|
|
|
|
|
af bast af papirmorbærtræet, anvendes til raderinger. |
|
|
|
|
byggemateriale af cement armeret med rundjern, den
funktionalistiske arkitekturs foretrukne
materiale. |
|
|
|
|
Jesu stamtræ.
Jesse = Isaj. Motivet
Jesse rod er hentet fra Esajas'
Bog, 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud
gror frem fra hans rod"
og 11,10: "På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for
folkeslagene; til ham
skal folkene søge, og
hans bolig skal være
herlighed."
Temaet i træloftet i Skt.
Michaels Kirke i
Hildesheim er Jesse rod. |
|
|
|
 |
Jesus er en historisk person.
Ifølge kristendommen
jødernes
Messias
og Guds søn.
Han blev undfanget ved
Helligånden og født i Betlehem af
Jomfru
Maria, der var gift med tømreren Josef med hvem hun fik andre børn. |
 |
|
Matthæusevangeliet 12,48-50: "Men han svarede ham, der sagde det til ham:
"Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?" Og han pegede på sine disciple og
sagde: "Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør min himmelske
faders vilje, er min bror og søster og mor." |
|
|
 |
|
Jesus voksede op i landsbyen Nazaret i Galilæa, et område i det
nordlige Israel, og talte formentlig
aramæisk. Han kaldes Jesus af Nazaret.
Det er sandsynligt, at han var tømrer. |
 |
|
Som voksen, i en alder af o. 30 år, døbes Jesus af
Johannes Døberen.
Lukasevangeliet 3,23: "Jesus var omkring
tredive år, da han begyndte sit virke."
|
 |
Jesus udførte mirakler så som at gå på vandet og
helbrede syge.
Han fulgtes af
12 udvalgte disciple.
Jesus
forudsiger sin død og opstandelse:
"Menneskesønnen skal lide meget og forkastes
af de ældste og ypperstepræsterne og de
skriftkloge og slås ihjel og opstå på den
tredje dag." Lukasevangeliet 9,22. |
 |
|
Jesus blev ca. 33 år
gammel. Han døde på korset, opstod fra de døde og steg til himmels. Se "Påske". |
 |
Hvordan Jesus så ud står der ikke
noget om i evangelierne.
I billedkunsten ses han som:
Jesusbarnet, hvor han er nøgen,
i svøb eller med lændeklæde og med glorie.
Den
voksne Jesus er som
regel afbildet med langt hår og skæg (ses også skægløs) iført kjortel og
sandaler og er barfodet.
I korsfæstelsesscener ses Jesus
med tornekrone og kun iført lændeklæde. |
|
 |
 |
Vandringen på søen (Matthæus
14,22-33).
"Non temere sono con voi tutti giorni fino
alle consumazioni dei tempi" (Matthæus
28,20: "Og se, jeg er med jer alle dage
indtil verdens ende.")
Freske på
Skt. Faustinus og Skt. Jovita af Brescias
kirke i Siviano,
Monte Isola. |
 |
Det dobbelte kærlighedsbud
er kristendommens centrale bud: |
|
Matthæusevangeliet 22,37-40: "Du skal elske
Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind."
Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med
det: "Du skal elske din næste som dig selv." På de to bud hviler hele loven
og profeterne." |
|
Kærlighedsbudet. Johannesevangeliet 15,9-17. |
|
|
|
|
|
 |
Ifølge traditionen blev
Jesus født natten mellem den 24. og 25. december i år 1.
År 0 eksisterer ikke.
Imidlertid er der blandt forskere ikke enighed om
hverken Jesu fødselsdato eller fødselsår.
Fastsættelsen af Jesu fødselsdag kan måske skyldes at
kirken ønskede at udkonkurrere
vikingernes
vintersolhvervsfest i slutningen af december, hvor man
fejrede at dagene nu blev lysere og man drak jól,
skålede for guderne og et godt nyt år (ordet "jul"
stammer formentlig fra "jól" = drejning). Romerne havde
en tilsvarende midvinterfest i slutningen af december.
|
 |
Acheiropoietos
(gr. et ikke af menneskehånd skabt billede), et mirakuløst billede skabt ved
guddommelig indgriben.
Mirakuløse billeder af Kristus: |
|
Jesu ligklæde. I kirken
Santa Croce in Gerusalemme i Rom
findes en kopi af
Jesu ligklæde (det antagede originale findes i
katedralen i Torino) som var det klæde Jesus blev svøbt i, da han blev
gravlagt. På klædet anes Jesu ansigtstræk. Ligklædet (4 m langt 1 m bredt)
viser for- og bagsiden af en mand, der har lidt en torturdød, der ses
sårmærker, der minder om Kristi død på korset. |
 |
 |
|
Veronikas
svededug. Veronika, ikke nævnt i Bibelen, er ifølge legenden en kvinde
som stod i menneskemængden langs Via Dolorasa på Langfredag for at se Jesu
korsvandring. Hun tørrede blod, sved og støv bort fra Jesu ansigt, som satte
aftryk på dugen.
I den romersk-katolske kirke er svededugen et
skattet relikvie, der er opbevaret i
Peterskirken
i Rom og vises frem ved særlige lejligheder. Se
"Påske". |
|
Veronika,
Dominikanerkirken, Colmar. |
 |
|
"Den Hellige Veronikas svededug",
før 1654,
af Philippe
de Champaigne, Kunsthaus Zürich.
Den latinske tekst
på billedet under tornekronen:
"Dedi genas meas
vellentibus. Faciem meam conspuentibus." (Jeg
gav mine kinder til dem, der
hiver [skæg], mit
ansigt til dem, der bespytter). |
 |
"Den Hellige
Veronica", ca. 1430,
af
Flémalle-mesteren,
Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt. |
|
|
|
|
 |
|
Mandylion (helligt klæde)/Kristusbilledet
fra Edessa. Legenden fortæller
at Kong Abgar 5. Ukama af Edessa i
den romerske provins i Syrien havde
en brevveksling med Jesus. Kongen
havde hørt om Jesu mirakuløse
helbredelser og inviterede ham til
Edessa dels for at blive kureret af
Jesus for sin sygdom, formentlig
spedalskhed, og for at beskytte
Jesus mod jødernes fjendtlighed.
Jesus glædede sig over at kongen
troede på ham uden at have set ham,
men kunne ikke tage imod hans
invitation, fordi han måtte fuldføre
sine opgaver på jord og stige op til
sin himmelske fader, som havde sendt
ham og ville herefter sende en af
sine disciple til Kong Abgar. Af
disciplen fik kongen overbragt et
klæde fra Jesus med et aftryk af
hans ansigtstræk fremkommet ved, at
Jesus havde presset klædet mod sit
ansigt. Ved synet af portrættet blev
kongen helbredt for sin lidelse. |
Mandylion fra Edessa er
i Redemptoris Mater-kapellet
(pavens private kapel) i
Vatikanet. |
Kong Abgar af
Edessa modtager Mandylion
fra apostlen
Judas Thaddæus. |
|
|
|
|
 |
 |
|
Immanuel = Gud
med os |
 |
Matthæusevangeliet 1,23: "Se,
jomfruen skal blive med barn og føde en søn,
og de skal give ham navnet
Immanuel" det betyder: Gud
med os."
GT,
Esajas' bog 7, 14-15: "Se, den unge
kvinde skal blive med barn og føde en søn,
og hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel er ikke et personnavn. |
 |
|
Jesus
=
Gud er frelse |
 |
Matthæusevangeliet 1,21: "Hun skal
føde en søn, og du [Josef] skal give ham
navnet
Jesus; for han skal frelse sit
folk fra deres synder."
Navnet Jesus (gr. Iesous hebraisk Jeshúa)
betyder
"Gud er frelse",
og er det navn som blev givet til
Marias og Josefs dreng.
"Jesus, Josefs søn, fra Nazaret." står der i
Johannesevangeliet 1,45, og det er kun her,
at Jesus kaldes Josefs søn. |
 |
|
Jesus Kristus
= Jesus den Salvede |
 |
Johannesevangeliet 4,25:
"Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at
Messias skal komme" det vil sige Kristus;
"når han kommer, vil han fortælle os alt."
Kristus/Messias betyder "den
salvede", en ventet frelserskikkelse, en
guddommeligt udvalgt frelser, Jesus af
Nazaret. Jesus Kristus = Jesus den Salvede.
Kristus er både en titel og et egennavn. |
 |
|
|
|
 |
Jesu hellige hjerte
Jesu hjerte er symbol på hans kærlighed til
og lidelse for menneskene. I alterbilledet i
Skt. Lucias og Skt. Apollonias kapel i
Domkirken i Lugano ses på Jesu
kjortel hans
blottede brændende og blødende hjerte
omgivet af det guddommelige lys og med
lidelsens symboler, som tornekronen, korset og
ar fra lansestikket der gennemborede Kristi side
og hans hjerte. Hjertet "brænder" som symbol på
Jesu brændende kærlighed/Guds fuldkomne
kærlighed til os. Jesu Hjertefest blev
indstiftet af Den Katolske Kirke i 1765. Se
kristne højtider.
|
 |
"Jesu hellige hjerte",
Skt. Lucias og
Skt.
Apollonias kapel,
San Lorenzo, Lugano. |
 |
|
Jesu Hjerte statue,
Sankt Albani Kirke, Odense. |
|
|
|
 |
|
Jesu
korsbanner, rødt kors på hvid
bund, svt. Skt. Georgs korsbanner, der har
været Englands nationale flag siden
middelalderen. Jesus afbildes ofte med
korsbanner ved nedfarten til dødsriget og
ved opstandelsen. |
 |
|
|
 |
|
Charlotte
Rørth, "Jeg mødte Jesus - Bekendelser
fra en modvilligt troende", udkommet 2015.
En medrivende bog, hvor den danske
journalist fortæller om hvordan, der blev
vendt op og ned på hendes liv, da hun sad på
en bænk i et sakristi bag et kapel i en
spansk by og Jesus viste sig for hende. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
1 |
"Bebudelsen", 1438/45, af
Fra Angelico,
San Marco Museet, Firenze.
Lukasevangeliet 1,26-38: "Da Elisabeth
[Johannes Døberens mor] var i sjette
måned, blev englen Gabriel sendt
fra Gud til en by i Galilæa, der hedder
Nazaret, til en jomfru, der var forlovet
med en mand, som hed Josef og var af
Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
Og englen kom ind til hende og hilste
hende med ordene: "Herren er med dig, du
benådede!" Hun blev forfærdet over de
ord og spurgte sig selv, hvad denne
hilsen skulle betyde. Da sagde englen
til hende: "Frygt ikke, Maria! For du
har fundet nåde for Gud. Se, du skal
blive med barn og føde en søn, og
du
skal give ham navnet Jesus. Han skal
blive stor og kaldes den Højestes søn,
og Gud Herren skal give ham hans fader
Davids trone; han skal være konge over
Jakobs hus til evig tid, og der skal
ikke være ende på hans rige." Maria
sagde til englen: "Hvordan skal det gå
til? Jeg har jo aldrig været sammen med
en mand." Englen svarede hende:
"Helligånden skal komme over dig, og den
Højestes kraft skal overskygge dig.
Derfor skal det barn, der bliver født,
også kaldes helligt, Guds søn. Også
din slægtning Elisabeth har undfanget en
søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man
siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette
måned; thi intet er umuligt for Gud." Da
sagde Maria: "Se, jeg er Herrens
tjenerinde. Lad det ske mig efter dit
ord!" Så forlod englen hende." |
|
2 |
Jomfru Marias
bryllup, 1504, af Rafael,
Pinacoteca di Brera, Milano.
Matthæusevangeliet 1,18-21: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans
mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste
det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef
var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at
skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste
Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke
bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er
undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet
Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." |
|
3 |
"Jesu fødsel", 1523, af Lorenzo Lotto,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
4 |
"Hyrdernes tilbedelse", e. 1481,
Castello Sforzesco, Milano.
Matthæusevangeliet 2,1-2: "Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong
Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og
spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op
og er kommet for at tilbede ham."
Matthæusevangeliet 2,9: "Da de havde hørt på kongen [Herodes], tog de af
sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den
stod stille over det sted, hvor barnet var."
Matthæusevangeliet 2,11: "Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor
Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og
frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra." |
|
 |
|
|
|
1 |
"Jesu omskærelse",
ca. 1500, af
Giovanni Bellini, National Gallery, London.
Lukasevangeliet 2,21:
"Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som
han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv." Se
brit milah. |
|
2 |
"Omskærelsen",
ca. 1480, tilskrevet Louis/Ludwig Schongauer, (bror til Martin Schongauer),
Musée Unterlinden,
Colmar. |
|
3 |
"Jesus fremstilles i
templet", 1927, af Hans Lietzmann.
Lukasevangeliet 2,22. |
|
4 |
"Den hellige familie", ca. 1585, af
El Greco,
The Met, New York. |
|
 |
|
|
|
1 |
"Flugten til Ægypten", 1303-06, af
Giotto, Arena kapellet, Padova.
Matthæusevangeliet 2,13: "Da de [De vise mænd] var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en
drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt
til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter
barnet for at slå det ihjel."
Efter Herodes' død viser en engel sig igen for Josef og siger, at de skal
drage tilbage til Israel. |
|
2 |
Den
tolvårige Jesus i templet.
Lukasevangeliet 2,41-52: Hvert år tog Jesu
forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog
de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle
hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. ...
"Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?". |
|
3 |
"Jesu
dåb", 1450, af
Piero della Francesca, National Gallery, London.
Matthæusevangeliet 3,16-17: "Men da
Jesus var døbt, steg han straks op fra
vandet, og se, himlene åbnede sig over
ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom
en due og komme over sig; og der lød en
røst fra himlene: "Det er min elskede
søn, i ham har jeg fundet velbehag!". |
|
 |
|
|
|
1 |
"Jesu fristelse",
1854, af Ary Scheffer, Walker Art Gallery,
Liverpool.
Lukasevangeliet 4,1-2: "Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af
Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev
fristet af Djævelen." |
|
2 |
"De Første Disciple
kaldes".
Matthæusevangeliet 4,18-19: "Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to
brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i
søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: "Kom og følg mig, så vil jeg
gøre jer til menneskefiskere."
De første disciple kaldes. Johannesevangeliet 1,35-51. |
|
3 |
|
Bjergprædikenen, 1877, af
Carl
Bloch, Det Nationalhistoriske Museum på
Frederiksborg Slot. |
 |
|
I
Bjergprædikenen forklarer Jesus hvad Guds vilje er.
Jesus holdt talen på et bjerg, Moses talte
ved Sinaibjerget, på bjerget havde Gud givet
ham "De ti bud". Bjergprædikenen indvarsler
en ny pagt. |
 |
|
Bjergprædikenen, Matthæusevangeliet
5-7. Saligprisningerne. Jordens salt og
verdens lys. Om loven. Om vrede. Om
ægteskabsbrud. Om skilsmisse. Om at
sværge. Om gengældelse. Om
fjendekærlighed. Om almisse. Om bøn.
Fadervor. Om faste. Skatten i himlen.
Legemets lys. Om bekymringer. Om at
dømme andre. Perler for svin. Om
bønhørelse. Den gyldne regel. Den snævre
port. Om falske profeter. Lignelsen om
huset på klippen og huset på sand. Jesu
myndighed. |
|
|
4 |
"Lignelsen om markens liljer", 1580-90, af Marten van Valckenborch d.æ., Kunsthistorisches Museum Wien.
Matthæusevangeliet 6,28-29: "Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem." |
|
 |
|
|
|
1 |
"Brylluppet i Kana",
1915-17, af
Niels Larsen Stevns, Statens Museum for Kunst. Se "Brylluppet i
Kana", 1562, af
Veronese.
Ved brylluppet udfører Jesus sit første under eller mirakel, han
forvandler vand til vin. Brylluppet i Kana.
Johannesevangeliet 2,1-12. |
|
2 |
"Kristus
helbreder en spedalsk", 1913, af
Niels Larsen Stevns,
Skovgaard Museet, Viborg. Helbredelsen af en
spedalsk.
Matthæusevangeliet 8,1-4. |
|
3 |
"Stormen på søen".
Lukasevangeliet 8,22-25. |
|
4 |
"Helbredelsen af den
lamme i Kapernaum", af Joakim Skovgaard,
Viborg Domkirke. Matthæusevangeliet 9,1-8. |
|
 |
|
|
|
1 |
"Jesus i synagogen i Nazaret",
1658, af Gerbrand van den Eeckhout, National Gallery of Ireland, Dublin.
Matthæusevangeliet 13,54-58: "Og han kom til sin hjemby og underviste dem i
deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: "Hvorfra har han
denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens
søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og
Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?"
Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: "En profet er ikke
miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus." Og han gjorde ikke mange
mægtige gerninger dér på grund af deres vantro." |
|
2 |
"Peters
fiskefangst", af Gerhard Ludvig Lahde (1765-1833), Statens Museum for
Kunst. Lukasevangeliet 5,1-11. |
|
3 |
"Valget af de tolv", ca. 1481-83, af
Domenico Ghirlandaio, Det Sixtinske Kapel,
Vatikanstaten.
Lukasevangeliet 6,12-16. |
|
4 |
Kvinderne i Jesu følge.
Lukasevangeliet 8,1-3: "I den følgende tid gik han fra by til by og fra
landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige.
Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for
onde ånder og sygdomme. Det var
Maria med tilnavnet
Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var
gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De
sørgede for dem af deres egne midler." |
|
 |
|
|
|
1 |
"Bespisningen af de
fem tusind", 1649, af Rombout van Troyen. Matthæusevangeliet 14,13-21. |
|
2 |
"Jesus helbreder den
blinde", 1908, af Carl Schmauk. Helbredelsen af den blindfødte. Johannesevangeliet 9,1-7. |
|
3 |
"Jesus vandrer på søen", 1931, af Gebhard Fugel. Vandringen på søen.
Matthæusevangeliet 14,22-33. |
|
4 |
|
"Jesus betror Himmerigets nøgler til
Skt. Peter", 1481-82, af
Pietro Perugino. Freske i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.
Peters bekendelse.
Matthæusevangeliet 16,16-20:
"Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn." Og Jesus sagde
til ham: "Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke
åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og
på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt
over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på
jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være
løst i himlene." Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at
han var Kristus."
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
"Transfiguration", 1872, af
Carl Bloch,
Frederiksborg Slot.
Forklarelsen på bjerget. Matthæusevangeliet 17,1-8: "Seks dage efter
tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et
højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem,
hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se,
Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og
sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg
tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han
endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra
skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!"
Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor
frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt
ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. |
 |
Jesu skikkelse forvandledes/forklaredes.
Bjerget er formentlig Tabor-bjerget i
Galilæa.
Moses er nok den vigtigste
gammeltestamentlige profet - han befriede
israelitterne fra 400 års slaveri og ledte
dem ud af Ægypten og modtog Guds lov på
Sinai Bjerg og formidlede Guds vilje til det
udvalgte folk.
Elias
er en gammeltestamentlig profet. |
|
|
2 |
"Den
barmhjertige samaritaner", 1647, af Balthasar van Cortbemde,
Koninklijk Museum voor Schone Kunsten Antwerpen.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Lukasevangeliet 10,25-37. |
|
3 |
Opvækkelsen af
Lazarus, Johannesevangeliget 11,38-44.
"Da blev Jesus atter
stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten
var stillet for den." Jesus sagde: "Tag stenen væk!" ... "Lazarus, kom
herud!" Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og
hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs
ham og lad ham gå." |
|
4 |
"Jesus helbreder den månesyge",
af Gustave Doré (1832-1883). Helbredelsen af den
månesyge dreng. Matthæusevangeliet 17,14-21. |
|
 |
|
|
|
1 |
"Jesus velsigner de
små børn", 1910.
Jesus og de små
børn. Matthæusevangeliet 19,14: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem
i at komme til mig, for Himmeriget er deres." |
|
2 |
"Den rige unge mand",
1889, af Heinrich Hofmann, Riverside Church, New York City, USA.
Matthæusevangeliet 19,21: "Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så
gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en
skat i himlene. Og kom så og følg mig!."
Matthæusevangeliet 19,23-24: "Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig
siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja,
jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end
for en rig at komme ind i Guds rige." |
|
3 |
"Indtoget i Jerusalem". Matthæusevangeliet
21,1-12. |
|
4 |
"Jesus vasker apostlenes fødder".
Fodvaskningen. Johannesevangeliet
13,1-17. |
|
 |
|
|
|
1 |
"De tredive sølvpenge",
1909, af János Pentelei Molnár, Det Ungarske Nationalgalleri,
Budapest.
Judas' forræderi.
Matthæusevangeliet 26,14-16: "Da gik en af de tolv, han, som hed Judas
Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: "Hvad vil I give mig for at
forråde ham til jer?" De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af
søgte han en lejlighed til at forråde ham." |
|
2 |
"Den store nadver", 1901,
af
Joakim Skovgaard, Viborg Domkirke. Judas forlader måltidet.
Nadveren.
Matthæusevangeliet 26,17-29.
"Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig." ... "Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde
mig." ... "Judas, som forrådte ham, spurgte: "Det er vel ikke mig, Rabbi?" Han svarede
ham: "Du sagde det selv." |
|
3 |
"Jesu kamp i Getsemane",
ca. 1595, af
El Greco, Toledo Museum of Art, USA.
Jesus i Getsemane.
Matthæusevangeliet 26,36-46. |
|
4 |
|
"Judaskysset",
Giottos fresker i Padova.
Tilfangetagelsen. Matthæusevangeliet
26,47-56. Det er ham, som jeg kysser; grib ham! |
 |
|
Judas hænger sig. Matthæusevangeliet
27,3-5: Judas' død. Da Judas, som forrådte
ham, så, at han var blevet dømt, angrede han
og bragte de tredive sølvpenge tilbage til
ypperstepræsterne og de ældste og sagde:
"Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod."
Men de svarede: "Hvad kommer det os ved? Det
bliver din sag." Så kastede han sølvpengene
ind i templet, forlod stedet og gik hen og
hængte sig.
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
"Jesus for Kaifas",
1908, af Carl Schmauk.
Jesus for Rådet.
Matthæusevangeliet 26,57-68. De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten
Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. |
|
2 |
"Peters fornægtelse",
1308-1311, Domkirken i
Siena. Matthæusevangeliet 26,69-75.
Efter opstandelsen var
Peter den
første af apostlene, som Jesus viste sig for - det ældste vidnesbyrd er fra
Paulus' Første Brev til Korintherne 15,5: "han blev set af Kefas og derefter
af de tolv". Den opstandne Herre bad nu Peter, fordi han havde fornægtet
ham, at bekræfte sin kærlighed tre gange, og derefter gentog Jesus Peters
pligt: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19).
Jesus tilgav Peter og gjorde ham til leder for kirken og
apostlene.
Forudsigelsen af
Peters fornægtelse. Johannesevangeliet 13,36-38. |
|
3 |
"Jesus for Pilatus,"
1879, af Theodor Eckardt. Matthæusevangeliet 27,11-26. |
|
4 |
"Piskningen,"
1515-20, af Bernardo Zenale,
Castello Sforzesco, Milano. |
|
 |
|
1 |
"Jesus bespottes",
1911, af Gebhard Fugel.
Tornekroningen. Matthæusevangeliet
27,27-31: "Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: "Hil dig, jødekonge!" Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham." |
|
2 |
"Ecce Homo",
ca. 1503-04, af Fra Bartolomeo,
Museo di san Marco. Se Kristne højtider. |
|
3 |
"Korsbæringen",
Jesu vej til Golgata, Via Dolorosa,
Smertens Vej. |
|
4 |
"Korsfæstelsen", 1410-15,
Musée Unterlinden, Colmar.
Korsfæstelsen.
Matthæusevangeliet 27,32-44. På vejen derud traf de en
mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors.
Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata - det betyder
Hovedskalsted - gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt,
men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet
ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så
satte de sig dér og holdt vagt over ham.
Over hans hoved havde de anbragt
anklagen imod ham, den lød: "Det er Jesus, jødernes konge".
Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre,
den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og
rystede på hovedet og sagde: "Du, som bryder templet ned og rejser det igen
på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!"
Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme
måde og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er
jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han
har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har
jo sagt: Jeg er Guds søn." Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham,
hånede ham på samme måde. |
|
|
|
 |
 |
 |
|
Isenheimeralteret, 1512-16, af
Matthias Grünewald, Musée Unterlinden,
Colmar. |
 |
I midterfeltet: Kristus på korset
er til venstre flankeret af den sørgende
Jomfru Maria, der støttes af apostlen
Johannes. Knælende i bøn ses Maria
Magdalene. Til højre står Johannes
Døberen.
Venstre sidefløj: Den Hellige
Sebastian.
Højre sidefløj: Den Hellige
Antonius.
Predella:
Begrædelsen/gravlæggelsen - Apostlen
Johannes, Jomfru Maria og Maria Magdalene. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Kristus
på korset, af
Michelangelo, hans første værk, skabt da han var 17 år. Kirken
Santo
Spirito, Firenze.
Jesu død.
Matthæusevangeliet 27,45-56.
Matthæusevangeliet 27,45-50: "Men fra den sjette time faldt der mørke over
hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med
høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni?" - det betyder: "Min Gud, min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?" Nogle af dem, som stod der og hørte det,
sagde: "Han kalder på Elias." Straks løb en af dem hen og tog en svamp og
fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke.
Men de andre sagde: "Lad os se, om Elias kommer og frelser ham." Men
Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.
De troede han kaldte på profeten Elias, en forløber for
Messias. |
|
2 |
"Nedtagelsen fra korset",
143234, af
Fra Angelico,
Museo di san Marco,
Firenze. |
|
3 |
Peterskirke-Pietà, 1497-1500, af
Michelangelo. Jomfru Maria med Jesu
afsjælede legeme. |
|
4 |
Pietà, Albani Kirke, Odense. |
|
 |
|
|
|
1 |
Gravlæggelsen.
Matthæusevangeliet 27,57-61.
Matthæusevangeliet 12,4.: "For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage
og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og
tre nætter." |
|
2 |
"Kristi opstandelse", 1371, af
Lorenzo Veneziano,
Castello Sforzesco, Milano.
Jesu opstandelse. Matthæusevangeliet
28,1-7. |
|
3 |
|
"Noli me tangere",
o. 1512, af Tizian, National Gallery, London.
Den opstandne Jesus og Maria Magdalene.
Johannesevangeliet 20,17.:
"Hold mig ikke tilbage [Noli me tangere], for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå
hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres
fader, til min Gud og jeres Gud."
Billeder med samme motiv kan have titlen "Urtegårdsmanden",
fordi Maria Magdalene troede Jesus var havemanden. |
 |
|
Johannesevangeliet, 20,11-18:
"Den opstandne Jesus og Maria Magdalene.
Men Maria stod udenfor ved graven og
græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to
engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved
hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?"
Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt
ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der;
men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde,
hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden,
og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så
sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til
hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk:
"Rabbuni!" - det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke
tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine
brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min
Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg
har set Herren," og at han havde sagt dette til hende. |
|
|
4 |
"Kristus på vej til Emmaus",
1640'erne, af Jan Wildens, Statens Eremitagemuseum Sankt Petersborg.
Vandringen til
Emmaus. Lukasevangeliet 24,13-35.
Mødet med den opstandne Jesus. Matthæusevangeliet 28,8-10. |
|
 |
|
1 |
"Den vantro Thomas", 1601-02, af
Caravaggio,
Sans Souci,
Potsdam.
Johannesevangeliet 20,24-29. "Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv,
havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til
ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser
naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker
min hånd i hans side, tror jeg det ikke." ... "Ræk din finger frem, her er
mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke
vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde
til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og
dog tror." |
|
2 |
"Kristi himmelfart", 1495-98,
Pietro
Perugino, Musée des Beaux-Arts de Lyon.
Jesu himmelfart.
Lukasevangeliet 24,50-53. "Idet han velsignede dem [disciplene], skiltes han
fra dem og blev båret op til himlen." Jesus stiger op til himlen efter
40 dage med disciplene. |
|
3 |
Dommedag, 1925-27, af Joakim Skovgaard, stiftmosaik i apsis, Lund Domkirke. |
|
4 |
Gero-korset, Kristus i solgissel, o. 965-70, Domkirken i Köln.
Korset er navngivet efter ærkebiskop Gero af Köln (ca. 900-976), der
donerede korset til kirken. |
|
5 |
Nådestol,
Domkirken i Köln. Gud med krone på hovedet
sidder med den korsfæstede Kristus, over Kristi
hoved svæver Helligåndsduen -
Den Hellige
Treenighed. Se
Nådestolen i
Aarhus Domkirke. |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
unge belgiske malere. En kunstnergruppe grundlagt 3.
juli 1945. Den
hollandsk/belgiske
kunstner
Jan
Cox var en af gruppens grundlæggere.
Gruppen havde ikke nogen fælles stil, men repræsenterede
alt fra postekspressionisme til den abstrakte kunsts
mange udtryksformer. |
|
Belgian group of avant-garde artists, the group got
great influence on Belgian art.
Jan
Cox
was one of the founders of "La
Jeune Peinture Belge". |
|
|
|
 |
er søn
af Zakarias og Elisabeth.
Han
virkede
i øde
områder
ved
Jordanfloden,
han
døbte
Jesus,
som var
hans
fætter,
og
banede
vejen
for
ham. Matthæus
3,
11: "Jeg
døber
jer med
vand til
omvendelse;
men han,
som
kommer
efter
mig, er
stærkere
end jeg,
og jeg
er ikke
værdig
til at
bære på
hans
sko. Han
skal
døbe jer
med
Helligånden
og
ild".
Johannes
Døberen
var en
barsk
person,
han
revsede
autoriteterne
for
deres
mangel
på
fromhed. Han
gik i
rette
med landsfyrsten Herodes
Antipas (søn
af
Herodes
den
Store), der til
trods
for, at
han var
gift,
ville
gifte
sig med
sin bror
Philips
hustru Herodias (mor
til
Salome),
men
Herodias
ville
ikke
finde
sig i,
at
Johannes
Døberen
angreb
hendes
og
Herodes'
moralbegreber,
hvorfor
Johannes
blev
lænket
og sat i
fængsel,
og helst
ville
hun have
ham
slået
ihjel.
Lejligheden
til at
komme af
med
Johannes
Døberen
bød sig
ved
Herodes'
fødselsdagsfest:
Markus
6, 22:
Da kom
Herodias'
datter [Salome]
ind og
dansede,
og hun
betog
Herodes
og hans
gæster.
Kongen
sagde
til
pigen:
"Bed mig
om, lige
hvad du
vil, og
jeg vil
give dig
det!",
og hun
fulgte
sin
mor Herodias
råd og
svarede:
"Jeg
ønsker,
at du
straks
giver
mig
Johannes
Døbers
hoved på
et fad." (Markus
6, 25).
I
kunsten
ses
Johannes
Døberen
med
lammet
og iført
kamelhårskappe. Lammet
er
symbolet
på Guds
Lam
(Agnus
Dei =
Kristus),
der blev
slagtet
for
menneskets
synder. |
 |
|
Johannes Døbers Kirke, Sydtyrol. |
"Johannes
Døberens prædiken", o. 1822,
af
Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum. |
|
 |
|
|
 |
|
Sankt Hans Dag er
24. juni, og er Johannes Døberens
fødselsdag - den 24. juni er der
et halvt år til juleaften, hvor Jesu
fødselsdag fejres. Johannes Døberen (hvis
fødselsdag var helligdag til 1770) fejres
fordi, han er en vigtig person, han døber
Jesus og forkynder hans komme som
Messias/frelseren. Johannes Døberen er
overgangen til det, som kommer. Således er
også den gamle hedenske tradition Sankt Hans
Aften, den 23. juni, en overgang, dvs.
vågeblusset/Sankt Hans Bålet tændes fordi
aftenen er en overgang til noget nyt, til
mørkere tider, og ilden skulle holde
ondskaben væk, for netop denne aften var det
overnaturlige på spil, bl.a. var
hekse særligt
aktive og frygtede ild, de blev oprindeligt
ikke brændt på bålet men skræmt væk og fløj
formentlig til
Bloksbjerg
til det årlige møde med Djævelen. Det er
først i begyndelsen af 1900-tallet at en
heksefigur blev anbragt på toppen af bålet.
|
 |
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Herodes
Antipas' fest
hvor Salome danser med Johannes Døberens afhuggede
hoved. Romansk freske fra o. 1200,
Sankt Johannes-klosteret, Müstair. |
|
2 |
Sankt Johannes-klosteret,
benediktinerkloster i Müstair, Graubünden, Schweiz.
Klostret er på UNESCOs verdensarvsliste. Klostrets
skytshelgen er Johannes Døberen. |
|
 |
|
|
|
|
Jesu
mor. |
|
Jomfru
Maria = den 2. Eva
eller den nye Eva.
Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin
tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel
ikke, da Maria skal virkeliggøre den plan Gud havde
med Eva.
Maria er den nye Eva, da hun i Bebudelsen af Jesu
fødsel, Lukas, 1,38 siger:
"Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig
efter dit ord!"
Så forlod englen hende.", da begyndte hele
frelsesprocessen. |
 |
|
Bebudelsen af Jesu fødsel,
Lukasevangeliet 1,26-38:
"Da
Elisabeth [Johannes Døberens mor] var i sjette måned,
blev
englen Gabriel
sendt fra Gud til en by i Galilæa, der
hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
mand, som hed Josef og var af Davids hus.
Jomfruens navn var Maria.
Og englen kom ind til hende og hilste
hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun
blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad
denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt
ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal
blive med barn og føde en søn, og du skal give ham
navnet Jesus.
Han
skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud
Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal
være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal
ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen:
"Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen
med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden
skal komme over dig, og den Højestes kraft skal
overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født,
også kaldes helligt, Guds søn.
Også din slægtning Elisabeth har
undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man
siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet
er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens
tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod
englen hende." |
 |
|
|
|
 |
|
Navnet
Jesus
(gr.
Iesous
hebraisk
Jeshúa)
betyder "Gud er frelse". |
GT, Esajas' bog 7,
14-15: "Se,
den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og
hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder
Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria
skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at
Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at
bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve
som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde
Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring
12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og
Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske
tog Gud alverdens synder på sig. |
 |
Jomfru Maria
besøger sin
ældre slægtning
Elisabeth,
der også venter
barn (Johannes
Døberen).
Lukasevangeliet
1,43-44:
"Hvordan kan det
forundes mig, at
min Herres mor*
kommer til mig?
For da lyden af
din hilsen nåede
mine ører,
sprang barnet i
mig af fryd."
*Elisabeth ved
og ankerkender
som den første,
at Jomfru Maria
skal føde Guds
søn. |
 |
Maria lovpriser
Gud.
Marias lovsang,
Lukasevangeliet
1,46-55:
"Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer
Herren,
og min ånd
fryder sig over
Gud, min
frelser! Han har
set til sin
ringe
tjenerinde. For
herefter skal
alle slægter
prise mig salig,
thi den Mægtige
har gjort store
ting mod mig.
Helligt er hans
navn, og hans
barmhjertighed
mod dem, der
frygter ham,
varer i slægt
efter slægt. Han
har øvet vældige
gerninger med
sin arm,
splittet dem,
der er hovmodige
i deres hjertes
tanker; han har
styrtet de
mægtige fra
tronen, og han
har ophøjet de
ringe; sultende
har han mættet
med gode gaver,
og rige har han
sendt tomhændet
bort. Han har
taget sig af sin
tjener Israel og
husker på sin
barmhjertighed -
som han tilsagde
vore fædre - mod
Abraham og hans
slægt til evig
tid."
Marias lovsang
kalders også
magnificat. |
|
 |
|
"Jomfru Maria med Jesusbarnet",
1495-1500, af Bernardino de Conti,
Castello Sforzesco,
Milano. |
|
|
 |
|
Mater Dolorosa (smertens moder). Syv sværd gennemtrænger Jomfru Marias sorgfulde hjerte. De syv svær refererer til de syv smertefulde begivenheder
i Jomfru Marias liv. |
 |
| 1 |
Den hellige Simeons profeti: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag." (Lukas 2,34-35). |
| 2 |
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." (Matthæus 2,13-15). |
| 3 |
Jesus forsvinder og eftersøges i tre dage og findes i templet.
Den tolvårige Jesus i templet. Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" (Lukas 2,41-50).
|
| 4 |
Jomfru Maria møder Jesus, da han er på vej til Golgata. |
| 5 |
Korsfæstelsen af sin søn.
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede*, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
(Johannes 19,25-27).
*Johannes var den discipel, som Jesus elskede. |
| 6 |
Korsnedtagelsen, Pietà (Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme). |
| 7 |
|
|
|
|
 |
|
Scener
fra Jomfru Marias liv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Jomfru Marias
bryllup, 1504, af Rafael,
Pinacoteca di Brera, Milano.
Matthæusevangeliet 1,18-21: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans
mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste
det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef
var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at
skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste
Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke
bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er
undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet
Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." |
|
2 |
"Bebudelsen", Orlier altertavlen, 1472, Musée Unterlinden, Colmar. |
|
3 |
"Kongernes tilbedelse", ca. 1440-1482, Hugo van der Goes (værksted), Statens Museum for Kunst. |
|
4 |
Jomfru Maria med Jesusbarnet, Museum
"Ora et labora",
Marienberg kloster, Sydtyrol. Jesus har et
æble i hånden. |
|
 |
|
|
|
1 |
Anna Selvtredje,
Chiesa di Sant'Ambrogio,
Firenze. |
|
2 |
"Jesus møder Jomfru Maria på vejen til Golgata", ca. 1665-75, Philadelphia Museum of Art. |
|
3 |
"Dormitio Virginis" (Jomfruens indsoven, før himmelfarten), 1535-40, af Marco Cardisco, Museo e Real Bosco di Capodimonte, Napoli. |
|
4 |
"Jomfru Marias optagelse i himlen", 1516-18, af Tizian, højalter i Skt. Maria Gloriosa dei Frari, Venedig. |
|
 |
|
|
|
1 |
Jomfru Marias
Himmelfart,
14. århundrede, af en toscansk mester,
Castello Sforzesco, Milano. |
|
2 |
"Kroningen af
Jomfru Maria mellem engle og helgener", 1336, af
Jacopo di Cambio,
Galleria dell'Accademia, Firenze. |
|
3 |
Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet
og helgenerne Januarius og Restituta, apsismosaik 1322, af Lello da
Orvieto,
Domkirken i Napoli.
Se
Rosenkransmadonna, Jomfru Maria som Himmeldronning, Engestofte Kirke.
Se
Rosenkransmadonna, Aarhus Domkirke. |
|
4 |
"Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet
omgivet af otte engle", 1340, af
Pietro Lorenzetti,
Galleria degli Uffizi, Firenze.
Maestà er betegnelsen for et motiv, der viser Himmeldronningen Maria med Jesusbarnet ofte omgivet af engle og helgener. |
|
 |
|
|
|
1 |
"Jomfru Maria og Jesusbarnet i stråleglans", Musée Unterlinden, Colmar. |
|
2 |
"Madonna af rosenhækken", 1473, af Martin Schongauer, Dominikanerkirken, Colmar.
"Madonna" kommer af ital. "ma donna" (min
frue). "Madonna" anvendes især i billedtitler hvor Jomfru Maria bærer
Jesusbarnet. Se også Rafaels "Den
Sixtinske Madonna". |
|
3 |
"Madonna af engene",
1505, af
Rafael,
Kunsthistorisches Museum, Wien. |
|
4 |
"Barmhjertighedsmadonna", 1400-tallet,
Museo Nazionale del Bargello, Firenze. Under Jomfru Marias kappe ses de
mennesker, som hun beskytter og drager omsorg for. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
er en
katolsk skik, der der går tilbage til
Franciskanerordenens stifter
Frans af Assisi
(1181-1226).
Han havde besøgt Det hellige land, hvor han
havde set, hvor Jesus blev født, og det
inspirerede ham til juleaften i 1223 at
skabe en krybbescene i en hule i bjergbyen
Greccio i Italien for at fejre Jesu fødsel.
Frans af Assisis ønske var at hjælpe
mennesker til bedre at erindre de fattige
omgivelser, hvor Jesus var født, og at gøre
den vidunderlige begivenhed, inkarnationen,
hvor Jesus/Gud blev menneske, mere virkelig. |
 |
|
Sacré-Coeur,
Crans-Montana, Schweiz. |
|
|
|
|
|