 |
Bayeuxtapetet ,
(1073-83),
"Musée
de la Tapisserie de Bayeux"
i Normandiet.
Bayeuxtapetet er en
uldbroderet frise
(0,5 m høj
og 70
m lang) bestående af
58
scener, der i detaljer
beskriver
begivenhederne der fører
frem til normannernes
erobring af England, der
kulminerer i Slaget ved
Hastings den
14. oktober
1066.
Det er ukorrekt at kalde
billedfrisen en
gobelin/et tapet, da den ikke
er vævet, men en frise hvor
motivet er tegnet på stof og broderet.
Broderiet kan
betragtes som en tegneserie,
hvor teksten står (ikke i
talebobler), men under den
øverste af de to borter, der
indrammer hovedscenen,
teksten
er på datidens
internationale sprog latin. |
|
|
Edvard Bekenderen |
|
(1003-1066), konge af England fra 1042-1066. Søn af kong Æthelred 2. den Rådvilde og Emma af Normandiet.
I 1013 erobrede Svend Tveskæg England og kongefamilien gik i eksil i Normandiet, hvor Edvard tilbragte sin ungdom. Han var fætter til Vilhelm Erobreren. Edvard var gift med Edith af Wessex, datter af den indflydelsesrige jarl Godwin, hvis søn var Harold Godvinson.
Han blev kronet i katedralen i Winchester. Han var kendt for sin fromhed. Edvard blev begravet i Westminster Abbey i London, som han selv havde grundlagt.
Hans tilnavn "Bekenderen" hentyder til, at han i 1161 blev helgenkåret. En bekender er en helgen, der ikke har lidt martyrdøden.
|
|
|
Broderiets fortælling begynder med at vise Edvard der taler med sin svoger Harold.
Nedenfor gennemgås hele broderiet |
|
|
|
|
 |
|
 |
Harold Godvinson |
|
(1020-1066), Jarl af Wessex,
og senere kong Harold 2. Godvinson af England
(kronet
i
Westminster
Abbey,
regerede
i 9
måneder
i 1066).
Harold,
der var
søn af
den
indflydelsesrige
jarl
Godwin
af
Wessex
og Gytha
Thorkelsdóttir,
faster
til den
danske
kong
Svend 2.
Estridsen,
førte den
engelske hær i kamp mod
den normanniske hertug Vilhelm. Den 14.
oktober
1066
udkæmpedes
en
daglang
kamp ved
Hastings
hvor
Harolds
styrker
led
nederlag
til
Vilhelm.
Harold
blev
ramt af
en pil i
øjet og
derefter
mejet
ned med
en
sabel.
Han blev
formentlig
efterladt
på
slagmarken
så
lemlæstet,
at kun
hans
gemalinde
Edith Swannesha
aka
Edith
Swanneck
(svanehals)
kunne
identificere
hans
jordiske
rester.
Det
menes at
Harolds
mor,
Gytha
Thorkelsdóttir,
indtrængende
bad
Vilhelm
om at få
Harolds
jordiske
rester
udleveret,
og at
hun
tilbød
ham en
sum guld
svarende
til
vægten
af hans
knogler,
hvilket
Vilhelm
nægtede
at tage
imod.
Vilhelm
beordrede
at
Harolds
rester
skulle
begraves
i
hemmelighed
for at
gravstedet
ikke
skulle
blive et
valfartssted.
Der er
forskellige
ikke
dokumenterede
beretninger
om, hvad
der
videre
skete,
bl.a. at
Harolds
mor
omsider
fik
udleveret
resterne
eller at
munke
førte
dem til
Waltham
Abbey,
hvor
Harolds
gravsted
kan ses.
Harold
blev den
sidste
angelsaksiske
konge af
England.
For at gøre bod opførte Vilhelm i 1070 et
kloster på slagmarken, hvor højalteret dækkede
stedet, hvor Harold faldt. Byen Battle opstod og
ruinerne af
Battle Abbey
eksisterer endnu. |
|
|
Harolds kroning i Westerminster Abbey |
|
|
|
 |
|
 |
Vilhelm Erobreren |
|
(o.
1028-1087)
kaldet
Vilhelm Bastarden, hertug af Normandiet
fra
1035-1087
og
kong
Vilhelm
1. af
England
fra
1066-1087.
Han blev
kaldt
"Bastarden"
fordi
han var
uægte
søn af
hertug
Robert
1.
"Djævelen"
af
Normandiet
og
garverdatteren
Harlette
(Arlette)
de
Falaise. Han var
tiptipoldebarn
af
vikingehøvdingen
Rollo.
Som
uægte
barn
kunne
han ikke
ifølge
reglerne
indgå i
arvefølgen,
men der
blev
gjort en
undtagelse.
Vilhelm
var
gift med
Mathilde
af
Flandern.
Vilhelm
accepterede
aldrig
at
Harold
var den
retmæssige
konge.
En
fransk
krønnikeskriver
skrev,
at
Harold
kun var
en uægte
konge.
Vilhelm
døde nær
Rouen i
Frankrig,
og han
blev
begravet
i
kirken
Saint-Etienne/Abbaye-aux-hommes
i Caen i
Normandiet. |
|
|
Under Slaget ved Hastings går der et rygte
om at Vilhelm er dræbt, men her løfter han
på sin hjelm for at vise at han er i live |
|
|
|
|
 |
|
|
|
 |
Kampen om
tronen i
1066 |
|
Efter
Edvards
død 5.
januar
1066 var
Harold
Godvinson
den
oplagte
kandidat
til at
overtage
den
engelske
trone.
Han
hævdede
at
Edvard
havde
lovet
ham
tronen
umiddelbart
før sin
død.
Harold
var en
betydningsfuld
adelsmand
som
havde
støtte
fra
rigsforsamlingen
(the
Witan)
og
indflydelsesrige
jarler.
Blandt
kandidaterne
til
tronen
var også
Vilhelm
af
Normandiet.
Den 6.
januar
besluttede
rigsforsamlingen
at
Harold
skulle
være
Englands
næste
konge,
et
embede
der
varede 9
måneder. |
|
 |
 |
Pavebanneret
|
|
|
Hertug
Vilhelm
af
Normandiet anså
sig selv som
retmæssig arving
til den engelske
trone og hævdede
at hans fætter,
den barnløse
Edvard
Bekenderen i
1051 havde lovet
ham tronen.
Harold
havde i 1064
aflagt ed over
hellige
relikvier på, at
Vilhelm skulle
efterfølge
Edvard på
tronen.
Da
Harold blev
udpeget til
Edvards
efterfølger
beskyldte
Vilhelm ham for
at være
tronraner og for
at have begået
mened,
beskyldninger
som han
præsenterede for
pave Alexander
2. og hvormed
han sikrede sig
pavelig støtte
til sin invasion
af England og
sin ret til
tronen.
Invasionen
foregik under
det
firfligede
korsbanner som
paven havde
tildelt Vilhelm
og
dermed givet sin
billigelse til
missionen.
Vilhelm
blev kronet
juledag 1066 i
Westminster
Abbey i London. |
|
|
|
 |
Broderiet menes, kort
tid efter Vilhelm Erobrerens sejr, at være
bestilt til
katedralen i
Bayeux af Biskop Odo af
Bayeux,
jarl af Kent
og halvbroder til Vilhelm
Erobreren.
På broderiet
har biskop
Odo en
fremtrædende
position
formentlig
fordi han
var den, der
bestilte
broderiet.
Odo ses med
en kølle.
Som biskop
måtte han
ikke udgyde
blod,
hvorfor han
ikke bærer
sværd og
lanse. Med
køllen kunne
han brække
arme og
kranier uden
blodsudgydelser. |
|
|
Hvor og af hvem blev broderiet
udført?
Håndarbejdets stil indikerer
at broderiet er blevet syet i
England, formentlig i
Canterbury i Kent der på
Vilhelm Erobrerens tid var
kendt som broderikunstens
centrum.
Det er en billedfremstilling
med faste konturer, den er
dekorativ og fortællende.
Det har været en gængs
opfattelse at broderiet skulle
være udført af nonner rundt
omkring i England begrundet i,
at den måde personerne er
broderet på tager sig
forskelligt ud. Denne opfattelse
afvises af eksperter, der siger,
at det ikke er broderiet der
adskiller sig, men måden
personerne er tegnet på, samt at
broderiteknikken på både for- og
bagside viser en
ensartethed og en
stingafslutning, der
må være udført af professionelle
broderere.
At brodererne var velansete i
samfundet fremgår af Domesday
Book (Englands
jordebog/ejendomsfortegnelse fra
Vilhelm Erobrerens tid) hvor den
kongelige embedsmand
(sheriff of Buckinghamshire)
Ansculf de Picquigny
gav en ejendom til en
broderer
på betingelse af, at hun lærte
hans datter sine færdigheder.
I borterne indgår
skildringer af
Æsops fabler så som "Ræven og kragen",
"Ulven og lammet", "Ulven og tranen", "Ulven og
barnet". De moralske fabler i borterne kan være
tilføjet af de engelske broderere, som ønskede
at udtrykke deres afsky for den normanniske
invasion af England.
I Frankrig er broderiet
kendt som "La Tapisserie de la Reine
Mathilde" (Dronning Mathildes tapet). En
fransk legende fortæller at broderiet var
bestilt og syet af dronningen og hendes
hofdamer. Mathilde var Vilhelm Erobrerens
hustru.
|
|
|
|
|
|
|
Englændere og normanner |
|
Englænderne har skulderlangt hår og moustache.
Normannerne har håret skåret kraftigt af og er glatbarberede. |
I det angelsaksiske England var det kun præster, der var glatbarberede, hvilket forklarer den legendariske historie, hvor Harolds tropper så normannernes lejr uden for Hasting og rapporterede: "De har sendt en hær af præster". |
|
|
|
|
Langskibe
og
middelalderslag
Broderiet er en af de
væsentligste billedkilder
til vikingetiden og især til
langskibene.
Beskrivelsen
af Slaget
ved Hastings
er den
bedste
billedregistrering
der findes af et
middelalderslag.
Englænderne besatte
højdedrag, de stod skulder ved skulder, mange
var udstyret
med store økser og
de var beskyttet af
deres lange ovale skjolde. De er til fods.
Engelske aristokrater red formentlig og
anvendte heste for at komme frem til
slagmarken, men de var ikke trænet i
krigsførelse til hest.
Den 28. september 1066
ankom Vilhelm til Sydengland
med en flåde på o. 7000
mand. |
|
|
|
Mora var flagskibet i
Vilhelm Erobrerens
store invasionsflåde |
|
|
|
|
|
|
|
Slaget begyndte kl. 9 den
14. oktober
1066.
Normannernes første angreb blev slået
tilbage. Rygtes spredtes at hertug Vilhelm
var blevet dræbt. Som det kan ses på broderiet
løftede han
på sin hjelm
og afslørede sit ansigt
og råbte: "Jeg lever og vil snart sejre ved
Guds hjælp".
Slagets afgørende øjeblik var Harolds død.
To tidlige beretninger om slaget fortæller
at kongen blev ramt i øjet af en pil.
Se "Kong
Harold
bliver
dræbt".
Englænderne blev drevet på flugt af de
sejrende normanner.
Vilhelm startede sin
erobring af England - flere byer i
Sydengland blev plyndret og brændt
ned.
Juledag blev Vilhelm kronet i
Westminster Abbey, den glorværdige nye kirke
som havde været scenen for Harolds kroning
mindre end 9 måneder tidligere.
Det sidste stykke af broderiet er gået tabt,
men slutscenen har formentlig vist
kroningen af Vilhelm Erobreren.
Under den franske revolution blev tapetet af de revolutionære
anvendt som presenning.
England
har
en
kopi
af
Bayeux
tapetet
udført
i
1885
og
ophængt
i
"Museum
of
Reading"
i
Berkshire. |
|
|
 |
|
|
Bayeuxtapetet
scene for scene |
 |
|
|
Her Harold,
englændernes
jarl, og
hans hær
rider til Bosham
... |
|
|
|
UBI HAROLD DUX ANGLORUM ET SUI
MILITES EQUITANT AD
BOSHAM ...
|
|
|
|
|
1 |
I 1064 i slottet i
Westminster
sidder Edvard Bekenderen
og
taler med sin
svoger Harold
Godvinson Jarl af Wessex.
Edvards
pegefinger rører
Harolds, det formodes, at Edvard beordrer ham at drage
på diplomatisk rejse til Normandiet for at
underrette hertug
Vilhelm om, at han har udnævnt Harold til sin
efterfølger. |
2 |
Harold,
der holder en høg, drager mod sydkysten,
i første omgang til Harolds familiegods i Bosham i Sussex, med sit følge
og jagthunde. Høgen, som ses flere steder på
tapetet, kan her symbolisere jagt, da den ses i
forbindelse med jagthunde.
Det er været diskuteret, om der er tale om en høg eller
en falk. En vandrefalk ville være en passende fugl for
en jarl, hvorimod høgen i tiden blev opfattet som en
"tarvelig fugl". Generelt symboliserer høge i tapetet
ikke jagt - Harold tog ikke til
Normandiet
for
at gå på jagt. Høgen er en grisk fugl med stort mod i en
lille krop, den kan symbolisere guddommelig styrke,
hvilket kan gælde rovfugle i almindelighed.
|
|
|
Harolds sørejse til Normandiet begynder |
|
|
Her stod Harold til
søs og kom for fulde
sejl til grev Widos land
[Wido
= grev Guy
I af Ponthieu] |
|
|
|
HIC HAROLD MARE
NAVIGAVIT ET VELIS
VENTO PLENIS VENIT
IN TERRA (m)
WIDONIS COMITIS |
|
|
|
1 |
Harold og
hans ledsagere i kirken i Bosham, hvor de beder for en
sikker rejse. |
2 |
Aftenen
før rejsen fortsættes spises et måltid på Harolds
familiegods i Bosham. |
3 |
Harold går om bord på sit skib og
sætter sejl. Han bærer en høg. Skibene stages fri af den
engelske kyst, og sørejsen over den engelske kanal
begynder og fortsætter for fulde sejl, se nedenfor. |
|
|
|
Harold går i land i Ponthieu og tages til
fange af grev Guy |
|
Her tog Wido Harold til
fange og
...
[Wido
= grev Guy
I af Ponthieu] |
|
|
HAROLD. HIC APPREHENDIT
WIDO HAROLDU(m) ET ... |
|
|
|
|
1 |
Harolds skib ses med detaljeret
rigning. |
2 |
Harolds
flåde er kommet ud i en storm som førte skibet ud af
kurs. Fra masten ser en
udkigsmand land. Det er grevskabet Ponthieu nord for
Normandiet som tilhører den fjendtlige
grev Guy. |
3 |
Guy
I, greve af Ponthieu tager Harold til fange. Harold ses
også på skibet klar
til at gå i land. |
|
|
|
|
|
... førte
ham til Beaurain og beholdt
ham der [som gidsel] |
|
|
|
... DUXIT
EUM AD BELREM ET IBI EUM TENUIT |
|
|
|
|
|
|
|
|
Her kom hertug Vilhelms sendebude
til Wido |
|
|
|
|
UBI
NUNTII WILLEMNI DUCIS VENERUNT AD WIDONE(m) |
|
|
|
 |
|
 |
Turold navnet på
udsendingen eller
dværgen?
|
|
 |
Kentaur
i øverste bort
|
|
|
|
1 |
I hele
broderiet
er kun
15
personer
nævnt
ved
navn,
hovedparten
kan
identificeres,
de er
kendt
fra
andre
kilder
og for
deres
rolle i
Slaget
ved
Hastings.
Den
markante
fremhævning
af
navnet
Turold
indikerer,
at
personen
der bar
navnet
har
spillet
en
væsentlig
rolle.
Turold
var et
almindeligt
normannisk
navn
introduceret
af
vikingerne,
der
invaderede
Normandiet
i
800-tallet.
Navnet
er en
variant
af det
nordiske
navn
Thorvald
(Thors
magt). |
 |
Turold kan være:
Den normanniske udsending placeret til venstre for navnet Turold, men formentlig er ridderen ikke Turold, da "navneskiltet" er placeret bag ham. Normalt forekommer personnavne i broderiet over personerne.
Biskop Odo, muligvis den mest magtfulde mand i England efter kongen, er afbildet flere gange. En af Odos mest betroede mænd var Turold, der bringer Vilhelms budskab til grev Guy. Turold blev slotsfoged i Rochester og endte som embedsmand i Bayeux.
|
Dværgen placeret under "navneskiltet" er formentlig Turold. Dværgen, en voksen skægget mand, holder to heste som tilhører hertug Vilhelms udsendinge, der netop er ankommet til grev Guys residens for at få Harold udleveret til Vilhelm.
En interessant teori er at dværgen Turold skulle være mesteren bag broderiet, hvilket anses for usandsynligt, da al forskning tyder på at broderiets designer var englænder eller i det mindste knyttet til Skt. Augustins kloster i Canterbury i Kent. |
|
|
|
|
|
|
|
Her kom sendebudet
til hertug Vilhelm |
|
Her førte Wido
Harold til Vilhelm
... |
|
|
|
HIC VENIT NUNTIUS AD
WILGELMUM DUCEM |
|
HIC WIDO ADDUXIT
HAROLDUM AD WILGELMUM
... |
|
|
|
|
|
|
Her kom hertug
Vilhelm til sit slot
sammen med Harold
|
|
|
|
HIC DUX WILGELM(us) CUM HAROLDO VENIT AD
PALATIU(m)
SUU(m) |
|
|
|
|
|
|
Her en
gejstlig
og Ælfgyva |
|
|
|
UBI UNUS
CLERICUS
ET
AELFGYVA |
|
HIC WILLELM(us) DUX ET
EXERCITUS EJUS VENERUNT AD MONTE(m)
... |
|
|
|
|
 |
Hvem var Ælfgyva? (= Ælfgifu) |
-
|
Den anglonormanniske forfatter Wace (ca. 1100 - o. 1174) har noteret, at Harold, til gengæld for at støtte Vilhelm i at kunne bestige den engelske trone, skulle have "Ele" (Ælfgyva), en af Vilhelms døtre, til hustru, hvis han ønskede det. |
- |
En anden mulighed er at Ælfgyva var Harolds yngre søster og at Harold gav hendes hånd til en normannisk ridder fordi han havde løsladt gidslerne Wulfnoth (Harolds yngre broder) og Hakon (Harolds nevø). |
- |
Måske var den næsten tilslørede Ælfgyva nonne.
Det var byzantinsk skik at kvinder at høj rang gik tilslørede offentligt for at beskytte sig mod stirrende blikke fra omgivelserne, hvilket kan have inspireret designeren. |
|
 |
 |
Lige under Ælfgyva ses en
nøgen mand. Og til venstre for ham i borten
endnu en nøgen mand med en økse.
England har en kopi af Bayeux tapetet udført
i 1885 og ophængt i "Museum of Reading" i
Berkshire. I Victoriatiden i 1800-tallet
blev den nøgne mand under Ælfgyva på kopien
forsynet med korte bukser for ikke at vække
anstød.
|
|
|
|
Harold ledsager Vilhelm og hans hær |
|
|
Og her krydsede de
floden
Couesnon.
Her trak jarl Harold
dem op af
kviksandet |
|
Og de kom til Dol [nu Dol-de-Bretagne]
og Conan
[hertug af
Bretagne] flygtede |
|
|
|
ET HIC TRANSIERUNT FLUMEN
COSNOSIS.
HIC HAROLD DUX TRAHEBAT
EOS DE ARENA |
|
ET VENERUNT AD DOL ET
CONAN FUGA VERTIT |
|
|
|
|
1 |
Tidevandsøen
Mont Saint Michel
ligger
på grænsen
mellem Normandiet og Bretagne. For
at komme ind i Bretagne skal
soldaterne krydse en flod.
|
2 |
Soldaterne holder deres skjolde over
hovederne for at de ikke skal blive våde.
Skjoldene var lavet af træ.
|
3 |
Nogle af soldaterne synker ned i kviksandet
og det ses, at Harold redder to på én gang. |
4 |
Normannerne angriber Dol.
Conan har barrikaderet borgens indgang med
skjolde, han flygter
ved hjælp af et reb.
I 1064 lå Bretagnes hertug Conan i
strid med nogle oprørere. En af dem var
Riwallon af Dol, som fik hjælp fra Vilhelm
og hans mænd, hvorved Vilhelm kunne
demonstrere sin magt over for Conan, der
skulle have været modstander af de engelske
planer, og de tvang Conan på flugt sydover.
Vilhelm fortsatte sin fremrykning og indtog
Dinan (se nedenfor). |
|
|
|
Her kæmper
hertug
Vilhelms
soldater mod
indbyggerne
i Dinan
|
|
|
|
HIC
MILITES WILLELMI DUCIS PUGNANT CONTRA
DINANTES |
|
|
|
1 |
På
jagt efter hertug Conan kommer
normannerne forbi Rennes, hovedbyen
i Bretagne. Fæstningen i Rennes har
et centralt tårn og er omgivet af et
palisadehegn. Foran fæstningen ses
får på græs. |
2 |
Soldater på
hesteryg kaster lanser. |
3 |
To normanniske soldater prøver på at sætte
ild til borgen i Dinan og angriber
borgporten. Hertug Conan af Bretagne
pågribes og overgiver sig og rækker byens nøgler til
Vilhelm på enden af sin lanse og
hertugen tager dem med sin lanse.
Det uafhængigt keltiske hertugdømme
Bretagne var i konstant kappestrid
med naboerne i Normandiet. Krigen i
1064-65 mellem Bretagne og
Normandiet blev optrappet efter at
Vilhelm som hertug af Normandiet
havde støttet Riwallon af Dols
opstand mod hertug Conan af
Bretagne. I 1065, året før Vilhelms
invasion af England, havde han
advaret de omgivne lande inklusive
Bretagne mod at angribe Normandiet
begrundet i at hans invasion ville
foregå under det
firfligede korsbanner
som Pave
Alexander 2. havde tildelt ham, og
at missionen således havde pavens
billigelse.
Imidlertid informerede Conan straks
Vilhelm om, at han ville
benytte en gunstig lejlighed til at
invadere Normandiet. Vilhelms hær
gjorde klar til kamp. To normanner
sad fast i kviksandet ud for
Mont Saint Michel
og blev reddet af Harold.
Vilhelm inviterede Harold,
formentlig for at imponere ham, til
at følge ham i sit felttog mod
Conan.
Slaget i Dinan fandt sted i 1065.
Harold kæmpede på Vilhelms side.
Deres samlede hære drev Conan fra
Dol til Rennes og han overgav sig
ved borgen i Dinan i Bretagne.
|
|
|
 |
|
Conan rækker
Dinans
nøgler til
Vilhelm.
Teksten
"CUNAN CLAVES PORREXIT"
står at læse
nedenfor ... |
|
|
|
|
|
|
Vilhelm og Harold kommer til Bayeux i
Normandiet
Harold aflægger højtidelig ed |
|
Og Conan overrakte
nøglerne. Her gav
Vilhelm
Harold våben |
|
Her kom Vilhelm til Bayeux |
|
hvor Harold aflagde
ed til
hertug Vilhelm |
|
|
ET CUNAN CLAVES PORREXIT.
HIC WILLELM(us)
DEDIT ARMA HAROLDO
|
|
HIC
WILLELM(us) VENIT BAGIAS*
(*normannisk dialekt
for Bayeux) |
|
UBI HAROLD
SACRAMENTUM
FECIT WILLELMO DUCI |
|
|
|
1 |
Som anerkendelse for Harolds deltagelse i
det bretonske felttog giver Vilhelm ham fuld
krigsudrustning. Underforstået er at
Harold er forpligtet til at tjene ham. |
2 |
 |
Sidste billede og første nedenfor:
Harold aflægger højtideligt
ed på
de hellige relikvier og
sværger at
være hertug Vilhelm
tro.
Det kan antages at eden
involverer et løfte om at støtte Vilhelms
krav på kongeværdigheden.
Ikke længe efter Harold vender tilbage til
England begår han mened ved at lade hånt om
sit løfte til Vilhelm og selv gøre krav på
tronen.
Vilhelm er bundet til
tronen med blodets bånd,
hans bedstefars søster
var mor til kong Edvard,
som var Vilhelms fætter.
Han påstod også at
Edvard lovede ham
tronen, da han besøgte
ham i 1052. |
|
|
|
|
 |
|
Harold tilbage i England |
|
Her vendte jarl
Harold tilbage til
England |
|
|
|
HIC
HAROLD DUX REVERSUS EST AD ANGLICAM
TERRAM |
|
|
|
|
1 |
Efter det
lange ophold hos Vilhelm vender Harold
tilbage
til England. |
2 |
Fra formentlig
Harolds ejendom i Bosham spejdes efter hans
skib. Som nævnt
ovenfor er englænderne afbildet med
moustache, hvilket dog ikke er tilfældet for
besætningen på Harolds skib. Det lange
ophold i Normandiet kan have inspireret
englænderne til at tilegne sig fransk
mode. |
|
|
|
|
Her bringes kong
Edvards legeme til
apostlen Sankt
Peters kirke
[Westminster
Abbey] |
|
|
HIC PORTATUR CORPUS
EADWARDI REGIS
AD ECCLESIAM
S(an)C(t)I PETRI AP(osto)LI |
|
|
 |
|
 |
 |
Westminster
Abbey.
Guds hånd rækker ned
gennem
skyerne, Edvard er i
Guds varetægt |
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Harold taler med kong Edvard, der
vises skrøbelig og syg. |
2 |
Westminster Abbey i London, som Edvard grundlagde. Den er opført o. 1045-50. Kronings- og begravelseskirke for engelske monarker.
|
|
|
|
Edvard Bekenderen dør 5. januar 1066
Harold krones til konge af England 6. januar
1066
En klar stjerne viser sig på himlen |
|
Her taler den
sengeliggende kong
Edvard til sine tro
undersåtter.
Og her er
han død |
|
Her gav de
kongekronen
til Harold |
|
Her troner Harold,
englændernes konge.
Ærkebiskop Stigand |
|
Disse mennesker
forundres over
stjernen
[Halleys komet] |
|
|
HIC
EADWARDUS REX IN LECTO ALLOQUIT(ur)
FIDELES.
ET HIC DEFUNCTUS EST |
|
HIC
DEDERUNT HAROLDO CORONA(m) REGIS |
|
HIC
RESIDET HAROLD REX ANGLORUM.
STIGANT
ARCHIEP(iscopu)S |
|
ISTI MIRANT(ur) STELLA(m) |
|
|
|
1 |
Øverst ses
den sengeliggende
kong Edvard. Kvinden
siddende til venstre
ved dødslejet
formodes at være
kongens hustru
Edith, Harolds
søster.
Personen til højre
antages at være
stormanden Robert
fitz Wimarc aka
"Robert the
Staller", der menes
at være
blodbeslægtet med
Edvard.
Nederst ses
den døde konge.
|
|
|
 |
|
2 |
Den nye kong Harold 2. Godvinson på
tronen holdende to af kronregalierne
scepteret og rigsæblet.
Til venstre for kongen ses adelsmænd,
den ene holder sværdet.
Til højre for kongen ses ærkebiskop Stigand,
der blev udnævnt af Kong Edvard i 1052. Han
var en kontroversiel person, der ikke var
anerkendt af paven og senere
blev
ekskommunikeret for at holde to bispesæder
samtidig. Han bibeholdt sin position efter
erobringen selv om Vilhelm valgte
ærkebiskoppen af York til at føre forsædet
ved sin kroning i stedet for Stigand. Han
endte med at blive afsat og fængslet.
Til højre for Stigand tiljubler folket
den nye konge. |
3 |
Halleys
komet kan
ses hver 76. år, sidst i 1986. |
|
|
|
|
|
Her kom et
engelsk skib til
hertug Vilhelms land |
|
|
|
HIC NAVIS ANGLICA
VENIT IN TERRAM
WILLELMI DUCIS |
|
|
|
1 |
Harold underrettes om den klare stjernes
tilsynekomst. I middelalderen var en
stjernes tilsynekomst et dårligt varsel om
at store forandringer var under opsejling,
hvorfor så klare stjerner blev kaldt
"kongernes skræk".
Under Harold ses en spøgelsesagtig flåde, en
hentydning til den kommende normanniske
invasion. |
2 |
Et
engelsk skib
ankommer til Normandiet
med bud
om at
Harold
har
ladet
sig
krone. |
|
|
|
Invasionen planlægges |
|
|
|
Her trækker de
skibene til havet |
|
Disse bærer
våben til
skibene
og her trækker de en
kærre med
vin og våben |
|
|
HIC TRAHUNT
NAVES AD MARE |
|
ISTI PORTANT ARMAS AD
NAVES
ET HIC TRAHUNT CARRUM CUM
VINO ET ARMIS |
|
|
|
|
|
Vilhelm krydser
Den Engelske Kanal |
|
Her krydsede hertug
Vilhelm havet med
en stor flåde
|
|
|
|
HIC WILLELM(us) DUX IN
MAGNO NAVIGIO MARE |
|
|
|
 |
|
 |
Hestene
går om bord
|
 |
Flåden sejler ud |
 |
|
|
|
1 |
Vilhelms flåde på vej til Sussexkysten 112
km væk.
Skibene med dragehoveder minder om de skibe
normannernes vikingeforfædre
førte. |
|
|
|
Vilhelm ankommer til
Pevensey i England |
|
og kom til Pevensey
[Flåden ankom til Pevensey
på Englands sydkyst
den 28. september
1066] |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Mora var flagskibet i Vilhelm Erobrerens
store invasionsflåde. Hun førte 700-1000
skibe over den engelske kanal. Det var
Vilhelms hustru Mathilde, der havde
bestilt flådens mest imponerende (vikinge-)langskib
som afskedsgave til sin mand. I hende
ses 10 mænd, men skibet har formentlig
haft en større besætning. Moras kaptajn
var Stephen Fitz Erard. Langs rælingens
inderside ses 13 skjolde placeret, og
formentlig var der et tilsvarende antal
skjolde på modsatte side.
Af et håndskrift fra
samtiden i
Bodleian
biblioteket i
Oxford fremgår:
"Matilda, senere
dronning, hertugens
hustru,
foranledigede til
ære for førnævnte
hertug, at et skib
kaldet Mora blev
bygget til ham. I
forstavnen på skibet
lod den samme
Matilda placere
en gylden dreng
pegende mod England
med sin højre
pegefinger og
pressende et
elfenbenshorn til
sin mund med sin
venstre hånd. Som
tak herfor skænkede
hertugen bemeldte
Matilda landsdelen
Kent." |
|
Den
anglonormanniske forfatter Wace (ca. 1100 - o. 1174)
placerer også figuren af drengen i forstavnen. På Bayeuxtapetet er statuen af
drengen placeret i bagstavnen, han blæser i et horn
og holder en fane i sin venstre hånd.
Forstavnen er dekoreret med et løvehoved.
Wace taler endvidere om en forgyldt messingvejrhane og
en lanterne på toppen af en mast, som ikke vises på
broderiet.
Da Vilhelm satte kurs mod England lod han Mathilde
varetage sit hertugdømme.
|
|
|
 |
|
Flagskibet "Mora". Rorgængeren
holder det trefarvede sejl med
venstre hånd, og med højre hånd
betjener han rorpinden. På
mastetoppen ses pavens
firkantede hvide banner med et
guldkors indenfor en blå kant. |
|
|
|
2 |
Landgang. Skibet stages ind på kysten
og
masten lægges. Hestene springer over rælingen. |
|
|
|
|
|
Og her hastede
soldaterne til
Hastings for at
stjæle mad |
|
|
|
ET HIC MILITES FESTINAVERUNT
HESTINGA(m) UT CIBUM RAPERENTUR |
|
|
 |
|
 |
Flåden
uden master og udsmykninger |
|
|
 |
|
|
|
|
|
Første måltid på engelsk jord |
Her er Wadard
[Biskop Odos
følgesvend] |
|
|
Her serverede
tjenerne maden |
|
|
Og her velsigner
biskoppen mad og
drikke |
|
|
|
ET HIC MINISTRAVERUNT
MINISTRI |
|
|
ET HIC EPISCOPUS
CIBU(m)
ET POTU(m) BENEDICIT |
|
|
|
|
|
De menige
soldater
anvender deres
skjolde som
tallerkener. På
stegespid serveres
fjerkræ.
En person
drikker vin af
et horn, eller
måske blæser han
i hornet for at
melde at maden
er klar.
Vilhelm og
hans mænd sidder
til bords og
spiser.
Fra venstre ses:
Roger de
Beaumont med
skæg. Vilhelm
Erobreren med
det røde hår. Biskop Odo
ses til højre
for Vilhelm, han
velsigner det |
|
|
 |
|
første
måltid som
hertug Vilhelm
og hans mænd indtager på engelsk jord. Foran Odo ses en
fisk, et
oldkirkeligt
Kristussymbol.
Foran bordet ses
en tjener, der
bærer et fad
mad. |
|
Biskop Odo,
Vilhelm,
Robert |
|
Denne beordrede at
et fæstningsværk
skulle opføres
ved
Hastings |
|
|
Her meldtes Vilhelm
nyt om Harold |
|
|
ODO
EP(iscopu)S
WILLELM(us)
ROTBERT |
|
ISTE IUSSIT UT FODERETUR CASTELLUM
AT HESTENGA |
|
|
HIC NUNTIATUM
EST WILLELM(o)
DE HARALD(o) |
|
|
|
|
|
1 |
Hertug Vilhelm ses i diskussion med sine
halvbrødre Odo og Robert, greve af Mortain. |
2 |
Opførelse af fæstningsværk ved Hastings. På
højen er et palisadehegn og to vagttårne. |
3 |
Et sendebud bringer Vilhelm nyheder om
Harold og hans hær. |
4 |
Et hus sættes i brand af to mænd. En kvinde
og hendes barn flygter fra huset. |
|
|
Om morgenen den 14. oktober 1066 er Vilhelm
i fuld udrustning klar til at stige til hest |
|
...
sættes et hus i brand |
|
Her forlod soldaterne Hastings |
|
|
|
|
HIC MILITES EXIERUNT DE
HESTENGA |
|
|
|
 |
|
 |
Hastings |
|
 |
Hertug Vilhelm i ringbrynje og hjelm og
med sværd og standart. Vilhelms sorte hest
bringes ham. |
|
 |
|
|
|
|
|
Vilhelm rider i krig |
|
...
til slaget mod kong Harold |
|
Her spørger hertug Vilhelm Vitalis
[en af Odos følgesvende]
om han har set Harolds ... |
|
|
...
AD PR(o)ELIUM
CONTRA HAROLDUM REGE(m) |
|
HIC WILLELM(us)
DUX INTERROGAT VITAL(em) SI VIDISSET
HAROLDI ... |
|
|
 |
|
|
 |
Vilhelm på den sorte
hest er vist to
gange.
Først forrest som
fører af sine
tropper, så til
højre,
hvor han taler med
Vitalis. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Denne mand melder
kong Harold om hertug
Vilhelms hær |
|
Her formaner hertug
Vilhelm ... |
|
|
|
ISTE NUNTIAT
HAROLDUM REGE(m) DE EXERCITU
WILLELMI
DUCIS |
|
HIC WILLELM(us) DUX ALLOQUITUR
... |
|
|
|
|
|
Slaget ved Hastings begynder |
|
...
sine soldater om at forberede sig
mandigt og kløgtigt på slaget ... |
|
|
...
SUIS MILITIBUS UT PREPARAREN(t) SE
VIRILITER ET SAPIENTER AD PR(o)ELIUM
... |
|
|
 |
|
 |
Normannerne
angriber |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
...
CONTRA ANGLORUM EXERCITU(m) |
|
|
 |
|
 |
I luften flyver det
med pile. På jorden
ses slåede
soldater.
De engelske soldater
er til fods og
beskytter
sig med
deres skjolde.
I nederste bort ses døde og sårede
soldater |
|
 |
|
|
|
|
|
|
Her falder Leofwine
og Gyrth, brødre til ... |
|
|
HIC
CECIDERUNT LEWINE ET GYRD FRATRES
... |
|
|
|
|
|
|
Her faldt samtidig
englændere og frankere i slaget |
|
|
HIC CECIDERUNT SIMUL
ANGLI ET FRANCI IN PR(o)ELIO |
|
|
 |
|
Kampen raser. Mænd
og heste styrter til jorden.
Den nederste bort er
fyldt med dræbte soldater og
heste |
|
|
|
|
|
|
Her holder biskop Odo sin
kølle og opmuntrer
krigerne |
|
|
|
|
|
HIC ODO
EP(iscopus)S BACULU(m) TENENS
CONFORTAT
PUEROS |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kong Harold bliver dræbt |
|
...
og har dræbt dem der var med Harold |
|
|
|
...
ET CECIDERUNT QUI ERANT CUM HAROLDO |
|
|
|
|
|
Slagets afgørende øjeblik var Harolds død
|
. |
To tidlige beretninger om slaget fortæller
at kongen blev ramt i øjet af en pil. Der har
været megen debat om hvorvidt billedet i
broderiet oprindeligt har vist en scene,
hvor en
person får
en pil i
øjet. Pilen
kan muligvis
været
tilføjet
under en
restaurering.
Hvad man ved der skete den 14. oktober er at
kong Harold og hans to brødre,
Gyrth og
Leofwine,
døde.
|
Refererer teksten til figuren med pil i øjet som ses direkte under "Harold" eller til figuren til højre, der er blevet slået ned af en normannisk rytter?
Eller er det Harold der er vist to gange? |
|
 |
|
|
|
...
konge [Harold] er dræbt |
|
og englænderne vendte om og flygtede |
|
|
|
|
|
 |
Kampen er forbi med Harolds død. Slutningen
af fortællingen mangler, da det sidste
stykke af broderiet er gået tabt. Slutscenen
har formentlig været Vilhelm Erobrerens
kroning i Westminster Abbey juledag 1066, den
glorværdige nye kirke som havde været scenen
for Harolds kroning mindre en 9 måneder
tidligere. |
 |
|
|
|
|
|
|
|
Engelske frimærker udgivet i 1966 i anledning af
900-året for Slaget ved Hastings |
 |
|
|
|
 |
|
|
1 |
Det
gamle museum, tidligere biskoppalads, der husede
Bayeuxtapetet fra 1913-1983. I dag hedder bygningen
Hôtel du Doyen og
er et
kniplingeværksted, Conservatoire de
la dentelle de Bayeux.
De to
hesteskulpturer er udført af Claude
Quiesse (f. 1938). |
2-5 |
Det nuværende museum (fra 1983) for Bayeuxtapetet. |
|
|
|
1 |
Den 18.
november 1987 besøgte
H.M. Dronning Margrethe 2.
og H.K.H. Prins Henrik museet. |
2-3 |
Den 9. september 1987 besøgte D.K.H. Prins Charles og Prinsesse Diana museet. |
4 |
Den 2. august 2007 blev Bayeuxtapetet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. |
|
 |
|
1-2 |
"Dronning Mathilde arbejder på Bayeuxtapetet",
udført 1848 af Alfred Guillard, MAHB
musée d'art et
d'histoire Baron Gérard,
Bayeux.
Dronning Mathildes hånd er placeret på scenen hvor
kong Harold 2. Godvinson dør, det er den 14. oktober
1066, han blev ramt af en pil i øjet og mejet ned
med en sabel. Efter drabet på Harold begyndte
Vilhelm sin erobring af England, byer i det sydlige
England blev plyndret og brændt. Juledag 1066 blev
Vilhelm kronet til konge af England i Westminster
Abbey i London.
I Frankrig er broderiet kendt som "La
Tapisserie de la Reine Mathilde" (Dronning
Mathildes tapet). En fransk legende fortæller at
broderiet var bestilt og syet af dronningen og
hendes hofdamer. |
3 |
Kong Vilhelm 1., Erobreren, regerede fra 1066-87. Han var den første normanniske konge af England. Maleriet er udført omkring 1590-1620, kunstneren er ukendt. |
4-5 |
Vilhelm Erobrerens grav i kirken Saint-Étienne i Caen i Normandiet. Vilhelm døde i 1087 nær Rouen i Frankrig efter et fald fra sin hest. |
|
 |
 |
Katedralen i Bayeux - Vor
Frue Kirke
Cathédrale Notre-Dame de
Bayeux |
 |
.jpg) |
 |
Katedralen, der er opført i
normannisk-romansk og gotisk stil, blev indviet den 14. juli 1077
af biskop Odo
af Bayeux,
jarl af Kent og halvbroder til
Vilhelm Erobreren
Hertug af Normandiet og Konge af England,
der deltog i indvielsen sammen med sin
hustru Matilda. Det var formentlig
Biskop Odo, der kort tid efter Vilhelm
Erobrerens sejr, skulle have bestilt
Bayeuxtapetet til kirken.
Fra den oprindelige kirke er bevaret
krypten, vesttårnene og dele af kirkeskibet. |
|
|
|
|