contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Vatikanstatens frimærker
Drop Down Menu
Drop Down Menu

Klik på billederne for forstørrelse
1.8.1929. Skt. PETERS NØGLER, 75 C. Rød. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Udsendt i ark á 100 mærker. Kunstner: Enrico Federici. Gyldig til 31.12.1933.
1.8.1929. Pave Pius XI. 10 Lire. Grå. Uden vm.
  1. august 1929 udsendtes Vatikanstatens
første frimærkeserier

Med Lateranforliget i 1929, indgået i Lateranet, mellem diktatoren Benito Mussolini kaldet Il duce og pave Pius XI, anerkendte Italien og Vatikanstaten hinandens suverænitet. Vatikanstatens postvæsen blev formelt indviet ved en forordning af 30. juli 1929, og dagen efter udsendtes den første frimærkeserie.
Hele serien bestod af 15 frimærker.
7 med Pavens tiara og de krydsende nøgler, Skt. Peters nøgler til Himmeriget.
8 med Pave Pius XI og to ekspresmærker.

Vatikanstatens frimærkerne er små kunstmærker med et billed- og symbolindhold, der er små brikker til den romersk-katolske kulturs historie.

På siden vises et lille udvalg af de frimærker, der udkom fra 1929 og i årene frem til 1949, da de anses for mest spændende hvad angår teknik og motiver. Nogle mærker er dog af nyere dato.

Håndværksmæssigt er frimærkerne gennemarbejdet, motivmæssigt er de gennemtænkt og resultatet er en masseproduktion af høj kvalitet. Nogle motiver kan synes alene at være afbildning af f.eks. en person eller af et bygningsværk, men for de fleste mærkers vedkommende er der tale om mere end registrering af omgivelserne, fordi det kristne symbolgods indgår.


Latinske tekster/inskriptioner oversættes som regel ikke og  som regel ikke direkte. Person- og stednavne ændres til den danske version eller den latinske/italienske bibeholdes. På alle mærker indtil 1993 findes teksten "Poste Vaticane" og en værdiangivelse. Siden den tid bærer frimærkerne teksten "Citta del Vaticano".
   
 
For hvert frimærke angives, i det omfang, det har været muligt at finde oplysningerne, følgende:
Dato og årstal for mærkets udgivelse og for brugsperiodens slutning.
Vandmærke (vm): uden vandmærke eller vandmærkets nummer (vm. I eller vm. II).
Takning, farver.
Frimærkets værdi i Centesimi eller Lire.
Oplysninger og trykketeknik og arkstørrelse.
Frimærkets kunstner og gravør.

 Vandmærker ... krydsende nøgler og vingehjul
Vatikanstatens frimærker er uden vandmærke eller har et af de følgende vandmærker:

 
  Krydsende nøgler type 1.
Vandmærke I (vm. I)
Hver nøgle måler 17 x 12 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ark indeholdende 100 par nøgler arrangeret i 10 rækker á 10 mærker. Vandmærket har inskriptionen "STATO DELLA CITTA' DEL VATICANO" og ornamentalt fletværk i arkets hjørner.

Hver nøgle måler 15 x 14 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ruller på hvilke nøgleparret er arrangeret i horisontale rækker á 20 mærker med en fure mellem det 10. og 11. nøglepar. I denne fure såvel som i kanten ses vertikal inskription: "STATO DELLA CITTÁ DEL VATICANO".

Begge typer af krydsende nøgler betegnes som "vm. I" fordi, frimærkesamlingen ikke er komplet, og det har således kun været muligt at præcisere, at vandmærket er "krydsende nøgler".
  Krydsende nøgler type 2.
Vandmærke II (vm. II)
Dette vandmærke er arrangeret på samme måde som "Krydsende nøgler" type 2. Den vertikale inskription er: "POSTE ITALIANE".
  Vingehjulet.
Vingen kan symbolisere en englevinge. I testamenterne optræder der engle som Guds sendebud, himlens hær.
Engletroner symboliseres i kunsten ofte af hjul med vinger (og øjne).
Hjulet kan symbolisere tilværelsens hjul, være et billede på menneskets liv på jorden.
 
Nøgler er Skt. Peters fornemste attribut han kan ses fremstillet med en eller to nøgler.

I Matthæusevangeliet 16,18-20 står: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."

De to nøgler symboliserer således syndsforladelse (døren til Guds rige lukkes op) og fordømmelse eller bandlysning (døren låses igen).

Ifølge Johannes' Åbenbaring 3,7 har den ophøjede Kristus fået overdraget Davids nøgle, det vil sige nøglen til Davids stad, som er Det Ny Jerusalem, som er Guds rige. Det er denne nøgle, han ifølge Matthæusevangeliet giver til Peter og de øvrige disciple.

I den romersk-katolske kirke har paven "nøglemagten". Kirken begrunder pavens enestående stilling med, at han som Peters efterfølger har arvet den nøglemagt, som Jesus specielt gav til Peter.

Nøglerne, der skal vende opad, krydser hinanden og danner derved korssymbolet. Korset symboliserer kærligheden til den korsfæstede frelser Jesus Kristus. Nøglerne har trekløverblade, der symboliserer treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.
           Vatikanstaten/Peterskirken

Se fotos fra Vatikanstaten

1 1933. PETERSPLADSEN OG DET APOSTOLSKE PALADS 20 C. orange, sort
Bag obelisken der er flankeret af springvand ses kolonnaden og det Apostolske Palads også kaldet Vatikanpaladset, Palazzo Vaticano eller Il Vaticano.

Det Apostolske Palads er pavens residenspalads

i Vatikanstaten, der ligger vest for Tiberen på Vatikanhøjen (Mons Vaticanus).
Vatikanet blev fast residens for paven i 1377, og under paverne Nikolaus V, Sixtus IV og Julius II forvandledes den tidligere borg til et renæssancepalads af bl.a. Bramante, nogle rum (stanzerne) blev udsmykket af Rafael og Det Sixtinske Kapel af Michelangelo.
Ud over at være paveresidens rummer Vatikanet verdens fineste antiksamling, Vatikanbiblioteket og det pavelige arkiv.

Paveembedet kaldes "Den apostolske stol", paven er indehaver af "Peters stol".
Kirken er apostolsk, fordi den står på apostlenes grund og bekender sig til deres tro og dens biskopper er apostlenes efterfølgere. Der er 12 apostle, samme antal som det gamle Israels 12 stammer (da Judas forråder Jesus, træder Matthias i hans sted).
 

Apostel betyder sendebud og er først og fremmest de tolv disciple, som Jesus udvælger for at grundlægge kirken. Apostlene skal være hos ham, forkynde evangeliet og uddrive onde ånder. De sendes på mission for at tale i hans navn, de er fundamentet for det nye Israel. Apostlene skal sammen med Kristus være dommere på den yderste dag, de skal vidne om, at den opstandne Kristus er den Jesus, som de har levet og arbejdet sammen med fra Jesus kaldte dem hver især og indtil Himmelfarten.
 

Peterspladsen anses på grund af kolonnaderne for Berninis arkitektoniske barokmesterværk Kolonnaden blev opført 1656-67 og er 198 m lang. Den består af 4 rækker doriske travertinsøjler (i alt 284) og krones af 140 kolossale helgenstatuer. De to fontæner er af Carlo Maderno 1613 og af Carlo Fontana 1677.

Obelisken midt på pladsen blev hentet fra Egypten af Caligula i år 37. I kuglen under korset på obeliskens top findes en træsplint, som hævdes at stamme fra Kristi kors.
 

2 Vatikanstaten, Den Hellige Stol udgivet 14. april 1986.
3 1933. PETERSKIRKEN5 L. grøn, brun.

Den gamle pagt ... Guds pagt med Noa

Over Peterskirken ses en bue, og i øverste venstre og øverste højre hjørne ses flyvende duer. Due og bue refererer til 1. Mosebog. Om duen står i kap. 8,10-12: "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden": Om buen står i kap. 9,9-16: "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden." ... "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden."
Beretningen fra Det Gamle Testamente om den første religiøse pagt, Guds pagt med Noa, er symboliseret ved due og bue.

Den nye pagt

som Gud har indstiftet ved Jesu død og opstandelse, kan ses billedliggjort i Peterskirken.

I Det Nye Testamente genfortolker Jesus pagten ved nadverens indstiftelse: Matthæus 26,26-29:
 "Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme." Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.
I Paulus' brev til Efeserne 2, i afsnittet om "Bøn for menigheden om erkendelse af Guds magt i Kristus", vers 22-23 står: "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken, den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle."
Ud fra kirken ses stråler og tolkes kirken som Kristi legeme, er strålerne hans glorie, et symbol på Kristi/Kirkens hellighed.
4 PETERSKIRKEN, OBELISKEN, BERNINIS KOLONNADE 55 L. blå. Peterskirken ligger for enden af Peterspladsen.
5 1933. VATIKANSTATENS HAVE OG PETERSKIRKENS KUPPEL 50 C. violet, brun. 
I billedets baggrund ses Peterskirkens kuppel, der er tegnet af Michelangelo.
1 SCHWEIZERGARDEN 69 L blå, hvid "Guardia Svizzera Pontifica, blev oprettet af pave Julius II i 1505. Schweizergarden er et militærkorps af katolske schweiziske soldater. Garden skal bevogte Vatikanstatens porte og være pavens livvagter. Garderne er iført renæssanceuniform, der blev tegnet af enten Rafael eller Michelangelo.
2 VATIKANSTATENS FLAG består af to lodrette striber i gult og hvidt. I den hvide stribe er pavestolens våbenskjold, de krydsende nøgler og tiaraen, centralt placeret.
3-5 Peterskirken, Basilica di San Pietro er bygget som gravkirke over apostlen Peters grav, som findes under højalteret. Den nuværende kirke afløste Konstantins Basilika fra 326, der stod til begyndelsen af 1600-tallet.
Initiativet til at forny den gamle kirke, der havde stået i over 1000 år, blev taget i 1450 af den første store renæssancepave Nicolaus V efter råd fra L.B. Alberti og B. Rossellino, men der skete ikke noget før i Julius IIs pavetid.
Som kirkens arkitekt valgtes Bramante, og den 18. april 1506 nedlagde pave Julius II grundstenen til den ny kirke i den nuværende Veronikapille i korsskæringen.
 
Pave Julius II var fast besluttet på at rejse en kirke, der udtrykte Romerkirkens magt og storhed. Den ny Peterskirke skulle være:
Kristenhedens største kirke.
En majestætisk ramme om apostelfyrstens grav.
Vidnesbyrd om den katolske kirkes storhed.
Domineres af Julius II's gravmæle udført af Michelangelo, hvilket ikke blev virkelighed. Gravmælet, i reduceret udgave, kan ses i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.


Peterskirken blev indviet i 1626 og er den romersk-katolske hovedkirke og verdens største kirke
Den blev udtænkt og udført af Donato Bramante, Michelangelo Buonarrotti, Gian Lorenzo Bernini og Carlo Maderno.

I sin oprindelige idé var den nye Peterskirke i renæssancestil, men da den stod færdig, var den en barokkirke, og barokkens kirkearkitektur blev født med Peterskirken.
Se barok.

Kirkens barokinteriør er stor set Berninis værk, ligesom Peterspladsen er det
Berninis kolonnade, der rammer Peterspladsen ind, kan symbolisere arme, der fanger menneskene ind i kristenheden og tager dem i favn.
Berninis Tabernakel, højalteret, blev udført 1624-33.

Pave Julius II (1503-13) var en stor kunstbeundrer, og i forbindelse med hans planer om Peterskirkens ombygning og udsmykning, fik han mange kunstnere til Rom.
I pavens gemakker kom en kreds af højtkultiverede mænd med livssynet "Universalia sunt in re" (enhver ting legemliggør universelle principper) – ting på jorden er legemliggørelsen af det guddommelige princip, et fast hierarkisk univers, hvor alting nedstiger og udspringer fra det højeste.



Città del Vaticano er en suveræn stat i Rom, og en høj mur adskiller bystaten fra byen Rom.
Statens areal er på ca. en halv kvadratkilometer.
Vatikanstaten blev oprettet som en selvstændig stat ved Lateranforliget i 1929 mellem den italienske stat og pave Pius XI. Paven er statens overhoved.

Ud over naturligvis Peterspladsen, Peterskirken og Vatikanpaladset rummer staten f.eks. kirker og kirkegårde, museer, værksteder for kunsthåndværk, postkontor, bank, apotek, supermarked, trykkeri, biblioteker, arkiver, præsteseminarier, regeringsbygninger, hotel, telefoncentral, jernbane, helikopterlandingsplads, radiostation og fra Staten udgives avisen "Osservatore Romano".

Paver
Pave Pius XI  ...  Pave Pius XII  ...  Pave Bonifatius VIII  ...  Pave Johannes Paul II  ...  Pave Benedikt XVI  ...  Pave Frans I

Pave (af lat.: fader) er den romersk-katolske kirkes lovgivende, dømmende og administrative overhoved og Roms biskop. Paveværdigheden tildeles for livstid.
1 1933. PAVE PIUS XI (1922-1939) 2,75 L. violet. Portrættet af paven er gengivet efter et fotografi af Felici.
Pius XI (1857-1939) var pave fra 1922.
Paveportrættet er i cirkelformet ramme, der er flankeret af identiske motiver, således ses over værdien et englebarn med udbredte vinger, der symboliserer, at englen som Guds budbringer er en skabning, der i hast kan bringe Guds befalinger ud.
Over englen ses to sammenhørende cirkelformer. I den midterste ses det græske kors med sine lige lange arme omgivet af firkløverblad, der er omkranset af cirkel, der forbinder sig til cirkelformen oven over i hvilken, der ses en fransk lilje. Hvert kløverblad har hjerteform. I kløverbladene kan ses former svarende til alfa (α) og omega (ω) og et anker, og dette kan tolkes som Jesus Kristus som begyndelsen og enden (alfa og omega), og den som tror (korset) på Jesus Kristus skal have evigt liv (cirklen). Den der har kærlighed (hjerte) og håb (anker) kan tro på Jesus Kristus, for i det menneske, hvor kærlighed og håb bor, bor også Guds Helligånd (den trefligede franske lilje).
Helligånden er den tredje person i Guddommen, af samme væsen som Faderen og Sønnen. I Det Gamle Testamente åbenbaredes Helligånden som en guddommelig kraft, der skulle bane vejen for Messias, og i Det Nye Testamente åbenbaredes Helligånden som person. Som forjættet stiger Helligånden ned over Maria, hvorved hun undfanger Guds Søn. Helligånden stiger ned over Jesus ved dåben i Jordan, og bliver over ham i hans gerning.
I Matthæusevangeliet 3 om Jesu dåb står: "Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"
Helligånden er sandhedens ånd, som den opstandne Kristus i den første pinse sender fra Faderen over apostlene, Maria og de troende, der var forsamlet med dem, hvorved Kirken fødes.  
I Apostlenes Gerninger 2 om Pinsedagen står: "Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
2 1940. PAVE PIUS XII (1939-1958) 1 L. Blå. Paven proklamerede i 1950 dogmet om Jomfru Marias optagelse i himlen, Jomfru Marias himmelfart.
På kirkemødet i Efesos 431 tillagdes Jomfru Maria titlen Guds Moder. I 1854 vedtoges dogmet om hendes ubesmittede undfangelse.
Pave Pius XI indgik i 1929 et såkaldt konkordat (overenskomst mellem stat og den katolske kirke), der fik navnet Lateranforliget, med Italien/Il Duce (Mussolini) hvorved Vatikanstaten blev oprettet, og den strid, der i årevis havde været mellem Vatikanet og det nye Italien, ophørte. Vatikanet var som lilleputstat afhængig af Italien på mange områder f.eks. med hensyn til elektricitet og vandforsyning.
Lateranforliget gav Vatikanet ret til at slå mønt og til at udstede frimærker til breve, som herefter kunne befordres videre af Italien inden for den internationale postunion.
Lateranet er et paveligt palads i Rom, opkaldt efter de oprindelige ejere, familien Laterani.
3 1945. PAVE PIUS XII'S VÅBENSKJOLD 50 C. grøn. Vm. I. takket. Graveringer: Maria Columbati (5 C. ), Pietro Nicastro (1 L., 2 L.), Volumnio Cerichelli (1,25 L, 2,75 L.). Kunstner Corrado Mezzana. Gyldig til 28.1.1947.
Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet som tegn på, at vandet er forsvundet fra jorden (Genesis kap. 8). Duen sidder formentlig på Ararats bjerg, der med sin tredeling symboliserer de tre verdensdele, Europa, Afrika og Asien. Over duen ses pavens tiara og himmerigets nøgler.
4

1939. PAVE PIUS XII'S KRONING 1,25 L. blå. Kroningen af pave Pius XII (1939-1958).

Pius XII (Eugenio Pacelli) nedstammede fra gammel romersk adel.  Som præst udmærkede han sig ved sin flid og diplomatiske evner, som førte ham til tops i Vatikanets diplomati. I flere år var han nuntius, pavelig gesandt, i Tyskland og derpå statssekretær i Vatikanet, dvs. chef for ministatens relationer til fremmede magter. I 1963 blev han lagt for had af den tyske skuespilforfatter Rolf Hochhuth, som fremstillede paven som nazisympatisør og antisemit. Adskillige historikere har beskyldt Pius for ikke at have gjort, hvad han kunne, for at redde jøder under tysk herredømme under krigen.  Senere undersøgelser har vist disse anklager som grundløse. Staten Israel og ledende jøder anerkender i dag Pius’ uofficielle, men effektive indsats, som har reddet mere end 500,000 jøders liv.
5 16.1.1943. 25-ÅRET FOR PAVE PIUS XII'S BISPEVIELSE 80 C. brun. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1943.
Eugenio Pacelli, senere pave Pius XII, bliver viet til biskop af pave Benedikt XV (1914-1922) i Det Sixtinske Kapel den 13.5.1917.
Øverst på frimærket står: Anno XXV ab inito episcopatu, der betyder "I det 25. år fra [hans] bispegernings begyndelse".
 
1 1949. PAVE PIUS XII ÅBNER DEN HELLIGE DØR 10 L grøn, blå Kunstner: Nello Ena. 
De hellige døre i Roms basilikaer blev åbnet og står åbne hele jubelåret som tegn på fornyelse i troen.
2 1949. PAVE BONIFATIUS VIII (1295-1303) 8 L. blå, grøn. Paven proklamerer det 1. jubelår år 1300.
Fra en freske tilskrevet Giotto i S. Giovanni in Laterano, Rom. Kunstner: Corrado Mezzana.
 
  Nådeår & Jubelår
(helligt år/Anno Santo)
   
  Jubelårstraditionens oprindelse.

I Esajas' Bog 61 kan læses om "Et nådeår fra Herren".

I Tredje Mosebog 25,11 om "Bestemmelser om sabbatår og jubelår" står. "Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken."

I Lukasevangeliet 4,17 om "Jesus i Nazarets synagoge", står: "Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: "Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren."
 
1. Sede Vacante 1978
før Johannes Paul I (1912 - 1978) .
Valgt til pave 26. august 1978, døde 33 dage efter valget.
2. Sede Vacante 1978
før Johannes Paul II.
Pave Johannes Paul II  -  16. oktober 1978 - 2. april 2005
1

Den 16. oktober 1978 valgtes den polske kardinal og ærkebiskop Karol Wojtyła (1920-2005) til pave, han ønskede pavenavnet Johannes Paul II. Karol Wojtyła blev født i Wadowice nær Krakow i Polen den 18. maj 1920, og han døde den 2. april kl. 21.37 2005 i sin lejlighed i Vatikanet i Rom. Det er tradition, at når paven er død, så ophæves hans pavestatus. Camerlengo'en, pavens hushovmester, banker på den afdøde paves pande med en lille sølvhammer og udtaler pavens døbenavn tre gange. Således sikres, at paven er død, og handlingen symboliserer, at han i himlen er en almindelig person i og med hans hellige status som Apostlens Peters efterfølger som Kristi stedfortræder ophæves.
"Vores hellige fader er vendt hjem til sin faders hus" blev meddelt umiddelbart efter pave Johannes Paul II's død til over 60.000 mennesker på Peterspladsen af ærkebiskop Leonardo Sandri. De forsamlede klappede i respekt for den afdøde pave og Roms kirkeklokker ringede. Forud for begravelsen lå den "balsamerede" pave på lit de parade (paradeseng) i Peterskirken, så de mange pilgrimme, der var strømmet til Rom, fik mulighed for at sige paven et sidste farvel. Den 8. april blev paven stedt til hvile i gravkapellet i St. Peters Basilika under Berninis Tabernakel, højalteret. Med i den simple kiste af cedertræ dekoreret med en stiliseret udgave af pavens våbenskjold havde paven dokumenter med til eftertiden samt jord fra sit fødeland. Millioner af mennesker, herunder statsoverhoveder, konger og dronninger deltog i begravelsesceremonien, der foregik på Peterspladsen, det lukkede uderum omsluttet af Berninis kolonnade. Den rettroende pave (var imod bl.a. praktiseret homoseksualitet, abort, prævention og skilsmisse) og leder for over en milliard katolikker verden over spillede en væsentlig rolle i kommunismens sammenbrud i Europa. Han var en mediefortrolig, folkelig og karismatisk person, der også vil blive husket som "Den Rejsende Pave”.
Han besøgte ofte sit hjemland Polen, hvor han støttede Polens antikommunistiske bevægelser moralsk og økonomisk. Han søgte et gennembrud mod den russiske ortodokse kirke hvilket ikke lykkedes. Paven var udsat for mordforsøg i 1981 på Peterspladsen i Rom og senere i Portugal. Den dømte for attentatet i 1981 fik besøg af paven i sin fængselscelle. Paven tilgav sin attentatmand. 

Kardinal Eduardo Martinez Somalo var i 2005 den person, der stod i spidsen for forberedelserne, der går forud for at en ny pave kan vælges. Den forsamling, der vælger paven, kaldes konklavet, af latin "cum clave" (med nøgle), idet deltagerne låses inde. Konklavet  bestod i 2005 af 115 stemmeberettigede kardinaler fra 52 lande, der mødtes i Vatikanet i "Casa Santa Maria" ni dage efter pavens død. Forhandlingerne indledtes, og kardinalerne blev isoleret fra omverdenen. Under et konklave må de sammenkaldte kardinaler ikke læse aviser, se tv, høre radio, tale i mobiltelefon eller bruge Internettet. Konklavet mødes to gange daglig i Det Sixtinske Kapel med Michelangelos freskoudsmykning. Kardinalerne skal stemme ved hvert møde, men hvis der ikke er flertal for nogen kandidat, bliver stemmesedlerne brændt tilsat et kemikalie, der gør røgen, der strømmer ud af en lille skorsten synlig fra Peterspladsen, sort. Når der engang opnås flertal, brændes stemmesedlerne uden tilsætningsstoffer. Den hvide røg viser, at en ny pave er valgt: "Habemus papam" (vi har en pave), og Peterskirkens klokker ringer. Den nye pave, der modsat tidligere nyvalgte paver skal være under 80 år, er den 265. pave. Af de i 2005 183 kardinaler var de 115 under 80 år og dermed både stemme- og valgberettigede.
Af pave Johannes Paul II's testamente fremgik, at han have haft planer om at træde tilbage, da han fyldte 80 år.
  
Den 19.04.2005 steg den hvide røg op fra Det Sixtinske Kapels skorsten. Den nye pave var Joseph Ratzinger, der valgte pavenavnet
Benedikt XVI.

 

2-3 Pave Johannes Paul II's våbenskjold. I skjoldet indgår pavens tiara, de krydsende nøgler og "M" for Maria - Jomfru Maria, et meget utraditionelt valg af paven.
"Den Rejsende Pave" på besøg i USA, Rumænien, Polen, Slovenien og Georgien. På frimærkerne ses pavens portræt og den katolske kirkes udbredelse vist i tegningerne af de forskellige nationaliteter. På første frimærke ses Jomfru Maria i stråleglans.
 
Sede Vacante 2005
 
  "SEDE VACANTE MMV" (lat. mens sædet er ledigt, 2005). Sede Vacante er her perioden mellem pave Johannes Paul II's død til hans efterfølger pave Benedikt XVI er indsat. Se også Sede Vacante frimærket fra 1939.
På frimærket ses en engel, der holder en baldakin, en æreshimmel. På baldakinens top er korset, der i den kristne kunst symboliserer kærligheden til Kristus, troen på ham. Inde i baldakinen ses engle holdende de krydsende nøgler, Skt. Peters Nøgler, der symboliserer syndsforladelsen (døren til Guds rige låses op) og fordømmelsen (døren låses igen) - i den romersk-katolske kirke har paven nøglemagten. Englene er Guds budbringere, vingerne symboliserer deres hurtighed. Billedet viser den afdøde paves værdighedstegn og symboliserer, at han er gået hjem til sin Himmelske Fader. På billedet under frimærkerne ses den afdøde pave på lit de parade og Schweizergarden, der holder æresvagt ved paradesengen, til venstre nederst ses pavens våbenskjold, tiaraen og de krydsende nøgler og et slynget "M" for Maria.
Pave Benedikt XVI  -  19. april 2005 - 28. februar 2013 (abdicerede)
1 Den 19.04.2005 kl. 17.45 steg den hvide røg ud fra skorstenen i Det Sixtinske Kapel og Peterskirkens klokker ringede, en ny pave var valgt, "Viva il Papa" (længe leve paven) lød det fra de forsamlede på Peterspladsen. Pavevalget kom på andendagen konklavet var forsamlet. 
Den nye pave var den 78-årige dekan for kardinalkollegiet, den tyske kardinal Joseph Ratzinger (f. 1927), der har valgt pavenavnet Benedikt XVI. Pave Benedikt XVI er den 265. leder for verdens 1,1 milliard katolikker. Ratzinger var favoritten blandt kardinalerne, han beskrives som en diskret mand og Vatikanets ideologiske vagthund. Han har fået tilnavnene Guds rottweiler og kampvognskardinalen. Ratzinger har i høj grad lagt linjen under pave Johannes Paul II, som han stod meget nær. Ratzinger er konservativ, loyal mod traditionen, går ind for at kirkens lære og ritualer bevares så rene og klassiske som muligt. Ratzinger er imod prævention, skilsmisse, homoseksualitet og kvindelige messetjenere. Pave Benedikt sagde til de forsamlede på Peterspladsen: "Kære søstre og brødre, efter den store pave Johannes Paul II, har kardinalerne valgt mig, en simpel og ydmyg tjener i Herrens vingård...".
Pavens høje alder gør, at han anses for en overgangsfigur. 
Navnet Benedikt er formentligt valgt efter benediktinerordenens (Ordo Sancti Benedicti) stifter Benedikt af Nurcia (ca. 480-550), der er Europas skytshelgen og interesserede sig for den personlige fromhed parret med praktisk flid. Benediktinerne gjorde en enestående indsats for at kristne Europa og bevare oldtidens lærdom, og ved at tage stifterens navn vil Ratzinger antyde, at Europa trænger til at blive genkristnet.

