BAYEUX_TAPETET

ARS longa.dk v/Kirsten Gress

Bayeuxtapetet

Bayeuxtapetet , (1073-83), "Musée de la Tapisserie de Bayeux" i Normandiet. Bayeuxtapetet er en uldbroderet frise (0,5 m høj og 70 m lang) bestående af 58 scener, der i detaljer beskriver begivenhederne der fører frem til normannernes erobring af England, der kulminerer i Slaget ved Hastings den 14. oktober 1066.

Det er ukorrekt at kalde billedfrisen en gobelin/et tapet, da den ikke er vævet, men en frise hvor motivet er tegnet på stof og broderet.

Broderiet kan betragtes som en tegneserie, hvor teksten står (ikke i talebobler), men under den øverste af de to borter, der indrammer hovedscenen, teksten
er på datidens internationale sprog latin.

De centrale figurer

Edvard Bekenderen

(1003-1066), konge af England fra 1042-1066. Søn af kong Æthelred 2. den Rådvilde og Emma af Normandiet.
I 1013 erobrede Svend Tveskæg England og kongefamilien gik i eksil i Normandiet, hvor Edvard tilbragte sin ungdom. Han var fætter til Vilhelm Erobreren. Edvard var gift med Edith af Wessex, datter af den indflydelsesrige jarl Godwin, hvis søn var Harold Godvinson.
Han blev kronet i katedralen i Winchester. Han var kendt for sin fromhed. Edvard blev begravet i Westminster Abbey i London, som han selv havde grundlagt.
Hans tilnavn "Bekenderen" hentyder til, at han i 1161 blev helgenkåret. En bekender er en helgen, der ikke har lidt martyrdøden.

Broderiets fortælling begynder med at vise Edvard der taler med sin svoger Harold.
Nedenfor gennemgås hele broderiet

Harold Godvinson

(1020-1066), Jarl af Wessex, og senere kong Harold 2. Godvinson af England (kronet i Westminster Abbey, regerede i 9 måneder i 1066).

Harold, der var søn af den indflydelsesrige jarl Godwin af Wessex og Gytha Thorkelsdóttir, faster til den danske kong Svend 2. Estridsen, førte den engelske hær i kamp mod den normanniske hertug Vilhelm. Den 14. oktober 1066 udkæmpedes en daglang kamp ved Hastings hvor Harolds styrker led nederlag til Vilhelm. Harold blev ramt af en pil i øjet og derefter mejet ned med en sabel. Han blev formentlig efterladt på slagmarken så lemlæstet, at kun hans gemalinde Edith Swannesha aka Edith Swanneck (svanehals) kunne identificere hans jordiske rester. Det menes at Harolds mor, Gytha Thorkelsdóttir, indtrængende bad Vilhelm om at få Harolds jordiske rester udleveret, og at hun tilbød ham en sum guld svarende til vægten af hans knogler, hvilket Vilhelm nægtede at tage imod. Vilhelm beordrede at Harolds rester skulle begraves i hemmelighed for at gravstedet ikke skulle blive et valfartssted. Der er forskellige ikke dokumenterede beretninger om, hvad der videre skete, bl.a. at Harolds mor omsider fik udleveret resterne eller at munke førte dem til Waltham Abbey, hvor Harolds gravsted kan ses.
Harold blev den sidste angelsaksiske konge af England.

For at gøre bod opførte Vilhelm i 1070 et kloster på slagmarken, hvor højalteret dækkede stedet, hvor Harold faldt. Byen Battle opstod og ruinerne af Battle Abbey eksisterer endnu.


Harolds kroning i Westerminster Abbey

Vilhelm Erobreren

(o. 1028-1087) kaldet Vilhelm Bastarden, hertug af Normandiet fra 1035-1087 og kong Vilhelm 1. af England fra 1066-1087. Han blev kaldt "Bastarden" fordi han var uægte søn af hertug Robert 1. "Djævelen" af Normandiet og garverdatteren Harlette (Arlette) de Falaise. Han var tiptipoldebarn af vikingehøvdingen Rollo. Som uægte barn kunne han ikke ifølge reglerne indgå i arvefølgen, men der blev gjort en undtagelse. Vilhelm var gift med Mathilde af Flandern.
Vilhelm accepterede aldrig at Harold var den retmæssige konge. En fransk krønnikeskriver skrev, at Harold kun var en uægte konge.
Vilhelm døde nær Rouen i Frankrig, og han blev begravet i kirken Saint-Etienne/Abbaye-aux-hommes i Caen i Normandiet.

Under Slaget ved Hastings går der et rygte
om at Vilhelm er dræbt, men her løfter han
på sin hjelm for at vise at han er i live

Kampen om
tronen i 1066

Efter Edvards død 5. januar 1066 var Harold Godvinson den oplagte kandidat til at overtage den engelske trone. Han hævdede at Edvard havde lovet ham tronen umiddelbart før sin død. Harold var en betydningsfuld adelsmand som havde støtte fra rigsforsamlingen (the Witan) og indflydelsesrige jarler. Blandt kandidaterne til tronen var også Vilhelm af Normandiet. Den 6. januar besluttede rigsforsamlingen at Harold skulle være Englands næste konge, et embede der varede 9 måneder.

Pavebanneret

Harold aflægger ed på de hellige relikvier

Hertug Vilhelm af Normandiet anså sig selv som retmæssig arving til den engelske trone og hævdede at hans fætter, den barnløse Edvard Bekenderen i 1051 havde lovet ham tronen.
Harold havde i 1064 aflagt ed over hellige relikvier på, at Vilhelm skulle efterfølge Edvard på tronen.
Da Harold blev udpeget til Edvards efterfølger beskyldte Vilhelm ham for at være tronraner og for at have begået mened, beskyldninger som han præsenterede for pave Alexander 2. og hvormed han sikrede sig pavelig støtte til sin invasion af England og sin ret til tronen. Invasionen foregik under det firfligede korsbanner som paven havde tildelt Vilhelm og dermed givet sin billigelse til missionen.
Vilhelm blev kronet juledag 1066 i Westminster Abbey i London.

Broderiet menes, kort tid efter Vilhelm Erobrerens sejr, at være bestilt til katedralen i Bayeux af Biskop Odo af Bayeux, jarl af Kent og halvbroder til Vilhelm Erobreren.

På broderiet har biskop Odo en fremtrædende position formentlig fordi han var den, der bestilte broderiet. Odo ses med en kølle. Som biskop måtte han ikke udgyde blod, hvorfor han ikke bærer sværd og lanse. Med køllen kunne han brække arme og kranier uden blodsudgydelser.

Hvor og af hvem blev broderiet udført?
Håndarbejdets stil indikerer at broderiet er blevet syet i England, formentlig i Canterbury i Kent der på Vilhelm Erobrerens tid var kendt som broderikunstens centrum. Det er en billedfremstilling med faste konturer, den er dekorativ og fortællende.

Det har været en gængs opfattelse at broderiet skulle være udført af nonner rundt omkring i England begrundet i, at den måde personerne er broderet på tager sig forskelligt ud. Denne opfattelse afvises af eksperter, der siger, at det ikke er broderiet der adskiller sig, men måden personerne er tegnet på, samt at broderiteknikken på både for- og bagside viser en ensartethed og en stingafslutning, der må være udført af professionelle broderere.
At brodererne var velansete i samfundet fremgår af Domesday Book (Englands jordebog/ejendomsfortegnelse fra Vilhelm Erobrerens tid) hvor den kongelige embedsmand (sheriff of Buckinghamshire) Ansculf de Picquigny gav en ejendom til en broderer på betingelse af, at hun lærte hans datter sine færdigheder.

I borterne indgår skildringer af Æsops fabler så som "Ræven og kragen", "Ulven og lammet", "Ulven og tranen", "Ulven og barnet". De moralske fabler i borterne kan være tilføjet af de engelske broderere, som ønskede at udtrykke deres afsky for den normanniske invasion af England.

I Frankrig er broderiet kendt som "La Tapisserie de la Reine Mathilde" (Dronning Mathildes tapet). En fransk legende fortæller at broderiet var bestilt og syet af dronningen og hendes hofdamer. Mathilde var Vilhelm Erobrerens hustru.

Biskop Odo med sin kølle

Englændere og normanner

Englænderne har skulderlangt hår og moustache.
Normannerne har håret skåret kraftigt af og er glatbarberede.

I det angelsaksiske England var det kun præster, der var glatbarberede, hvilket forklarer den legendariske historie, hvor Harolds tropper så normannernes lejr uden for Hasting og rapporterede: "De har sendt en hær af præster".

Langskibe og middelalderslag
Broderiet er en af de væsentligste billedkilder til vikingetiden og især til langskibene.

Beskrivelsen af Slaget ved Hastings er den bedste billedregistrering der findes af et middelalderslag.
Englænderne besatte højdedrag, de stod skulder ved skulder, mange var udstyret med store økser og de var beskyttet af deres lange ovale skjolde. De er til fods. Engelske aristokrater red formentlig og anvendte heste for at komme frem til slagmarken, men de var ikke trænet i krigsførelse til hest.

Den 28. september 1066 ankom Vilhelm til Sydengland med en flåde på o. 7000 mand.

Mora var flagskibet i
Vilhelm Erobrerens
store invasionsflåde

Slaget begyndte kl. 9 den 14. oktober 1066. Normannernes første angreb blev slået tilbage. Rygtes spredtes at hertug Vilhelm var blevet dræbt. Som det kan ses på broderiet løftede han på sin hjelm og afslørede sit ansigt og råbte: "Jeg lever og vil snart sejre ved Guds hjælp".

Slagets afgørende øjeblik var Harolds død. To tidlige beretninger om slaget fortæller at kongen blev ramt i øjet af en pil. Se "Kong Harold bliver dræbt".

Englænderne blev drevet på flugt af de sejrende normanner. Vilhelm startede sin erobring af England - flere byer i Sydengland blev plyndret og brændt ned.
Juledag blev Vilhelm kronet i Westminster Abbey, den glorværdige nye kirke som havde været scenen for Harolds kroning mindre end 9 måneder tidligere.

Det sidste stykke af broderiet er gået tabt, men slutscenen har formentlig vist kroningen af Vilhelm Erobreren.

Under den franske revolution blev tapetet af de revolutionære anvendt som presenning.

England har en kopi af Bayeux tapetet udført i 1885 og ophængt i "Museum of Reading" i Berkshire.

Bayeuxtapetet scene for scene

Kong Edvard

Her Harold, englændernes jarl, og hans hær rider til Bosham ...

EDWARD(us) REX

UBI HAROLD DUX ANGLORUM ET SUI MILITES EQUITANT AD BOSHAM ...

I 1064 i slottet i Westminster sidder Edvard Bekenderen og taler med sin svoger Harold Godvinson Jarl af Wessex. Edvards pegefinger rører Harolds, det formodes, at Edvard beordrer ham at drage på diplomatisk rejse til Normandiet for at underrette hertug Vilhelm om, at han har udnævnt Harold til sin efterfølger.

Harold, der holder en høg, drager mod sydkysten, i første omgang til Harolds familiegods i Bosham i Sussex, med sit følge og jagthunde. Høgen, som ses flere steder på tapetet, kan her symbolisere jagt, da den ses i forbindelse med jagthunde.
Det er været diskuteret, om der er tale om en høg eller en falk. En vandrefalk ville være en passende fugl for en jarl, hvorimod høgen i tiden blev opfattet som en "tarvelig fugl". Generelt symboliserer høge i tapetet ikke jagt - Harold tog ikke til Normandiet for at gå på jagt. Høgen er en grisk fugl med stort mod i en lille krop, den kan symbolisere guddommelig styrke, hvilket kan gælde rovfugle i almindelighed.

Harolds sørejse til Normandiet begynder

... kirke

Her stod Harold til søs og kom for fulde sejl til grev Widos land
[Wido = grev Guy I af Ponthieu]

... ECCLESIA(m)

HIC HAROLD MARE NAVIGAVIT ET VELIS VENTO PLENIS VENIT IN TERRA (m)
WIDONIS COMITIS

1	Harold og hans ledsagere i kirken i Bosham, hvor de beder for en sikker rejse.
2	Aftenen før rejsen fortsættes spises et måltid på Harolds familiegods i Bosham.
3	Harold går om bord på sit skib og sætter sejl. Han bærer en høg. Skibene stages fri af den engelske kyst, og sørejsen over den engelske kanal begynder og fortsætter for fulde sejl, se nedenfor.

Harold går i land i Ponthieu og tages til fange af grev Guy

Her tog Wido Harold til fange og ...
[Wido = grev Guy I af Ponthieu]

HAROLD. HIC APPREHENDIT WIDO HAROLDU(m) ET ...

1	Harolds skib ses med detaljeret rigning.
2	Harolds flåde er kommet ud i en storm som førte skibet ud af kurs. Fra masten ser en udkigsmand land. Det er grevskabet Ponthieu nord for Normandiet som tilhører den fjendtlige grev Guy.
3	Guy I, greve af Ponthieu tager Harold til fange. Harold ses også på skibet klar til at gå i land.

... førte ham til Beaurain og beholdt ham der [som gidsel]

Her Harold og Wido ...

... DUXIT EUM AD BELREM ET IBI EUM TENUIT

UBI HAROLD ET WIDO ...

... rådslår

Her kom hertug Vilhelms sendebude til Wido

Turold

... PARABOLANT

UBI NUNTII WILLEMNI DUCIS VENERUNT AD WIDONE(m)

TUROLD NUNTII ...

Turold navnet på
udsendingen eller dværgen?

Kentaur
i øverste bort

I hele broderiet er kun 15 personer nævnt ved navn, hovedparten kan identificeres, de er kendt fra andre kilder og for deres rolle i Slaget ved Hastings. Den markante fremhævning af navnet Turold indikerer, at personen der bar navnet har spillet en væsentlig rolle. Turold var et almindeligt normannisk navn introduceret af vikingerne, der invaderede Normandiet i 800-tallet. Navnet er en variant af det nordiske navn Thorvald (Thors magt).
Turold kan være: Den normanniske udsending placeret til venstre for navnet Turold, men formentlig er ridderen ikke Turold, da "navneskiltet" er placeret bag ham. Normalt forekommer personnavne i broderiet over personerne. Biskop Odo, muligvis den mest magtfulde mand i England efter kongen, er afbildet flere gange. En af Odos mest betroede mænd var Turold, der bringer Vilhelms budskab til grev Guy. Turold blev slotsfoged i Rochester og endte som embedsmand i Bayeux.
Dværgen placeret under "navneskiltet" er formentlig Turold. Dværgen, en voksen skægget mand, holder to heste som tilhører hertug Vilhelms udsendinge, der netop er ankommet til grev Guys residens for at få Harold udleveret til Vilhelm. En interessant teori er at dværgen Turold skulle være mesteren bag broderiet, hvilket anses for usandsynligt, da al forskning tyder på at broderiets designer var englænder eller i det mindste knyttet til Skt. Augustins kloster i Canterbury i Kent.

Vilhelms
[sendebud]

Her kom sendebudet til hertug Vilhelm

Her førte Wido Harold til Vilhelm ...

WILLELMI

HIC VENIT NUNTIUS AD WILGELMUM DUCEM

HIC WIDO ADDUXIT HAROLDUM AD WILGELMUM ...

... normannernes hertug

Her kom hertug Vilhelm til sit slot sammen med Harold

... NORMANNORUM DUCEM

HIC DUX WILGELM(us) CUM HAROLDO VENIT AD PALATIU(m)
SUU(m)

Her en gejstlig
og Ælfgyva

Her kom hertug Vilhelm og hans hær til Mont Saint Michel ...

UBI UNUS
CLERICUS
ET AELFGYVA

HIC WILLELM(us) DUX ET EXERCITUS EJUS VENERUNT AD MONTE(m) ...

			Ælfgyva eneste navngivne kvinde i broderiet

Hvem var Ælfgyva? (= Ælfgifu)
-	Den anglonormanniske forfatter Wace (ca. 1100 - o. 1174) har noteret, at Harold, til gengæld for at støtte Vilhelm i at kunne bestige den engelske trone, skulle have "Ele" (Ælfgyva), en af Vilhelms døtre, til hustru, hvis han ønskede det.
-	En anden mulighed er at Ælfgyva var Harolds yngre søster og at Harold gav hendes hånd til en normannisk ridder fordi han havde løsladt gidslerne Wulfnoth (Harolds yngre broder) og Hakon (Harolds nevø).
-	Måske var den næsten tilslørede Ælfgyva nonne. Det var byzantinsk skik at kvinder at høj rang gik tilslørede offentligt for at beskytte sig mod stirrende blikke fra omgivelserne, hvilket kan have inspireret designeren.

Lige under Ælfgyva ses en nøgen mand. Og til venstre for ham i borten endnu en nøgen mand med en økse.
England har en kopi af Bayeux tapetet udført i 1885 og ophængt i "Museum of Reading" i Berkshire. I Victoriatiden i 1800-tallet blev den nøgne mand under Ælfgyva på kopien forsynet med korte bukser for ikke at vække anstød.

Harold ledsager Vilhelm og hans hær

... Mont Saint Michel

Og her krydsede de floden Couesnon.
Her trak jarl Harold dem op af kviksandet

Og de kom til Dol [nu Dol-de-Bretagne] og Conan [hertug af
Bretagne] flygtede

... MICHAELIS

ET HIC TRANSIERUNT FLUMEN COSNOSIS.
HIC HAROLD DUX TRAHEBAT EOS DE ARENA

ET VENERUNT AD DOL ET CONAN FUGA VERTIT

Borgen i Dol. Conan
kravler ned ad et reb

1	Tidevandsøen Mont Saint Michel ligger på grænsen mellem Normandiet og Bretagne. For at komme ind i Bretagne skal soldaterne krydse en flod.
2	Soldaterne holder deres skjolde over hovederne for at de ikke skal blive våde. Skjoldene var lavet af træ.
3	Nogle af soldaterne synker ned i kviksandet og det ses, at Harold redder to på én gang.
4	Normannerne angriber Dol. Conan har barrikaderet borgens indgang med skjolde, han flygter ved hjælp af et reb. I 1064 lå Bretagnes hertug Conan i strid med nogle oprørere. En af dem var Riwallon af Dol, som fik hjælp fra Vilhelm og hans mænd, hvorved Vilhelm kunne demonstrere sin magt over for Conan, der skulle have været modstander af de engelske planer, og de tvang Conan på flugt sydover. Vilhelm fortsatte sin fremrykning og indtog Dinan (se nedenfor).

Rennes

Her kæmper hertug Vilhelms soldater mod indbyggerne i Dinan

REDNES

HIC MILITES WILLELMI DUCIS PUGNANT CONTRA DINANTES

På jagt efter hertug Conan kommer normannerne forbi Rennes, hovedbyen i Bretagne. Fæstningen i Rennes har et centralt tårn og er omgivet af et palisadehegn. Foran fæstningen ses får på græs.

Soldater på hesteryg kaster lanser.

To normanniske soldater prøver på at sætte ild til borgen i Dinan og angriber borgporten. Hertug Conan af Bretagne pågribes og overgiver sig og rækker byens nøgler til Vilhelm på enden af sin lanse og hertugen tager dem med sin lanse.

Det uafhængigt keltiske hertugdømme Bretagne var i konstant kappestrid med naboerne i Normandiet. Krigen i 1064-65 mellem Bretagne og Normandiet blev optrappet efter at Vilhelm som hertug af Normandiet havde støttet Riwallon af Dols opstand mod hertug Conan af Bretagne. I 1065, året før Vilhelms invasion af England, havde han advaret de omgivne lande inklusive Bretagne mod at angribe Normandiet begrundet i at hans invasion ville foregå under det firfligede korsbanner som Pave Alexander 2. havde tildelt ham, og at missionen således havde pavens billigelse. Imidlertid informerede Conan straks Vilhelm om, at han ville benytte en gunstig lejlighed til at invadere Normandiet. Vilhelms hær gjorde klar til kamp. To normanner sad fast i kviksandet ud for Mont Saint Michel og blev reddet af Harold. Vilhelm inviterede Harold, formentlig for at imponere ham, til at følge ham i sit felttog mod Conan.
Slaget i Dinan fandt sted i 1065. Harold kæmpede på Vilhelms side. Deres samlede hære drev Conan fra Dol til Rennes og han overgav sig ved borgen i Dinan i Bretagne.

Conan rækker Dinans nøgler til Vilhelm. Teksten "CUNAN CLAVES PORREXIT" står at læse nedenfor ...

Vilhelm og Harold kommer til Bayeux i Normandiet
Harold aflægger højtidelig ed

Og Conan overrakte nøglerne. Her gav Vilhelm Harold våben

Her kom Vilhelm til Bayeux

hvor Harold aflagde ed til
hertug Vilhelm

ET CUNAN CLAVES PORREXIT. HIC WILLELM(us) DEDIT ARMA HAROLDO

HIC WILLELM(us) VENIT BAGIAS*
(*normannisk dialekt for Bayeux)

UBI HAROLD SACRAMENTUM
FECIT WILLELMO DUCI

Som anerkendelse for Harolds deltagelse i det bretonske felttog giver Vilhelm ham fuld krigsudrustning. Underforstået er at Harold er forpligtet til at tjene ham.

Sidste billede og første nedenfor:
Harold aflægger højtideligt ed på de hellige relikvier og sværger at være hertug Vilhelm tro.
Det kan antages at eden involverer et løfte om at støtte Vilhelms krav på kongeværdigheden.
Ikke længe efter Harold vender tilbage til England begår han mened ved at lade hånt om sit løfte til Vilhelm og selv gøre krav på tronen.

Vilhelm er bundet til tronen med blodets bånd, hans bedstefars søster var mor til kong Edvard, som var Vilhelms fætter. Han påstod også at Edvard lovede ham tronen, da han besøgte ham i 1052.

Harold tilbage i England

Her vendte jarl Harold tilbage til England

og kom til ...

HIC HAROLD DUX REVERSUS EST AD ANGLICAM TERRAM

ET VENIT AD ...

1	Efter det lange ophold hos Vilhelm vender Harold tilbage til England.
2	Fra formentlig Harolds ejendom i Bosham spejdes efter hans skib. Som nævnt ovenfor er englænderne afbildet med moustache, hvilket dog ikke er tilfældet for besætningen på Harolds skib. Det lange ophold i Normandiet kan have inspireret englænderne til at tilegne sig fransk mode.

... kong Edvard

Her bringes kong Edvards legeme til apostlen Sankt Peters kirke
[Westminster Abbey]

... EDWARDU(m) REGEM

HIC PORTATUR CORPUS EADWARDI REGIS AD ECCLESIAM
S(an)C(t)I PETRI AP(osto)LI

Westminster Abbey.
Guds hånd rækker ned gennem
skyerne, Edvard er i Guds varetægt

1	Harold taler med kong Edvard, der vises skrøbelig og syg.
2	Westminster Abbey i London, som Edvard grundlagde. Den er opført o. 1045-50. Kronings- og begravelseskirke for engelske monarker.

Edvard Bekenderen dør 5. januar 1066
Harold krones til konge af England 6. januar 1066
En klar stjerne viser sig på himlen

Her taler den sengeliggende kong Edvard til sine tro undersåtter.
Og her er han død

Her gav de kongekronen
til Harold

Her troner Harold, englændernes konge.
Ærkebiskop Stigand

Disse mennesker forundres over stjernen
[Halleys komet]

HIC EADWARDUS REX IN LECTO ALLOQUIT(ur) FIDELES.
ET HIC DEFUNCTUS EST

HIC DEDERUNT HAROLDO CORONA(m) REGIS

HIC RESIDET HAROLD REX ANGLORUM.
STIGANT ARCHIEP(iscopu)S

ISTI MIRANT(ur) STELLA(m)

Øverst ses den sengeliggende kong Edvard. Kvinden siddende til venstre ved dødslejet formodes at være kongens hustru Edith, Harolds søster.

Personen til højre antages at være stormanden Robert fitz Wimarc aka "Robert the Staller", der menes at være blodbeslægtet med Edvard.

Nederst ses den døde konge.

Den nye kong Harold 2. Godvinson på tronen holdende to af kronregalierne scepteret og rigsæblet.
Til venstre for kongen ses adelsmænd, den ene holder sværdet.
Til højre for kongen ses ærkebiskop Stigand, der blev udnævnt af Kong Edvard i 1052. Han var en kontroversiel person, der ikke var anerkendt af paven og senere blev ekskommunikeret for at holde to bispesæder samtidig. Han bibeholdt sin position efter erobringen selv om Vilhelm valgte ærkebiskoppen af York til at føre forsædet ved sin kroning i stedet for Stigand. Han endte med at blive afsat og fængslet.
Til højre for Stigand tiljubler folket den nye konge.

Halleys komet kan ses hver 76. år, sidst i 1986.

Harold

Her kom et engelsk skib til hertug Vilhelms land

HAROLD

HIC NAVIS ANGLICA VENIT IN TERRAM WILLELMI DUCIS

1	Harold underrettes om den klare stjernes tilsynekomst. I middelalderen var en stjernes tilsynekomst et dårligt varsel om at store forandringer var under opsejling, hvorfor så klare stjerner blev kaldt "kongernes skræk". Under Harold ses en spøgelsesagtig flåde, en hentydning til den kommende normanniske invasion.
2	Et engelsk skib ankommer til Normandiet med bud om at Harold har ladet sig krone.

Invasionen planlægges

Her befalede hertug Vilhelm at bygge skibe

HIC WILLELM(us) DUX IUSSIT NAVES (a)EDIFICARE

Byggeriet af invasionsflåden

1	Vilhelm bliver rasende over at høre om Harolds kroning. Tronen var hans og Harold en tronraner. Til venstre for Vilhelm ses hans halvbror Biskop Odo af Bayeux. Vilhelm beslutter at angribe England og organiserer en flåde af krigsskibe.

Her trækker de skibene til havet

Disse bærer våben til skibene
og her trækker de en kærre med vin og våben

HIC TRAHUNT NAVES AD MARE

ISTI PORTANT ARMAS AD NAVES
ET HIC TRAHUNT CARRUM CUM VINO ET ARMIS

Vilhelm krydser Den Engelske Kanal

Her krydsede hertug Vilhelm havet med en stor flåde

se nedenfor ...

HIC WILLELM(us) DUX IN MAGNO NAVIGIO MARE

TRANSIVIT ...

		Hestene går om bord		Flåden sejler ud

1	Vilhelms flåde på vej til Sussexkysten 112 km væk. Skibene med dragehoveder minder om de skibe normannernes vikingeforfædre førte.

Vilhelm ankommer til Pevensey i England

og kom til Pevensey
[Flåden ankom til Pevensey på Englands sydkyst den 28. september 1066]

Her går hestene ...

ET VENIT AD PEVENSEAE

HIC EXEUNT CABALLI ...

"Mora"

Mora var flagskibet i Vilhelm Erobrerens store invasionsflåde. Hun førte 700-1000 skibe over den engelske kanal. Det var Vilhelms hustru Mathilde, der havde bestilt flådens mest imponerende (vikinge-)langskib som afskedsgave til sin mand. I hende ses 10 mænd, men skibet har formentlig haft en større besætning. Moras kaptajn var Stephen Fitz Erard. Langs rælingens inderside ses 13 skjolde placeret, og formentlig var der et tilsvarende antal skjolde på modsatte side.

Af et håndskrift fra samtiden i Bodleian biblioteket i Oxford fremgår: "Matilda, senere dronning, hertugens hustru, foranledigede til ære for førnævnte hertug, at et skib kaldet Mora blev bygget til ham. I forstavnen på skibet lod den samme Matilda placere en gylden dreng pegende mod England med sin højre pegefinger og pressende et elfenbenshorn til sin mund med sin venstre hånd. Som tak herfor skænkede hertugen bemeldte Matilda landsdelen Kent."

Den anglonormanniske forfatter Wace (ca. 1100 - o. 1174) placerer også figuren af drengen i forstavnen. På Bayeuxtapetet er statuen af drengen placeret i bagstavnen, han blæser i et horn og holder en fane i sin venstre hånd. Forstavnen er dekoreret med et løvehoved.
Wace taler endvidere om en forgyldt messingvejrhane og en lanterne på toppen af en mast, som ikke vises på broderiet.
Da Vilhelm satte kurs mod England lod han Mathilde varetage sit hertugdømme.

Flagskibet "Mora". Rorgængeren holder det trefarvede sejl med venstre hånd, og med højre hånd betjener han rorpinden. På mastetoppen ses pavens firkantede hvide banner med et guldkors indenfor en blå kant.

Landgang. Skibet stages ind på kysten og masten lægges. Hestene springer over rælingen.

... fra borde

Og her hastede soldaterne til Hastings for at stjæle mad

... DE NAVIBUS

ET HIC MILITES FESTINAVERUNT HESTINGA(m) UT CIBUM RAPERENTUR

Flåden uden master og udsmykninger

Første måltid på engelsk jord

Her er Wadard
[Biskop Odos følgesvend]

Her koges kød

Her serverede tjenerne maden

Her lavede de
frokost

Og her velsigner biskoppen mad og drikke

HIC EST WADARD

HIC COQUITOR CARO

ET HIC MINISTRAVERUNT
MINISTRI

HIC FECERUNT
PRANDIUM

ET HIC EPISCOPUS CIBU(m)
ET POTU(m) BENEDICIT

En gryde
over ild

Brød tages op
af en ovn

Mad på stegespid

Festmåltidet
indtages

De menige soldater anvender deres skjolde som tallerkener. På stegespid serveres fjerkræ.
En person drikker vin af et horn, eller måske blæser han i hornet for at melde at maden er klar.

Vilhelm og hans mænd sidder til bords og spiser.

Fra venstre ses: Roger de Beaumont med skæg. Vilhelm Erobreren med det røde hår. Biskop Odo ses til højre for Vilhelm, han velsigner det

første måltid som hertug Vilhelm og hans mænd indtager på engelsk jord. Foran Odo ses en fisk, et oldkirkeligt Kristussymbol. Foran bordet ses en tjener, der bærer et fad mad.

Biskop Odo,
Vilhelm, Robert

Denne beordrede at et fæstningsværk skulle opføres
ved Hastings

Borg

Her meldtes Vilhelm
nyt om Harold

Her ...

ODO EP(iscopu)S
WILLELM(us)
ROTBERT

ISTE IUSSIT UT FODERETUR CASTELLUM

AT HESTENGA

CEASTRA

HIC NUNTIATUM EST WILLELM(o)
DE HARALD(o)

HIC ...

1	Hertug Vilhelm ses i diskussion med sine halvbrødre Odo og Robert, greve af Mortain.
2	Opførelse af fæstningsværk ved Hastings. På højen er et palisadehegn og to vagttårne.
3	Et sendebud bringer Vilhelm nyheder om Harold og hans hær.
4	Et hus sættes i brand af to mænd. En kvinde og hendes barn flygter fra huset.

Om morgenen den 14. oktober 1066 er Vilhelm i fuld udrustning klar til at stige til hest

... sættes et hus i brand

Her forlod soldaterne Hastings

og kom ...

.. DOMUS INCENDITUR

HIC MILITES EXIERUNT DE HESTENGA

ET VENERUNT ...

Hastings

Hertug Vilhelm i ringbrynje og hjelm og med sværd og standart. Vilhelms sorte hest bringes ham.

Vilhelm rider i krig

... til slaget mod kong Harold

Her spørger hertug Vilhelm Vitalis [en af Odos følgesvende] om han har set Harolds ...

... AD PR(o)ELIUM CONTRA HAROLDUM REGE(m)

HIC WILLELM(us) DUX INTERROGAT VITAL(em) SI VIDISSET HAROLDI ...

Vilhelm på den sorte hest er vist to gange.
Først forrest som fører af sine tropper, så til højre,
hvor han taler med Vitalis.

... hær

Denne mand melder kong Harold om hertug
Vilhelms hær

Her formaner hertug Vilhelm ...

... EXERCITU(m)

ISTE NUNTIAT HAROLDUM REGE(m) DE EXERCITU
WILLELMI DUCIS

HIC WILLELM(us) DUX ALLOQUITUR ...

Udkigsmand

Vilhelm med stridskølle
i hånden

Slaget ved Hastings begynder

... sine soldater om at forberede sig mandigt og kløgtigt på slaget ...

... SUIS MILITIBUS UT PREPARAREN(t) SE VIRILITER ET SAPIENTER AD PR(o)ELIUM ...

Normannerne angriber

... mod den engelske hær

... CONTRA ANGLORUM EXERCITU(m)

I luften flyver det med pile. På jorden ses slåede
soldater. De engelske soldater er til fods og beskytter
sig med deres skjolde.
I nederste bort ses døde og sårede soldater

Her falder Leofwine og Gyrth, brødre til ...

HIC CECIDERUNT LEWINE ET GYRD FRATRES ...

Leofwine og Gyrth

... kong Harold

Her faldt samtidig englændere og frankere i slaget

... HAROLDI REGIS

HIC CECIDERUNT SIMUL ANGLI ET FRANCI IN PR(o)ELIO

Kampen raser. Mænd og heste styrter til jorden.
Den nederste bort er fyldt med dræbte soldater og heste

Her holder biskop Odo sin kølle og opmuntrer krigerne

Her er hertug Vilhelm

Eustace

Her kæmper frankerne ...

HIC ODO EP(iscopus)S BACULU(m) TENENS CONFORTAT PUEROS

HIC EST WILLEL(mus)
DUX

E[usta]TIUS

HIC FRANCI PUGNANT ...

Biskop Odo med sin kølle

Vilhelm løfter
på sin hjelm

Grev Eustace 2. af Boulogne
med pavelig standart

Kong Harold bliver dræbt

... og har dræbt dem der var med Harold

Her Harold ...

... ET CECIDERUNT QUI ERANT CUM HAROLDO

HIC HAROLD ...

Slagets afgørende øjeblik var Harolds død
To tidlige beretninger om slaget fortæller at kongen blev ramt i øjet af en pil. Der har været megen debat om hvorvidt billedet i broderiet oprindeligt har vist en scene, hvor en person får en pil i øjet. Pilen kan muligvis været tilføjet under en restaurering. Hvad man ved der skete den 14. oktober er at kong Harold og hans to brødre, Gyrth og Leofwine, døde.

Refererer teksten til figuren med pil i øjet som ses direkte under "Harold" eller til figuren til højre, der er blevet slået ned af en normannisk rytter?
Eller er det Harold der er vist to gange?

... konge [Harold] er dræbt

og englænderne vendte om og flygtede

... REX INTERFECTUS EST

ET FUGA VERTERUNT ANGLI

Kampen er forbi med Harolds død. Slutningen af fortællingen mangler, da det sidste stykke af broderiet er gået tabt. Slutscenen har formentlig været Vilhelm Erobrerens kroning i Westminster Abbey juledag 1066, den glorværdige nye kirke som havde været scenen for Harolds kroning mindre en 9 måneder tidligere.

Rudyard Kipling

The Anvil

(Norman Conquest, 1066)

ENGLAND'S on the anvil - hear the hammers ring -

Clanging from the Severn to the Tyne!
Never was a blacksmith like our Norman King -

England's being hammered, hammered, hammered into line!

England's on the anvil! Heavy are the blows!

(But the work will be a marvel when it's done.)
Little bits of Kingdoms cannot stand against their foes.

England's being hammered hammered, hammered into one!

There shall be one people - it shall serve one Lord -

(Neither Priest nor Baron shall escape!)
It shall have one speech and law, soul and strength and sword.

England's being hammered, hammered, hammered into shape!

Digt om den normanniske erobring af
Junglebogens forfatter Rudyard Kipling

Ambolten

(Normannernes erobring, 1066)

ENGLAND på ambolten - hør nu hamre klinge -

Klinge fra Severn til Tyne!
Aldrig var en grovsmed som vor normannerkonge -

England er blevet hamret, hamret, hamret på geled!

ENGLAND på ambolten! Tunge er slagene!

(Men arbejdet vil blive et underværk når det er udført.)
Små bidder af kongeriger kan ikke stå imod deres fjender.

England bliver hamret, hamret, hamret til ét!

Der skal være et folk - det skal tjene en Herre -

(Hverken præst eller Baron skal slippe fri!)
Det skal have et sprog, én lov, sjæl og styrke og sværd.

England bliver hamret, hamret, hamret nu i form!

Engelske frimærker udgivet i 1966 i anledning af 900-året for Slaget ved Hastings

Bayeux Museum, Musée de la Tapisserie de Bayeux

1	Det gamle museum, tidligere biskoppalads, der husede Bayeuxtapetet fra 1913-1983. I dag hedder bygningen Hôtel du Doyen og er et kniplingeværksted, Conservatoire de la dentelle de Bayeux. De to hesteskulpturer er udført af Claude Quiesse (f. 1938).
2-5	Det nuværende museum (fra 1983) for Bayeuxtapetet.

1	Den 18. november 1987 besøgte H.M. Dronning Margrethe 2. og H.K.H. Prins Henrik museet.
2-3	Den 9. september 1987 besøgte D.K.H. Prins Charles og Prinsesse Diana museet.
4	Den 2. august 2007 blev Bayeuxtapetet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

1-2	"Dronning Mathilde arbejder på Bayeuxtapetet", udført 1848 af Alfred Guillard, MAHB musée d'art et d'histoire Baron Gérard, Bayeux. Dronning Mathildes hånd er placeret på scenen hvor kong Harold 2. Godvinson dør, det er den 14. oktober 1066, han blev ramt af en pil i øjet og mejet ned med en sabel. Efter drabet på Harold begyndte Vilhelm sin erobring af England, byer i det sydlige England blev plyndret og brændt. Juledag 1066 blev Vilhelm kronet til konge af England i Westminster Abbey i London. I Frankrig er broderiet kendt som "La Tapisserie de la Reine Mathilde" (Dronning Mathildes tapet). En fransk legende fortæller at broderiet var bestilt og syet af dronningen og hendes hofdamer.
3	Kong Vilhelm 1., Erobreren, regerede fra 1066-87. Han var den første normanniske konge af England. Maleriet er udført omkring 1590-1620, kunstneren er ukendt.
4-5	Vilhelm Erobrerens grav i kirken Saint-Étienne i Caen i Normandiet. Vilhelm døde i 1087 nær Rouen i Frankrig efter et fald fra sin hest.

Katedralen i Bayeux - Vor Frue Kirke
Cathédrale Notre-Dame de Bayeux

Katedralen, der er opført i normannisk-romansk og gotisk stil, blev indviet den 14. juli 1077 af biskop Odo af Bayeux, jarl af Kent og halvbroder til Vilhelm Erobreren Hertug af Normandiet og Konge af England, der deltog i indvielsen sammen med sin hustru Matilda. Det var formentlig Biskop Odo, der kort tid efter Vilhelm Erobrerens sejr, skulle have bestilt Bayeuxtapetet til kirken. Fra den oprindelige kirke er bevaret krypten, vesttårnene og dele af kirkeskibet.