|
|
Jeff Koons (1955), amerikansk Neo-Pop Art kunstner,
født i York, Pennsylvania. Som ganske ung
viste Koons talent for at tegne og male.
Inspireret af sin far, der var
indretningsarkitekt, lærte han at værdsætte
og forstå æstetiske udtryk og hvordan
farver, genstande og rum påvirker menneskers
følelser. Faderen lod ham udstille sine
arbejder i sin interiørbutik.
Koons studerede på
Maryland
Institute College of Art i Baltimore og
School of the Art Institute i Chicago. Efter
i 1976 at have bestået sin BFA (Bachelor of
Fine Arts in Visual Arts)
fra instituttet i Baltimore flyttede han i
1977 til New York og blev ansat i afdelingen
for medlemsskaber på
MoMA (Museum
of Modern Art, New York), og blev hurtig
kendt for sit salgstalent. I denne periode
var Koons begyndt at arbejde med oppustelige
blomster og kaniner og kombinerede dem med
akryl og spejle for at skabe
bemærkelsesværdige skulpturer. I 1979 forlod
han MoMA og begyndte at arbejde som børsmægler på Wall Street for at tjene penge
til sit kunstneriske arbejde.
Hans gennembrudsserie "The New" (1980-87)
bestod af støvsugere
og gulvpolermaskiner i gennemsigtige
akrylmontre.
Koons
er kendt
for bl.a. sin store porcelænsfigur af "Michael Jackson and Bubbles",
hvor Jackson ses med sin chimpanse, og for
sit ægteskab med den italienske pornostjerne
og politiker
Ilona/Cicciolina Staller,
og de erotiske billeder af hende og ham selv
i stort format.
Andre eksempler på kunstneriske udtryk hos
Koons er basketbolde
i vand i montre. Ludvig den
14.-skulptur. "Ballonfigurer"
der er som den den
Trojanske hest, man ved
ikke, hvad den indeholder. "Kvinde
i badekar". Kaniner i "sølv", der minder
ham om
Venus fra Willendorf. "Pop rack",
maleri med forskellige slags popkorn, der
også minder ham om Venus fra Willendorf.
"Vinterbjørne", der kan minde lidt om
havenisser. "Banality"
en serie af porcelænsfigurer i sentimental
realisme. Collageagtige
billeder i store formater og
ikke-realistiske sammensætninger. I billedet
"Pam" ville han lave en nutidig Mona Lisa,
smilet er kavalergangen.
Koons porcelænsfigurer er blevet kaldt
kitsch og hans billeder pornografi. Han
arbejder i store formater, anvender
computergrafik, billeder sat
sammen i et foto-/tegneprogram forstørres op
på hans værksted af hans medarbejdere.
"Jeg vil have det sjovt og nyde det" siger
Koons til sig selv hver dag, det holder
frygten på afstand. "Det mest vellykkede
kunstværk er et, der er kamæleonagtigt".
Koons er inspireret af supermarkedets varer,
han holder af småkager med chokoladestykker,
der minder ham lidt om afføring. Han er
interesseret i morgenmadsprodukter, hans
primale interesse, mælk, modermælk.
Koons
er den mest succesfulde amerikanske kunster
siden
Andy Warhol. |
|
|
|
|
1-2 |
"Hundehvalp", 1992,
Guggenheim
Museet i Bilbao/"Puppy",
1992,
Guggenheim Museum, Bilbao. |
 |
"Puppy" er en 13 m høj planteskulptur af
en
West
Highland White Terrier udført i en mangfoldighed af
blomster så som morgenfrue, begonie, flittiglise,
petunie og lobelia. Blomsterne er anbragt på en
rustfri stålstruktur, der er overtrukket med
transparent farve.
Skulpturen var udstillet foran Rockefeller Center i
New York i 2000. |
|
3 |
"Split-Rocker" (kløvet gyngehest), udført i 2000. Placeret i 2014 foran Rockefeller Center, New York.
"Split-Rocker", executed in 2000. Placed 2014 in front of Rockefeller Center, New York. |
 |
På samme sted som "Puppy" stod i 2000 står i 2014 den 10 m høje "Split-Rocker" der også er en blomsterdækket kæmpeskulptur bestående af to asymmetrisk sammensatte hoveder med håndtag der stikker frem. Venstre halvdel er et gyngehesthoved, højre halvdel et dinosaurushoved. Inspirationen er hentet fra Koons søns gyngehest og dinosaurlegetøj.
"Split-Rocker" er forskellig fra "Puppy", da det er muligt (dog ikke for det brede publikum) at søge ly i skulpturen, der har en åbning, der hvor de to asymmetriske halvdele mødes. Hvor "Puppy" er let aflæselig i sin form som hundehvalp, er den nuttede "Split-Rocker" Frankensteinagtig med sine podede legetøjshoveder.
Blomsterne på Split-Rocker holdes friske med vand fra et overrislingssystem som er placeret inden i kernen af rustfrit stål. Skulpturens skrøbelighed er dens afhængighed af det raffinerede vandingssystem, der en væsentlig del af dets mening. Friske blomster symboliserer liv, visne symboliserer død. |
|
4 |
"Ballonblomster
(rød)", 1995-2000, Ground Zero, New York/"Balloon Flower (Red)",
1995-2000, Ground Zero, New York. |
5 |
"Tulipaner",
2006,
Guggenheim
Museet i Bilbao/"Tulips", 2006,
Guggenheim Museum, Bilbao. |
|
|
|
1 |
"Oppustelige
blomster"/"Inflatable Flowers", 1979. |
2 |
"Telefon"/"Telephone", 1979. |
3 |
"Tepotte"/"Teapot", 1979. |
4 |
"Brødrister"/"Toaster", 1979. |
5 |
"Støvsuger berømthed III"/ "Hoover Celebrity III", 1980. |
|
 |
|
1 |
"Ny foranderlig
støvsuger"/"New Hoover Convertible", 1980. |
2 |
"New Shelton Wet/Drys 10 Gallon
Doubledecker", 1981. |
3 |
"New Roomy Toyota Family Camry", 1983. |
4 |
"New! New Tool", 1983. |
|
|
|
1 |
"Aqui Barcardi", 1986. |
2 |
"I Could Go for Something Gordon's", 1986. |
3 |
"The Empire State of Scotch, Dewar's",
1986. |
|
|
|
1 |
"Redningsbåd"/"Lifeboat", 1985. |
2 |
"Iltapparat"/"Aqualung", 1985. |
3 |
"Two Ball 50/50 Tank", 1985. |
 |
Basketbolde i vand.
En Basketbold er oppustelig. Går luften ud af bolden vil den blive et symbol på død. En oppustet bold er symbol på liv. Disse kendsgerninger svarer til menneskets erfaring om nødvendigheden af at trække vejret for leve.
Da Koons ville realisere sine planer med denne readymade skulptur rådførte han sig med Nobelpristageren fysikeren Richard Philips Feynman, og blev oplyst om, at hvis han først fyldte mere end halvdelen af bassinet med en opløsning af stærk forfinet salt og destilleret vand og derefter fyldte boldene med destilleret vand, ville de flyde på en tungere vandmasse, herefter skulle der så fyldes mere destilleret vand i bassinet.
Boldenes ene halvdel vil forblive under vandlinjen, men som følge af temperatursvingninger
og vibrationer i rummet blandes vandopløsningen, og boldene vil flytte sig enten til venstre eller højre, og i sidste instans vil de synke til bunds. Hvis skulpturen ikke skal nedbrydes kræver det vedligeholdelse såsom udskiftning af boldene.
Koons kunne have skabt samme effekt ved at nedsænke boldene i en tyktflydende væske, men han insisterede på at anvende vand og ikke kemikalier for at bevare skulpturen så ren som et moderskød.
|
 |
Bassinerne med basketbolde betegnes readymades hvilket vil sige at naturobjekter eller genstande fra hverdagen isoleres og udstilles som de er eller i en overraskende sammensætning (Se dadaisten Duchamp). Readymades er således en form som er kendt og anerkendt af beskueren, og på "rejse i kunsten" er første trin for forståelsen selvaccept for at blive i stand til at acceptere værket. Og readymades er en metafor for accept af andre og verden omkring. |
|
4 |
"Three Ball 50/50 Tank", 1985.
|
|
|
 |
 |
 |
"Jim Beam - Model A Ford Pick-up-Truck", 1986. |
 |
|
|
|
1 |
"To Børn"/"Two Kids", 1986. |
2 |
"Baccarat krystalsæt"/"Baccarat Crystal Set", 1986. |
3 |
"Rejsebar"/"Travel Bar", 1986. |
4 |
"Jim Beam - J.B. Turner Train", 1986. |
5 |
"Gorilla", 2006-11. |
6 |
"Gengivelse af Frihedsklokken"/"Rendering of Liberty Bell", 200614.
Frihedsklokken til parlamentsbygningen (nuværende Independence Hall) i Philadelphia i Pennsylvania blev i 1752 støbt i London og revnende kort efter den var ankommet til Philadelphia. En ny klokke, den nuværende som kan ses i Liberty Bell Center, blev støbt i 1753 af lokale håndværkere og metallet fra den engelske klokke blev genanvendt.
Den 8. juli 1776 sammenkaldte klokken borgerne for at lytte til den første offentlige læsning af uafhængighedserklæringen. På den amerikanske frihedsdag d. 4. juli 1839 blev navnet "Frihedsklokken" anvendt for første gang i et digt i en pjece udgivet af modstandere af slaveriet. Klokken blev et symbol for slaveriets ophævelse (slaveriet ophævedes i hele USA den 18. december 1865).
Revnen i Frihedsklokken er berømt og er blevet diskuteret af historiker. Bredt accepteret er, at klokken fik en revne da den ringede til højesteretspræsident John Marshalls begravelse i juli 1835. I 1846 fik revnen sin nuværende størrelse da den ringede i anledning af George Washingtons fødselsdag. Herefter var klokken uegnet til ringning, dens lyd var ændret, og det blev besluttet at bevare klokken for eftertiden og i 1976 blev den udstillet til offentlig beskuelse. |
|
|
|
|
 |
|
1 |
"Bissekræmmer"/"Kiepenkerl"
(peddler), 1987. |
2 |
"Indvarsler banalitet"/"Ushering in Banality", 1988. |
3 |
"Buster Keaton", 1988. |
4 |
"Amore", 1988. |
5 |
"Johannes Døberen"/"Saint John the Baptist", 1988. |
|
|
|
1 |
"Bjørn og
politibetjent"/"Bear and Policeman", 1888. |
2 |
"Kvinde i badekar"/"Woman in Tub", 1988. |
3 |
"Nøgen"/"Naked", 1988. |
4 |
"Lyserød panter"/"Pink Panther", 1988. |
5 |
"Række af hundehvalpe"/"String of Puppies", 1988. |
|
|
|
1 |
"Michael Jackson and Bubbles", 1988. |
2 |
"Kristus og lammet"/"Christ and the Lamb", 1988. |
3 |
"Spidsborgerbuste - Jeff og Ilona"/"Bourgeois Bust - Jeff and Ilona", 1991.
Marmorbusten er inspireret af barokkens følelsesladede og overdådige stil, som den kommer til udtryk i bl.a. buster og skulpturer, men den store barokdramatik er udeladt. Koons og Ilona Staller også kaldet La Cicciolina ses i en tæt omfavnelse og ænser kun hinanden. Ilona med sit bølgede hår og perlekæder fremtræder Venusagtig. Parret er forherliget og titlen indikerer deres sociale status. |
|
|
|
1 |
"Fremstillet i himlen"/"Made in Heaven", 1989.
Made in Heaven-serien (1989-91) består af malerier, fotografier og skulpturer, der viser Koons og Ilona Staller i utilslørede seksuelle stillinger. Det private liv er temaet. Serien skabte stor polemik. Koons skulle have ødelagt flere af værkerne da Ilona i 1994 tog deres 18 måneder gamle søn Ludwig med sig til Italien. |
2 |
"Jeff indtager samme position som Adam". Koons position svarer til den position som Adam indtager i Michelangelos loftsfreske i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i scenen "Skabelsen af Adam".
"Jeff in the Position of Adam", 1990. |
3 |
"Ilona øverst (rosa
baggrund)"/"Ilona on Top (Rosa
Background)", 1990. |
4 |
"Sølvsko"/"Silver Shoes", 1990. |
|
|
|
1 |
"Stor blomstervase"/"Large Vase of Flowers",
1991. |
2 |
"Kat på en tøjsnor" (vand)/"Cat on a Clothesline (Aqua)", 1994-2001.
Skulpturen "Katten på en tøjsnor" (i serien "Celebration) kan forekomme enkel, men ingen fabrikant havde det rette udstyr til at kunne udføre opgaven i så stor størrelse. Koons fik specialister fra hele verden til at arbejde på måder de ikke havde prøvet før, og de mest vanskelige figurer i serien forblev ufærdige selv efter 20 år. Det er væsentligt for Koons, at hans værker er af høj håndværksmæssig kvalitet fordi det øger den følelsesmæssige påvirkning af beskueren.
Koons gav serien navnet "Celebration" (fest) for at fejre at sønnen Ludwigs ville komme tilbage til New York fra Rom, hvilket var hans brændende ønske, men aldrig blev virkelighed. Ved skilsmissen fra Ilona i 1993 havde Koons fået forældremyndigheden over sønnen. Året efter bortførte Ilona Ludwig til Rom. Til trods for en lang retslig strid herom var Koons ikke i stand til at få sin søn hjem og Ludwig blev i Rom og har ikke forbindelse med sin far i New York.
Serien består af bl.a. store skulpturer og malerier, ballonhunde, Valentinshjerter og påskeæg.
|
3 |
"Shelter", 1996-98. |
4 |
"Ballonhund (gul)"/"Balloon Dog (Yellow)", 1994-2000.
Figuren er udført af spejlpoleret rustfrit stål og står med en gennemsigtig farveroverflade.
Koons har sammenlignet skulpturens form med den
Trojanske hest, som kendes fra Homers oldgræske heltedigt Odysseen. Efter ti års belejring af byen Troja byggede grækerne en stor hul hest af træ i hvilken de græske soldater gemte sig. Grækerne gav kæmpehesten til deres trojanske fjender, som modtog den og førte den ind gennem byens port. Da natten faldt på kom soldaterne ud af hesten og åbnede byen for den græske hær, der hærgede og erobrede Troja. |
|
|
|
1 |
"Gengivelse af Play-Doh"/"Rendering
of Play-Doh", 19942014. |
2 |
"Dreng med Pony", 1995-2008.
Inspireret af Picassos "En dreng fører en hest", 1906, MoMA.
"Boy with Pony", 1995-2008. Influenced by Picasso's "Boy Leading a Horse", 1906, MoMA. |
3 |
"Æsel"/"Donkey", 1999. |
4 |
"Sandwiches", 2000. |
|
|
|
1 |
"Læber"/"Lips", 2000. |
2 |
"Elefant"/"Elephant", 2003. |
3 |
"Hummer"/"Lobster", 2003. |
4 |
"Elvis", 2003. |
|
|
|
|
1 |
"Hundepøl" (trusser)/"Dogpool (Panties)", 2003. |
2 |
"Sæl hvalros (stole)"/"Seal Walrus (Chairs)", 2003. |
3 |
"Sæl hvalros (skraldespande)"/"Seal Walrus (Trashcans)", 2003. |
4 |
"Gengivelse af Hulk (orgel)/"Rendering of Hulk (Organ)",
2004-14.
Hulk er en grøn tegneseriehelt med overnaturlige kræfter skabt af Jack Kirby og Stan Lee for Marvel Comics.
|
|
|
|
1 |
"Hollandsk par"/"Dutch Couple",
2007. |
2 |
"Geisha", 2007. |
3 |
"Antikken 3"/"Antiquity 3", 2009. |
4 |
"Gengivelse af kvinde/"Reclining
Woman". |
5 |
"Gengivelse af Skipper Skræk".
"Rendering of Popeye", 2009-12. |
6 |
"Metallisk Venus"/"Metallic Venus", 2010-12. |
7 |
"Gengivelse af
Pluto og Proserpina". Se Bernini
"Rendering of Pluto and Proserpina", 2010-13.
See Bernini |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Antikken (Manet)",
2011-14. I baggrunden ses Manets billede "Jesus
spottes af soldaterne",
Art Institute of Chicago.
"Antiquity (Manet), 2011-14. In
the background is Manet's painting "Jesus
Mocked by the Soldiers", 1865,
Art Institute of Chicago. |
2 |
"Glaskugle (Belvedere torsoen)",
2013. Belvedere torsoen er
udstillet i Vatikanmuseerne.
"Gazing Ball (Belvedere Torso)", 2013. The
Belvedere Torso is exhibited in the
Vatican Museums. |
 |
Koons "gazing balls" (stirrekugler)
er håndblæste mørkeblå glaskugler, som han anvender i en serie af
skulpturer fra 2013.
Han husker kuglerne fra sin barndom i York, de var populære dekorationer
i haver, de var monterede på en sokkel eller et stativ. De var simple kugler, man kunne spejle sig i, de var
næsten magiske, de var middelklassens statussymboler.
Koons reflekterende blå kugler tilføjer en magisk kontrast til hans
støbte kompakte gipser, et materiale han her anvender for første gang.
Kuglen man kan spejle sig
i sat sammen med antikke kunstværker leder tankerne hen på
Narcissus, den unge hovmodige mand fra græsk mytologi, der forelskede sig i sit eget spejlbillede.
|
|
3 |
"Glaskugle (Farnese Herkules)"/"Gazing Ball (Farnese Hercules)", 2013. |
4 |
"Glaskugle (postkasse)"/"Gazing Ball (Mailbox)", 2013. |
|
|
|
|
|