 |
Slotte og herregårde
Castles and manor houses |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Slotte og herregårde i Danmark/Castles
and manor houses in Denmark |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Amalienborg Slot.
Frederiksstaden indgår i
Den
danske kulturkanon. Amalienborg Slotsplads har
være lokation for flere danske film bl.a.: "Min
søsters børn vælter byen", 1968. "Olsen-banden
går i krig", 1978. "Noget i luften", 2011 samt
serierne "Matador" og "Borgen".
Amalienborg
Palace. The 250 year old
quarter, Frederiksstaden, containing the four
Amalienborg Palaces, is represented in
The Canon of Danish Art
and Culture. |
|
2 |
Københavns Slot med Blåtårn, opført 1370.
Ombygget flere gange. Nedrevet 1731 efter ønske fra
Kong Christian 6.
I "Blåtårn" sad
Christian 4.'s datter
Leonora Christina fængslet i 22 år fra 1663-85
efter at være blevet arresteret og anklaget for at
være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts
forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin
selvbiografi "Jammers Minde".
Copenhagen's
Castle with the Blue Tower. The Blue Tower of Copenhagen Castle was
built in the 13th century. It has been used as
donjon. Leonora Christina
was the daughter of King Christian IV of Denmark and
she was married to the Danish statesman Corfitz
Ulfeldt, who was discovered engaged in double
treachery. Leonora Christina was arrested accused of
complicity in her husband's treason and was
imprisoned from 1663 to 1685 in the Blue Tower.
During her imprisonment she wrote her autobiography
"Jammers Minde" (Memories of Complaint). |
|
3 |
|
Det 1. Christiansborg. Barokslot med
ridebaneanlæg og slotskirke. Indviet 1740.
Nedbrændte natten mellem den 26. og 27. februar
1794. Den kongelige familie flyttede midlertidigt
til Amalienborg.
The first Christiansborg Palace.
Baroque Palace with riding ground complex and
chapel. Inaugurated in 1740. Destroyed by fire in
the night between 26 and 27 February 1794. During
the rebuilding the royal family took up temporary
residency at Amalienborg Palace. |
|
|
|
|
Spøgte eller
spøger Struensee på Christiansborg? En
historie fortæller, at en kammerherre på Det
1. Christiansborg midlertidigt var flyttet
til et nyt værelse på slottet fordi, der
skulle renoveres i hans lejlighed. Klokken
et om natten hørte han hurtige trin uden for
værelset, som om flere personer løb ned af
trapperne, og herefter hørte han lyden af en
hestevogn, der kørte over slotspladsen med
stor fart. Han kiggede ud af vinduet, men så
ikke hvem, der rejste på dette tidspunkt. De
følgende nætter skete det samme. Da
kammerherren fortalte om hændelsen, fik han
at vide, at
Dronning
Caroline Mathildes elsker Johann
Friedrich Struensee havde boet i værelset,
da han efter et maskebal den 16. januar 1772
på Hofteatret blev arresteret og sat i
fængsel i Kastellet. Hver eneste nat siden
gentog sceneriet sig.
|
|
|
|
4 |
Det 2. Christiansborg.
C.F. Hansens slot i nyklassicistisk stil. Opført
1803-28. Nedbrændte 1884. Ridebaneanlægget og
slotskirken overlevede branden.
Kong Frederik 6. brugte
kun slottet til repræsentation.
Kong Frederik 7. boede
på slottet fra 1852-63.
The second Christiansborg Palace.
C.F. Hansen's Palace in Neoclassical style.
Built 1803-28. Destroyed by fire 1884. |
|
5 |
Det 3. Christiansborg.
Thorvald Jørgensens slot i nybarok stil er det
nuværende slot, der blev opført 1907-28. Enevælden var blevet
afskaffet i 1848, og med
1849-grundloven
fik landet sit første demokratiske parlament
Rigsdagen (Folketinget og Landstinget), der stod for
genopførelsen. Landstinget havde til huse på
Christiansborg. Kongen havde råderet over de
kongelige repræsentationslokaler.
Amalienborg var nu monarkens hovedresidens.
The third Christiansborg Palace.
Thorvald Jørgensen's Neo-Baroque palace is the
present Christiansborg, built 1907-28.
Amalienborg Palace became the main royal
residence. |
|
|
|
|
Spøgelseshistorien der går igen |
|
En næsten
enslydende historie, der kendes fra flere slotte er historien om Den
hvide dame, der vandrer hvileløst rundt på slottet ved nattetide. Damen,
der ikke kan finde ro og måske søger nogen, skulle være en ung adelsfrøken,
der var blevet gravid med gårdskarlen eller andet upassende parti, og som af
sin fader var blevet straffet herfor ved, at han havde ladet hende mure
inde. I forbindelse med en restaurering på slottet er hendes skelet blevet
fundet. |
|
|
|
I "Olsen-Banden
ser rødt" fra 1976 bliver Egon muret inde i en niche i fangekælderen på
Borreholm (det faktiske
Vallø Slot), og her kommer han
i fint selskab, da nicherne til siderne for ham er forbeholdt medlemmer af
slægten, der har bragt skam over familien. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Rosenborg Slot, opført af
Christian 4.
1606-34. På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den
Kongelige Malerisamling,
kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne,
der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra
Christiansborg, hvor
Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu
hænger.
Rosenborg Slot har været lokation for flere danske
film bl.a. "Mens sagføreren sover", 1945, "Mafiaen -
det er osse mig", 1974 og "Olsen-banden
går i krig", 1978.
Rosenborg
Castle, built 1606-34 by
King Christian IV, former royal residence, today
museum of cultural history. Is houses among other
things the
crown jewels and in the Great Hall the
coronation chairs guarded by three silver lions. |
|
|
|
|
På Rosenborg
Slot skulle Christian 4. selv
have vist sig for rengøringspersonlet og en
kustode. Kongens oldmor Den Hvide Dame
siges at vandre hvileløst rundt i salene om
natten.
Frederik 4.
har vist sig i tåget form, han har overvåget
afvaskningen af den samling af kostbare glas
som han selv havde hjembragt fra Murano.
Glassene er også set svæve.
Den hvide
eller sorte kat, har vist sig for
gardere, der har haft vagt på slottet.
Katten, der forsvinder mens man ser på den,
skulle være en sergent, der døde i en
vådeskudsulykke.
|
|
|
|
2 |
Charlottenborg, Det Kongelige Danske
Kunstakademi/The Royal Danish Academy of Fine
Arts. |
|
3 |
Frederiksberg slot
(1699-1703) i barokstil blev opført for
Frederik 4. af arkitekten Ernst
Brandenburger. I 1869 overlod staten
bygningerne til Hærens Officersskole,
der stadig har til huse i slottet.
Frederiksberg Castle
(1699-1703). Built as Royal Castle for
King Frederik IV by the architect Ernst
Brandenburger. In 1869 the Castle became
state property of the Ministry of
Defence, today it houses the Danish Army
Officer School. |
|
4 |
Eremitageslottet,
jagtslot i Jægersborg Dyrehave, opført 1734-38 under
Christian 6.
af Lauritz de Thurah. Slottet, der ejes af staten,
anvendes af den kongelige familie til bl.a. den
årlige Hubertusjagt den første søndag i november -
Sankt Hubertus, (d. 727) er jægernes skytshelgen og
hans festdag er 3. november. Han var en fransk
adelsmand og jæger, der blev munk og senere biskop i
Liége efter på en jagt at have set Kristus mellem en
hjorts gevir. |
|
5 |
Bernstorff Slot
opført 1759-65
i nyklassicistisk stil af den franske arkitekt
Nicolas-Henri Jardin for udenrigsminister J.H.E.
Bernstorff. I 1842 købte
Kong Christian 8. slottet, og frem til 1939 var
det kongelig sommerresidens. Herefter havde
Beredskabsstyrelsen til huse i slottet frem til
2008.
I dag kursus- og konferencecenter. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Charlottenlund
Slot
er en
ombygning af det
ældre lystslot Gyldenlund og opført 1731-33 for
Frederik 4.s
datter Prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782) og
opkaldet efter hende og tegnet i barokstil af
J.C. Krieger. Slottet overgik til kronen i 1782.
I begyndelsen af 1880'erne blev slottet ombygget
af Ferdinand Meldahl - kuplen i nyrenæssance
stil blev tilføjet.
Kong
Christian 10. blev født på slottet.
Fra
1936-2017 husede slottet Dansk biologisk
Station, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
og DTU Aqua. Danmarks Akvarium (nu en forfalden
funkisbygning) havde til huse i slotsparken fra
1939-2012.
I dag anvendes slottet til bl.a. selskaber og
konferencer. |
|
2 |
Sorgenfri Slot
opført 1705-06, tegnet i barokstil af François
Dieussart. Det nuværende Sorgenfri er opført i
slutningen af 1700-tallet og tegnet i
nyklassicistisk stil af arkitekt Peter Meyn.
Slottet var fra 1898 sommerresidens for den
senere
Christian 10. og hans hustru den senere
Dronning Alexandrine, og deres børn den senere
Kong Frederik 9. og hans bror Prins Knud
- begge blev
født på Sorgenfri. Prins Knud (senere Arveprins
med Tronfølgeloven
fra 1953) og arveprinsesse Caroline-Mathilde
boede på slottet til deres død. I sidefløjen
"Damebygningen" boede deres søn og svigerdatter
Christian, greve af Rosenborg og grevinde
Anne-Dorte frem til deres død. Damebygningens
sidste beboer var Prinsesse Elisabeth, der boede
der fra 2015 frem til sin død i 2018. I 2024,
ved tronskiftet, overgik Sorgenfri til
Slots- og Kulturstyrelsen. |
|
3 |
|
Fredensborg Slot. |
|
|
|
|
Juliane
Marie siges at være et af de genfærd, der oftest har været på færde på
Fredensborg. Hun døde på slottet og var enke efter
Frederik 5. og var involveret i kuppet
mod Struensee.
Når nye beboere flyttede ind kunne de opleve, at hun viste sig trækkende et
stort raslende silkeslæb hen over gulvet.
Frederik den 7. var meget generet
af Juliane Marie, hvorfor han sov med sin hund, broholmeren Tyrk, og foran
sovegemakket holdt en kammertjener vagt.
Arveprinsesse Caroline, datter af
Frederik 6., var gæst på slottet i
1870 til
Christian 9.'s datter
prinsesse Thyras konfirmation og oplevede, at
Juliane Marie trak dynen af hende eller trak hende ud af sengen, så hun kom
til skade. |
|
|
|
Hofdamen der fik hovedet knust. Et
sagn fortæller, at ved den sorte trappe,
hvor der var helt mørkt, blev en hofdame
fundet død efter et opgør med sin elsker,
der skulle have knust hendes hoved.
Frederik
den 7., der skulle have haft skræk for
gengangere og ikke
var begejstret for mørke, fik
sat et vindue i taget, så der kunne komme en
lys ind. |
|
|
|
|
4 |
|
Frederiksborg Slot/Frederiksborg Castle. |
|
|
|
|
Hjorten med
guldkæden. Frederik 2., der
ombyggede "Krogen" til "Kronborg", så under en
jagt en hjort med et særdeles stort gevir, og den ønskede han at nedlægge,
og den blev skudt ved en klapjagt. Det viste sig, at hjorten havde en
guldkæde om halsen og på kædens lås var skrevet med runer "Spar mig, mig
sparte Frode den Fredegode" (Sagnkongen
Frode Fredegod).
Denne indskrift rørte kongen, og hjorten blev udstoppet og kom på
Kunstkammeret. |
|
|
|
Christian 4.'s sten. I det
lille skovområde i slotshaven, der
hedder "Indelukket", er en sten med
udhugget sæde og Christian 4.'s
monogram og årstallet 1628. Kongen
lod den opstille til minde om
Kirsten Munks utroskab. 1628 var
året hvor det ægteskabelige samliv
mellem Kongen og Kirsten Munk
ophørte.
Et sagn fortæller om stenen,
at kongen fandt den en dag, hvor han
gik tur og ville have, at den skulle
ligge i slottets fundament, og
sammen med en bonde slæbte han
afsted med stenen, men undervejs
skete der det, at bondens bukser
gled ned, og han måtte give slip på
stenen. Kongen kunne ikke
transportere den tunge sten alene og
lod den ligge. I stenen blev kongens
monogram samt et sæde indhugget, og
hver aften sad han på stenen og
udbetalte løn til dem, der arbejdede
med at opføre slottet. |
 |
|
|
|
|
|
5 |
Kronborg Slot. Slottet har været lokation for flere
danske film og serier bl.a. "Sommerdahl", 2020-26,
samt julekalenderne "Jul på Kronborg", 2000 og
"Absalons hemmelighed", 2006.
Kronborg Castle, "Hamlet's Castle", Elsinore. |
|
|
|
|
|
Skriget fra tårnet. Det
fortælles, at fra et af Kronborgs
tårne kan lyde et skrig, som af og
til kan høres i hele Helsingør.
Skrigene skulle komme fra en soldat,
der døde på sin vagt. |
|
|
|
Manden i den røde kappe. Der er
fortalt om en mand, der er set gå
eller kravle frem og tilbage på
bastionerne. Han bærer en rød kappe
eller en dragt, der hører fortiden
til, og han er gennemsigtig. |
|
|
|
|
|
Frygtelige lyde fra henrettelser,
der blev foretaget i slottets gård,
kan høres om natten, siges det, og
kan være skrig og jammer og lyden
fra bødlens økse, når den dømtes
hoved adskilles fra kroppen. |
|
|
|
Kanonen "Skægge". Et sagn
fortæller, at der på slottet stod en
enorm kanon ved navnet "Skægge", og
om den lød en remse: "Når Skægge begynder at kvække,
så revner både mure og vægge". |
|
|
|
I
Det Blå Galleri (bjælkerne
er malet blå)
opleves, at lysekronerne
hænger og dingler. |
|
|
|
Svenskekongen
og monogrammet. Et sagn
fortæller at en dag under
Karl Gustav-krigene sad
svenskekongen foran en kamin i en af
Kronborgs sale og tænke over,
hvordan krigen ville ende, da en
sten med
Kong Frederik 3.'s monogram
løsnede sig fra kaminen og faldt ned
og nær havde dræbt ham, hvilket han
tog som et varsel om, at heldet ikke
var med ham, hvilket holdt stik. |
|
|
Holger Danske.
Et sagn fortæller, at der
fra
kasematterne på slottet ofte hørtes våbenlarm, men ingen
vovede at gå ned og se, hvad
der foregik. En forbryder,
der skulle henrettes, blev
fristet til at finde ud af,
hvor larmen kom fra med
løfte om at undgå
henrettelse. I en hvælvet
sal så han
harniskklædte kæmper
sidde sovende omkring et
bord af sten, og for
bordenden sad den
allerstørste kæmpe, som var
Holger Danske, der løftede sit hoved, og
bordpladen revnende fordi
hans skæg var vokset fast
deri. Holger Danske bad
forbryderen række ham sin
hånd, men fik i stedet rakt
en jernstang, som
blev knuget flad, og da Holger slap jernstangen
skulle han have ytret:
"Det glæder mig, at der
endnu er mænd i Danmark".
En
gang hvert hundrede år
vågner Holger for at
forvisse sig om, at der
stadig er kraft i de danske
mænd, og de rækker ham jernstangen,
fordi ingen har endnu vovet
at
række ham hånden.
Hvis Danmark kommer i nød,
vil Holger Danske vågne af
sin søvn og sammen med de
andre kæmper tilintetgøre
Danmarks fjender.
I kassematterne kan opleves
at lamperne flytter sig, og
selv om de er slukket, kan de
ses ulme. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Torbenfeld
eller Torbenfeldt, fra 1668-1907 var navnet "Frydendal".
Torbenfeld nævnes første gang i 1377. Siden 1873 har
slægten Treschow ejet gården.
Torbenfeld har være
lokatation for følgende danske film: "Komtessen paa
Steenholt", 1939. "Arvingen", 1954. "Kampen om
Næsbygård", 1964. "Næsbygårds arving", 1965.
"Krybskytterne paa Næsbygaard", 1966. |
|
2 |
Jægerspris Slot.
Kong Frederik 7.
(1808-1863) og
Grevinde Danner (1815-1874) blev gift i 1850 og
boede fra 1854 på Jægerspris Slot. Grevinden er
begravet i slotshaven.
Slottet i dag: Museum "Kong Frederik den Syvendes
Stiftelse Jægerspris Slot". |
|
3 |
Borreby Gods.
Godset har været lokation for danske film bl.a.
"Historien om Hjortholm", 1950, "Baronessen fra
benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
Borreby Castle. |
|
4 |
Gisselfeld, opført 1547-75. |
|
5 |
Bregentved Gods. |
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Egholm Slot.
Egholm har været lokation for filmene "Pigen fra
Egborg", 1969 og "Klassefesten 2 - Begravelsen",
2014. |
|
3 |
Selsø Slot. |
|
4 |
Krabbesholm. |
|
5 |
Svanholm Gods. Siden 1978 storkollektiv. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Ledreborg Slot, opført 1740-45. |
|
2 |
Lindholm Gods. |
|
3 |
|
Dragsholm Slot.
Det første Dragsholm er formentlig opført i
begyndelsen af 1200-tallet og formentlig på
initiativ af Peder Sunesen (1161-1214), biskop i
Roskilde. Et sagn
fortæller, at Dragsholm har sit navn efter
efter en drage, der boede i den høj hvorpå
bygningen blev opført.
Efter
Karl Gustav-krigene henlå middelalderborgen
Dragsholm som ruin og blev genopbygget og stod
færdigt i 1697 - det nuværende barokslot.
Slottet har været lokation for bl.a. "Babettes
gæstebud", 1987. |
|
|
|
|
Blandt de mest kendte
af slottets mange gengangere er bl.a.:
Den hvide dame,
formentlig
adelsfrøkenen Celestine Mariann
de Bayonne Gyldenstierne, datter af lensmand Mogens
Gyldenstjerne (1481-1569). Det er fortalt, at hun,
trods forlovet med en adelsmand, blev gravid med en
karl på gården, hvorfor hendes far ville forvise
hende til Slesvig, men før afrejsen holdtes en
afskedsfest for hende, hvor hun bar en hvid kjole.
Ved festen skulle hun være blevet bedøvet og
derefter muret inde, og hun hørtes jamre og kradse
på væggen, men efter ordre overhørtes hendes råb om
hjælp fra folkene på slottet. |
|
Hendes skelet blev fundet
i en tilmuret niche i 1910 i forbindelse med
renovering.
Det er især mænd der sover, Den hvide dame
interesserer sig for, måske et håb om at genfinde
den karl, som hun forelskede sig i.
Den grå dame/Louise
Katrine Jensdatter
holder til i
Riddersalen, hun var slottets
oldfrue og døde under
Karl
Gustav-krigene hvor slottet blev hærget og nedbrændt
af svenskerne - hun skulle være blevet voldtaget og
derefter brændt.
Dragsholm var statsfængsel fra 1536-1664. James
Hepburn, 4. jarl af Bothwell var fange på
slottet. Han var den formodede gerningsmand til
mordet på lord Darnley (Henry Stuart, 1545-67)
ægtefælle til dronningen af Skotland Maria Stuart,
som jarlen efter mordet giftede sig med. Han døde i
slottets fangekælder og er gravsat i Fårevejle
kirke. Jarlen siges at spøge på slottet og hans vogn
at kunne høres på gårdspladsen. |
|
|
|
4 |
Sparresholm Gods. |
|
5 |
Lerchenborg Gods, (tidl. Østrupgaard), opført 1743-53. Foto fra 1916. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Tølløsegaard. |
|
2 |
Benzonsdal
Gods.
Godset for været lokation for filmene "De fem og
spionerne", 1969, "De fem i fedtefadet", 1970 og
"Jagten", 2013. |
|
3-4 |
Løvenborg
Gods. |
|
5 |
Rønnebæksholm. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Espe Gods. |
|
2 |
Giesegård Gods. |
|
3 |
Jomfruens Egede
(tidl. Egede), opført
1630-36. |
|
4 |
Ryegaard Gods. |
|
5 |
Petersgaard
Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Edelgave.
Godset har været lokation for flere danske
film, bl.a. "Pigen og greven", 1966 og
"Nyhavns glade gutter", 1967. |
|
2 |
Flynderupgård. |
|
3-4 |
Gyldenholm Gods. |
|
5 |
Broksø Gods.
Godset har været lokation for filmene "To som elsker
hinanden", 1944 og "Slottet", 1964. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Lystrup Gods.
Godset har været lokation for filmene "Verdens
rigeste pige", 1958 og "Slottet", 1964. |
|
2 |
Holmegaard Gods, opført 1635. |
|
3 |
Hestkøbgaard. |
|
4 |
Kongsdal Gods (tidl. Ondløse, Tygestrup), opført 1588-98. |
|
5 |
Saltø Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Holsteinborg.
Lokation i filmen "Slægten" fra 1978. |
|
2 |
Valdbygaard Gods. |
|
3 |
Skjoldenæsholm Slot. Se
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. |
|
4 |
Lundbygaard Gods. |
|
5 |
Sæbygaard.
Hovedbygningen fra 1770 blev revet ned i 1972. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Nysø Gods. |
|
2-3 |
Vallø Slot.
I 1256 er Vallø nævnt for første gang. I
perioden 1580-86 blev hovedbygningen opført
i renæssancestil for adelsdamen Mette
Rosenkrantz (o.1533-1588) og i de kommende
århundreder tilbygget og ombygget. Slottet
nedbrændte i 1893, men murene stod tilbage,
hvilket betød at slottets ydre kunne bevares
ved genopførelsen, der blev påbegyndt det
følgende år.
I 1708 blev slottet, der hidtil have været
ejet af adelsslægter, købt af
Frederik
4. og overgik ved hans død til
Christian
6., hvis dronning Sophie Magdalene af
Brandenburg-Kulmbach i 1737 gjorde slottet
til et adeligt jomfrukloster, Vallø Stift.
Slottet har bl.a. været lokation for "Olsen-banden
ser rødt", 1976. |
|
|
|
|
Et sagn fortæller at
Valdemar Atterdag af Gud blev straffet for
at ytre "Lad blot Gud beholde sit Himmerige,
hvis jeg må beholde Gurre". Straffen var en
evig jagt mellem Vordingborg og Gurre med
følgeskab af væbnere og et kobbel af gøende
hunde. På Vallø Slot står et værelse klar
til Valdemar, og her gør han under sin jagt
ophold og hviler sig i skikkelse af en sort
hund. |
|
|
|
4 |
Gjorslev Gods. |
|
5 |
Basnæs Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Nivågård. Nivågårds hovedbygning
blev genopført efter en brand i 1880-81 i
nyrenæssance stil for ejeren Johannes
Hage af arkitekten Ferdinand Vilhelm Jensen. |
|
2 |
Rosenfeldt Gods.
Det var på Rosenfeldt Gods, at Henri de Laborde de Monpezat på Sankt
Hans-aften i 1966 friede til Tronfølgeren
Prinsesse Margrethe. Frieriet blev nævnt i Kongelig konfessionarius'
tale ved H.K.H. Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018.
Godset har været lokation for filmene "Baby paa
eventyr", 1942 og "Sort høst", 1993. |
|
3 |
Kragerup Gods. |
|
4 |
Birkendegård Gods. |
|
5 |
Kokkedal Slot. |
|
|
|
|
|
|
|
Slotte og herregårde i Danmark/Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Marselisborg Slot. |
|
2 |
Moesgård Gods. |
|
3 |
Constantinsborg
Gods. |
|
4 |
Rosenholm Slot, (tidl. Holm), opført 1569.
Slottet har været lokation for filmen "Ballade på
Bullerborg", 1959 og for julekalenderen "Jul på
slottet", 1986. |
|
|
|
|
Den hvide dame, datter af
herremanden, var forelsket i forvalteren og
blev gravid, hvilket gjorde hendes far så
arrig, at han murede hende inde i en
vinduesniche i tårnværelset. Det siges, at
hun hver nat går gennem væggen i
tårnværelset hvilket får en gobelin til at
blafre, og herefter går hun over til Den
hvide gang, hvor hun møder forvalteren, hun
ikke måtte få.
Et skelet af en indmuret kvinde blev i
1800-tallet fundet i et hulrum i en væg.
Den hovedløse ridder er
forvalteren, der blev slået til ridder
inden, herremanden huggede hovedet af ham.
Gyldenstiernes værelse et
det mest hjemsøgte rum på slottet. Dem der
overnattede der blev kun én nat. |
|
|
|
5 |
Skaføgård Gods. (Tidl. Skabygaard),
opført 1580-82. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Gammel Estrup. |
|
2 |
Løvenholm Gods. Fra 1440-1674 var navnet Gjesingholm. |
|
3 |
Katholm Slot, opført 1588-91. |
|
4 |
Sostrup Slot. |
|
5 |
Stenalt Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Kalø slotsruin. |
|
2 |
Meilgaard Gods, opført 1573. |
|
3 |
Frijsenborg Slot. |
|
4 |
Ulstrup slot, en hovedgård i Gudenådalen
8 km vest for Langå sydvest for Randers.
Slottet nævnes i slutningen af 1300-tallet.
Det har været ejet af
Dronning Margrete 1. I 1579 blev det
solgt af
Frederik 2. til Rigsråd Christen Skeel.
Den trefløjede hovedbygning blev opført
1591-1617 og delvis ombygget 1766. Ved
hjørnerne af nord- og sydfløjen ses
ottekantede tårne, midt på østfløjen et
porttårn med sandstensfigurer. I havegærdet
sidder en runesten, den såkaldte Grøndalsten
eller Ulstrupstenen. Stenen er berømt for
den spådom om Danmarks fremtid, som den
siges at indeholde. Fredet i 1923.
I 1951
oprettedes en forlystelsespark. I 1968
åbnedes på slottet Danmarks første
delfinarium, det lukkede i 1980.
Delfinunderholdning er ikke mere særlig
populær på grund af den manglende
dyrevelfærd. Ifølge World Animal Protection
lider
delfinerne fysisk og psykisk i
fangenskab. |
|
5 |
Fussingø Slot. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Clausholm Slot
(1699).
Barokanlæg bygget af storkansleren grev
Conrad Reventlow, der i 1684 overtog den
daværende renæssanceborg, som han lod
nedrive og erstatte af den nuværende
trefløjede bygning.
I 1994 modtog slottets ejer Kim Berner
Europa Nostra prisen for 1993 for den
gennemgribende og smukt udførte restaurering
af slottet. Prisen er EU's fineste
udmærkelse inden for kulturarv, hvis formål
er at give offentlig anerkendelse af
forbilledligt initiativ og
anerkendelsesværdige indsatser til bevaring
og fremme af kulturarven, prisen blev
overrakt af H.K.H. Prinsgemalen.
Frederik
4.'s første hustru var Louise af
Mecklenburg-Güstrow, som han var gift med
til højre hånd, samtidig var han gift med
Elisabeth Helene von Vieregg til venstre
hånd. Kongen og hoffet måtte forlade
København og tage ophold på
Koldinghus, da
det sidste store udbrud af pest fandt sted i
1711-12. Ved et maskebal på slottet mødte
Frederik Anna Sophie Reventlow, de
blev forelskede, og det følgende år
bortførte kongen hende fra hendes hjem,
Clausholm slot ved Randers, hvor moderen
holdt hende indespærret, og giftede sig med
hende til venstre hånd. Efter dronning
Louises død i 1721 blev kongen gift til
højre hånd med Anna Sophie, der blev
dronning. |
|
|
|
|
Anna Sophie
Reventlows ånd siges at vandre på
slottet, og hun antages at være den, der får
kapellets orgel til at spille af sig selv.
Lyde
af
gråd, et vindue der åbnes, et plask samt
lyden af en hestevogn kan høres på
slottet, men intet kan ses. Lydene kan
relatere til en gravid hofdame, der fødte
sit barn uden nogen vidste det, og som hun,
ifølge aftale med barnefaderen, skulle kaste
ud ad vinduet, og han skulle gribe det. Da
hun kastede barnet ud ad vinduet ramte det
voldgraven, hvorfra barnefaderen tog det op
og kørte væk med det.
Nævnte lyde kan også
relateres til Anna Sophie Reventlows
bortførelse. |
|
Historien om de 22
trin blev oplevet i 1918 af bibliotekaren Carl
Dumreicher, der overnattede på slottet og ved midnatstid
blev vækket af en høj knagende lyd og tunge skridt - han
havde lovet oldfruen at låse yderdøren, hvilket han var
sikker på, han havde gjort, og var nu overbevist om, at
en ubuden gæst var trægt ind. Lydene, mente han, kom fra
Anna Sophies kabinet, og han listede hen mod døren, og
var klar til at få den ubudne til at forsvinde. Han stod
stille ved døren og talte 22 trin, og han rev døren op
og så, at værelset var tomt - samtidig så han, at en
af de tunge og tidligere lukkede fløjdøre havde åbnet
sig på vid gab. Trinene kan være Anna Sophie, der går
igen. En af gårdens ejere ville stoppe disse natlige
trin og satte sig i værelset, hvorfra de hørtes, og
havde to pistoler klar, og ved lyden af trinene råbte
han "Holdt, eller jeg skyder", men det hjalp ikke,
hvorfor han affyrede to skud, men alligevel fortsatte de
22 trin. |
|
|
|
2 |
Overgaard Gods. |
|
3 |
Visborggaard Slot. Den hvide
hest, som
Kong Christian 10. red over grænsen på ved
Genforeningen i 1920, kom fra Visborggaard. |
|
4 |
Nørre Vosborg. |
|
5 |
Lynderupgaard. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Tjele Gods. |
|
2 |
Spøttrup Borg. |
|
3 |
|
Voergaard Slot,
renæssanceslot, 1481-1588, er
beliggende ved Flauenskjold syd for
Sæby.
I 1510
blev slottet overdraget til levemanden,
den sidste katolske biskop af Børglum,
Stygge Krumpen (1485-1551), der
udbyggede slottets forsvar. Krumpen så
stort på kirkens krav om cølibat og
levede på slottet sammen med Elisabeth
Gyldenstjerne.
Under
Grevens Fejde erobrede Skipper
Clements bondehær Voergaard. Efter
Reformationen i 1536 tilfaldt
slottet Kronen.
Frederik 2. overdrog slottet til
Karen Krabbe (d.1586 og gift med
Niels Skeel, 1480-1561). Karen Krabbe
var mor til Ingeborg Skeel, der
senere overtog slottet og påbegyndte
opførelsen af renæssancefløjen tegnet af
den hollandske bygmester og billedhugger
Philip Brandin (1562-1594).
Slottet har været lokation for tv-serien
"Oxen", 2023 og for julekalenderen
"Ludvig og julemanden", 2011. |
|
|
|
|
Ingeborg Skeel (o.1545-1604), gift
1560 med Otte Banner (o.1515-1587), var
storgodsejer. Ingeborg Skeel er omtalt
som initiativrig og dygtig (hun kan
beskrives som datidens
forretningskvinde), og hun var bl.a. de
fattiges velgører samt tog piger i pleje
på sit slot.
Det er
især sagnene om Ingeborg Skeel som
ondskaben selv, der fylder i eftertiden.
Hun er beskrevet som hård og ond - bl.a.
skulle hun have kastet en bygmester i
voldgraven for at undgå at betale ham.
Hendes ægteskab var barnløst, men måske
fik hun en søn, som hun piskede til
døde. Hun mishandlede sine
tjenestepiger, huggede armene af en
karl, der havde stjålet brænde, og
klippede fingrene af en lille pige, der
havde
|
|
plukket af
hendes markers afgrøder. En blodplet på
gulvet i et af tårnværelserne kan ikke
fjernes, og den skulle være blodet fra en
ung gravid pige, hun havde slået ihjel. Hun
skulle også have været storforbruger af
"Rosedonten" (lille fangehul i slottets
kælder), hvor ulydige folk blev spærret
inde.
Ingeborg Skeels genfærd "Den hvide
dame" hjemsøger slottet ved
nattetide. Umiddelbart efter sin død
blev Ingeborg manet til ro i en mose af
tre præster, fordi hun "gik igen",
alligevel rykker hun hvert år nærmere
til slottet, og hun siges at bevæge sig
uden for slottet på en tidligere
eksisterende svalegang. |
|
|
|
4 |
Sæbygaard. Godset har været
lokation for filmen "Venus fra Vestø", 1962. |
|
5 |
Willestrup Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Aalborghus
Slot. |
|
2 |
Lindenborg slot. |
|
3 |
Dronninglund Slot. |
|
4-5 |
Oxholm Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
|
Koldinghus
er i dag kulturhistorisk museum. |
|
|
|
|
Dronning
Dorothea. Christian 3. døde på
Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet
i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets
sale hver nat for at se, om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det
nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i
slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af. |
|
|
Jomfru Christine
blev danset til døde. Sagnet fortæller, at Jørgen
Rosenkrantz var lensmand på Koldinghus, og tre riddere
bejlede til hans datter Christine og fik afslag, fordi
det viste sig, at hun havde et ikke passende forhold til
en ung billedskærer, en svend af bygmester Strange, der
stod for renovering af slottet. Slottets gartner havde
set parret holde stævnemøde, og herom havde han fortalt
Rosenkrantz, der lod billedskæreren anholde og halshugge
på slotspladsen, og han tvang Christine til at overvære
henrettelsen.
Tre dage senere arrangerede Rosenkrantz et bal på
slottet, i anledning af, at
Christian 3.
skulle ankomme, og han havde beordret ni af sine riddere
til at danse Christine til døde, hvilket ikke lykkedes,
og faderen bød selv sin datter op til dans, og efter en
times dans kunne han ikke mere, og han trak en kniv og
og skar hendes bælte over og hun døde i sin faders arme.
Der hvor hun døde kom en blodplet på gulvet, der aldrig
kunne vaskes af, og først forsvandt da slottet brændte.
Det er sagt, at Christines lig blev muret ind i
kirkefløjens sydvæg.
Et anden version af sagnet lyder, at Rosenkrantz
havde aftalt med tre ungersvende, at de skulle danse
Christine ihjel, hvilket lykkedes for dem.
Det kan ikke være
korrekt, at det var den 35-årig ungkarl Rosenkrantz,
der dansede sin datter til døde. Han havde næppe
haft en voksen datter, og blev først senere blev
gift med Dorthe Lange.
"Dansen på
Koldinghus" er et melodrama fra 1894 af Holger
Drachmann, der har været opført på Koldinghus. |
|
 |
|
|
|
|
Kongens
datter og adelsmanden. Et sagn fortæller
at på
Christian 4.'s tid boede i Kolding en
ældre dame, som havde en smuk datter, som
den unge adelsmand Jacob havde forelsket sig
i. Kærlighedsforholdet var ulige og et
ægteskab ikke muligt. Forholdet kom for
dagens lys, og pigens mor opsøgte kongen og
fik foretræde, og efter en længere samtale
blev de unge kaldt ind, og kongen gav
dem sin
velsignelse og tilmed en herregård, fordi
den unge pige var resultatet af kongens
affære med den jævne dame. |
|
|
2 |
Rye Nørskov,
opført 1904-07 af arkitekten
Hack Kampmann. |
|
3 |
Herschendsgave/Herschindsgave. En
hovedgård ved Gjesing mellem Horsens og Århus. Hørte under slægtshuset
Herschendsgave, der oprettedes i 1788 af kammerråd Peder Herschend. |
|
4 |
Stensballegaard. |
|
5 |
Bygholm. I 1313 lod
Erik Menved en borg opføre ved
Horsens, det første Bygholm, der stod frem
til 1617. I Bygholm Park er et voldsted
hvorpå der har ligget en borg
formentlig den tvangsborg Menved lod bygge
efter et bondeoprør, der var opstået som
følge af den brandbeskatning af bønderne som
var nødvendig for Menved at pålægge dem for
at financiere sine store og dyre
erobringsplaner. De borge Menved opførte, og
hvor han med sit følge kunne residere når de
drog rundt i landet, kaldtes tvangsborge
fordi deres formål var at sikre kronens
magtstilling og at kue oprørerne.
Bygholm var krongods fra 1313-1661.
Hovedbygningen, der var faldefærdig, blev
efter beslutning fra
Christian
4. revet ned i 1617 og materialerne
genanvendtes til istandsættelse af
Stjernholm Slot (nedrevet 1897).
I 1670 blev Bygholm købt af Joachim Werner
von Bülow, der opførte en
bindingsværkshovedbygning, som blev revet
ned da det nuværende femfløjede Bygholm
opførtes i barokstil i 1775 af bygmester
og arkitekt Anders Møller for etatsråd
Lars Thygesen, adlet de Thygeson,
(1741-1812) og Abel Maria de Lichtenberg
(1739-1810), datter af storkøbmanden m.m.
Gerhard de Lichtenberg.
Fra 1830-35 var Bygholm i kronens eje og
blev i 1835 solgt til August Theodor Schütte
(1804-1889). Horsens Kommune købte Bygholm i
1918. Bygholm er i dag hotel.
Bygholm Park blev anlagt i 1812 og udvidet i
1863 til en engelsk romantisk landskabshave.
Parken blev fredet i 1993. |
|
|
|
|
Abel Maria de
Lichtenberg siges at spøge på Bygholm.
Hun havde mistet fire børn og tabet skulle
have gjort hende sindssyg, og hun levede
resten af sit liv i et aflukke på Bygholm,
hvor hendes mand lod hende låse inde for at
skåne hende for omverdenen og skåne sig selv
for en hustru, hvis mentale tilstand ikke
passede ind i de "bedre kredse". Det er
fortalt, at Abel Maria fik bragt en
lysekrone (bryllupsgave fra sin far) til sit
aflukke, og hun kastede en forbandelse over
Byghom - det vil brænde ned, hvis lysekronen
bliver fjernet.
På
Hatting kirkegård er et Mausoleum for
Lars Thygeson til Bygholm og hans familie. |
|
|
|
Et sagn fortæller at
Holger
Danske ligger begravet i en høj på Bygholms
mark. I højen blev engang fundet et stort tungt sværd,
som med meget besvær blev trukket til gården af tolv
heste, og her skabte så stor uro, at det forekom, at
murene var ved at styrte sammen. Sværdet måtte tilbage
til højen, og det var nu blevet så let, at to heste
kunne trække det. Det er fortalt, at Holger Danske vil
gøre brug af sværdet, når tyrken kommer og vander sin
hest i Viborg sø, og derfor hører det hjemme i hans høj. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Boller Slot.
Herregården Boller ved Horsens fjord omtales
første gang i 1350, hvor ejeren var Otte Limbek.
I perioden 1537-88 ombygges stedet af rigsråd Holger Ottesen Rosenkrantz
(1517-1575) og hans hustru Karen Gyldenstierne (1544-1613).
Det firefløjede slot blev i 1621 erhvervet af den adelige godssamler
Ellen Marsvin (1572-1649), der var mor
til Kirsten Munk (1598-1658),
Christian 4.'s hustru til venstre
hånd, der i 1630 blev forvist til Boller Slot efter sit brud med kongen, der
beskyldte hende for utroskab. Kirsten Munk døde på slottet. Et af Kirsten
Munks børn med kongen var Leonora Christina, der
blev gift med rigshofmesteren og landsforræderen Corfitz Ulfeldt.
Slottet var i privateje frem til 1930, hvor det solgtes til staten. De
Danske Sygekasser købte slottet og ombyggede det til rekreationshjem. I 1965
købte Horsens Kommune bygningerne og slottet var frem til 2012 plejehjem. I
2015 blev det fredede slot solgt til en privatmand og restaureret og
indrettet til lejeboliger.
Jyllands ældste egetræ (o. 1000 år)
Bolleregen/Vikingeegen står i slotsparken.
Boller Castle located at Horsens Fjord. The
manor house was mentioned for the first time in 1350, the owner was Otte
Limbek. Between 1537-88 the castle was rebuilt. In 1621 the four-winged
castle was bought by the noblewoman and landowner Ellen Marsvin (1572-1649),
the mother of Kirsten Munk (1598-1658), the morganatic wife of King
Christian IV, by the king accused of adultery, and in 1630 banished from the
court to Boller Castle. Kirsten Munk died at Boller Castle.
A 1000-year-old oak tree, the Boller Oak,
stands in the park. |
|
2 |
Rosenvold. |
|
3-4 |
Palsgaard Gods
blev opført i 1412,
ombygget i 1734 og fra 1803-06 ombygget i
nyklassicistisk stil af Philip Lange.
Slotsparken blev anlagt i slutn. af 1800-tallet
af den britiske landskabsarkitekt Henry Ernest
Milner. I parken kan ses sjældne planter og
kunstværker af bl.a.
Bjørn Nørgaard.
Einar Viggo Schou (1866-1925) der ejede
Palsgaard fra 1908-25, købte i 1912
Fregatten Jylland og ejede skibet til sin
død. I dag er fregatten museumsskib og kan
besøges i Ebeltoft. Se
Slaget ved Helgoland. |
|
|
|
|
Af de mange sagn, der knytter sig til
Palsgaard er bl.a.:
Palle og
Rolf. Sagnet fortæller, at der på det
første Palsgaard var en borgfrue, der havde
to sønner, der hed Palle og Rolf, og de kom
i strid hvorfor Palle slog Rolf ihjel i en
skov. Palle fortalte sin mor som sin
ugerning, og hun blev så oprørt, at hun gav
ham et dødeligt slag med et nøgleknippe, og
han blev gravsat i en høj nær gården. |
|
Skoven hvor Rolf kom af dage fik navnet Rold
Skov og er beliggende ved Uth syd for
Horsens. Palsgaard er navngivet efter den
unge herre Palle. |
|
|
Kæmpestenen
der blev kastet fra Endelave mod Palsgaard.
En sagnhistorie fortæller om en kæmpestor
sten som husholdersken på Endelavegaard (Louisenlund),
på øen Endelave, smed efter forvalteren på
Palsgaard, fordi han havde været hende utro.
Det er også fortalt, at det var en
jættepige, der boede på Endelave, som
med sit strømpebånd slyngede stenen mod
jætten på Palsgaard, som hun troede havde
været hende utro, men stenen nåede ikke helt
til Palsgaard og kan i dag ses i As Hoved
Skov og er en såkaldt ståsten, en kæmpesten.
En variation af fortællingen er, at det var
en jætte på Endelave, der kastede stenen for
at smadre Palsgaard, fordi fruen på gården,
som han havde bejlet til, havde afslået hans
tilbud. |
|
|
|
Den
kortspillende herremand og hans
medsammensvorne. Et sagn fortæller, at
en af gårdens ejere sammen med sin forvalter
og ladefoged snød folk i kortspil. Som
genfærd fortsatte de ved nattetide
kortspillet på Palsgaard. Præsten skulle få
genfærdene til at forsvinde, og han mødte
dem på deres vej fra kirkegården til
Palsgaard, hvor de gik til angreb på ham, og
hans bror, der også var præst, kom ham til
undsætning, og det lykkedes at mane de tre
natlige kortspillerne i jorden og tre høje
dyngede de over dem, og årligt skubber de
højene et hanefjed nærmere Palsgaard, og når
de når derhen vil gården brænde. |
|
|
|
Malerier
der larmer. Adelsslægten Reedtz kom til
Palsgaard i 1665 og ejede godset i over 200
år, og i gårdens store sal hang fire
portrætmalerier af slægten, der tidligere
havde hængt i en kirke på Sjælland, men det
gik ikke, fordi de portrætterede larmede så
meget, at det forstyrrede Gudstjenesten.
Også på Palsgaard støjede de. |
|
 |
|
|
|
Stele for familien Reedtz. |
|
|
|
|
|
|
| På soklens
sider på Bjørn Nørgaards stele er
indgraveret: 1. 1275-1665 Familierne
Munk - Kalv - Rosenkrantz - Gyldenstjerne mfl. 2. 1665-1877
Familien Reedtz. 3. 1877-1898 Prins Emil von Schönaich-Carolath.
1898-1903 Baron Wedel Jarlsberg. 4. 1908-1957 Familien Schou.
1957 Schou-Fondet. |
|
|
|
|
|
5 |
Barritskov Gods,
maleri, "Udsigt fra Barritskov over Vejle Fjord mod
Munkebjerg", udført af maleren og tegneren Ferdinand
Richardt (1819-1895).
Barritskovs første
ejer, der omtales i 1261, var Hr. Niels, stifteren
af
Franciskanerklostret i Horsens.
Det oprindelige Barritskov blev revet ned i 1914
og en ny hovedbygning, hvortil der blev genbrugt
dele fra det første Barritskov, opførtes 1914-16 af
arkitekten Christen Gotfred Tvede. Barritskov er i
dag pakkeri for internetvirksomheden Aarstiderne. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Tirsbæk Gods. |
|
2 |
Engelsholm,
opført 1592. |
|
3 |
Gram
Slot. |
|
4 |
Brejninggaard. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Slotte og herregårde i Danmark/Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Egeskov Slot, opført 1554. |
|
2 |
Hesselagergaard. |
|
3 |
Odense Slot.
Det oprindelige Odense Slot blev opført som
hospital i 1280 af Johanniterordenen (navn e.
skytshelgenen
Johannes Døberen) og blev herefter, i
1400-tallet, ordenens kloster, det trefløjede
Sankt Hans Kloster. Sankt Hans Kirke er
beliggende øst for slottet -
H.C. Andersen, der var hjemmedøbt, blev
fremstillet i kirken 16. april 1805.
Efter
Reformationen overgik klostret til kronen.
En ny hovedfløj, tegnet i barokstil af Johan
Cornelius Krieger, blev opført i begyndelsen af
1700-tallet.
Kong Frederik 4. døde på Odense Slot 12.
oktober 1730, og efterfølgende blev slottet
amtmandsbolig og senere guvernørbolig
Det trefløjede
anlæg var blevet udvidet til et firfløjet anlæg
i 1837 ved arkitekt Jørgen Hansen Koch og fik
således sin nuværende form.
Staten overtog slottet i 1849 og Odense Kommune
overtog det i 1907.
Louise Rasmussen, den senere
Grevinde Danner,
Kong Frederik 7.'s elskerinde, har
formentlig boet på slottet, hvor hun kunne mødes
med Frederik, der som kronprins var
guvernør over Fyn. Louise skulle have haft
adgang til kronprinsens gemakker via en trappe,
der var skjult i et skab. |
|
4 |
Sanderumgaard Gods. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
v.
Blommenslyst V for Odense |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Hollufgård. |
|
2 |
Hesbjerg Slot
er opført i
nyrenæssancestil i 1880-81, tegnet af
arkitekten N.J.E. Schwanenflügel.
I 1957 erhvervede teologen Jørgen Laursen Vig
(1918-2005) slottet, og ved hans død overgik
ejerskabet til Hesbjerg Fonden. I sit testamente
gav Vig en russisk ortodoks nonne, moder
Amvrosija, lov til at bo og bede, på det
allerede dengang faldefærdige slot, så længe hun
måtte ønske det. Pga. nedstyrtningsfare
fraflyttede nonnen slottet i 2012 til De Hellige
Russiske Kongelige Martyrers Kloster på Baagø.
Testamentets
ordlyd har blokeret for Fondens planer med
slottet (fredsforskning og mødested for alle
religioner) - Retten i Odense har fastslået, at
nonnen har brugsretten til Hesbjerg, men hun har
ikke midlerne til at gøre det beboeligt og kan
ikke opgive sine rettigheder, da hun ser det som
et kald og en åndelig forpligtelse fra Gud selv.
Det forfaldne slot var lokation i TV
2-julekalenderen "Valdes Jul - Vintermiraklet",
2025. |
|
3 |
Gyldensteen
Slot. |
|
4 |
Hindsgavl Slot. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Arreskov Slot, opført 1558-73. I filmen
"Far til fire - i stor stil" fra 2006 arver onkel
Anders et slot på Fyn. Det virkelige slot er
Arreskov Slot. |
|
2 |
Nakkebølle, (tidl. Gronderupgaard), opført 1559. |
|
3 |
Brahetrolleborg. |
|
4 |
Steensgaard Gods. |
|
5 |
Hvidkilde Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Holckenhavn
Gods. Godset var lokation for dokumentarfilmen
"Boxiganga", 1967, af Tom O'Horgan, manuskript
af Elsa Gress - hendes søn
David
medvirker i filmen. |
|
2 |
Skovsbo Gods, opført 1597. |
|
3 |
Ulriksholm Slot, 1904. |
|
4 |
Rønningesøgaard. Godset er kendt fra 1326
(voldsted). Østfløjen og det ottekantede tårn er
opført i 1596 for herremanden Caspar Markdanner
(1533-1618), uægte søn af
Christian 3.
I 1672 tilføjedes nordfløjen. Godset blev
ombygget i 1757-1868.
Rønningesøgaard var lokation for filmen
"Jagtsæson", 2019. |
|
5 |
Glorup Gods,
opført ca. 1580 som en renæssancegård og
ombygget i barokstil i 1743-44 af den
franskfødte arkitekt Johan Philip de Lange (ca.
1700-1766) og igen ombygget 1762-65 af den
danske arkitekt Christian Joseph Zuber
(1736-1802) efter udkast af den franske arkitekt
Nicolas-Henri Jardin (1720-1799). Indgår i
Den danske kulturkanon. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Ørbæklunde,
hovedfløjen opførtes i 1560.
Godset var lokation for filmene "Historien om
Hjortholm", 1950 og "Greven på Liljenborg",
1964. |
|
2 |
Rygaard Gods, nævnt i 1372, opført 1593. |
|
3 |
Sandholt Gods. |
|
4 |
Flintholm Gods. |
|
5 |
Margård Gods.
Hovedbygningen, tegnet i nyklassicistisk stil af
Johann Gottfried Rosenberg, er opført i 1745. |
|
|
|
|
|
Slotte og herregårde i Danmark/Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Tranekær Slot.
Det Kgl. Biblioteks
billedsamling. |
|
2 |
Egeløkke. |
|
3 |
Broløkke. |
|
4 |
Faarevejle Gods. |
|
5 |
Berritzgaard. "Parti fra Berritzgaard", 1846, af
landskabsmaleren Frederik Rohde. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Krenkerup Gods.
Fra 1815-1938 var navnet "Hardenberg". |
|
2 |
Knuthenborg
Gods. |
|
3 |
Engestofte Gods.
Se
Engestofte Kirke. |
|
4-5 |
Halsted Kloster
(Juellinge Slot). |
|
|
|
|
|
|
1 |
Vindeholme. |
|
2 |
Fuglsang. |
|
3 |
Lungholm Gods. |
|
4 |
Aalholm Slot.
Aalholm Automobilmuseum eksisterede fra
1964-2007. |
|
5 |
Corselitze Gods. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Vennerslund
Gods. |
|
2 |
Sønderborg Slot. |
|
3 |
Augustenborg Slot. |
|
4 |
Nordborg Slot. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Brattingsborg Gods
på Samsø. I
1100-tallet var Brattingsborg kongeborg, og fra 1216
til 1660 tilhørte det Kronen. Oprindeligt hed godset
Søllemarksgaard, men fik sit nuværende navn i 1674
af dets daværende ejer
Peder
Schumacher Griffenfeld.
Kong Christian 4.
oprettede Grevskabet Samsøe, der eksisterede fra
1676-1921 (jf. lensafløsningsloven af 1919, hvor
godsejerne mistede deres privilegier). Siden 1676
har godset været ejet af slægten Danneskiold-Samsøe.
Godsets hovedbygning i nygotisk stil er opført
1870-71 af arkitekten Knud Borring, og senere
udvidet af arkitekten Martin Borch.
Parken er inspireret af den engelske romantiske
landskabshave. |
|
2 |
Højriis Slot.
Slottets nuværende udseende,
nygotisk stil, er resultatet af ombygninger i
midten af 1800-tallet. Slottet kendes tilbage fra
slutningen af 1300-tallet og var da, og frem til
1413, ejet af ridderen Johan Skarpenberg
(d.1421, begravet i
Viborg Domkirke).
Et sagn fortæller om sørøverkongen
Herman på Højriis. På Mors var der engang tre
konger, og kongen på Højriis var i sine ungdomsdage
en berygtet sørøver, der havde samlet sig mange
kostbarheder, som indbragte ham en formue, som han
anvendte til opførelsen af en borg i tre stokværk,
hvilket landets overkonge, hvis borg kun talte to
stokværk, fandt som en fornærmelse mod ham.
Overkongen indstævnede Herman for denne forbrydelse,
men da han udeblev, blev han dømt til døden, han
skulle henrettes i "den blå jomfru" i København -
jomfruen var en slags maskine i kvindeform med
låger, der når de åbnedes var besat med knive
beregnet til at stikke ofret indeni jomfruen ihjel.
Overkongen sendte sine mænd til Højriis dels for at
ødelægge borgen og få Herman med sig. Det lykkedes
Herman at skåne borgen ved løfte om, at han ville
indfinde sig hos overkongen og modtage sin dom.
Imidlertid holdt han ikke sit løfte, men skjulte sig
i et hemmeligt rum i sin borg, og beskeden til
overkongen var, at han var rejst til København, men
formentlig var omkommet undervejs. Herman holdt sig
skjult i flere år og gik kun ud om natten, og
gårdens folk troede, det var hans genfærd de så.
|
|
3 |
Hammershus
er opført i 1200-tallet af Lunds ærkebiskop i forsvar mod
kongemagten. Den er et tredelt borganlæg omgivet af en ringmur. Hovedborgen
rummede Manteltårnet i seks etager. Her opholdt sig de fredløse, der var
dømt for mordet på Erik Klipping.
Borgen blev i 1522 erobret af Kong
Christian 2. og pantsat til Lübeck i 1525-75. Efter tabet af
Skåne, Halland og
Blekinge mistede Hammershus sin betydning som fæstning og blev brugt som
statsfængsel for bl.a. Corfitz Ulfeldt og
Leonora Christina i 1660-61.
Borgen forfaldt og ruinen blev fredet i 1822. |
|
|
|
|
|
Slotte i Europa/Castles
in Europe |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
