: Anno XXV ab inito episcopatu, der betyder "I det 25. år fra [hans] bispegernings begyndelse".
2 1949. PAVE PIUS XII ÅBNER DEN HELLIGE DØR 10 L grøn, blå Kunstner: Nello Ena. 
De hellige døre i Roms basilikaer blev åbnet og står åbne hele jubelåret som tegn på fornyelse i troen. Læs på side 2 om
jubelårstraditionens oprindelse.
3 1949. PAVE BONIFATIUS VIII (1295-1303) 8 L. blå, grøn. Paven proklamerer det 1. jubelår år 1300.
Fra en freske tilskrevet Giotto i S. Giovanni in Laterano, Rom. Kunstner: Corrado Mezzana.
 
1 Pave Johannes Paul II (1920-2005)
Den 16. oktober 1978 valgtes den polske kardinal og ærkebiskop Karol
Wojtyła til pave, han ønskede pavenavnet Johannes Paul II. Karol Wojtyła blev født i Wadowice nær Krakow i Polen den 18. maj 1920, og han døde den 2. april kl. 21.37 2005 i sin lejlighed i Vatikanet i Rom. Det er tradition, at når paven er død, så ophæves hans pavestatus. Camerlengo’en, pavens hushovmester, banker på den afdøde paves pande med en lille sølvhammer og udtaler pavens døbenavn tre gange. Således sikres, at paven er død, og handlingen symboliserer, at han i himlen er en almindelig person i og med hans hellige status som Apostlens Peters efterfølger som Kristi stedfortræder ophæves.
"Vores hellige fader er vendt hjem til sin faders hus" blev meddelt umiddelbart efter pave Johannes Paul II's død til over 60.000 mennesker på Peterspladsen af ærkebiskop Leonardo Sandri. De forsamlede klappede i respekt for den afdøde pave og Roms kirkeklokker ringede. Forud for begravelsen lå den "balsamerede" pave på lit de parade (paradeseng) i Peterskirken, så de mange pilgrimme, der var strømmet til Rom, fik mulighed for at sige paven et sidste farvel. Den 8. april blev paven stedt til hvile i gravkapellet i St. Peters Basilika under Berninis Tabernakel, højalteret - med i den simple kiste af cedertræ dekoreret med en stiliseret udgave af pavens våbenskjold havde paven dokumenter med til eftertiden samt jord fra sit fødeland. Millioner af mennesker, herunder statsoverhoveder, konger og dronninger deltog i begravelsesceremonien, der foregik på Peterspladsen, det lukkede uderum omsluttet af Berninis kolonnade. Den rettroende pave (var imod bl.a. praktiseret homoseksualitet, abort, prævention og skilsmisse) og leder for over en milliard katolikker verden over spillede en væsentlig rolle i kommunismens sammenbrud i Europa. Han var en mediefortrolig, folkelig og karismatisk person, der også vil blive husket som "Den Rejsende Pave”.
Han besøgte ofte sit hjemland Polen, hvor han støttede Polens antikommunistiske bevægelser moralsk og økonomisk. Han søgte et gennembrud mod den russiske ortodokse kirke hvilket ikke lykkedes. Paven var udsat for mordforsøg i 1981 på Peterspladsen i Rom og senere i Portugal. Den dømte for attentatet i 1981 fik besøg af paven i sin fængselscelle. Paven tilgav sin attentatmand. 
Kardinal Eduardo Martinez Somalo var i 2005 den person, der stod i spidsen for forberedelserne, der går forud for at en ny pave kan vælges. Den forsamling, der vælger paven, kaldes konklavet, af latin ”cum clave”, med nøgle, idet deltagerne låses inde. Konklavet  bestod i 2005 af 115 stemmeberettigede kardinaler fra 52 lande, der mødtes i Vatikanet i "Casa Santa Maria" ni dage efter pavens død. Forhandlingerne indledtes, og kardinalerne blev isoleret fra omverdenen. Under et konklave må de sammenkaldte kardinalerikke læse aviser, se tv, høre radio, tale i mobiltelefon eller bruge Internettet. Konklavet mødes to gange daglig i Det Sixtinske Kapel med Michelangelos freskoudsmykning. Kardinalerne skal stemme ved hvert møde, men hvis der ikke er flertal for nogen kandidat, bliver stemmesedlerne brændt tilsat et kemikalie, der gør røgen, der strømmer ud af en lille skorsten synlig fra Peterspladsen, sort. Når der engang opnås flertal, brændes stemmesedlerne uden tilsætningsstoffer. Den hvide røg viser, at en ny pave er valgt - "Habemus papam" (vi har en pave), og Peterskirkens klokker ringer. Den nye pave, der modsat tidligere nyvalgte paver skal være under 80 år, er den 265. pave. Af de i 2005 183 kardinaler var de 115 under 80 år og dermed både stemme- og valgberettigede.
Af pave Johannes Paul II's testamente fremgik, at han have haft planer om at træde tilbage, da han fyldte 80 år.

Den 19.04.2005 steg den hvide røg op fra Det Sixtinske Kapels skorsten. Den nye pave var Joseph Ratzinger, der valgte pavenavnet
Benedikt XVI.
2-3 Pave Johannes Paul II's våbenskjold I skjoldet indgår pavens tiara, de krydsende nøgler og "M" for Maria - Jomfru Maria, et meget utraditionelt valg af paven.
4-5 "SEDE VACANTE MMV" (lat. mens sædet er ledigt, 2005). Sede Vacante er her perioden mellem pave Johannes Paul II's død til hans efterfølger pave Benedikt XVI er indsat. Se også Sede Vacante frimærket fra 1939.

På frimærket ses en engel, der holder en baldakin, en æreshimmel. På baldakinens top er korset, der i den kristne kunst symboliserer kærligheden til Kristus, troen på ham. Inde i baldakinen ses engle holdende de krydsende nøgler, Skt. Peters Nøgler, der symboliserer syndsforladelsen (døren til Guds rige låses op) og fordømmelsen (døren låses igen) - i den romersk-katolske kirke har paven nøglemagten. Englene er Guds budbringere, vingerne symboliserer deres hurtighed. Billedet viser den afdøde paves værdighedstegn og symboliserer, at han er gået hjem til sin Himmelske Fader. På billedet under frimærkerne ses den afdøde pave på lit de parade og Schweizergarden, der holder æresvagt ved paradesengen, til venstre nederst ses pavens våbenskjold, tiaraen og de krydsende nøgler og et slynget "M" for Maria.
 
"Den Rejsende Pave" på besøg i USA, Rumænien, Polen, Slovenien og Georgien.
På frimærkerne ses pavens portræt og den katolske kirkes udbredelse vist i tegningerne af de forskellige nationaliteter
- på første frimærke ses Jomfru Maria i stråleglans.
 
1-6 Pave Benedikt XVI.
1 Den 19.04.2005 kl. 17.45 steg den hvide røg ud fra skorstenen i Det Sixtinske Kapel og Peterskirkens klokker ringede, en ny pave var valgt, "Viva il Papa" (længe leve paven) lød det fra de forsamlede på Peterspladsen - pavevalget kom på andendagen konklavet var forsamlet. 
Den nye pave var den 78-årige dekan for kardinalkollegiet, den tyske kardinal Joseph Ratzinger, der har valgt pavenavnet Benedikt XVI. Pave Benedikt XVI er den 265. leder for verdens 1,1 milliard katolikker. Ratzinger var favoritten blandt kardinalerne, han beskrives som en diskret mand og Vatikanets ideologiske vagthund. Han har fået tilnavnene Guds rottweiler og kampvognskardinalen. Ratzinger har i høj grad lagt linjen under pave Johannes Paul II, som han stod meget nær. Ratzinger er konservativ, loyal mod traditionen, går ind for at kirkens lære og ritualer bevares så rene og klassiske som muligt. Ratzinger er imod prævention, skilsmisse, homoseksualitet og kvindelige messetjenere. Pave Benedikt sagde til de forsamlede på Peterspladsen: "Kære søstre og brødre, efter den store pave Johannes Paul II, har kardinalerne valgt mig, en simpel og ydmyg tjener i Herrens vingård...".
Pavens høje alder gør, at han anses for en overgangsfigur. 
Navnet Benedikt er formentligt valgt efter benediktinerordenens (Ordo Sancti Benedicti) stifter Benedikt af Nurcia (ca. 480-550), der er Europas skytshelgen og interesserede sig for den personlige fromhed parret med praktisk flid. Benediktinerne gjorde en enestående indsats for at kristne Europa og bevare oldtidens lærdom, og ved at tage stifterens navn vil Ratzinger antyde, at Europa trænger til at blive genkristnet.

Den 28. februar 2013 trådte Pave Benedikt tilbage. Den sidste pave, der trak sig tilbage var Pave Gregor XII i 1415.

Joseph Ratzingers titel er nu "pave emeritus" (pensioneret pave).
2 Pave Benedict XVI's våbenskjold
Pavens mitra
(tidligere pavens tiara). De krydsende nøgler. Palliet, der repræsenter den biskoppelige autoritet. Caput Aethiopum, den kronede maurer, som også indgår i Freisings våbenskjold, byen i Bayern hvor paven studerede, blev ordineret til præst og var ærkebiskop. Den kronede maurer symboliserer den hellige Korbinian (ca. 670-730), der var biskop i München. Bjørnen, den korbinianske bjørn, der bærer en pakke refererer til legenden om den hellige Korbinian, der var på vej til Rom med vigtige breve. Da han krydsede Alperne, mødte han en bjørn, som angreb og dræbte hans hest. Korbinian kommanderede bjørnen til at bringe brevene til Rom. Pave Benedikt har tolket det således, at bjørnen, i modsætning til Benedikt, havde fuldført sin opgave, da den nåede Rom. 
Kammuslingen symboliserer bl.a. pilgrimsrejse og dåb, i billedkunsten ses ofte Johannes Døberen, der anvender muslingeskallen som øse, da han døber Jesus. Kirkefaderen Skt. Augustinus (354-430 f.Kr.) gik engang en tur ved havet mediterende over den Den hellige Treenigheds uudgrundelige mysterium. Han så en dreng, der med en muslingeskal hældte havvand i et lille hul. Da Augustin spurgte ham, hvad han foretog sig, svarede drengen: "Jeg tømmer havet ned i dette hul". Da forstod Augustin, at mennesket aldrig ville nå i dybden i forståelsen af mysteriet om Gud. 
6 Pave Benedikt XVI hyldes. Pave Benedikt XVI blev indsat som pave den 24.04.2005 ved en højtidelighed på Peterspladsen. Paven modtog værdighedstegnene: paveringen og de hvide skulderbånd med røde kors - palliet.
 
1 Den hvide røg kommer ud af Det Sixtinske Kapels skorsten.
2 Peterskirkens klokker ringer samtidig med den hvide røg sendes ud.
3 Relief på Peterskirken, Jesus Kristus overdrager Skt. Peter  Himmerigets nøgler.
4 Kardinaler på Peterskirkens balkon overværer hyldesten af Benedikt XVI.
 
1 Pavens første udenlandsrejse, august 2005, gik til Köln i pavens fødeland Tyskland.
2 Paven ved midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.
3 Berninis tabernakel, midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.
4 Midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.
.
 
 
 
 
"Habemus papam!": Franciscum Pave Frans I.
Den 13. marts 2013 fik verdens katolikker et nyt overhoved. Til Pave og biskop over Rom havde konklavet valgt den argentinske ærkebiskop i Buenos Aires Jorge Mario Bergoglio (f. 1936), der har valgt pavenavnet Franciscum (da. Frans) formentlig efter grundlæggeren af
  Franciskanerordenen Frans af Assisi (1182-1226). Pave Frans er den 266. pave og første latinamerikanske og ikke-europæiske pave i 1000 år
 
Personligheder
1 KEJSER JUSTINIAN (482-565) 25 C. Grøn. 1.2.1935. International juristkongres i Rom 1934. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner Corrado Mezzana fra freske af Rafael (Raffaello Sanzio) i "Stanza della Segnature", Vatikanmuseet. Gyldig til 31.12.1940.
Gengivelsen er fra Stanza della Segnatura fra vægfresken med motivet "loven" og viser Kejser Justinian, der år 534 giver sin Codex, den definitive samling af den civile romerret.
2 1936. Skt. JOHANNES BOSCO (1815-1888) 25 C. grøn. Portrættet af Bosco er en gengivelse efter et fotografi.
Bosco var ordensstifter, han blev præsteviet i 1842 og kanoniseret i 1934.
Han boede i Valdocco (forstad til Turin), hvor han åbnede et pensionat for lærlinge, og senere oprettedes værksteder til oplæring af skræddere, skomagere og andre håndværkere.
I 1854 blev grundlagt en kongregation (religiøst fællesskab), der kunne fortsætte virksomhedens arbejde. Bosco var beundrer af Frans af Sales' spiritualitet. Sine medarbejdere kaldte han for salesianere, de oprettede skoler, landbrugs- og håndværksskoler, hospitaler og drev missionsvirksomhed.
I 1872 stiftede Bosco en ny kongregation, Mariadøtrene, for tilsvarende arbejde blandt piger.
3 1936. Skt. FRANS AF SALES (1567-1622) 5 L. gråbrun. Gengivelse efter et maleri af ukendt kunstner i Turin.
Frans af Sales var biskop og kirkelærer, født nær Annecy, død i Lyon. Han blev ordineret til præst i 1593, og hans første mission gik ud på at få folk på sin hjemegn Chablais, der var gået over til calvinismen, til at vende tilbage til den romersk-katolske kirke, og det lykkedes i stor udstrækning.
I 1602 blev han biskop af Genève og kastede sig ud i reformer og genrejsning af bispedømmet.
Han grundlagde sammen med Skt. Jeanne de Chantal Besøgelsesordenen, og skrev "Vejledning til et gudfrygtig liv" og "Traité de l'Amour de Dieu". Han grundlagde Académie Florimontane i Annecy. Pave Pius XI udnævnte ham til skytshelgen for journalister og forfattere.
4 1944. RAFAELLO SANZIO 25 C. mørkegrøn, oliven 21.11.1944. Det pavelig kunstakademis 400 års jubilæum. Vm. I. Alle værdier findes med omvendt vm. Takket 14½ x 14. Litografi i 2 farver i ark á 50 stk. (10 x 5). Kunstner: Corrado Mezzana. Medaljonrammer svarende til akademiets gamle segl. Gyldig til 30.6.1945.
Billedet af maleren og arkitekten Rafaello Sanzio eller Santi, bedre kendt som Rafael (1483-1520), er gengivet efter et selvportræt i Uffizigalleriet i Firenze. Rafael blev kaldt fra Firenze til Rom i 1509 af pave Julius II, der var i gang med udsmykning og ombygning af Peterskirken og Vatikanpaladset. 1509-11 malede han freskerne i Stanza della Segnatura i Vatikanet og derefter i de to rum ved siden af, Stanza d'Eliodore og Stanza dell' Incendio. Mens Rafael arbejdede i stanzerne, var Michelangelo næsten færdig med loftet i Det Sixtinske Kapel, og Michelangelos højrenæssancestil har været inspiration for Rafael. Rafael var inspireret af Bramantes arkitekturideer og blev i 1514 udnævnt til arkitekt ved Peterskirken efter Bramantes død.
Om Rafael klik
her
 
1 1944. ANTONIO CANOVA 10 L. orange, gulbrun. Antonio Canova (1757-1822) efter et selvportræt i Canoviantemplet, Possagno.
Canova var italiensk billedhugger, blev uddannet i Canova i Venedig, hvor han påvirkedes stærkt af den barokke skulpturtradition.
I 1779 rejste han til Rom og kom i forbindelse med kunstnere og arkæologer, der samlede sig omkring Winckelmann og Mengs, og som frem for nogen var nyklassicismens pionerer. Hans første store arbejder i nyklassicistisk stil var gravmælerne over pave Clemens XIV og pave Clemens XIII.  Canova står som nyklassicismens ledende billedhugger ved siden af Thorvaldsen. Canova oprettede et museum over sig selv i sin fødeby Possagno ved Venedig.
Øvrige arbejder f.eks.: Amor og Psyche (1797, Louvre, Paris). Fyrstinde Pauline Borghese liggende (1805, Villa Borghese, Rom). Venus (1805, Pallazzo Pitti, Firenze). De tre gratier (1814, marmoreksemplar i Glyptoteket, København).  
2 1946. Skt. ANGELA MERICI (1474-1540) 25 C. violet, brun gengivelse efter maleri af ukendt kunstner.
Skt. Angela Merici viede sit liv til Gud og i hans tjeneste, underviste unge piger og grundlagde Ursulinerinderne. Skt. Ursulas Orden var den første kvindelige orden hvis hovedopgave var undervisning. Skt. Angela blev kanoniseret (helgenkåret) i 1807.

Under dette portræt, og de øvrige portrætter i samme serie, ses våbenskjolde fra de respektive religiøse ordener eller den officielle hovedbeklædning, som de portrætterede har båret.

En helgen er et kristent menneske, der har levet sit liv under Guds vejledning og som kirken er overbevist om efter døden er i Guds rige. Helgenerne kan gå i forbøn hos Gud, det vil sige bede på en anden persons vegne. For at en afdød kan helgenkåres kræves, at den pågældende på forbøn har udvirket tre mirakler, som efterprøves nøje. Har en afdød levet et eksemplarisk kristenliv uden dog at udvirke mirakler, kan han eller hun saligkåres. Mange saligkårede bliver senere helgenkåret.
De første helgener var martyrerne, som ved deres død vidnede om deres tro på Gud. Martyr (gr.: vidne) er betegnelsen for en person, der lider døden for sin tros skyld.
3 1946. Skt. IGNATIUS AF LOYOLA, 1491-1556) 75 C. sort, brun gengivelse efter maleri af Jacopino Del Conte.
Skt. Ignatius var stifter af Jesuitterordenen (Jesu Selskab).
Skt. Ignatius tog magistergrad fra Universitetet i Paris, og der blev han inspiration for en gruppe studenter bl.a. Skt. Frans Xaver. Ignatius og andre fra denne gruppe tilbød pave Paul II deres tjenester og blev ordineret til præster.
De organiserede en religiøs orden, der også havde et løfte om at stå til pavens rådighed.
Paven godkendte Jesu Selskab i 1540.
Fra 1547 begyndte ordenens arbejde med uddannelse i skoler og på universiteter. "Uden hårde ord eller foragt for folks vildfarelser" skulle man gå til kamp mod den protestantiske reformation skrev Ignatius i "Exercitiebogen" fra 1548 (udgivet på dansk i 1938). Jesuitterne var også dristige missionærer både i Østasien og Sydamerika, hvor de stod for stort set alt skolevæsen og beskyttede indianerne mod grådige kolonisatorer.
Skt. Ignatius blev kanoniseret 1622.
4 1946. Skt. JOHN FISHER (1469-1535) 1,50 L. orange, hvid Gengivelse efter skitse af Hans Holbein d.y.
Skt. John Fisher var biskop og martyr.
Han blev født i Beverly og døde i London. Studerede i Cambridge, blev 1504 rektor og biskop af Rochester. Fra 1527 fastholdt han gyldigheden af Katarina af Aragoniens ægteskab med Henrik VIII og nægtede, at kongen kunne være kirkens suveræne overhoved i England, frisat fra troskab mod paven.
Fisher ville ikke aflægge ed på den tronfølgelov, som gav Elizabeth I arveret, fordi hun var datter af kongens andet ugyldige ægteskab, og at give hende arveret ville betyde brud med paven.
Fisher blev i 1534 sat i fængslet i Tower, og under opholdet udnævnte pave Paul III ham til kardinal. Kongen blev rasende, og Fisher blev stillet for en domstol i Westminster Hall og anklaget for forræderi fordi, han havde benægtet kongens overherredømme over kirken, og han blev kendt skyldig og dømt til døden og henrettet på Tower Hill.
 
Drop Down Menu
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu