Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Vatikanstatens frimærker
Drop Down Menu

 
Kristne symboler
1 1.8.1929. SKT. PETERS NØGLER 20 C. Violet. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Udsendt i ark á 100 mærker. Kunstner: Enrico Federici. Gyldig til 31.12.1933.
Pavens tiara er placeret øverst centralt, hvor nøglerne krydser. Tiaraen er pavens tredobbelte krone, og formen med tre kronringe er fra 1300-tallet og betegner dels pavens tredobbelte herredømme (triregnum), som de troendes øverste præst, lærer og hyrde, dels hans embede som Kristi stedfortræder, som hersker over himmel, jord og helvede, og dels den kæmpende, lidende og triumferende kirke. Når kardinaldiakonen satte tiaraen på den nyvalgte paves hoved, sagde han: "Modtag den med de tre kroner smykkede tiara og vid, at du er fyrsters og kongers fader, verdens overhoved og statholder for vor Frelser Jesus Kristus, som være lov og pris i evighed. Amen". Indtil 1963 blev paven kronet med den tredobbelte krone. Tiarakroningen kom til at stå som et tegn på kirkens timelige pragt og blev derfor afskaffet af pave Paul VI.
Apostlen Peter døde for vore synder, som Kristus gjorde før ham. Peter er Kristi efterfølger på jord. Kun gennem kirken kan man finde frelse hos Kristus. Peter, der egentlig hed Simon, fik af Jesus den aramæiske benævnelse Kefas (Johannesevangeliet 1,42), der betyder "klippe", og ordets græske form er Peter (petros). "Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke". Kristus gav ham Himmerigets nøgler og magten til at binde og løse. Peter havde svoret over for Jesus, at han ikke ville fornægte ham, men alligevel nægtede han ethvert kendskab til ham tre gange over for den jødiske ypperstepræsts tjenere (Matthæusevangeliet 26, 30-35), men efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for (det ældste vidnesbyrd er fra Paulus, 1. Kor. 15, 5: ”han blev set af Kefas og derefter af de tolv”. Kefas betyder klippe på hebraisk. Den opstandne Herre bad nu Peter, fordi han havde fornægtet ham, at bekræfte sin kærlighed tre gange, og derefter gentog Jesus Peters pligt: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19). Peter led martyrdøden under Nero i år 67 i Rom. Han blev korsfæstet med hovedet nedad (Peterskorset er et omvendt latinsk kors). 3 løftede fingre hentyder til, at Peter fornægtede sin herre 3 gange. Ved Peterskirken er fra 1941 udgravet en stor gravplads fra 1.-3. århundrede med bl.a. den grav, der formodes at være apostlen Peters.
2 20.2.1939. SEDE VACANTE MCMXXXIX Skt. Peters nøgler (1929) med sort overtryk i ark á 100. Gyldig til 3.3.1939.
Udgivelse af frimærket med overtryk med teksten "SEDE VACANTE" (lat. mens sædet er ledigt). Sede Vacante er perioden mellem en biskops død eller fratræden og valget af hans efterfølger. Udtrykket anvendes især for perioden mellem to paver, her for tiden fra pave Pius XI's død til pave Pius XII's kroning. På overtrykket ses den ledige pavestols våbenskjold.
3 1933. PAVE PIUS XI'S VÅBENSKJOLD 5 C. karmin
Øverst på skjoldet ses tiaraen og krydsende nøgler, herunder en ørn med udbredte vinger, der kan symbolisere ordets kraft eller evangelisten Johannes.
Under ørnen ses 3 cirkelformer, der kan symbolisere de tre verdensdele, Asien, Afrika og Europa. Våbenskjoldets symbolindhold læses som troens udbredelse til hele verden.
Det var en gammel opfattelse, at menneskeslægten efter syndfloden bredte sig fra Ararats bjerg ud over de tre verdensdele, man dengang kendte til.

1. Mosebog, 9
: "Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden." ... "Gud sagde til Noa og hans sønner: "Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere" ... "Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden." "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden."..  "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden." ... "Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet; " ... "De tre var Noas sønner, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning." Sems efterkommere spredtes til Asien, Kams til Afrika og Jafets til Europa.
4 1933. KORSET PÅ JORDKUGLEN 75+15 C. orangerød
I ovalen ses jordkuglen med sine tre verdensdele Europa, Afrika og Asien.
Verdensdelene er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen.  Lyset falder på Europa.
Det latinske kors er placeret øverst på kuglen centralt som symbol på Kristus som verdensherskeren. Ud fra korset ses stråleglans i hvilken, der indgår teksten: "O CRUX AVE SPES UNICA", der betyder "Hil dig, o kors, du eneste håb", og er en linje fra langfredagshymnen "Vexilla regis prodeunt" af Venantius Fortunatus (6. årh.).
I rammen om ovalen indgår teksten "ANNO SANTO 1933-34". "Anno Santo" betyder helligt år eller jubelår
I det gamle Israel skulle hvert 50. år helligholdes for at minde om, at folket ikke ejede landet, men forvaltede det, at mennesker og land tilhører Gud. Året blev blæst ind med vædderhorn (hebr. jobhel), som hyrder brugte som signalhorn. Jubelåret bliver et forvarsel om Gudsrigets komme ved tidernes ende. Det 1. jubelår i kirkehistorien var i 1300, da pave Bonifatius VIII i en bulle satte hele kristenheden i bevægelse mod apostlenes grave i Rom, som blev besøgt af 2 millioner pilgrimme. Herefter skulle hvert hundrede år været et jubelår, men fra og med 1350, blev hver 50. år et jubelår, og fra og med 1475 blev det hvert 25. år. År 2000 er jubelår. Ud over de ordinære jubelår findes også nogle ekstraordinære, som f.eks. i 1933 eller i 1983, hvor man fejrede hhv. 1900- og1950-året for Kristi død og opstandelse.
 

Nådeår & Jubelår (helligt år/Anno Santo)

I Esajas' Bog 61 kan læses om "Et nådeår fra Herren".

I Tredje Mosebog 25,11 om "Bestemmelser om sabbatår og jubelår" står. "Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken."

I Lukasevangeliet 4,17 om "Jesus i Nazarets synagoge", står: "Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: "Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren."

 
1 1936. DUER, KIRKEKLOKKE 5 C. mørkegrøn
Duer flyver omkring ringende kirkeklokke. Kirkeklokken symboliserer apostlene, klokkens ringning symboliserer apostlenes forkyndelse. Der ses i alt 5 duer. En due er oftest symbolet på Helligånden. Seks eller syv duer symboliserer Åndens gaver, som ifølge Esajas' Bog 11 er "visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd".
22.6.1936. DEN KATOLSKE PRESSES VERDENSUDSTILLING. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Specialstempel "Esposizione mondiale della stampa cattolica - aprile-ottobre 1936", som det centrale postkontor i Vatikanet anvender under udstillingen og første gang 6.4.1936. Frimærkernes kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.5.1943.
2 1936. KIRKE, MESSEBOG 10 C. grøn
Kirkefacade med en åben messebog på en stak aviser.
3 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. S. PETER
25 C. brun. 22.6.1938. LUFTPOST. Forskellige motiver. Vm. I. Takket 14. Dybtryk i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana. Graveret af Mario Baiardi (25 C.), Volumnio Cerichelli (50 C.), Orfeo Mele (75 C.) og Vittorio Nicastro (80 C.). Vatikanets luftpostservice blev indviet 22.6.1938. Gyldig til 28.2.1947.

Gengivelse efter statue på Peterspladsen af S. Peter udført af Giuseppe De Fabris (1790-1860). I højre hånd holder S. Peter en nøgle, i den venstre hånd holder han en skriftrulle. Skt. Peter er forfatter til "Peters Første Brev" i Det Nye Testamente, der er nogen tvivl om, han også er forfatter til det andet Petersbrev. Markusevangeliet gengiver Skt. Peters forkyndelse. Bag Skt. Peter, på Peterskirkens balustrade, ses til venstre i billedet apostlen Filip med sin attribut, det latinske kors. Til højre for Filip ses yderligere to apostle.
4 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. DUE MED OLIVENGREN 50 C. grøn

Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet flyvende over Peterspladsen. Bag duen den ægyptiske obelisk, kolonnaden og Vatikanpaladset. Duen kan, med Peterspladsen som baggrund, vidne om kirkens forhistorie,
om tiden ved syndflodens ophør, da Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde, de skulle opfylde jorden.

1. Mosebog/Genesis 8
står: "Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op.
Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet at falde. Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats bjerge. Vandet blev ved at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom bjergtoppene til syne." ... "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen."
 
1 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. PROFETEN ELIAS' HIMMELFFART 75 C. vinrød

Profeten Elias bliver transporteret til himlen i brændende stridsvogn.

"Anden Kongebog" kap. 2 om Elias´ himmelfart, vers 1: "Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm..." og vers 11: "... mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm".
De to" er Elias og Elisa.
2 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1938. VOR FRUE AF LORETO OG FLYTNING AF DET HELLIGE HUS 80 C. blå
På luftpostmærket ses lidt stillestående engle og øverst centralt placeret ses jomfru Maria med Jesusbarnet med kroner, glorie og aureola, den stråleformede glorie, som omgiver hele skikkelsen.
Det hellige hus i Loreto er en lille rønne af sten på få kvadratmeter. Efter en overlevering, som talrige paver har godkendt, er det selve huset i Nazareth, hvor Den hellige Familie boede, og Jesus voksede op, og som på mirakuløs vis omkring år 1290 blev flyttet af engle fra Det hellige Land til Illyrien og derfra til Italien for at få sit endelige hvilested i Loreto, som ligger på adriaterkysten få km syd for Ancona.
På mærket står: "Virgo Lauretana succurre transvolantibus" (Jomfru af Loreto, stå de flyvende, altså flypassagerer og piloter bi).
3 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
10.11.1947. FLYTNING AF DET HELLIGE HUS TIL LORETO 25 L. grøn. Vm. I. Takket 14. Fotogravure i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana.
På luftpostmærket ses bevægelse i billedet, englene på vej med huset til Loreto, Jomfru Maria ses ikke i billedet. 
4 1942. KRISTUS ÅBENBARER SIG FOR FOLKEMÆNGDE
25 L. grøn. Trykvarianter: Frelseren mangler.
2. udgivelse MCMXLIII. Anvendt 1. gang 1.9.1942. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Giuseppe Rondini. Gyldig til 28.1.1947.
31.1.1944. PAVE PIUS XII'S VELGØRENHEDSARBEJDE TIL GAVN FOR KRIGSFANGER.

Kristus med cirkelformet glorie, der symboliserer det fuldkomne, det evige lys, Guds majestæt.

I Salmernes Bog 85,12 står: "For Herren er sol og skjold. I Matthæusevangeliet 13,43 står: "Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige."
 

Jomfru Maria, Guds Moder

Jomfru Maria havde, ud over Jesus, fire sønner og to døtre. Kirken, som hævder hendes evige jomfruelighed, anser disse seks for fætre og kusiner snarere end søskende. Sammen med sin mand Josef levede hun i Nazareth. Maria har en særstilling blandt helgenerne, ved sit ja til Gud gjorde hun frelsen mulig for hele menneskeheden.

Maria som himmeldronning
: Johannes Åbenbaring, 12,1: "Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved", her er Maria et symbol på kirken. Immaculata conceptio = den ubesmittede undfangelse, den forklarede Maria står på en sky, en del af månen eller en jordklode og knuser slangen (djævelen) med foden.  
 
1 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1947. SVALER OVER PETERSPLADSEN 15 L. violet
Svaler cirkler omkring Peterskirkens kuppel og obelisken. Svalen kan betegnes Mariafuglen. Man siger, at svalen kommer på Mariæ bebudelsesdag den 25. marts og rejser på hendes fødselsdag den 8. september, i Jomfruens tegn. Svalen kan også være et symbol på Kristus, som sov i sin grav og opstod påskedag. I gammel folketro mente man, at svalen sov vintersøvn i vandet og vågnede, når der var forår i luften.
2 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1948. ÆRKEENGLEN RAFAEL

500 L. Blå. 28.12.1948. LUFTPOST. ÆRKEENGLEN RAFAEL. Vm. I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mazzini Canfarini. Dybtryk i ark á 45 (5 x 9). Kunstner: Corrado Mezzana.

Efter et maleri af Francesco Botticini, Akademiet i Firenze. Ærkeenglen Rafael og den unge Tobias, som bærer den fisk med hvis galde han helbreder faderen Tobits blindhed.

Ærkeengle er overengle de er bl.a. nævnt i Paulus' første brev til Thessalonikerne 4,16 og Judas' brev 9. Ærkeenglene Mikael, Gabriel og Rafael optræder ofte i Bibelen, den religiøse kunst og folketroen. Mikael (hebr. hvem er som Gud, den der giver sejr) sjælevejer, strider mod Djævelen og vejer sjælene og forsvarer dem på Dommedag. Gabriel (hebr. Guds mand, budbringeren) er Guds sendebud til mennesker. Rafael (hebr. Guds helbreder) sendes fra Gud for at helbrede (De apokryfe bøger, Tobits bog 3,17). Apokryf betyder hemmelig, bortgemt og er betegnelsen for en række kortere bøger i Det GamleTestamente, som den katolske kirke anser for Helligåndsinspirerede og derfor gyldige dele af Bibelen, mens protestanterne forkaster dem.
3 POSTA AEREA VATICANA - LUFTPOSTMÆRKE
1949. ENGLE SVÆVENDE OVER JORDKUGLEN 300 L. ultramarin
3.12.1949. LUFTPOST. VERDENSPOSTFORENINGENS 75-ÅRS JUBILÆUM. Vm I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mario Columbati. Dybtryk i ark á 50 (5 x 10). Kunstner: Nello Ena. Gyldig til 31.12.1951.
4 1949. JESUS BETROR HIMMERIGETS NØGLER TIL SKT. PETER 5 L. gråbrun. Gengivelse efter Peruginos freske i Det Sixtinske Kapel. Kunstner: Corrado Mezzana. 
21.12.1949. DET 25. HELLIGE ÅR (1950). Vm. II. Takket 14½. Fotogravure i 2 farver. Kunstner Corrado Mezzana, dog 10 L. og 60 L. af Nello Ena.

Tibi dabo claves regni celorum
betyder: jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget (Matthæusevangeliet 16,19).
 