Den 28. februar 2013 trådte Pave Benedikt tilbage. Den sidste pave, der trak sig tilbage var Pave Gregor XII i 1415.

Joseph Ratzingers titel er nu "pave emeritus" (pensioneret pave).
 
2 Relief på Peterskirken, Jesus Kristus overdrager Skt. Peter Himmerigets nøgler.
3 Pave Benedikt XVI hyldes. Pave Benedikt XVI blev indsat som pave den 24.04.2005 ved en højtidelighed på Peterspladsen. Paven modtog værdighedstegnene: paveringen og de hvide skulderbånd med røde kors - palliet.
4 Pave Benedict XVI's våbenskjold
Pavens mitra
(tidligere pavens tiara). De krydsende nøgler. Palliet, der repræsenter den biskoppelige autoritet. Caput Aethiopum, den kronede maurer, som også indgår i Freisings våbenskjold, byen i Bayern hvor paven studerede, blev ordineret til præst og var ærkebiskop. Den kronede maurer symboliserer den hellige Korbinian (ca. 670-730), der var biskop i München. Bjørnen, den korbinianske bjørn, der bærer en pakke refererer til legenden om den hellige Korbinian, der var på vej til Rom med vigtige breve. Da han krydsede Alperne, mødte han en bjørn, som angreb og dræbte hans hest. Korbinian kommanderede bjørnen til at bringe brevene til Rom. Pave Benedikt har tolket det således, at bjørnen, i modsætning til Benedikt, havde fuldført sin opgave, da den nåede Rom. 
Kammuslingen symboliserer bl.a. pilgrimsrejse og dåb, i billedkunsten ses ofte Johannes Døberen, der anvender muslingeskallen som øse, da han døber Jesus. Kirkefaderen Skt. Augustinus (354-430 f.Kr.) gik engang en tur ved havet mediterende over den Den hellige Treenigheds uudgrundelige mysterium. Han så en dreng, der med en muslingeskal hældte havvand i et lille hul. Da Augustin spurgte ham, hvad han foretog sig, svarede drengen: "Jeg tømmer havet ned i dette hul". Da forstod Augustin, at mennesket aldrig ville nå i dybden i forståelsen af mysteriet om Gud.
 
Sede Vacante 2013
Pave Frans I - 13. marts 2013
 
Den 13. marts 2013 fik verdens katolikker et nyt overhoved. Til Pave og biskop over Rom havde konklavet valgt den argentinske ærkebiskop i Buenos Aires Jorge Mario Bergoglio (f. 1936), der har valgt pavenavnet Franciscum (da. Frans) formentlig efter grundlæggeren af Franciskanerordenen Frans af Assisi (1182-1226). Pave Frans er den 266. pave og første latinamerikanske og ikke-europæiske pave i 1000 år
 
Personligheder
1 KEJSER JUSTINIAN (482-565) 25 C. Grøn. 1.2.1935. International juristkongres i Rom 1934. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner Corrado Mezzana fra freske af Rafael (Raffaello Sanzio) i "Stanza della Segnature", Vatikanmuseet. Gyldig til 31.12.1940.
Gengivelsen er fra Stanza della Segnatura fra vægfresken med motivet "loven" og viser Kejser Justinian, der år 534 giver sin Codex, den definitive samling af den civile romerret.
2 1936. Skt. JOHANNES BOSCO (1815-1888) 25 C. grøn. Portrættet af Bosco er en gengivelse efter et fotografi.
Bosco var ordensstifter, han blev præsteviet i 1842 og kanoniseret i 1934.
Han boede i Valdocco (forstad til Turin), hvor han åbnede et pensionat for lærlinge, og senere oprettedes værksteder til oplæring af skræddere, skomagere og andre håndværkere.
I 1854 blev grundlagt en kongregation (religiøst fællesskab), der kunne fortsætte virksomhedens arbejde. Bosco var beundrer af Frans af Sales' spiritualitet. Sine medarbejdere kaldte han for salesianere, de oprettede skoler, landbrugs- og håndværksskoler, hospitaler og drev missionsvirksomhed.
I 1872 stiftede Bosco en ny kongregation, Mariadøtrene, for tilsvarende arbejde blandt piger. 
3

1936. Skt. FRANS AF SALES (1567-1622) 5 L. gråbrun. Gengivelse efter et maleri af ukendt kunstner i Turin.
Frans af Sales var biskop og kirkelærer, født nær Annecy, død i Lyon. Han blev ordineret til præst i 1593, og hans første mission gik ud på at få folk på sin hjemegn Chablais, der var gået over til calvinismen, til at vende tilbage til den romersk-katolske kirke, og det lykkedes i stor udstrækning.
I 1602 blev han biskop af Genève og kastede sig ud i reformer og genrejsning af bispedømmet.
Han grundlagde sammen med Skt. Jeanne de Chantal Besøgelsesordenen, og skrev "Vejledning til et gudfrygtig liv" og "Traité de l'Amour de Dieu". Han grundlagde Académie Florimontane i Annecy. Pave Pius XI udnævnte ham til skytshelgen for journalister og forfattere.

4 1944. RAFAELLO SANZIO 25 C. mørkegrøn, oliven 21.11.1944. Det pavelig kunstakademis 400 års jubilæum. Vm. I. Alle værdier findes med omvendt vm. Takket 14½ x 14. Litografi i 2 farver i ark á 50 stk. (10 x 5). Kunstner: Corrado Mezzana. Medaljonrammer svarende til akademiets gamle segl. Gyldig til 30.6.1945.
Billedet af maleren og arkitekten Rafaello Sanzio eller Santi, bedre kendt som Rafael (1483-1520), er gengivet efter et selvportræt i Uffizigalleriet i Firenze. Rafael blev kaldt fra Firenze til Rom i 1509 af pave Julius II, der var i gang med udsmykning og ombygning af Peterskirken og Vatikanpaladset. 1509-11 malede han freskerne i Stanza della Segnatura i Vatikanet og derefter i de to rum ved siden af, Stanza d'Eliodore og Stanza dell' Incendio. Mens Rafael arbejdede i stanzerne, var Michelangelo næsten færdig med loftet i Det Sixtinske Kapel, og Michelangelos højrenæssancestil har været inspiration for Rafael. Rafael var inspireret af Bramantes arkitekturideer og blev i 1514 udnævnt til arkitekt ved Peterskirken efter Bramantes død.
Om Rafael klik
her
5 1944. ANTONIO CANOVA 10 L. orange, gulbrun. Antonio Canova (1757-1822) efter et selvportræt i Canoviantemplet, Possagno.
Canova var italiensk billedhugger, blev uddannet i Canova i Venedig, hvor han påvirkedes stærkt af den barokke skulpturtradition.
I 1779 rejste han til Rom og kom i forbindelse med kunstnere og arkæologer, der samlede sig omkring Winckelmann og Mengs, og som frem for nogen var nyklassicismens pionerer. Hans første store arbejder i nyklassicistisk stil var gravmælerne over pave Clemens XIV og pave Clemens XIII.  Canova står som nyklassicismens ledende billedhugger ved siden af Thorvaldsen. Canova oprettede et museum over sig selv i sin fødeby Possagno ved Venedig.
Øvrige arbejder f.eks.: Amor og Psyche (1797, Louvre, Paris). Fyrstinde Pauline Borghese liggende (1805, Villa Borghese, Rom). Venus (1805, Pallazzo Pitti, Firenze). De tre gratier (1814, marmoreksemplar i Glyptoteket, København).
 
6

1946. Skt. ANGELA MERICI (1474-1540) 25 C. violet, brun gengivelse efter maleri af ukendt kunstner.
Skt. Angela Merici viede sit liv til Gud og i hans tjeneste, underviste unge piger og grundlagde Ursulinerinderne. Skt. Ursulas Orden var den første kvindelige orden hvis hovedopgave var undervisning. Skt. Angela blev kanoniseret (helgenkåret) i 1807.
 
Under dette portræt, og de øvrige portrætter i samme serie, ses våbenskjolde fra de respektive religiøse ordener eller den officielle hovedbeklædning, som de portrætterede har båret.


En helgen
er et kristent menneske, der har levet sit liv under Guds vejledning og som kirken er overbevist om efter døden er i Guds rige. Helgenerne kan gå i forbøn hos Gud, det vil sige bede på en anden persons vegne. For at en afdød kan helgenkåres kræves, at den pågældende på forbøn har udvirket tre mirakler, som efterprøves nøje. Har en afdød levet et eksemplarisk kristenliv uden dog at udvirke mirakler, kan han eller hun saligkåres. Mange saligkårede bliver senere helgenkåret.
De første helgener var martyrerne, som ved deres død vidnede om deres tro på Gud. Martyr (gr.: vidne) er betegnelsen for en person, der lider døden for sin tros skyld.

7

1946. Skt. IGNATIUS AF LOYOLA, 1491-1556) 75 C. sort, brun gengivelse efter maleri af Jacopino Del Conte.
Skt. Ignatius var stifter af Jesuitterordenen (Jesu Selskab).
Skt. Ignatius tog magistergrad fra Universitetet i Paris, og der blev han inspiration for en gruppe studenter bl.a. Skt. Frans Xaver. Ignatius og andre fra denne gruppe tilbød pave Paul II deres tjenester og blev ordineret til præster.
De organiserede en religiøs orden, der også havde et løfte om at stå til pavens rådighed.
 Paven godkendte Jesu Selskab i 1540.
Fra 1547 begyndte ordenens arbejde med uddannelse i skoler og på universiteter. "Uden hårde ord eller foragt for folks vildfarelser" skulle man gå til kamp mod den protestantiske reformation skrev Ignatius i "Exercitiebogen" fra 1548 (udgivet på dansk i 1938). Jesuitterne var også dristige missionærer både i Østasien og Sydamerika, hvor de stod for stort set alt skolevæsen og beskyttede indianerne mod grådige kolonisatorer.
Skt. Ignatius blev kanoniseret 1622.

8

1946. Skt. JOHN FISHER (1469-1535) 1,50 L. orange, hvid Gengivelse efter skitse af Hans Holbein d.y.
Skt. John Fisher var biskop og martyr.
Han blev født i Beverly og døde i London. Studerede i Cambridge, blev 1504 rektor og biskop af Rochester. Fra 1527 fastholdt han gyldigheden af Katarina af Aragoniens ægteskab med Henrik VIII og nægtede, at kongen kunne være kirkens suveræne overhoved i England, frisat fra troskab mod paven.
Fisher ville ikke aflægge ed på den tronfølgelov, som gav Elizabeth I arveret, fordi hun var datter af kongens andet ugyldige ægteskab, og at give hende arveret ville betyde brud med paven.
Fisher blev i 1534 sat i fængslet i Tower, og under opholdet udnævnte pave Paul III ham til kardinal. Kongen blev rasende, og Fisher blev stillet for en domstol i Westminster Hall og anklaget for forræderi fordi, han havde benægtet kongens overherredømme over kirken, og han blev kendt skyldig og dømt til døden og henrettet på Tower Hill.

Kristne symboler
1 1.8.1929. SKT. PETERS NØGLER 20 C. Violet. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Udsendt i ark á 100 mærker. Kunstner: Enrico Federici. Gyldig til 31.12.1933.
Pavens tiara er placeret øverst centralt, hvor nøglerne krydser. Tiaraen er pavens tredobbelte krone, og formen med tre kronringe er fra 1300-tallet og betegner dels pavens tredobbelte herredømme (triregnum), som de troendes øverste præst, lærer og hyrde, dels hans embede som Kristi stedfortræder, som hersker over himmel, jord og helvede, og dels den kæmpende, lidende og triumferende kirke. Når kardinaldiakonen satte tiaraen på den nyvalgte paves hoved, sagde han: "Modtag den med de tre kroner smykkede tiara og vid, at du er fyrsters og kongers fader, verdens overhoved og statholder for vor Frelser Jesus Kristus, som være lov og pris i evighed. Amen". Indtil 1963 blev paven kronet med den tredobbelte krone. Tiarakroningen kom til at stå som et tegn på kirkens timelige pragt og blev derfor afskaffet af pave Paul VI.
Apostlen Peter døde for vore synder, som Kristus gjorde før ham. Peter er Kristi efterfølger på jord. Kun gennem kirken kan man finde frelse hos Kristus. Peter, der egentlig hed Simon, fik af Jesus den aramæiske benævnelse Kefas (Johannesevangeliet 1,42), der betyder "klippe", og ordets græske form er Peter (petros). "Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke". Kristus gav ham Himmerigets nøgler og magten til at binde og løse. Peter havde svoret over for Jesus, at han ikke ville fornægte ham, men alligevel nægtede han ethvert kendskab til ham tre gange over for den jødiske ypperstepræsts tjenere (Matthæusevangeliet 26, 30-35), men efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for (det ældste vidnesbyrd er fra Paulus, 1. Kor. 15, 5: ”han blev set af Kefas og derefter af de tolv”. Kefas betyder klippe på hebraisk. Den opstandne Herre bad nu Peter, fordi han havde fornægtet ham, at bekræfte sin kærlighed tre gange, og derefter gentog Jesus Peters pligt: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19). Peter led martyrdøden under Nero i år 67 i Rom. Han blev korsfæstet med hovedet nedad (Peterskorset er et omvendt latinsk kors). 3 løftede fingre hentyder til, at Peter fornægtede sin herre 3 gange. Ved Peterskirken er fra 1941 udgravet en stor gravplads fra 1.-3. århundrede med bl.a. den grav, der formodes at være apostlen Peters.
2 20.2.1939. SEDE VACANTE MCMXXXIX Skt. Peters nøgler (1929) med sort overtryk i ark á 100. Gyldig til 3.3.1939.
Udgivelse af frimærket med overtryk med teksten "SEDE VACANTE" (lat. mens sædet er ledigt). Sede Vacante er perioden mellem en biskops død eller fratræden og valget af hans efterfølger. Udtrykket anvendes især for perioden mellem to paver, her for tiden fra pave Pius XI's død til pave Pius XII's kroning. På overtrykket ses den ledige pavestols våbenskjold.
3 1933. PAVE PIUS XI'S VÅBENSKJOLD 5 C. karmin
Øverst på skjoldet ses tiaraen og krydsende nøgler, herunder en ørn med udbredte vinger, der kan symbolisere ordets kraft eller evangelisten Johannes.
Under ørnen ses 3 cirkelformer, der kan symbolisere de tre verdensdele, Asien, Afrika og Europa. Våbenskjoldets symbolindhold læses som troens udbredelse til hele verden.
Det var en gammel opfattelse, at menneskeslægten efter syndfloden bredte sig fra Ararats bjerg ud over de tre verdensdele, man dengang kendte til.

1. Mosebog, 9
: "Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden." ... "Gud sagde til Noa og hans sønner: "Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere" ... "Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden." "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden."..  "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden." ... "Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet; " ... "De tre var Noas sønner, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning." Sems efterkommere spredtes til Asien, Kams til Afrika og Jafets til Europa.
4 1933. KORSET PÅ JORDKUGLEN 75+15 C. orangerød
I ovalen ses jordkuglen med sine tre verdensdele Europa, Afrika og Asien.
Verdensdelene er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen.  Lyset falder på Europa.
Det latinske kors er placeret øverst på kuglen centralt som symbol på Kristus som verdensherskeren. Ud fra korset ses stråleglans i hvilken, der indgår teksten: "O CRUX AVE SPES UNICA", der betyder "Hil dig, o kors, du eneste håb", og er en linje fra langfredagshymnen "Vexilla regis prodeunt" af Venantius Fortunatus (6. årh.).
I rammen om ovalen indgår teksten "ANNO SANTO 1933-34". "Anno Santo" betyder helligt år eller jubelår
I det gamle Israel skulle hvert 50. år helligholdes for at minde om, at folket ikke ejede landet, men forvaltede det, at mennesker og land tilhører Gud. Året blev blæst ind med vædderhorn (hebr. jobhel), som hyrder brugte som signalhorn. Jubelåret bliver et forvarsel om Gudsrigets komme ved tidernes ende. Det 1. jubelår i kirkehistorien var i 1300, da pave Bonifatius VIII i en bulle satte hele kristenheden i bevægelse mod apostlenes grave i Rom, som blev besøgt af 2 millioner pilgrimme. Herefter skulle hvert hundrede år været et jubelår, men fra og med 1350, blev hver 50. år et jubelår, og fra og med 1475 blev det hvert 25. år. År 2000 er jubelår. Ud over de ordinære jubelår findes også nogle ekstraordinære, som f.eks. i 1933 eller i 1983, hvor man fejrede hhv. 1900- og1950-året for Kristi død og opstandelse.
5 1936. DUER, KIRKEKLOKKE 5 C. mørkegrøn
Duer flyver omkring ringende kirkeklokke. Kirkeklokken symboliserer apostlene, klokkens ringning symboliserer apostlenes forkyndelse. Der ses i alt 5 duer. En due er oftest symbolet på Helligånden. Seks eller syv duer symboliserer Åndens gaver, som ifølge Esajas' Bog 11 er "visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd".
22.6.1936. DEN KATOLSKE PRESSES VERDENSUDSTILLING. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Specialstempel "Esposizione mondiale della stampa cattolica - aprile-ottobre 1936", som det centrale postkontor i Vatikanet anvender under udstillingen og første gang 6.4.1936. Frimærkernes kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.5.1943.
6 1936. KIRKE, MESSEBOG 10 C. grøn
Kirkefacade med en åben messebog på en stak aviser.
 
1 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. S. PETER
25 C. brun. 22.6.1938. LUFTPOST. Forskellige motiver. Vm. I. Takket 14. Dybtryk i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana. Graveret af Mario Baiardi (25 C.), Volumnio Cerichelli (50 C.), Orfeo Mele (75 C.) og Vittorio Nicastro (80 C.). Vatikanets luftpostservice blev indviet 22.6.1938. Gyldig til 28.2.1947.

Gengivelse efter statue på Peterspladsen af S. Peter udført af Giuseppe De Fabris (1790-1860). I højre hånd holder S. Peter en nøgle, i den venstre hånd holder han en skriftrulle. Skt. Peter er forfatter til "Peters Første Brev" i Det Nye Testamente, der er nogen tvivl om, han også er forfatter til det andet Petersbrev. Markusevangeliet gengiver Skt. Peters forkyndelse. Bag Skt. Peter, på Peterskirkens balustrade, ses til venstre i billedet apostlen Filip med sin attribut, det latinske kors. Til højre for Filip ses yderligere to apostle.
2 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. DUE MED OLIVENGREN 50 C. grøn

Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet flyvende over Peterspladsen. Bag duen den ægyptiske obelisk, kolonnaden og Vatikanpaladset. Duen kan, med Peterspladsen som baggrund, vidne om kirkens forhistorie,
om tiden ved syndflodens ophør, da Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde, de skulle opfylde jorden.

1. Mosebog/Genesis 8
står: "Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op.
Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet at falde. Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats bjerge. Vandet blev ved at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom bjergtoppene til syne." ... "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen."
3 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. PROFETEN ELIAS' HIMMELFFART 75 C. vinrød

Profeten Elias bliver transporteret til himlen i brændende stridsvogn.

"Anden Kongebog" kap. 2 om Elias´ himmelfart, vers 1: "Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm..." og vers 11: "... mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm".
De to" er Elias og Elisa.
4 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. VOR FRUE AF LORETO OG FLYTNING AF DET HELLIGE HUS 80 C. blå
På luftpostmærket ses lidt stillestående engle og øverst centralt placeret ses jomfru Maria med Jesusbarnet med kroner, glorie og aureola, den stråleformede glorie, som omgiver hele skikkelsen.
Det hellige hus i Loreto er en lille rønne af sten på få kvadratmeter. Efter en overlevering, som talrige paver har godkendt, er det selve huset i Nazareth, hvor Den hellige Familie boede, og Jesus voksede op, og som på mirakuløs vis omkring år 1290 blev flyttet af engle fra Det hellige Land til Illyrien og derfra til Italien for at få sit endelige hvilested i Loreto, som ligger på adriaterkysten få km syd for Ancona.
På mærket står: "Virgo Lauretana succurre transvolantibus" (Jomfru af Loreto, stå de flyvende, altså flypassagerer og piloter bi).
5 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
10.11.1947. FLYTNING AF DET HELLIGE HUS TIL LORETO 25 L. grøn. Vm. I. Takket 14. Fotogravure i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana.
På luftpostmærket ses bevægelse i billedet, englene på vej med huset til Loreto, Jomfru Maria ses ikke i billedet.
6 1942. KRISTUS ÅBENBARER SIG FOR FOLKEMÆNGDE
25 L. grøn. Trykvarianter: Frelseren mangler.
2. udgivelse MCMXLIII. Anvendt 1. gang 1.9.1942. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Giuseppe Rondini. Gyldig til 28.1.1947.
31.1.1944. PAVE PIUS XII'S VELGØRENHEDSARBEJDE TIL GAVN FOR KRIGSFANGER.

Kristus med cirkelformet glorie, der symboliserer det fuldkomne, det evige lys, Guds majestæt.

I Salmernes Bog 85,12 står: "For Herren er sol og skjold. I Matthæusevangeliet 13,43 står: "Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige."

Jomfru Maria, Guds Moder

Jomfru Maria havde, ud over Jesus, fire sønner og to døtre. Kirken, som hævder hendes evige jomfruelighed, anser disse seks for fætre og kusiner snarere end søskende. Sammen med sin mand Josef levede hun i Nazareth. Maria har en særstilling blandt helgenerne, ved sit ja til Gud gjorde hun frelsen mulig for hele menneskeheden.

Maria som himmeldronning
: Johannes Åbenbaring, 12,1: "Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved", her er Maria et symbol på kirken. Immaculata conceptio = den ubesmittede undfangelse, den forklarede Maria står på en sky, en del af månen eller en jordklode og knuser slangen (djævelen) med foden.  
1 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1947. SVALER OVER PETERSPLADSEN 15 L. violet
Svaler cirkler omkring Peterskirkens kuppel og obelisken. Svalen kan betegnes Mariafuglen. Man siger, at svalen kommer på Mariæ bebudelsesdag den 25. marts og rejser på hendes fødselsdag den 8. september, i Jomfruens tegn. Svalen kan også være et symbol på Kristus, som sov i sin grav og opstod påskedag. I gammel folketro mente man, at svalen sov vintersøvn i vandet og vågnede, når der var forår i luften.
2 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1948. ÆRKEENGLEN RAFAEL

500 L. Blå. 28.12.1948. LUFTPOST. ÆRKEENGLEN RAFAEL. Vm. I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mazzini Canfarini. Dybtryk i ark á 45 (5 x 9). Kunstner: Corrado Mezzana.

Efter et maleri af Francesco Botticini, Akademiet i Firenze. Ærkeenglen Rafael og den unge Tobias, som bærer den fisk med hvis galde han helbreder faderen Tobits blindhed.

Ærkeengle er overengle de er bl.a. nævnt i Paulus' første brev til Thessalonikerne 4,16 og Judas' brev 9. Ærkeenglene Mikael, Gabriel og Rafael optræder ofte i Bibelen, den religiøse kunst og folketroen. Mikael (hebr. hvem er som Gud, den der giver sejr) sjælevejer, strider mod Djævelen og vejer sjælene og forsvarer dem på Dommedag. Gabriel (hebr. Guds mand, budbringeren) er Guds sendebud til mennesker. Rafael (hebr. Guds helbreder) sendes fra Gud for at helbrede (De apokryfe bøger, Tobits bog 3,17). Apokryf betyder hemmelig, bortgemt og er betegnelsen for en række kortere bøger i Det GamleTestamente, som den katolske kirke anser for Helligåndsinspirerede og derfor gyldige dele af Bibelen, mens protestanterne forkaster dem.
3 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1949. ENGLE SVÆVENDE OVER JORDKUGLEN 300 L. ultramarin
3.12.1949. LUFTPOST. VERDENSPOSTFORENINGENS 75-ÅRS JUBILÆUM. Vm I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mario Columbati. Dybtryk i ark á 50 (5 x 10). Kunstner: Nello Ena. Gyldig til 31.12.1951.
4 1949. JESUS BETROR HIMMERIGETS NØGLER TIL SKT. PETER 5 L. gråbrun. Gengivelse efter Peruginos freske i Det Sixtinske Kapel. Kunstner: Corrado Mezzana. 
21.12.1949. DET 25. HELLIGE ÅR (1950). Vm. II. Takket 14½. Fotogravure i 2 farver. Kunstner Corrado Mezzana, dog 10 L. og 60 L. af Nello Ena.

Tibi dabo claves regni celorum
betyder: jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget (Matthæusevangeliet 16,19).
            Kirker

se også kirker i Rom   

1 1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE 10 C. orange
Interiør fra kirken SS. Nereo ed Achilleo i katakomberne i S. Domitilla på via Ardeatina i Rom. Katakomberne er smalle underjordiske gange som til ca. 500 var gravpladser. Senere blev de mål for pilgrimme, og kirker og herberger blev bygget til.
De kristne katakomber blev hovedsagelig anlagt i 3. og 4. årh. i Rom, Napoli, Alexandria og Jerusalem. I Rom er der 29 tilgængelige katakomber, men kun få kan besøges f.eks. S. Sebastiano, S. Callisto og Domitilla. Vatikanet kan give tilladelse til besøg i andre katakomber. De mange katakomber skyldes, at de kristne begravede deres døde, fordi de troede på genopstandelsen (i modsætning til de hedenske romere, der oftest brændte deres døde). De kristne købte områder til begravelsespladser. Når oldtidens kristne samledes ved katakomberne, var det til begravelser eller på de traditionelle mindedage for de afdøde. Da de kristne havde fået religionsfrihed i Romerriget, blev katakomberne stadig benyttet til begravelser, og de blev samtidig et valfartssted for kristne pilgrimme, som søgte martyrgravene. I middelalderen blev katakomberne glemt, men i 1500-tallet blev de genopdaget af S. Filippo Neri og de første kristne arkæologer. I dag er der omkring Rom blevet lokaliseret 50 kristne katakomber. Den samlede længde af gangene kendes ikke, men den menes at være på ca. 1000 km.
2 1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE 1,25 L. blå.
12.10.1938. DEN 4. INTERNATIONALE KRISTNE ARKÆOLOGISKE KONGRES. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1940.
S. Cecilias krypt i S. Calixtuskatakomberne på Via Appia i Rom. Cecilia var en romersk jomfru, der levede i 200-tallet og led martyrdøden. Hun er skytshelgen for sang og musik. Calixtus var pave og martyr, død ca. 222. Han var slave hos en kristen mand i Rom, hvor ham blev blandet ind i bedrageri og idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Efter han blev løsladt, lod pave Zephyrinus ham føre tilsyn med kirkegården på Via Appia, der stadig bærer hans navn. Efter pavens død blev Calixtus valgt til ny biskop af Rom. Fra det 4. århundrede blev han æret som martyr.
3 1945. S. VIGILIO KATEDRALEN I TRENT 5 C. gulbrun, brun.
21.2.1946. 400-ÅRET FOR DET 19. ØKUMENISKE KONCILS ÅBNING I TRENT. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana.
Trent eller Trento er hovedby i provinsen Trentino i Italien. Tridentinerkoncilet 1545-63 var indkaldt af pave Paul III med det formål at reformere kirken som modtræk mod protestantismen. Tridentinerkoncilet medførte det endelige brud mellem den romersk-katolske og evangelisk-lutherske kirke. At et koncil eller kirkemøde er økumenisk betyder, at det er for hele Kirken i hele verden med deltagelse af biskopper fra alle lande.
4 1949. KIRKEN S. AGNESE FUORI LE MURA 1 L. mørkebrun.
7.3.1949. ROMERSKE BASILIKAER OG PAVE PIUS XII.
  Vm. I. Takket 14½. Kunstner: Corrado Mezzana. Med undtagelse af 100 L.: fotogravure i ark á 40 (5 x 8 eller 8 x 5). 100 L.: graveret af Mazzini Canfarini og dybtryk i ark á 45 (5 x 9). 1L., 3L., 5L., 8L. og 35L. efter graveringer af Luigi Rossini. 13 L., 16L, 25 L. og 40 L. af G. B. Piranesi. Gyldig til 13.3.1952.
Skt. Agnes, jomfru og martyr, død ca. 304. Hun led martyrdøden i Rom og blev begravet på kirkegården ved Via Nomentana, og kirken S. Agnese fuori le Mura (uden for bymurene) blev grundlagt i 324 over hendes grav. Agnes viede i en ung alder sit liv til Gud. Da der under kejser Diokletian år 304 var kristenforfølgelser overgav hun sig, i en alder af 13 år, frivilligt til martyriet og blev henrettet ved at få halsen gennemboret. Skt. Agnes' attribut er et lam (lat. agnus). Mosaikker fra 600-tallet i koret viser Skt. Agnes med de torturinstrumenter, som blev anvendt ved hendes martyrium. På hendes festdag den 21. januar velsignes hvide lam og deres uld væves af nonnerne i S. Agneseklostret i Rom til hvide skulderbånd med indsyede kors (pallia), der bruges som værdighedstegn til ærkebiskopper. Kirken blev bygget om af pave Honorius I i 625, restaureret af pave Hadrian I i 772, sidst af pave Pius IX i 1855, og er en treskibet kristen basilika, der er byzantinsk inspireret. 15 antikke søjler deler rummet på tværs, og over buerne findes et kvindegalleri, et matroneum.
1 1949. KIRKEN S. CLEMENTE 3 L. gråviolet.
Underkirken blev grundlagt før 385 på romerske bygninger, og den blev ødelagt af Robert Guiscard i 1084. Overkirken blev opført for Paschalis II i 1108, restaureret af C. S. Fontana i 1715. Underkirken: I vestibulen fresker med motiver fra Skt. Clemens liv (11.-12. årh.). Skt. Clemens I, pave 92-101. En af de apostolske fædre. Clemens regnes for apostlen Peters 3. efterfølger. Han har formentlig kendt de hellige apostle. Clemens er berømt for sit brev fra kirken i Rom til kirken i Korinth, der skyldtes, at nogle kristne i Korinth havde gjort oprør mod deres ledere. Det er det første kendte eksempel på, at biskoppen i Rom griber ind over for en anden kirke. På baggrund af brevet regnes S. Clemens som den første af de apostolske fædre. Han æres som martyr, men der er ikke noget bevis for, at han var det. Han attribut er et anker, der stammer fra beretningen om, at han blev dømt til hårdt straffearbejde på Krim, og at han blev bundet til et anker og kastet i havet. Aarhus domkirke er viet til Skt. Clemens, som også er byens skytshelgen.
2 1949. KIRKEN S. PRASSEDE 5 L. rød.
Kirken er omtalt i 400-tallet og bygget om for pave Paschalis I i 822, mens billedstriden var på sit højeste. Romerkirken var modstander af såvel billedødelæggelser som af forsømmelse af helgener og martyrer og for at ære S. Prassede og hendes søster S. Pudenziana, lod Paschalis deres legemer føre hertil fra deres bedstemor Priscillas katakomber på Via Salaria og nedlægge i en af de oldkristne sarkofager, der står i confessio (kammer under alteret, der rummer relikvier af en helgen) ved et lille alter, som i 1200-tallet blev smykket med mosaikker. Paschalis lod resterne af flere tusinde martyrer indsamle fra katakomberne og begrave i krypterne under S. Prassede og i Skt. Zenos Kapel sammesteds. Paschalis viste sin foragt for kejser Leo III og hans efterfølgere på tronen i Konstantinopel og deres ikonoklastiske dekreter samt sit ønske om at ære Kristus, Jomfru Maria og helgenerne ved at lade udføre de mosaikker, der pryder S. Prassede. Kirkens mest berømte udsmykning er mosaikkerne på triumfbuen, korbuen i apsis og i Skt. Zenos Kapel. Mosaikkerne bærer præg af den byzantinske tradition. Efter sigende skal én af kirkens søjler være den, hvor Kristus blev pisket i Jerusalem.
3 1949. KIRKEN S. MARIA IN COSMEDIN 8 L. mørkegrøn.
Kirken blev opført i 500-tallet, genopført og udvidet for pave Hadrian I i 700-tallet, restaureret for Calixtus II i 1119-24, hvor der blev tilbygget søjleforhal og kampanile i syv etager. Navnet S. Maria in Cosmedin menes at være opstået på grund af kirkens flotte udsmykning, da den blev genopført af pave Hadrian I (cosmedin betyder udsmykning eller forskønnelse). Kirkens oprindelse er uvis, men på stedet har der være opført templer for Ceres, Proserpina og Herkules. Kirkens nuværende krypt er muligvis en del af en huskirke fra forfølgelsernes tid. Korintiske søjler fra de romerske bygninger er blevet inkorporeret i de senere ombygninger. Et ikon af Vor Frue over bispetronen menes at være bragt med fra Konstantinopel af grækere, der flygtede fra Leo III's forfølgelse af billed-ærerne, de såkaldte ikonoduler. Der findes ikke noget mere tydeligt minde om grækernes tilstedeværelse i Rom og om den byzantinske indflydelse end i S. Maria in Cosmedin eller S. Maria in Schola Graeca, der i mange hundrede år har været grækernes kirke i Rom. i 1631 blev Bocca delle Verità (sandhedens mund) anbragt i forhallen, den er et oldromersk brønddæksel formet som et Tritonansigt (triton er halvt menneske, halv fisk, en havguddom), og stikker man hånden i uhyrets mund og sværger falsk, bliver hånden bidt af, fortæller legenden.
4 1949. KIRKEN S. CROCE IN GERUSALEMME (Basilica Sessoriana) 13 L. mørkegrøn. 
Lige fra middelalderen er pilgrimme strømmet til S. Croce på grund af de relikvier, som Skt. Helena bragte til Rom, og det vil sige splinter af Kristi kors og indskriften over det, en nagle og to torne fra Kristi tornekrone. Trappen ned til det kapel, hvor relikvierne opbevares kaldes Golgata. Skt. Helenas underjordiske kapel er den eneste del af det oprindelige Sessoriske Palads i hvilket kirken blev opført, der er tilbage. Jorden under gulvet i Skt. Helenas kapel er bragt til Rom fra Golgata, og derfor fik kirken navnet "in Gerusalemme". Skt. Helena var kejserinde og født ca. 255. Hun foretog rejser til Det hellige land, hvor hun hjalp de fattige og med grundlæggelse af kirker på hellige steder. Hendes attribut er et kors. Skt. Helena er mor til Konstantin den Store (født o. 285), og kirken skulle være opført for ham o. 320 i Det Sessoriske Palads og restaureret af pave Lucius II, til hvem kampanilen blev bygget i 1144. Kirken blev bygget om for Benedikt XIV af D. Gregorini og P. Passalacqua i 1743.
5 1949. DE FIRE JUBILERENDE BASILIKAER 6 L. sort, brun.
De fire basilikaer med den Aurelianske mur og Tiberen.
Fra oven og nedefter: S. Paolo, S. Giovanni in Laterano, S. Maria Maggiore og S. Pietro in Vaticano.
Kunstner: Corrado Mezzana.
1 1949. KIRKEN S. SEBASTIANO 16 L. grågrøn.
Kirken blev opført i første halvdel af 500-tallet på det sted hvor Peters og Paulus' lig ifølge traditionen blev skjult. Den blev bygget om af F. Ponzio i 1609 og fuldført af G. Vasanzio. Kirken er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme navn. S. Sebastianos grav er i katakomberne under kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende statue af ham udført af A. Giorgetti. På en væg i kirken findes aftryk af Kristi fødder, og det fortælles, at aftrykket stammer fra dengang apostlen Peter mødte Kristus på Via Appia, og da synet var borte, skulle aftrykket af Kristi fødder have aftegnet sig i stenene, hvor Peter havde set ham stå. "Quo vadis?" (eller "Domine, quo vadis?"), Herre, hvor går du hen? er ifølge legenden det spørgsmål, som Peter stillede Kristus, da han så ham i et syn, da han selv flygtede fra Neros forfølgelse i Rom. Kristus skal have svaret Peter: "Til Rom for at blive korsfæstet igen". Peter opfattede det som en irettesættelse, hvorefter han vendte om til sit martyrium i Rom. På Via Appia står et mindekapel, der kaldes "Domine, Quo Vadis". S. Sebastiano var en martyr, der blev begravet på Via Appia i Rom. Han siges at have været officer i kejsergarden i Rom under kejser Diokletian, og da det blev opdaget, at han var kristen, blev han dømt til at blive skudt med pile, mens hans sår blev helet af enken efter en anden martyr, Skt. Castulus, og da kejseren hørte dette, befalede han, at Sebastian skulle slås til døde med knipler. Skt. Sebastians attribut er en bue.
2 1949. KIRKEN S. LORENZO FUORI LE MURA 25 L. rød.
Valfartsbasilika ved den store kirkegård Campo Verano. Kirken er skabt ved sammenlægning af to kirker. S. Lorenzo, opført for Konstantin i 330 over martyrgraven, og Chiesa della Virgine, opført for Sixtus III o. 432. Vassallettus byggede en søjleforhal og ændrede bygningen i 1220, restaureret af V. Vespignani i 1864. I den ældste kirke findes kor og krypt med mosaikker fra 500-tallet forestillende Kristus på jordkloden med Peter og Paulus, Skt. Stefan, Skt. Laurentius (”hellig Lars” kaldtes han i Danmark), S. Hippolytus og pave Pelagius II. Fresker fra 1100-1200-tallet omhandlende Skt. Laurentius' og Skt. Stefans liv. Romansk klostergård og kampanile fra 1100-tallet. I den gamle basilikas narthex (arkadeforhal) findes pave Pius IX's gravkapel med mosaikker af L. Seiz, tilligemed pave Pius XII’s grav. Skt. Laurentius (Lorens) var en af Roms syv diakoner, som led martyrdøden i 258 under Valerian. Da Laurentius af bypræfekten blev beordret til at udlevere kirkens skatte, samlede han ifølge traditionen fattige og syge og fremstillede dem for præfekten med ordene "Her er kirkens skatte", derefter blev han henrettet, brændt på en rist, der er hans attribut i kunsten. Under martyriet sagde han til sine bødler: "Nu må I godt vende mig, den ene side er vist stegt nok".
3 1949. KIRKEN S. PAOLO FUORI LE MURA 35 L. violet.
Kirken blev grundlagt over apostlens grav, bygget om af kejserne Valentinian I, Arcadius og Theodosius i 386. Nedbrændt i 1823 og genopbygget og indviet i 1854. I kirken findes: Galla Placidias (kejser Theodosius' datter) triumfbue med mosaikker fra 400-tallet, Paulus' grav, Sala Gregoriana med mosaikker fra 1200-tallet, relikviekapel og kunstgalleri. Klostergård af Vassallettierne o. 1205 med hedenske og kristne skulpturer. Paulus var hedningernes apostel, født i Kilikien, død i Rom ca. 67. Indtil hans omvendelse til Kristus var Paulus kendt som Saulus, der søgte at udrydde kirken, ledte efter kristne og overgav dem til fængsel og død. Da Paulus var på vej til Damaskus for at drive forfølgelse der, så han i et syn Jesus Kristus, der irettesatte ham og fortalte ham, at han var udset til at bringe den kristne tro til hedningerne (ikke-jøder). Fra omkring 45 var Paulus på sine tre store missionsrejser, prædikede først i jødiske synagoger, før han vendte sig til hedningerne. Efter tolv år drog han til Jerusalem, hvor han blev arresteret af den romerske kommandant, appellerede som romersk borger sin sag til kejserens ret og blev sendt til Rom, hvor han sad i husarrest i to år, og hans skæbne herefter kendes ikke præcist. Det fortælles, at han blev halshugget på det sted, der nu kaldes Tre Fontane, og at han blev begravet i S. Paolo.
I Apostlenes Gerninger og Paulus' Breve i Det Nye Testamente kan læses om hans liv. Paulus' attributter er et sværd og en bog.  I 2011 viste nye udgravninger, at Paulus sandsynligvis er begravet under kirken, der bærer hans navn.
4 1949. KIRKEN S. MARIA MAGGIORE 40 L. blå.
Kirken er pave Sixtus III’s (432-40) værk. Han ville rejse den til ære for den hellige Jomfru, som det 3. økumeniske koncil i Efesos (431) havde erklæret for Guds moder. Kirken ligger på Esquilinhøjen midt i Rom, og er en af de fire hovedbasilikaer med en hellig dør. Den er måske den første kirke indviet til Maria, og den er den største (maggiore). Kirken har også heddet Basilica Liberiana og S. Maria della Neve (Vor Frue i sneen). Legenden fortæller, at en romersk patricier Johannes og hans kone var barnløse, og de ville efterlade deres formue til Jomfru Maria. I en drøm den 5. august 356 fik Johannes besøg af Jomfru Maria og besked på at bygge hendes kirke på et sted afmærket med sne. Han opsøgte pave Liberius, der havde haft en tilsvarende drøm, og de fandt i denne hede augustmåned på Esquilinhøjen en stor sneflade. Kirkens kampanile (1377) er den højeste i Rom med sine 83 m. Apsis (1673) er barokarkitektur af arkitekten Carlo Rainaldi. Indgangsfacaden er af florentineren Ferdinando Fuga og blev påbegyndt i 1743 i en stil, der kaldes barocchetto eller lille-barok. Over en bred trappe og søjleforhallens fem åbninger er der en loggia med arkader, hvis store midterfag (hvorfra paven giver sin velsignelse) flankeres af to mindre fag.
Kirkens gulv er et skinnende cosmatertæppe fra midten af 1100-tallet (cosmater: kreds af romerske kunstnere) af porfyr og marmor, mønstret i cirkler og hvirvler. I kirken findes rigt udsmykkede kapeller: Det Sixtinske kapel fra 1585 af Dom. Fontana med Sixtus V's gravmæle og Det Paulinske kapel eller Borghesekapellet fra 1611 af Flam. Ponzio med pave Paul V's gravmæle. I det Sixtinske Kapel ligger krybbekapellet, der rummer træbrædder fra den hellige krybbe, der er indfattet i et relikvieskrin af sølv. På midterskibets vægge og på triumfbuen er mosaikker fra det 5. årh.
  
Schweizergarden & Vatikanstatens postkontor
Schweizergarden, grundlagt i 1506, er et militærkorps af katolske schweiziske soldater. Garden skal bevogte Vatikanstatens porte og være pavens livvagter.
Vatikanstatens postkontor og Vatikanets frimærke- og møntmuseum.

 

 
Drop Down Menu
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu