Drop Down Menu
Slotte og herregårde i Danmark
Castles and manor houses in Denmark
Slotte i Europa
Castles in Europe
Gotik
Gothic
Renæssance
Renaissance
Barok
Baroque
Nyklassicisme
Neoclassicism
Oversigt over kirker
Overview of churches
A Aalborghus Slot
Aalholm Slot
Amalienborg
Arreskov Slot
Augustenborg Slot
B Barritskov Gods
Basnæs Gods
Benzonsdal Gods
Berleburg
Bernstorff Slot
Berritzgaard
Birkendegård
Boller Slot
Borreby
Brahetrolleborg
Brattingsborg
Bregentved Gods
Brejninggaard
Broholm Slot
Broksø Gods
Broløkke
Brundlund Slot
Bürresheim Slot
Bygholm
Børglum Kloster
C Celle Slot
Charlottenborg
Charlottenburg, Berlin
Charlottenlund Slot
Château de Cayx
Christiansborg
Clausholm Slot
Constantinsborg
Corselitze Gods
D Dragsholm Slot
Dronninglund Slot
E Edelgave
Egeløkke Gods
Egeskov Slot
Egholm Slot
Engelsholm
Engestofte Gods
Eremitageslottet
Espe Gods
F Faarevejle Gods
Flintholm Gods
Flynderupgård
Frederiksberg slot
Frederiksborg Slot
Frederiksdal, Lolland
Frederiksdal, Sj.
Frijsenborg
Fuglsang
Fussingø Slot
G Gammel Estrup
Gavnø Slot
Giesegård Gods
Gisselfeld
Gjorslev Gods
Glorup Gods
Glücksburg Slot
Gottorp Slot
Gram Slot
Gråsten Slot
Gyldenholm Gods
Gyldensteen
H Habsburg
Hagenskov Gods
Halsted
Hammershus
Herschendsgave
Hesbjerg Slot
Hesselagergaard
Hestkøbgaard
Hindsgavl Slot
Holckenhavn Gods
Hollufgård
Holmegaard
Holsteinborg
Hvedholm slot
Hvidkilde Gods
Højriis Slot
J Jomfruens Egede
Jægerspris Slot
K Kalø slotsruin
Katholm Slot
Kejserslottet, Nürnberg
Klintholm Gods
Knuthenborg
Kokkedal Slot
Koldinghus
Kongsdal Gods
Krabbesholm. Sj.
Krabbesholm v. Skive
Kragerup Gods
Krenkerup Gods
Kronborg
Københavns Slot
L Ledreborg
Lerchenborg
Lindenborg slot
Lindholm Gods
Liselund
Liselund Ny Slot
Lundbygaard
Lungholm Gods
Lykkesholm Slot
Lynderupgaard
Lystrup Gods
Løvenborg Gods
Løvenholm Gods
M Margård Gods
Marselisborg Slot
Meilgaard Gods
Moesgård
Møllerup Gods
N Nakkebølle
Neues Schloss
Nivågård
Nordborg Slot
Nysø Gods
Nørre Vosborg
O Odense Slot
Overgaard Gods
Oxholm Gods
P Palazzo Te
Palsgaard Gods
R Ravnholt Gods
Rosenborg Slot
Rosenfeldt Gods
Rosenholm Slot
Rosenvold
Rye Nørskov
Ryegaard Gods
Rygaard Gods
Rønnebæksholm
Rønningesøgaard
S Sanderumgaard
Sandholt Gods
Sans Souci
Saltø Gods
Schackenborg
Schönbrunn
Selsø Slot
Skaføgård Gods
Skjoldenæsholm Slot
Skovsbo Gods
Sorgenfri Slot
Sostrup Slot
Sparresholm Gods
Spøttrup Borg
Steensgaard Gods
Stenalt Gods
Stensballegaard
Svanholm Gods
Sæbygaard, Jylland
Sæbygaard, Sj.
Sønderborg Slot
T Tirsbæk Gods
Tjele Gods
Torbenfeld
Tranekær Slot
Trøjborg Slotsruin
Tølløsegaard
U Ulriksholm Slot
Ulstrup slot
V Valdbygaard
Valdemars Slot
Vallø Slot
Vemmetofte Kloster
Vennerslund
Versailles
Vindeholme Slot
Visborggaard
Voergaard Slot
W Willestrup Gods
Würzburg
Ø Ørbæklunde
Slotte og herregårde i Danmark
Castles and manor houses in Denmark
SJÆLLAND - JYLLAND - FYN - ØVRIGE ØER
SJÆLLAND
2. Christiansborg
3. Christiansborg
København/Copenhagen
København/Copenhagen
København/Copenhagen
København/Copenhagen
København/Copenhagen
1 Amalienborg Slot. Frederiksstaden indgår i Den danske kulturkanon. Amalienborg Slotsplads har være lokation for flere danske film bl.a.: "Min søsters børn vælter byen", 1968. "Olsen-banden går i krig", 1978. "Noget i luften", 2011 samt serierne "Matador" og "Borgen".
Amalienborg Palace. The 250 year old quarter, Frederiksstaden, containing the four Amalienborg Palaces, is represented in The Canon of Danish Art and Culture.
2 Københavns Slot med Blåtårn, opført 1370. Ombygget flere gange. Nedrevet 1731 efter ønske fra Kong Christian 6.
I "Blåtårn" sad Christian 4.'s datter Leonora Christina fængslet i 22 år fra 1663-85 efter at være blevet arresteret og anklaget for at være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin selvbiografi "Jammers Minde".
Copenhagen's Castle with the Blue Tower. The Blue Tower of Copenhagen Castle was built in the 13th century. It has been used as donjon. Leonora Christina was the daughter of King Christian IV of Denmark and she was married to the Danish statesman Corfitz Ulfeldt, who was discovered engaged in double treachery. Leonora Christina was arrested accused of complicity in her husband's treason and was imprisoned from 1663 to 1685 in the Blue Tower. During her imprisonment she wrote her autobiography "Jammers Minde" (Memories of Complaint).
3
Det 1. Christiansborg. Barokslot med ridebaneanlæg og slotskirke. Indviet 1740. Nedbrændte natten mellem den 26. og 27. februar 1794. Den kongelige familie flyttede midlertidigt til Amalienborg.

The first Christiansborg Palace. Baroque Palace with riding ground complex and chapel. Inaugurated in 1740. Destroyed by fire in the night between 26 and 27 February 1794. During the rebuilding the royal family took up temporary residency at Amalienborg Palace.

Spøgte eller spøger Struensee på Christiansborg? En historie fortæller, at en kammerherre på Det 1. Christiansborg midlertidigt var flyttet til et nyt værelse på slottet fordi, der skulle renoveres i hans lejlighed. Klokken et om natten hørte han hurtige trin uden for værelset, som om flere personer løb ned af trapperne, og herefter hørte han lyden af en hestevogn, der kørte over slotspladsen med stor fart. Han kiggede ud af vinduet, men så ikke hvem, der rejste på dette tidspunkt. De følgende nætter skete det samme. Da kammerherren fortalte om hændelsen, fik han at vide, at Dronning Caroline Mathildes elsker Johann Friedrich Struensee havde boet i værelset, da han efter et maskebal den 16. januar 1772 på Hofteatret blev arresteret og sat i fængsel i Kastellet. Hver eneste nat siden gentog sceneriet sig.
4 Det 2. Christiansborg. C.F. Hansens slot i nyklassicistisk stil. Opført 1803-28. Nedbrændte 1884. Ridebaneanlægget og slotskirken overlevede branden.
Kong Frederik 6. brugte kun slottet til repræsentation. Kong Frederik 7. boede på slottet fra 1852-63.
The second Christiansborg Palace. C.F. Hansen's Palace in Neoclassical style. Built 1803-28. Destroyed by fire 1884.
5 Det 3. Christiansborg. Thorvald Jørgensens slot i nybarok stil er det nuværende slot, der blev opført 1907-28. Enevælden var blevet afskaffet i 1848, og med 1849-grundloven fik landet sit første demokratiske parlament Rigsdagen (Folketinget og Landstinget), der stod for genopførelsen. Landstinget havde til huse på Christiansborg. Kongen havde råderet over de kongelige repræsentationslokaler. Amalienborg var nu monarkens hovedresidens.

The third Christiansborg Palace. Thorvald Jørgensen's Neo-Baroque palace is the present Christiansborg, built 1907-28. Amalienborg Palace became the main royal residence.

Spøgelseshistorien der går igen
En næsten enslydende historie, der kendes fra flere slotte er historien om Den hvide dame, der vandrer hvileløst rundt på slottet ved nattetide. Damen, der ikke kan finde ro og måske søger nogen, skulle være en ung adelsfrøken, der var blevet gravid med gårdskarlen eller andet upassende parti, og som af sin fader var blevet straffet herfor ved, at han havde ladet hende mure inde. I forbindelse med en restaurering på slottet er hendes skelet blevet fundet.
I "Olsen-Banden ser rødt" fra 1976 bliver Egon muret inde i en niche i fangekælderen på Borreholm (det faktiske Vallø Slot), og her kommer han i fint selskab, da nicherne til siderne for ham er forbeholdt medlemmer af slægten, der har bragt skam over familien.
Rosenborg Slot
København/Copenhagen
København/Copenhagen
Jægersborg Dyrehave
1
Rosenborg Slot, opført af Christian 4. 1606-34. På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger.
Rosenborg Slot har været lokation for flere danske film bl.a. "Mens sagføreren sover", 1945, "Mafiaen - det er osse mig", 1974 og "Olsen-banden går i krig", 1978.
Rosenborg Castle, built 1606-34 by King Christian IV, former royal residence, today museum of cultural history. Is houses among other things the crown jewels and in the Great Hall the coronation chairs guarded by three silver lions.
På Rosenborg Slot skulle Christian 4. selv have vist sig for rengøringspersonlet og en kustode. Kongens oldmor Den Hvide Dame siges at vandre hvileløst rundt i salene om natten. Frederik 4. har vist sig i tåget form, han har overvåget afvaskningen af den samling af kostbare glas som han selv havde hjembragt fra Murano. Glassene er også set svæve. 

Den hvide eller sorte kat, har vist sig for gardere, der har haft vagt på slottet. Katten, der forsvinder mens man ser på den, skulle være en sergent, der døde i en vådeskudsulykke.

2 Charlottenborg, Det Kongelige Danske Kunstakademi/The Royal Danish Academy of Fine Arts.
3
Eremitageslottet. Christian 5. grundlagde Eremitagen i 1670'erne for at få et jagtterræn til parforcejagt og lod et par par landsbyer
jævne med jorden. Kongens interesse for parforcejagt, der stammede fra et ophold hos Solkongen Ludvig 14., gik ud på, at byttet udmattedes før det dræbtes - hundene jagede byttet og jægeren fulgte efter til hest, og når dyret segnede dræbte jægeren, ofte kongen, sit bytte med en hirschfænger, en lang spids dolk. I 1694 lod kongen opføre et lysthus (nedrevet i 1734), som var et bindingsværkshus i to etager, til ophold under parforcejagterne, og som havde en smart indretning, nemlig eremitagebordet - et tilsvarende "bord" indgik i indretningen af Eremitageslottet.
Christian 5. døde på Københavns Slot efter en jagtulykke 25. august 1699 - kongen blev dødeligt såret under en jagt nær Eremitagen, da han ville give et stykke hjortevildt nådestødet med sin hirschfænger.
Eremitageslottet er et jagtslot i barokstil på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, opført 1734-38 under Christian 6. af Lauritz de Thurah.
Bygningen rummede et interessant og ikke længere eksisterende spisebord (eremitagebordet som var kendt fra Christian 5.'s lysthus). Under spisestuen ligger køkkenet og her kunne spisebordet dækkes og hejses op i spisesalen - indretningen fra 1736 blev også kendt som snedkermester Johan Jeremias Reusses taffelmaskine.
Caroline Mathilde og Struensee holdt hemmelige stævnemøder på slottet.

Eremitageslottet, der ejes af staten, anvendes af den kongelige familie til bl.a. den årlige Hubertusjagt den første søndag i november - Sankt Hubertus, (d. 727) er jægernes skytshelgen og hans festdag er 3. november. Han var en fransk adelsmand og jæger, der blev munk og senere biskop i Liége efter på en jagt at have set Kristus mellem en hjorts gevir.

Frederiksberg
Gentofte
Sorgenfri
1-2
Frederiksberg slot (1699-1709) på Solbjerg (Frederiksberg Bakke) i barokstil blev opført for Frederik 4. af arkitekten Ernst Brandenburger. Kongens rejser til Italien inspirerede ham til at opføre slottet i italiensk barokstil. Slottet, der oprindeligt var lille, blev udvidet nogle gange, i 1707-09 af arkitekten Johan Conrad Ernst.
Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik 4. sig til højre hånd med Anne Sophie Reventlow og kronede hende efterfølgende til dronning, det skete på Frederiksberg Slot.
Mens det første Christiansborg blev opført boede Christian 6. på slottet, og fra 1733-38 blev fløjene tilføjet af arkitekten Lauritz de Thurah. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet sin nuværende form. På den pudsede facade ses 1. etage, beletage, som er den fornemmeste, kaldet piano nobile, her ses skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne, herover igen vandrette gesimsånd og øverst mezzaninen, en halvetage.
Thurah opførte i 1735 et pandekagekøkken for Christian 6.'s hustru Sophie Magdalene. Det er et såkaldt paradekøkken, som skulle være til underholdning for slottets damer og gæster. Køkkenet er beklædt med blådekorerede håndmalede hollandsk inspirerede fliser.
Slottet var sommerresidens for Christian 7. og dronning Caroline Mathilde.
I slottets kælder blev i 1770, på livlægen Johann Friedrich Struensees initiativ, opført et marmorbad, tegnet af C.F. Harsdorff. Struensee mente, at bade kunne lindre kongens sindslidelse, men kongen benyttede aldrig badet i kælderen, da han havde angst for trange rum, og et snævert trapperum førte til marmorbadet. Det er fortalt, at badet blev flittigt brugt af Struensee selv og Caroline Mathilde. 
Frederik 6. benyttede slottet som sommerresidens - kongen sejler i Frederiksberg Have.

Barokhaven blev udført efter tegninger af officer og kartograf H.H. Scheel og landskabsarkitekten J.C. Krieger. Haven blev senere ændret til en engelsk landskabshave under ledelse af slotsgartner Peter Petersen. Det kinesiske lysthus blev opført i 1801 af Andreas Kirkerup, og Apistemplet blev opført i 1802-04 efter tegninger af N.A. Abildgaard.
Fasangården i Frederiksberg Have blev anlagt o. 1682 som kongens fasaneri og bolig for fasanmesteren. I 1724 blev et nyt hus indviet og fasanmesteren fik tilladelse til at udskænke øl. I 1785 blev fasaneriet nedlagt og huset fortsatte som gæstgiveri. Fasangården var sommerbolig for Adam Oehlenschläger fra 1842-1850.

I 1868 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig har til huse i slottet.
En lille hvid hund. Det fortælles at Frederik 4. spøger på slottet i skikkelse af en lille hvid foxterrierlignede hund. Ser man den hvide hund kommer alle de andre spøgelser frem, som siges at være Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee, og de to sidstnævnte opholder sig måske i badekarret i kælderen, for nogle har hørt, at der bliver hældt vandt i karret og set dug på spejlet over det.
3 Bernstorff Slot opført 1759-65 i nyklassicistisk stil af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin for udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. I 1842 købte Kong Christian 8. slottet, og frem til 1939 var det kongelig sommerresidens. Herefter havde Beredskabsstyrelsen til huse i slottet frem til 2008.
I dag kursus- og konferencecenter.
4 Sorgenfri Slot opført 1705-06, tegnet i barokstil af François Dieussart. Det nuværende Sorgenfri er opført i slutningen af 1700-tallet og tegnet i nyklassicistisk stil af arkitekt Peter Meyn.
Slottet var fra 1898 sommerresidens for den senere Christian 10. og hans hustru den senere Dronning Alexandrine, og deres børn den senere Kong Frederik 9. og hans bror Prins Knud - begge blev født på Sorgenfri. Prins Knud (senere Arveprins med Tronfølgeloven fra 1953) og arveprinsesse Caroline-Mathilde boede på slottet til deres død. I sidefløjen "Damebygningen" boede deres søn og svigerdatter Christian, greve af Rosenborg og grevinde Anne-Dorte frem til deres død. Damebygningens sidste beboer var Prinsesse Elisabeth, der boede der fra 2015 frem til sin død i 2018. I 2024, ved tronskiftet, overgik Sorgenfri til Slots- og Kulturstyrelsen.
v. Virum
Charlottenlund
Fredensborg
Helsingør
1
Frederiksdal Slot, rokokostil, blev opført i 1746 som lystslot/Maison de plaisance af arkitekten Nicolai Eigtved for geheimeråd Johan Sigismund Schulin.
2 Charlottenlund Slot er en ombygning af det ældre lystslot Gyldenlund og opført 1731-33 for Frederik 4.s datter Prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782) og opkaldt efter hende og tegnet i barokstil af J.C. Krieger. Slottet overgik til kronen i 1782. I begyndelsen af 1880'erne blev slottet ombygget af Ferdinand Meldahl - kuplen i nyrenæssance stil blev tilføjet. Kong Christian 10. blev født på slottet.

Fra 1936-2017 husede slottet Dansk biologisk Station, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og DTU Aqua. Danmarks Akvarium (nu en forfalden funkisbygning) havde til huse i slotsparken fra 1939-2012.
I dag anvendes slottet til bl.a. selskaber og konferencer.
 

3
Fredensborg Slot.
Juliane Marie siges at være et af de genfærd, der oftest har været på færde på Fredensborg. Hun døde på slottet og var enke efter Frederik 5. og var involveret i kuppet mod Struensee. Når nye beboere flyttede ind kunne de opleve, at hun viste sig trækkende et stort raslende silkeslæb hen over gulvet.

Frederik den 7. var meget generet af Juliane Marie, hvorfor han sov med sin hund, broholmeren Tyrk, og foran sovegemakket holdt en kammertjener vagt.

Arveprinsesse Caroline, datter af Frederik 6., var gæst på slottet i 1870 til Christian 9.'s datter prinsesse Thyras konfirmation og oplevede, at Juliane Marie trak dynen af hende eller trak hende ud af sengen, så hun kom til skade.

Hofdamen der fik hovedet knust. Et sagn fortæller, at ved den sorte trappe, hvor der var helt mørkt, blev en hofdame fundet død efter et opgør med sin elsker, der skulle have knust hendes hoved. Frederik den 7., der skulle have haft skræk for gengangere og ikke var begejstret for mørke, fik sat et vindue i taget, så der kunne komme en lys ind.
4
Kronborg Slot. Slottet har været lokation for flere danske film og serier bl.a. "Sommerdahl", 2020-26, samt julekalenderne "Jul på Kronborg", 2000 og "Absalons hemmelighed", 2006.
Kronborg Castle, "Hamlet's Castle", Elsinore.
Skriget fra tårnet. Det fortælles, at fra et af Kronborgs tårne kan lyde et skrig, som af og til kan høres i hele Helsingør. Skrigene skulle komme fra en soldat, der døde på sin vagt.
Manden i den røde kappe. Der er fortalt om en mand, der er set gå eller kravle frem og tilbage på bastionerne. Han bærer en rød kappe eller en dragt, der hører fortiden til, og han er gennemsigtig.
Frygtelige lyde fra henrettelser, der blev foretaget i slottets gård, kan høres om natten, siges det, og kan være skrig og jammer og lyden fra bødlens økse, når den dømtes hoved adskilles fra kroppen.
Kanonen "Skægge". Et sagn fortæller, at der på slottet stod en enorm kanon ved navnet "Skægge", og om den lød en remse: "Når Skægge begynder at kvække, så revner både mure og vægge".
I Det Blå Galleri (bjælkerne er malet blå) opleves, at lysekronerne hænger og dingler.
Svenskekongen og monogrammet. Et sagn fortæller at en dag under Karl Gustav-krigene sad svenskekongen foran en kamin i en af Kronborgs sale og tænke over, hvordan krigen ville ende, da en sten med Kong Frederik 3.'s monogram løsnede sig fra kaminen og faldt ned og nær havde dræbt ham, hvilket han tog som et varsel om, at heldet ikke var med ham, hvilket holdt stik.
Holger Danske. Et sagn fortæller, at der fra kasematterne på slottet ofte hørtes våbenlarm, men ingen vovede at gå ned og se, hvad der foregik. En forbryder, der skulle henrettes, blev fristet til at finde ud af, hvor larmen kom fra med løfte om at undgå henrettelse. I en hvælvet sal så han harniskklædte kæmper sidde sovende omkring et bord af sten, og for bordenden sad den allerstørste kæmpe, som var Holger Danske, der løftede sit hoved, og bordpladen revnende fordi hans skæg var vokset fast deri. Holger Danske bad forbryderen række ham sin hånd, men fik i stedet rakt en jernstang, som blev knuget flad, og da Holger slap jernstangen skulle han have ytret: "Det glæder mig, at der endnu er mænd i Danmark".
En gang hvert hundrede år vågner Holger for at forvisse sig om, at der stadig er kraft i de danske mænd, og de rækker ham jernstangen, fordi ingen har endnu vovet at række ham hånden.
Hvis Danmark kommer i nød, vil Holger Danske vågne af sin søvn og sammen med de andre kæmper tilintetgøre Danmarks fjender.
I kassematterne kan opleves at lamperne flytter sig, og selv om de er slukket, kan de ses ulme.
Hillerød
v. Mørkøv
Jægerspris
1
Frederiksborg Slot/Frederiksborg Castle.
Hjorten med guldkæden. Frederik 2., der ombyggede "Krogen" til "Kronborg", så under en jagt en hjort med et særdeles stort gevir, og den ønskede han at nedlægge, og den blev skudt ved en klapjagt. Det viste sig, at hjorten havde en guldkæde om halsen og på kædens lås var skrevet med runer "Spar mig, mig sparte Frode den Fredegode" (Sagnkongen Frode Fredegod). Denne indskrift rørte kongen, og hjorten blev udstoppet og kom på Kunstkammeret.
Christian 4.'s sten. I det lille skovområde i slotshaven, der hedder "Indelukket", er en sten med udhugget sæde og Christian 4.'s monogram og årstallet 1628. Kongen lod den opstille til minde om Kirsten Munks utroskab. 1628 var året hvor det ægteskabelige samliv mellem Kongen og Kirsten Munk ophørte.
Et sagn fortæller om stenen, at kongen fandt den en dag, hvor han gik tur og ville have, at den skulle ligge i slottets fundament, og sammen med en bonde slæbte han afsted med stenen, men undervejs skete der det, at bondens bukser gled ned, og han måtte give slip på stenen. Kongen kunne ikke transportere den tunge sten alene og lod den ligge. I stenen blev kongens monogram samt et sæde indhugget, og hver aften sad han på stenen og udbetalte løn til dem, der arbejdede med at opføre slottet.
2 Torbenfeld eller Torbenfeldt, fra 1668-1907 var navnet "Frydendal". Torbenfeld nævnes første gang i 1377. Siden 1873 har slægten Treschow ejet gården.

Torbenfeld har være lokatation for følgende danske film: "Komtessen paa Steenholt", 1939. "Arvingen", 1954. "Kampen om Næsbygård", 1964. "Næsbygårds arving", 1965. "Krybskytterne paa Næsbygaard", 1966.

3
Jægerspris Slot. Slottet, der oprindeligt hed Abrahamstrup, kendes fra begyndelsen af 1200-tallet og var da en kongsgård, dvs. en gård i kongens eje og anvendt som hans midlertidige residens, når han rejste rundt i sit rige. Siden opførelsen og til slutningen af 1800-tallet har ejendommen tilhørt kongehuset (undtaget perioden 1673-79, hvor Christian 5.'s overjægermester Vincents Joachim Hahn ejede slottet) og fungerede som sommer- og jagtslot.

Middelaldergården blev med tiden til et slot som resultat af ombygninger, tilføjelser, renoveringer og tidernes stilart. Navnet ændredes til Jægerspris i 1673. Det nuværende slot stod færdigt i 1746.

Kong Frederik 7. (1808-1863) og Grevinde Danner (1815-1874) blev gift i 1850 og boede fra 1854 på Jægerspris Slot. Grevinden er begravet i slotshaven.
Slottet i dag: Museum "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse Jægerspris Slot".

Den lille grå mand. Det fortælles, at Ingeborg af Sverige, Erik 6. Menveds hustru, i 1318 stod på en trappe og ville vise sin tre måneder gamle søn frem for folket, og hun tabte barnet, som slog sig ihjel, og efter denne ulykke har en lille grå mand spøgt på slottet.
Obersten og tjeneren. Kong Hans stod i gæld til en tysk oberst i form af manglende betaling for lejesoldater, som han havde benyttet sig af i Sverige. Da obersten, sammen med sin tjener, kom til kongen på Abrahamstrup for at hente sit tilgodehavende, blev begge myrdet. Det siges, at de myrdede går rundt på slottet med hovedet under armen og leder efter kongen.
Hjorteper. Statuen af hjorten Per står i slotsgården og er udført af billedhuggeren Emilie Adelgunde Vogt (1811-1892).
Det fortælles at Christian 7. fik en tam hjort, der hed Per, foræret af en skovfoged ved Gribskov. Den blev sat ud på Dronningeøen i slotssøen ved Frederiksborg Slot. En dag majestæten lagde til ved øen for at se den, stangede den ham ud i vandet, hvorefter den flygtede hjem til skovfogedhuset. Skovfogeden var klar til at bringe Per tilbage til Frederiksborg, men kongen takkede nej, han ønskede ikke at få det lumske bæst tilbage. Imidlertid fik kongen Per tilbage dog i form af en hjortestatue ved Jægerspris slot, som Per stod model til. Den rigtige Per blev formentlig offer for krybskytteri blot fire år gammel.  
Gisselfeld Kloster
v. Skælskør
v. Haslev
v. Haslev
1
Borreby Gods. Godset har været lokation for danske film bl.a. "Historien om Hjortholm", 1950, "Baronessen fra benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
Borreby Castle.
Klokken i brevkammeret. Kansler Christian Friis til Borreby (1556-1616), fik overdraget Borreby af sin farbror kansler Johan Friis, der var barnløs. I sommeren 1616 var Christian Friis alvorligt syg, og da han mærkede, at hans dage var talte, sagde han til sin hustru Mette Hardenberg, at når hun hørte klokken i Borrebys brevkammer (en slags arkiv) ringe skulle hun følge ham. I 1617, da enken sad og spillede kort med nogle adelsdamer i stuen ved siden af brevkammeret, hørte hun klokkens klang og var klar over, at hendes time var kommet, og hendes næse begyndte at bløde så voldsomt, at blodet sprøjtede ud over bordet, bænken og gulvet, og det blev hendes død. Blodpletterne kunne ikke vaskes af gulvet og forsvandt formentlig først, da et nyt gulv blev lagt.
Alkymisten Valdemar Daa. I 1618 overgik godset til familien Daa. Adelsmanden Valdemar Daa (1616-1691) var ejer af Borreby fra 1666-81. Daa deltog i Karl Gustav-krigene, og pengenøden herefter ramte adelen. Daa var alkymist og satte sin formue og ejendom over styr i sine forsøg på at fremstille guld, og dybt forgældet forlod han Borreby med sine tre døtre og "med en kiep i haanden og sine alchymiske glas i barmen". Han endte sine dage i Jylland, hvor han havde tilbragt sine ungdomsår som herremand på Lerkenfeldt (tidl. Bonderup) ved Farsø. Daa ligger begravet i Viborg Domkirke.

Det fortælles at Valdemar Daa spøger i kælderen på Borreby, hvor han skulle være i færd med sit guldmageri.

Den sorte hund. Ejeren af Borreby efter Valdemar Daa var Ove Ramel, der ejede gården fra 1681-85. Det fortælles, at Ramel spiste middag i den stue, hvor Mette Hardenberg døde, og fik øje på en stor sort hund, der så på ham med et gnistrende blik, hvilket chokerede ham så voldsomt, at han først, da hunden gik ind i brevkammeret, kunne give sin tjener ordre til at jage hunden bort. Tjeneren gik ind i brevkammeret, men så ikke nogen hund. Ramel døde den følgende dag.
Berregaard levede dobbelt. Slægten Berregaard ejede Borreby fra 1732-50, og om Frederik Berregaard (1751-1805) fortælles det, at han var dobbeltgænger, der var to af ham, han så sig selv, og andre så ham og det på samme tid på forskellige steder. Han kunne komme ind i sit arbejdsværelse og se sig selv sidde ved skrivebordet, og han kunne ses ridende uden for gården, selv om han var i sit arbejdsværelse.

Videre om Berregaard fortælles det, at han på nytårsaftensdag i 1805 spadserende på Gothersgade i København, hvor han så sin ven van Osten stå i sit vindue, og for sjov rakte han næse af ham, og van Osten gjorde ligeså mod ham, og i samme øjeblik faldt Frederik Berregaard død om. I hans brystlomme blev fundet et papir, hvorpå der stod, at han ville begraves i de klæder, han gik i, og at han ville graves dybt ned i jorden så hans ben aldrig skulle komme for dagens lys, og over hans kiste blev, som han havde ønsket, lagt kalk og store sten.

Den opredte seng. Det fortælles, at der engang var et værelse på Borreby, hvor der altid skulle stå en opredt seng, selv om der aldrig kom nogen, der skulle sove i den. Hver morgen så det ud som om nogen havde ligget i sengen, og der var efterladt en mønt som tak for overnatningen. Hvis sengen ikke var gjort klar til den overnattende, hørtes der fra værelset råb, larm og smækken med døre, hvilket først hørte op når forsømmelsen var udbedret. Den overnattende forsvandt først da døren til værelset blev tilmuret.
2
Gisselfeld blev opført 1547-75 for Rigshofmester Peder Oxe (1520-1575). Klostret fremstår i dag stort set som den renæssanceborg, det blev opført som.

Christian Gyldenløve (1674-1703), søn af Christian 5. og hans elskerinde Sophie Amalie Moth, overtog godset i 1699. Gyldenløve oprettede en fundats ifølge hvilken godset skulle overgå til en selvejende institution, et adeligt jomfrukloster (verdslig frøkenkloster for ugifte adelige damer), hvilket aldrig blev virkelighed. Gyldenløve blev stamfader til slægten Danneskiold-Samsøe, der siden har bestyret godset som overdirektører/øverste ledere.

"Kampen om Gisselfeld. Den store familiefejde" af Bjørn Westergaard og Peter Juul, Forlaget Turbulenz, 2012.
I bogen fortælles om det 14 år lange familiedrama på Gisselfeld, om Erik greve Danneskiold-Samsøe, der uigenkaldeligt blev frataget titlen som klostrets overdirektør. Grevens tidligere hustru og forhenværende grevinde den polskfødte Cathrine Romana Ceterowska har bidraget til bogens indhold.
Striden om Gisselfeld begyndte i 1998, da den daværende bestyrelse efter længere tids uoverensstemmelser afsatte Erik greve Danneskiold-Samsøe som overdirektør og fratog ham hans bestyrelsespost. Greven holdt gennem hele det efterfølgende forløb fast i Christian Gyldenløves testamente fra 1725, der fastslår, at det er hans ret at lede godset, og at mænd har forret til stillingen før kvinder. Greven tabte 12 års kamp for at beholde titel og gods. Østre Landsret fastslog i 2010 i en kendelse at Erik greve Danneskiold-Samsøe skulle fraflytte Gisselfeld Kloster, og han blev ved fogedens hjælp sat ud af det gods, der siden 1699 havde været i hans families eje.
Tårnet der slog revne. Om Peder Oxe fortæller et sagn at Oxe byggede om kap med sin hustru Mette Rosenkrantz (o.1533-1588), der lod Valløs hovedbygning med port og to tårne opføre. Oxe vandt og fra Gisselfelds nordre tårn udråbte han sin sejr med en sådan styrke at tårnet slog revne.
Løngangen fra Gisselfeld til Vallø Slot. Det er fortalt, at Peder Oxe havde opført en løngang, hemmelig, skjult underjordisk gang, fra Gisselfeld til Vallø (en strækning på 25 km), og egnens folk var overbeviste om, at Oxe havde fået hjælp hertil af Fanden selv og hans smådjævle. Når Oxe kørte tur på lønvejen foregik det i en vogn forspændt store kraftige skimler, der løb med en sådan fart, at gnisterne fra hesteskoene kunne oplyse vejen.

Oxe driller kongen. Kongen kom på besøg på Gisselfeld, og Oxe planlagde et drilleri. Oxes tjenestefolk skulle sige til kongen, at han var på Vallø, og han tog dertil, men lige efter ankomsten tog han tilbage af den underjordiske løngang. Kongen ankom til Gisselfeld og herefter til Vallø, hvor Oxe jo skulle være og fik på Vallø at vide, at Oxe var på Gisselfeld og vendte derfor om. Drilleriet stod på lidt tid og gjorde til sidst kongen rasende, og han lod meddele, at hvis Oxe ikke var tilstede næste gang han agtede at besøge ham, så ville det koste ham hans hals. Oxe kom til syne på trappen, og kongen gav ham en alvorlig irettesættelse, som Oxe stiltiende tog imod, og herefter viste han kongen lønvejen, hvilket skulle have gjort ham mere venligt stemt, ligesom den efterfølgende middag skulle have bragt kongen i bedre humør. 

3
Bregentved Gods. I 1887-91 opførtes hovedbygningen/østfløjen og avlsgården af arkitekt Emil Axel Berg. Nordfløjen/kirkefløjen fra midten af 1600-tallet blev i 1730'erne ombygget af Laurids de Thurah.
Gården er nævnt første gang i 1319, da Erik 6. Menved skænkede Bregentved til Ringsted Kloster, og fra 1364-82 var Sankt Clara Kloster i Roskilde gårdens ejer. Herefter ejedes godset af forskellige adelige slægter.
Frederik 4. købte Bregentved i 1718, og lagde det ud til ryttergods.

Frederik 5. skænkede i 1746 godset til sin rådgiver overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (senere ophøjet til greve), og siden har Bregentved været i familien Moltkes eje.

H.C. Andersen var en hyppig gæst på danske herregårde og slotte, herunder også Bregentved. Andersen var et nervøst gemyt, og han troede på spøgelser. Det er fortalt, at når han boede på Bregentved fik han en tjener til overnatte uden for sit værelse, fordi han mente at have set gengangere liste rundt på godset, og måtte derfor have én til at holde vagt og advare, hvis et gespenst viste sig, og flere gange i nattens løb stod han op for at sikre sig, at tjeneren var i sin seng.
Hornsherred
Hornsherred
Hornsherred
Hornsherred
1-2
Egholm Slot. Baron Oluf Rosenkrantz (1623-1685) arvede efter sin far Egholm og Krabbesholm. Frem til 1806 havde Egholm ejerfællesskab med Krabbesholm.
Hovedbygning er opført i
midten af 1800-tallet på resterne af et voldsted fra o. 1250 for den danske officer og krigsminister Wolfgang Haffner (1810-1887).
Egholm har været lokation i filmene "Pigen fra Egborg", 1969 og "Klassefesten 2 - Begravelsen", 2014.
3
Krabbesholm. Herregården blev oprettet 1673 af baron Oluf Rosenkrantz (1623-1685), der efter sin far havde arvet Egholm og Krabbesholm. Han fik kongelig tilladelse til at oprette Krabbesholm af jorden fra den ødelagte landsby Vinderup. Gården er navngivet efter Rosenkrantz' hustru Birgitte Krabbe. 

Justitsråd Lars Trolle erhvervede Krabbesholm i 1852 og lod i 1853 hovedbygningen opføre - den er i nygotisk stil og tegnet af arkitekten Henrik Steffens Sibbern (1826-1901), der bl.a. også har tegnet Knuthenborgs hovedbygning, opført 1865-66 og Rosenfeldts hovedbygning, opført 1868-70.
Krabbesholm var lokation i filmen "Mor skal giftes", 1958.

4
Selsø Slot. Slottet er nævnt første gang i 1288 og var da og til Reformationen kirkelig ejendom, og herefter ejet af forskellige adelsslægter. Hovedbygningen er opført i 1576 for rigsråd og adelsmand Jakob Ulfeldt d.æ. (o. 1535-1593) og ombygget i barokstil fra 1728-1734.
I 1973 åbnede Herregårdsmuseet Selsø Slot.
Larm omkring midnat. Det er fortalt, at omkring midnat forekommer der spøgerier som døre der åbnes og lukkes og lyden af våben, kæder og kjoler.
Den hvide dame der ifølge et sagn går rundt på gården, skulle være en frue på Selsø, måske Elisabeth von Thienen (o.1688-1720), der i jalousi skar halsen over på sin sovende mand og smed liget i voldgraven og herefter druknede sig selv. Ugerningen skete i et hjørneværelset på 1. sal, hvor der på gulvet stadig er spor efter en blodplet. En anden mulighed er, at det kan være Anne Munk (o.1575-e.1648), der spøger. Hun blev sat husarrest for en bedrift, hun havde begået - bedriften der medførte straffen er ukendt.
5 Svanholm Gods nævnes i skriftlige kilder fra 1346. Gården blev plyndret under Grevens Fejde og herefter ombygget af rigshofmester Eske Bille. Adolph Andreas von der Lühe erhvervede Svanholm i 1735 og påbegyndte i 1744 ombygning af hovedbygningen i barokstil - den nuværende hovedbygning. Slægten Bille-Brahe ejede Svanholm fra 1805-1934. Siden 1978 har Svanholm været storkollektiv.
v. Lejre
v. Roskilde
v. Hørve, Odsherred
v. Holmegaard
v. Kalundborg
1 Ledreborg Slot, opført 1740-45.
2 Lindholm Gods. Første gang navnet Lindholm er nævnt er i 1333, da gården blev pansat til det nu nedrevne Skt. Clara Kloster i Roskilde. I 1633 oprettedes Lindholm som herregård og blev i 1728 erhvervet af Christian Ludvig Scheel von Plessen (1741-1801) hvis slægt siden har været ejere af godset.
Hovedbygningen blev opført i 1730 som et maison de plaisance, da von Plessen i forvejen ejede Glorup Gods og Selsø Slot. Godset er tegnet i barokstil af arkitekten J.C. Krieger, der også tegnede Fredensborg Slot, 1719-26.

Lindenborg Kro, der brændte i 1967, og kendes fra Otto Baches maleri "Et Kobbel Heste udenfor en Kro", tilhørte i en periode Lindholm Gods.
Lindholm Gods har været lokation i filmene "Sønnen fra Amerika", 1957 og "Charles tante", 1959.

3
Dragsholm Slot. Det første Dragsholm er formentlig opført i begyndelsen af 1200-tallet og formentlig på initiativ af Peder Sunesen (1161-1214), biskop i Roskilde.

Et sagn fortæller, at Dragsholm har sit navn efter efter en drage, der boede i den høj hvorpå bygningen blev opført.

Efter Karl Gustav-krigene henlå middelalderborgen Dragsholm som ruin og blev genopbygget og stod færdigt i 1697 - det nuværende barokslot.
Slottet har været lokation for bl.a. "Babettes gæstebud", 1987.

Blandt de mest kendte af slottets mange gengangere er bl.a.:

Den hvide dame, formentlig adelsfrøkenen Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstierne, datter af lensmand Mogens Gyldenstjerne (1481-1569). Det er fortalt, at hun, trods forlovet med en adelsmand, blev gravid med en karl på gården, hvorfor hendes far ville forvise hende til Slesvig, men før afrejsen holdtes en afskedsfest for hende, hvor hun bar en hvid kjole. Ved festen skulle hun være blevet bedøvet og derefter muret inde, og hun hørtes jamre og kradse på væggen, men efter ordre overhørtes hendes råb om hjælp fra folkene på slottet.

Hendes skelet blev fundet i en tilmuret niche i 1910 i forbindelse med renovering.
Det er især mænd der sover, Den hvide dame interesserer sig for, måske et håb om at genfinde den karl, som hun forelskede sig i.
Den grå dame/Louise Katrine Jensdatter holder til i Riddersalen, hun var slottets oldfrue og døde under Karl Gustav-krigene hvor slottet blev hærget og nedbrændt af svenskerne - hun skulle være blevet voldtaget og derefter brændt.

Dragsholm var statsfængsel fra 1536-1664. James Hepburn, 4. jarl af Bothwell var fange på slottet. Han var den formodede gerningsmand til mordet på lord Darnley (Henry Stuart, 1545-67) ægtefælle til dronningen af Skotland Maria Stuart, som jarlen efter mordet giftede sig med. Han døde i slottets fangekælder og er gravsat i Fårevejle kirke. Jarlen siges at spøge på slottet og hans vogn at kunne høres på gårdspladsen.

4
Sparresholm Gods. Sparresholm hed oprindelig Paddeborg og nævnes første gang i 1334. Gården har været ejet af kirken og Kronen. Hovedbygningen i renæssancestil blev i 1609 opført på ruinerne af den middelalderlige Paddeborg af mundskænk, hofmarskal Jens Sparre, der erhvervede gården i 1607 og omdøbte den til Sparresholm. Sparre ejde godset til sin død i 1632. I slutningen af 1600-tallet blev to sidefløje tilføjet og i 1780'erne blev hovedbygningen moderniseret. Siden 1957 har familien Garth-Grüner ejet Sparresholm.

I 2013 blev Sparresholm ramt af et lynnedslag, der antændte en brand efter hvilken kun ydermurene af hovedfløjen og nordfløjen stod tilbage og mange hundrede års historie gik tabt. Ingen mennesker kom til skade ved branden. Hovedbygningen og den nordlige fløj stod færdigrestaureret i 2024-25.

Statuen der ikke måtte flyttes. En sandstensfigur af en romersk kriger i godsets have har været anset for at forestille hovedbygningens bygherre Jens Sparre. Figuren måtte ikke fjernes, for så ville der blive spøgeri på gården. Engang væltede statuen, fordi dens ben knækkede, og den blev bragt op på loftet i hovedbygningen, og et voldsomt spøgeri begyndte, hvorfor en smed fik til opgave at forstærke dens ben, hvorefter den kom tilbage på sin oprindelige plads, og der blev ro igen.
Paddeborgkællingen var en rørdrum. Det er fortalt, at Sparre indmurrede en pige, der var blevet gravid med en karl på gården, og det er sagt at pigen, der som spøgelse kaldtes "Paddeborgkællingen" gik stille rundt i hovedbygningen. Det er også sagt, at hun går rundt i den nærliggende skov, hvor hun uafbrudt skriger "Åh ja ja, åh ja ja", hvilket lød særdeles uhyggeligt, og engang ville en mand finde ud af, hvad spøgelset foretog sig, men han vendte ikke tilbage fra sin natlige søgen og blev fundet bevidstløs med sin slukkede hornlygte i hånden og fortalte aldrig, hvad der var hændt ham. Det viste sig siden, at "Paddeborgkællingen" var identisk med en rørdrum.
To indspærrede munke. Fra et af gårdens værelser lød der om natten uhyggelige skrig, som blev udstødt af to munke, som en ond herremand havde spærret inde, og som måtte sidde i værelset til de døde af sult. Da døren til værelset blev åbnet fandt man ligene af munkene, og de skulle have spist deres klæder og gnavet kødet af deres arme.

5 Lerchenborg Gods, (tidl. Østrupgaard), opført 1743-53. Foto fra 1916.
v. Tølløse
v. Ishøj
v. Regstrup
v. Næstved
1 Tølløsegaard.
2
Benzonsdal Gods blev opført i bindingsværk o. 1730 af højesteretsdommer Peder Benzon (1684-1735). I 1853 blev gården erhvervet af Carl Christian Cornelius greve Lerche (1826-1881), der rev de gamle bygninger ned og i 1856 lod den nuværende hovedbygning i senklassicistisk stil opføre - gavlen er facaden. Siden 1853 har Benzonsdal været i adelsslægten Lerches eje.
Godset for været lokation for filmene "De fem og spionerne", 1969, "De fem i fedtefadet", 1970 og "Jagten", 2013.
Det fortælles at Peder Benzon lod sine fæstebønder udgrave en høj, og der fandt de en vogn læsset med så meget guld og sølv, at der var nok til en kongeløsning, dvs. en skat der var stor nok til at løskøbe en tilfangetaget konge. Benzon beholdt selv skatten og plantede højen til med træer, som siges at stå der endnu.
Det fortælles, at Benzon var en streng herremand, og at han stadig om natten kører rundt mellem sine gårde i en sort karet.

3-4 Løvenborg Gods.
5 Rønnebæksholm.
Giesegård Gods
Vemmetofte Kloster
v. Boeslunde
v. Ringsted
v. Faxe
v. Faxe
v. Faxe
1 Espe Gods.
2 Giesegård Gods.
3
Jomfruens Egede (tidl. Egede/Egedegaard). Øster Egede Kirke ligger øst for herregården.

Egedegaard kan spores tilbage til 1346, hvor dens ejer hed Uffe Pedersen Neb, der var en af Valdemar Atterdags betroede mænd.

Jomfruens Egede har sit navn er efter to adelsjomfruer Ermegaard og Birgitte Bille som i 1542 arvede gården efter deres far.
Gården har to fløje, sydfløjen er opført i 1500-tallet og nordfløjen er opført 1630-36.

C.F. Harsdorff, nyklassicismens fader, stod for ombygninger o. 1797 (en vestfløj blev revet ned) - hovedbygningen fik sit nuværende udseende.

Sidsel Eriksdatter Kaas (1645-1667) datter af Erik Kaas (1611-1669) arvede i 1658, som niece til den ugifte Christian Sparre (1625-1658) Jomfruens Egede og Sparresholm (som hendes far bestyrede for hende).

I 1661, 16 år gammel, var hun trolovet med Peder Grubbe, arvingen til herregården Lystrup.
Hofjægermester Vincents Joachim von Hahn (1632-1680) var under et besøg på Sparresholm blevet betaget af Sidsel og ønskede at gifte sig med hende, hvilket blev meddelt til Sidsels far Erik Kaas på Sparresholm af Hahns udsendte. Erik Kaas var oprevet over denne meddelelse og oplyste, at hans datter var så godt som trolovet til Peder Grubbe, men hvis hun foretrak Hahn, ville han ikke modsætte sig. Sidsel ønskede ikke at give afkalde på Peder Grubbe. De udsendte forlod far og datter og kørte mod Vester Egede og gjorde holdt ved præstegården, hvor præsten, i Kongens navn, blev pålagt ikke at vie Sidsel til Peder Grubbe, da majestæten havde bestemt hende for en anden.

Til Erik Kaas på Sparresholm kom senere på året Hahn med følge - Hahn, med Kongens tilladelse, som Sidsels trolovede og med ret til at bo på gården til brylluppet havde fundet sted. Erik Kaas udfordrede Hahn, som afslog, og Peder Grubbe blev tilkaldt, og ham udfordrede Hahn, og fire af hans mænd mishandlede Grubbe til bevidstløshed, og lod ham fragte til Lystrup.

Ægteskabet mellem Sidsel og Hahn blev gennemtvunget mod hendes fars vilje, for en forbindelse som var godkendt af kongen, var der ikke noget at stille op mod. Som medgift i ægteskabet fik Hahn Sparresholm og Jomfruens Egede.

Sophie Amalie Moth, ophøjet til Grevinde af Samsø, var Christian 5.'s elskerinde og ejer af gården fra 1674-1719. Efter kongens død i 1699 levede hun et tilbagetrukket liv på på Jomfruens Egede.
4 Lystrup Gods nævnes i 1403 i skriftelige kilder. Den nuværende hovedbygning er opført i 1579 i nederlandsk renæssancestil for rigskansler Eiler Sivertsen Grubbe (1532-1585). Grundplanen er E-formet, hvilket formentlig refererer til bygherrens fornavn. Slægten Grubbe ejede slottet fra 1514-1717. I 1857 erhvervedes Lystrup af Christian Henrik Carl greve Moltke (1833-1918) og har siden været i slægten Moltkes eje og haft ejerfællesskab med Jomfruens Egede.

Lystrup Gods har været lokation for filmene "Verdens rigeste pige", 1958 og "Slottet", 1964.

5
Vemmetofte Kloster. Det Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1735.
Gården/borganlægget kendes fra midten af 1300-tallet og var omgivet af en ringmur og voldgrave og herover vindebroer. Hovedbygningen blev opført i 1500.
Dronning Charlotte Amalie, Christian 5.'s hustru, erhvervede i 1694 Vemmetofte, og det var hendes plan at oprette et adeligt jomfrukloster, hvilket først skete i 1735 da hendes datter Sophie Hedevig overtog Vemmetofte efter sin bror Carl, der som ejer fra 1714-29 lod renæssanceanlægget ombygge i barokstil efter tegninger af arkitekt Johan Conrad Ernst. Fra 1862-63 blev gården igen ombygget og nu i historicistisk stil. I begyndelsen af 1900-tallet blev den ført tilbage til den tidligere barokstil.

Adelige jomfruklostre: I middelalderen og til Reformationens indførelse, hvor klostrene blev nedlagt og deres ejendomme kom under kronen, havde klostrene en social funktion bl.a. at tage sig af syge og fattige og være bolig for ugifte adelige frøkener. Efter at Frederik 3. indførte enevælden i 1660, blev der oprettet jomfruklostre - verdslige frøkenklostre for ugifte frøkener, adelige eller fra de højere rangklasser, da der til disse kvinder ikke var mænd nok i en passende rangklasse, som de kunne gifte sig med, og en frøken af rang kunne ikke gifte sig under sin stand. Frøkenens far betalte for datterens ophold.

Danmarks ældste jomfrukloster er Roskilde Kloster (tidl. Dominikanerkloster). Se Vallø Slot.

Den skæbnesvangre hat. Om Vemmetoftes ejer rigsråd Eske Laugesen Brock (1560-1625) fortæller et sagn, at han engang gik i marken og slog i vejret med sin kæp, da en hat fløj hen for hans fødder. Han lod sin tjener tage hatten op, og Brock satte den på sit eget hoved og blev usynlig. Også tjeneren blev usynlig, da han fik hatten på. Herefter gik han hjem, og en barhovedet dreng kom til porten med et ønske om at tale med Brock, og bad ham om at få sin hat tilbage, som Brock med kæppen havde slået af hans hoved. Brock var meget glad for hatten, hvorfor drengen lovede ham, at hvis han fik den tilbage skulle hans efterkommere aldrig mangle noget, og på vej ud af døren sagde drengen, at Brock ikke skulle efterlade sig sønner, men døtre. Brocks sønner var alle dødfødte, og han blev den sidste mand af Brock-slægten.
Musestenen på Vemmetofte Strand er en stor rund sten, der kan ligne en mus med ører. Der er flere ikke enslydende sagn, der fortæller, hvordan den er havnet der, bl.a. at en troldkvinde havde set sig vred på klostret og derfor kastede stenen efter det ved at bruge sit strømpebånd som slynge, men stenen nåede ikke sit mål, men faldt ned på stranden.
Gyldenholm Gods
v. Smørum
v. Espergærde
v. Slagelse
v. Herlufmagle
1 Edelgave. Godset har været lokation for flere danske film, bl.a. "Pigen og greven", 1966 og "Nyhavns glade gutter", 1967.
2 Flynderupgård.
3-4 Gyldenholm Gods.
5 Broksø Gods. Godset har været lokation for filmene "To som elsker hinanden", 1944 og "Slottet", 1964.
v. Kirke Såby
Holmegaard
Birkerød
v. Mørkøv
v. Næstved
1 Ryegaard Gods.
2 Holmegaard Gods, opført 1635.
3 Hestkøbgaard.
4 Kongsdal Gods (tidl. Ondløse, Tygestrup), opført 1588-98.
5 Saltø Gods.
Rude v. Skælskør
V. Slagelse
Jystrup
v. Gammel Lundby
v. Høng
1 Holsteinborg. Lokation i filmen "Slægten" fra 1978.
2 Valdbygaard Gods.
3 Skjoldenæsholm Slot. Se Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
4 Lundbygaard Gods.
5 Sæbygaard. Hovedbygningen fra 1770 blev revet ned i 1972.
v. Præstø
v. Køge
v. Store Heddinge
v. Skælskør
1 Nysø Gods.
2-3
Vallø Slot. I 1256 er Vallø nævnt for første gang. I perioden 1580-86 blev hovedbygningen opført i renæssancestil for adelsdamen Mette Rosenkrantz (o.1533-1588) og i de kommende århundreder tilbygget og ombygget. Slottet nedbrændte i 1893, men murene stod tilbage, hvilket betød at slottets ydre kunne bevares ved genopførelsen, der blev påbegyndt det følgende år.
I 1708 blev slottet, der hidtil have været ejet af adelsslægter, købt af Frederik 4. og overgik ved hans død til Christian 6., hvis dronning Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach i 1737 gjorde slottet til et adeligt jomfrukloster, Vallø Stift. Se Vemmetofte Kloster.
Det fortælles, at der går en underjordisk gang fra Vallø til Tølløsegaard (o. 50 km).

Slottet har bl.a. været lokation for "Olsen-banden ser rødt", 1976.

Et sagn fortæller at Valdemar Atterdag af Gud blev straffet for at ytre "Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg må beholde Gurre". Straffen var en evig jagt mellem Vordingborg og Gurre med følgeskab af væbnere og et kobbel af gøende hunde. På Vallø Slot står et værelse klar til Valdemar, og her gør han under sin jagt ophold og hviler sig i skikkelse af en sort hund.
4
Gjorslev Gods opført 1396 i munkesten og kridtsten fra Stevns Klint for Peder Jensen Lodehat (fra 1395 biskop af Roskilde). Navnet er efter en landsby, der var engang.
Borgen Lodehat bestod af det høje centrale tårn og fire fløje i korsbygningen (latinsk korsform). Nordre sidefløj blev opført i 1638, sydfløjen i 1843.
Gjorslev var i kirkens eje indtil Reformationen og i 1700-tallet ryttergods under Frederik 4. Fra 1763-91 var Gjorslev stamhus for slægten Lindencrone - dvs. et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. Fra 1793-1923 var godset i slægten Scavenius' eje, og siden 1925 har det tilhørt slægten Tesdorf.
5 Basnæs Gods.
Rosenfeldt Gods
Nivå
v. Vordingborg
v. Ruds Vedby
v. Kalundborg
v. Hørsholm
1 Nivågård. Nivågårds hovedbygning blev genopført efter en brand i 1880-81 i nyrenæssance stil for ejeren Johannes Hage af arkitekten Ferdinand Vilhelm Jensen.
2 Rosenfeldt Gods. Det var på Rosenfeldt Gods, at Henri de Laborde de Monpezat på Sankt Hans-aften i 1966 friede til Tronfølgeren Prinsesse Margrethe. Frieriet blev nævnt i Kongelig konfessionarius' tale ved H.K.H. Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018.
Godset har været lokation for filmene "Baby paa eventyr", 1942 og "Sort høst", 1993.
3 Kragerup Gods.
4 Birkendegård Gods.
5 Kokkedal Slot.
Slotte og herregårde i Danmark
Castles and manor houses in Denmark
SJÆLLAND - JYLLAND - FYN - ØVRIGE ØER
JYLLAND
Aarhus
Aarhus
v. Aarhus
1 Marselisborg Slot.
2
Moesgård Gods. Den tidligere Herregård Moesgård husede fra 1970 Forhistorisk Museum (i 1997 ændredes navnet til Moesgaard Museum). Den hvide hovedbygning blev restaureret i 2008-09 og fik sin rosa farve.

I 2014 blev MOMU, Det nye Moesgaard Museum, indviet.
På herregården huses studier for arkæologi og antropologi under Aarhus Universitet.

Herregården Moesgårds historie går tilbage til år 1500. Fra 1662-1822 tilhørte herregården Marselisslægten (adlet Gyldenkrone). Fra 1673-1822 var Moesgård en del af Baroniet Vilhelmsborg. Hovedbygningen i barok/nyklassicistisk stil med de krumme fløje og avlsbygninger, tegnet af arkitekten Christian Joseph Zuber, blev opført 1776-78 for baron Christian Frederik Gyldenkrone/Güldencrone (1741-1788) af slægten Marselis. Moesgård blev fredet i 1918.
Den fingerløse og natlig jamren. Et sagn fortæller, at datteren af gårdens herremand var forlovet med Jørgen, der hævdede at være søn af en godsejer. En aften herremanden havde været i Aarhus, blev han på vejen hjem til Moesgård overfaldet af en røverbande, og under slagsmål med røverne huggede han sin kniv hårdt mod hånden på en af røverne, og slap herefter væk i sin hestetrukne vogn, i hvilken han senere fandt en afhugget finger. Herremanden viste fingeren til sin datter og fortalte om overfaldet, men nævte ikke noget om, hvem han mistænkte for at være fingerens rette ejermand.
Et par dage efter kom Jørgen på besøg, og hans hånd var bundet ind, og herremanden viste ham den afhuggede finger og spurgte, om det var den, han manglede. Jørgen blev bleg og arresteret af herredsfogeden, som herremanden i al hemmelighed havde tilkaldt. Jørgen tilstod under forhør, at han var leder af en røverbande, og han blev henrettet. Herremandens datter græmmede sig til døde, og det siges, at hendes jamren kan høres på Moesgård om natten.
Den hvide dame, som flere har set, går tavs og som en kold vind natlige ture på herregården. Hun kan måske være den unge kvinde, som blev svigtet af røveren.
Spøgelseshunden. Det siges, at en sort hund går rundt i egnen omkring Moesgård. Hunden blev skudt af sørøveren Gill, der først skød sin tjener og herefter hunden, så den kunne holde vagt og sørge for at tjeneren, som han havde gravet ned i marken, ikke gik igen.
3 Constantinsborg Gods.
v. Hornslet
v. Mørke
v. Gjerrild, Djursland
v. Grenaa
1
Rosenholm Slot, (tidl. Holm), opført 1569.
Slottet har været lokation for filmen "Ballade på Bullerborg", 1959 og for julekalenderen "Jul på slottet", 1986.
Den hvide dame, datter af herremanden, var forelsket i forvalteren og blev gravid, hvilket gjorde hendes far så arrig, at han murede hende inde i en vinduesniche i tårnværelset. Det siges, at hun hver nat går gennem væggen i tårnværelset hvilket får en gobelin til at blafre, og herefter går hun over til Den hvide gang, hvor hun møder forvalteren, hun ikke måtte få.
Et skelet af en indmuret kvinde blev i 1800-tallet fundet i et hulrum i en væg.

Den hovedløse ridder er forvalteren, der blev slået til ridder inden, herremanden huggede hovedet af ham.

Gyldenstiernes værelse et det mest hjemsøgte rum på slottet. Dem der overnattede der blev kun én nat.

2 Skaføgård Gods. (Tidl. Skabygaard), opført 1580-82.
3 Sostrup Slot.
4 Katholm Slot, opført 1588-91.
Løvenholm Gods
v. Auning, Djursland
v. Auning, Djursland
v. Ørsted, Djursland
v. Rønde, Djursland
1 Gammel Estrup
2 Løvenholm Gods. Fra 1440-1674 var navnet Gjesingholm.
3 Stenalt Gods.
4 Møllerup Gods.
v. Rønde, Djursland
Glesborg, Djursland
v. Hammel
Ulstrup V for Randers
v. Randers
1
Kalø slotsruin ligger i Nationalpark Mols Bjerge. Den brostensbelagte dæmning, der fører ud til borgen, er den længste bevarede middelaldervej i Danmark.
Kong Erik 6. Menved lod Kalø slot opføre på en holm i Kalø Vig efter i 1313 at have nedkæmpet et jysk bondeoprør, der var forårsaget af de høje skatter og afgifter som Menved udskrev for at finansiere sine krige. Bønderne blev tvunget til at arbejde på opførelsen af Kalø, som skulle være et værn mod netop oprørske bønder. Kalø var en såkaldt tvangsborg (én af fire jyske tvangsborge), dvs. en stærkt befæstet borg opført med det formål at kontrollere lokalbefolkningen og herremændene i et bestemt område.
Da Christoffer 2. blev konge blev han tvunget til at underskrive en håndfæstning, hvor han forpligtede sig til at nedrive de fleste af Erik Menveds jyske tvangsborge, herunder Kalø. Formentlig var det Valdemar 4. Atterdag, der påbegyndte genopførelsen af Kalø på resterne af den første borg. Det er ruinerne fra
Valdemar Atterdags slot, der kan ses i dag.
Kalø var også fængsel, og i borgens fangehul sad fra 1518-19 den svenske adelsmand, senere Kong Gustav 1. Vasa (1496-1560), som det lykkedes for at flygte fra Kalø. Carit Etlars roman "Fangen på Kalø" (1877) er om Gustav Vasas fangenskab på slottet. En anden, der sad i fangehullet, var præsten Søren Jensen Qvist (d.1626), der blev henrettet for mord, som han efter sin død blev frikendt for. St.St. Blicher har skrevet herom i novellen "Præsten i Vejlbye" (1829).
Til enevældens indførelse i 1660 var Kalø Slot lensmandssæde for hele Djursland.

I 1672 solgtes slottet til nedbrydning. Stenene genanvendtes til Charlottenborg Slot i København.
Skatten og dragen. Et sagn fortæller, at der ligger en skat begravet på Kalø, og det skulle være syv års skatteindtægter fra Erik Menveds tid, som ligger i en kobberkedel. Skatten bevogtes af en stor drage, hvis hale nogle gange kommer til syne.
2 Meilgaard Gods, opført 1573.
3 Frijsenborg Slot.
4
Ulstrup slot er en renæssanceherregård i Gudenådalen 8 km vest for Langå sydvest for Randers. Slottet nævnes i slutningen af 1300-tallet. Det har været ejet af Dronning Margrete 1. I 1579 blev det solgt af Frederik 2. til Rigsråd Christen Skeel. Den trefløjede hovedbygning blev opført 1591-1617 og delvis ombygget 1766. Ved hjørnerne af nord- og sydfløjen ses ottekantede tårne, midt på østfløjen et porttårn med sandstensfigurer. I havegærdet sidder en runesten, den såkaldte Grøndalsten eller Ulstrupstenen. Stenen er berømt for den spådom om Danmarks fremtid, som den siges at indeholde. Slottet blev fredet i 1918.
I 1951 oprettedes en forlystelsespark. I 1968 åbnedes på slottet Danmarks første delfinarium, det lukkede i 1980.
Delfinunderholdning er ikke mere særlig populær på grund af den manglende dyrevelfærd. Ifølge World Animal Protection lider delfinerne fysisk og psykisk i fangenskab.
Den hvide dame der siges at vandre hvileløst rundt i slottets gange er formentlig Juliane Marie Skeel/Scheel.

En Gjengangerske fra gamle Tider. Steen Steensen Blicher (1782-1848) har i sin novelle "Den jyske hvide Dame", 1839, skrevet om Den hvide dame på Ulstrup, og i novellen er hun barmhjertig og ikke som andre hvide damer hævngerrig.
Blicher skriver:
"Hendes Dragt var hvid, helt hvid og altid hvid, og ingen nulevende ved at have set nogen anden Farve paa hendes Legeme, ikke saa meget som den allermindste Sløjfe. Hvad Formen angaar, om den var gammeldags eller rettede sig efter de foranderlige Moder, da

mener jeg, at den hverken var gammeldags eller nymodens, men altid lige klædelig, og kan ikke tydeligere beskrive den end ved at kalde den en "Omhylling" Thi udi et saadant Gevandt forestiller jeg mig de gode Aander, de elskelige afdøde, naar de stundom besøger deres Venner paa Jorden".
5 Fussingø Slot.
v. Voldum S for Randers
Visborg v. Hadsund
v. Havndal S for Hadsund
NV for Skive
1
Clausholm Slot (1699). Barokanlæg bygget af storkansleren grev Conrad Reventlow, der i 1684 overtog den daværende renæssanceborg, som han lod nedrive og erstatte af den nuværende trefløjede bygning.
I 1994 modtog slottets ejer Kim Berner Europa Nostra prisen for 1993 for den gennemgribende og smukt udførte restaurering af slottet. Prisen er EU's fineste udmærkelse inden for kulturarv, hvis formål er at give offentlig anerkendelse af forbilledligt initiativ og anerkendelsesværdige indsatser til bevaring og fremme af kulturarven, prisen blev overrakt af H.K.H. Prinsgemalen.
Frederik 4.'s første hustru var Louise af Mecklenburg-Güstrow, som han var gift med til højre hånd, samtidig var han gift med Elisabeth Helene von Vieregg til venstre hånd. Kongen og hoffet måtte forlade København og tage ophold på Koldinghus, da det sidste store udbrud af pest fandt sted i 1711-12. Ved et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie Reventlow, de blev forelskede, og det følgende år bortførte kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og giftede sig med hende til venstre hånd. Efter dronning Louises død i 1721 blev kongen gift til højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning.
Anna Sophie Reventlows ånd siges at vandre på slottet, og hun antages at være den, der får kapellets orgel til at spille af sig selv.
Lyde af gråd, et vindue der åbnes, et plask samt lyden af en hestevogn kan høres på slottet, men intet kan ses. Lydene kan relatere til en gravid hofdame, der fødte sit barn uden nogen vidste det, og som hun, ifølge aftale med barnefaderen, skulle kaste ud ad vinduet, og han skulle gribe det. Da hun kastede barnet ud ad vinduet ramte det voldgraven, hvorfra barnefaderen tog det op og kørte væk med det.
Nævnte lyde kan også relateres til Anna Sophie Reventlows bortførelse.
Historien om de 22 trin blev oplevet i 1918 af bibliotekaren Carl Dumreicher, der overnattede på slottet og ved midnatstid blev vækket af en høj knagende lyd og tunge skridt - han havde lovet oldfruen at låse yderdøren, hvilket han var sikker på, han havde gjort, og var nu overbevist om, at en ubuden gæst var trægt ind. Lydene, mente han, kom fra Anna Sophies kabinet, og han listede hen mod døren, og var klar til at få den ubudne til at forsvinde. Han stod stille ved døren og talte 22 trin, og han rev døren op og så, at værelset var tomt - samtidig så han, at en af de tunge og tidligere lukkede fløjdøre havde åbnet sig på vid gab. Trinene kan være Anna Sophie, der går igen. En af gårdens ejere ville stoppe disse natlige trin og satte sig i værelset, hvorfra de hørtes, og havde to pistoler klar, og ved lyden af trinene råbte han "Holdt, eller jeg skyder", men det hjalp ikke, hvorfor han affyrede to skud, men alligevel fortsatte de 22 trin.
2 Visborggaard Slot. Den hvide hest, som Kong Christian 10. red over grænsen på ved Genforeningen i 1920, kom fra Visborggaard.
3 Overgaard Gods.
4 Spøttrup Borg.
5
Krabbesholm hed oprindeligt Skovshoved, men navnet ændredes til Krabbesholm efter Iver Krabbe (d. 1561), rigsråd og lensmand på Skivehus, der ejede gården fra 1554. I 1555 opførtes nordfløjen med trappetårn og hjørnetårn. I 1740'erne opførtes sidefløjene i bindingsværk. Lensbaron Werner Rosenkrantz (1700-1777) fik i 1743 overdraget Krabbesholm, men tog først ophold på gården i 1755, da han var blevet udnævnt til amtmand over Skivehus, og lod gården restaurere i rokokostil. 

Krabbesholm har været højskole siden 1907 og er en af Danmarks ældste højskoler.

Ivar Krabbe blev forhekset. Det fortælles at Ivar Krabbes død skyldtes, at han var blevet forhekset, og under forhør tilstod to kvinder deres synd og angav to karle som værende medskyldige, og alle blev de i 1561 brændt på bålet.
Avlskarlen der ikke kan finde ro. En frue der engang boede på Krabbesholm ville tilrane sig noget jord på Resen mark, og hun fik sin avlskarl til at tage jord fra Krabbesholm i sine træsko og gå over marken og sværge på, at han stod på Krabbesholms grund, og derved fik fruen marken. Avlskarlen går hver nat rundt på Resen mark med jord i træskoene.
En hvid dame går om natten rundt under lindetræerne i gårdens park. Det vides ikke, hvem hun er, men måske fruen, der tilranede sig nabomarken.

Krabbesholm

v. Skive

V for Holstebro
Skals v. Viborg
Tjele v. Viborg
v. Sæby
1 Nørre Vosborg.
2 Lynderupgaard.
3 Tjele Gods.
4 Sæbygaard. Godset har været lokation for filmen "Venus fra Vestø", 1962.
Oxholm Gods
S for Sæby
v. Arden
v. Brovst i Vendsyssel
1
Voergaard Slot, renæssanceslot, 1481-1588, er beliggende ved Flauenskjold syd for Sæby.

I 1510 blev slottet overdraget til levemanden, den sidste katolske biskop af Børglum, Stygge Krumpen (1485-1551), der udbyggede slottets forsvar. Krumpen så stort på kirkens krav om cølibat og levede på slottet sammen med Elisabeth Gyldenstjerne.
Under Grevens Fejde erobrede Skipper Clements bondehær Voergaard. Efter Reformationen i 1536 tilfaldt slottet Kronen. Frederik 2. overdrog slottet til Karen Krabbe (d.1586 og gift med Niels Skeel, 1480-1561). Karen Krabbe var mor til Ingeborg Skeel, der senere overtog slottet og påbegyndte opførelsen af renæssancefløjen tegnet af den hollandske bygmester og billedhugger Philip Brandin (1562-1594).
Slottet har været lokation for tv-serien "Oxen", 2023 og for julekalenderen "Ludvig og julemanden", 2011.

Ingeborg Skeel (o.1545-1604), gift 1560 med Otte Banner (o.1515-1587), var storgodsejer. Ingeborg Skeel er omtalt som initiativrig og dygtig (hun kan beskrives som datidens forretningskvinde), og hun var bl.a. de fattiges velgører samt tog piger i pleje på sit slot.

Det er især sagnene om Ingeborg Skeel som ondskaben selv, der fylder i eftertiden. Hun er beskrevet som hård og ond - bl.a. skulle hun have kastet en bygmester i voldgraven for at undgå at betale ham. Hendes ægteskab var barnløst, men måske fik hun en søn, som hun piskede til døde. Hun mishandlede sine tjenestepiger, huggede armene af en karl, der havde stjålet brænde, og klippede fingrene af en lille pige, der havde

plukket af hendes markers afgrøder. En blodplet på gulvet i et af tårnværelserne kan ikke fjernes, og den skulle være blodet fra en ung pige, hun havde slået ihjel, fordi hun troede, pigen var gravid. Hun skulle også have været storforbruger af "Rosedonten" (lille fangehul i slottets kælder), hvor ulydige folk blev spærret inde.

Ingeborg Skeels genfærd "Den hvide dame" hjemsøger slottet ved nattetide. Umiddelbart efter sin død blev Ingeborg manet til ro i en mose af tre præster, fordi hun "gik igen", alligevel rykker hun hvert år nærmere til slottet, og hun siges at bevæge sig uden for slottet på en tidligere eksisterende svalegang.

2 Willestrup Gods.
3-4 Oxholm Gods.
Aalborghus Slot
Aalborg
S for Aalborg
v. Dronninglund
Ø for Løkken
Kolding
1 Aalborghus Slot. Kong Hans døde på Aalborghus Slot Sankt Pedersdag 20. februar 1513.
2 Lindenborg slot.
3 Dronninglund Slot.
4 Børglum Kloster.
5
Koldinghus er i dag kulturhistorisk museum.
Dronning Dorothea. Christian 3. døde på Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets sale hver nat for at se, om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af.
Jomfru Christine blev danset til døde. Sagnet fortæller, at Jørgen Rosenkrantz var lensmand på Koldinghus, og tre riddere bejlede til hans datter Christine og fik afslag, fordi det viste sig, at hun havde et ikke passende forhold til en ung billedskærer, en svend af bygmester Strange, der stod for renovering af slottet. Slottets gartner havde set parret holde stævnemøde, og herom havde han fortalt Rosenkrantz, der lod billedskæreren anholde og halshugge på slotspladsen, og han tvang Christine til at overvære henrettelsen.
Tre dage senere arrangerede Rosenkrantz et bal på slottet, i anledning af, at Christian 3. skulle ankomme, og han havde beordret ni af sine riddere til at danse Christine til døde, hvilket ikke lykkedes, og faderen bød selv sin datter op til dans, og efter en times dans kunne han ikke mere, og han trak en kniv og og skar hendes bælte over og hun døde i sin faders arme. Der hvor hun døde kom en blodplet på gulvet, der aldrig kunne vaskes af, og først forsvandt da slottet brændte. Det er sagt, at Christines lig blev muret ind i kirkefløjens sydvæg.
Et anden version af sagnet lyder, at Rosenkrantz havde aftalt med tre ungersvende, at de skulle danse Christine ihjel, hvilket lykkedes for dem.

Det kan ikke være korrekt, at det var den 35-årig ungkarl Rosenkrantz, der dansede sin datter til døde. Han havde næppe haft en voksen datter, og blev først senere blev gift med Dorthe Lange.

"Dansen på Koldinghus" er et melodrama fra 1894 af Holger Drachmann, der har været opført på Koldinghus.

Kongens datter og adelsmanden. Et sagn fortæller at på Christian 4.'s tid boede i Kolding en ældre dame, som havde en smuk datter, som den unge adelsmand Jacob havde forelsket sig i. Kærlighedsforholdet var ulige og et ægteskab ikke muligt. Forholdet kom for dagens lys, og pigens mor opsøgte kongen og fik foretræde, og efter en længere samtale blev de unge kaldt ind, og kongen gav dem sin velsignelse og tilmed en herregård, fordi den unge pige var resultatet af kongens affære med den jævne dame.
v. Gammel Rye
v. Gjesing
v. Horsens
Horsens
1 Rye Nørskov, opført 1904-07 af arkitekten Hack Kampmann.
2 Herschendsgave/Herschindsgave. En hovedgård ved Gjesing mellem Horsens og Århus. Hørte under slægtshuset Herschendsgave, der oprettedes i 1788 af kammerråd Peder Herschend.
3 Stensballegaard.
4
Bygholm. I 1313 lod Erik Menved en borg opføre ved Horsens, det første Bygholm, der stod frem til 1617. I Bygholm Park er et voldsted hvorpå der har ligget en borg formentlig den tvangsborg Menved lod bygge efter et bondeoprør, der var opstået som følge af den brandbeskatning af bønderne som var nødvendig for Menved at pålægge dem for at financiere sine store og dyre erobringsplaner. De borge Menved opførte, og hvor han med sit følge kunne residere når de drog rundt i landet, kaldtes tvangsborge fordi deres formål var at sikre kronens magtstilling og at kue oprørerne.
Bygholm var krongods fra 1313-1661.
Hovedbygningen, der var faldefærdig, blev efter beslutning fra Christian 4. revet ned i 1617 og materialerne genanvendtes til istandsættelse af Stjernholm Slot (nedrevet 1897).
I 1670 blev Bygholm købt af Joachim Werner von Bülow, der opførte en bindingsværkshovedbygning, som blev revet ned da det nuværende femfløjede Bygholm opførtes i barokstil i 1775 af bygmester og arkitekt Anders Møller for etatsråd Lars Thygesen, adlet de Thygeson, (1741-1812) og Abel Maria de Lichtenberg (1739-1810), datter af storkøbmanden m.m. Gerhard de Lichtenberg.
Fra 1830-35 var Bygholm i kronens eje og blev i 1835 solgt til August Theodor Schütte (1804-1889). Horsens Kommune købte Bygholm i 1918. Bygholm er i dag hotel.
Bygholm Park blev anlagt i 1812 og udvidet i 1863 til en engelsk romantisk landskabshave. Parken blev fredet i 1993.
Abel Maria de Lichtenberg siges at spøge på Bygholm. Hun havde mistet fire børn og tabet skulle have gjort hende sindssyg, og hun levede resten af sit liv i et aflukke på Bygholm, hvor hendes mand lod hende låse inde for at skåne hende for omverdenen og skåne sig selv for en hustru, hvis mentale tilstand ikke passede ind i de "bedre kredse". Det er fortalt, at Abel Maria fik bragt en lysekrone (bryllupsgave fra sin far) til sit aflukke, og hun kastede en forbandelse over Byghom - det vil brænde ned, hvis lysekronen bliver fjernet.
Hatting kirkegård er et Mausoleum for Lars Thygeson til Bygholm og hans familie.
Et sagn fortæller at Holger Danske ligger begravet i en høj på Bygholms mark. I højen blev engang fundet et stort tungt sværd, som med meget besvær blev trukket til gården af tolv heste, og her skabte så stor uro, at det forekom, at murene var ved at styrte sammen. Sværdet måtte tilbage til højen, og det var nu blevet så let, at to heste kunne trække det. Det er fortalt, at Holger Danske vil gøre brug af sværdet, når tyrken kommer og vander sin hest i Viborg sø, og derfor hører det hjemme i hans høj.
Barritskov Gods
v. Horsens
Stouby S for Horsens
v. Juelsminde
Barrit v. Juelsminde
1 Boller Slot. Herregården Boller ved Horsens fjord omtales første gang i 1350, hvor ejeren var Otte Limbek.
I perioden 1537-88 ombygges stedet af rigsråd Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575) og hans hustru Karen Gyldenstierne (1544-1613).
Det firefløjede slot blev i 1621 erhvervet af den adelige godssamler Ellen Marsvin (1572-1649), der var mor til Kirsten Munk (1598-1658), Christian 4.'s hustru til venstre hånd, der i 1630 blev forvist til Boller Slot efter sit brud med kongen, der beskyldte hende for utroskab. Kirsten Munk døde på slottet. Et af Kirsten Munks børn med kongen var Leonora Christina, der blev gift med rigshofmesteren og landsforræderen Corfitz Ulfeldt.
Slottet var i privateje frem til 1930, hvor det solgtes til staten. De Danske Sygekasser købte slottet og ombyggede det til rekreationshjem. I 1965 købte Horsens Kommune bygningerne og slottet var frem til 2012 plejehjem. I 2015 blev det fredede slot solgt til en privatmand og restaureret og indrettet til lejeboliger.
Jyllands ældste egetræ (o. 1000 år) Bolleregen/Vikingeegen står i slotsparken.
Boller Castle located at Horsens Fjord. The manor house was mentioned for the first time in 1350, the owner was Otte Limbek. Between 1537-88 the castle was rebuilt. In 1621 the four-winged castle was bought by the noblewoman and landowner Ellen Marsvin (1572-1649), the mother of Kirsten Munk (1598-1658), the morganatic wife of King Christian IV, by the king accused of adultery, and in 1630 banished from the court to Boller Castle. Kirsten Munk died at Boller Castle.
A 1000-year-old oak tree, the Boller Oak, stands in the park
.
2 Rosenvold.
3-4
Palsgaard Gods blev opført i 1412, ombygget i 1734 og fra 1803-06 ombygget i nyklassicistisk stil af Philip Lange. Slotsparken blev anlagt i slutn. af 1800-tallet af den britiske landskabsarkitekt Henry Ernest Milner. I parken kan ses sjældne planter og kunstværker af bl.a. Bjørn Nørgaard.
Einar Viggo Schou (1866-1925) der ejede Palsgaard fra 1908-25, købte i 1912 Fregatten Jylland og ejede skibet til sin død. I dag er fregatten museumsskib og kan besøges i Ebeltoft. Se Slaget ved Helgoland.
Af de mange sagn, der knytter sig til Palsgaard er bl.a.:

Palle og Rolf. Sagnet fortæller, at der på det første Palsgaard var en borgfrue, der havde to sønner, der hed Palle og Rolf, og de kom i strid hvorfor Palle slog Rolf ihjel i en skov. Palle fortalte sin mor som sin ugerning, og hun blev så oprørt, at hun gav ham et dødeligt slag med et nøgleknippe, og han blev gravsat i en høj nær gården.

Skoven hvor Rolf kom af dage fik navnet Rold Skov og er beliggende ved Uth syd for Horsens. Palsgaard er navngivet efter den unge herre Palle.
Kæmpestenen der blev kastet fra Endelave mod Palsgaard. En sagnhistorie fortæller om en kæmpestor sten som husholdersken på Endelavegaard (Louisenlund), på øen Endelave, smed efter forvalteren på Palsgaard, fordi han havde været hende utro.
Det er også fortalt, at det var en jættepige, der boede på Endelave, som med sit strømpebånd slyngede stenen mod jætten på Palsgaard, som hun troede havde været hende utro, men stenen nåede ikke helt til Palsgaard og kan i dag ses i As Hoved Skov og er en såkaldt ståsten, en kæmpesten.
En variation af fortællingen er, at det var en jætte på Endelave, der kastede stenen for at smadre Palsgaard, fordi fruen på gården, som han havde bejlet til, havde afslået hans tilbud.
Den kortspillende herremand og hans medsammensvorne. Et sagn fortæller, at en af gårdens ejere sammen med sin forvalter og ladefoged snød folk i kortspil. Som genfærd fortsatte de ved nattetide kortspillet på Palsgaard. Præsten skulle få genfærdene til at forsvinde, og han mødte dem på deres vej fra kirkegården til Palsgaard, hvor de gik til angreb på ham, og hans bror, der også var præst, kom ham til undsætning, og det lykkedes at mane de tre natlige kortspillerne i jorden og tre høje dyngede de over dem, og årligt skubber de højene et hanefjed nærmere Palsgaard, og når de når derhen vil gården brænde.
Malerier der larmer. Adelsslægten Reedtz kom til Palsgaard i 1665 og ejede godset i over 200 år, og i gårdens store sal hang fire portrætmalerier af slægten, der tidligere havde hængt i en kirke på Sjælland, men det gik ikke, fordi de portrætterede larmede så meget, at det forstyrrede Gudstjenesten. Også på Palsgaard støjede de.
Stele for familien Reedtz.
"Stelen", 2022, af Bjørn Nørgaard.
På soklens sider på Bjørn Nørgaards stele er indgraveret: 1. 1275-1665 Familierne Munk - Kalv - Rosenkrantz - Gyldenstjerne mfl. 2. 1665-1877 Familien Reedtz. 3. 1877-1898 Prins Emil von Schönaich-Carolath. 1898-1903 Baron Wedel Jarlsberg. 4. 1908-1957 Familien Schou. 1957 Schou-Fondet.
5 Barritskov Gods, maleri, "Udsigt fra Barritskov over Vejle Fjord mod Munkebjerg", udført af maleren og tegneren Ferdinand Richardt (1819-1895).

Barritskovs første ejer, der omtales i 1261, var Hr. Niels, stifteren af Franciskanerklostret i Horsens. Det oprindelige Barritskov blev revet ned i 1914 og en ny hovedbygning, hvortil der blev genbrugt dele fra det første Barritskov, opførtes 1914-16 af arkitekten Christen Gotfred Tvede. Barritskov er i dag pakkeri for internetvirksomheden Aarstiderne.

v. Vejle
v. Bredsten V for Vejle
Gram Ø for Ribe
v. Ringkøbing
1 Tirsbæk Gods.
2 Engelsholm, opført 1592.
3
Gram Slot. I 1232 nævnes Gram, en borg beliggende på Slotsøen, i Kong Valdemar Sejrs Jordebog, og var i middelalderen ejet af sønderjyske hertuger, holstenske grever og adelsslægter - fra 1467 af slægten Reventlow. Fra 1664-2007 ejedes slottet af slægten Schack (rigsfeltherre Hans Schack købte i 1661 Møgeltønderhus og navngav det Schackenborg). I 2007 blev slottet købt af Sanne og Svend Brodersen.

Den nuværende hovedbygning er opført o. 1670 og moderniseret i barokstil i 1750'erne.

Hans Schacks natlige ridt. Det er sagt om rigsfeltherre Hans Schack (1609-1676), at han var en barsk herre og en ivrig jæger. Engang jagtede han en ræv, der løb fra ham over Gram Å, hvor en nedfalden træstamme dannede bro, og han fulgte efter på sin hest og begge faldt i åen, og Schack blev hjulpet ind på land af et par mænd og sagde ikke tak herfor. Det fortælles at Schack stadig ved nattetide rider rundt i skoven fulgt af en flok hunde.
Kammerpigen som kakkelovnen fortærede. Godssamleren Anna Sophie Rantzau (1689-1760), enke efter Hans Schack (1676-1719), fik tilnavnet den onde grevinde. Der er om hende fortalt en grusom historie, som der har været uenighed om, hvor har fundet sted, hvis den overhovedet har fundet sted - på Gram Slot eller på Schackenborg Slot.

Den noget tvivlsomme historie lyder således: Grevinden skulle i kirke, og inden da bad hun kammerpigen sætte hendes hår, hvilket ikke blev som grevinden ønskede, hvorfor hun i raseri herover bandt sin kammerpige til en kakkelovn, som hun fyrede op i, og kørte herefter til gudstjeneste. Da hun kom tilbage til slottet var kammerpigen død og liget næsten helt forkullet, læberne indtørret og tænderne blottede, hvilket grevinden opfattede som et smil og gav liget et slag, så det faldt sammen til støv.
Det siges, at i værelset hvor kammerpigen kom af dage, føles det ubehageligt at være, og på gulvet er en blodplet, der ikke kan vaskes af.

Fanden tog grevinden. Det er fortalt om Anna Sophie Rantzau, at hun, med en kammerjunker, fik et barn, som hun kvalte og gravede ned i skoven, og også de tjenestepiger, det havde stået hende bi ved fødslen, tog hun livet af, for at de ikke skulle sladre. Grevindens handlinger førte til, at Fanden i egen person mødte op på Gram Slot for at hente hende. Grevinden havde forinden nået at få sendt bud til præsten i Aabenraa, der skulle prøve kræfter med den onde, og det lykkedes ham at få Fanden til at love, at han først ville tage grevinden, når et lys, der stod på bordet, var brændt ned, men præsten pustede flammen ud og Fanden fortrak, og lysestumpen blev muret inde i slottets kirke. Ikke længe efter slog lynet ned i kirken, der brød i brand, og grevinden nåede ikke at redde sit lys, og Fanden tog hende. Grevindens lig skulle bringes til Sjælland, og på Storebælt kom skibet ud i en voldsom storm, der først lagde sig, da grevindens jordiske rester var blevet opslugt af bølgerne.  

Hvordan hun så er blevet gravsat i krypten i Møgeltønder kirke er et spørgsmål, der ikke gives noget svar på.

4 Brejninggaard.
Gråsten
Møgeltønder
v. Aabenraa
v. Visby N for Tønder
1 Gråsten Slot/Graasten Palace.
2 Schackenborg Slot. Møgeltønder Kirke.
3
Brundlund Slot.
4
Trøjborg Slotsruin.
Slotte og herregårde i Danmark
Castles and manor houses in Denmark
SJÆLLAND - JYLLAND - FYN - ØVRIGE ØER
FYN
Egeskov Slot
v. Kværndrup, Faaborg-Midtfyn
v. Hesselager, Østfyn
v. Fåborg
v. Fåborg
1
Egeskov Slot. Det var lensmand Frands Brockenhuus (1518-1569), der lod Egeskov opføre, og det stod færdigt i 1554. Gården Egeskovgaard kan dateres til 1400-tallet.
Træfiguren på loftet. På slottets loft under tårnspiret ligger på en pude en træfigur af en dreng. Legenden fortæller, at hvis figuren ikke behandles respektfuldt, vil det spøge på slottet, og flyttes den vil Egeskov på julenat synke i voldgraven. Det er også fortalt, at figuren hver lillejuleaften skal have frisk halm at ligge på, og at den nytårsnat skal have et fad med vand bragt til sit årlige bad. Hvor figuren stammer vides ikke.
Den mistænksomme lensmand. Lensmand Laurids Brockenhuus (1552-1604), gift med Karen Skram og søn af Frands Brockenhuus, overtog slottet efter faderens død. Det fortælles om ham, at han var en meget barsk herre med et voldsomt temperament og tillige var mistænksom. Han skulle have enten låst sin hustru inde eller udstyret hende med et kyskhedsbælte, når han var borte fra Egeskov.
Rigborg og Frederik Rosenkrantz. Brockenhuus' datter Rigborg (1579-1641) var hofdame hos Christian 4.'s dronning Anna Cathrine af Brandenburg, og kongen skulle have gjort kur til hende og være blevet afvist, for hun havde forelsket sig i adelsmanden Frederik Rosenkrantz og blev gravid og nedkom med en søn. Hendes strenge far forlangte at Christian 4. skulle lade parret retsforfølge og dømme, hvilket kongen indvilgede i, da han formentlig var vred over, at være blevet afvist af Rigborg. Det trak ud med handling fra kongens side, hvorfor Brockenhuus beskyldte Christian 4. for at være barnefaderen, og så skete der noget. Parret fik en voldsom dom. Frederik Rosenkrantz skulle have afhugget to fingre og regnes for en æreløs mand - hans dom blev ændret til landsforvisning ved indgriben fra adelsmænd. Rigborg skulle indespærres på livstid, og det blev hun i et værelse på Egeskov, hvor døren blev muret til, og hun fik en tjenestepige til selskab. Mad bragtes til dem via en lille lem. Efter Brockenhuus' død blev hun løsladt af sin mor.
Den sorte dame. Det siges, at der på og omkring Egeskov spøger en sort dame. Hun skulle have været husjomfru på stedet og tog sig af dage, på grund af ulykkelig kærlighed, ved at drukne sig i voldgraven.
Ved nattetide kan høres lyden af en rokke
fra det rum, der tidligere var spindestue.
En ikke eksisterende klokke er af flere hørt ringe.
En karet
med to sorte heste spændt for siges at køre mellem Egeskov og Brahetrolleborg ved nattetide, og lyden af lystige mennesker kan høres.
2 Hesselagergaard.
3 Arreskov Slot, opført 1558-73. I filmen "Far til fire - i stor stil" fra 2006 arver onkel Anders et slot på Fyn. Det virkelige slot er Arreskov Slot.
4 Nakkebølle, (tidl. Gronderupgaard), opført 1559.
v. Fåborg
v. Fåborg
Broby, N for Faaborg
1 Brahetrolleborg.
2
Hvedholm slot. Første gang gården er nævnt er i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Hovedbygningen opførtes i 1588 og blev efter en brand i 1681 genopført og fra 1878-82 ombygget i nyrenæsancestil af arkitekt Johan Schrøder. Hovedbygning og avlsgård blev i 1928 adskilt, og staten overtog slottet og indrettede det til social institution (1928-93). Indtil 1928 var Hvedholm gået i arv til tre adelsslægter.

TV 2-programmet "Forræder" er optaget på slottet, der siden 1996 har været slotshotel.

En arm i lysegrøn silke. Det er fortalt, at under en skovtur på slottet, som de adelige afholdt, oplevede to deltagere, at en personløs arm i lysegrøn silke med knipling var blev rakt ind over bordet.
Den sorte puddelhund. I gårdens gamle kapel, som ikke var blevet færdigbygget, er det fortalt, at der gik en sort puddelhund rundt.
Den grå skikkelse i værelse 58
. I værelset er en skikkelse oplevet rejse sig fra en lænestol.
3 Sandholt Gods.
v. Fåborg
v. Ørbæk, Østfyn
v. Ørbæk, Østfyn
v. Ørbæk, Østfyn
1 Steensgaard Gods.
2 Rygaard Gods, nævnt i 1372, opført 1593.
3 Ravnholt Gods.
4 Ørbæklunde, hovedfløjen opførtes i 1560.
Godset var lokation for filmene "Historien om Hjortholm", 1950 og "Greven på Liljenborg", 1964.
v. Ørbæk, Østfyn
v. Ørbæk, Østfyn
v. Gudme, Sydøstfyn
1 Glorup Gods, opført ca. 1580 som en renæssancegård og ombygget i barokstil i 1743-44 af den franskfødte arkitekt Johan Philip de Lange (ca. 1700-1766) og igen ombygget 1762-65 af den danske arkitekt Christian Joseph Zuber (1736-1802) efter udkast af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799). Indgår i Den danske kulturkanon.
2
Lykkesholm Slot. I 1329 var stedet en borg og hed Magelund og var ejet af Kirstine af Magelund. Borgen flyttedes i slutn. af 1300-tallet til sin nuværende placering, og navnet blev herefter Lykkesholm. I en periode i 1391 var Margrete 1. ejer af slottet. Hovedbygningen, som er fredet, blev opført o. 1600 af formentlig bygmester Dominicus Badiaz. 1784-86 er sidefløjene i nyklassicistisk stil tilføjet.
H.C. Andersen har været gæst på Lykkesholm flere gange og i breve beskrevet det som det smukkeste sted han kender på Fyn, og at der er spøgelser på slottet.
Spøgelseskareten. Det fortælles at ved nattetide kører en karet frem og tilbage på havegangen, og den er også set køre i slotsgården.
3 Broholm Slot.
v. Ullerslev, Østfyn
Odense
v. Odense
NV for Odense
1 Rønningesøgaard. Godset er kendt fra 1326 (voldsted). Østfløjen og det ottekantede tårn er opført i 1596 for herremanden Caspar Markdanner (1533-1618), uægte søn af Christian 3. I 1672 tilføjedes nordfløjen. Godset blev ombygget i 1757-1868.
Rønningesøgaard var lokation for filmen "Jagtsæson", 2019.
2 Odense Slot. Det oprindelige Odense Slot blev opført som hospital i 1280 af Johanniterordenen (navn e. skytshelgenen Johannes Døberen) og blev herefter, i 1400-tallet, ordenens kloster, det trefløjede Sankt Hans Kloster. Sankt Hans Kirke er beliggende øst for slottet - H.C. Andersen, der var hjemmedøbt, blev fremstillet i kirken 16. april 1805.

Efter Reformationen overgik klostret til kronen.
En ny hovedfløj, tegnet i barokstil af Johan Cornelius Krieger, blev opført i begyndelsen af 1700-tallet. Kong Frederik 4. døde på Odense Slot 12. oktober 1730, og efterfølgende blev slottet amtmandsbolig og senere guvernørbolig

Det trefløjede anlæg var blevet udvidet til et firfløjet anlæg i 1837 ved arkitekt Jørgen Hansen Koch og fik således sin nuværende form.
Staten overtog slottet i 1849 og Odense Kommune overtog det i 1907.
Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, Kong Frederik 7.'s elskerinde, har formentlig boet på slottet, hvor hun kunne mødes med Frederik, der som  kronprins var guvernør over Fyn. Louise skulle have haft adgang til kronprinsens gemakker via en trappe, der var skjult i et skab.

3 Sanderumgaard Gods.
4 Margård Gods. Hovedbygningen, tegnet i nyklassicistisk stil af Johann Gottfried Rosenberg, er opført i 1745.
v. Odense
v. Blommenslyst V for Odense
v. Bogense
1 Hollufgård.
2 Hesbjerg Slot er opført i nyrenæssancestil i 1880-81, tegnet af arkitekten N.J.E. Schwanenflügel.
I 1957 erhvervede teologen Jørgen Laursen Vig (1918-2005) slottet, og ved hans død overgik ejerskabet til Hesbjerg Fonden. I sit testamente gav Vig en russisk ortodoks nonne, moder Amvrosija, lov til at bo og bede, på det allerede dengang faldefærdige slot, så længe hun måtte ønske det. Pga. nedstyrtningsfare fraflyttede nonnen slottet i 2012 til De Hellige Russiske Kongelige Martyrers Kloster på Baagø.

Testamentets ordlyd har blokeret for Fondens planer med slottet (fredsforskning og mødested for alle religioner) - Retten i Odense har fastslået, at nonnen har brugsretten til Hesbjerg, men hun har ikke midlerne til at gøre det beboeligt og kan ikke opgive sine rettigheder, da hun ser det som et kald og en åndelig forpligtelse fra Gud selv.
Det forfaldne slot var lokation i TV 2-julekalenderen "Valdes Jul - Vintermiraklet", 2025.

3 Gyldensteen Slot.
v. Middelfart
SØ for Assens
v. Svendborg
NV for Svendborg
1
Hindsgavl Slot. Navnet Hindsgavl er nævnt første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. På et voldsted er resterne af den middelalderlige borg Hindsgavl, der var kongsborg og krongods. Den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil er opført i 1785 efter tegninger tilskrevet arkitekten Hans Pedersen Næss. I 1815 blev stamhuset Hindsgavl oprettet.
Som enkesæde for Hindsgavl Slot blev Grimmerhus opført 1856-57.
Den Hvide Dame. En ung kvinde, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl, kørte til sit bryllup i en hestetrukken karet, og ved en sø blev hestene sky og løb løbsk, og kareten væltede ned i søen, og bruden druknede. Bruden siges at være Den Hvide Dame, som man kan møde i slotsparken, og som søger efter den mand hun aldrig nåede at få, og ser hun en mand i parken, nærmer hun sig ham med åbne arme, og når hun er tæt på ham forsvinder hun sukkende.
Det siges at herremanden går rundt i parken og søger efter hende.
Det fortælles, at det var en kæmpe ved navn Grim, der grundlage borgen, hvorfor stedet engang hed Grimborg. Et nonnekloster blev opført på samme tid, og mellem borg og kloster var en kirke.

På borgen boede engang en ridder og hans smukke datter, og til hende bejlede en ældre velhavende ridder og en ung fattig mand, som hun foretrak frem for ridderen, men det kunne hendes far ikke acceptere, hvorfor hun blev novice i klostret. Efter prøvetiden skulle hun i kirken modtage det sorte slør (symboliserer indvielsen til Kristus/brud af Kristus), og da ceremonien skulle til at begynde brød den velhavende ridder og hans folk ind i kirken for at forhindre, at hun viede sit liv til Kristus, men hun flygtede sammen med præsten og nonnerne over til klosteret, og kirken sank i grus med ridderen og hans følge.

2
Hagenskov Gods hed Frederiksgave fra 1667-1962. Den oprindelige middelalderborg siges at være opført af næssekongen Hagen (næssekonge = en konge som rådede over en smule land, et næs). Slottet har været krongods, og været ejet af holstenske grever. Siden 1954 har godset tilhørt slægten Schall Holberg.
Christoffer 1. lå i strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen, og kongen fik ham i 1251 anbragt i Hagenskovs fangehul, der er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderborg.
Den senere Frederik 7. boede på Hagenskov, da han som kronprins var guvernør over Fyn.

I 1741 brændte det gamle slot, der lå på det nærliggende voldsted, og den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil blev opført 1774-76 for storkøbmanden Niels Ryberg og tegnet af arkitekten G.E. Rosenberg.

Corfitz Ulfeldt blev født på Hagenskov.
Godset har været lokation for DRs historiske tv-serie "1864", 2014.

Guldhesten. Et sagn fortæller, at der på godsets område ligger en guldhest begravet. Næssekongen Hagen skulle være gravsat i en høj på en guldhest omgivet af skatte. Der siges, at disse skatte kan komme frem i lyset ved, at der opdrættes to sorte tvillingekøer som, når de er vokset til, spændes for en plov, og de vil så finde stedet hvor skatten er skjult og pløje den frem.

Det er fortalt, at Frederik 7., der havde en glødende interesse for arkæologi, havde gjort forsøg på at finde guldskatten.

Kvinden der fødte i dølgsmål. Det fortælles, at da godset under Krigen i 1864 var lazaret, var der en sygeplejerske, der i dølgsmål fødte et barn og ombragte det. Som genfærd vendte hun tilbage til gerningsstedet og er hørt skrigende. Der blev bedt for hende, og siden er hun ikke set.
3 Hvidkilde Gods.
4 Flintholm Gods.
Ulriksholm Slot
v. Nyborg
v. Kerteminde
v. Kerteminde
1 Holckenhavn Gods. Godset var lokation for dokumentarfilmen "Boxiganga", 1967, af Tom O'Horgan, manuskript af Elsa Gress - hendes søn David medvirker i filmen.
2 Skovsbo Gods, opført 1597.
3 Ulriksholm Slot, 1904.
Slotte og herregårde i Danmark
Castles and manor houses in Denmark
SJÆLLAND - JYLLAND - FYN - ØVRIGE ØER
ØVRIGE ØER
Møns Klint
Møns Klint
v. Borre, Møn
Gavnø i Karrebæk Fjord
Tåsinge
1 Lystslottet Liselund/Liselund, Maison de plaisance.
2 Liselund Ny Slot, opført 1887.
3 Klintholm Gods.
4 Gavnø Slot.
5 Valdemars Slot.
Tranekær, Langeland
v. Tranekær, Langeland
Humble, Langeland
v. Rudkøbing, Langeland
v. Sakskøbing, Lolland
1
Tranekær Slot. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Den tofløjede hovedbygning er beliggende på en stejl borgbanke.
Et borgsted er kendt fra 1200-tallet. Et sagn fortæller, at slottets grundlægger var næssekongen på det nordlige Langeland, Kong Tran - næssekonge = en konge som rådede over en smule land, et næs. Fra 1659-2019 har Tranekær været i slægten Ahlefeldts besiddelse og er Danmarks ældst beboede slot.

Slottets fik sit nuværende udseende ved en ombygning i nygotisk stil i 1860'erne ved arkitekt Niels Sigfred Nebelong, og facadernes okseblodsfarve er fra en restaurering i slutningen af 1940'erne.

Slotsparken var tidligere en barokhave, men blev i slutningen af 1800-tallet omlagt til en engelsk landskabshave af den britiske landskabs- og havearkitekt Henry Ernest Milner (1845-1906).

De tre grevinder. Det siges, at der på slottet har været en ond grevinde, og hendes spøgeri skulle have været ulideligt, og tillige var det lykkedes hende at alliere sig med to andre hedengangne grevinder. Greven på slottet bad to af egnens præster om at bringe de tre grevinders spøgeri til ophør. På vejen til slottet mødte præsterne de tre genfærd, som de tabte en dyst til, men Tranekærpræsten kom dem til undsætning, da han i et syn havde set sine embedsbrødre kæmpe mod ånderne, og de tre præster fik grevinderne manet i jorden, og hermed blev der ro på slottet. Mødet med genfærdene slap præsterne ikke godt fra - de to af præsterne levede ikke længe efter, og Tranekærpræsten slap mere nådigt, dog kunne han ikke siden tale fra prædikestolen, men talte fra koret.
Den indemurede dame. Et sagn fortæller, at der på Tranekær var et værelse, hvor ingen brød sig om at overnatte, fordi en indemuret jomfru spøgte der. En gæst på slottet ville gerne sove i værelset, for han var overbevist om, at intet ondt ville overgå ham, imidlertid blev der ved midnat en forfærdelig larm i værelset og usynlige hænder bar gæsten gennem luften og tabte ham ned på gårdens brostensbelægning.
Den gamle hvidhårede mand. Det er fortalt om Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832), der kaldtes Generalen, at hans elskerinde en nat oplevede at se en gammel hvidhåret mand stå ved et dokumentskab og bladre i nogle papirer. Generalen kunne fortælle, at det var hans bedstefar, der måtte overlade slottet til sin søn, fordi hans økonomiske kår havde været trange, og han derfor hver nat gennemgår slottets papirer for at bringe orden i pengesagerne.
Komtessen, jægeren og bjergmanden. Et sagn fortæller om en komtesse, der var hemmeligt trolovet med jægeren på gården, og at hun havde stævnemøder med ham på bakken Tovlykke og kom dertil via en underjordisk gang, der førte fra slottet til bakken. Vægteren, som parret stod i ledtog med, sørgede for, ved at synge et vers, der afveg fra det normale vers, at komtessen kunne komme tilbage til slottet uden af hendes fader, den strenge greve, opdagede det.
Ikke kun jægeren beundrede komtessen, det gjorde også en ung bjergmand, der boede i en skovhøj sammen med sin gamle ondskabsfulde moder. Engang da jægeren ikke kom rettidigt til et stævnemøde, blev den ventende komtesse grebet af bjergmandens stærke arme, og han førte hende hjem til sin høj, men hans moder fandt hende ikke passende for sin søn, hvorfor han måtte opgive hende og ville følge hende tilbage, hvilket han gjorde mod sin moders vilje, og hun forudsagde, at denne gerning ville kræve fire døde. Det førte offer for bjergkvindens forudsigelse var jægeren, der skød sig selv, da han ved ankomsten til mødestedet kun fandt komtessens guldkæde og derfor troede, at greven havde opdaget deres forehavende. Næste offer blev komtessen, hvis hjerte brast af sorg ved synet af sin døde trolovede. Bjergmanden, der havde bragt komtessen tilbage, forsøgte at vække hende og jægeren til live ved trolddomskunster, og da det ikke lykkedes, fulgte han dem i døden. Det fjerde og sidste offer blev vægteren. Greven hørte ham synge et anderledes vers og under forhør indrømmede vægteren sit bedrag, og greven lod ham hænge.
2 Egeløkke.
3 Broløkke.
4 Faarevejle Gods.
5
Berritzgaard. "Parti fra Berritzgaard", 1846, af landskabsmaleren Frederik Rohde. Gården er kendt fra slutningen af 1300-tallet. Hovedbygningen i renæssancestil er fra 1586 og formentlig tegnet af Hans van Steenwinckel d.æ.
Berritzgaard har været lokation for "Historien om Hjortholm", 1950.
Det siges, at særligt i mørke nætter i første halvdel af november spøger det på alleen op til Berritzgaard. Spøgeriet skulle stamme fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor en premierløjtnant døde der efter at være blevet overfaldet.
v. Sakskøbing, Lolland
v. Maribo, Lolland
v. Nakskov, Lolland
1 Krenkerup Gods. Fra 1815-1938 var navnet "Hardenberg".
2 Engestofte Gods. Se Engestofte Kirke.
3-4 Halsted Kloster (Juellinge Slot).
v. Maribo, Lolland
NV for Nakskov, Lolland
v. Nakskov, Lolland
1 Knuthenborg Gods.
2 Frederiksdal Gods.
3 Vindeholme.
Corselitze Gods
Toreby, Lolland
v. Rødby, Lolland
v. Nysted, Lolland
Nykøbing Falster
1 Fuglsang.
2 Lungholm Gods.
3 Aalholm Slot. Aalholm Automobilmuseum eksisterede fra 1964-2007.
4 Corselitze Gods.
Falster
Sønderborg, Als
Augustenborg, Als
Nordborg, Als
1 Vennerslund Gods.
2 Sønderborg Slot.
3 Augustenborg Slot.
4 Nordborg Slot.
Samsø
v. Nykøbing Mors
Bornholm
1 Brattingsborg GodsSamsø. I 1100-tallet var Brattingsborg kongeborg, og fra 1216 til 1660 tilhørte det Kronen. Oprindeligt hed godset Søllemarksgaard, men fik sit nuværende navn i 1674 af dets daværende ejer Peder Schumacher Griffenfeld. Kong Christian 4. oprettede Grevskabet Samsøe, der eksisterede fra 1676-1921 (jf. lensafløsningsloven af 1919, hvor godsejerne mistede deres privilegier). Siden 1676 har godset været ejet af slægten Danneskiold-Samsøe.
Godsets hovedbygning i nygotisk stil er opført 1870-71 af arkitekten Knud Borring, og senere udvidet af arkitekten Martin Borch.
Parken er inspireret af den engelske romantiske landskabshave.
2
Højriis Slot. Slottets nuværende udseende, nygotisk stil, er resultatet af ombygninger i midten af 1800-tallet. Slottet kendes tilbage fra slutningen af 1300-tallet og var da, og frem til 1413, ejet af ridderen Johan Skarpenberg (d.1421, begravet i Viborg Domkirke).

Et sagn fortæller om sørøverkongen Herman på Højriis. På Mors var der engang tre konger, og kongen på Højriis var i sine ungdomsdage en berygtet sørøver, der havde samlet sig mange kostbarheder, som indbragte ham en formue, som han anvendte til opførelsen af en borg i tre stokværk, hvilket landets overkonge, hvis borg kun talte to stokværk, fandt som en fornærmelse mod ham. Overkongen indstævnede Herman for denne forbrydelse, men da han udeblev, blev han dømt til døden, han skulle henrettes i "den blå jomfru" i København - jomfruen var en slags maskine i kvindeform med låger, der når de åbnedes var besat med knive beregnet til at stikke ofret indeni jomfruen ihjel. Overkongen sendte sine mænd til Højriis dels for at ødelægge borgen og få Herman med sig. Det lykkedes Herman at skåne borgen ved løfte om, at han ville indfinde sig hos overkongen og modtage sin dom. Imidlertid holdt han ikke sit løfte, men skjulte sig i et hemmeligt rum i sin borg, og beskeden til overkongen var, at han var rejst til København, men formentlig var omkommet undervejs. Herman holdt sig skjult i flere år og gik kun ud om natten, og gårdens folk troede, det var hans genfærd de så.

3 Hammershus er opført i 1200-tallet af Lunds ærkebiskop i forsvar mod kongemagten. Den er et tredelt borganlæg omgivet af en ringmur. Hovedborgen rummede Manteltårnet i seks etager. Her opholdt sig de fredløse, der var dømt for mordet på Erik Klipping. Borgen blev i 1522 erobret af Kong Christian 2. og pantsat til Lübeck i 1525-75. Efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge mistede Hammershus sin betydning som fæstning og blev brugt som statsfængsel for bl.a. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina i 1660-61. Borgen forfaldt og ruinen blev fredet i 1822.
Slotte i Europa/Castles in Europe
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
1 Gottorp Slot.
2 Sans Souci, Potsdam.
3 Würzburg, Bayern.
4 Charlottenburg, Berlin.
5 Lyksborg/Glücksburg Slot.
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
Tyskland/Germany
1 Berleburg.
2 Celle Slot.
3 Neues Schloss, Meersburg.
4 Kejserslottet, 1898, Nürnberg.
5 Bürresheim Slot, Rheinland-Pfalz. Udsnit af maleri af Frederik Sødring, 1838, Statens Museum for Kunst.
Frankrig/France
Frankrig/France
Østrig/Austria
Italien/Italy
Schweiz
1 Versailles.
2 Château de Cayx. Vinslottet i Lotdalen har tilhørt H.K.H. Prins Henrik og H.M. Dronning Margrethe siden 1974.
Château de Cayx. The chateau has been owned by HRH Prince Henrik and his wife HM Queen Margrethe II of Denmark since 1974.
3 Schönbrunn, Wien.
4 Palazzo Te.
5 Habsburg, Brugg, Aargau.
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com