Kirker

se også kirker i Rom   

1 1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE 10 C. orange
Interiør fra kirken SS. Nereo ed Achilleo i katakomberne i S. Domitilla på via Ardeatina i Rom. Katakomberne er smalle underjordiske gange som til ca. 500 var gravpladser. Senere blev de mål for pilgrimme, og kirker og herberger blev bygget til.
De kristne katakomber blev hovedsagelig anlagt i 3. og 4. årh. i Rom, Napoli, Alexandria og Jerusalem. I Rom er der 29 tilgængelige katakomber, men kun få kan besøges f.eks. S. Sebastiano, S. Callisto og Domitilla. Vatikanet kan give tilladelse til besøg i andre katakomber. De mange katakomber skyldes, at de kristne begravede deres døde, fordi de troede på genopstandelsen (i modsætning til de hedenske romere, der oftest brændte deres døde). De kristne købte områder til begravelsespladser. Når oldtidens kristne samledes ved katakomberne, var det til begravelser eller på de traditionelle mindedage for de afdøde. Da de kristne havde fået religionsfrihed i Romerriget, blev katakomberne stadig benyttet til begravelser, og de blev samtidig et valfartssted for kristne pilgrimme, som søgte martyrgravene. I middelalderen blev katakomberne glemt, men i 1500-tallet blev de genopdaget af S. Filippo Neri og de første kristne arkæologer. I dag er der omkring Rom blevet lokaliseret 50 kristne katakomber. Den samlede længde af gangene kendes ikke, men den menes at være på ca. 1000 km.
2 1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE 1,25 L. blå.
12.10.1938. DEN 4. INTERNATIONALE KRISTNE ARKÆOLOGISKE KONGRES. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1940.
S. Cecilias krypt i S. Calixtuskatakomberne på Via Appia i Rom. Cecilia var en romersk jomfru, der levede i 200-tallet og led martyrdøden. Hun er skytshelgen for sang og musik. Calixtus var pave og martyr, død ca. 222. Han var slave hos en kristen mand i Rom, hvor ham blev blandet ind i bedrageri og idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Efter han blev løsladt, lod pave Zephyrinus ham føre tilsyn med kirkegården på Via Appia, der stadig bærer hans navn. Efter pavens død blev Calixtus valgt til ny biskop af Rom. Fra det 4. århundrede blev han æret som martyr.
3 1945. S. VIGILIO KATEDRALEN I TRENT 5 C. gulbrun, brun.
21.2.1946. 400-ÅRET FOR DET 19. ØKUMENISKE KONCILS ÅBNING I TRENT. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana.
Trent eller Trento er hovedby i provinsen Trentino i Italien. Tridentinerkoncilet 1545-63 var indkaldt af pave Paul III med det formål at reformere kirken som modtræk mod protestantismen. Tridentinerkoncilet medførte det endelige brud mellem den romersk-katolske og evangelisk-lutherske kirke. At et koncil eller kirkemøde er økumenisk betyder, at det er for hele Kirken i hele verden med deltagelse af biskopper fra alle lande.
4 1949. KIRKEN S. AGNESE FUORI LE MURA 1 L. mørkebrun.
7.3.1949. ROMERSKE BASILIKAER OG PAVE PIUS XII.
  Vm. I. Takket 14½. Kunstner: Corrado Mezzana. Med undtagelse af 100 L.: fotogravure i ark á 40 (5 x 8 eller 8 x 5). 100 L.: graveret af Mazzini Canfarini og dybtryk i ark á 45 (5 x 9). 1L., 3L., 5L., 8L. og 35L. efter graveringer af Luigi Rossini. 13 L., 16L, 25 L. og 40 L. af G. B. Piranesi. Gyldig til 13.3.1952.
Skt. Agnes, jomfru og martyr, død ca. 304. Hun led martyrdøden i Rom og blev begravet på kirkegården ved Via Nomentana, og kirken S. Agnese fuori le Mura (uden for bymurene) blev grundlagt i 324 over hendes grav. Agnes viede i en ung alder sit liv til Gud. Da der under kejser Diokletian år 304 var kristenforfølgelser overgav hun sig, i en alder af 13 år, frivilligt til martyriet og blev henrettet ved at få halsen gennemboret. Skt. Agnes' attribut er et lam (lat. agnus). Mosaikker fra 600-tallet i koret viser Skt. Agnes med de torturinstrumenter, som blev anvendt ved hendes martyrium. På hendes festdag den 21. januar velsignes hvide lam og deres uld væves af nonnerne i S. Agneseklostret i Rom til hvide skulderbånd med indsyede kors (pallia), der bruges som værdighedstegn til ærkebiskopper. Kirken blev bygget om af pave Honorius I i 625, restaureret af pave Hadrian I i 772, sidst af pave Pius IX i 1855, og er en treskibet kristen basilika, der er byzantinsk inspireret. 15 antikke søjler deler rummet på tværs, og over buerne findes et kvindegalleri, et matroneum.
 
1 1949. KIRKEN S. CLEMENTE 3 L. gråviolet.
Underkirken blev grundlagt før 385 på romerske bygninger, og den blev ødelagt af Robert Guiscard i 1084. Overkirken blev opført for Paschalis II i 1108, restaureret af C. S. Fontana i 1715. Underkirken: I vestibulen fresker med motiver fra Skt. Clemens liv (11.-12. årh.). Skt. Clemens I, pave 92-101. En af de apostolske fædre. Clemens regnes for apostlen Peters 3. efterfølger. Han har formentlig kendt de hellige apostle. Clemens er berømt for sit brev fra kirken i Rom til kirken i Korinth, der skyldtes, at nogle kristne i Korinth havde gjort oprør mod deres ledere. Det er det første kendte eksempel på, at biskoppen i Rom griber ind over for en anden kirke. På baggrund af brevet regnes S. Clemens som den første af de apostolske fædre. Han æres som martyr, men der er ikke noget bevis for, at han var det. Han attribut er et anker, der stammer fra beretningen om, at han blev dømt til hårdt straffearbejde på Krim, og at han blev bundet til et anker og kastet i havet. Aarhus domkirke er viet til Skt. Clemens, som også er byens skytshelgen.
2 1949. KIRKEN S. PRASSEDE 5 L. rød.
Kirken er omtalt i 400-tallet og bygget om for pave Paschalis I i 822, mens billedstriden var på sit højeste. Romerkirken var modstander af såvel billedødelæggelser som af forsømmelse af helgener og martyrer og for at ære S. Prassede og hendes søster S. Pudenziana, lod Paschalis deres legemer føre hertil fra deres bedstemor Priscillas katakomber på Via Salaria og nedlægge i en af de oldkristne sarkofager, der står i confessio (kammer under alteret, der rummer relikvier af en helgen) ved et lille alter, som i 1200-tallet blev smykket med mosaikker. Paschalis lod resterne af flere tusinde martyrer indsamle fra katakomberne og begrave i krypterne under S. Prassede og i Skt. Zenos Kapel sammesteds. Paschalis viste sin foragt for kejser Leo III og hans efterfølgere på tronen i Konstantinopel og deres ikonoklastiske dekreter samt sit ønske om at ære Kristus, Jomfru Maria og helgenerne ved at lade udføre de mosaikker, der pryder S. Prassede. Kirkens mest berømte udsmykning er mosaikkerne på triumfbuen, korbuen i apsis og i Skt. Zenos Kapel. Mosaikkerne bærer præg af den byzantinske tradition. Efter sigende skal én af kirkens søjler være den, hvor Kristus blev pisket i Jerusalem.
3 1949. KIRKEN S. MARIA IN COSMEDIN 8 L. mørkegrøn.
Kirken blev opført i 500-tallet, genopført og udvidet for pave Hadrian I i 700-tallet, restaureret for Calixtus II i 1119-24, hvor der blev tilbygget søjleforhal og kampanile i syv etager. Navnet S. Maria in Cosmedin menes at være opstået på grund af kirkens flotte udsmykning, da den blev genopført af pave Hadrian I (cosmedin betyder udsmykning eller forskønnelse). Kirkens oprindelse er uvis, men på stedet har der være opført templer for Ceres, Proserpina og Herkules. Kirkens nuværende krypt er muligvis en del af en huskirke fra forfølgelsernes tid. Korintiske søjler fra de romerske bygninger er blevet inkorporeret i de senere ombygninger. Et ikon af Vor Frue over bispetronen menes at være bragt med fra Konstantinopel af grækere, der flygtede fra Leo III's forfølgelse af billed-ærerne, de såkaldte ikonoduler. Der findes ikke noget mere tydeligt minde om grækernes tilstedeværelse i Rom og om den byzantinske indflydelse end i S. Maria in Cosmedin eller S. Maria in Schola Graeca, der i mange hundrede år har været grækernes kirke i Rom. i 1631 blev Bocca delle Verità (sandhedens mund) anbragt i forhallen, den er et oldromersk brønddæksel formet som et Tritonansigt (triton er halvt menneske, halv fisk, en havguddom), og stikker man hånden i uhyrets mund og sværger falsk, bliver hånden bidt af, fortæller legenden.
4 1949. KIRKEN S. CROCE IN GERUSALEMME (Basilica Sessoriana) 13 L. mørkegrøn. 
Lige fra middelalderen er pilgrimme strømmet til S. Croce på grund af de relikvier, som Skt. Helena bragte til Rom, og det vil sige splinter af Kristi kors og indskriften over det, en nagle og to torne fra Kristi tornekrone. Trappen ned til det kapel, hvor relikvierne opbevares kaldes Golgata. Skt. Helenas underjordiske kapel er den eneste del af det oprindelige Sessoriske Palads i hvilket kirken blev opført, der er tilbage. Jorden under gulvet i Skt. Helenas kapel er bragt til Rom fra Golgata, og derfor fik kirken navnet "in Gerusalemme". Skt. Helena var kejserinde og født ca. 255. Hun foretog rejser til Det hellige land, hvor hun hjalp de fattige og med grundlæggelse af kirker på hellige steder. Hendes attribut er et kors. Skt. Helena er mor til Konstantin den Store (født o. 285), og kirken skulle være opført for ham o. 320 i Det Sessoriske Palads og restaureret af pave Lucius II, til hvem kampanilen blev bygget i 1144. Kirken blev bygget om for Benedikt XIV af D. Gregorini og P. Passalacqua i 1743.
 
1 1949. KIRKEN S. SEBASTIANO 16 L. grågrøn.
Kirken blev opført i første halvdel af 500-tallet på det sted hvor Peters og Paulus' lig ifølge traditionen blev skjult. Den blev bygget om af F. Ponzio i 1609 og fuldført af G. Vasanzio. Kirken er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme navn. S. Sebastianos grav er i katakomberne under kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende statue af ham udført af A. Giorgetti. På en væg i kirken findes aftryk af Kristi fødder, og det fortælles, at aftrykket stammer fra dengang apostlen Peter mødte Kristus på Via Appia, og da synet var borte, skulle aftrykket af Kristi fødder have aftegnet sig i stenene, hvor Peter havde set ham stå. "Quo vadis?" (eller "Domine, quo vadis?"), Herre, hvor går du hen? er ifølge legenden det spørgsmål, som Peter stillede Kristus, da han så ham i et syn, da han selv flygtede fra Neros forfølgelse i Rom. Kristus skal have svaret Peter: "Til Rom for at blive korsfæstet igen". Peter opfattede det som en irettesættelse, hvorefter han vendte om til sit martyrium i Rom. På Via Appia står et mindekapel, der kaldes "Domine, Quo Vadis". S. Sebastiano var en martyr, der blev begravet på Via Appia i Rom. Han siges at have været officer i kejsergarden i Rom under kejser Diokletian, og da det blev opdaget, at han var kristen, blev han dømt til at blive skudt med pile, mens hans sår blev helet af enken efter en anden martyr, Skt. Castulus, og da kejseren hørte dette, befalede han, at Sebastian skulle slås til døde med knipler. Skt. Sebastians attribut er en bue.
2 1949. KIRKEN S. LORENZO FUORI LE MURA 25 L. rød.
Valfartsbasilika ved den store kirkegård Campo Verano. Kirken er skabt ved sammenlægning af to kirker. S. Lorenzo, opført for Konstantin i 330 over martyrgraven, og Chiesa della Virgine, opført for Sixtus III o. 432. Vassallettus byggede en søjleforhal og ændrede bygningen i 1220, restaureret af V. Vespignani i 1864. I den ældste kirke findes kor og krypt med mosaikker fra 500-tallet forestillende Kristus på jordkloden med Peter og Paulus, Skt. Stefan, Skt. Laurentius (”hellig Lars” kaldtes han i Danmark), S. Hippolytus og pave Pelagius II. Fresker fra 1100-1200-tallet omhandlende Skt. Laurentius' og Skt. Stefans liv. Romansk klostergård og kampanile fra 1100-tallet. I den gamle basilikas narthex (arkadeforhal) findes pave Pius IX's gravkapel med mosaikker af L. Seiz, tilligemed pave Pius XII’s grav. Skt. Laurentius (Lorens) var en af Roms syv diakoner, som led martyrdøden i 258 under Valerian. Da Laurentius af bypræfekten blev beordret til at udlevere kirkens skatte, samlede han ifølge traditionen fattige og syge og fremstillede dem for præfekten med ordene "Her er kirkens skatte", derefter blev han henrettet, brændt på en rist, der er hans attribut i kunsten. Under martyriet sagde han til sine bødler: "Nu må I godt vende mig, den ene side er vist stegt nok".
3 1949. KIRKEN S. PAOLO FUORI LE MURA 35 L. violet.
Kirken blev grundlagt over apostlens grav, bygget om af kejserne Valentinian I, Arcadius og Theodosius i 386. Nedbrændt i 1823 og genopbygget og indviet i 1854. I kirken findes: Galla Placidias (kejser Theodosius' datter) triumfbue med mosaikker fra 400-tallet, Paulus' grav, Sala Gregoriana med mosaikker fra 1200-tallet, relikviekapel og kunstgalleri. Klostergård af Vassallettierne o. 1205 med hedenske og kristne skulpturer. Paulus var hedningernes apostel, født i Kilikien, død i Rom ca. 67. Indtil hans omvendelse til Kristus var Paulus kendt som Saulus, der søgte at udrydde kirken, ledte efter kristne og overgav dem til fængsel og død. Da Paulus var på vej til Damaskus for at drive forfølgelse der, så han i et syn Jesus Kristus, der irettesatte ham og fortalte ham, at han var udset til at bringe den kristne tro til hedningerne (ikke-jøder). Fra omkring 45 var Paulus på sine tre store missionsrejser, prædikede først i jødiske synagoger, før han vendte sig til hedningerne. Efter tolv år drog han til Jerusalem, hvor han blev arresteret af den romerske kommandant, appellerede som romersk borger sin sag til kejserens ret og blev sendt til Rom, hvor han sad i husarrest i to år, og hans skæbne herefter kendes ikke præcist. Det fortælles, at han blev halshugget på det sted, der nu kaldes Tre Fontane, og at han blev begravet i S. Paolo.
I Apostlenes Gerninger og Paulus' Breve i Det Nye Testamente kan læses om hans liv. Paulus' attributter er et sværd og en bog.  I 2011 viste nye udgravninger, at Paulus sandsynligvis er begravet under kirken, der bærer hans navn.
4 1949. KIRKEN S. MARIA MAGGIORE 40 L. blå.
Kirken er pave Sixtus III’s (432-40) værk. Han ville rejse den til ære for den hellige Jomfru, som det 3. økumeniske koncil i Efesos (431) havde erklæret for Guds moder. Kirken ligger på Esquilinhøjen midt i Rom, og er en af de fire hovedbasilikaer med en hellig dør. Den er måske den første kirke indviet til Maria, og den er den største (maggiore). Kirken har også heddet Basilica Liberiana og S. Maria della Neve (Vor Frue i sneen). Legenden fortæller, at en romersk patricier Johannes og hans kone var barnløse, og de ville efterlade deres formue til Jomfru Maria. I en drøm den 5. august 356 fik Johannes besøg af Jomfru Maria og besked på at bygge hendes kirke på et sted afmærket med sne. Han opsøgte pave Liberius, der havde haft en tilsvarende drøm, og de fandt i denne hede augustmåned på Esquilinhøjen en stor sneflade. Kirkens kampanile (1377) er den højeste i Rom med sine 83 m. Apsis (1673) er barokarkitektur af arkitekten Carlo Rainaldi. Indgangsfacaden er af florentineren Ferdinando Fuga og blev påbegyndt i 1743 i en stil, der kaldes barocchetto eller lille-barok. Over en bred trappe og søjleforhallens fem åbninger er der en loggia med arkader, hvis store midterfag (hvorfra paven giver sin velsignelse) flankeres af to mindre fag.
Kirkens gulv er et skinnende cosmatertæppe fra midten af 1100-tallet (cosmater: kreds af romerske kunstnere) af porfyr og marmor, mønstret i cirkler og hvirvler. I kirken findes rigt udsmykkede kapeller: Det Sixtinske kapel fra 1585 af Dom. Fontana med Sixtus V's gravmæle og Det Paulinske kapel eller Borghesekapellet fra 1611 af Flam. Ponzio med pave Paul V's gravmæle. I det Sixtinske Kapel ligger krybbekapellet, der rummer træbrædder fra den hellige krybbe, der er indfattet i et relikvieskrin af sølv. På midterskibets vægge og på triumfbuen er mosaikker fra det 5. årh.
5 1949. DE FIRE JUBILERENDE BASILIKAER 6 L. sort, brun.
De fire basilikaer med den Aurelianske mur og Tiberen.
Fra oven og nedefter: S. Paolo, S. Giovanni in Laterano, S. Maria Maggiore og S. Pietro in Vaticano.
Kunstner: Corrado Mezzana.
 
Drop Down Menu
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu