NATUR_VI

Krybdyr

Alligator. Basilisk. Brilleslange. Firben. Flyvende drage. Havslange. Hugorm. Indisk kobra. Kamæleon. Klapperslange.

Kongeboa. Leguan. Mamba. Nilkrokodille. Skildpadder. Snog. Stålorm. Tigerpyton. Æskulapsnog.

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø.

IUCNs rødliste over truede arter (IUCN = International Union for Conservation of Nature).

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Fra "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have", Det Gamle Testamente, Første Mosebog 3,1-7.

Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.
Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."
Fra "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have", Det Gamle Testamente, Første Mosebog 3,14-15.

"Syndefaldet", 1508-11, af Albrecht Dürer, Statens Museum for Kunst.

Adam og Eva uddrives af Paradis, 1508-12, af Michelangelo, loftet i det Sixtinske Kapel. Slangen er en kvinde, måske Lilith, der ifølge en jødisk legende var en kvindelig dæmon og Adams første hustru, som blev forvist fra Edens Have, og i vrede herover tog hun en slanges form for at friste Eva til synd og forårsage lidelse for menneskeheden. Slangen repræsenterer her det onde, er fristeren, er en feminin kraft.

Syndefaldet. "De første Mennesker Gud syndeløse skabde;
Men sin Uskyldighed i Paradis de tabde.
Der stod et Kundskabs Træ, hvis Frugt Gud dem forbød:
"I maae ey smage Den! Den virker eders Død."
Nu kom Forføreren, den onde gamle Slange,
Og sagde: "æder kun, I tør ey være bange!"
Hvorpaa først Eva aad, og siden Adam med,
Og bleve Syndere ved sin Ulydighed."

I Danmark er kun to slanger:
- Snog (Natrix natrix). Den er ikke giftig. Den kan kendes på sine hvide-gule-orange nakkepletter.

- Hugorm (Vipera berus). Den er giftig. Den kan kendes på zig-zag mønstret på ryggen.

Glatsnogen (Coronella austriaca) er måske den tredje slange i Danmark.

Fouragere = skaffe og indtage føde.

Endemisk = plante- eller dyreart der kun er udbredt inden for et mindre eller afgrænset geografisk område.

Ovovivipari = forplantning via æg, der først udvikles inde i moderens krop og ungerne får næring fra blommesækken og ikke fra moderen, og æggene klækkes lige før eller efter fødslen, der ligner en levendefødsel. Nogle slanger er ovovivipare, de lægger således ikke æg, men føder levende unger.

Herpetofobi = angst for krybdyr.
Ophidiofobi = angst for slanger.

En myte fortæller, at slanger er døve, de har ikke ydre ører og trommehinder. Det er videnskabeligt bevist, at slanger kan høre, og det gør de med kæben - de opfanger lyd som vibrationer, der forplanter sig til kæbeknoglerne og bliver sendt videre til det indre øre.

I Bibelen, GT, Salmernes Bog 58, 4-6, står at brilleslangen kan høre slangebesværgerens/slangetæmmernes stemme.
"De ugudelige er frafaldne fra fødslen, løgnerne er vildfarne fra moders liv. De er giftige som slanger, som den døve slange, der stopper øret til, så den ikke kan høre slangebesværgeren, selv ikke den kyndigste besværger."

Bonden og Slangen.
Da en Bonde en Vinterdag var paa Veien hjemad, fandt han ved Siden af et Gjerde en Slange, der var halvdød af Kulde. Han ynkedes over Dyret og tog det hjem med til sit Arnested for at bringe det tillive. Aldrig saasnart havde Varmen gjengivet det Kræfter, før det begyndte at angribe Husets Børn; men saa greb Bonden, hvis Medlidenhed havde frelst dets Liv, til sin Hakke og lagde Slangen død for sine Fødder.
De, som gjengjælde Godt med Ondt, maae vente, at deres Næstes Medlidenhed tilsidst forsvinder.
Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859.

Udtrykket "At nære en slange ved sin barm" skulle stamme fra Æsops fabel. At tage sig venligt at et andet menneske, som ikke viser taknemmelighed herfor, men i stedet falder én i ryggen.

-	På tværs af kulturer er slangen blevet æret og frygtet og har symbolsk betydning i næsten alle kulturer.
-	Den symboliserer fristelser og ondskab i jødisk og kristen symbolik især på grund af dens rolle som den, der lokkede mennesket til ulydighed mod Gud.
-	I kunsten kan Shiva (ødelæggeren i hinduernes treeninghed/Trimurti) være fremstillet med blå krop. I panden har han et tredje øje og om halsen en slange - symbol på død og genfødsel fordi den skifter ham. Han kan holde en trefork, som symbol på trimurti.
-	I Afrika syd for Sahara er der en udbredt overbevisning om, at der er en forbindelse mellem slanger og forfædres ånder, og en slange kan blive budt velkommen som en besøgende forfader, der giver beskyttelse eller bringer beskeder fra åndeverdenen.

Midgårdsormen, Thors værste fjende. Et sidste og endeligt møde mellem Thor og Midgårdsormen er ifølge Vølvens spådom ved Ragnarok, hvor Thor bliver dens banemand og han selv bliver offer for dens gift. Se nordisk mytologi.

1	"Sigyn holder skålen mellem slangen og Loke", af xylografen Hans Christian Henneberg (1826-1893), Statens Museum for Kunst. Se Lokes straf.
2	"Hygieia giver næring til Æskulaps slange", 1808-10, udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København. Hygæa/Hygieia er gudinde for sundhed og hygiejne i græsk mytologi, hun er datter Asklepios/Æskulap, gud for lægekunst, og hans attribut er æskulapstaven om hvilken, der snor sig en slange, fordi man i oldtidens Grækenland troede, at slanger kunne helbrede. Se æskulapsnog. Æskulapstaven er i dag det internationale symbol for lægevidenskaben.
3	"Paulus bidt af giftslangen", 1582, kobberstik af den hollandske kunstner Hendrick Goltzius, Statens Museum for Kunst. Apostlenes Gerninger, Paulus på Malta, 28, 3-6: "Paulus havde samlet en bunke kvas, og da han lagde den på bålet, krøb en slange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: "Den mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke giver lov til at leve, selv om han er frelst fra havet." Men Paulus rystede dyret af i ilden og tog ingen skade. De indfødte ventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om; men da de havde ventet længe og så, at der ikke var sket noget med ham, slog de helt om og sagde, at han var en gud."
4	Slange, Nationalmuseet, København.
Se også "Laokoongruppen", der blev fundet i 1506 af Felice de Fredis i hans vingård nær Sette Sale på Esquilinhøjen. Laokoon var i græsk og romersk mytologi en profet og Apollonpræst i det antikke Troja. Han advarede trojanerne mod "Den trojanske hest", hvorfor guderne straffede ham ved at lade to slanger dræbe ham og hans sønner, Cortile Ottagono, Vatikanmuseerne.

1	"En stor slange er på vej op i sengen til en pige", 1917, af Joakim Skovgaard, Statens Museum for Kunst.
2	Forarbejde til vase dekoreret med plastisk udformet slange og svampe, 1888, af Joakim Skovgaard, Statens Museum for Kunst.
3	"Kvinden og slangen", 1908-09, af Edvard Munch, Statens Museum for Kunst.
4	"Almindelig kaiman eller Brillekaiman (Caiman crocodilus) med Sydamerikansk falsk koralslange (Anilius scytale)", o. 1705-10, af den tysk-hollandsk botaniker og billedkunstner Maria Sibylla Merian (1647-1717).

DANMARKS NATIONALDYR- OG PLANTER:

Danmarks nationalsommerfugl:

Nældens takvinge.

Danmarks nationalfugl:

Knopsvanen (tidligere sanglærken).

Danmarks nationale pattedyr:

Det røde egern.

Danmarks nationaltræ:

Eg (tidligere bøg).

Danmarks nationalblomst:

Margueritten (tidligere rødkløver).

Danmarks nationalfisk:

Rødspætten. Fra 26. august 2025 kunne der stemmes på hvilken fisk, der skal være Danmarks nationalfisk. Den 3. oktober 2025 blev rødspætten kåret, den vandt over ål, sild, torsk, makrel og havørred.

Alligator. Basilisk. Brilleslange. Firben. Flyvende drage. Havslange. Hugorm.. Indisk kobra. Kamæleon. Klapperslange.

Kongeboa. Leguan. Mamba. Nilkrokodille. Skildpadder. Snog. Stålorm. Tigerpyton. Æskulapsnog.

Alligator, amerikansk (Lat.: Alligator mississippiensis)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Crocodylia (Krokodiller). Familie: Alligatoridae.
	Den lever i det sydøstlige USA i ferskvandsmiljøer som sumpe, floder og søer.
	Den gennemsnitlige længde for hannen er 3,4 m og for hunnen 2,6 m. Den største han er målt til 5,84 m og blev i 1890 skudt på Marsh Island, Louisiana, af forretningsmanden og naturforkæmperen Edward Avery McIlhenny (1872-1949).
	Den er olivengrøn-sort på ryggen, bugen er lysere. Dens snude er bred og U-formet (krokodiller har en smal V-formet snude). Den har op til 80 tænder i munden ad gangen, og når de slides ned, vokser der nye frem. I løbet af sit liv kan den få 3.000 tænder. Den er en hurtig svømmer og kan svømme 16-25 km/t, og den kan løbe 15-20 km/t.
	Den lever af bl.a. fisk, små pattedyr, skildpadder og ådsler.
	Dødsrulning vil sige, at den dræber sit bytte ved at trække det ned under vand og derefter roterer den hurtigt om sin egen akse indtil byttet er druknet eller revet i stykker.
	Hunnerne lægger 20-50 æg ad gangen i reder bestående af græs, blade og mudder. Ungernes køn afgøres af den temperatur æggene udruges ved - 34 grader og mere bliver til hanner, og 30 grader og mindre bliver til hunner.
	Den går i dvale om vinteren.
	Levetid: o. 50 år i naturen.
	Dens skind anvendes til beklædning, sko, tasker mv. Kødet anvendes som føde til bl.a. alligatorpølser.
	Føler den sig truet kan den dræbe mennesker, men den betragter ikke mennesket som naturligt byttedyr, hvilket krokodillen gør. En myte fortæller, at et menneske kan undslippe en alligator ved at løbe i zig zag. At løbe i zig zag forkorter afstanden mellem personen og alligatoren, og mere effektivt er at løbe væk i en lige linje så hurtigt som muligt. Alligatorer kan bevæge sig hurtigt på land, men kun i korte perioder før de bliver trætte.
	I 1970'erne var den tæt på udryddelse på grund af ulovlig jagt og tab af levesteder. Et omfattende fredningsarbejde er hovedårsagen til, at den trives igen.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Brilleslange/Indisk kobra (Lat.: Naja naja)

Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Elapidae (Giftsnoge).

På nakken har den et brillelignende mønster, som har givet den navn, og det ses, når den den udspiler nakken. Mønstret kan forveksles med øjne og være dens forsvar mod en angriber.

Længde: 1,8-2,2 m.

Den lever i det sydlige Asien og er mest udbredt i Indien og er den mest almindelige af alle kobraslanger.

Mange mennesker dør hvert år af dens giftige bid.

Den kan lægge over 50 æg ad gangen.

Levetid: 15-20 år.

I bl.a. Indien kan på gader ses slangetæmmere, der underholder med en eller flere "dansende" kobraslanger. Slangerne opbevares i en kurv, og slangetæmmeren spiller på sin fløjte (pungi) og løfter kurvens låg, og slangen rejser sig op og bevæger sig fra side til side efter fløjtens bevægelser. Den oprejste position som slangen indtager skyldes, at både slangetæmmerens bevægelser og fløjtens opfattes som en trussel. Der er ikke tale om, at slangetæmmeren hypnotiserer slangen med sin musik - slangen kan ikke høre melodien, men den kan mærke lydens vibrationer.
Slangetæmmeren kan tage nogle forholdregler over for angreb af den giftige slange, bl.a. at sørge for, at den er sløv pga. sult og dehydrering eller at fjerne dens gifttænder.
Når slangetæmmeren er på jagt efter slanger anvendes fløjten også. De fangede slanger sættes fri efter nogle måneder og dør således ikke i fangenskab.

På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Firben/Markfirben (Lat.: Lacerta agilis)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Lacertidae (Firben).
	Det er Danmarks største øgle.
	Det bredmundede dyr er gråbrun-grøn, ofte med rækker af sorte pletter.
	Det lever især ved kysterne og på solrige, tørre steder som bl.a. heder, klitter, overdrev, grusgrave og jernbaneskråninger samt skovbryn.
	Længde: op til 22 cm lang. Det kan smide halen (autotomi/selvamputation), hvis det føler sig truet og derved undslippe fjenden (bl.a. mår, ræv, fugle, snoge og hugorme), fordi halen bevæger sig ca. en halv time efter, den er smidt, og kan blive angriberens offer. I og med det smider halen går dets fedtdepoter til overvintringsperioden tabt. Halen kan vokse ud igen, men bliver mindre end den oprindelige.
	Det æder især orme, græshopper, spindlere, biller og sommerfuglelarver.
	De hvide ovale æg (5-15) lægger det i et dybt hul jorden.
	Levetid: 5-6 år.
	Det er totalfredet i Danmark.
	På Den Danske Rødliste er det vurderet "Sårbar". På UCNs rødliste er det vurderet "Least Concern" (Livskraftig).
	Stjernebilledet firbenet (Lacerta) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle. Fra "Urania's mirror", udgivet 1824/25, er 32 håndkolorerede stjernekort graveret af Sidney Hall, baseret på "A Celestial Atlas", 1822, af den skotske forfatter Alexander Jamieson (1782–1850). Urania er muse for astronomi.

Firben, flyvende/Flyvende drage (Lat.: Draco volans)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Agamidae (Agamer).
	Arten er endemisk for Sydøstasien.
	Længde: op til 22 cm inklusive halen.
	Det dagaktive firbenlignende dyr lever kun i træer og svæver mellem træerne for at undslippe fare, tiltrække hunner og finde føde. Det svæver/glider med vinden fra træ til træ ved hjælp af dets "vinger" (udfoldede ekstra ribben danner skellettet i "flyvehuden") og det bruger sine strubesække (hudfolder på undersiden af halsen) til at gøre flyvningen stabil. Vinger og strubesække viser hannen frem for at imponere og tiltrække hunnerne.
	Den lever især af myrer og termitter.
	Hunnen lægger o. 5 æg i en rede/et hul i jorden til trods for, at firbenet normalt undgår at være på jorden. Hun dækker reden til og vogter den i ca. et døgn og vender herefter tilbage til træerne, og det var det, æggene overlades til deres egen skæbne.
	Levetid: 5-8 år.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Firben/Almindelig basilisk (Lat.: Basiliscus basiliscus)

Betegnes også Jesusfirben/Jesusøgle.

Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Corytophanidae.

Den er endemisk for Mellemamerika og Sydamerika.

Navnet basilisk er efter fabeldyret basilisk, der er en blanding af en hane, en drage og en slange (med dødelig gift) og den ses ofte afbildet med kronet hoved (gr. basiliskos = lille konge). Ifølge folketroen kunne den med sit blik og ånde forvandle et menneske til sten. Det der kunne tage livet af en basilisk var en væsel, hanegal og dens eget spejlbillede. Den symboliserer ondskab/Djævelen (ses i bl.a. gotiske fresker).

Den har fået tilnavnet Jesusfirben, fordi den kan løbe på vandoverfladen - den lever nær floder og vandløb i regnskove.

Jesus gik på vandet: Matthæusevangeliet, 14, 26-33: "Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: "Det er et spøgelse," og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: "Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!" Men Peter sagde til ham: "Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet." Han sagde: "Kom!" Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig!" Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: "Sandelig, du er Guds søn."

Længde: op til 75 cm inklusive halen.

Karakteristisk for det firbenlignende dyr er, ud over størrelsen, den finnelignende kam den har på ryggen - hannen har også kamme på hoved og hale. Den holder sig tæt på vand, og kan løbe på vand og svømme under vand, for at undgå at blive bytte for rovdyr.

Den æder insekter, blomster og små hvirveldyr.

Hunnen lægger 10-20 æg i hver kuld.

Levetid: op til 7 år.

På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Basilisk.

Havslange (Lat.: Hydrophis cyanocinctus)

Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Elapidae (Giftsnoge).

Den særdeles giftige slange lever i Det Indiske Ocean og Stillehavet.

Længde: op til 3 m.

Den lever af forskellige fisk, bl.a. ål. Den dræber sit bytte med gift og er selv føde for store fisk.

Hunnen er ovovivipar og føder 3-15 unger.

På bl.a. vietnameniske fiskemarkeder sælges dens kød som føde.

Levetid: 5-10 år.

På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Stjernebilledet Havslangen (Hydra) på den sydlige himmelkugle er det største og længste stjernebillede på himlen, der består af primært svage, lysende stjerner.
Fra "Urania's mirror", udgivet 1824/25, er 32 håndkolorerede stjernekort graveret af Sidney Hall, baseret på "A Celestial Atlas", 1822, af den skotske forfatter Alexander Jamieson (1782–1850). Urania er muse for astronomi.

Hugorm (Lat.: Vipera berus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Viperidae (Hugorme).
	Den er den ene af Danmarks to slanger og findes i det meste af landet undtaget mindre øer og hyppigst i hede- og klitområder og betegnes "Hedens Dronning".
	Den giftige slange kendes på zig-zag mønstret på ryggen. En melanistisk hugorm er en variant af den almindelige hugorm. Den er født med forhøjet koncentration af melaniner, hvilket resulterer i en helt mørk eller sort farve.
	Længde: 50-70 cm (hannen). Hunnen er længere.
	Dens føde, som den nedlægger med sin gift, er bl.a. firben, frøer og mus. Den er selv føde for bl.a. musvåger, krager, pindsvin og fasaner.
	Den går i dvale i op til 9 måneder.
	Hunnen føder 7-10 unger.
	Den kan bide mennesker (med eller uden gift), hvis den føler sig truet.
	Totalfredet siden 1981.
	Levetid: 4-5 år i naturen.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).
	"Sigvard Hugormsøje" eller "Sigurd Orm-i-Øje" eller "Sigurd Snogøje" var søn af sagnkongen Regnar Lodbrog og Kraka.
	"En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig, han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den første, han mødte: "Vil du læ mæ å minn væær, så skal a nok la dæ å dinn væær." [Vil du lade mig og mine være, så skal jeg nok lade dig og dine være] Siden lod han dem i fred, og de også ham. Det var her i Kloster hede, det gik for sig." Det samme skal siges til den første hugorm, man ser om foråret. Fra "Danske sagn som de har lydt i folkemunde" af Evald Tang Kristensen, 1893.

"I det nordlige Fyn kaldes Hugormen "Huggenagen". Da dette Dyr ikke findes her, har man end mere æventyrlige Forestillinger om den. Det hedder, at Huggenagen kan løbe stærkere end en Hest, thi den tager Halen i Munden og løber som et Hjul hen ad Vejsporet."
Fra "Æventyrets dyreverden" af Ingvor Bondesen, 1887, C.A. Reitzels Forlag.

Hugormen "sætter rumpen til snuden i et hjulspor og triller så frem".
Fra "Folk og fauna. Dansk etnozoologi af V.J. Brøndegaard", 1985 (3 bind), Forlaget Rosenkilde og Bagger.

Om hugormen fra "Folk og fauna. Dansk etnozoologi af V.J. Brøndegaard", 1985 (3 bind), Forlaget Rosenkilde og Bagger.

-	"Der var i Rebild bakker før Gravlev sø blev udtørret mange hugorme, som boede i sengehalmen, men det skræmte ikke nogen, og de gjorde ingen skade så længe man lod dem i fred."
-	"Hugormene har en konge, det siges også, at hvert hugormebo regeres af en konge. Han ses sjældent, er altid omgivet af mange undersåtter, som forsvarer ham, og står oprejst på halen når der holdes rådslagning." Hugormekongens udseende beskrives forskelligt fra egn til egn, bl.a. har han en sort streg på ryggen og en krone på hovedet og "blev på Haderslevegnen set med ikke færre end ni kronede hoveder." I Hugormehøjen ved Lisbjerg skov havde hugormekongen, der var hvid, en manke som en hest, og den kunne også æde mennesker, der kom forbi dens høj. "I det gamle Duborgs ruiner ved Flensborg levede en slangekonge, som kun en gang dagligt og kun et øjeblik viste sig i middagstimen. Kan man fange ham eller få fat i hans krone er ens lykke gjort, kongen af Danmark betaler nemlig 20.000 daler for den, thi ejeren af slangekongens krone bliver udødelig".
-	En mand på Horsensegnen havde tit besøg af hugorme, han fangede dem, trak deres gifttænder ud og solgte dem til apotekeren.
-	Spiser man suppe af en hvid hugorm bliver man synsk. Kloge folk har fået deres evner fra slangesuppe.
-	Hugorme bor i bregner, som derfor kaldes hugormekål.
-	Hugormen holder efter sigende meget af mælk "l en gård på Brande hede har en hugorm i et par år sommeren igennem regelmæssigt indfundet sig ved malkningen og fået en tår mælk.
-	Hugormen kan synge. "Karlene på en hedegård øst for Skørping fortalte o. 1880, at hugormen tidligt om morgenen kunne stikke hovedet op af lyngen og synge."
-	Hugormen kunne uskadeliggøres ved at kloge folk, der besad særlige evner, kunne læse en trylleformular over den.
-	"Med en hugormeham på sig blev man afholdt af alle og kunne få enhver pige til kæreste." Er man ved at blive skaldet, kan det afhjælpes ved at gnide på den skaldede plet med asken af brændt hugormeham blandet i olie.
-	"Den pulveriserede krop var god for gigt og kan fås i kapsler på apoteket."
-	"Mod drikfældighed indtages brændevin, hvori en rødbroget hugorm har løbet sig til døde."
-	"Er det første, man ser i året, en rødbroget hugorm, en flyvende vibe, stående stork o.s.v., får man ikke sorg det år".
-	"Er hugormene ude at spadsere får vi regn."

Slangen og Filen.
En Slange krøb ind i en Smeds Værksted og begyndte at see sig om efter noget at æde. Tilsidst saae den en Fiil og krøb op til den og begyndte at bide i den; men Filen bad den lade den være i Fred, og sagde: "Du vil sandsynligviis kun faae lidt af mig, hvis Forretning det er at bide Andre."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Kamæleon, den afrikanske (Lat.: Chamaeleo africanus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Chamaeleonidae (Kamæleoner).
	Den lever i store dele af Sahelregionen - et smalt bælte der løber tværs over kontinentet fra Senegal i vest til Eritrea i øst samt i Egypten, hvor den findes langs Nilen og nogle steder på den græske halvø Peloponnes.
	Længde: o. 34 cm inklusive halen.
	Den kan skifte farve (har tre lag hud) fra bl.a. grøn-rød, grøn-gul. Dens farve en er kommunikationsform - vrede, frygt, aggression, parringsvillighed, mere end farveskiftet er camouflage.
	Den kan bevæge sine runde øjne uafhængigt af hinanden, og den kan således hurtigt få øje på sin føde eller sine værste fjender, som er slanger.
	Den er en god klatrer og lever i træer og findes især på de nederste grene af træer og på buske. Den har en gribehale, en snohale.
	Den lever hovedsageligt af insekter, som den fanger ved pludselig at strække sin meget lange klæbrige tunge ud. Den kan også spise små firben og fugleunger. Tungens længde svarer til kroppens længde.
	Hunnen lægger normalt 20-30 æg i en underjordisk rede.
	Levetid: 2-4 år i naturen.
	En "kamæleon" er også betegnelsen for en person, der ofte ændrer adfærd og meninger for at passe ind i sine omgivelser eller for at opnå noget - en medløber eller vendekåbe.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Klapperslanger (Lat.: Crotalus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Viperidae (Hugorme).
	Der findes o. 56 arter af klapperslanger som fordeler sig på to slægter: Crotalus, de egentlige klapperslanger (53 arter) og Sistrurus, dværgklapperslanger (3 arter).
	De lever i Nord-, Mellem- og Sydamerika i varme, tørre områder, bl.a. i ørkener, bjergområder og skove.
	De Giftige slanger er navngivet efter halespidsen, der "klapper/rasler", når de føler sig truet - lyden skræmmer rovdyr væk.
	Mønstret på deres hud er camouflage og generelt er farverne diskrete jordfarver.
	Længde: op til 2 m. Østlig diamantklapperslange (Crotalus adamanteus) er den største klapperslange, den kan måle op til 2,4 m.
	De æder især gnavere, kaniner og småfugle. Byttet fanger de med et giftigt hug. Selv er de bytte for bl.a. væsler og høge.
	Klapperslanger ovovivipare.
	Levetid: 10-20 år.

Kongeboa, almindelig (Lat.: Boa constrictor)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Boidae (Kvælerslange).
	Den ikke-giftige slange lever i Mellem- og Sydamerika.
	Længde: op til 4 m og vægt op til 27 kg. Den største kvælerslange er Anakondaen, den kan blive op til 9 m lang og veje op til 250 kg.
	Navnet "kvælerslange" hentyder til at dyret dræber sit bytte ved at kvæle det (har ikke gifttænder), men kongeboaen kvæler ikke byttet, men tager så fast et greb i det at blodforsyningen til kroppens vigtige organer ophører.
	Det nataktive dyr æder fugle og mindre pattedyr.
	Den er ovovivipar og føder gennemsnitlig 25 unger.
	Den holdes ofte som kæledyr i terrarier. Den mest almindelige i fangenskab er kejserboaen (Boa constrictor imperator).
	Levetid: 20-30 år. Den længstlevende kongeboa hed Popeye (da. Skipper Skræk). Den boede i Philadelphia Zoo og døde i 1977 i en alder af 40 år, 3 måneder og 14 dage.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Leguaner (Lat.: Iguana)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Iguanidae (Leguaner).
	De farverige dagaktive øgler er hjemmehørende i Mellem- og Sydamerika, på Tonga og Fiji-øerne samt på Madagaskar og Comorerne. De lever i tropiske skove og regnskove på jorden eller i træer.
	Længde: op til 2 m inklusive halen.
	De æder planter, insekter og små krybdyr.
	De fleste lægger æg, nogle er ovovivipare.
	Den grønne leguan (Iguana iguana) er populær som kæledyr.
	Levetid: gennemsnitlig 12-15 år.
	På UCNs rødliste er flere arter vurderet "Vulnerable" (Sårbar), "Endangered" (Truet),"Critically Endangered" (Kritisk truet).

Mamba, sort (Lat.: Dendroaspis polylepis)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Elapidae (Giftsnoge).
	Den er Afrikas største og farligste giftslange.
	Den lever i dele af Afrika syd for Sahara på landjorden og i træer - på savanner, i skovområder og på klippeskråninger.
	Den betegnes "sort" fordi dens mundhule er kulsort. Det lange, slanke dyrs farver varierer fra grå-mørkebrun.
	Længde: op 4,5 meter.
	Den dagaktive hurtige slange (16-20 km/t) jager fugle og små gnavere, selv er den bytte for større rovfugle som ørne og høge samt manguster.
	Hunnen lægger 6-20 æg.
	Levetid: 11-20 år i naturen.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Nilkrokodille (Lat.: Crocodylus niloticus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Crocodilia (Krokodiller). Familie: Crocodylidae (Egentlige krokodiller).
	Den lever i ferskvandssøer, floder, sumpe og brakvand i Afrika syd for Sahara, og på Madagaskar og er verdensdelens største krokodille.
	Længde: gennemsnitlig længde mellem 4-4,5 m, kan blive op til 6 m lang.
	Den har en smal V-formet snude (en alligator har en snude, der er bred og U-formet).
	Når den jager ligger den i vand (øjne, ører og næsebor over vandoverfladen) og venter på, at et byttedyr kommer forbi og angriber det hurtigt og trækker det ned under vandet for at drukne det. Den opfatter mennesker som naturlige byttedyr.
	Den æder fisk, krybdyr, pattedyr (bl.a. gnuer) og fugle samt ådsler og mennesker. Den har 64-68 spidse tænder.
	Hunnen lægger 25-80 æg i en rede i flodbrinken.
	Der er dokumenteret at den årligt har angrebet hundredvis af mennesker og husdyr.
	Levetid: 50-60 år i fangeskab.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Skildpadder (Lat.: Testudines)

Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Sauropsida (Krybdyr). Orden: Testudines (Skildpadder).

På tegningen er vist:
Landskildpadde (Testudo tabulata).
Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis).
Ægte karette (Eretmochelys imbricata).
Suppeskildpadde (Chelonia mydas).

De lever i alle verdensdele (undtaget de polare regioner) i bl.a. tropiske skove og sumpe, ørkener, søer, floder og i oceaner.

Længde: fra 10 cm-2,52 m, læderskildpadden (Dermochelys coriacea).

De kendetegnes af et skjold, der svarer til insekternes exoskelet/ydre skelet.

Landskildpadder er primært planteædere og de vandlevende (havskildpadder og sumpskildpadder) er primært kødædere.

De lægger æg på land i et redehul.

Levetid: 40-100 år.

Verdens ældste kæmpeskildpadde (Chelonoidis niger/Geochelone nigra porteri) Galapagos-skildpadden Harriet blev 176 år gammel. Hun kom fra England til Australien i 1842 og døde i 2006 i Australia Zoo i Beerwah, Queensland. Oprindelig hed hun "Harry" til man i 1960'erne fandt ud af, at hun var en hunskildpadde.

Det er sagt, at det var den britiske naturforsker Charles Darwin, der under sin rejse med HMS Beagle til Galapagosøerne i 1835 tog skildpadden med til England som sit personlige kæledyr, men det er tvivlsomt at historien er sand, fordi Darwin aldrig besøgte Santa Cruz, den ø, Harriet oprindeligt kom fra.

I "Babettes Gæstebud" (dansk film, 1987) indgår skildpaddesuppe i det festmåltid den franske kok Babette tilbereder.

Haren og Skildpadden.
En Hare gjorde Nar af en Skildpadde, fordi dens Gang var saa langsom. Men denne loe og sagde, at den vilde løbe omkap med den og overvinde den, hvad Dag den vilde bestemme. "Godt," sagde Haren, "Du skal snart see, hvad mine Fødder due til!" Det blev altsaa aftalt, at de skulde begynde Løbet paa een Gang. Skildpadden begyndte at traske afsted, uden at standse et Øieblik i sin sædvanlige stadige Gang. Haren, som behandlede den hele Sag meget let, sagde, at den først vilde tage sig en lille Luur, og at den snart skulde indhente Skildpadden. Imidlertid slæbte Skildpadden sig afsted; og da Haren sov over sig, kom den til Maalet kun for at see, at Skildpadden var kommet før den. Den kommer ogsaa frem, som kjører med Stude.

Skildpadden og Ørnen.
En Skildpadde, som, utilfreds med sin lave, ydmyge Tilværelse, naar den saae hen til saa mange af Fuglene, dens Naboer, der kunde forlyste sig i Skyerne, meente, at naar den blot een Gang kunde komme op i Luften, vilde den kunne svæve som de bedste blandt dem, kaldte engang paa en Ørn, og tilbød den alle Havets Skatte, hvis den blot vilde lære den at flyve. Ørnen vilde nødigt paatage sig dette, og forsikkrede den, at Sagen ikke alene var urimelig, men umulig; men da den yderligere blev overhængt [plaget] af Skildpadden med Bønner og Løfter, indvilgede den endelig i at gjøre for den, hvad den kunde. Den tog den altsaa op med sig til en betydelig Høide i Luften og gav Slip. "Naa da!" raabte Ørnen; men før Skildpadden kunde svare et Ord, faldt den tungt paa en Klippe og blev flaaet i Stykker.
Hovmod staaer for Fald.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Haren og Skildpadden.

Skildpadden og Ørnen.

Snog (Lat.: Natrix natrix)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Colubridae (Snoge).
	Den er den ene af Danmarks to slanger. Den er ikke giftig. Den slanke slange kan kendes på sine hvide-gule-orange nakkepletter. Dens krop er gråbrun-gråsort-sort med svagt aftegnede mørke pletter langs ryggen. Den skifter ham to gange om året.
	Den lever i nærheden af vand - søer, damme og moser i det meste af landet (sjældent nord for Limfjorden, og på mange mindre øer findes den ikke). Den går i vinterdvale.
	Længde: op til o. 1 m (hanner) op til o. 140 m (hunner).
	Den lever af skrubtudser, frøer samt små firben og fisk.
	Hunnen lægger 20-40 æg i bl.a. en mødding eller i en kompostbunke.
	Levetid: 20-23 år i naturen.
	Den er fredet i Danmark og må hverken indsamles, fanges, forstyrres eller slås ihjel.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Stålorm (Lat.: Anguis fragilis)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Anguidae (Stålorme).
	Den slangeformede fredelige ikke-giftige grå-brune øgle er almindelig i Danmark og udbredt over det meste af landet (nogle øer undtaget), hvor den lever i skove, på heder og overdrev og i haver. Den går i vinterdvale i en hule i jorden.
	Længde: op til 45 cm.
	Den bevæger sig langsomt. I selvforsvar kan den smide sin hale (svt. firbenet). En lille halestump vokser ud som erstatning for den tabte hale. Den er et benløs firben. Den har øjenlåg, det har slanger ikke.
	Stålormen lever skjult og jager især om natten. Dens føde er primært regnorme og snegle uden sneglehus (bl.a. skovsnegle) samt edderkopper, insekter og larver.
	Hunnen føder 8-12 unger.
	Levetid: 10-30 år i naturen og op til 54 år i fangenskab.
	Den er fredet i Danmark.
	På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).

Tigerpyton (Lat.: Python molurus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Pythonidae (pytoner).
	Den store kvælerslange, en af verdens største slanger, er udbredt i det sydlige Asien i bl.a. floddale, skovområder og regnskove.
	Længde: op til 7 m.
	Den æder pattedyr (små hjorte, vildsvin), fugle, krybdyr og padder. Den slynger sig om sit bytte og kvæler det, og holder det under processen fast med sine mange tænder. Den kan sluge et byttedyr, der er langt større end den selv, og den sluger byttet med hovedet først. Efter et stort måltid kan den klare sig uden føde i op til 2 år.
	Hunnen lægger op til 100 æg.
	Den må ikke holdes som kæledyr i Danmark.
	Levetid: 30 år.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Near Threatened" (Næsten truet).

Æskulapsnog (Lat.: Zamenis longissimus)
	Række: Chordata (Chordater/Rygstrengsdyr). Klasse: Reptilia (Krybdyr). Orden: Squamata (Slanger og øgler). Familie: Colubridae (Snoge).
	Den ikke-giftige klatresnog lever i Mellem- og Sydeuropa i skove, skovbryn og på sydvendte bjergskråninger men også i haver og ruiner, hvor den både kan skjule sig og sole sig. Den er sidst registreret i Danmark i 1910 og anses for uddød.
	Længde: op til 2 m.
	Den kan have et par gullige pletter på hver side af nakken.
	Det dagaktive dyr lever af små pattedyr som spidsmus, muldvarpe og gnavere.
	Hunnen lægger o. 10 æg.
	Levetid: 26-30 år.
	Asklepios/Æskulap, græsk gud for lægekunst. Hans attribut er æskulapstaven om hvilken, der snor sig en slange, fordi man i oldtidens Grækenland troede, at slanger kunne helbrede. Æskulapstaven er i dag det internationale symbol for lægevidenskaben.
	På UCNs rødliste er den vurderet "Least Concern" (Livskraftig).