 |
Mandø Kirke |
|
|
 |
|
Kirkens nordside. Af
langhusets tre vinduer er kun det ene oprindeligt. To vinduer blev
tilføjet ved restaureringen i 1727,
da våbenhuset blev opført. Kirken har to indgange, og det er vindretningen,
der bestemmer, om det er hoveddøren i nord eller den i syd, der skal
benyttes. |
 |
|
Kirkens sydside. Langhusets fire vinduer
er de oprindelige. I våbenhuset, opført i 1727,
ses den anden af de to indgange til kirken. |
|
 |
|
|
|
Mandø kirke
blev opført i munkesten i 1639. Kirken består af
et langhus/skib og et våbenhus, der blev
tilføjet i 1727. Skibet har kalkede vægge og et fladt
træloft. |
 |
En
middelalderkirke (1340) på Gammel Mandø er måske kirkens
forgænger, og dens inventar er sandsynligvis blevet overført til den nuværende kirke. Middelalderkirken blev formentlig overskyllet af
en stormflod i 1532 eller 1558.
Et sagn fortæller at stormfloden slettede
alt og alle menneskeliv på øen, på nær syv
mænd, der arbejdede med høet i Mandø
Hølade/Ribe enge på fastlandet, og efter dem
opstod navnet Mandø, "mændenes ø" - de syv
mænd giftede sig med piger fra Ho (ved
Blåvand) og vendte tilbage til Mandø og
genopbyggede hvad stormfloden havde ødelagt.
Stormfloden havde delt øen, og den nordlige del betegnes Gammel Mandø og
den sydlige del Ny Mandø.
Der har muligvis været flere kirker på øen, som
alle er blevet taget af havet. |
 |
Et andet sagn
fortæller, at den tidligst kendte præst på øen hed Svend
(1500-tallet), og han skulle efter ødelæggelsen i 1558 have genopført kirken
i 1570.
"Han skal have hr. Svends støvler på" blev der sagt om nogle, der
skulle vade til fastlandet. |
 |
|
Efter stormfloden i 1634,
"Den anden store manddrukning"
(den første var i 1362), fik beboerne i 1639
lov at flytte deres kirke til den nuværende placering.
Mandø
Kirke ligger på et værft (kunstig forhøjning opført af græstørv) for at
sikre den under højvande. |
 |
|
På kirkens våbenhus står årstallet 1727,
der var året hvor våbenhuset blev opført og
året, hvor kirken blev restaureret.
Initiativtageren til kirkens restaurering
var stiftamtmand Christian Carl
Frederiksen Gabel (1679-1748), i
kirken er en mindetavle for
ham. |
 |
|
På kirkens loft stod og står stadig en kiste klar til
brug, hvis forbindelsen til fastlandet var oversvømmet i
længere tid end normalt, den er nu et "levn fra gamle dage", da
helikoptertransport har gjort den
overflødig. |
|
 |
|
Kort over Mandø, 1643, af kartografen
Johannes Mejer (1606-1674). På kortet ses to
kirker. |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
1 |
Klokkestabelen, sorttjæret og med et
lavt pyramidetag, er opført 1939. Kirkemuren er opført i 1973. |
|
2-3 |
Våbenhuset opført 1727. |
|
4 |
Alter.
De høje slanke alterstager er skænket til kirken i 1739. |
|
 |
|
|
|
|
|
1 |
Altertavlen "Kristus fører røveren ind i
Paradiset", 1890. Billedet er en kopi af det billede som
Joakim Skovgaard udførte til Mandø Kirke
på opfordring af pastor Harald Peter Martini Hansen, der også foreslog
motivet.
Altertavlen hang kun i
kirken i få år, maleriet på lærred kunne ikke tåle den fugt, der var i
kirken, og Skovgaard fik det tilbage o. 1895 mod at levere en kopi, som i
1898 blev udført af maleren Johan Gudmann Rohde.
Originalen blev i 1897 erhvervet af Heinrich og Pauline Hirschsprung, og er nu på Den Hirschsprungske
Samling i København.
Motivet er hentet fra Lukasevangeliet, 23,39-43: "De to røvere på
korset. Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde:
"Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!" Men den anden satte ham i
rette og sagde: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme
dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han
har intet ondt gjort." Og han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i
dit rige." Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag
skal du være med mig i Paradis."
På billedet ses, ved foden af muren, der omkranser det frodige
Paradis, Jesus med gylden glorie velsigne den knælende røver. Til
venstre for Jesus ses tre engle med gyldne glorier. Uden for muren, i et
tilsyneladende øde landskab, ses en falden engel - Djævelen/Satan/Lucifer
(lysbringeren). |
|
2 |
"Kristus fører røveren ind i Paradiset",
1890, af Joakim Skovgaard, Statens Museum for Kunst. |
|
 |
|
|
 |
|
|
|
1 |
Altertavle fra
1726 udført af Hans Poulsen i Ribe (opr. i Ribe hospitals kirkesal)
overførtes til Mandø Kirke i 1828. I tavlens midterfelt ses Den sidste
nadver, i venstre sidefelt Hyrdernes tilbedelse og i højre sidefelt Kristus
på korset. |
|
2-3 |
"Nadveren",
1792, af Jacob Hansen i Ribe. |
|
 |
|
|
|
1 |
Romansk døbefont af rødlig
granit
med dobbelte bueslag på kummen,
1200-tallet. Dåbsfadet er fra ca.
1738. |
|
2 |
Prædikestol
fra o. 1650 (opr. i Ribe hospitals kirkesal) overførtes til Mandø Kirke
i 1828. I kurvens felter ses Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse og
Korsfæstelsen. |
|
3 |
|
Mindetavle/bygningstavle
over
stiftamtmand Christian Carl Frederiksen
Gabel (1679-1748). |
 |
"Hans Exelence Herr Gabel
lod vor Kirke nye Opsette 1727
Gud glæde ham som var saa god
vi kan det ey forgiette
Til en Ihukomelse og ævig æreminde
for os og vor Efterkomere
Hans Naun vi her bör finde" |
|
|
|
|
4 |
Lysekrone
skænket til kirken i 1736. |
|
 |
|
|
|
1-3 |
Kirkens orgel,
opsat 1974, bygget af P. Bruhn & Søn. |
|
 |
|
|
|
1 |
Tre sengotiske helgenfigurer på bagvæggen stammer
formentlig fra den tidligere kirkes altertavle. Figurerne er fra ve. mod
hø.: Skt.
Jørgen uden dragen,
Maria
Magdalene og
Anna
Selvtredje. |
|
2-3 |
Hatteknager af rensdyrtakker
som er omkring 10.000 år gamle og blev fundet på en høj af sand vest for
øen.
|
|
 |
|
|
|
1 |
Kirkeskibet briggen "Dorthea", bygget og skænket af A.M. Jørgensen, ophængt
o. 1870. Kirkens fire kirkeskibe er bygget af
mandøboere, som har sejlet med skibene. |
|
2 |
Kirkeskibet
briggen "Broders Minde" fra o. 1870. |
|
3 |
Stolestaderne
har farver efter Mandø Lyng, der er lilla,
havets blå farve og sandets grå farve.
|
|
 |
|
|
|
1 |
Mindesten for
Dronning Dagmar, (Valdemar 2. Sejrs
hustru) rejst af Arthur Asser Vaag
(1896-1988), der var læge på Mandø.
Der er ikke noget historisk belæg for, at
Dagmar (prinsesse Margrete Dragomir af
Böhmen)
gik i land på
Mandø ved sin ankomst til Danmark 1205.
Inskriptionen på
stenen er hentet fra
6. strofe i folkevisen "Dronning Dagmars
Hiemferd til Danmarck" af Anders Sørensen
Vedel (15421616): |
 |
"Dronning Dagmars
Ferd til Danmarck.
For Mandø kaste de deris Ancker,
alt paa din huide Sand:
Toge de hin unge Frøiken Dagmar,
de løfte hende først paa Land." |
|
|
|
|
2-3 |
Stormflodssøjlen. |
|
 |
 |
Mandø Mølle & Redningsstation |
|
|
|
|
|
|
1 |
Møllen på Mandø, opført 1832, er en hollandsk mølle
(her drejes kun
møllehatten), der fortrængte den tidligere
stubmølle
(vingerne eller hele møllehuset kan drejes efter vinden). Møllen på Mandø
malede korn frem til 2. verdenskrig. |
|
2-3 |
Redningsstationen var i brug fra
1912-1961. |
|
 |
|
|
  |
|
|
|
 |
 |
Mandø Museum/Mandøhuset
Museet
er indrettet i
et hus fra 1831
og viser hvordan
bl.a. et
skipperhjem så
ud. |
|
 |
 |
|
Skiltet "Manø" efter det
forliste fragtskib "Manø" af Lohals. Det var ejet af Niels O.
Nielsen, som var opvokset på Mandø. Skibet sejlede fragt i
Østersøområdet. Det siges, at skibet forliste, fordi der var
ørentviste i et fyrtårn, og det derfor var ude af drift. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
Vadehavscentret
indviet 2017, tegnet af
arkitekt Dorte Mandrup,
er beliggende ved Vester Vedsted sydvest
for Ribe.
Den danske del af Vadehavet blev
optaget på UNESCO's
Verdensarvsliste i 2014. |
  |
|
|
 |
|