Drop Down Menu
Kubisme 1907-1914
Cubism 1907-1914
Bjørklund, Poul
Braque, Georges
Clausen, Franciska
Gris, Juan
Heinesen, Zacharias
Legér, Fernand
Lundstrøm, Vilhelm
Nielsen, Jais
Picasso, Pablo
Det modernistiske gennembrud 1910-1920
The Modern Breakthrough 1910-1920
Giersing, Harald
Isakson, Karl
Jerichau, Jens Adolf
Raadal, Erik

Rude, Olaf

Scharff, William
Weie, Edvard
Assemblage1910
Orfisme/simultanisme1912
Orphism/Simultanism 1912
Delaunay, Robert Delaunay, Sonia
Suprematisme 1913
Suprematism 1913
El Lissitzky
Malevich, Kazimir
De Stijl/neoplasticismen 1917
De Stijl/Neoplasticism 1917
Doesburg, Theo van
Mondrian, Piet

Taeuber-Arp, Sophie
Vantongerloo, Georges
Neue Sachlichkeit 1920
Schad, Christian
 
Kubisme 1907-14
Cubism 1907-14
Kubismen opstod i Frankrig omkring 1907 med Picasso og Braques bestræbelser på at nå frem til en ren billedkunst, der ikke skulle give en naturalistisk illusion, men kun virke inden for kunstværkets rammer.
Picassos "Kvinderne fra Avignon"  ("Les Demoiselles d'Avignon"), 1907, MoMA, New York indvarsler kubismen.
"De store badende", 1900-06, Philadelphia Museum of Art/"The Large Bathers", 1900-06, Philadelphia Museum of Art.
Kubismens første fase var stærkt påvirket af Paul Cézannes badebillede "De store badende". Cézanne havde fremsat teorier om et maleris geometriske grundelementer og om fladen og perspektivet, men også stiliseringen i afrikanske skulpturer har betydet meget for den bevidste primitivitet, der præger nogle af kubismens værker.

Kubisterne var optaget af en forenkling ved hjælp af de geometriske former som tingene er opbygget af - terninger, cylindre, kegler, kugler, og de bevarede realiteten ved på det flade todimensionale lærred at skabe et tredimensionelt billede, men der var ikke tale om perspektiv i Eckersbergs forstand, men om at skabe rum ved hjælp af form og farve.

Formerne eller figurerne i billedet var ofte malet fra flere vinkler på en gang f.eks. kan ansigtsformen vises frontalt mens næsen kan ses fra siden. Ofte i kubisternes billeder var der ingen definerbar lyskilde eller logik i forhold til, hvor lyset i billedet kom fra. Kubisterne brugte lyset til at skabe tredimensionale former og til at fremhæve væsentlige elementer. Konturer i billedet brugtes ligeledes til at markere eller fremhæve formerne.
Kubisterne skabte collagen, og i Danmark vakte Vilhelm Lundstrøm forargelse i 1918 med sine kubistiske assemblager, "Pakkassebilleder". Picassos tredimensionale collager, constructions, var en serie af konstruktioner over de samme temaer (flasker, glas, piber, kort, terninger og musikinstrumenter) og her anvendtes eksisterende genstande, og collagerne havde karakter af relieffer eller skulpturer.
I tiden var der en tendens til at søge tilbage til den klassiske kunst, og også Picasso gik i 1921 over til de store kompositioner og den klassiske monumentalitet, f.eks. i hans billede "Kilden", og han kan have inspireret andre kubister, herunder den danske Vilhelm Lundstrøm, til de store fremstillinger og den forenkling af stilen, som fra 1924 kendertegnede Lundstrøms billeder.
Vilhelm Lundstrøms pakkassebilleder og anden kunst skabt af de unge var uforståelig for samtiden og gav anledning til dysmorfismedebatten.
Kubismen fik stor betydning for andre retninger som futurismen, konstruktivismen, de Stijl og hele det abstrakte maleri.

Den moderne kunst var skabt af sindssyge
...  den var vanskabt  ...  den var uforståelig

Professor Salomonsens dysmorfismedebat
Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en kunstinteresseret læge og bakteriolog. Salomonsens kunstideal havde afsæt i realismen og naturalismen. Han fremsatte i 1919 en teori om, at de moderne kunstnere led af en smitsom sindslidelse betegnet dysmorfisme, fordi de kunstneriske udtryk som de unge befattede sig med udmøntede sig i grimhed og degeneration. Kunstneren kunne diagnosticeres sindssyg, hvis der forekom ugenkendelige billedelementer i en disharmonisk komposition. Den nedsættende betegnelse for den moderne kunst gjaldt især
kubisterne og ekspressionisterne. Debatten som Salomonsen satte i gang stod på i nogle år og dækkede angiveligt behovet for forargelse hos dem der blankt afviste eller ikke ønskede at forholde sig til de nye tendenser.
I Hitlers Tyskland opstod begrebet "Entartete Kunst"
også her var tale om et kunstnerisk udtryk som blev anset for vanskabt. I Tyskland blev den degenererede kunst forbudt.
Det drejede sig om den modernistiske kunst især abstrakt kunst, kubisme, ekspressionisme og surrealisme. Flere kunstnere fik maleforbud. I 1937 konfiskerede nazisterne over 15.000 kunstværker fra de tyske museer, et udvalg af disse værker blev vist i München på den officielle Nazi udstilling "Entartete Kunst".
I Danmark i 1960'erne opstod Rindalismen
navngivet efter lagerforvalter Peter Rindal (1923 -2009). Statens Kunstfond blev oprettet i 1964 og året efter uddelte fonden stipendier og livsvarige ydelser. I 1965 købte fonden "Skulptur i 6 dele" af kunstneren Peter Bonnén (tilhører
HEART Herning Museum of Contemporary Art), og det var den skulptur der lagde grunden til Rindalismen. Rindal stod i spidsen for indsamling af underskrifter i protest mod statens kunststøtte til den moderne abstrakte kunst fordi støtten blev givet til kunst som Rindal og hans tilhængere ikke forstod sig på. Kunstnerne skulle ifølge rindalisterne kunne virke på almindelige markedsvilkår, skulle kunne brødføde sig selv ved salg af deres værker. Og fonden skulle heller ikke finansiere værker, der skulle placeres rundt omkring i landet, det ville udarte sig til københavneri og formentlig ikke forstås af modtagerne.
Cubism was developed in France about 1907 by Pablo Picasso and Georges Braque in their efforts to reach a visual art, without realistic illusions. They broke down the natural forms of subjects into geometric shapes and flats, created two-dimensional surface of the picture plane, and portrayed the subjects from multiple perspectives. Picasso's painting "Les Demoiselles d'Avignon" heralds a new reality in paintings, a simplification of painting, showing five angular nude female figures placed in indefinable surroundings. Paul Cezanne's paintings of bathers had influenced the Cubists in their first stage of development just as African art had mattered to them with its primitiveness and simplistic forms.
Kubismens 3 faser/3 phases in development of Cubism
Facetkubismen
1907-09
Billederne er skabt af skarpe facetagtige flader i kubiske former. Motivet er ofte hentet fra naturen. Det er i den periode, hvor Cézanne har størst betydning for de unge malere.
Facet Cubism 1907-09 used sharp facet-like flats. The motifs were often influenced by nature and Cezanne's paintings.
Picasso, "Landskab", 1908, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Picasso, "Landscape"
, 1908, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Analytisk kubisme
1910-12
Analtytisk kubisme er en dissekerende proces og motivet opløses, splittes op i småstykker af mange geometriske former i en sådan grad, at det kan være svært at identificere hvad der har været genstanden for motivet, der dog som regel er hentet ud af hverdagen. Farverne er ofte brun og grøn.
Billederne kan beskrives som abstrakte med genkendelige elementer
og den samme genstand kan til tider ses fra flere sider i samme billede. I perioden spiller collagen en betydelig rolle.
Analytical Cubism 1910-12. The motifs were disorganized in many small pieces of geometrical shapes. In this phase the collage plays a considerably role.
Picasso, "Ma Jolie" (min kønne pige), 1911-12, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Picasso,
"Ma Jolie" (My pretty girl), 1911-12, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Syntetisk kubisme
efter 1912-14
Syntetisk kubisme opstod hovedsagelig på foranledning af Juan Gris og Fernand Léger og for enkelte kunstneres vedkommende varede den til 1914, men for andre til 1920'erne. Den syntetiske kubisme er helhedssøgende. De enkelte figurer bliver adskilte og større, der ses store klare flader og linjer i fri sammenstilling. Udgangspunktet er ikke et motiv, som kunstneren har set eller oplevet. Fasen er endnu mere abstrakt og dekorativ end den analytiske kubisme. Der bruges flere og stærke farver. Collagen er central, og der bruges materialer så som avisudklip, træ og sand. Denne fase kan spores i Picassos og Braques arbejder.
Synthetic Cubism after 1912-14 sought to create a whole. The motifs consisted of for example individual larger figures as well as well-known subjects and abstract elements, the colors were powerful, the collage was central, and there were used several material such as press cutting, wood and sand. The analytic works were represented by Picasso, Braque, Juan Gris and Fernand Léger.
Picasso, "Tre musikanter", 1921, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Picasso, "Three Musicians", 1921, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
Purismen 1918-25/Purism 1918-25
Purismen blev skabt af Charles Edouard Jeanneret (Le Corbusier) og Amédée Ozenfant. Det puristiske manifest fra 1920 lagde hovedvægten på gengivelse af almindelige hverdagsting i streng geometrisk anordning. Reaktionen kom på baggrund af den syntetiske kubisme, som blev beskyldt for at været blevet til dekorativ formalisme. Nu skulle kubismen rendyrkes, billedes bygges op af ubrudte figurative enheder og være anonymt. Udgangspunktet var taget i bl.a. Fernand Légers udvikling som kubist, han anvendte få og rene farver og benyttede cylinderens og kuglens former. Som konstruktivist interesserede de puristiske ideer Vilhelm Lundstrøm, og i midten af 1920'erne kom de første billeder der viste en forenkling af form og farve og anvendelse af de geometriske figurer.
Purism was founded by Charles Edouard Jeanneret (Le Corbusier) and Amédée Ozenfant. They were critical of what they perceived to be a decorative trend in Cubism, advocated a return to clear, precise, ordered forms that were expressive of the spirit of the time. In their book "Après le cubisme" Paris, Édition des Commentaires, 1918, they promoted Purism.
- Le Corbusier, 1925, "Stilleben med mange genstande", Kunstmuseum Winterthur, Schweiz.
Le Corbusier, 1925, "Nature Morte with Many Objects",
Kunstmuseum Winterthur, Switzerland.
- Amédée Ozenfant, 1929, "Stilleben med flasker" eller "Stilleben i en oval", Kunstmuseum Winterthur, Schweiz.
Amédée Ozenfant, 1929, "Nature Morte with Bottles" or "Nature morte in an Oval",
Kunstmuseum Winterthur, Switzerland.
KUNSTNERE/ARTISTS
Picasso, Pablo
Picasso, Pablo Ruiz (1881-1973). Spansk maler, grafiker, skulptør, keramiker og scenograf. Picasso forbindes hovedsageligt med perioder som blå, rosa og kubistisk. Han spænder over flere stilarter, fra den klassiske stil til den abstrakte malemåde. En vis genkendelighed er der altid i hans motiver, hvad enten stilen er klassicisme, naturalisme, realisme, kubisme eller abstrakt-surrealisme.
Picasso blev født i Málaga, hans mor var Maria Picasso López og hans far José Ruiz Blasco. Faderen var maler og underviste i tegning. Picasso viste kunstnerisk talent og opmuntret af sine forældre begyndte han som 14-årig på kunstskole i Barcelona, hvor familien boede på det tidspunkt. 
I 1897 blev han optaget på kunstakademiet San Fernando i Madrid, men den formelle kunstneruddannelse kunne han ikke finde sig til rette med, og nogle år senere meldte han sig ud af Akademiet og rejste tilbage til Barcelona, hvor han blev en af avantgardekunstnerne, der holdt til i kunstnercafeen Els Quatre Gats, hvor han i 1900 havde en soloudstilling. I 1900 og året efter besøgte han Paris. Fra 1901 signerede han sine billeder
"Picasso", og anvendte fra da af kun sin mors pigenavn som kunstnernavn.
Fra 1901-04 ses hovedsageligt den blå farve i hans billeder, motiverne var udstødte grupper og bohemer, gøglere og cirkusartister. I 1904 flyttede Picasso til Montmatre i Paris, her mødte han
bl.a. Apollinaire, Gertrude og Leo Stein og Fernande Olivier, som blev hans model. I 1904 begyndte Picasso at bruge den rosa farve i sine billeder, og motivmæssigt var der ikke den store forskel fra billederne i den blå periode. I 1907 malede han "Kvinderne fra Avignon", der indvarslede kubismen.

