Drop Down Menu
Definitioner
Drop Down Menu
J
Japanpapir
Jehovas Vidner
Jernbeton
Jesse rod
Jesus Kristus
Jeune Peinture Belge
Johannes Døberen
Jomfru Maria
Jubelår
Julekrybben
Jødedom
Japanpapir
af bast af papirmorbærtræet, anvendes til raderinger.
Jernbeton
byggemateriale af cement armeret med rundjern, den funktionalistiske arkitekturs foretrukne materiale.
Jesse rod
Jesu stamtræ. Jesse = Isaj. Motivet Jesse rod er hentet fra Esajas' Bog, 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod" og 11,10: "På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed." Temaet i træloftet i Skt. Michaels Kirke i Hildesheim er Jesse rod.
Jesus Kristus
Jesus er en historisk person.
Ifølge kristendommen jødernes Messias og Guds søn.
Han blev undfanget ved Helligånden og født i Betlehem af Jomfru Maria, der var gift med tømreren Josef med hvem hun fik andre børn.
Matthæusevangeliet 12,48-50: "Men han svarede ham, der sagde det til ham: "Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?" Og han pegede på sine disciple og sagde: "Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor."
Jesus voksede op i landsbyen Nazaret i Galilæa, et område i det nordlige Israel, og talte formentlig aramæisk. Han kaldes Jesus af Nazaret. Det er sandsynligt, at han var tømrer.
Som voksen, i en alder af o. 30 år, døbes Jesus af Johannes Døberen.

Lukasevangeliet 3,23: "Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke."

Jesus udførte mirakler så som at gå på vandet og helbrede syge.
Han fulgtes af 12 udvalgte disciple
.

Jesus forudsiger sin død og opstandelse: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag." Lukasevangeliet 9,22.

Jesus blev ca. 33 år gammel. Han døde på korset, opstod fra de døde og steg til himmels. Se "Påske".
Hvordan Jesus så ud står der ikke noget om i evangelierne.
I billedkunsten ses han som: Jesusbarnet, hvor han er nøgen, i svøb eller med lændeklæde og med glorie. Den voksne Jesus er som regel afbildet med langt hår og skæg (ses også skægløs) iført kjortel og sandaler og er barfodet. I korsfæstelsesscener ses Jesus med tornekrone og kun iført lændeklæde.
Vandringen på søen (Matthæus 14,22-33).
"Non temere sono con voi tutti giorni fino alle consumazioni dei tempi" (Matthæus 28,20: "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.")
Freske på Skt. Faustinus og Skt. Jovita af Brescias kirke i Siviano, Monte Isola.
Det dobbelte kærlighedsbud
er kristendommens centrale bud:
Matthæusevangeliet 22,37-40: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind." Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: "Du skal elske din næste som dig selv." På de to bud hviler hele loven og profeterne."
Kærlighedsbudet. Johannesevangeliet 15,9-17.
"Kristus Forløseren", 1521, af Michelangelo, Santa Maria sopra Minerva, Rom.
Ifølge traditionen blev Jesus født natten mellem den 24. og 25. december i år 1. År 0 eksisterer ikke.
Imidlertid er der blandt forskere ikke enighed om hverken Jesu fødselsdato eller fødselsår.
Fastsættelsen af Jesu fødselsdag kan måske skyldes at kirken ønskede at udkonkurrere vikingernes vintersolhvervsfest i slutningen af december, hvor man fejrede at dagene nu blev lysere og man drak jól, skålede for guderne og et godt nyt år (ordet "jul" stammer formentlig fra "jól" = drejning). Romerne havde en tilsvarende midvinterfest i slutningen af december.
Acheiropoietos (gr. et ikke af menneskehånd skabt billede), et mirakuløst billede skabt ved guddommelig indgriben.
Mirakuløse billeder af Kristus:
Jesu ligklæde. I kirken Santa Croce in Gerusalemme i Rom findes en kopi af Jesu ligklæde (det antagede originale findes i katedralen i Torino) som var det klæde Jesus blev svøbt i, da han blev gravlagt. På klædet anes Jesu ansigtstræk. Ligklædet (4 m langt 1 m bredt) viser for- og bagsiden af en mand, der har lidt en torturdød, der ses sårmærker, der minder om Kristi død på korset.
Veronikas svededug. Veronika, ikke nævnt i Bibelen, er ifølge legenden en kvinde som stod i menneskemængden langs Via Dolorasa på Langfredag for at se Jesu korsvandring. Hun tørrede blod, sved og støv bort fra Jesu ansigt, som satte aftryk på dugen.
I den romersk-katolske kirke er svededugen et skattet relikvie, der er opbevaret i Peterskirken i Rom og vises frem ved særlige lejligheder. Se "Påske".
Veronika, Dominikanerkirken, Colmar.

"Den Hellige Veronikas svededug", før 1654,
af Philippe de Champaigne, Kunsthaus Zürich.
Den latinske tekst på billedet under tornekronen:
"Dedi genas meas vellentibus. Faciem meam conspuentibus." (Jeg gav mine kinder til dem, der
hiver [skæg], mit ansigt til dem, der bespytter).

"Den Hellige Veronica", ca. 1430,
af Flémalle-mesteren,

Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt.

Mandylion (helligt klæde)/Kristusbilledet fra Edessa. Legenden fortæller at Kong Abgar 5. Ukama af Edessa i den romerske provins i Syrien havde en brevveksling med Jesus. Kongen havde hørt om Jesu mirakuløse helbredelser og inviterede ham til Edessa dels for at blive kureret af Jesus for sin sygdom, formentlig spedalskhed, og for at beskytte Jesus mod jødernes fjendtlighed. Jesus glædede sig over at kongen troede på ham uden at have set ham, men kunne ikke tage imod hans invitation, fordi han måtte fuldføre sine opgaver på jord og stige op til sin himmelske fader, som havde sendt ham og ville herefter sende en af sine disciple til Kong Abgar. Af disciplen fik kongen overbragt et klæde fra Jesus med et aftryk af hans ansigtstræk fremkommet ved, at Jesus havde presset klædet mod sit ansigt. Ved synet af portrættet blev kongen helbredt for sin lidelse.
Mandylion fra Edessa er i Redemptoris Mater-kapellet
(pavens private kapel) i Vatikanet.
Kong Abgar af Edessa modtager Mandylion
fra apostlen Judas Thaddæus.
Immanuel = Gud med os
Matthæusevangeliet 1,23: "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" – det betyder: Gud med os."
GT, Esajas' bog 7, 14-15: "Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel er ikke et personnavn.
Jesus = Gud er frelse
Matthæusevangeliet 1,21: "Hun skal føde en søn, og du [Josef] skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."
Navnet Jesus (gr. Iesous hebraisk Jeshúa) betyder "Gud er frelse", og er det navn som blev givet til Marias og Josefs dreng.
"Jesus, Josefs søn, fra Nazaret." står der i Johannesevangeliet 1,45, og det er kun her, at Jesus kaldes Josefs søn.
Jesus Kristus = Jesus den Salvede
Johannesevangeliet 4,25: "Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" – det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt."
Kristus/Messias
betyder "den salvede", en ventet frelserskikkelse, en guddommeligt udvalgt frelser, Jesus af Nazaret. Jesus Kristus = Jesus den Salvede.
Kristus er både en titel og et egennavn.
Jesu hellige hjerte
Jesu hjerte er symbol på hans kærlighed til og lidelse for menneskene. I alterbilledet i Skt. Lucias og Skt. Apollonias kapel i Domkirken i Lugano ses på Jesu kjortel hans blottede brændende og blødende hjerte omgivet af det guddommelige lys og med lidelsens symboler, som tornekronen, korset og ar fra lansestikket der gennemborede Kristi side og hans hjerte. Hjertet "brænder" som symbol på Jesu brændende kærlighed/Guds fuldkomne kærlighed til os. Jesu Hjertefest blev indstiftet af Den Katolske Kirke i 1765. Se kristne højtider.
"Jesu hellige hjerte", Skt. Lucias og 
Skt. Apollonias kapel, San Lorenzo, Lugano.
Jesu Hjerte statue, Sankt Albani Kirke, Odense.
Jesu korsbanner, rødt kors på hvid bund, svt. Skt. Georgs korsbanner, der har været Englands nationale flag siden middelalderen. Jesus afbildes ofte med korsbanner ved nedfarten til dødsriget og ved opstandelsen.
Schongauers dominikaneralter, ca. 1480, Musée Unterlinden, Colmar. >
Kristus med korsbanner, Katedralen i Verona >
Charlotte Rørth, "Jeg mødte Jesus - Bekendelser fra en modvilligt troende", udkommet 2015. En medrivende bog, hvor den danske journalist fortæller om hvordan, der blev vendt op og ned på hendes liv, da hun sad på en bænk i et sakristi bag et kapel i en spansk by og Jesus viste sig for hende.
Scener fra Jesu liv
1 "Bebudelsen", 1438/45, af Fra Angelico, San Marco Museet, Firenze.

Lukasevangeliet 1,26-38: "Da Elisabeth [Johannes Døberens mor] var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende."

2 Jomfru Marias bryllup, 1504, af Rafael, Pinacoteca di Brera, Milano.

Matthæusevangeliet 1,18-21: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

3 "Jesu fødsel", 1523, af Lorenzo Lotto, National Gallery of Art, Washington D.C.
4 "Hyrdernes tilbedelse", e. 1481, Castello Sforzesco, Milano.
Matthæusevangeliet 2,1-2: "Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
Matthæusevangeliet 2,9: "Da de havde hørt på kongen [Herodes], tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var."
Matthæusevangeliet 2,11: "Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra."
1 "Jesu omskærelse", ca. 1500, af Giovanni Bellini, National Gallery, London.

Lukasevangeliet 2,21: "Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv." Se brit milah.

2 "Omskærelsen", ca. 1480, tilskrevet Louis/Ludwig Schongauer, (bror til Martin Schongauer),
Musée Unterlinden, Colmar.
3 "Jesus fremstilles i templet", 1927, af Hans Lietzmann. Lukasevangeliet 2,22.
4 "Den hellige familie", ca. 1585, af El Greco, The Met, New York.
1 "Flugten til Ægypten", 1303-06, af Giotto, Arena kapellet, Padova.
Matthæusevangeliet 2,13: "Da de [De vise mænd] var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel."
Efter Herodes' død viser en engel sig igen for Josef og siger, at de skal drage tilbage til Israel.
2 Den tolvårige Jesus i templet.
Lukasevangeliet 2,41-52: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. ... "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?".
3 "Jesu dåb", 1450, af Piero della Francesca, National Gallery, London.
Matthæusevangeliet 3,16-17: "Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!".
1 "Jesu fristelse", 1854, af Ary Scheffer, Walker Art Gallery, Liverpool.
Lukasevangeliet 4,1-2: "Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen."
2 "De Første Disciple kaldes".
Matthæusevangeliet 4,18-19: "Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere."
De første disciple kaldes. Johannesevangeliet 1,35-51.
3
Bjergprædikenen, 1877, af Carl Bloch, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
I Bjergprædikenen forklarer Jesus hvad Guds vilje er.

Jesus holdt talen på et bjerg, Moses talte ved Sinaibjerget, på bjerget havde Gud givet ham "De ti bud". Bjergprædikenen indvarsler en ny pagt.

Bjergprædikenen, Matthæusevangeliet 5-7. Saligprisningerne. Jordens salt og verdens lys. Om loven. Om vrede. Om ægteskabsbrud. Om skilsmisse. Om at sværge. Om gengældelse. Om fjendekærlighed. Om almisse. Om bøn. Fadervor. Om faste. Skatten i himlen. Legemets lys. Om bekymringer. Om at dømme andre. Perler for svin. Om bønhørelse. Den gyldne regel. Den snævre port. Om falske profeter. Lignelsen om huset på klippen og huset på sand. Jesu myndighed.
4 "Lignelsen om markens liljer", 1580-90, af Marten van Valckenborch d.æ., Kunsthistorisches Museum Wien.
Matthæusevangeliet 6,28-29: "Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem."
1 "Brylluppet i Kana", 1915-17, af Niels Larsen Stevns, Statens Museum for Kunst. Se "Brylluppet i Kana", 1562, af Veronese.
Ved brylluppet udfører Jesus sit første under eller mirakel, han forvandler vand til vin. Brylluppet i Kana. Johannesevangeliet 2,1-12.
2 "Kristus helbreder en spedalsk", 1913, af Niels Larsen Stevns, Skovgaard Museet, Viborg. Helbredelsen af en spedalsk. Matthæusevangeliet 8,1-4.
3 "Stormen på søen". Lukasevangeliet 8,22-25.
4 "Helbredelsen af den lamme i Kapernaum", af Joakim Skovgaard, Viborg Domkirke. Matthæusevangeliet 9,1-8.
1 "Jesus  i synagogen i Nazaret", 1658, af Gerbrand van den Eeckhout, National Gallery of Ireland, Dublin.
Matthæusevangeliet 13,54-58: "Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: "Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?" Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus." Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro."
2 "Peters fiskefangst", af Gerhard Ludvig Lahde (1765-1833), Statens Museum for Kunst. Lukasevangeliet 5,1-11.
3 "Valget af de tolv", ca. 1481-83, af Domenico Ghirlandaio, Det Sixtinske Kapel, Vatikanstaten. Lukasevangeliet 6,12-16.
4 Kvinderne i Jesu følge. Lukasevangeliet 8,1-3: "I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler."
1 "Bespisningen af de fem tusind", 1649, af Rombout van Troyen. Matthæusevangeliet 14,13-21.
2 "Jesus helbreder den blinde", 1908, af Carl Schmauk. Helbredelsen af den blindfødte. Johannesevangeliet 9,1-7.
3 "Jesus vandrer på søen", 1931, af Gebhard Fugel. Vandringen på søen. Matthæusevangeliet 14,22-33.
4
"Jesus betror Himmerigets nøgler til Skt. Peter", 1481-82, af Pietro Perugino. Freske i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Peters bekendelse. Matthæusevangeliet 16,16-20: "Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn." Og Jesus sagde til ham: "Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus."

De to nøgler på gulvet ved indgangen til Peterskirken.

>

1
"Transfiguration", 1872, af Carl Bloch, Frederiksborg Slot.
Forklarelsen på bjerget. Matthæusevangeliet 17,1-8: "Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!" Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
Jesu skikkelse forvandledes/forklaredes.
Bjerget er formentlig Tabor-bjerget i Galilæa.
Moses er nok den vigtigste gammeltestamentlige profet - han befriede israelitterne fra 400 års slaveri og ledte dem ud af Ægypten og modtog Guds lov på Sinai Bjerg og formidlede Guds vilje til det udvalgte folk.

Elias er en gammeltestamentlig profet.

2 "Den barmhjertige samaritaner", 1647, af Balthasar van Cortbemde, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten Antwerpen.

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Lukasevangeliet 10,25-37.

3 Opvækkelsen af Lazarus, Johannesevangeliget 11,38-44.

"Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den." Jesus sagde: "Tag stenen væk!" ... "Lazarus, kom herud!" Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå."

4 "Jesus helbreder den månesyge", af Gustave Doré (1832-1883). Helbredelsen af den månesyge dreng. Matthæusevangeliet 17,14-21.
1 "Jesus velsigner de små børn", 1910.

Jesus og de små børn. Matthæusevangeliet 19,14: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres."

2 "Den rige unge mand", 1889, af Heinrich Hofmann, Riverside Church, New York City, USA.

Matthæusevangeliet 19,21: "Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!."
Matthæusevangeliet 19,23-24: "Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige."

3 "Indtoget i Jerusalem". Matthæusevangeliet 21,1-12.
4 "Jesus vasker apostlenes fødder". Fodvaskningen. Johannesevangeliet 13,1-17.
1 "De tredive sølvpenge", 1909, af János Pentelei Molnár, Det Ungarske Nationalgalleri, Budapest.
Judas' forræderi
. Matthæusevangeliet 26,14-16: "Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?" De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham."
2 "Den store nadver", 1901, af Joakim Skovgaard, Viborg Domkirke. Judas forlader måltidet.
Nadveren. Matthæusevangeliet 26,17-29.
"Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig." ... "Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig." ... "Judas, som forrådte ham, spurgte: "Det er vel ikke mig, Rabbi?" Han svarede ham: "Du sagde det selv."
3 "Jesu kamp i Getsemane", ca. 1595, af El Greco, Toledo Museum of Art, USA. Jesus i Getsemane. Matthæusevangeliet 26,36-46.
4
"Judaskysset", Giottos fresker i Padova.

Tilfangetagelsen. Matthæusevangeliet 26,47-56. Det er ham, som jeg kysser; grib ham! 

Judas hænger sig. Matthæusevangeliet 27,3-5: Judas' død. Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod." Men de svarede: "Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag." Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.
1 "Jesus for Kaifas", 1908, af Carl Schmauk.

Jesus for Rådet. Matthæusevangeliet 26,57-68. De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet.

2 "Peters fornægtelse", 1308-1311, Domkirken i Siena. Matthæusevangeliet 26,69-75.

Efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for - det ældste vidnesbyrd er fra Paulus' Første Brev til Korintherne 15,5: "han blev set af Kefas og derefter af de tolv". Den opstandne Herre bad nu Peter, fordi han havde fornægtet ham, at bekræfte sin kærlighed tre gange, og derefter gentog Jesus Peters pligt: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19).
Jesus tilgav Peter og gjorde ham til leder for kirken og apostlene.
Forudsigelsen af Peters fornægtelse. Johannesevangeliet 13,36-38.

3 "Jesus for Pilatus," 1879, af Theodor Eckardt. Matthæusevangeliet 27,11-26.
4 "Piskningen," 1515-20, af Bernardo Zenale, Castello Sforzesco, Milano.
1 "Jesus bespottes", 1911, af Gebhard Fugel.
Tornekroningen
. Matthæusevangeliet 27,27-31: "Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: "Hil dig, jødekonge!" Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham."
2 "Ecce Homo", ca. 1503-04, af Fra Bartolomeo, Museo di san Marco. Se Kristne højtider.
3 "Korsbæringen", Jesu vej til Golgata, Via Dolorosa, Smertens Vej.
4 "Korsfæstelsen", 1410-15, Musée Unterlinden, Colmar.

Korsfæstelsen. Matthæusevangeliet 27,32-44. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted - gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: "Det er Jesus, jødernes konge". Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: "Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!" Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn." Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Kvinderne ved korset, se De tre Mariaer.
Relief i kirken Sacro Monte della Madonna del Sasso, Locarno, Schweiz
Isenheimeralteret, 1512-16, af Matthias Grünewald, Musée Unterlinden, Colmar.
I midterfeltet: Kristus på korset er til venstre flankeret af den sørgende Jomfru Maria, der støttes af apostlen Johannes. Knælende i bøn ses Maria Magdalene. Til højre står Johannes Døberen.
Venstre sidefløj: Den Hellige Sebastian. Højre sidefløj: Den Hellige Antonius. Predella: Begrædelsen/gravlæggelsen - Apostlen Johannes, Jomfru Maria og Maria Magdalene.

1 Kristus på korset, af Michelangelo, hans første værk, skabt da han var 17 år. Kirken Santo Spirito, Firenze.
Jesu død. Matthæusevangeliet 27,45-56.
Matthæusevangeliet 27,45-50: "Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias." Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: "Lad os se, om Elias kommer og frelser ham." Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.
De troede han kaldte på profeten Elias, en forløber for Messias
.
2 "Nedtagelsen fra korset", 1432–34, af Fra Angelico, Museo di san Marco, Firenze.
3 Peterskirke-Pietà, 1497-1500, af Michelangelo. Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme.
4 Pietà, Albani Kirke, Odense.
1 Gravlæggelsen. Matthæusevangeliet 27,57-61.
Matthæusevangeliet 12,4.: "For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter."
2 "Kristi opstandelse", 1371, af Lorenzo Veneziano, Castello Sforzesco, Milano. Jesu opstandelse. Matthæusevangeliet 28,1-7.
3
"Noli me tangere", o. 1512, af Tizian, National Gallery, London.

Den opstandne Jesus og Maria Magdalene. Johannesevangeliet 20,17.: "Hold mig ikke tilbage [Noli me tangere], for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud."

Billeder med samme motiv kan have titlen "Urtegårdsmanden", fordi Maria Magdalene troede Jesus var havemanden.

Johannesevangeliet, 20,11-18: "Den opstandne Jesus og Maria Magdalene. Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende. 
4 "Kristus på vej til Emmaus", 1640'erne, af Jan Wildens, Statens Eremitagemuseum Sankt Petersborg.
Vandringen til Emmaus
. Lukasevangeliet 24,13-35.
Mødet med den opstandne Jesus. Matthæusevangeliet 28,8-10.
1 "Den vantro Thomas", 1601-02, af Caravaggio, Sans Souci, Potsdam.

Johannesevangeliet 20,24-29. "Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke." ... "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror."

2 "Kristi himmelfart", 1495-98, Pietro Perugino, Musée des Beaux-Arts de Lyon.
Jesu himmelfart. Lukasevangeliet 24,50-53. "Idet han velsignede dem [disciplene], skiltes han fra dem og blev båret op til himlen." Jesus stiger op til himlen efter 40 dage med disciplene.
3 Dommedag, 1925-27, af Joakim Skovgaard, stiftmosaik i apsis, Lund Domkirke.
4 Gero-korset, Kristus i solgissel, o. 965-70, Domkirken i Köln. Korset er navngivet efter ærkebiskop Gero af Köln (ca. 900-976), der donerede korset til kirken.
5 Nådestol, Domkirken i Köln. Gud med krone på hovedet sidder med den korsfæstede Kristus, over Kristi hoved svæver Helligåndsduen -  Den Hellige Treenighed. Se Nådestolen i Aarhus Domkirke.
Jeune Peinture Belge
1945-48
unge belgiske malere. En kunstnergruppe grundlagt 3. juli 1945. Den hollandsk/belgiske kunstner Jan Cox var en af gruppens grundlæggere. Gruppen havde ikke nogen fælles stil, men repræsenterede alt fra postekspressionisme til den abstrakte kunsts mange udtryksformer.
Belgian group of avant-garde artists, the group got great influence on Belgian art. Jan Cox was one of the founders of "La Jeune Peinture Belge".
Johannes Døberen

En anden Johannes var én af Jesu apostle

er søn af Zakarias og Elisabeth. Han virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus, som var hans fætter, og banede vejen for ham. Matthæus 3, 11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild". 
Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede:

"Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25).
I kunsten ses Johannes Døberen med lammet og iført kamelhårskappe. Lammet er symbolet på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der blev slagtet for menneskets synder.

Johannes Døbers Kirke, Sydtyrol.
"Johannes Døberens prædiken", o. 1822,
af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum.
Sankt Hans Dag er 24. juni, og er Johannes Døberens fødselsdag - den 24. juni er der et halvt år til juleaften, hvor Jesu fødselsdag fejres. Johannes Døberen (hvis fødselsdag var helligdag til 1770) fejres fordi, han er en vigtig person, han døber Jesus og forkynder hans komme som Messias/frelseren. Johannes Døberen er overgangen til det, som kommer. Således er også den gamle hedenske tradition Sankt Hans Aften, den 23. juni, en overgang, dvs. vågeblusset/Sankt Hans Bålet tændes fordi aftenen er en overgang til noget nyt, til mørkere tider, og ilden skulle holde ondskaben væk, for netop denne aften var det overnaturlige på spil, bl.a. var hekse særligt aktive og frygtede ild, de blev oprindeligt ikke brændt på bålet men skræmt væk og fløj formentlig til Bloksbjerg til det årlige møde med Djævelen. Det er først i begyndelsen af 1900-tallet at en heksefigur blev anbragt på toppen af bålet.
1 "Johannes Døberen", o. 1520-25, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg.
2 "Johannes Døberen", 1337-42, Statens Museum for Kunst.
3 Johannes Døberens hoved, Nationalmuseet.
4 Johannes Døberens hoved, beg. 1500-tallet, Castello Sforzesco, Milano.
1 Herodes Antipas' fest hvor Salome danser med Johannes Døberens afhuggede hoved. Romansk freske fra o. 1200, Sankt Johannes-klosteret, Müstair.
2  Sankt Johannes-klosteret, benediktinerkloster i Müstair, Graubünden, Schweiz. Klostret er på UNESCOs verdensarvsliste. Klostrets skytshelgen er Johannes Døberen.
Jomfru Maria  Se også katolicisme
Jesu mor.
Jomfru Maria = den 2. Eva eller den nye Eva. Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel ikke, da Maria skal virkeliggøre den plan Gud havde med Eva. Maria er den nye Eva, da hun i Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukas, 1,38 siger: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.", da begyndte hele frelsesprocessen.
Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukasevangeliet 1,26-38: "Da Elisabeth [Johannes Døberens mor] var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende."
"Mariæ Bebudelse", e. 1443,
af Fra Filippo Lippi, Alte Pinakothek, München.
Jomfru Maria, fra Michelangelos Pietà i Peterskirken, Vatikanmuseerne.
Navnet Jesus (gr. Iesous hebraisk Jeshúa) betyder "Gud er frelse".
GT, Esajas' bog 7, 14-15: "Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring 12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske tog Gud alverdens synder på sig.
Jomfru Maria besøger sin ældre slægtning Elisabeth, der også venter barn (Johannes Døberen). Lukasevangeliet 1,43-44: "Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor* kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd."
*Elisabeth ved og ankerkender som den første, at Jomfru Maria skal føde Guds søn.
Maria lovpriser Gud. Marias lovsang, Lukasevangeliet 1,46-55: "Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed - som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid."
Marias lovsang kalders også magnificat
.
"Jomfru Maria med Jesusbarnet", 1495-1500, af Bernardino de Conti, Castello Sforzesco, Milano.
Mater Dolorosa (smertens moder). Syv sværd gennemtrænger Jomfru Marias sorgfulde hjerte. De syv svær refererer til de syv smertefulde begivenheder i Jomfru Marias liv.
1 Den hellige Simeons profeti: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag." (Lukas 2,34-35).
2

Flugten til Ægypten fra Herodes' Barnemord i Betlehem

Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." (Matthæus 2,13-15).

3

Jesus forsvinder og eftersøges i tre dage og findes i templet.
Den tolvårige Jesus i templet.
Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" (Lukas 2,41-50).

4 Jomfru Maria møder Jesus, da han er på vej til Golgata.
5 Korsfæstelsen af sin søn.
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede*, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. (Johannes 19,25-27).
*Johannes var den discipel, som Jesus elskede.
6 Korsnedtagelsen, Pietà (Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme).
7

Gravlæggelsen.

Mater Dolorosa (smertens moder) i kirken Santissima Annunziata (den allerhelligste bebudelse), Firenze.
Scener fra Jomfru Marias liv
1 Jomfru Marias bryllup, 1504, af Rafael, Pinacoteca di Brera, Milano.

Matthæusevangeliet 1,18-21: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

2 "Bebudelsen", Orlier altertavlen, 1472, Musée Unterlinden, Colmar.
3 "Kongernes tilbedelse", ca. 1440-1482, Hugo van der Goes (værksted), Statens Museum for Kunst.
4 Jomfru Maria med Jesusbarnet, Museum "Ora et labora", Marienberg kloster, Sydtyrol. Jesus har et æble i hånden.
1 Anna Selvtredje, Chiesa di Sant'Ambrogio, Firenze.
2 "Jesus møder Jomfru Maria på vejen til Golgata", ca. 1665-75, Philadelphia Museum of Art.
3 "Dormitio Virginis" (Jomfruens indsoven, før himmelfarten), 1535-40, af Marco Cardisco, Museo e Real Bosco di Capodimonte, Napoli.
4 "Jomfru Marias optagelse i himlen", 1516-18, af Tizian, højalter i Skt. Maria Gloriosa dei Frari, Venedig.
1 Jomfru Marias Himmelfart, 14. århundrede, af en toscansk mester, Castello Sforzesco, Milano.
2 "Kroningen af Jomfru Maria mellem engle og helgener", 1336, af Jacopo di Cambio, Galleria dell'Accademia, Firenze.
3 Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet og helgenerne Januarius og Restituta, apsismosaik 1322, af Lello da Orvieto, Domkirken i Napoli.

Se Rosenkransmadonna, Jomfru Maria som Himmeldronning, Engestofte Kirke.
Se Rosenkransmadonna, Aarhus Domkirke.

4 "Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af otte engle", 1340, af Pietro Lorenzetti, Galleria degli Uffizi, Firenze.

Maestà er betegnelsen for et motiv, der viser Himmeldronningen Maria med Jesusbarnet ofte omgivet af engle og helgener.

1 "Jomfru Maria og Jesusbarnet i stråleglans", Musée Unterlinden, Colmar.
2 "Madonna af rosenhækken", 1473, af Martin Schongauer, Dominikanerkirken, Colmar.
"Madonna" kommer af ital. "ma donna" (min frue). "Madonna" anvendes især i billedtitler hvor Jomfru Maria bærer Jesusbarnet. Se også Rafaels "Den Sixtinske Madonna".
3 "Madonna af engene", 1505, af Rafael, Kunsthistorisches Museum, Wien.
4 "Barmhjertighedsmadonna", 1400-tallet, Museo Nazionale del Bargello, Firenze. Under Jomfru Marias kappe ses de mennesker, som hun beskytter og drager omsorg for.
jubelår
se nådeår.
Julekrybben
er en katolsk skik, der der går tilbage til Franciskanerordenens stifter Frans af Assisi (1181-1226). Han havde besøgt Det hellige land, hvor han havde set, hvor Jesus blev født, og det inspirerede ham til juleaften i 1223 at skabe en krybbescene i en hule i bjergbyen Greccio i Italien for at fejre Jesu fødsel. Frans af Assisis ønske var at hjælpe mennesker til bedre at erindre de fattige omgivelser, hvor Jesus var født, og at gøre den vidunderlige begivenhed, inkarnationen, hvor Jesus/Gud blev menneske, mere virkelig.
Sacré-Coeur, Crans-Montana, Schweiz.
Jødedom
se separat side.
Drop Down Menu
K
Kain og Abel
Kampanile
Kanonisering
Kapitelsal
Katedral
Katolicisme
Kekrops & Erichthonius
Kinetisk kunst
Kirkefædre
Kitschkunst
Klingen
Klunkestil
Kobberslangen
Korsalter
Korsord, de 7
Korstyper
Kristusbæreren
Kristenforfølgelser
Kristusmonogram
Kristus Pantokrator
Kronregalier
Krucifiks
Kunstnersammenslutninger
Kætter
Kain og Abel
Kain og Abel er sønner af Adam og Eva.
1. Mosebog, 4, Kain og Abel
"Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: "Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp." Dernæst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker.
Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den."
Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: "Hvor er din bror Abel?" Kain svarede: "Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?" Herren sagde: "Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!" Kain sagde til Herren: "Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel." Men Herren sagde til ham: "Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange." Og han satte et mærke [Kainsmærke] på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel. Så forlod Kain Herren og slog sig ned i landet Nod øst for Eden.
Kainsmærke = det mærke som Gud gav Kain til beskyttelse mod blodhævn, efter at han havde slået Abel ihjel.
For eftertiden er Kain blevet symbol på ondskab, på synd og et "Kainsmærke" må man bære på hele sit liv, hvis man har begået noget vanærende eller utilgiveligt, man er således "mærket" af fortids gerninger.
Kain og Abel, Møgeltønder Kirke.
Scenen med Kain og Abel fra Møgeltønder Kirke:
Forrest ses Kain overfalde Abel og slå ham ihjel. I baggrunden ses Kain og Abel i færd med at bringe offergaver. Kain, der er agerdyrker ofrer korn, Abel, der er fårehyrde ofrer kød. Røgen fra Abels offerbål stiger lige op som tegn på at Gud tager mod offeret. Røgen fra Kain bål stiger ikke opad og er et tegn på at Gud ikke tager imod hans offer, og i vrede og misundelse herover dræber Kain sin bror. Det første mord i menneskets historie har fundet sted.
Kampanile
eller campanile, italiensk betegnelse for et klokketårn, der står frit, kampanilen å Markuspladsen i Venedig.
Latin "campana," bell, a free-standing bell tower, e.g. St Mark's Square, Venice.
Kanonisering
se helgenkåring.
Kapitelsal
her mødtes klosterbrødrene hver dag for at "læse et kapitel".
Katedral
cathedra (lat. lærestol), en domkirke, hovedkirke, en biskopal kirke, biskoppen har sæde her. Victor Hugos "Klokkeren fra Notre Dame", 1831, beskriver livet i middelalderens kirke (Notre Dame i Paris).
Kekrops & Erichthonius
Kekrops (gr. mytologi) var Attikas første konge, halv mand halv slange, han var født ud af jorden. Han havde tre døtre Aglauros, Pandrosos og Herse. Kekrops blev betragtet som grundlæggeren af den græske kultur og byen Athen.
Erichthonius, mytisk konge af Athen, født ud af jorden og havde en slangehale. Han var søn af Moder Jord, Gaia, og hun gav ham til Athena, som skjulte ham i en kurv og gav kurven til Kekrops' døtre med advarsel om, at de ikke måtte åbne den, hvilket de gjorde og så et barn omslynget af en slange. Athena tog Erichthonius med til sit tempel, hvor han voksede op, slangen blev hellig for hende.
"Kekrops døtre finder Erichthonius"
ca. 1616, maleri af Rubens.
Cecrops (Greek mythology) was the first king of Attica, half man half snake, he was believed to have been born out of the earth. He had three daughters Aglauros, Pandrosos and Herse. Cecrops was considered to be the founder of Greek civilization and the city of Athens. 
Erichthonius, mythical king of Athens, born out of the earth and had a snake's tail. He was the son of The Earth Mother Gaia, and was given to Athena, who hid him in a basket, and she took the basket to the daughters of Cecrops, warning them not to open it, which they still did, and they saw a child intertwined with a snake. Athena then took Erichthonius to her temple, the snake became holy to her. "Daughters of Cecrops Finding the Infant Erichthonius", 1616, painting by
Rubens.
Gaia tilbyder Erichthonius til Athena mens Kekrops ser på.
Kinetisk kunst
eng. Kinetic Art
har rødder i den russiske avantgarde, og betegner kunst, der opererer med bevægelse, virkelig eller tilsyneladende f.eks. Alexander Calders mobiler (ophængte svævende former).
has its roots in the Russian avant-garde and stands for art working with motion, real or apparent, e.g. Alexander Calder's mobiles.
Kirkefædre
de fire store kirkefædre: Augustin, Gregor den Store, Hieronymus og Ambrosius. Kirkefædrene var oldkirkelige teologer og forfattere, som har haft betydning for udformning af den kristne lære.
"De fire kirkefædre", 1516, af Pier Francesco Sacchi, Louvre, Paris.
Ud for kirkefædrene er evangelistsymbolerne:
Skt. Augustin
(Johannesørnen), Skt. Gregor (Lukasoksen),

Skt.
Hieronymus (Matthæusenglen), Skt. Ambrosius (Markusløven).
Kitschkunst
en billig, vulgær og sentimental populærkunst, en slags Trommesalskunst.
Jeff Koons er blevet betegnet som "Kongen af Kitsch".
Klingen
dansk kunsttidsskrift udgivet 1917-20, var af betydning for udbredelse og kendskab til moderne kunstretninger (ekspressionisme og kubisme).
Klunkestil
ca. 1880-1900, en historicistisk stil, der er navngivet efter de klunker (kugleformede garnkvaster) også kaldet pomponer, som ses på bl.a. gardiner, dørforhæng (portierer) og møbler.
Dronning Louises salon,
Amalienborgmuseet.
Kobberslangen
Under ørkenvandringen, der tog 40 år, havde Israels folk igen trodset Gud og hans tjener Moses hvorfor Gud sendte slanger som bed folket, og mange israelitter døde. Israelitterne bad Moses gå i forbøn hos Gud.
Fjerde Mosebog 21,4-9, Kobberslangen. Israelitterne har talt mod Gud og Moses "Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde." Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet."
Kobberslangen, kalkmaleri på triufmvæggen i Lodbjerg kirke.
"Den helbredende kobberslange", 1911, af den østrigsk historiemaler Joseph von Führich.
Korsalter
altertavle indviet til Kristi Kors/det Hellige Kors/det sande kors. I middelalderen var alteret typisk placeret midt i større kirker og foran korskærmen (ornamenteret skillevæg af sten eller træ der adskildte skib fra kor). Ved korsalteret kunne der forrettes gudstjeneste i menighedens påsyn. Bag korskærmen var hovedalteret, og hvad der foregik der kunne menigheden ikke rigtig se, og det var heller ikke meningen.
I langt de fleste mindre kirker såsom sognekirker var der ingen korsskærm, altså ingen opdeling af rummet i menighedens og præsternes del, og derfor ingen korsaltre.

Med Pave Paul 6.'s liturgireform i 1969, hvor liturgien blev forenklet og menighedens mulighed for aktiv deltagelse blev øget, skulle der i alle kirken være fritstående altre så den messelæsende præst/celebrant kunne bevæge sig rundt om det. Betegnelsen for disse altre var folkealtre, og de er forskellige fra middelalderens korsaltre. Med liturgireformen forsvandt brugen af det latinske sprog stort set.

Det Hellig Kors' ophøjelse, festdag, 14. september, i den katolske kirke, fejring af det kors, som Jesus blev korsfæstet på, og til minde om indvielsen af Gravkirken i Jerusalem den 14. september 335 , hvor korsrelikviet kunne ses for første gang. Det menes at være kejserinde Helena (mor til kejser Konstantin den Store), der på pilgrimsrejse i Det Hellige land i Den Hellige Stad (Jerusalem) fandt Kristi Kors, og på det sted, hvor man mener Jesus blev begravet og opstod opførtes Gravkirken. 

Korsord, de 7
er de syv sætninger Jesus siger, da han hænger på korset.
1
Lukas 23,34:
"Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." siger Jesus om dem, der korsfæstede ham.
2
Lukas 23,43:
"Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." siger Jesus til den ene af de to røvere på korset.
3
Johannes 19,26-27:
"Kvinde, dér er din søn", siger Jesus til sin mor Jomfru Maria.
"Dér er din mor"
, siger Jesus til den discipel han elskede (Johannes).
4
Matthæus 27,46:
"Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
5
Johannes 19,28:
"Jeg tørster."
6
Johannes 19,30:
"Det er fuldbragt."
7
Lukas 23,46:
"Fader, i dine hænder betror jeg min ånd."
Korstyper
Latinsk kors. Jesus blev henrettet på et latinsk kors eller et T-kors.
Når der på korset er et billede af Kristus kaldes det et krucifiks.
Andreaskors. Apostlen Andreas skulle være blevet korsfæstet på et krydset kors.
Korset = symbol på Kristus da hans navn på græsk begynder med X (skrives Chi/Khi).
Peterskors. Apostlen Peter blev korsfæstet med hovedet nedad, da han ikke følte sig værdig til at dø på samme måde som sin Herre Jesus.
Se Domine, quo vadis?
Pavekors. Pontifikalkors. De tre tværarme svarer til de tre bånd på pavens tiara.
Antal af tværarmene = kirkelig rang. Se Patriarkkorset nedenfor.
Græsk kors med lige arme. Indgår i det schweiziske og græske flag.
Bramantes grundplan, 1506, for Peterskirken i Rom er det græske kors = centralplan.
T-kors og Filipkors
Apostlen Filip blev korsfæstet på et T-kors, et Filipkors (liggende latinsk kors)
eller et patriarkkors.

1

2

1) Ankerkors anvendt af kristne under kristenforfølgelser.
2) Ankerkors. Kombination af kors og anker er symbol på tro og håb. Ankerkorset er fundet i de romerske katakomber i det 2. årh.
Aarhus Domkirke/Skt. Clemens Kirke er indviet til de søfarendes helgen Skt. Clemens, hans attribut er et anker.
Patriarkkors. Dukkede i 900-tallet op i Det Byzantinske Rige. Angiveligt af paven givet til Sankt Stefan (Stefan 1. af Ungarn). Indgår i Kongedømmet Ungarns (1000-1946) nationalvåben.
Patriark = Israels stamfædre, Abraham, Isak og Jakob.
Patriark = øverste ledere i romersk-katolsk eller ortodoks kirkeprovins (patriarkat). Patriarkkorset svarer til ærkebiskopkorset.
Gaffelkors/Y-kors. Betegnes også røverkors, da de to røvere, der blev korsfæstet sammen med Jesus kan ses afbildet på gaffelkors.
Lorrainekors, dobbeltkors. Symbol for den franske nationalheltinde Jeanne d'Arc/Jomfruen fra Orleans (1412-1431).
Gammakors. Fra det græske bogstav "Gamma", symboliserer Kristus som kirkens hovedhjørnesten. Korset kan ofte ses på ortodokse præsters kåber.
Malteserkors. Ottetakket kors. Malteserordenens (Johannitterordenens) symbol. Ses på gærpakker, snapseflasker og DFDS's skibes skorstene, et initiativ taget af den fromme kristne erhvervsmand C.F. Tietgen.
korset kors eller missionærkorset. Korsene peger mod de 4 verdenshjørner som symbol på kristendommens udbredelse til hele verden.
Antoniuskors eller Taukors, der var af stor betydning for grundlæggeren af Franciskanerordenen Frans af Assisi (1182-1226).
Tau eller Tav er det sidste bogstav i det hebraiske alfabet (/\ X + T).
Ringkors/Keltisk kors. Opstod i Irland og Storbritannien i den tidlige middelalder.
Se
Mindekorset/Finderupkorset for Erik Klipping.
Svastika. Hagekors er et gammel universelt lykkebringende symbol. Hagekorset skaber associationer til Hitler-Tyskland.
Sås på "Lys Skattefri fra Carlsberg", 1902-1919.
Se "Thor i Kamp med Jætterne", Carlsberg Byen.
Viekors/vievandskors, hjulkors, solkors. Ved en kirkeindvielse stænkede biskoppen vievand på 12 steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de 12 apostle.
Ortodoks kors. Kristent symbol i den ortodokse kirke. Patriarkkors med en tværarm på skrå og refererer til røverne på korset. Den opadpegende del af tværarmen = røveren der omvendte sig på korset. Den nedadpegende del = røveren der spottede Jesus.
Dobbeltkors.
På recepter kan ses:
"# Rp.:" Det dobbelte kors står for "In nomine Dei" (I Guds navn) og Rp. er en forkortelse for det latinske recipe (tag). Altså "I Guds navn tag ..... (denne medicin)".
Koptisk kors anvendes i den koptiske katolske kirke og den koptiske ortodokse kirke i Alexandria.
Ankhkors, kors med hank, et tidligt ægyptisk hieroglyftegn for evigt liv og senere for Kristus.
Fleur-de-lis korset (fransk lilje). Bruges hovedsageligt i heraldikken, især i Frankrig. Liljen symboliserer kyskhed, uskyld og renhed.
kløverbladskors/trekløverkors. Trekløverformen på korsarmene symboliserer Treenigheden.
Jerusalemkors. Femdobbelt kors = Kristi fem vunder. Det centrale kors symboliserer såret fra Longinus' lanse. De små kors symboliserer sårene på Jesu hænder og fødder. En anden tolkning er at det store kors = Jesus og de små kors = de fire evangelister.
Korset stammer formentlig fra 1000-tallet og blev oprindeligt udført til Kongeriget Jerusalems våbenskjold. Senere blev korset anvendt af korsfarere til Det Hellige Land (Palæstina), og kaldes derfor også korsfarernes kors.
Skt. Hanskors/Johanneskors. Navngivet efter Johannes Døberen. Midsommerfesten Sankt Hans = Johannes Døberens fødselsdag (24. juni).
Korset er et nordisk symbol på kulturhistoriske mindesmærker.
Georgskors, britisk udmærkelsestegn.
Mantova kors. Efter Mantova i Italien.
Kristusbæreren
Legenden fortæller at kæmpen Reprobus (betyder den udstødte) levede i Kanaans land, han ville tjene den største konge, som han fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at korse sig, for når han gjorde korsets tegn havde Djævelen ingen magt over ham, hvorfor Reprobus konkluderede, at når kongen frygtede Djævelens magt, måtte Djævelen være større end kongen, og han ønskede at tjene Djævelen. Han drog ud og fandt sin nye herre i ørkenen. Djævelen viste sig at være bange for korset, fordi det var på et kors Kristus døde. Således måtte Kristus være mægtigere end Djævelen, og Reprobus ville nu tjene ham og gav sig igen på vandring. Han mødte en eneboer, der fortalte ham om en farlig flod, der havde taget mange mennesker og sagde til Reprobus, at han kunne tjene Kristus ved på sine skuldre at bære rejsende over floden. En nat var der en dreng, der bad om at blive båret over. Reprobus tog drengen på skuldrende og med sin stav i hånden gik han ud i floden. Drengen blev tungere og tungere og Reprobus følte han bar alverdens byrder på sine skuldre, og han bar den der selv havde båret alverdens synder på sine skuldre, Kristus, og hans navn blev nu Kristusbæreren/Kristoforus. St. Kristoffer er de rejsendes helgen.
Lübeck Domkirke. Köln Domkirke. Slesvig Domkirke. Monte Isola, Italien. Mesocco, Schweiz.
Kristenforfølgelser
Romerrigets kristenforfølgelser varede fra 64 e.Kr. under kejser Nero - 313 e.Kr. hvor kejser Konstantin udstedte Milano-ediktet, der legaliserede kristendommen. Se helgen.
Kristusmonogram

Kristogram  

Chi-Rho kors. Også kaldet XP-korset. Dannet af de to første bogstaver i navnet Kristus på græsk X (Chi) P (Rho).
IHS = ΙΗΣ = de tre første bogstaver i ΙΗΣΟΥΣ = Jesus på græsk. Jesus hominum salvator", menneskets frelser. Monogram for Jesus.
Kristus Pantokrator
Kristus som verdenshersker, motiv i byzantinsk kunst, svt. Majestas Domini.

Kristus Pantokrator. Freske fra apsis i den romanske kirke Sant Climent de Taüll, o. 1123, af Taüllmesteren, overført
til lærred, Museu Nacional d'Art de Catalunya, Barcelona.

Majestas Domini, ca. 1350,
 Castello Sforzesco, Milano.

Kunstnersammen-slutninger
Corner, dansk, dannet i 1932, fortrinsvis landskabsmalere.
Decembristerne
, dansk, dannet i 1928, Palle Nielsen, S. Hjort Nielsen, Ebba Carstensen.
Den Frie Udstilling
, dansk, dannet i opposition til Charlottenborg Udstillingen i 1891 af Johan Rohde, J.F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi.
Grønningen
, dansk, dannet i opposition til Den Frie Udstilling i 1915 af Harald Giersing, Sigurd Swane og Kai Nielsen.
Høstudstillingen
, dansk, dannet i 1934, fortrinsvis landskabsmalere bl.a. Knud Agger og Harald Leth, senere også abstrakte kunstnere. Fra 1936-42 udstillede gruppen sammen med Corner. Høstudstillingen blev opløst i 1949.
Kætter
religiøs afviger. Person som i sin religiøse overbevisning eller praksis bevidst går imod den officielle troslære.
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com