MUNKEORDENER

I Danmark har der eksisteret henved 140 klostre, hvoraf de fleste blev nedlagt ved Reformationen - enkelte bygninger er bevarede nogle er klosterruiner, og nogle eksisterer der ikke fysiske spor af.

Benedikt af Nursia (ca. 480-ca. 547) regnes for at være grundlæggeren af det europæiske klostervæsen. Han skrev "Regula Benedicti" o. 530, som fastsatte regler for klosterlivet. Når en munk eller nonne indtræder i klostret afgives klosterløftet, som er tre løfter: fattigdom, kyskhed og lydighed. Benedikt af Nursias motto var "Ora et Labora" (bed og arbejd).
"Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" Matthæusevangeliet 19,21 - dette var Jesu svar til "Den rige unge mand" og danner grundlag for de tre klosterløfter.

De første klostre i Danmark tilhørte Benediktiner- eller Cistercienserordenen og blev grundlagt fra slutningen af 1000-tallet og i begyndelsen af 1100-tallet. Sankt Knuds Kloster i Odense, opført o. 1100, er det ældste bevarede Benediktinerkloster i Danmark.
Det var kongen, adelen og de rige stormænd, der donerede jord, ejendomme og penge som muliggjorde opførelsen af klostrene.

Klostrene havde stor betydning for kongemagten, fordi munkenes og nonnernes bønner var en åndelig støtte, der sikrede stabilitet, fred og fremgang for kongeriget og var for kongen selv en guddommelig beskyttelse for ham og hans virke.
Benediktinernes og cisterciensernes klostre lå i landlige områder, de foretrak afsondrethed, hvor de kunne leve i fred og koncentrere sig om fysisk arbejde og bøn, leve efter Benedikt af Nursias motto, og de var dygtige landmænd, gartnere og håndværkere.

Franciskanerordenen (gråbrødrene) kom til Danmark i 1232 hvor de søgte mod tætbefolkede områder, fordi ordenen var en tiggerorden, der levede af almisser, og derfor ikke kunne leve isoleret. I byerne prædikede de gudstro, udbredte evangeliet, blandt almindelig mennesker og hjalp de fattige og syge, og de spillede en afgørende rolle for oprettelsen af klostre i købstæderne.

BENEDIKTINERORDENEN grundlagt 529

Benediktinerordenen (lat.: Ordo Sancti Benedicti) blev grundlagt af Benedikt af Nursia (ca. 480-ca. 547), født i Nursia (Norcia) i den italienske region Umbrien ind i en velhavende adelsfamilie. Benedikts liv kendes især fra værket "Dialoger" (fire bøger om helgeners liv) som blev skrevet o. år 600 af Pave Gregor 1./Gregor den Store (ca. 540-604), der kaldte Benedikt for "et klart lys" i en tid præget af en alvorlig krise.

Som barn skulle Benedikt have udført mirakler, bl.a. blev et ituslået krus gjort hel igen ved bøn.
Af sine velhavende forældre blev han sendt til Rom for at uddanne sig, men her oplevede han, at de unge mennesker levede et lastefuldt liv, hvorfor han forlod Rom af frygt for at bukke under for byens fristelser og bosatte sig i landsbyen Enfide (nu Affile) en bjergby i regionen Lazio. Han levede som eneboer i tre år i en hule i Subiaco, hvor han havde selskab af en tam ravn, og hvor eneboeren Romanus bragte ham forsyninger.

Efter årene i ensomhed blev Benedikt opfordret til at blive abbed i et kloster, hvor han indførte en leveregel, der var så streng, at munkene fortrød deres valg af ham, og de forsøgte at gøre en ende på hans liv med forgiftet vin, men kruset med vin skulle være gået i stykker, da Benedikt gjorde korsets tegn over det. Det lykkedes heller ikke at tage ham af dage med forgiftet brød, for det fløj en ravn bort med. Herefter vendte Benedikt tilbage til Subiaco.
Rygtet om Benedikt spredte sig, og disciple fulgte ham, og han grundlagde flere klostersamfund.

I året 529 opførte Benedikt ordenens første kloster Monte Cassino i ruinerne af et akropolis oven for byen Cassino i regionen Lazio.

Han skrev "Regula Benedicti" o. 530, som blev en manual for klosterlivet.

Ordenens motto var "Ora et Labora" (bed og arbejd). Uden bøn er det ikke muligt at møde Gud. Lediggang er sjælens fjende, hvorfor brødrene må vie sig til manuelt arbejde i nogle timer og i andre timer læse bøger, der indeholder Guds ord.

Benedikt definererde klosterlivet som en skole i Herrens tjeneste.

Benedikt blev begravet på Monte Cassino ved siden af sin tvillingesøster Scholastica (ca. 480–543), der regnes for grundlæggeren af benediktinernes nonneorden og Piumarola klostret beliggende tæt ved Monte Cassino.
Benedikts jordiske rester blev i 673 overført til benediktinerklostret Fleury i Frankrig, og senere blev nogle relikvier ført tilbage til Monte Cassino.

Benedikts attributter er bl.a. en ravn og et skåret krus/kalk, der refererer til de mirakler, der hændte, da han blev forsøgt forgiftet.

Monte Cassino blev sønderbombet under 2. Verdenskrig af de allierede styrker - i ruinerne stod Benedikts gravsted uskadt.
Klostret blev genopført efter krigen.
I 1964 udråbte Pave Paul VI Benedikt til Europas skytshelgen (senere kom fem andre til bl.a. i 1999 Birgitta af Vadstena).

Benedikts festdag er 11. juli i den katolske kirke og 14. marts i den ortodokse kirke.

Ansgar, der indførte kristendommen i Danmark, var benediktinermunk.

"Benedikt af Nursia", o.1600, af den flamske gravør Hieronymus Wierix.

KLOSTRE

1	Sankt Knuds Kloster i Odense, opført o. 1100, er sammenbygget med Sankt Knuds Kirke/Odense domkirke. klostret er det ældste bevarede Benediktinerkloster i Danmark.
2	Christiern Poulsen (d. 1575) sidste Prior i Sankt Knuds Kloster i Odense, kobberstik efter priorens forsvundne gravsten.
3	Skovkloster Herlufsholm.
4	Sebber Kloster ved Nibe var indtil Reformationen ladegård til et nonnekloster, kirken er eneste bevarede del.

1	Ringsted Kloster, Sct. Bendt Kirke, Ringsted.
2	Vor Frue Kloster på Aasebakken, Høsterkøb nær Birkerød.
3	Hundslund Kloster (nuværende Dronninglund Slot).
4	Halsted Kloster på Lolland.

1	Marienberg Kloster ligger ovenfor byen Burgeis i kommunen Mals i Venosta Dalen i Sydtyrol.
2	San Zeno Maggiore, Verona. Resterne af Benediktinerklostret, som lukkede i 1770. San Zeno er Veronas skytshelgen.
3	Saint-Étienne, Caen, Normandiet, tidl. Benediktinerkloster.

Øvrige klostre: Voer Kloster ved Mossø, grundlagt i 1100-tallet, nedrevet inden 1578. Vissing Kloster ved Mossø sammenlagt med Voer Kloster o. 1430. Alling Kloster ved Gjern, nu ruin. Dalum Kloster ved Odense, nonnekloster fra 1100-tallet til 1580. Sankt Lioba Kloster, Frederiksberg, navngivet efter benediktiner abbedissen Den Hellige Lioba (f. i Wessex, d. ca. 782), i slægt med Tysklands apostel Bonifatius (ca. 672-754).

CLUNIACENSERORDENEN grundlagt 909/910

Ordenen (lat.: Congregatio Cluniacensis), der var en gren af den benediktinske klosterorden, blev stiftet i 909/910 af Berno af Cluny (ca. 850-927), og han var den første abbed i klostret, der i 910 blev grundlagt i Cluny i Frankrig (regionen Bourgogne-Franche-Comté).

Sankt Berno/Berno af Baume/Berno af Cluny var formentlig søn af den franske adelsmand Odon, som sørgede for tilflugtssteder for de munke/benediktinere, der var blevet fordrevet fra deres klostre under vikingernes plyndringstogter.

Berno var først munk i benediktinerklosteret Saint Martin i Autun. Senere blev han abbed i klosteret i Baume (Baume-les-Messieurs). I 890 grundlagde han for egne midler klostret Saint-Pierre de Gigny.

I 910 blev klostret i Cluny grundlagt af Vilhelm 1./den fromme hertug af Aquitaine i et ønske om at sikre sig selv og sin familie evig frelse. Klostret var direkte underlagt paven. Vilhelm 1. udnævnte Berno til klostrets abbed.
Berno var optaget af at reformere klostrene i overensstemmelse med Den hellige Benedikts oprindelige regel. På sit dødsleje opfordrede han sine munkte til at være tro mod denne regel, som så ofte var blevet overtrådt af mange andre klostre, og vende tilbage til Benedikts oprindelige idealer om bøn, streng klosterdisciplin, personlig fattigdom og cølibat. Forskelligt fra Benedikts regel var, at det manuelle arbejde blev reduceret, og der blev lagt større vægt på bøn og forbønner og tilbedelse af Jomfru Maria og af Korset.
Cluniacenserordenen og klostret i Cluny blev officielt opløst i 1790 under Den Franske Revolution.

Berno af Clunys festdag er 13. januar.

JOHANNITERORDENEN/KORSBRØDRE grundlagt o. 1100

Johanniterordenen er en velgørende organisation, der ud fra et kristent grundlag hjælper syge og svage mennesker. Ordenen har navn efter skytshelgenen Johannes Døberen.

Skt. Johannes af Jerusalems Hospitals Ridderorden/Johanniterordenen (lat.: Ordo Fratrum Hospitalis Sancti Ioannis Hierosolymitani), en hospitalsorden, er grundlagt i Jerusalem omkring 1100-tallet, og var en katolsk ridderorden, der i middelalderen drev hospitaler og klostre, og er en af verdens ældste ridderordener, dvs. et kristent religiøst broderskab, der aflagde løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, og som under middelalderens korstog beskyttede pilgrimme og tog sig af syge pilgrimme ved Johannes Døberens Hospital i Jerusalem.

Johanniterordenen kom til Danmark o. 1164 - Antvorskov Kloster ved Slagelse, ordenens hovedsæde i Norden, blev oprettet af Valdemar 1. den Store og ærkebiskop Eskil (o.1100-1181).
Prioren ved Antvorskov Kloster Eskil Thomesen (d.1538) sendte den unge munk ved klostret Hans Tausen (1494-1561) på rejse til Tyskland for at studere, men forbød ham at rejse til Wittenberg, da han frygtede at Luthers reformatoriske ideer kunne påvirke ham, men Tausen kom til Wittenberg og blev Luthers discipel. Mennesket bliver frelst alene ved troen på Jesus Kristus og ikke ved fromhedsgerninger, sagde Tausen i 1525 i en prædiken, han holdt på klostret i Antvorskov, hvilket medførte forfølgelse og senere forvisning fra klostret.
Tausen er blevet kaldt "den danske Luther", fordi han var en af hovedpersonerne i udbredelsen af Reformationen i Danmark. Tausen var biskop i Ribe fra 1542-61.

Reformationsmonumentet på Bispetorvet i København viser en scene med Hans Tausens prædiken i Viborg Graabrødre Kirke, der afbrydes af væbnede mænd - Johannitermunken Tausen blev sendt til Viborg i håbet om, at han ville opgive sine lutherske ideer.
Johanniterne betegnes også korsbrødre og maltesere. Malteserordenen = de katolske johannitere. På dragten ses malteserkorset

KLOSTRE

1	Antvorskov. Frederik 2. omdannede efter Reformationen Antvorskov Kloster til kongeslot, og for den der kaldte det kloster og ikke slot, var straffen en bøde på en fuldvoksen okse. Antvorskov kloster/slot er nu en ruin.
2	Dueholm Kloster, Mors.
Skt. Hans Kloster, middelalderkloster i Horsens, tilhørte Johanniterordenen og blev ved Reformationen omdannet til Stjernholm Slot, der blev nedrevet o.1680, og der er ingen spor af slottet.

KARTEUSERORDENEN grundlagt 1084

Karteuserordenen (lat.: Ordo Cartusiensi), der er den strengeste orden i den katolske kirke, blev grundlagt o. 1084 af Bruno af Køln (ca. 1030-1101), der opførte et enebokloster i Chartreuse nord for Grenoble i den franske region Auvergne-Rhône-Alpes.

Ud over at munkene eller nonnerne aflægger de tre klosterløfter fattigdom, kyskhed og lydighed, aflægger de et tavshedsløfte - de er eneboere og lever i tavshed og må kun tale én gang om ugen, om søndagen. Dagligt synger de sammen aftenens tidebøn (Vesper), men midnattens tidebøn (Completorium) bedes alene i cellen.
Karteuserne spiser kun pescetarisk kost.
Karteuserordenens motto er: "Stat crux dum volvitur orbis" (Korset står, mens verden drejer).
Om Karteuserordenen er sagt, at det aldrig har været nødvendigt at reformere den, fordi den aldrig er blevet deformeret.

Ordenen vandt aldrig fodfæste i Danmark, i en kort periode o. 1163 var der franske karteusermunke i Asserbo Kloster (senere slot, i dag ruin), der blev grundlagt af Biskop Absalon.

"Die große Stille" (Den store stilhed) tysk dokumentarfilm fra 2005 af Philip Gröning, er en stort set ordløs film, der skildrer hverdagen i klostret La Grande Chartreuse i de franske alper.

1	"Sankt Brunos åbenbaring", 1643, af José de Ribera, Museo e Real Bosco di Capodimonte, Napoli. Bruno så himlen åbne sig for ham og engle viste sig i skyerne. Denne åbenbaring bekræftede ham i, at Gud anerkendte hans valg om at leve i ensomhed og fattigdom.
2	"Portræt af en Karteusermunk", 1446, af den nederlanske maler Petrus Christus, Metropolitan Museum of Art, New York.

AUGUSTINERORDENEN opstod i slutningen af 1000-tallet som kannikefællesskaber

Augustinerordenen (lat.: Ordo Fratrum Sancti Augustini). Augustinereremitterne (lat.: Ordo Eremitarum Sancti Augustini) var ordenens oprindelige navn. Ordenen var en tiggerordenen - beskriver ordenens livsform, munkene levede af almisser.

Ordenen har navn efter Skt. Augustin (354-430), biskop i Hippo i Nordafrika, en af de fire store kirkefædre.
Augustin var præget af de kristne eremitters og munkes/ørkenfædrenes asketiske idealer - de levede i de egyptiske ørkener i bøn, isolation og streng askese.
Augustin etablerede klosterlignende bofællesskaber for præster hvor det kontemplative liv (vita contemplativa) var i balance med det aktive liv (vita activa).

Skt. Augustins Regel (lat.: Regula Sancti Augustini) er retningslinjer for hvordan man bedst lever i et kristent fællesskab, og er fundamentet for Augustinerordenen. Augustins vigtigste bud var først at elske Gud og derefter næsten, at leve i harmoni med Gud i fokus - hjælpe de fattige og syge, leve i kyskhed, lydighed og fattigdom - at begære jordiske ting blokerer for Guds nåde og virke.

Nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden.

Omkring 1100-tallet kom Augustinerordenen til Danmark.

Martin Luther (1483-1546) sluttede sig i 1505 til augustinereremitterne i klostret i Erfurt i Thüringen.
Augustinerklosteret i Wittenberg blev nedlagt 1524, og var herefter Luthers bolig, "Lutherhaus", og er i dag verdens største museum for Reformationens historie.

"Den Hellige Augustinus i sit studereværelse",
1480, af Botticelli, Ognissanti Kirke, Firenze.

KLOSTRE

1	Vestervig.
2	Dalby kirke og kloster, Skåne.
3	Tvilum Kloster, NØ for Silkeborg. Klosterkirken er bevaret.
4	Ørslev Kloster NØ for Skive, nonnekloster for Benediktiner- eller Augustinerordenen.
5	Budolfi nonnekloster, lå muligvis på hjørnet af nuværende Sct. Mathias Gade og St. Sct. Mikkelsgade, Viborg.
Æbelholt Kloster, V for Hillerød (nu klosterruin). Grinderslev Kloster, N for Skive. Klosterkirken er bevaret. Mariakloster lå v. Viborg Domkirke. Asmild nonnekloster ved Viborg.

ANTONITERORDENEN grundlagt 1095

Antoniterordenen (lat.: Ordo Sancti Antonii), der er opkaldt efter Skt. Antonius, blev grundlagt o. 1095 som et hospitalsbroderskab af adelsmanden Gaston de Valloire og hans søn Girond fra den daværende franske provins Dauphiné, hvor Grenoble var hovedby.

Antonitermunkene drev herberger for pilgrimme, men tog sig især af ofre for Skt. Antonius' ild (navngivet efter Skt. Antonius) som Gastons søn blev helbredt for - lidelsen kaldtes i Danmark for "Sortekorn" og var en dødelig sygdomsepidemi, der hærgede i middelalderen og forvandlede en persons fingre og tæer til sorte stumper (koldbrand) og gjorde vedkommende gal. Sygdommen blev senere identificeret som en svampeinfektion forårsaget af meldrøje (giftig svamp, der lever som parasit på bl.a. korn).
Antoniterordenens symbol er Antoniuskorset/Taukorset.

Ordenen blev i 1777 underlagt Johanniterordenen.

Den hellige Antonius med en donator, altertavlefløj,
1448-51, af Petrus Christus, Statens Museum for Kunst.

KLOSTRE: Mårkær Kloster (nuværede Mohrkirch SØ for Flensborg) var det første antonitterkloster i Danmark, det blev stiftet i 1391. Præstø Kloster blev stiftet i 1470.

CISTERCIENSERORDENEN/HVIDE MUNKE grundlagt 1098

Cistercienserordenen blev grundlagt af en gruppe benediktinermunke i 1098, moderklostret var klostret var Cîteaux i Bourgogne i Frankrig - den primære medgrundlægger af Cistercienserordenen var den franske benediktinermunk og abbed Robert af Molesme (1027–1110).

Ordenen udsprang af og var en protest mod Benediktinerordenens slaphed og hang til luksus og ønsket om at vende tilbage til en asketisk livsførelse.
Cisterciensermunkene levede efter Benedikt af Nursias motto "Ora et Labora" (bed og arbejd).

Ordenen fik stor udbredelse under Bernhard af Clairvaux (ca. 1090-1153). I 1113 kom Bernhard til klostret Cîteaux og med ham fik det nyanlagte kloster stor tilstrømning. I 1115 blev Bernhard udsendt til at grundlægge klostret i Clairvaux, der fik succes i et sådant omfang, at der blev oprettet omkring 70 datterklostre. Bernhard regnes for cistercienserordenen grundlægger selv om han ikke grundlagde klostret i Cîteaux, men fordi han var den centrale person i udbredelsen af ordenen.
Bernhard mente at kirkens skulpturelle udsmykning fristede til "At læse i marmoret i stedet for i Bibelen".

Cistercienserordenen kom til Danmark i 1144, hvor den anlagde Danmarks første cistercienserkloster, Herrevad Kloster, øst for Helsingborg (nuværende Skåne).

"Herrevad kloster", 1854, af Ferdinand Richardt.

"Den hellige Bernhard af Clairvaux", 1540-45, af
Juan Correa de Vivar, Museo del Prado, Madrid.

KLOSTRE

1-2	Cistercienserkloster. Cisterciensernes arkitekturstil blev rettesnor for næsten alt europæisk klosterbyggeri i middelalderen.
3	Løgum Kloster, opr. benediktinerkloster.
4	Esrum Kloster, opr. benediktinerkloster.

1	Vitskøl Kloster S for Løgstør, grundlagt i 1158 af Valdemar 1. den Store.
2	Øm Kloster, grundlagt i 1172 af cisterciensermunke fra Vitskøl Kloster.
3	Sorø Kloster.
4	Maria Hjerte Kloster (eller Maria Hjerte Abbedi) ved Sostrup Slot S for Grenaa eksisterede fra 1992-2013. En ukristelig opførsel i en isoleret verden. Klostret med tilhørende kirke blev hovedsageligt finansieret af den rige hollandske familie Brenninkmeijer, der bl.a. grundlagde tøjkæden C&A, og klostrets abbedisse Moder Theresa/Theresa Brenninkmeijer tilhørte denne familie. Moder Theresa var særlig ihærdig mht. at rekruttere meget unge piger til klosterlivet bl.a. fordi, hun kunne forme dem, og fordi klostret var lukningstruet på grund af de daværende nonners høje alder. I "Klostrets mørke hemmeligheder", en DR2 dokumentarserie fra 2022 om Moder Theresa, bliver hun af tidligere nonner ved klostret beskrevet som glad for unge kvinder og som enerådig - de unge kvinder gjorde, hvad hun sagde, de turde ikke andet, de var forblændet er hendes karisma, og de overværede fuldstændig uaccepteble situationer - bl.a. blev en gammel dement nonne, der var forstyrrende, af Moder Theresa lukket ud i klostrets have og døren låst, og nonnen forsøgte forgæves at banke på for at nogen skulle lukke hende ind, det skete ikke. Hun blev fundet død i klostrets have og hendes lig bragt til hendes seng, så det kunne se ud som om, hun var sovet ind der. En anden af de gamle syge nonner, der ikke brød sig om at få vasket hår, blev overøst med koldt vand, for så skulle hun nok vænne sig til det. Der var henvendelser om det uacceptable liv i klostret til bl.a. den katolske biskop i København, men de blev ignoreret, og i DR2-serien virker han fuldstændig uengageret og ligeglad. Når denne abedisse kunne komme af sted med en ukristelig opførsel var det måske, fordi hun kom af en rig familie, der donerede store formuer til katolske formål, og det kunne få økonomiske konsekvenser, hvis der blev talt dårligt om gavmilde bidragyderes nære relationer. De unge kvinder under Moder Theresas kommando og manipulation kan måske, som de eneste, undskyldes for ikke at reagere på det, de var vidner til. Med udgivelsen af bogen "Nonne tur/retur - magt og afmagt bag klostermurene", udgivet 2009, skrevet af den tidligere nonne i klostret Helene Hägglund, skete der omsider noget. Moder Theresa blev suspenderet i 2010 efter beskyldninger for vold, manipulation, psykisk terror, magtmisbrug og uagtsomt manddrab, men fortsatte med at lede klostret. Vatikanet afsatte i 2011 Theresa Brenninkmeijer, og hun rejste til Peru og blev leder af et kloster i udkanten af slummen og kaldte sig stadig abbedisse.

Øvrige klostre: Tvis Kloster v. Holstebro. Der er få bygningsrester tilbage. Holmekloster, på Sydfyn (nu Brahetrolleborg). Slangerup Kloster, nonnekloster. Myrendal Kloster i Olsker på Bornholm, grundlagt 1966, solgt 2024.

PRÆMONSTRATENSERORDENEN/DE HVIDE KORHERRER grundlagt 1120'erne

Præmonstratenserordenen (lat.: Ordo Praemonstratensis), blev stiftet af den katolske biskop Sankt Norbert af Xanten (ca. 1080-1134) - Xanten er en by i Nordrhein-Westfalen. Den katolske Sct. Norberts Kirke i Vejle er opkaldt efter ham.

Præmonstratenserordenens moderkloster, Prémontré Klostret, blev i 1120 grundlagt af Sankt Norbert. Klostret er beliggende V for Laon i regionen Hauts-de-France.

Danmarks første præmonstratenserkloster var Tommarp Kloster i Skåne, men Børglum Kloster blev hovedsæde og centrum for ordenen.
Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) blev den sidste katolske biskop på Børglum. Ved Reformationen blev bispesæde og kloster inddraget under Kronen.

Præmonstratenserne klosterliv var præget af en streng asketisk livsstil baseret på Augustins Regel. Norbert lagde vægt på prædiken, sjælesorg og sognearbejde.

Beboerne på et præmonstratenserkloster blev kaldt (kaldes) "norbertinere" eller "de hvide munke" efter deres hvide ordensdragt (selvom de ikke er munke).

Præmonstratenserne var/er ikke munke men kannikker/korherrer. En kannik var en præst, der var medlem af domkapitlet (forsamling af kannikker ved en domkirke eller katedral) og tilhørte middelalderens intellektuelle elite. Kannikerne levede i klostre, og de havde opgaver i samfundet uden for som at prædike, drive hospitaler, yde fattigomsorg og sjælesorg og passe sognemenigheder.

I løbet af middelalderen fik kannikerne tilladelse til at bo fast uden for klosteret (f.eks. i en præstegård tæt på menigheden), og der blev således dispenseret fra det fysiske fællesliv, men klosterløfterne (fattigdom, kyskhed og lydighed) skulle overholdes. Ofte blev kannikerne sendt parvis ud til præstegårdene og kunne således være hinandens åndelige støtte og opretholde en flig af klosterlivet - de vendte jævnligt tilbage til moderklostret, hvor de kunne trække sig tilbage fra hverdagens krav, skrifte og genfinde klosterdisciplinen.

En munk/nonne var oftest en lægmand hvis primære kald var at trække sig tilbage fra omverdenen for at bede i isolation. Det at blive munk/nonne er en uddannelse i sig selv - oplæring og viden får novicen i klostret.

Novice = person der gennemgår en prøve- og oplæringstid med henblik på at blive optaget som munk eller nonne i et kloster.

"Sankt Norbert", 1637, af Marten Pepijn, Vor Frue Kirke, Antwerpen.

KLOSTRE

1	Børglum.
2	Træfigur af Broder Eskil, Børglum. Broder Eskil drog i sommeren 1215 mod Rom for at få tilladelse til at flytte det daværende kloster hen til den allerede eksisterende domkirke.
3	Vrejlev Kloster fungerende som nonnekloster under Præmonstratenserordenen indtil Reformationen.
4	Tommarp Kloster i Skåne, grundlagt o. 1155, nu ruin.

KARMELITERORDENEN/HVIDE BRØDRE grundlagt slutn. af 1100-tallet

Karmeliterneordenen er en tiggermunkeorden.
Den franskfødte korsfarer Berthold af Calabrien (d.1195) er en central skikkelse i Karmeliterordenen. Han bosatte sig i 1185 som eneboer ved profeten Elias' brønd på Karmelbjerget i Det Hellige Land, og blev leder for en gruppe af eneboer, hvis forbillede var profeten Elias, der levede som eremit i bøn og askese.

På Karmelbjerget opførte ordenen sit moderkloster "Stella Maris" (havets stjerne, for Jomfru Maria som sømændenes skytshelgen). I 1291 blev dette oprindelige kloster ødelagt.

Jomfru Maria er for karmeliterne ordenens moder, søster og skytshelgen.

Karmeliternes livsform var asketisk, ordenens fundament var Albertreglen/Skt. Alberts karmeliterregel, der blev nedskrevet mellem 1206-1214 af Skt. Albert/Albert af Vercelli (ca. 1149-1214), der af paven var udnævnt til patriark af Jerusalem. Reglen, som paven stadfæstede i 1226, havde fokus på fattigdom, ensomhed, stilhed, bøn, faste, arbejde og troskab mod Jesus Kristus.

I 1247 valgte paven i at ændre Albertreglen for at sikre ordenens overlevelse. Han gav munkene tilladelse til at forlade ødemarken og flytte ind til byerne, hvor de blev tiggermunke, og således blev munkenes oprindelige livsstil tilpasset europæiske forhold.

I begyndelsen af 1400-tallet kom ordenen til Skandinavien og Danmark på initiativ af Erik af Pommern.

I 1453 fik ordenen en kvindelig gren.

I 1593 blev Karmeliterordenen splittet op i to uafhængige ordener, de skodede (med sko) den mindst strenge orden og de uskoede (uden sko eller med sandaler som symbol på fattigdom), de følger den oprindelige strenge livsform.

Elias beder.

Vor Frue Kloster/Sct. Mariæ Kirke, Helsingør.

klostre: Vor Frue Kloster, Skælskør, grundlagt 1418 af Erik af Pommern, nedlagt 1532. Der er ingen synligere rester af klostret. Mariested Kloster, Sæby, grundlagt ca. 1462. Sæby Kirke var den sydlige fløj i det firfløjede klosteranlæg. Jomfru Marias kloster, Aarhus, eksisterede fra 1482-1541. Der er ingen synlige rester af klostret. Vor Frue Kloster, Assens, grundlagt o. 1500. Der er ingen synlige rester af klostret. Skt. Josefs Karmel, De uskoede nonner af Den salige Jomfru Maria af Bjerget Karmels Orden, Hillerød, grundlagt 1999.

HELLIGÅNDSORDENEN grundlagt o. 1180

Helligåndsordenen (lat.: Ordo Sancti Spiritus), hospitalsorden af korherrer (præster) grundlagt o. 1180 i den franske by Montpellier af Guido af Montpellier (1160-1208), der var født ind i en velhavende familie og i en ung alder tog sig af samfundets svageste og viede sit liv til at være de fattiges tjener.
Pave Innocens III udstedte en pavelig bulle i 1198, som officielt godkendte Helligåndsordenen som en religiøs orden. Paven kaldte Guido til Rom i 1204 og betroede ham hospitalet Santa Maria in Saxia (senere Ospedale di Santo Spirito in Sassia), som blev forbillede for europæiske Helligåndshospitaler.

Ordenes hovedformål var barmhjertighedsarbejde - at drive hospitaler og omsorg for syge, fattige, hittebørn og pilgrimme.
Korherrerne levede i et klosterfællesskab efter Augustins regel.

Helligåndsordenen kom til Danmark i 1400-tallet. Ordenen overtog nogle af de eksisterende Helligåndshuse (kristen pleje- og fattigstiftelser i middelalderen).

Ordenes symbol var et hvidt patriarkkors/dobbeltkors.

I 1847 opløste pave Pius IX Helligåndsordenen.

klostre: Der har været Helligåndsklostre i København, Aalborg (det bedst bevarede), Randers (klosterbygningen er delvist bevaret) og i Faaborg (kirken er bevaret).

FRANCISKANERORDENEN/GRÅBRØDRE grundlagt 1210, godkendt af paven 1223

Franciskanerordenen (lat.: Ordo Fratrum Minorum, mindrebrødrene) er grundlagt af Frans af Assisi (1181-1226), tilnavnet Assisi er efter byen i Umbrien, hvor han blev født, og hvor han døde.

Frans af Assisi/Francesco di Bernardone, søn af en rig købmandsfamilie i Assisi, blev født mens faderen var på en handelsrejse, og blev af sin mor Pica døbt Giovanni (Johannes, efter Johannes Døberen), men da hans far vendte hjem fra sin rejse, ændrede han navnet til Francesco til ære for sin hustru, der formentlig stammede fra Frankrig.
Francesco/Frans var som ung en livsnyder, men da han lod sig hverve som soldat under krigen mellem Assisi og Perugia i 1202 og blev taget til fange, ændrede hans liv sig. Da han kom tilbage til Assisi gav han sine rigdomme bort og viede sit liv til Gud.

I kirken San Damiano ved Assisi, havde Kristus fra sit kors talt til Frans og sagt "Du skal rejse mit hus. Det er ved at falde sammen". Frands opfattede Kristi ord bogstaveligt og begyndte at genopbygge forfaldne kirker med materialer indkøbt for sin fars penge, hvilket affødte faderens vrede og førte til et endeligt brud i al offentlighed mellem far og søn som skildret i Giottos freske i overkirken. Frans, der beskyldtes for misbrug af faderens midler, tog sit tøj af og gav det til sin far med ordene "Fra nu af skal jeg ikke mere sige Fader Pietro di Bernardone, men vor Fader, du som er i Himlene!"
I mødet med Kristus forstod Frans sit kald og gav afkald på sit jordiske gods for at leve i armod blandt fattige.
Den Hellige Frans' kirke Portiuncula ved Assisi, opført mellem 352-366, var et faldefærdigt lille skovkapel da Frans overtog det, og han genopbyggede det med egne hænder. Det var i Portiuncula at franciskanerordenen opstod.
Frans' lille kirke er i dag i basilikaen Santa Maria degli Angeli (basilikaen af Vor Frue af englene), der er beliggende nedenfor Assisi og opførtes 1569-1679.
Frans levede efter Jesu ord: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" (Matthæusevangeliet 19,21).
Frans døde 44 år gammel den 3. oktober 1226 i Cappella del Transito. I basilikaen Santa Maria degli Angeli er Cappella del Transito placeret nær Portiuncula. Den lille hytte/kapel tjente som sygelukaf.
Frans blev helgenkåret den 16. juli 1228 af Pave Gregor IX.
Frans' sarkofag blev i 1230 placeret i krypten i kirken San Francesco i Assisi.

Miraklet i kirken San Damiano ved Assisi,
af Giotto, "Legenden om den Hellige Frans",
overkirken i Den Hellige Frans' basilika.

Franciskanerne adskilte sig i begyndelsen fra de traditionelle munkeordener, de levede ikke isoleret bag klostremure, men var tiggermunke, der færdedes blandt almindelige mennesker, de var de voksende middelalderbyers munke, de prædikede i kirker, på torve og gader på det lokale sprog og ikke på latin og hjalp fattige, syge og udstødte. De havde ingen fast ejendom, de overnattede i simple hytter, i hospitaler eller under åben himmel. De tjente til livets ophold ved håndens arbejde eller ved at tigge. De tre munkeløfter fattigdom, kyskhed og lydighed, som de levede efter, tolkede de væsentligt strengere end de ældre ordener gjorde.
I takt med at ordenen voksede opførtes konventhuse/ordenshuse (en slags klostre).
I løbet af middelalderen blev franciskanerordenen opdelt i flere forskellige grene og underordener primært på grund af uenigheder om, hvor strengt man skulle fortolke idealet om absolut fattigdom.
I 1897 udstedte pave Leo XIII en bulle, som samlede en række splittede ordener til én orden under navnet Mindrebrødrenes Orden (lat.: Ordo Fratrum Minorum, O.F.M.).

Franciskanermunkene blev kaldt for gråbrødre, fordi de bar grå kutter (senere brune). Frans af Assisi gik klædt i en kutte med et tyndt reb om livet. Franciskanerbrødrene bærer i dag et tilvarende rebbælte som symboliserer piskningen og på rebet er tre knuder, som symboliserer løfterne om fattigdom, kyskhed og lydighed, og om hver knude er fem snoninger, der symboliserer Kristi fem vunder.

Navnet Mindrebrødrene (Fratrum Minorum) blev valgt af Frans af Assisi, et navn, der symboliserer at ordenen placerede sig på bunden af samfundet, sammen med de fattigste, og er inspireret af Jesu ord: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." (Matthæusevangeliet 25,40).
Fra middelalderen og fremefter blev det almindeligt at opkalde nye munkeordener efter stifteren af ordenen.

"Skt. Antonius af Padova", 1455-60,
Maestro San Giovanni da Capestrano,
Museo e Real Bosco di Capodimonte, Napoli.

Pave Innocens III.'s drøm: Ifølge en legende drømte paven i 1210, at lille fattig mand med sin ryg støttede Laterankirken i Rom, der var ved at styrte sammen. Da paven mødte Frans af Assisi dagen efter, genkendte han ham fra drømmen, og gav ham mundtligt tilladelse til at prædike.

Franciskanerne kom i 1232 til Danmark og grundlagde Ribe Gråbrødrekloster, Danmarks første franciskanerkloster. Der eksisterer ingen synlige rester af klostret.

Clarisserordenen blev oprettet som en kvindelig pendant til franciskanerordenen.

1	Kirken San Francesco, Assisi, den romersk-katolske moderkirke for franciskanerordenen. Kirken består af en under- og en overkirke. I underkirken ses fresker af Cimabue, Lorenzetti og Martini, og i overkirkens skib ses 28 fresker af Giotto omhandlende scener fra Frans' liv. I apsis i overkirken er fresker omhandlende episoder i Jomfru Marias liv og er indviet til Den Hellige Jomfru Marias optagelse i himlen. Den dobbelte basilika og det tilstødende kloster var et ønske fra Pave Gregor IX, der efter kanoniseringen af Frans den 16. juli 1228 befuldmægtigede Broder Elias, franciskanerordenens overhoved efter Frans' død, til at opføre denne særlige kirke, der for altid skulle være "Caput et Mater", dvs. hoved- og moderkirke for franciskanerordenen. Underkirken i romansk stil stod færdig den 25. maj 1230. Overkirken i gotisk stil blev fuldført i årene 1230-39. Begge kirker blev indviet af Pave Innocent IV i 1253. Fra 1250-1330 blev kirkerne udsmykket af tidens største kunstnere.
2	Munkeklostret Sacro Convento, Assisi.
3	"Den hellige Frans", 1600-05, af El Greco, Pinacoteca di Brera, Milano.
4	"Frans af Assisis møde med Skt. Domenikus", Statens Museum for Kunst. Ifølge traditionen mødtes de to helgener i Rom o. 1215, da de begge søgte pavens godkendelse af deres ordener. Skt. Dominikus kunne genkende Frans af Assisi, fordi han aftenen før havde haft et syn, hvor Jomfru Maria præsenterede dem begge for Kristus. Dominikus hilste på Frans og med mødet fulgte en tæt venskab.

KLOSTRE

1	"I franciskanerklosteret Santa Maria in Aracoeli i Rom", 1813-16, af C.W. Eckersberg, Statens Museum for Kunst.
2	Kaalund Kloster/Kalundborg Slots Ladegård, ligger hvor franciskanerklostret, der blev grundlagt i 1200-tallet, lå og dvs. ved Kalundborg Slot. Klostret blev nedlagt ved Reformationen og indrettet til slottets ladegård. I midten af 1700-tallet blev resterne af klostret revet ned og en ny gård (den nuværende) blev opført i 1752. Kalundborg Slots Ladegaard ændrede navn til Kaalund Kloster da godsejer Carl Lawaetz i 1907 overtog gården fra sin far.
3	Klosterkirken i Horsens dannede den nordligste fløj i det franciskanerkloster, der blev stiftet i 1261.
4	Gråbrødre- eller franciskanerklostret i Viborg blev stiftet i 1235
5	Franciskanerbroder. Billedets titel er: "Christiern Poulsen, sidste Prior i Sankt Knuds Kloster i Odense fra 1529, død 16. Aug. 1575." Maleriet er en kopi af et maleri fra o. 1650 i Sct. Knuds kirke i Bramming ved Ribe, hvor den portrætterede er en ukendt franciskanerbroder, en gråbrodermunk, hvilket kan ses på dragtens grå farve (benediktinernes dragt er sort), og kan derfor formentlig ikke være Odense Klosters sidste prior, omend portrætligheden skulle være til stede.

Øvrige klostre: Gråbrødre Kloster, København, grundlagt 1238, nedlagt 1530, lå ved nuværende Gråbrødretorv. Gråbrødre Kloster, Odense, grundlagt 1279, nedlagt 1539. Budolfi Kloster, Viborg.
I Danmark blev der i middelalderen oprettet 26 munkeklostre og tre nonneklostre (Clarisserne). Gråbrødrene var landets største og mest udbredte ordenssamfund.

CLARISSEORDENEN franciskanernes søsterorden, grundlagt 1212

Clarisserordenen, nonneorden, blev grundlagt i 1212 af Den Hellige Clara af Assisi (1194-1253) i Klostret San Damiano, nær Assisi. Den Hellige Frans af Assisi var medgrundlægger af ordenen, som var en kvindelig pendant til hans munkeorden franciskanerne.

Clara/Chiara Offreduccio kom af en rig adelsfamilie i Assisi, og i en alder af 18 år flygtede hun fra sit hjem og et arrangeret ægteskab, da hun ønskede at leve i absolut fattigdom og hengive sig til Gud. Sin medgift gav hun til de fattige. Hendes flugt endte i Portiuncula, Frans af Assisis lille skovkapel, hvor hun blev indviet til et liv i total fattigdom - hendes hår blev klippet, hendes fornemme kjole blev skiftet ud med en uldkutte.

Få uger efter Claras flugt flygtede også hendes yngre søster Agnes/Caterina Offreduccia for at slutte sig til sin søster.
Clarisserordenen var dedikeret til stilhed, bøn, meditation og fuldstændig fattigdom.

Clara ønskede at leve i absolut fattigdom fordi Jesus selv levede i fattigdom. Matthæusevangeliget 19,21: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"

Fattigdomsprivilegiet (Privilegium paupertatis), af paven givet til Clara på hendes dødsleje, var retten til ikke at eje noget, til at være fattig, hvilket Clara havde kæmpet for fra hun grundlagde ordenen. Paverne havde været af den opfattelse, at absolut fattigdom var uforsvarligt, fordi uden indtægter eller ejendom kunne nonnerne sulte ihjel.

Nonnerne levede i klausur, dvs. selvvalgt isolation indenfor klostrets mure og havde kun absolut nødvendig kontakt til omverdenen.

De tilhørte tiggerordenen, men tiggede ikke selv. Franciskanermunkene tiggede for dem - mad, brænde og andre fornødenheder. Det indsamlede afleverede munkene ved klosterporten eller i et såkaldt vendehjul i muren (lat.: rota, der var en rund boks indbygget i klostermuren) så nonnerne kunne modtage forsyningerne uden at bryde deres isolation.

Ifølge overleveringen gjorde Clara mirakler, bl.a. helbredte hun syge ved at gøre korsets tegn over dem, og afværgede i 1241 den tysk-romerske kejser Frederik 2.'s troppers angreb mod nonneklostret -
Clara var syg, men rejste sig ved søstrenes hjælp fra sit sygeleje og mødte angriberne med en monstrans af sølv og elfenben, der indeholdt det hellige sakramente, og synet af hende med den skinnende monstrans skabte rædsels blandt angriberne og drev dem bort.
Skt. Claras festdag er 11. august.
I kunsten er hendes attribut ofte en monstrans.

1	"Den hellige Clara med ordenssøstre", kirken San Damiano, Assisi.
2	"Den Hellige Klara sørger over Den Hellige Frans", af Giotto, "Legenden om den Hellige Frans", overkirken i Den Hellige Frans' basilika, Assisi.
3	Klostret San Damiano, Assisi.

kLOSTRE: Sankt Clara Kloster i Roskilde, Danmarks første clarisserkloster, blev grundlagt i 1256 af Grevinde Ingerd af Regenstein (o.1200-1258), der var datter godsejer Jakob Sunesen af Møn. Sankt Clara Kloster i København blev stiftet i 1497 af Kong Hans og Dronning Christine. I 1620'erne blev de sidste klosterbygninger revet ned, og stedet blev navngivet "Klareboderne" efter klosterets stifter. Sankt Clara Kloster i Odense, grundlagt i 1521 af enkedronning Christine.

DOMINIKANERORDENEN/SORTEBRØDRE/PRÆDIKEBRØDRE grundlagt 1215

Dominikanerordenen (lat.: Ordo Fratrum Praedicatorum, Prædikebrødre) grundlagt i 1215 af den spanske præst Dominicus/Domingo de Guzmán (ca. 1170–1221).
Dominikanerne var tiggermunke, de blev kaldt Herrens Hunde (Domini Canes). En legende fortæller, at Dominicus' mor, Juana de Aza, før hun undfangede ham, foretog en pilgrimrejse til klostret Santo Domingo de Silos, syd for den spanske by Burgos, for at bede om at få en søn. I klostret havde hun en drøm, der handlede om, at hun fødte en sort/hvid spættet hund, der løb rundt med en brændende fakkel i munden og satte hele verden i brand. Kort efter denne drøm blev hun gravid og fødte en søn, og i taknemmelighed opkaldte hun ham efter klosterets skytshelgen Skt. Dominicus af Silos (1000–1073). Hunden symboliserer loyalitet og vagtsomhed, faklen at hendes kommende søn ville sprede Guds ord og sandhedens lys til hele verden gennem flammende prædikener. Hundens farve symboliserede den ordensdragt, som blev dominikanernes.

Dominikanernes/Prædikebrødrenes absolutte mission var at bekæmpe kættere ved at prædike det kristne evangelium - i tiden måtte kun biskopper prædike, men som den første orden fik dominikanerne pavens tilladelse til at prædike overalt i verden uden at skulle spørge de lokale biskopper om lov. Dominikanerne var i middelalderen kirkens intellektuelle elite, de erstattede det fysiske arbejde med teologiske og filosofiske studier og meditation.

Dominikanerinderne. Dominicus grundlagde Dominikanerordenens første kloster i 1206, det var et nonnekloster, Monastère de Prouilhe i Sydfrankrig, og blev grundlagt hele ti år før munkeordenen fik pavelig godkendelse og betegnes "Dominikanerordenens vugge". Nonnerne prædikede ikke, de levede i klostrene i bøn og meditaton.

Skt. Katarina af Sienas mystiske ægteskab med Kristus. Caterina di Giacomo di Benincasa (1347-1380) blev som lægsøster tilknyttet Dominikanerordenen. Da hun var 21 år gammel så hun i et syn Kristus og blev hans brud, og hun blev givet en vielsesring af Kristi hud, men hævdede at ringen var usynlig. At være Kristi brud betød for hende, at hendes liv tilhørte kirken og ordenen.

Den italienske teolog og filosof Thomas Aquinas (1225-1274) indtrådte i Dominikanerordenen i 1244. Under sine studier i Napoli mødte han Prædikebrødrene hvis intellektuelle profil og fattigdomsideal tiltalte ham. Han skrev "Summa Theologica", en lærebog i kristendom til uddannelse af ordenens brødre, og som i eftertiden fik stor indflydelse på kristen tænkning og filosofi.

Schongauers dominikaneralter ca. 1480, Musée Unterlinden, Colmar. Alteret var oprindeligt placeret i Dominikanerkirken i Colmar.

KLOSTRE

1	"Dominikanermunk", 1615-20, af Peter Paul Rubens, Statens Museum for Kunst.
2	Vor Frue Kloster Aarhus.
3	Sct. Catharinæ Kloster Ribe.

Danmarks første dominikanerkloster blev oprettet i Lund i 1222.
Sortebrødre- eller dominikanerklostret i Viborg eksisterede i 1246.

Skt. Agnete Kloster, nonnekloster i Roskilde, blev grundlagt i 1263 af Erik 4. Plovpennings datter Agnes.
Gavnø Kloster, nonnekloster, blev i 1403 grundlagt af Dronning Margrete 1.

BIRGITTINERORDENEN grundlagt 1370

Birgittinerordenen (lat.: Ordo Sanctissimi Salvatoris, Den Hellige Frelsers Orden), blev stiftet i 1370 af Birgitta af Vadstena (1303-1373). Ordenens motto er "Amor Meus Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er den korsfæstede).
Kirkesproget var latin, men Birgitta indførte prædiken på modersmålet.

Skt. Birgitta/Birgitta Birgersdotter blev født i Finsta nord for Stockholm i 1303 og døde i 1373 i Rom, og hendes jordiske rester blev året efter ført til Vadstena Klosterkirke. Birgitta var datter af lagmand Birger Persson. Som 13-årig blev hun gift ind i den svenske overklasse med ridderen og lagmanden Ulf Gudmarsson (o.1297-1344) med hvem hun fik otte børn. Hun fandt sig ikke til rette i overklassemiljøet og viede sit liv til samfundets syge og svage og modtog samtidig åbenbaringer. Sammen med sin mand valfartede hun i 1341 til Santiago de Compostela i Spanien, hvilket betød et vendepunkt i hendes liv. Efter hjemkomsten fra Spanien slog parret sig ned i det svenske Alvastra Kloster (cistercienserkloster), hvor Ulf døde. For Birgitta var Kristus nu hendes brudgom, og hun gik i kloster. I sine åbenbaringer modtog hun de regler, som blev fundamentet for Birgittinerordenen.

I 1350 rejste hun til Rom, hvor hun drog omsorg for de fattige, og levede der resten af sit liv. Årene i Rom blev kun afbrudt af en pilgrimsrejse til Jerusalem i 1372, hvor hun i visioner oplevede Jesu fødsel, hvor Jomfru Maria knælede og tilbad den nyfødte og Jesu korsfæstelse.

Hun nåede aldrig at se sit eget kloster i Vadstena stå færdigt, det blev indviet 1384, og er ordenens moderstiftelse - på baggrund af sine åbenbaringer havde Birgitte selv tegnet og planlagt klostret. Birgittas datter Katarina af Vadstena (1331-1381) blev klostret første abbedisse.

Birgittinerordenen, der var ledet af en abbedisse, var oprindeligt en dobbeltorden, dvs. at i hvert klosterkompleks boede nonner og munke adskilt - der var tale om to selvstændige verdener, hvilket også gjaldt i den fælles kirke, hvor der var et hovedalter til nonnerne (evangelisten Johannes' alter) og et til munkene (Jomfru Marias alter) - det var munkene der varetog messerne og sakramenterne. Nonnerne levede i streng klausur, dvs. selvvalgt isolation indenfor klostrets mure og havde kun absolut nødvendig kontakt til omverdenen.
Birgittinerordenens overordnede formål var at ære Jomfru Maria, fremme åndelig fordybelse og lede mennesker tættere på Gud gennem bøn, bod og kærlighed til den korsfæstede Kristus. Nonnerne bad i isolation, munkenes rolle var udadvent - sjælesorg, skriftemål og prædikener forståelige for almindelige mennesker.

Skt. Birgitta. Birgittinerordenens krone er et
hvidt kors og fem røde cirkelformationer og
symboliserer Kristi tornekrone og hans fem vunder.

KLOSTRE

1	Maribo Kloster, Danmarks første birgittinerkloster, grundlagt i 1416. I dag er klostret i ruiner. Maribo Domkirke, tidl. klosterkirke, er indviet til Jomfru Maria og Den Hellige Birgitta. Nuværende Sankt Birgitta Kloster (Habitaculum Mariae, Marias bolig) i Maribo, indviet 2006, drives af birgittasøstrene. Den hellige Birgitta indgår i Maribos byvåben.
2	"Leonora Christina i Maribo Kloster" af Kristian Zahrtmann, 1882, Statens Museum for Kunst. Leonora Christina, datter af Christian 4. og Kirsten Munk, boede i Maribo fra 1685 til sin død i 1698 - klostret blev nedlagt i 1621. Hun kom til Maribo fra "Blåtårn", hvor hun havde siddet i fangenskab i 22 år for at være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts landsforræderi.
3	Egense Kloster var ejet af Mariager Kloster og en gammel klosterhovedgård.
4	Mariager Kloster blev oprettet som birgittinerkloster i 1446. Se fotos fra Mariager Kirke og Kloster

Mariager Kloster og Kirke.

JESUITERORDENEN grundlagt 1534

Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, Jesu selskab) blev grundlagt i 1534 af den spanske teolog og adelsmand Ignatius af Loyola (1491–1556). Ordenen blev i 1540 godkendt af paven.
Pave Frans (1936-2025) var fra 1973-79 leder af jesuiterordenen i Argentina. Fortsættes ...

"Skt. Ignatius af Loyola", 1634-50, af
Francisco de Zurbarán, The Royal Collection, London.

SANKT JOSEPH SØSTRENE grundlagt o. 1646

Sankt Joseph Søstrene er et ordenssamfund, der blev grundlagt i 1650 af jesuitterpræsten Jean Pierre Médaille (1610-1669) i byen Le Puy-en-Velay i det sydøstlige Frankrig (regionen Auvergne-Rhône-Alpes).
Det der begyndte som ét ordenssamfund blev i perioden 1807-16 opdelt i flere selvstændige nonnesamfund.

I 1856 kom Sankt Joseph Søstrene af Chambéry til Danmark.
Nonnesamfundet er indstiftet til ære for Skt. Josef, Jomfru Marias mand og Jesu stedfar. Fortsættes ...

Sankt Joseph Søstrenes Kloster på Strandvejen i København blev opført i 1904-05.

DEN EVIGE TILBEDELSES ORDEN grundlagt 1807

Den evige Tilbedelses Orden (lat.: Adoratrices Perpetuae Sanctissimi Sacramenti) blev grundlagt i Rom i 1807.
Fortsættes ...

Billedet viser Indvielsesdagen for klosteret på Jagtvej, med arkitekt Emil Jørgensen, 1914.
Sankt Augustins Kirke og klostret på hjørnet af Sankt Kjelds Gade og Jagtvej i København er opført for nonneordenen i 1912-14.
Nonnerne overgik i 1940'erne til Benediktinerordenen og flyttede til Vor Frue Kloster på Aasebakken, Høsterkøb nær Birkerød. Sankt Augustins Kirke drives af Jesuiterordenen. Niels Steensen Grundskole og Gymnasium, NSG, blev grundlagt i 1950 af Jesuiterordenen. Det tidligere kloster er skolens hovedbygning.

ASSUMPTIONSSØSTRENE grundlagt 1839

Assumptionssøstrene (Religieuses de l'Assomption) blev grundlagt i Paris i 1839 af Marie-Eugénie Milleret. Fortsættes ...

Munke og nonner i kunsten


"Benedikt af Nursia", 1640-45, af Francisco de Zurbarán, Metropolitan Museum of Art, New York.	"Cisterciensere på arbejde", 1500, af Jörg Breu the Elder.	"Den hellige Frans af Assisi indvier nye munke?", Statens Museum for Kunst.	"St Frans af Assisi i ekstase (Il perdono di Assisi)", 1516-17, af Leonello Spada, Statens Museum for Kunst.	Sankt Birgitta af Sverige, 1476.

"En munk og en nonne", 1591, af Cornelis van Haarlem, Frans Hals Museum, Haarlem, Holland.	"En tiggermunk" 1842, af Vilhelm Kyhn, Statens Museum for Kunst.	"En tiggermunk med sit pakæsel", 1845-52, af H.C. Henneberg, Statens Museum for Kunst.	"Tre nonner ved en kirkeportal", 1800-tallet, af Armand Gautier, The Walters Art Museum, Baltimore.	"To nonner, øverst en stående hyrdedreng", 1846, af Johan Thomas Lundbye, Statens Museum for Kunst.
"En munk og en nonne", 1591, af Cornelis van Haarlem, Frans Hals Museum, Haarlem, Holland. Billedet kendes også under titlen "Miraklet i Haarlem". Munken der klemmer på nonnens bryst, henviser til historier fra 1500-tallet om, at der i klostrene førtes et udsvævende liv - beruselse, frådseri, grådighed og tøjlesløs opførsel. Vin og frugt symboliserer et umoralsk liv. En legende fortæller, at en nonne fra Haarlem havde brudt sit kyskhedsløfte og fødte et barn i dølgsmål, og hun kunne afsløres ved, at der blev klemt på hendes bryst, og kom der mælk ud, var historien sand. En munk fik til opgave at klemme på brystet, så nonnens uskyld kunne kunne be- eller afkræftes. Der kom vin ud af brystet, et miraket skete, og vin og frugt symboliserer så et jomfrueligt liv.


"En munkecelle", af Carl Bloch, Statens Museum for Kunst.	"En nonne om morgenen i sin celle", 1880-89, af Adolph Kittendorff, Statens Museum for Kunst.	"En munk der plukker en høne", af Franz Wilhelm Obermann, Statens Museum for Kunst.	"Den gamle munk", 1880, af Carl Bloch, Statens Museum for Kunst.	"Leende munk", 1884, af Carl Bloch, Statens Museum for Kunst.

"Et ungt bondepar hos en munk i hans celle" af Wilhelm Marstrand, Statens Museum for Kunst.	"En biskop og to nonner ved et alter. I baggrunden en biskop, der heler en besat kvinde", Statens Museum for Kunst.	"Bedende munk", Statens Museum for Kunst.	"Knælende munk med udstrakte hænder", Statens Museum for Kunst.	Munk og nonne.