Han mødte kunstneren Georges Braque og de inspirer
edes af Cézanne og hans enkle former, og sammen udviklede de kubismen. I 1916 tegnede Picasso kostumer og lavede scenografi til balletten "Parade", der skulle opføres af den Russiske Ballet, og i Italien i 1917 mødte han den russiske balletdanser Olga Kokhlova, som han blev gift med året efter og de fik sønnen Paolo. I 1921 tilbragte Picasso sommeren i Fontainebleau, hvor han arbejdede med kubistiske billeder og monumentale klassiske kvindefremstillinger. I 1925 deltog han i den første surrealistudstilling. I 1927 mødte han Marie-Thérèse Walter, som han portrætterede i sine billeder i årene frem, sammen fik de datteren Maya og Picasso forlod Olga. I 1936 kom igen en ny kvinde i hans liv, fotografen Dora Maar.
Han tegnede fredsduen ved optakten til "Den kolde krig" (det spændte ikke-væbnede forhold mellem Øst/Sovjet og Vest/USA efter krigen, der blev afspændt efter Cubakrisen i 1962 med "The hot line", telefonforbindelsen mellem Kreml og Washington, nogle mener at "Den kolde krig" først sluttede i 1989 med Berlinmurens fald). Efter krigen og til midten af 1950'erne boede Picasso hovedsageligt i Vallauris i Sydfrankrig, hvor han udførte keramiske arbejder, og i 1949 købte han Fournas-værkstederne i byen. I den tid fik Picasso endnu to børn Claude og Paloma med sin nye elskerinde Francoise Gilot, som han levede sammen med til 1953. I 1955 flyttede han ind i villaen La Californie i Cannes. I 1961 blev han gift med Jacqueline Roque. I 1958 købte han slottet Vauvenargues og i slottets park blev han begravet.
Picasso, Pablo Ruiz (1881-1973). Spanish painter, graphics artist, sculptor, ceramic artist and set designer. Mainly Picasso had been connected with blue and rose periods and Cubism, however his career covered a wide range of art styles. To some extent his motifs were recognizable whether the style were Classicism, Naturalism, Realism, Cubism or Abstract-Surrealism. Picasso was born in Málaga, Spain, his mother was Maria Picasso López, and his father José Ruiz Blasco, a painter and drawing teacher. At the age at 14 Picasso begun studying at the Barcelona School of Fine Arts. In 1897 he was admitted at the academy of fine arts San Fernando in Madrid, however the traditional art training was not his cup of tea, and some years later he resigned and returned to Barcelona, where he became one of the avant-garde artists and intellectuals centered around the café Els Quatre Gats, where he in 1900 had a solo exhibition. In 1900 and 1901 he visited Paris. From 1901 he signed his works "Picasso", his mothers maiden name.
In the period 1901-04 the dominating colour in his paintings was blue, the motifs were outcasts, bohemians, buskers and circus performers. In 1904 Picasso moved to Montmatre in Paris and came in contact with among others Apollinaire, Gertrude and Leo Stein and Fernande Olivier, who became his model - the same year he had begun using the rose color in his painting, the motifs were on the whole the same as in the blue period. In 1907 he painted "Les Demoiselles d'
Avignon", this work ushered in cubism. He met the artist Georges Braque, and influenced by Cézanne and his simple forms, they developed Cubism. In 1916 Picasso designed costumes and made set design for "Parade" performed in Italy by the Russian ballet, the following year he met the Russian ballet dancer Olga Kokhlova, they got married in 1918 and she gave birth to their son Paolo. 
In 1921 he spent the summer in Fontainebleau making cubist paintings and monumental classical paintings of voluminous women. In 1925 he took part in the first Surrealist exhibition. In 1927 he met Marie-Thérèse Walter, he portrayed her and she gave birth to their daughter Maya, and Picasso left Olga. In 1936 the photographer Dora Maar came into his life.
In 1944 he became a member of the French Communist Party. After the war till the mid 1950s he mainly lived in Vallauris in the South of France, executing ceramic works - in 1949 he acquired the Fournas workshops. Picasso's mistress Francoise Gilot gave birth to Claude and Paloma.
In 1955 Picasso moved to Cannes and in 1961 he married Jacqueline Roque. In 1958 he bought the country mansion Vauvenargues - he was buried in the park.
Udvalgte værker/Selected works
"Petrus Manach", 1901, National Gallery of Art, Washington D.C./"Petrus Manach", 1901, National Gallery of Art, Washington D.C.
"Hoved af en picador med brækket næse", 1903, Kunsthaus Zürich/"Head of a Picador with Broken Nose", 1961, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Den gamle guitarist", 1903-04, Art Institute of Chicago/"The Old Guitarist", 1903-04, Art Institute of Chicago.
"Det tarvelige måltid", 1904, Museum Berggruen, Berlin/The Frugal Repast", 1904, Museum Berggruen, Berlin.
"Dreng trækker en hest", 1905-06, MoMA, New York/"Boy Leading a Horse", 1905-06, MoMA, New York.
"Selvportræt med en palet", 1906, Philadelphia Museum of Art/"Self-Portrait with a Palette", 1906, Philadelphia Museum of Art.
"Kvinde fletter sit hår", 1906, Museum of Modern Art, New York/"Woman Plaiting Her Hair", 1906, Museum of Modern Art, New York.
"To nøgne kvinder", 1906, Museum of Modern Art, New York/"Two Nudes", 1906, Museum of Modern Art, New York.
"Kvinderne fra Avignon" ("Les Demoiselles d'Avignon"), 1907, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"The Young Women of Avignon" ("Les Demoiselles d'Avignon"), 1907, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Nøgen kvinde", 1907, Museo del Novecento, Milano/"Naked Woman", 1907, Museo del Novecento, Milan.
"Landskab", 1908 Museum of Modern Art, New York/"Landscape", 1908 Museum of Modern Art, New York.
"Hvile", 1908, Museum of Modern Art, New York/"Repose", 1908, Museum of Modern Art, New York.
"En badende", 1908-09, Museum of Modern Art, New York/"Bather", 1908-09, Museum of Modern Art, New York.
"Stilleben med likørflaske", 1909, Museum of Modern Art, New York/"Still Life with Liqueur Bottle", 1909, Museum of Modern Art, New York.
"Kvindehoved (Fernande)", 1909, Museum of Modern Art, New York/"Woman's Head (Fernande)", 1909, Museum of Modern Art, New York.
"Ma Jolie" (min kønne pige), 1911-12, Museum of Modern Art, New York/"Ma Jolie" (My pretty girl), 1911-12, Museum of Modern Art, New York.
"Guitar på en piedestal", 1915, Kunsthaus Zürich/"Guitar on a Pedestal", 1915, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Opstilling med dør, guitar og flasker", 1916, Statens Museum for Kunst.
"Still Life with Door, Guitar and Bottles", 1916,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Tre musikanter", 1921, Museum of Modern Art, New York/"Three Musicians", 1921, Museum of Modern Art, New York.
"Kilden", 1921, Moderna Museet Stockholm/"The Source", 1921, Moderna Museet Stockholm.
"Mor og barn", 1921, The Art Institute of Chicago/"Mother and Child", 1921, The Art Institute of Chicago.
"Siddene bader tørrer sine fødder", 1921, Museum Berggruen, Berlin/"Seated bather drying her feet", 1921, Museum Berggruen, Berlin.
"Kvinde med hat", 1921, Kunsthaus Zürich/"Woman with Hat", 1921, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Guitar, glas og frugtskål", 1924, Kunsthaus Zürich/"Guitar, Glass and Fruit Bowl", 1924, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Paolo som Harlekin", 1924, Musée Picasso, Paris/"Paul as Harlequin", 1924, Musée Picasso, Paris.
"Siddende bader", 1930, Museum of Modern Art, New York/"Seated Bather", 1930, Museum of Modern Art, New York.
"Abstraktion: Baggrund med blå skyet himmel", 1930, The Art Institute of Chicago.
"Abstraction: Background with Blue Cloudy Sky"
, 1930,
The Art Institute of Chicago.
"Den røde lænestol", 1931, The Art Institute of Chicago/"The Red Armchair", 1931, The Art Institute of Chicago.
"Kvindehoved", 1931, Musée national Picasso, Paris/"Head of a Woman", 1931, Musée national Picasso, Paris.
"Kvindehoved", 1932, Museum of Modern Art, New York/"Head of a Woman", 1932, Museum of Modern Art, New York.
"Pige foran et spejl", 1932, Museum of Modern Art, New York/"Girl Before A Mirror", 1932, Museum of Modern Art, New York.
To personnager", 1934, Kunstmuseum Winterthur, Schweiz/Picasso, "Two Characters", 1934, Museum of Art, Winterthur, Switzerland.
"Interiør med tegnende pige", 1935, Museum of Modern Art, New York/"Interior with a Girl Drawing", 1935, Museum of Modern Art, New York.
"Guernica", 1937, Reina Sofia Museum, Madrid. I 1937 ønskede den spanske regering et stort værk til den spanske pavillon på verdensudstillingen i Paris og Picasso fik opgaven. Francos styrker bombede den baskiske by Guernica i foråret 1937, og den begivenhed gjorde så stort indtryk på Picasso, at han skildrede lidelserne og sin holdning til det spanske diktatur i sit billede "Guernica". I 1944 blev Picasso medlem af det franske kommunistparti.
"Guernica", 1937, the Reina Sofia Museum, Madrid. Picasso was commissioned by the Spanish government to create a work for the Spanish Pavilion at the Paris International Exposition of 1937. In the spring of 1937, during the Spanish Civil War (1936-39, followed by the dictatorship of Franco), the Basque city of Guernica was aerial attacked by the German squadron Legion Condor, a unit of Nazi Germany's air force which was sent as volunteers to support the Nationalists (Franco) in the Spanish Civil War. The Bombing of Guernica made a great impression on Picasso, and he described the sufferings and his view of the Spanish dictatorship in his painting "Guernica".
"Natfiskeri i Antibes", 1939, Museum of Modern Art, New York/"Night Fishing at Antibes", 1939, Museum of Modern Art, New York.
"Kvinde med barnevogn", 1950, Musée National Picasso, Paris/"Woman With Baby Carriage", 1950, Musée National Picasso, Paris.
"Hunged", 1950 (støbt 1952), Museum of Modern Art, New York/"She-Goat", 1950 (cast 1952), Museum of Modern Art, New York.
"Hunged", 1950, Musée National Picasso, Paris/"She-goat", 1950, Musée National Picasso, Paris.
"Portræt af Sylvette David", 1954, The Art Institute of Chicago/"Portrait of Sylvette David", 1954, The Art Institute of Chicago.
"Liggende kvinde med buket", 1958, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Lying Woman with Bouquet", 1958, Neue Nationalgalerie, Berlin.
"Nøgen kvinde under et fyrretræ", 1959, The Art Institute of Chicago/"Nude under a Pine Tree", 1959, The Art Institute of Chicago. 
"Stor nøgen", 1964, Kunsthaus Zürich/"Big Nude", 1964, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Kysset", 1969, Kunsthaus Zürich/"The Kiss", 1969, The Museum of Modern Art, Zurich.
Braque, Georges
Braque, Georges (1882-1963). Fransk maler og billedhugger medopfinder af kubismen og collagen. Født i Argenteuil-sur-Seine nær Paris, død i Paris. Han voksede op i Le Havre, hvor hans far, Charles Braque, havde en malervirksomhed. Fra 1897-1899 studerede han om aftenen på Ecole Municipale des Beaux-Arts i Le Havre og gik samtidig i faderens fodspor ved at uddanne sig til maler. 
I 1901 rejste Braque til Paris hvor han i de følgende år tog undervisning. På Académie Humbert, hvor han studerede fra 1902-04, mødte han Francis Picabia og blev inspireret af den impressionistiske malemåde. Omkring 1906 begyndte han han male fauvistisk (fransk ekspressionisme), efter at have tilbragt sommeren i Antwerpen hos den franske fauvistiske maler Othon Friesz. Braque udstillede sine fauvistiske arbejder i 1907 på Salon des Indépendants i Paris.
Picasso og Braque udviklede sammen kubismen. Under et længere ophold i Estaque i Sydfrankrig skabte Braque, inspireret af Cézanne, en række strengt komponerede landskabsbilleder, herunder "Huse i Estaque" (facetkubisme) fra 1908. Fem af syv indsendte arbejder af Braque blev kasseret på Salon d'Automne, og udstillet på de refuseredes udstilling (Salon des Refugees), disse billeders kubistiske former gav anledning til betegnelsen kubisme. 
Hans første soloudstilling var i Daniel-Henri Kahnweilers galleri i 1908. Omkring 1911 var Braques og Picassos stil meget ens, deres billeder fra den tid kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I 1912 begyndte de at indføje collageelementer i deres malerier, de skabte stilleben næsten udelukkende fremstillet af udklippede og opklistrede materialestumper tilføjet enkelte streger, senere opdagede de, at de kunne bevare det nye billedrum uden påklistrede materialer ved at male collage-agtigt, og på Picassos collage-kubisme billede "Tre Musikanter", 1921, tilhørende MoMA i New York, kan man i reproduktion ikke se, om billedet består af påklistrede elementer, eller om det er malet, det er et oliemaleri. Deres kunstneriske samarbejde varede til 1914. Braque gjorde tjeneste i den franske hær under 1. verdenskrig og blev såret. I 1917 indledte han et nært venskab med
Juan Gris. Efter 1. verdenskrig blev hans arbejder mere frie og mindre skematiske. Hans berømmelse voksede i 1922 som et resultat af en udstilling i Salon d’Automne i Paris. I slutningen af 1920'erne vendte han tilbage til en mere realistisk fortolkning af naturen, men der var aspekter af kubismen i hans billeder. Braques
første vigtige retrospektive udstilling fandt sted i 1922 i Kunsthalle Basel. Han gennemlevede samtidig med Picasso kubismens udviklingsfaser, og nærmede sig i tyverne i en rækkeopstillinger og figurstudier en nyklassicistisk stil, men vendte sig i begyndelsen af 1930'erne igen mod kubismen. Mest kendt er især hans billedkompositioner med bl.a. bord, frugtskål, kande og guitar i utallige variationer.
Braque
vandt førsteprisen på Carnegie International, Pittsburgh, i 1937. Under 2. verdenskrig blev Braque i Paris. Hans billeder var på den tid hovedsageligt stilleben og interiører. Ud over at male skabte hans også litografier, gravering og skulpturer, og i skulpturen udviklede han sig fra kubist til abstrakt kunstner, han skabte skulpturer af figurer, hoveder, heste i bronze, tin eller malet gips. 
Fra slutningen af 1940'erne behandlede han forskellige temaer så som fugle, landskaber og søstykker. I 1948 modtog han han en pris for sit maleri på Biennalen i Venedig. I 1954 tegnede han et glasmosaik vindue til kirken i Varengeville-sur-mer i Normandiet - Braque er begravet på kirkegården i Varengeville-sur-mer.
I de sidste år af hans liv tillod hans helbred ham ikke ikke at tage mod større bestillinger, men han fortsatte med at male, lave litografier og designe smykker. 
Braque udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1949, og på udstillingen "Levende farver" på Charlottenborg" i 1950.
Braque, Georges (1882-1963). French painter, sculptor and co-inventor of Cubism and the collage. Braque was born in Argenteuil-sur-Seine near Paris, and he died in Paris. He grew up in Le Havre, his father, Charles Braque, was a house painter. 1897-1899 he took evening classes at Ecole Municipale des Beaux-Arts in Le Havre after a full working day, he was an apprentice learning house painting. In 1901 Braque moved to Paris, where he the following years took art lessons. At Académie Humbert, where he studied from 1902-04, he met Francis Picabia and got influenced by the impressionistic way of painting. About 1906 he began to work in the style of Fauvism (French Expressionism), after spending the summer in Antwerp with the French Fauvist painter Othon Friesz. In 1907 Braque exhibited fauvistic paintings at Salon des Indépendants in Paris. Together Picasso and Braque developed Cubism. 
During a longer stay in Estaque in the South of France, Braque created, influenced by
Cézanne, a number of landscapes composed in strict geometrical compositions, among these "Houses at Estaque" (Facet Cubism) from 1908. Five out of seven works by Braque were rejected at Salon d'Automne, and exhibited at Salon des Refugees (exhibition for the refused) - influenced by Picasso's and Braque's paintings, Matisse suggested the name Cubism (petits cubes). Braque's first solo exhibition was held at the art dealer Daniel-Henri Kahnweiler's gallery in 1908. About 1911 Braque's and Picasso's style were very similar, it can be difficult to distinguish between their paintings of that time. In 1912 they began using collage-elements in their paintings, their artistic co-operation lasted until 1914. During World War I Braque did his military service in the French Army and was wounded. In 1917 he established a close friendship with Juan Gris. After the War his works became more free and less schematic. His fame grew in 1922 as a result of an exhibition at Salon d’Automne in Paris. In the late 1920s he returned to a more realistic 
interpretation of nature with aspects of Cubism. I 1922 his first important retrospective exhibitions were held in Kunsthalle Basel. Contemporary with Picasso he lived through the phases in the development of Cubism, in the 1920s he was influenced by the Neoclassical style and returned to Cubism in the early 1930s. Well-known is a vast number of variations of still-lifes with e.g. table, fruit bowl, jug and guitar. During World War II Braque stayed in Paris. His paintings were at that time mainly still-lifes and interiors, he also created lithographs, engravings and sculptures, within sculpture he created figures, heads, horses in bronze, tin and painted plaster. In the late 1940s he worked with themes like birds, landscapes and seascapes. At the Venice Biennale in 1948 he received an award for his paintings. In 1954 he painted stained glass windows for the Normandy church Varengeville-sur-mer - Braque was buried at the cemetery at Varengeville-sur-mer. In the last years of his life his health did not allowed him to take greater commissions, he continued painting, executed lithographs and designed jewelleries.
Udvalgte værker/Selected works
"Port Miou", 1907, Museo del Novecento, Milan.
"Metronomen", 1908, Statens Museum for Kunst/"The Metronome", 1908, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Træerne", 1908, Statens Museum for Kunst/"Trees at l'Estaque", 1908, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Havn", 1909, National Gallery of Art, Washington D.C./"Harbor", 1909, National Gallery of Art, Washington D.C.
"Hyldest til J.S. Bach", 1911-12, MoMA, New York/"Homage to J.S. Bach", 1911-12, MoMA, New York.
"Champagneflasken", 1912, Kunstmuseum Winterthur, Schweiz/"The Champagne Bottle", 1912, Kunstmuseum Winterthur, Switzerland.
"Stilleben med citroner", 1928, Baltimore Museum of Art BMA/"Still Life with Lemons", 1928, Baltimore Museum of Art BMA.
"Kvinde ved staffeli (grøn skærm)", 1936, Art Institute of Chicago/"Woman at an Easel (Green Screen)", 1936, Art Institute of Chicago.
"Ateliet (vase foran vindue)", 1939, Metropolitan Museum of Art, New York.
"The Studio (Vase before a Window)", 1939, Metropolitan Museum of Art, New York.

Legér, Fernand

Legér, Fernand (1881-1955). Fransk maler født i Argentan i Normandiet, død i Gif-Sur-Yvette ved Paris. Som ung arbejdede han på en tegnestue i Caen, og kom i 1898 til Paris, hvor han retoucherede fotografier og fik arbejde som tegner hos en arkitekt. I 1903 begyndte han sine studier på Ecole des Beaux-Arts, hvor han blev inspireret af impressionisterne først og fremmest Signac, senere af fauvisterne især Matisse. I 1911 sluttede han sig til kubisterne. I 1918 malede han billedet "La Ville," (Philadelphia Museum of Art) som placerede ham blandt de mest betydningsfulde kubister som Picasso, Braque og Juan Gris. Imidlertid fulgte Léger sin egen vej, han skabte i få og rene farver en enkel og dekorativ stil, fra omkring 1910-20 malede han fortrinsvis teknikkens former, nogle af hans billeder kan betegnes som maskinæstetik, de anvendte cylinderformen og de sølvgrå og sorte farver viser en begejstring for maskinen - en rendyrket kubisme (purisme). Fra 1920 indgår mennesket som et element i hans billeder. I 1910 mødte han Le Corbusier, og hans kunst fandt en naturlig plads i den funktionalistiske arkitekturs rumudsmykning f.eks. i huset "La Roche" bygget af Le Corbusier. I krigsårene 1940-45 opholdt han sig i Amerika og efter krigen rejste han tilbage til Paris. I 1950 Udstillede Léger i København på udstillingen "Levende farver" på Charlottenborg, og i 1951 i Kunstforening. Ud over arbejdet med maleriet tegnede han kartoner til vævede tapeter, malede teaterdekorationer og designede kostumer til balletter og operaer, og han var skaberen af filmen "Ballet Mécanique" fra 1924. Især kendt er også hans vægmalerier i FN-bygningen i New York fra 1952. I Biot i Frankrig er "Musée Fernand Léger".
Legér, Fernand (1881-1955). French painter born in Argentan in Normandy, died in Gif-Sur-Yvette near Paris. As a young man he worked at a drawing office in Caen, and moved to Paris in 1898, where he made a living by retouching photos, and got permanently employed as draughtsman at a drawing office. In 1903 he had begun studying art at Ecole des Beaux-Arts, where he became influenced by the Impressionists, first and foremost Signac, later by the Fauvists particularly Matisse. In 1911 he joined the Cubists. In 1918 he painted "La Ville," (Philadelphia Museum of Art), which placed him among the most significant Cubist like Picasso, Braque and Juan Gris. However Léger did it in his own way, he created, in few and pure colours, a simple and decorative style, and from about 1910-20 he mainly painted the machine forms, some of his paintings were described as machine aesthetic, he used the cylinder, and the silver-grey and black colours showed his enthusiasm for the machine - a thoroughgoing Cubism (Purism). 
From 1920 the human figure became an element in his art. In 1910 he met
Le Corbusier, and his art found a natural place in the room-decoration of the functionalistic architecture, e.g. the house "La Roche" designed by Le Corbusier. In the years of World War II, he stayed in the United States, where he taught at Yale University and painted murals for the UN Building in New York. He returned to Paris after the war.
Besides the paintings, he designed sketches for hangings, painted decorations for theatres and designed costumes for ballets and operas, and he was the creator of the film "Ballet Mécanique", 1924. The Musée Fernand Léger was inaugurated in 1960 in Biot in France.
Udvalgte værker/Selected works
"Kvinde i blåt", 1912, Kunstmuseum, Basel/"Woman in Blue", 1912, Kunstmuseum, Basel.
"Udgang fra Den Russiske Ballet", 1914, MoMA, New York/"Exit the Ballets Russes", 1914, MoMA, New York.
"Jernbaneoverskæring", 1919, Art Institute of Chicago/"The Railway Crossing", 1919, Art Institute of Chicago.
"Byen", 1919, Philadelphia Museum of Art/"The City", 1919, Philadelphia Museum of Art.
"Den blå skive", 1920, Baltimore Museum of Art BMA/"The Blue Disc", 1920, Baltimore Museum of Art BMA.
"Stilleben med ølkrus", 1921, Tate Gallery, London/"Still Life with a Beer Mug", 1921, Tate Gallery, London.
"Tre Kvinder (Den Store Frokost)", 1921, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Three Women" (Le Grand Déjeuner), 1921, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Kvinde med en bog", 1923, MoMA, New York/"Woman with a Book", 1923, MoMA, New York.
"Kvinde med vase", 1924, Statens Museum for Kunst/"Woman with a Vase", 1924, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Mekanisk element", 1924, Kunsthaus Zürich/"Mechanical element", 1924, The Museum of Modern Art, Zurich.
"Baluster" [søjle der bærer gelænder], 1925, MoMA, New York/"The Baluster", 1925, MoMA, New York.
"Store Julie", 1946, MoMA, New York/"Big Julie", 1946, MoMA, New York.
"Fritid: Hyldest til Louis David" (Les Loisirs, hommage a David), 1948-49, Pompidoucentret, Paris.
"Leisure Homage to Louis David" (Les Loisirs, hommage a David), 1948-49, Centre Pompidou, Paris.
Gris, Juan
"Skænken", 1917, MoMA, New York.
"The Sideboard", 1917, MoMA, New York.
"Pjerrot", 1919, Kunstmuseum Winterthur, Schweiz.
"Pierrot"
, 1919,
Museum of Art, Winterthur, Switzerland.
Gris, Juan (José Vittoriano Gonzales) (1887-1927). Spansk født fransk maler, illustrator og skribent (æstetiske teorier). Født i Madrid, død i Boulogne-sur-Seine. Fra 1902-04 studerede han til ingeniør i Madrid på Escuela de Artes y Manufacturas, hvor han var kendt for at tegne karikaturer af sine lærere og medstuderende, og han tegnede også til aviser og blade. Fra 1904-05 gik han til undervisning i maleri hos kunstneren José Maria Carbonero. I 1906 flyttede Gris til Paris, hvor han mødte Picasso, Braque og Léger og digtere som Guillaume Apollinaire og Max Jacob. Gris fortsatte med at indsende humoristiske illustrationer til bl.a. den anarkistiske avis L'Assiette au Beurre. I 1910 begyndte han at male for alvor, og havde omkring 1912 udviklet en personlig kubistisk stil. Gris udstillede første gang i 1912 på Salon des Indépendents i Paris, galleriet Der Sturm i Berlin og flere andre steder. Samme år fik den parisiske kunsthandler D.H. Kahnweiler Gris til at skrive under på en kontrakt, der gav Kahnweiler særrettigheder til hans arbejder - Kahnweiler introducerede også malere som Klee, Picasso, Braque og Léger. Kahnweiler flygtede fra Paris ved 1. verdenskrigs udbrud, og under krigen (1914-1918) arbejdede Gris i Paris og fik kontrakt med Léonce Rosenberg i 1916. Hans første store soloudstilling blev holdt på Rosenbergs Galerie l’Effort Moderne i Paris i 1919. I 1920 vendte Kahnweiler tilbage til Paris og blev igen formidler/forhandler af Gris' kunst. Fra 1922-24 tegnede Gris dekorationer og kostumer til to balletter af den russiske balletmester Sergei Diaghilev. Store udstillinger af Gris' værker blev afholdt på Galerie Simon i Paris og Galerie Flechtheim i Berlin i 1923 og på Galerie Flechtheim i Düsseldorf i 1925. Efter 1925 arbejdede Gris hovedsageligt med bogillustrationer, akvareller og gouacher. De fleste af Gris kubistiske malerier var stilleben med guitar og flasker. Han var en af kubismens store klassikere og hans arbejder tilhørte kubismens sidste fase, den syntetiske kubisme. Fra 1921-27 ændredes hans syntetisk kubistiske formsprog sig til at blive mere fri og lyrisk.
Gris, Juan (José Vittoriano Gonzales) (1887-1927). Spanish born French painter, illustrator and writer (aesthetic theories). He was born in Madrid, and he died in Boulogne-sur-Seine. From 1902-04 he studying engineering at Escuela de Artes y Manufacturas in Madrid, where he was known for drawing caricatures of his professors and fellow students, and he illustrated newspapers and magazines. From 1904-05 he took painting classes with the artists José Maria Carbonero. Gris moved to Paris in 1906, where he came into contact with Picasso, Braque and Léger and poets such as Guillaume Apollinaire and Max Jacob. He continued to produce humorous illustrations for the anarchist newspaper L'Assiette au Beurre (the butter plate). He began painting seriously in 1910, and about 1912 he had developed a personal cubistic style. Gris exhibited for the first time in 1912 at Salon des Indépendents in Paris, at the gallery Der Sturm in Berlin and at several  other galleries, the same year he met the Parisian art dealer D.H. Kahnweiler, who signed Gris to a contract that gave Kahnweiler exclusive rights to the artist’s work - Kahnweiler also introduced painters such as Klee, Picasso, Braque and Léger, Kahnweiler fled Paris at the outbreak of World War I, during the War (1914-1918) Gris worked in Paris and signed a contract with Léonce Rosenberg in 1916. Gris's first solo exhibition was held at Rosenberg's Galerie l’Effort Moderne in Paris in 1919. In 1920 Kahnweiler returned to Paris and became once again Gris’s art dealer. From 1922-24 Gris created decorations and costumes for two ballets by the Russian ballet producer Sergei Diaghilev. Great exhibitions of Gris's paintings were held at Galerie Simon in Paris and Galerie Flechtheim in Berlin in 1923 and at Galerie Flechtheim in Düsseldorf in 1925. After 1925 Gris mainly worked with book illustrations, watercolours and gouaches. Most of Gris's paintings were still-lifes with guitars and bottles, he became one of Cubism's greatest artists, his paintings belong to the third phase of Cubism, the synthetic Cubism. From 1921-27 his cubistic idiom changed and became more free and lyric.
1 "Portræt af Picasso", 1912, Art Institute of Chicago.
"Portrait of Picasso", 1912, Art Institute of Chicago.
2 "Stilleben med blomster", 1912, MoMA, New York.
"Still Life with Flowers"
, 1912, MoMA
, New York.
3 "Ølglas og spillekort", 1913, Columbus Museum of Art, Ohio.
"Glass of Beer and Playing Cards"
, 1913, Columbus Museum of Art, Ohio.
4 "Violin og skakbræt", 1913/"Violin and Checkerboard", 1913.
5 "Markisen", 1914, Tate Gallery, London/"The Sunblind", 1914, Tate Gallery, London.
6 "Guitaren", 1918/"The Guitar", 1918.
7 "Harlekin med guitar", 1919, Galerie Louise Leiris, Monceau, Paris.
"Harlequin with Guitar", 1919, Galerie Louise Leiris, Monceau, Paris.
8 "Opstilling med frugttallerken og mandolin", 1919, privatsamling, Paris.
"Still Life with Fruit Dish and Mandolin", 1919, private collection, Paris.

Lundstrøm, Vilhelm

"Komposition 2", 1918, Statens Museum for Kunst.
"Composition 2", 1918, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Årstiderne IV: Den milde
vinter"
, 1921.
"The Seasons IV: The Mild
Winter"
, 1921.
"Opstilling med hvid kande, appelsin og bog", 1932-33, Statens Museum for Kunst.
"Still Life with White Jar, Orange and Book", 1932-33, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Lundstrøm, Vilhelm (1893-1950). Dansk maler. Opstillinger, figurkompositioner, portrætter, mosaikker. Uddannet på Akademiet. Professor ved Akademiet i 1944. Debuterede i 1916 på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling) med to kubistiske opstillinger inspireret af Juan Gris, Picasso og Braque. Kendskabet til kubismen fik han og andre gennem udenlandske kunsttidsskrifter og ved besøg i storsamleren Tetzen-Lunds samling, hvor Picassos kubistiske komposition "Opstilling med dør, guitar og flasker" fra 1916 kunne ses (nu på Statens Museum for Kunst). Som den første danske kunstner udstillede Lundstrøm sine kubistiske collager på KE i 1917, på maleriet var sat bl.a. avisudklip, en blonde eller stof, der var efterligning af egetræsåring fra gamle møbler, og der var ikke taget hensyn til elementernes organiske sammenhæng. 
Med collagerne kom det abstrakte ind i den danske kunst, og Lundstrøm fik kritik af pressen, han havde brudt med gængs opfattelse af kunst. Endnu større forargelse vakte hans
pakkassebilleder, der blev udstillet i 1918, (først på udstillingen for moderne kunst i Århus, senere på KE), disse billeder blev kaldt sensationsmageri og kunstnerisk svindel. Pakkassebillederne var sammensat at tilsavede og bemalede træstykker. "Komposition 2" (1918). Udover at Lundstrøm skulle være angrebet af en smitsom sindslidelse ifølge professor Salomonsen (dysmorfismedebatten), så måtte han også finde sig i at blive kaldt dadaist, da Egill Jacobsen mente, at pakkassebillederne var dadaistiske (antikunst), hvilket ikke er korrekt, fordi det antikonstruktivistiske og kaotiske samt den satire og ironi, der kendetegner dadaismen, ikke kan genfindes i Lundstrøms konstruktivistiske billeder. Endvidere var det ikke Lundstrøms hensigt at forarge med sin kunst, men noget som skulle gøres og siges på det tidspunkt, som Lundstrøm fortalte i "Tilskueren" i 1939.
Efter pakkasseperioden begyndte Lundstrøm at male figurkompositioner, selvportrætter og opstillinger, og perioden kaldes
"Den krøllede periode" fordi der var sving i penslen. Lundstrøm demonstrerede overgangen fra den kubistiske periode til den krøllede periode i en serie på 3 billeder "Kubismens demonstration", "Farvel til kubismen" og "Maleren og modellen" (1919). Inspirationen til den krøllede periode har Lundstrøm hentet hos Cézanne, hvis "krøllede" periode kulminerede i "Skt. Antonius' fristelser". På ARoS Aarhus Kunstmuseum kan ses nogle monumentale billeder af krøllede kvindefigurer.
Omkring 1923 bliver Lundstrøms stil til "Den forenklede klassicisme", konturerne begynder så småt at blive rettet ud. I "Idyle" fra 1923 (privateje) er træk fra den krøllede periode og samtidig ses optakten til den mere enkle malemåde. I billedet ses seks nøgne svulmende kvindefigurer omgivet af fire påklædte mænd som er Lundstrøms venner og kunstnerkolleger Axel Salto, Karl Larsen, Svend Johansen og Lundstrøm selv (= De Fire). Inspirationen fra Cézanne er oplagt. 
Senere ses de rene kubistiske billeder, hovedsageligt
opstillinger, der nærmer sig puristiske kompositioner, hvor billederne er befriet for enhver form for dekorative elementer, og det drejer sig om de helt rene geometriske former. 1935-38 udførte Lundstrøm fem store mosaik-figurkompositioner til Frederiksberg Svømmehal, kartonerne hænger i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Lundstrøm brugte ikke nogen teoretisk viden i sin billedopbygning, men skabte balancen intuitivt ved på lærredet af flytte rundt med elementerne, på nogle billeder kan disse forandringer eller flytninger ses med et blotte øje.
Lundstrøm, Vilhelm (1893-1950). Danish painter. Educated at The Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen. In 1944 he became professor at the Academy. In 1916 he exhibited for the first time at The Autumn Exhibition for Painters in Copenhagen - his cubistic paintings were influenced by Juan Gris, Picasso and Braque.
He got knowledge of cubism from foreign art magazines and by visiting Tetzen-Lund's Collection in Copenhagen, where a composition from the Cubist years of Picasso (1907-16) were exhibited.
As the first Danish artist Lundstrøm exhibited cubistic collages, and introduced abstract elements into Danish art. In 1918 he exhibited his "packing case paintings" (pictures composed of painted woodpieces), which caused great scandal, the critics called his works art swindle, and Lundstrøm suffered from a infectious mental disorder according to the psychiatrist, professor Carl Julius Salomonsen, a statement which led to the so-called "dysmorphism debate", a debate about paintings executed by cubists and expressionists, whether the works were conscious deformed or results of sick minds. Later in his "Curly Period" (paintings executed in fat curly brushstrokes) he created figure compositions, self-portraits and still-lives. About 1923 his style became "Simplified Classicism". Lundstrøm was co-founder of
the group "De Fire" (The Four) including his artist colleagues Axel Salto, Karl Larsen, Svend Johansen and Lundstrøm himself, the group was greatly influenced by Cézanne. In his latest period he mainly painted cubist/purist still lifes
For the Swimming Pool, Frederiksberg, Copenhagen, Lundstrøm executed a large mosaics of bathers.
1 "Chanson sans paroles", pakkassebillede, 1918-19, Statens Museum for Kunst. Deponeret af KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg.
"Song without Words",
packing case painting, 1918-19, National Gallery of Denmark, Copenhagen. On loan from KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg.
2 "Komposition 1", 1918, Statens Museum for Kunst/"Composition 1", 1918, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Komposition 2", 1918, Statens Museum for Kunst/"Composition 2", 1918, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Frokost i det grønne", 1920, Statens Museum for Kunst/"Luncheon on the Grass", 1920, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5 "Maleren og hans model i naturen", 1920, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg.
"The Painter and His Model in the Open", 1920, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg.
6 "Opstilling", 1922, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Still Life", 1922, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"De Fire (Hommage aux peintres artistes)", 1920, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg. De Fire er Lundstrøms venner og kunstnerkolleger, fra ve. mod hø. Karl Larsen, Lundstrøm (liggende), Svend Johansen og Axel Salto.

"The Four (Hommage aux peintres artistes)", 1920, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg. The Four are Lundstrøm's friends and colleagues, from left to right, Karl Larsen, Lundstrøm (reclining), Svend Johansen and Axel Salto.

1 "De fire årstider" malet til Kunstnernes Efterårsudstilling 1921, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"The Four Seasons" for the Artists' Autumn Exhibition in 1921, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
2 "Årstiderne I: Det vågnende forår", 1921/"The Seasons I: The Awakening Spring", 1921.
3 "Årstiderne II: Den varme sommer", 1921/"The Seasons II: The Warm Summer, 1921.
4 "Årstiderne III: "Det blomstrende efterår", 1921/"The Seasons III: The Blossoming Autumn", 1921.
5 "Årstiderne IV: Den milde vinter", 1921/"The Seasons IV: The Mild Winter", 1921.
1 "To søstre", 1923, Statens Museum for Kunst/"Two Sisters", 1923, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Opstilling med krukke og frugter", 1924, Statens Museum for Kunst/"Still Life with a Jar and Fruits", 1924, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "To stående modeller", 1927, Statens Museum for Kunst/"Two Female Nudes", 1927, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker", 1929, Statens Museum for Kunst. I dette kubistiske billede ses anvendelse af de geometriske former kuglen, keglen og cylinderen. Formatet er stort, farverne klare, formerne enkle. Lundstrøm bruger den blå baggrund i mange af sine billeder som et dybdeskabende element i kompositionen. Dybden skabes også af elementernes placering og størrelse i forhold til hinanden, men der er tale om et fladt billede sammenlignet med den dybdeillusion, der ses i naturalistiske og realistiske billeder. Kanden i billedet ses i flere af Lundstrøms kompositioner, den tilhører ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor flere af Lundstrøms kompositioner og de store billeder fra hans krøllede periode kan ses.

"Still Life with Water Jug, Towel an Jars", 1929, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

5 "Opstilling", 1930, Fuglsang Kunstmuseum/"Composition", 1930, Fuglsang Art Museum
6 "Indtog paa Charlottenborg", "- Nej, det kan ikke gaa! Saa mange Servanter har vi virkelig ikke!". Lundstrøm blev i 1937 medlem af akademirådet. I tegningen vrimler det med kander. Forrest står Lundstrøm selv bærende på to store kander, og bag ham ses hans hjælpere med kander. Personen i liberi ser sig nødsaget til at afvise det indtog han oplever. I portrætmalerierne på væggen ses en vred og en undrende kunstner. Tegning, 1937, af Valdemar Møller for Politiken, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
1 "Stående Model", 1930-31/"Standing Model", 1930-31.
2 "Opstilling med hvid kande, appelsin og bog", 1932-33, Statens Museum for Kunst.
"Still Life with White Jar, Orange and Book", 1932-33, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Siddende kvindelig model", 1940, Statens Museum for Kunst/"Seated Female Nude", 1940, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4-6 Vilhelm Lundstrøm udførte fra 1935-38 de store mosaikker til Frederiksberg Svømmehal. Kartonerne hænger i Scandinavian Congress Center i Aarhus.
Large mosaics of bathers
, 1935-38, Frederiksberg Swimming Pool, Copenhagen.

Clausen, Franciska

(1899-1986). Dansk maler af kubistiske billeder og portrætter. Elev af Fernand Léger. Inspireret af konstruktivismen og neoplasticismen. Se frimærke med motiv af Clausen.
Udvalgte værker/Selected works
"Stigen", 1922, Statens Museum for Kunst/"The Ladder", 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen
"Baren", 1927, Statens Museum for Kunst/"The Bar", 1927, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Komposition", 1929, museum jorn/"Composition", 1929, museum jorn.
"Cercle et Carré (Cirkel og firkant)", 1930, Statens Museum for Kunst/"Cercle et Carré (Circle and Quadrangle", 1930, National Gallery of Denmark.
"Dronning Margrethe II", 1977/"Queen Margrethe II", 1977.
"Dronning Ingrid", 1980. Den selvejende Institution Folkehjem, Aabenraa/"Queen Ingrid", 1980.
Nielsen, Jais
Nielsen, Jais (1885-1961), dansk maler og keramiker, futuristisk-kubistiske arbejder.
Nielsen, Jais (1885-1961), Danish Futurist and Cubist painter and ceramist.
Udvalgte værker/Selected works
"Cirkusforestilling. Luftgymnaster", 1916, Statens Museum for Kunst.
"Circus Performance. Acrobats", 1916, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Selvportræt", 1917, Statens Museum for Kunst/"Self-Portrait", 1917, National Gallery of Denmark.
"Boulevardpigen", 1917, privateje/"The Boulevard Girl", 1917, private collection.
"Judaskysset", 1934, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"The Kiss of Judas", 1934, ARoS Aarhus Museum of Art.
Heinesen, Zacharias
Heinesen, Zacharias (1936). Færøsk kunstner. Uddannet på malerskole i Island. Studerede ved Akademiet i København fra 1959-62. Malerier, altertavler, bogillustrationer, pladeomslag. På de færøske pengesedler findes motiver gengivet efter Heinesens akvareller.
Bjørklund, Poul
Bjørklund, Poul (1909-1984). Dansk maler, grafiker og billedhugger. Malede figurbilleder, portrætter, selvportrætter, landskaber og opstillinger. Han debuterede i 1932 på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling) med et portræt. I 1966 modtog han Eckersbergs Medalje.
Bjørklund, Poul (1909-1984). Danish painter, graphics artist and sculptor. He executed figure paintings, portraits, self-portraits and still life paintings. He exhibited for the first time at KE (The Artists' Autumn Exhibition) in 1932 with a self-portrait. In 1966 he received Eckersberg's Medal.
Det modernistiske gennembrud 1910-1920
The Modern Breakthrough 1910-1920
Det modernistiske gennembrud er en samlende betegnelse for de kunstretninger, der dannede forudsætningen for moderne kunst og arkitektur.
I malerkunsten var det
ekspressionisme, fauvisme, kubisme og abstrakt kunst
og i arkitekturen var det
funktionalismen.
De kunstnere, der prægede årtiet for modernismens gennembrud i dansk kunst var:
Harald Giersing, der var hovedfiguren, Edvard Weie, Karl Isakson, Sigurd Swane, Olaf Rude,
William Scharff, Jens Adolf Jerichau, Oluf Hartmann, Jais Nielsen, J.F. Willumsen og Vilhelm Lundstrøm.
Giersing, Harald
"To damer", 1922, Statens Museum for Kunst/"Two Women", 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Giersing, Harald (1881-1927). Dansk maler, født og død i København, han var gift med kunstneren Besse Giersing (1896-1944), datter af fynbomaleren Fritz Syberg. Giersing var kendt for sine portrætter, figurbilleder, fodboldbilleder og landskaber. Han studerede ved Kunstakademiet i København fra 1900-04, og på Zahrtmanns Malerskole fra 1904-06. Tiden hos Kristian Zahrtmann (1843-1917) betød først og fremmest, at han etablerede venskaber med kunstnerkolleger som Isakson, Weie og Swane. I årene på skolen besøgte han nogle københavnske samlinger med nyere fransk kunst, og her samt under et ophold i Paris fra 1906-07, der blev altafgørende for hans kunst, stiftede han bekendtskab med impressionisterne, ekspressionisterne og neoimpressionisternes pointillistiske teknik - hvilket ses i de figurbilleder han malede efter hjemkomsten, f.eks. "Dame ved sit toilette", 1907, Statens Museum for Kunst. Senere blev hans arbejder mere monumentale, og farverne blev mørkere, og han anvendte kraftige konturer. I flere billeder ses hans optagethed af ekspressionisterne - en begyndende kubisme ses i "Sophus header" (en gengivelse efter et avisfoto), 1917, ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Han udviklede sin egen helt personlige stil, et fint og forenklet udtryk, og en sikker sans for farverne. Giersings landskabsmalerier svarede i farveholdning til de ældre landskabsbilleder. 
Giersing var den første i nyere dansk kunst, der formulerede kravet om et maleri med selvstændige love, og som i sin egen kunst konsekvent stræbte mod rene maleriske og billedmæssige mål - som kunstner, kritiker, teoretiker og lærer, kom han til at danne skole for yngre malere, som Zahrtmann havde gjort det for den tidligere generation. I 1934 udgav Giersing "Om kunst, en række aforismer".
I "Harald Giersing, Vor Tids Kunst" nr. 1, 1931, skrev Leo Swane: "Han forblev alle dage en elsker af de dybe farver, helt ned til den sorte, han var ikke impressionist i sit syn, det strålende spektrum, naturensspillende farverigdom ville han ikke gengive, hans natur var at se alt dette sammentrængt i simple store former".
Giersing har udstillet i ind- og udland - herhjemme bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), hvor han debuterede i 1908, Den Frie og Grønningen, som han var medstifter og medlem af fra 1915. 
I 1995 udkom kunsthistorikeren Lennart Gottliebs bog "Giersing".
Giersing, Harald (1881-1927). Danish painter, critics, theorist and teacher. He was born in Copenhagen, and he died in Copenhagen, he was married to Besse Giersing (1896-1944), a daughter of the Funen painter Fritz Syberg. Giersing was known for his portraits, figure paintings, landscapes, interiors and football paintings. From 1900-04 he studied at the Royal Danish Academy of Fine Arts, and from 1904-06 he studied at Kristian Zahrtmann's Painting School in Copenhagen, where he established friendships with artist colleagues such as Karl Isakson and Sigurd Swane. While studying under Zahrtmann he visited Copenhagen art collections of contemporary French art - during a stay in Paris from 1906-07, a crucial part of his life and art, he became fascinated by the Impressionist, Expressionists and the pointillist technique of the Neo-Impressionists -  after his return to Denmark, influenced by the Pointillist, he painted "Woman makes her toilet", 1907. Later he created a number of monumental works, and his colours got darker, and he often used strong contours - his work showed the influence of various styles including Expressionism and Cubism - an incipient Cubism was seen in "Sophus heads the ball" (a newspaper photo reproduction), 1917 - Giersing developed his personal style, a fine and simplified expression, and he had an unerring sense of colour. The colour scheme of his landscapes was like the classic Danish landscape painting, he used simple shapes and dark colours. Giersing formulated laws of modernistic painting, and he became a role model for young Danish artists.  
Giersing exhibited for the first time in 1908 at The artists Autumn Exhibition in Copenhagen, he was co-founder and member of the artist union Grønningen (1915).
Modernism's breakthrough about 1910 included in paintings Expressionism, Fauvism, Cubism and Abstract Art and Functionalism in architecture - the art styles which created a basis for modern art and architecture - the breakthrough artists were Harald Giersing, who was the key figure, Edward Weie, Karl Isakson, Sigurd Swane, Olaf Rude, Jens Adolf Jerichau,
William Scharff, Oluf Hartmann, Jais Nielsen, J. F. Willumsen and Vilhelm Lundstrøm.
1 "Dame ved sit toilette", 1907, Statens Museum for Kunst/"Woman makes her Toilet", 1907, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Paris' dom", 1909, Statens Museum for Kunst/"The Judgment of Paris", 1909, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Selvportræt", 1915, BRANDTS Odense/"Self-Portrait", 1915, BRANDTS Odense.
4 "Sophus header", 1917, ARoS, Aarhus Kunstmuseum, anvendt med tilladelse fra Jonas Giersing.
"Sophus Heads the Ball", 1917, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark, used with permission of Jonas Giersing
5 "Ung dame i lyseblåt", 1918, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Young Lady in Light-blue", 1918, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark.
1 "Dame med sytøj", 1919, ARoS, Aarhus Kunstmuseum/"Woman doing Needlework", 1919, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark.
2 "Danser på gul baggrund", 1920, BRANDTS Odense/"Dancer on Yellow Background", 1920, BRANDTS Odense.
3 "Læsende dame", 1922, Statens Museum for Kunst/"A Woman Reading", 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "To damer", 1922, Statens Museum for Kunst/"Two Women", 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5 "Mandolinspillerske", 1921, Statens Museum for Kunst/"A Mandolinist", 1921, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Weie, Edvard

(1879-1943). Dansk maler. Portrætter, interiører, mytologiske scener. Opstillinger. Elev af Zahrtmann. Under Parisophold blev Weie inspireret af Delacroix og malede i abstrakt version "Dante og Virgil" inspireret af Delacroixs "Dantes Bark" alias "Dante og Vergil i Underverdenen".

1 "Maleren Harald Giersing i sin stue på Vodroffsvej", 1909, Kunstmuseet i Tønder - Museum Sønderjylland.
"The Painter Harald Giersing in His Living Room at Vodroffsvej", 1909, Tønder Art Museum.
2 "Motiv fra Christiansø", 1914, Statens Museum for Kunst/"Landscape from Christiansø", 1914, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Poseidon farer over havet omgivet af nereider og tritoner", 1917, Statens Museum for Kunst.
"Poseidon Rushing over the Sea Surrounded by Nereids and Tritons", 1917, National Gallery of Denmark.
4 "Postbåden kommer. Christiansø", 1920, Statens Museum for Kunst.
"The Mail Boat Arriving. Christiansø", 1920, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5 "Opstilling med appelsiner", 1922, Statens Museum for Kunst/"Still Life with Oranges", 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
1 "Romantisk fantasi", ca. 1922, Statens Museum for Kunst/"Romantic Fantasy", c. 1922, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "To genier. Farveskitse", 1922,  Statens Museum for Kunst/"Two Genies. Sketsch", National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Stående kvindelig model", 1923, Statens Museum for Kunst/"Standing Female Nude", 1923, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
1 "Opstilling", ca. 1930, Ny Carlsberg Glyptotek/"Composition", c. 1930, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
2 "Dame i haven", omkr. 1930, Vejlemuseerne - Kunstmuseet/Woman in the Garden", around 1930, Vejle Art Museum.
3 "Vej gennem skov", 1932, Statens Museum for Kunst/"A Forest Road", 1932, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Faun og nymfe", 1940-41, Statens Museum for Kunst/"Faun and Nymph", 1940-41, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Jerichau, Jens Adolf
(1890-1916). Dansk maler. Født i Roskilde og døbt Emil Jens Adolf Baumann Jerichau og søn af maleren Holger Jerichau (1861-1900) og barnebarn af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816-1883) og maleren Elisabeth Jerichau Baumann. Jerichau blev kun 26 år, han begik selvmord i Paris ved at skyde sig. Jerichau studerede ved Akademiet fra 1909-13. Han foretog studierejser til Sydfrankrig, Spanien og Paris. Trods sin korte aktive periode på seks år nåede han frem til et selvstændigt kunstnerisk udtryk med sine store ekspressive figurkompositioner inspireret af Cézanne, van Gogh, Gauguin og Edvard Munch.
1 "Dante. Profeter, Opus I", 1912, Statens Museum for Kunst/"Dante. Prophets, Opus I", 1912, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Evas skabelse. Komposition. Opus II", 1915, Statens Museum for Kunst.
"The Creation of Eve. Composition. Opus II", 1915, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Komposition", 1916, Statens Museum for Kunst/"Composition", 1916, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Susanne i badet", 1916, Randers Kunstmuseum/"Susanna at her Bath", 1916, Randers Museum of Art, Denmark.

Scharff, William (1886-1959).

Udvalgte værker/Selected works
"Komposition i rødt. Høns", 1918, Statens Museum for Kunst/"Composition i Red. Fowl", 1918, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Pige ved køkken-vinduet", 1920, Vejlemuseerne - Kunstmuseet/"Girl by the Kitchen Window", 1920, Vejle Art Museum.
"Siddende kvindelig model", 1929, Statens Museum for Kunst/"Seated Female Model", 1929, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Granskov", 1934, Statens Museum for Kunst/"Pinewood", 1934, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Drenge ser på en tudse", 1941, Statens Museum for Kunst/"Boys Watching a Toad", 1941, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Rude, Olaf
(1886-1957). Dansk maler. Landskaber, opstillinger, interiører, figurbilleder. Flyttede 1919 til Bornholm hvor han hovedsageligt malede landskaber. Professor ved Akademiet 1953-56.
Udvalgte værker/Selected works
Komposition 2", 1918, Statens Museum for Kunst/"Composition 2", 1918, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Nature morte med rødmønstret dug", privateje, deponeret på Bornholms Kunstmuseum.
"Still Life with Red-Patterned Tablecloth",  Bornholms Kunstmuseum, loan from private collection.
"Aage Jacobæus i sit hjem i Rønne", 1928, Bornholms Kunstmuseum/"Aage Jacobæus in His Home in Rønne", 1928, Bornholm's Art Museum.
"Ung pige ved et bord", 1939, Fulgsang Kunstmuseum/"Ung Girl Seated at a Table", 1939, Fulgsang Art Museum.
"landskaber fra Skejten", 1954, Folketingssalen/"landscapes from Skejten in the island of Lolland", 1954, The Chamber of the Danish Parliament.
Isakson, Karl
Nature morte med rød baggrund", 1918, Ny Carlsberg Glyptotek.
"Still Life with Red Background", 1918, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
"Stående kvindelig model", 1918-20, Statens Museum for Kunst.
"Female Nude", 1918-20, National Gallery of Denmark.
"Udsigt over Gudhjem", 1921, Bornholms Kunstmuseum.
"View over Gudhjem"
,
1921, The Art Museum of Bornholm.
Isakson, Karl (1878-1922). Svensk-dansk maler, uddannet som håndværksmaler. Fra 1897-1901 var han elev på Kunstakademiet i Stockholm, og senere elev ved Zahrtmanns malerskole i København. Fra 1905-04 opholdt han sig i Paris, og især Paul Cézanne fik betydning for hans kunstneriske udvikling. 1911 kom Isakson til Christiansø, hvor han de kommende år malede billeder både fra Christiansø og Bornholm. Han havde en tæt forbindelse til Bornholmermalerne. Hans korte liv var præget af sygdomme og depressioner, han døde 44 år gammel af lungebetændelse. Sin klare fornemmelse for kolorittens betydning gav Isakson videre til sine kunstnerkolleger.
Isakson, Karl (1878-1922). Swedish-Danish painter, educated as house painter. From 1897-1901 he studied at the Academy of Fine Arts in Stockholm, and later at Zahrtmann's School of Art in Copenhagen. From 1905-04 he lived in Paris, and particularly Paul Cézanne became important to his artistic development. In 1911 Isakson visited Christian's Island in the Baltic for the first time. He was attracted to the picturesque island and to Bornholm, and had close associations with the Bornholm school of painters. His short life was marked by illness and depressions. He died of pneumonia at the age of 44. Isakson's great sense of color inspired his contemporaries.
Raadal, Erik
"Gadebillede med figur", 1937, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Street Scene with Figure"
, 1937, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Landskab ved Resenbro (Udsigt fra Resenbro Kro)", 1938, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Landscape at Resenbro (View from Resenbro Inn)", 1938, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Piger der venter på toget", 1939, Statens Museum for Kunst.
"Girls Waiting for the Train", 1939, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Maleren Erik Raadal", busten er udført af Jan Hjalager i 2005, placeret i Gjern.
"The Painter Erik Raadal", bust executed by in 2005 by Jan Hjalager.
Raadal, Erik (1905-1941), dansk hjemstavnsmaler kaldet Gjernmaleren. Født i Horn ved Silkeborg og opvokset i Gjern og begravet på familiegravstedet samme sted. Han blev uddannet malersvend i 1926. Kunstprofessoren og symbolisten Ejnar Nielsen (1872-1956) som på det tidspunkt boede i Gjern opfordrede Raadal til at søge optagelse på Akademiet, hvor han var elev fra 1927-31. Raadal var medstifter af kunstnersammenslutningen Corner. Det var i Gjern han malede og hentede sine motiver, det blev til over 200 motiver fra byen og omegnen. Raadal døde pludselig af meningitis i en alder af knap 36 år. Han var da på vej væk fra det rent naturalistiske landskabsmaleri mod en mere enkel stil inspireret af 1930'ernes modernistiske malere.
Assemblage (skrotskulptur) 1910
Fransk betegnelse for en kunstnerisk teknik, der anvender collagen tredimensionalt og skaber rumlige kunstværker/konstruktioner af sammensatte genstande og blandede materialer, teknikken har også fået betegnelsen skrotskulptur. Assemblage anvendtes tidligt i 1900-tallet af dadaister, kubister og futurister som f.eks. K. Schwitters og Picasso. Andre assemblagekunstnere er Robert Rauchenberg, George Segal (Cinema, gipsmand, biograf) og Kenneth J. Butler (Kvindeaftryk på lærred) og Edward Kienholz ("Ventetid", 1964-65).
Assemblage, the French name of an artistic technique, which used the collage in a three-dimensional way and created spatial constructions in new forms out of the stuff of everyday life such as pre-formed manufactured or natural materials, fragments or objects not originally intended as art. Assemblage was used early in the 20th Century of dadaist, cubists and futurist such as K. Schwitters and Picasso. Other Assemblage artists are Robert Rauchenberg, George Segal, Kenneth J. Butler and Edward Kienholz ("The Wait", 1964-65).
Suprematisme 1913/Suprematism 1913
Det rene geometriske formsprog
El Lissitzky, "Proun 19D", 1920-21, MoMA, New York.
En russisk avantgardekunst, der efter revolutionen i 1917 mødte modvilje fra officiel side. Det latinske ord supremus betyder det højeste, og suprematismen er det kubistiske og abstrakte maleris yderste konsekvens, en stil der er baseret på det rene geometriske formsprog. Den russiske maler Kazimir Malevich var stilens grundlægger og formulerede suprematismens manifest i 1915.
I 1927 publicerede Bauhaus suprematismens ideer i skriftet "Die gegendstandslose Welt: Begründung und Erklärung des russischen Suprematismus". Den russiske maler og grafiker El Lissitzky inspirerede den vesteuropæiske kunst. Rene geometriske former på hvid baggrund.
Suprematismen ses hos Alexander Archipenko. Vladimir Tatlin (1885-1953) - russisk billedhugger Elev af Larionov. Inspireret af kubismen og de futuristiske ideer. Konstruktivistisk skulptør, arbejder i jern, træ og glas. Mobiler. Hans værker kendes kun fra reproduktioner. Vladimir Stenberg. Varvara Stepanova. László Moholy-Nagy (1895-1946) - ungarsk multikunstner. Mobiler, collager, litografier, teaterdekorationer, fotograf og filmkunstner. Eksperimenterende kunst med afsæt i den russiske konstruktivisme. Mobiler af glas, stål og aluminium. Tredimensionale billedobjekter, space modulators. 1838 i Chicago, hvor han grundlagde New Bauhaus, som i dag hedder Institute of Design. Alexander RodschenkoNaum Gabo. Gustav Klucis. Lev Bruni. Antoine Pevsner.
KUNSTNERE/ARTISTS
"Suprematism", 1921-1927,
Stedelijk Museum, Amsterdam.
Malevich, Kazimir
Malevich, Kazimir/Kasimir (1878-1935). Russisk maler og forfatter. En af den abstrakte kunsts pionerer. Suprematismens grundlægger, formulerede i 1915 stilens manifest. Malevich interesserede sig også for arkitektur og påvirkede den russiske konstruktivisme og den europæiske funktionalisme, bl.a. Bauhaus. Han var en central person i avantgarde-bevægelserne før og efter den russiske revolution. Hans arbejder blev ikke anerkendt i Sovjet. 
I 1913 kom det epokegørende billede et sort kvadrat på hvid bund, i 1915 et rødt kvadrat på hvid bund, og i 1917 malede han et billede med et hvidt kvadrat på hvid bund.
Malevich, Kazimir/Kasimir (1878-1935). Russian painter and writer. One of the pioneers of Abstract Art, the founder of Suprematism. In 1915 he formulated the manifest of Suprematism. Malevich also became interested in architecture - the Russian constructivism and the European Functionalism e.g. The Bauhaus School were influenced by Malevich. He became a central figure in the avant-garde movement before and after the Russian Revolution. His work of art did not got official acknowledgement in Soviet Russia. In 1913 he painted the epoch-making "Black Square" a black square on a ground of white.
1 "Vinter", 1909/"Winter", 1909.
2 "Ko og violin", 1913, Det russiske museum, Skt. Petersborg/"Cow and Fiddle", 1913, the Russian Museum, St Petersburg.
3 "Sort Kvadrat", 1913, Det russiske museum, Skt. Petersborg/"Black Square", 1913, The Russian Museum, St Petersburg.
4 "Suprematisme. Todimensional selvportræt", 1915, Stedelijk Museum, Amsterdam.
"Suprematism. Two-Dimensional Self-Portrait", 1915, Stedelijk Museum, Amsterdam.
5 "Suprematisme", 1916, F.A. Kovalenko Art Museum, Krasnodar, Rusland/Russia.
6 "Suprematistisk komposition: Hvid på hvid", 1918, Museum of Modern Art, New York.
"Suprematist Composition: White on White", 1918, Museum of Modern Art, New York.
7 "Høstarbejder", 1930, Tretjakov Galleriet, Moskva/"Mower", 1930, The State Tretyakov Gallery, Moscow.
De Stijl/neoplasticismen 1917-31
De Stijl/Neoplasticism 1917-31
De Stijl var en hollandsk kunstnersammenslutning, der blev stiftet i Leiden i 1917 af Theo van Doesburg og Piet Mondrian. Gruppen udgav tidsskriftet De Stijl (stilen), redigeret af van Doesburg.
De Stijls stil er neoplasticismen, der er skabt af Mondrian og har navn efter hans skrift fra 1920
"Le néoplasticisme", stilens manifest. Kubismen var stilens udgangspunkt. Neoplasticismens udtryk er plangeometrisk nonfigurativ, forenklet abstrakt, bestående af lige linjer og koloristisk af de tre primærfarver (gul, rød, blå) samt sort og hvidt.
De Stijl spillede en stor rolle i 1920'erne og stod i forbindelse med andre europæiske avantgardebevægelser. 
I 1920'erne var van Doesburg de Stijls profil, og efter et brud med Mondrian skrev han i 1926 "Elementarism", et manifest der erklærede en ny fase i De Stijl - abstraktionen skulle være mere dynamisk, og diagonaler blev tilladt.
Neoplasticismen har inspireret bl.a. Jean Arp, Franciska Clausen og Ole Schwalbe.
De Stijl fik betydning for arkitekturen, J.J.P. Oud og Gerrit Rietveld opførte huse i funktionalistisk stil. Moholy-Nagy førte neoplasticismen til Bauhaus i Weimar. I 1931 blev De Stijl en del af den internationale kunstnersammenslutning, grundlagt i Paris, Abstraction-Création, der bestod af flere hundrede abstrakte malere og billedhuggere, og hvis ideal var en streng nonfigurativ kunst. Denne gruppe blev i 1945 til sammenslutningen Réalités Nouvelles.
De Stijl (The Style), aka Neoplasticism, was a Dutch art movement, founded in Leiden in 1917 by Theo van Doesburg and Piet Mondrian. Van Doesburg edited the periodical entitled De Stijl (The Style). 
Mondrian, the leading figure, invented Neoplasticism, named after his publication "Le néoplasticisme", 1920 - the style's manifesto. The Neoplasticists based their style on Cubism. 
The Neoplasticists were advocates of absolute abstraction consisting of straight lines and the three primary colors (red, yellow and blue) and black and white.
De Stijl played a big role in the 1920s and was connected with other avant-garde movements in Europe. In the 1920s Mondrian and van Doesburg broke with each other, and van Doesburg became the leading figure, he wrote "Elementarism", 1926, a manifesto which declared a new phase of De Stijl - the abstraction should be more dynamic and diagonals were allowed. De Stijl became important for the architecture of among others J.J.P. Oud and
Gerrit Rietveld. Moholy-Nagy brought the Neoplasticism to Bauhaus in Weimar.
In 1931 De Stijl became a part of Abstraction-Création (in 1945 Réalités Nouvelles), an i
nternational group founded in Paris, consisting of more than a hundred abstract painters and sculptors, whose ideal value was a strict nonfigurative idiom.
KUNSTNERE/ARTISTS
Mondrian, Piet
"Komposition nr. II, med rød og blå", 1929, MoMA, New York.
"Composition No. II, with Red and Blue", 1929, MoMA, New York.
"Broadway Boogie-Woogie", 1942-1943, MoMA, New York.
Mondrian, Piet (Pieter Cornelis) (1872-1944). Hollandsk maler. Født i Amersfoort, død i New York. Fra 1892-94 studerede han ved Rijksakademie i Amsterdam. Mondrians tidligste arbejder var naturalistiske. I 1909 blev der holdt en udstilling af hans arbejder på Stedelijk Museum i Amsterdam, samme år sluttede han sig til teosofisk selskab*.
Fra 1909-10 eksperimenterede han med pointillisme, og i 1911 begyndte han at male kubistisk - efter han havde set arbejder af Braque og Picasso på en udstilling i Amsterdam i 1911, besluttede han sig til at flytte til Paris, hvor han fra 1912-14 begyndte at udvikle sin egen abstrakte stil.
Mondrian var på besøg i Holland, da 1. verdenskrig brød ud og den forhindrede ham i at rejse tilbage til Paris. Under krigsårene i Holland reducerede han yderligere sine farver og former og formulerede den neoplasticistiske stil som
indskrænkede sig til de tre primærfarver (gul, rød, blå) samt sort og hvid i kompositioner i vertikaler og horisontaler. I sine sidste arbejder (Broadway Boogie-Woogio-billederne) skabte han nogle rytmiske virkninger, hans maleri var klart og logisk og tilpassede sig fuldstændigt den funktionalistiske arkitektur.
I 1917 var han en af grundlæggerne af gruppen De Stijl i Leiden og blev medarbejder ved tidsskriftet af samme navn. I 1919 vendte han tilbage til Paris, hvor han udstillede med De Stijl i 1923, men trak sig ud af gruppen, da van Doesburg introducerede diagonale elementer i sine billeder. 
Mondrian udgav "Die Neue Gestaltung" (Den nye form), Bauhausbog nr. 5, 1925.
I 1930 udstillede han med
Cercle et Carré, og i 1931 sluttede han sig til gruppen Abstraction-Création. 2. verdenskrig tvang Mondrian til at flytte fra Paris til London i 1939, og i 1940 bosatte han sig i New York, hvor han sluttede sig til de amerikanske abstrakte kunstnere og fortsatte med at udgive tekster om neoplasticismen. 

*
Teosofi: Religliøs filosofi, åndelig visdom, baseret på troen at viden om Gud kan opnås gennem intuition, mysticisme og guddommelig inspiration.
Mondrian, Piet (Pieter Cornelis) (1872-1944). Dutch painter. He was born in Amersfoort, and he died in New York. From 1892-94 he studied art at the Rijksakademie in Amsterdam. Mondrian's earliest works were influenced by Naturalism. In 1909 an exhibition of his work was held at Stedelijk Museum in Amsterdam, the same year he joined Theosophic Society - a religious philosophy, spiritual wisdom, based on the belief that a knowledge of God can be achieved through intuition, mysticism and divine inspiration. From 1909-10 he experimented with the pointillist technique, and in 1911 he began working in a cubistic style. In 1911 in an Amsterdam art exhibition, he saw Braque and Picasso an decided to move to Paris, where he from 1912-14 developed his own abstract style.
At the outbreak of World War I Mondrian visited the Netherlands, and was prevented from returning to Paris. During the years of the war he further reduced his colour scale and forms, and he formulated the manifesto of Neoplasticism in his publication "Le néoplasticisme, 1920, which restricted itself to the three primary colours (yellow, red, blue) and black and white in the compositions consisting of verticals and horizontal lines. In his latest work (the Broadway Boogie-Woogio-pictures) he had created some rhythmical effects, his painting was clear and logical and completely adjusted to the functionalistic architecture. In 1917 he was one of the founders of the group De Stilj and employee of the magazine with the same name. In 1919 he returned to Paris, where he, together with De Stijl, exhibited in 1923, he withdrew from the group when van Doesburg introduced diagonals in his paintings.
In 1925 he published the manifesto "Die Neue Gestaltung" (The new configuration), Bauhaus catalogue number 5.
In 1930 he exhibited with Cercle et Carré, and in 1931 he joined the group Abstraction-Création. In 1939 World War II forced Mondrian to leave Paris for London, and in 1940 he settled in New York, where he joined the American abstract artists and continued publishing writings about Neoplasticism.
1 "Fyrtårn ved Westkapelle" (en lille by i Nederlandene), 1909-10, Museo del Novecento/"Lighthouse at Westkapelle", Museo del Novecento.
2 "Oval komposition med farveflade 1", 1914, MoMA, New York/"Composition in Oval with Color Planes 1", 1914, MoMA, New York.
3 "Komposition med rød, blå, sort, gul og grå", 1921, MoMA, New York/"Composition with Red, Blue, Black, Yellow, and Gray", 1921, MoMA, New York.
4 "Komposition i hvid, sort og rød", 1936, MoMA, New York/"Composition in White, Black, and Red", 1936, MoMA, New York.
5 "Komposition i rød, blå og gul", 1937-42, MoMA, New York/"Composition in Red, Blue, and Yellow", 1937-42, MoMA, New York.
6 "Trafalgar Square", 1939-43, MoMA, New York.
Taeuber-Arp, Sophie
"Triptykon", 1918, Kunsthaus Zürich.
"Triptych"
, 1918
, The Museum of Modern Art, Zurich..
"Rektangulært relief, halvcirkler, rondeller på stænger", 1936, Kunstmuseum Winterthur, Schweiz.
"Rectangular Relief, Semicircles, Roundels on Bars", 1936, Museum of Art, Winterthur, Switzerland.
Taeuber-Arp, Sophie (1889-1943). Schweizisk kunstner - en af de første der anvendte det geometrisk-abstrakte formsprog. Hun blev født i Davos i kanton Graubünden i Schweiz. Fra 1908-10 gik hun på kunstskole i St. Gallen, derefter studerede hun ved den eksperimenterende kunstskole i München "Lehr- und Versuch-Atelier für Angewandte und Freie Kunst" grundlagt i 1902 af Wilhelm von Debschitz og Hermann Obrist, hun afbrød studierne her i 1912 og begyndte på Skolen for kunstindustri i Hamburg. Fra 1916-29 underviste hun i design på kunstindustriskolen i Zürich, og begyndte sin egen kunstneriske løbebane - fra 1916-19 var hun aktiv i Zürichs dada-gruppe. I 1921 giftede hun sig med den franske billedhugger, maler og digter dadaisten Hans/Jean Arp med hvem hun samarbejdede omkring mange kunstneriske projekter. Tauber-Arp udforskede hele tiden forskellige medier og teknikker, hun skabte fornyende teaterdekorationer, broderier, vævninger og skulpturer. I 1926 fik hun til opgave at designe interiøret til Café Aubette i Strassburg, en opgave hun delte med Hans Arp og Theo van Doesburg. I 1928 rejste hun til Meudon nær Paris sammen med Hans Arp - begyndelsen på hendes mest produktive periode. I 1940 blev hun tvundet til at flygte til Sydfrankrig som følge af den tyske fremrykning. I 1942 vendte hun tilbage til Zürich. 
Sophie Taeuber-Arp på frimærke, klik her
Taeuber-Arp, Sophie (1889-1943). Swiss artist - one of the earliest painters of geometric abstractions. She was born in Davos, Canton of Graubünden, Switzerland. From 1908-10 she attended the School of Applied Arts in St. Gallen, afterwards she studied at the experimental art school in Munich "Lehr- und Versuch-Atelier für Angewandte und Freie Kunst" founded in 1902 by Wilhelm von Debschitz and Hermann Obrist, in 1912 she interrupted her studies and entered the School of Applied Art in Hamburg. From 1916-29 she taught textile design at the school of applied arts in Zurich, and started her own artistic career in 1916. Between 1916 and 1919 she was active in Zurich's dada group. In 1921 she married the French sculptor, painter, and poet the Dadaist Hans/Jean Arp with whom she collaborated on many artistic projects. Constantly exploring different media and techniques, she also produced innovative theatrical designs, embroideries, weavings and sculptures. In 1926 she got commission to design the interior of Strasbourg's Café de l'Aubette, a task she shared with Hans Arp and Theo van Doesburg. In 1928 she moved to Meudon near Paris with Hans Arp, this marked the beginning of the most productive period in her life. In 1940 she was forced to flee to the South of France when the Nazis invaded Paris. In 1942 she returned to Zurich. Sophie Taeuber-Arp on stamp, click here.
Vantongerloo, Georges
Vantongerloo, Georges (1886-1965). Belgisk abstrakt billedhugger, maler og arkitekt. Til 1938 var hans stil neoplastisk med rektangulære former, rette vinkler, horisontaler og vertikaler. Hans skulpturer byggede på matematiske principper, var arkitekturkonstruktioner, og det var langt fra Mondrians ideer. Fra 1940'erne eksperimenterede han med mobiler af ståltråd og roterende skulpturer i plexiglas i mange farver.
Vantongerloo, Georges (1886-1965). Belgian abstract sculptor, painter and architect.
Udvalgte værker/Selected works
"Komposition II, indigo violet fra en ligesidet trekant", 1921, MoMA, New York.
"Composition II, Indigo Violet Derived from Equilateral Triangle", 1921, MoMA, New York.
"Forbindelser af linjer: Gul, rød, brun, grønlig", 1938, Kunsthaus Zürich.
"Relations of Lines: Yellow, Red, Brown, Greenish", 1938, The Museum of Modern Art, Zurich
.
"Rytmen i en russisk dans", 1918, MoMA, New York.
"Rhythm of a Russian Dance", 1918, MoMA, New York.
"Komposition VIII (koen)", ca. 1918, MoMA, New York.
"Composition VIII (The Cow)", c. 1918, MoMA, New York.
"Samtidig modkomposition", 1929-30, MoMA, New York.
 "Simultaneous Counter-Composition", 1929-30, MoMA, New York.
Doesburg, Theo van
Doesburg, Theo van (1883-1931). Hollandsk maler. Grundlægger og leder af De Stijl.
Doesburg, Theo van (1883-1931). Dutch painter. Founder and leader of De Stijl.
Samt:
Van der Leck. Vilmos Huszár. Jacobus Johannes Pieter Oud. Bart van der Leck, Jan Wils, Robert van 't Hoff.
 El Lissitzky, Arp, Brancusi, og Severini udstiller for De Stijl.
Orfisme/simultanisme 1912
Orphism/Simultanism 1912
Orphisme er en retning i fransk kunst. Appolinaire gav retningen navn i forbindelse med en udstilling i 1912. Orphisme er mindre intellektuel end kubismen, farvens udtryk er mere væsentlig end formen.
Orphismens billedudtryk er geometrisk, facetteret, klare stærke farver - på vej mod det abstrakte.
 
Orphismen er inspireret af kubismens opdeling i flader, fauvismens farveholdning, futurismens motiv og bevægelse.
Retningens kunstnere er bl.a.
F. Kupka, Francis Picabia, Marcel Duchamp, Fernand Léger og ægteparret Delaunay.
KUNSTNERE/ARTISTS
Delaunay, Robert
"Kirken Skt. Severin", 1909, Philadelphia Museum of Art/"Saint-Séverin", 1909, Philadelphia Museum of Art.
 
"Cirkulære former", 1930, Kunsthaus Zürich/"Circular Forms", 1930, The Museum of Modern Art, Zurich
Delaunay, Robert (1885-1941). Fransk maler og forfatter. Inspireret af kubismen. Delaunay udviklede først et formsprog af farver og planer, der kun i beskedent omfang relaterede til sete motiver. I 1930'erne havde han nået sit helt eget udtryk ved brug af de geometriske former. Han forblev aktiv som kunstteoretiker hele sit liv, og han har efterladt sig betydningsfulde skrifter om den abstrakte kunst udvikling.

Delaunay, Robert (1885-1941). French artist.
1 "Mand med tulipan" alias "Portræt af Jean Metzinger", 1906. Metzinger var en fransk kunstner.
"Man with a Tulip" aka "Portrait of Jean Metzinger"
, 1906.
2 "Eiffeltårnet", 1911, Solomon R. Guggenheim Museum, New York/"The Eiffel Tower", 1911, Solomon R. Guggenheim Museum, New York.
3 "Vinduer", 1912, MoMA, New York/"Windows", 1912, MoMA, New York.
4 "Vindue mod byen", 1912, Hamburger Kunsthalle/"Windows on the City ", 1912, Hamburger Kunsthalle.
5 "Sol, måne, samtidig 2", 1913, MoMA, New York/"Sun, Moon, Simultaneous 2", 1913, MoMA, New York.
6 "Rythme 1", 1934.
Delaunay, Sonia
Delaunay, Sonia (Delaunay-Terk) (1885-1979). Russisk født kunstner og designer, arbejdede i Frankrig gift med Robert Delaunay. Hun var den yngste af tre børn og i 1890 blev hun adopteret af sin mors onkel, Henri Terk, en advokat i St. Petersburg, og her tilbragte hun sin ungdom. Hun havde tidligt kontakter til Tyskland, hvor hun besøgte kunstneren Max Liebermann i Berlin og studerede tegning hos Ludwig Schmidt-Reutter i Karlsruhe fra 1903-05. I 1905 flyttede hun til Paris for at studere på "Académie de la Palette", hvor hun mødte bl.a. kubisten og puristen Amédée Ozenfant. Hendes første billeder var figurative, inspireret af van Gogh, Gauguin og fauvisterne. Hendes forbindelser til Tyskland fortsatte efter hun var flyttet til Frankrig, og hun udstillede på Berlinergalleriet "Der Sturm" flere gange.
Neue Sachlichkeit 1920-33
Neue Sachlichkeit (ny saglighed) var en kunstretning som opstod i Tyskland i begyndelse af 1920'erne og sluttede i 1933 med Weimarrepublikkens fald.
Bevægelsen var en venden tilbage til en usentimental virkelighed og sætte fokus på den virkelige verden. Hos
Alexander Kanoldt og Georg Schrimpf ses en stræben efter en klar formgivning. De kunstneriske udtryk skulle stå i klar modsætning til de mere abstrakte, romantiske og idealistiske tendenser i ekspressionismen. Kunstnerne afspejlede det de opfattede som resignation og kynisme i efterkrigstidens Tyskland.

Otto Dix og George Grosz er de to centrale kunstnere i Neue Sachlichkeit. I malerier og tegninger har de levende skildret og kritiseret korruptionen og demoraliseringen i Tyskland som konsekvens af nederlaget i 1. Verdenskrig. Deres arbejder udgør også en mere brutal satire om menneskenes vilkår. For Neue Sachlichkeit kunstnerne var deres karikaturskildringer objektive virkelighedsskildringer.
Max Beckmann var en af Neue Sachlichkeits væsentlige kunstnere.
Betegnelsen Neue
Sachlichkeit blev første gang anvendt af Gustav Hartlaub, direktør for Kunsthalle Mannheim, i forbindelse med forberedelse til en udstilling af nye malerier, som han sagde var funderet i skildringer af virkeligheden.

Neue Sachlichkeit (New Objectivity) was an art movement that arose in Germany in the early 1920s and ended in 1933 with the fall of the Weimar Republic.
The movement was a return to unsentimental reality and a focus on the objective world, as opposed to the more abstract, romantic, or idealistic tendencies of Expressionism. The artists reflected what was characterized as the resignation and cynicism of the post-World War I period in Germany.
The two key artists associated with Neue Sachlichkeit are Otto Dix and George Grosz. In their paintings and drawings they vividly depicted the corruption and demoralisation of Germany following its defeat in the war. Their work also constitutes a more universal, savage satire on the human condition. For the artists of Neue Sachlichkeit, their caricatured depictions was an objective representation of the world
Max Beckmann became one of the main artist associated with Neu Sachlichkeit.

The term Neue Sachlichkit was first used by Gustav Hartlaub, the director of Kunsthalle Mannheim, in preparation for an exhibition of recent paintings that he said were grounded in the depiction of reality.
Schad, Christian
Schad, Christian (1894-1982). Tysk kunstner. Født i Miesbach i Oberbayern i Tyskland som søn af advokaten Carl Schad og Marie (født Fohr). Hans mor var i familie med den berømte tyske romantiske landskabsmaler Carl Philipp Fohr (1795-1818). I 1913 begyndte Schad på Kunstakademiet i München. Hans malerier og træsnit var inspireret af ekspressionisterne. Ved begyndelsen af 1. Verdenskrig erklærede Schad sig for pacifist og flygtede til Zürich, og etablerede i Schweiz forbindelse til dadaisterne i Zürich og Geneve. Sammen med forfatteren Walter Serner udgav han kunstmagasinet "Sirius". I 1917 flyttede han til Geneve. I 1919 producerede han sine tidligste fotogrammer (et billede produceret med fotografiske materialer og uden kamera) og kaldte dem "Schadografier". Schad var den første, der anvendte denne kunstneriske udtryksform.
Fra 1920-25 boede Schad i Rom og Napoli sammen med Serner. Hans billeder var inspireret af det italienske renæssancemaleri og hans portrætter og sensuelle malerier af bl.a. cabaretlivet.
I 1923 giftede han sig med Marcella Arcangeli og de fik sønnen Nikolaus. Gennem Marcellas italienske famlie fik han i 1925 til opgave at portrættere selveste
Pave Pius XI. Flere bestillinger på portrætter fulgte efter han i slutningen af 1920'erne vendte tilbage til Tyskland og bosatte sig i Berlin. I 1925 flyttede familien til Wien. I 1925, sammen med Otto Dix og George Grosz, var Schad pioner for Neue Sachlichkeit. I 1928 flyttede han til Berlin. I perioden 1928-43 blev hans værker udstillet i Tyskland og i udlandet. Efter Nazisternes overtagelse udførte Schad portrætter for private. I 1935 ernærede han sig som leder af et bryggeridepot i Berlin. I 1936 blev udstillingen "Fantastic Art, Dada, Surrealism" afholdt på MoMA, Museum of Modern Art, New York og her blev Schads tidligste træsnit og "Schadografier" udstillet. Under 2. Verdenskrig blev Schads atelier i Berlin ødelagt ved et bombeangreb. I 1947 giftede hans sig med Bettina Mittelstädt. I 1960 genoptog han arbejdet med Schadografierne. I 1970'erne blev der afholdt udstillinger med Schads værker i London, Paris og Berlin.
Schad, Christian (1894-1982). German artist. Born in Miesbach, Oben Bavaria, Germany as son of the lawyer Carl Schad and Marie (née Fohr). His mother was related to the famous German Romantic painter Carl Philipp Fohr (1795-1818). In 1913 Schad begun studying at the Academy of Fine Arts in Munich. His paintings and woodcuts were influenced by the expressionists. 
With the outbreak of World War I Schad declared himself a pacifist and fled to Zurich, Switzerland, where he mingled with the Dadaist circles in Zurich and Geneva. Together with the writer Walter Serner he published the Art Journal "Sirius". In 1917 Shad moved to Geneva. 
In 1919 Schad produced his earliest photograms, or "Schadographs", he was one of the very first to use this technique as artistic expression, one of the largest innovations of the art in the 20th Century - "photographs without camera". 
In the period 1920-25 Schad lived in Rome and Naples together with Serner. His paintings was influenced by the paintings of the Italian Renaissance and his portraits and sensual paintings were filled with depictions of the hedonism and apathy associated with cabarets and apolitical intellectuals.
In 1923 he married Marcella Arcangeli, she gave birth to their son, Nikolaus. Through Marcella
's Italian family, he in 1925 received a commission to paint the Pope himself (Pius XI). Many more portrait commissions followed after he returned to Germany and settled in Berlin in the late 1920s. In 1925 the family moved he to Vienna. In 1925, together with Otto Dix and George Grosz, Schad was pioneer for the style Neue Sachlichkeit.
In 1928 he moved to Berlin. In the period 1928-43, his work was exhibited at home and abroad. After the Nazi's takeover, Schad executed portraits for private persons. In 1935 he made a living as manager of a brewery depot in Berlin. In 1936 the exhibition "Fantastic Art, Dada, Surrealism" was held at MoMA, Museum of Modern Art, New York - Schad's early woodcuts and "Schadographs" was showed. During World War II his Berlin-studio was destroyed in bombing raid. In 1947 he married Bettina Mittelstädt. In 1960 he took up again the work with "Schadographs". In the 1970s exhibitions of his work were held in London, Paris and Berlin.
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt