Drop Down Menu
Mandø Kirke
Se også Rømø

Kirkens nordside. Af langhusets tre vinduer er kun det ene oprindeligt. To vinduer blev tilføjet ved restaureringen i 1727, da våbenhuset blev opført. Kirken har to indgange, og det er vindretningen, der bestemmer, om det er hoveddøren i nord eller den i syd, der skal benyttes.

Kirkens sydside. Langhusets fire vinduer er de oprindelige. I våbenhuset, opført i 1727, ses den anden af de to indgange til kirken.

Mandø kirke blev opført i munkesten i 1639. Kirken består af et langhus/skib og et våbenhus, der blev tilføjet i 1727. Skibet har kalkede vægge og et fladt træloft.
En middelalderkirke (1340) på Gammel Mandø er måske kirkens forgænger, og dens inventar er sandsynligvis blevet overført til den nuværende kirke. Middelalderkirken blev formentlig overskyllet af en stormflod i 1532 eller 1558.
Et sagn fortæller at stormfloden slettede alt og alle menneskeliv på øen, på nær syv mænd, der arbejdede med høet i Mandø Hølade/Ribe enge på fastlandet, og efter dem opstod navnet Mandø, "mændenes ø" - de syv mænd giftede sig med piger fra Ho (ved Blåvand) og vendte tilbage til Mandø og genopbyggede hvad stormfloden havde ødelagt. Stormfloden havde delt øen, og den nordlige del betegnes Gammel Mandø og den sydlige del Ny Mandø.

Der har muligvis været flere kirker på øen, som alle er blevet taget af havet.

Et andet sagn fortæller, at den tidligst kendte præst på øen hed Svend (1500-tallet), og han skulle efter ødelæggelsen i 1558 have genopført kirken i 1570.
"Han skal have hr. Svends støvler på" blev der sagt om nogle, der skulle vade til fastlandet.
Efter stormfloden i 1634, "Den anden store manddrukning" (den første var i 1362), fik beboerne i 1639 lov at flytte deres kirke til den nuværende placering.

Mandø Kirke ligger på et værft (kunstig forhøjning opført af græstørv) for at sikre den under højvande.

På kirkens våbenhus står årstallet 1727, der var året hvor våbenhuset blev opført og året, hvor kirken blev restaureret. Initiativtageren til kirkens restaurering var stiftamtmand Christian Carl Frederiksen Gabel (1679-1748), i kirken er en mindetavle for ham.
På kirkens loft stod og står stadig en kiste klar til brug, hvis forbindelsen til fastlandet var oversvømmet i længere tid end normalt, den er nu et "levn fra gamle dage", da helikoptertransport har gjort den overflødig.
Kort over Mandø, 1643, af kartografen Johannes Mejer (1606-1674). På kortet ses to kirker.
1 Klokkestabelen, sorttjæret og med et lavt pyramidetag, er opført 1939. Kirkemuren er opført i 1973.
2-3 Våbenhuset opført 1727.
4 Alter. De høje slanke alterstager er skænket til kirken i 1739.
1 Altertavlen "Kristus fører røveren ind i Paradiset", 1890. Billedet er en kopi af det billede som Joakim Skovgaard udførte til Mandø Kirke på opfordring af pastor Harald Peter Martini Hansen, der også foreslog motivet.

Altertavlen hang kun i kirken i få år, maleriet på lærred kunne ikke tåle den fugt, der var i kirken, og Skovgaard fik det tilbage o. 1895 mod at levere en kopi, som i 1898 blev udført af maleren Johan Gudmann Rohde.

Originalen blev i 1897 erhvervet af Heinrich og Pauline Hirschsprung, og er nu på Den Hirschsprungske Samling i København.

Motivet er hentet fra Lukasevangeliet, 23,39-43: "De to røvere på korset. Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!" Men den anden satte ham i rette og sagde: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort." Og han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige." Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis."
På billedet ses, ved foden af muren, der omkranser det frodige Paradis, Jesus med gylden glorie velsigne den knælende røver. Til venstre for Jesus ses tre engle med gyldne glorier. Uden for muren, i et tilsyneladende øde landskab, ses en falden engel - Djævelen/Satan/Lucifer (lysbringeren).

2 "Kristus fører røveren ind i Paradiset", 1890, af Joakim Skovgaard, Statens Museum for Kunst.
1 Altertavle fra 1726 udført af Hans Poulsen i Ribe (opr. i Ribe hospitals kirkesal) overførtes til Mandø Kirke i 1828. I tavlens midterfelt ses Den sidste nadver, i venstre sidefelt Hyrdernes tilbedelse og i højre sidefelt Kristus på korset.
2-3 "Nadveren", 1792, af Jacob Hansen i Ribe.
1 Romansk døbefont af rødlig granit med dobbelte bueslag på kummen, 1200-tallet. Dåbsfadet er fra ca. 1738.
2 Prædikestol fra o. 1650 (opr. i Ribe hospitals kirkesal) overførtes til Mandø Kirke i 1828. I kurvens felter ses Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse og Korsfæstelsen.
3
Mindetavle/bygningstavle over stiftamtmand Christian Carl Frederiksen Gabel (1679-1748).
"Hans Exelence Herr Gabel
lod vor Kirke nye Opsette 1727
Gud glæde ham som var saa god
vi kan det ey forgiette
Til en Ihukomelse og ævig æreminde
for os og vor Efterkomere
Hans Naun vi her bör finde"
4 Lysekrone skænket til kirken i 1736.
1-3 Kirkens orgel, opsat 1974, bygget af P. Bruhn & Søn.
1 Tre sengotiske helgenfigurer på bagvæggen stammer formentlig fra den tidligere kirkes altertavle. Figurerne er fra ve. mod hø.: Skt. Jørgen uden dragen, Maria Magdalene og Anna Selvtredje.
2-3

Hatteknager af rensdyrtakker som er omkring 10.000 år gamle og blev fundet på en høj af sand vest for øen.

1 Kirkeskibet briggen "Dorthea", bygget og skænket af A.M. Jørgensen, ophængt o. 1870. Kirkens fire kirkeskibe er bygget af mandøboere, som har sejlet med skibene.
2 Kirkeskibet briggen "Broders Minde" fra o. 1870.
3 Stolestaderne har farver efter Mandø Lyng, der er lilla, havets blå farve og sandets grå farve.
1
Mindesten for Dronning Dagmar, (Valdemar 2. Sejrs hustru) rejst af Arthur Asser Vaag (1896-1988), der var læge på Mandø.
Der er ikke noget historisk belæg for, at Dagmar (prinsesse Margrete Dragomir af Böhmen)
gik i land på Mandø ved sin ankomst til Danmark 1205.

Inskriptionen på stenen er hentet fra 6. strofe i folkevisen "Dronning Dagmars Hiemferd til Danmarck" af Anders Sørensen Vedel (1542–1616):

"Dronning Dagmars
Ferd til Danmarck.
For Mandø kaste de deris Ancker,
alt paa din huide Sand:
Toge de hin unge Frøiken Dagmar,
de løfte hende først paa Land."
2-3 Stormflodssøjlen.
Mandø Mølle & Redningsstation
1 Møllen på Mandø, opført 1832, er en hollandsk mølle (her drejes kun møllehatten), der fortrængte den tidligere stubmølle (vingerne eller hele møllehuset kan drejes efter vinden). Møllen på Mandø malede korn frem til 2. verdenskrig.
2-3 Redningsstationen var i brug fra 1912-1961.
Låningsvejen, vejen til Mandø
Fra fastlandet kommer man til Mandø ad Låningsvejen, en offentlig vej, der er 6 km lang og forbinder Mandø med Ribediget ved Vester Vedsted.

Låningsvejen er en vade, dvs. en grusvej på havbunden, der blotlægges ved lavvande. Låningsvejen oversvømmes to gange i døgnet af tidevandet, der er vandets variation mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe).
Låningsvejen ligger nord for Ebbevejen, der er markeret med koste, og var i mange år den eneste forbindelse til fastlandet. Ebbevejen må kun benyttes af traktorbusserne.

Mandø Museum/Mandøhuset
Museet er indrettet i et hus fra 1831 og viser hvordan bl.a. et skipperhjem så ud.
Skiltet "Manø" efter det forliste fragtskib "Manø" af Lohals. Det var ejet af Niels O. Nielsen, som var opvokset på Mandø. Skibet sejlede fragt i Østersøområdet. Det siges, at skibet forliste, fordi der var ørentviste i et fyrtårn, og det derfor var ude af drift.
Vadehavscentret

indviet 2017, tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, er beliggende ved Vester Vedsted sydvest for Ribe.

Den danske del af Vadehavet blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 2014.

Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com