Drop Down Menu

I S L A N D

Reykjavik Domkirke Hallgrímskirke Reykjavik Gullfoss Thingvellir Nationalpark Geysir Landskaber Nordisk mytologi
Reykjavik Domkirke
Reykjavik Domkirke, sæde for Islands biskop. Den første kirke blev opført i 1787 efter tegninger af den danske arkitekt Andreas Hallander (1755-1828) og revet ned i 1847, og en større kirke blev opført og indviet 1796, ombygget i 1800-tallet og genindviet i 1879. I 1796 flyttede bispesædet fra Skálholt i Sydlandet til Reykjavik. Domkirken er beliggende ved siden af Altingshuset.
Islands overgang fra asatro til kristendom blev vedtaget på Thingvellir omkring år 1000. Den første islandske biskop blev indviet i 1056. Den islandske kirke har siden 1551 været evangelisk-luthersk.

Guðbrandsbiblía/Hólar Bibelen, den første Bibel på islandsk, trykt i 1584, oversat af
 biskop Guðbrandur Þorláksson (1541-1627) efter Martin Luthers tyske bibeloversættelse.
Guðbrandur var fra 1571 biskop på Holar i Norðurland vestra (Nordlandet), der var Islands andet
bispesæde (1106-1798), det første bispesæde var Skálholt i Suðurland (Sydlandet) (1056-1796).
Denne kopi af Bibelen er udstillet på Þjóðminjasafn Íslands, National Museum of Iceland.

1 Domkirkens facade.
2 Buste af den islandske biskop Jón Thorkelsson Vídalín (1666-1720). Vídalín skrev 1718–20 "Húss-Postilla" (Huspostil = samling af prædikener). Busten fra 1921 er udført af skulptøren Rikadur Jonsson.
3 Tegning af Jón Thorkelsson Vídalín udført af den danske xylograf Hans Peter Hansen (1829-1899).
4-5 Obelisk til minde om den islandske præst og salmedigter Hallgrímur Pétursson (1614-1674). Inskriptionen er fra strofe 5 i salmen "Athuga, sál mín" (Betænk, min sjæl): "Fyrir blóð lambsins blíða búinn er nú að stríða og sælan sigur vann. Ps. 25,12." (Ved Lammets blod er kampen nu slut, og den velsignede sejr er vundet.) Ps. 25 betyder nr. 25 i Hallgrímurs salmesamling Passíussálmar (Passionssalmer).
6 Portræt af Hallgrímur Pétursson.
1-5 Døbefonten er udført Bertel Thorvaldsen, der var søn af den islandske billedskærer Gotskalk Thorvaldsen, og derfor i 1839 donerede fonten som gave til det land, hvor hans far blev født. Et af fontens relieffer viser Jesus, der døbes af Johannes Døberen.
Hallgrímskirken i Reykjavik
Hallgrímskirken evangelisk-luthersk kirke i Reykjavik, opført 1945-86. Kirken, et af hovedstadens vartegn, er tegnet af arkitekten Guðjón Samúelsson (1887-1950) og opkaldt efter salmedigteren Hallgrímur Pétursson.

Statuen foran kirken viser den nordiske opdagelsesrejsende fra Island Leif den Lykkelige/Leif Eriksen (født formentlig på Island ca. 970/80–ca. 1020), søn af den norske viking Erik den Røde, Grønlands første nybygger. Statuen er udført 1930 af den amerikanske billedhugger Alexander Stirling Calder (1870-1945) og var en gave til Island fra USA i anledning af Altingets 1000-års jubilæum - Altinget, blev indstiftet på Thingvellir i 930.
Indskriptionen på soklen: "Leifr Eiricsson Son of Iceland Discoverer of Vinland The United States of America to the people of Iceland on the one thousandth anniversary of the Althing A D 1930".

Vinland var det land, som Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca. år 1000. Vinland var formentlig et område i Nordamerika, et frugtbart land med vilde vindruer.

Tilnavnet "den Lykkelige" fik han fordi han opdagede Vinland/Amerika og reddede forliste vikinger fra druknedøden. Han var på vej hjem fra Norge, hvor han var blevet omvendt til kristendommen og havde fået til opgave at omvende grønlænderne. På hjemturen fra Norge endte han ikke i Grønland men i Nordamerika og på hjemvejen herfra kom han vikingerne til undsætning.

Reykjavik
"Edda", center for islandske studier. Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies har til huse i Bygningen. Edda, der er tegnet af Hornsteinar Architects, blev indviet i 2023.
Se Nordisk mytologi.
Harpa, koncert- og operahus, indviet 2011, tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.
Rådhuset.
1 Harpa, koncert- og operahus, indviet 2011, tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.
2 Menntaskólinn, Islands ældste gymnasium.
3 Höfði, opført 1909, tegnet af den norske arkitekt Olav Olson. Reykjavik-topmødet mellem USAs præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov afholdtes i huset den 11. oktober 1986.
1-3 Altingshuset (Alþingishúsið), huser det islandske parlament Altinget, verdens ældste folkeforsamling. Bygningen, indviet 1881, er tegnet af Ferdinand Meldahl. Øverst på bygningen ses Kong Christian 9. monogram.
4 Statue af Jón Sigurðsson (1811-1879), leder af Islands kamp for uafhængighed og adskillelse fra dansk styre. Statuen er udført 1921 af Einar Jónsson.
1-4 Rådhuset er beliggende på den nordlige bred af søen Tjörnin i Reykjavíks historiske centrum. Rådhuset, opført 1988-1992, er tegnet af arkitekterne Margrét Harðardóttir og Steve Christer.
3 "Monument til den ukendte bureaukrat", 1994, udført af Magnús Tómasson.
1 Rådhuset er beliggende på den nordlige bred af søen Tjörnin i Reykjavíks historiske centrum. Rådhuset, opført 1988-1992, er tegnet af arkitekterne Margrét Harðardóttir og Steve Christer.
2-3 Stjórnarráðshúsið, huser Statsministerens kontor. Opført som fængsel i midten af 1700-tallet.
4 Islands nationalteater, Þjóðleikhúsið.
5-6 Frikirken i Reykjavik i nygotisk stil.
Museer i Reykjavik
Listasafn Íslands, National Gallery of Iceland. Den islandske kunstner Svavar Guðnason (1909-1988) var medlem af kunstnersammenslutning Cobra.
Þjóðminjasafn Íslands, National Museum of Iceland.
Safnahúsið, udstillingsbygning, opført 1906−08 som nationalbibliotek- og arkiv, tegnet af den danske arkitekt Johannes Magdahl Nielsen.
Edvard Munch, 1898, "To kvinder ved stranden".
Hafnarhús Museum, Reykjavík Art Museum.
Kjarvalsstaðir, Reykjavík Art Museum.
1 "Sommernat på Thingvellir", 1900, af Þórarinn B. Þorláksson (1867-1924).
2 "Fra Stykkishólmi", 1904, af Þórarinn B. Þorláksson.
3 "Austurstræti", 1891, af Þórarinn B. Þorláksson.
4 Maleri af Gísli Jónsson (1878-1944).
5 Kjarvalsstaðir, indviet i 1973, er tegnet af arkitekten Hannes Kr. Davíðsson (1916-1995).
6 Museet er navngivet efter kunstneren Jóhannes Sveinsson Kjarval (1885-1972), der i 1966 med denne skovl tog det første spadestik til museet.
Ásmundarsafn Museum, Reykjavík Art Museum.
Sögusafnið, Saga Museum. Et vikingemuseum der med voksfigurer har genskabt Islands tidlige historie.
Snorri Sturluson (da. Snorre) (1179-1241), islandsk høvding og forfatter.
Ingólfur Arnarson, Reykjaviks grundlægger.
Ingólfur var en norsk høvding og landnamsmand*, den første nordbo, der bosatte sig i Island. Dog havde irske munke boet i landet før Ingólfur ankom, men drog derfra fordi de ikke ønskede at leve blandt hedninge.

I slutningen af 800-tallet kom Ingólfur til Island sammen med sin kone Hallveig Fróðadóttir, sin fosterbroder Hjörleirfur Hróðmarsson og deres slaver Vífill og Karli. Ingólfur og Hjörleirfur forlod Norge pga. en blodfejde, en jarls to sønner havde de dræbt, hvorfor Ingólfur måtte opgive sine jordbesiddelser til jarlen og begynde forfra et andet sted.
Da Ingólfur Arnarson så Island for første gang, lod han guderne bestemme hvor langs kysten, han skulle bosætte sig. Han havde medbragt sine dekorerede søjler (öndvegissúlur) fra sit højsæde, og kastede dem over bord, og ville opføre en gård der, hvor søjlerne kom i land. Efter søjlerne var kastet kom Ingólfur i land ved det sted, der senere blev kendt som Ingólfshöfði, og her byggede han et hus, i hvilket han tilbragte den første vinter. Slaverne Vífill og Karli sendte Ingólfurs ud for at lede efter søjlerne, og det varede tre år før de fandt dem i den sydvestlige del af landet, og Ingólfur flyttede til stedet, hvor søjlerne var drevet i land og kaldte stedet Reykjavík, den dampende bugt, efter dampen der steg op fra de nærliggende varme kilder. Som belønning for at finde søjlerne gav Ingólfur Vílfill og Karli deres frihed og jord til at bygge gårde på. Han gav også jord til sine slægtninge, der kom for at bosætte sig i Island.
Ingólfurs søn Þorsteinn etablerede ​​landets første ting på Kjalarnes, og dette var forgængeren for Altinget, der blev grundlagt i 930 i Thingvellir.

*landnam = vikingers kolonisering af ubeboet land, især om nordboernes bosættelse i Island i tidlig vikingetid.
"Ingolf tager Island i besiddelse", 1850, udført af den danske genremaler Johan Peter Raadsig.
Gullfoss
Vandfaldet Gullfoss. Sigríður fra Brattholt, Sigríður Tómasdóttir (1871–1957) betegnes Islands første miljøforkæmper, da hun kæmpede mod at Gullfoss blev omdannet til et kraftværk.
Thingvellir Nationalpark
Thingvellir Nationalpark, tingslette, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det var på denne tingslette at Altinget, verdens første demokratisk valgte lovgivende forsamling, blev dannet i 930. I parken kan ses blotlagte tektoniske plader - nordamerikanske og eurasiske (pladen under Europa og dele af Asien).
Den 17. juni 1944 blev Republikken Island udråbt ved en ceremoni på Thingvellirsletten og personalunionen* med Danmark ophørte - Danmarks og Islands fælles historie varede fra 1383, da islændingene hyldede den dansk-norske Kong Olav 4. Håkonsson, og indtil oprettelsen af republikken.

Sveinn Björnsson blev Islands første præsident.
*Personalunion = forbindelse mellem to eller flere selvstændige stater gennem et fælles statsoverhoved.
H.M. Margrethe 2. var islandsk prinsesse til 1944.

Kristjana Geirsdóttir Thorsteinsson var bjergkvinden (symbolet på den unge republik) på Thingvellir på Republikdagen i 1944 (Islands Nationaldag), og det var hendes opgave at hylde flaget, at holde en tale. Kristjana blev glemt og forklaringen, der blev givet var, at dårligt vejr ikke gjorde det muligt at få hende på scenen, hvilket skabte utilfredshed ikke mindst blandt kvinderne.
Geysir
Geysirs varme kilder.
Landskaber
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Venedig
Venice
Berlin
Wien
Vienna
Avignon
Drop Down Menu
arslonga.dk   kontakt: contactarslonga@gmail.com