|
|
 |
Slotte og herregårde i Danmark
Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
 |
 |
SJÆLLAND |
|
|
|
|
|
1 |
Amalienborg Slot.
Frederiksstaden indgår i
Den
danske kulturkanon. Amalienborg Slotsplads har
være lokation for flere danske film bl.a.: "Min
søsters børn vælter byen", 1968. "Olsen-banden
går i krig", 1978. "Noget i luften", 2011 samt
serierne "Matador" og "Borgen".
Amalienborg Palace. The 250 year old
quarter, Frederiksstaden, containing the four
Amalienborg Palaces, is represented in
The Canon of Danish Art
and Culture. |
|
2 |
Københavns Slot med Blåtårn,
opført 1370. Ombygget flere gange. Nedrevet 1731
efter ønske fra
Kong Christian 6.
I "Blåtårn" sad
Christian 4.'s datter
Leonora Christina fængslet i 22 år fra 1663-85
efter at være blevet arresteret og anklaget for at
være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts
forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin
selvbiografi "Jammers Minde".
Copenhagen's Castle with the Blue Tower. The
Blue Tower of Copenhagen Castle was built in the
13th century. It has been used as donjon.
Leonora Christina
was the daughter of King Christian IV of Denmark and
she was married to the Danish statesman Corfitz
Ulfeldt, who was discovered engaged in double
treachery. Leonora Christina was arrested accused of
complicity in her husband's treason and was
imprisoned from 1663 to 1685 in the Blue Tower.
During her imprisonment she wrote her autobiography
"Jammers Minde" (Memories of Complaint). |
|
3 |
|
Det 1. Christiansborg.
Barokslot med ridebaneanlæg og slotskirke. Indviet
1740. Nedbrændte natten mellem den 26. og 27.
februar 1794. Den kongelige familie flyttede
midlertidigt til Amalienborg.
The first Christiansborg Palace. Baroque
Palace with riding ground complex and chapel.
Inaugurated in 1740. Destroyed by fire in the night
between 26 and 27 February 1794. During the
rebuilding the royal family took up temporary
residency at Amalienborg Palace. |
 |
 |
Spøgte eller
spøger Struensee på Christiansborg? En historie
fortæller, at en kammerherre på Det 1.
Christiansborg midlertidigt var flyttet til et nyt
værelse på slottet fordi, der skulle renoveres i
hans lejlighed. Klokken et om natten hørte han
hurtige trin uden for værelset, som om flere
personer løb ned af trapperne, og herefter hørte han
lyden af en hestevogn, der kørte over slotspladsen
med stor fart. Han kiggede ud af vinduet, men så
ikke hvem, der rejste på dette tidspunkt. De
følgende nætter skete det samme. Da kammerherren
fortalte om hændelsen, fik han at vide, at
Dronning
Caroline Mathildes elsker Johann Friedrich
Struensee havde boet i værelset, da han efter et
maskebal den 16. januar 1772 på Hofteatret blev
arresteret og sat i fængsel i Kastellet. Hver eneste
nat siden gentog sceneriet sig.
|
|
|
|
4 |
Det 2. Christiansborg.
C.F. Hansens slot i nyklassicistisk stil. Opført
1803-28. Nedbrændte 1884. Ridebaneanlægget og
slotskirken overlevede branden.
Kong Frederik 6. brugte
kun slottet til repræsentation.
Kong Frederik 7. boede
på slottet fra 1852-63.
The second Christiansborg Palace.
C.F. Hansen's Palace in Neoclassical style.
Built 1803-28. Destroyed by fire 1884. |
|
5 |
Det
3. Christiansborg.
Thorvald Jørgensens slot i nybarok stil er det
nuværende slot, der blev opført 1907-28. Enevælden
var blevet afskaffet i 1848, og med
1849-grundloven
fik landet sit første demokratiske parlament
Rigsdagen (Folketinget og Landstinget), der stod for
genopførelsen. Landstinget havde til huse på
Christiansborg. Kongen havde råderet over de
kongelige repræsentationslokaler.
Amalienborg var nu monarkens hovedresidens.
The third Christiansborg Palace.
Thorvald Jørgensen's Neo-Baroque palace is the
present Christiansborg, built 1907-28.
Amalienborg Palace became the main royal
residence. |
|
 |
|
Spøgelseshistorien der går igen |
|
En næsten
enslydende historie, der kendes fra flere slotte er historien om Den
hvide dame, der vandrer hvileløst rundt på slottet ved nattetide. Damen,
der ikke kan finde ro og måske søger nogen, skulle være en ung adelsfrøken,
der var blevet gravid med gårdskarlen eller andet upassende parti, og som af
sin fader var blevet straffet herfor ved, at han havde ladet hende mure
inde. I forbindelse med en restaurering på slottet er hendes skelet blevet
fundet. |
|
 |
|
I "Olsen-Banden
ser rødt" fra 1976 bliver Egon muret inde i en niche i fangekælderen på
Borreholm (det faktiske
Vallø Slot), og her kommer han
i fint selskab, da nicherne til siderne for ham er forbeholdt medlemmer af
slægten, der har bragt skam over familien. |
|
|
 |
|
|
|
1 |
Rosenborg Slot, opført af
Christian 4.
1606-34. På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den
Kongelige Malerisamling,
kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne,
der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra
Christiansborg, hvor
Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu
hænger.
Rosenborg Slot har været lokation for flere danske
film bl.a. "Mens sagføreren sover", 1945, "Mafiaen -
det er osse mig", 1974 og "Olsen-banden
går i krig", 1978.
Rosenborg
Castle, built 1606-34 by
King Christian IV, former royal residence, today
museum of cultural history. Is houses among other
things the
crown jewels and in the Great Hall the
coronation chairs guarded by three silver lions. |
 |
 |
På Rosenborg
Slot skulle Christian 4. selv
have vist sig for rengøringspersonlet og en
kustode. Kongens oldmor Den Hvide Dame
siges at vandre hvileløst rundt i salene om
natten.
Frederik 4.
har vist sig i tåget form, han har overvåget
afvaskningen af den samling af kostbare glas
som han selv havde hjembragt fra Murano.
Glassene er også set svæve.
Den hvide
eller sorte kat, har vist sig for
gardere, der har haft vagt på slottet.
Katten, der forsvinder mens man ser på den,
skulle være en sergent, der døde i en
vådeskudsulykke.
|
|
|
|
2 |
Charlottenborg, Det Kongelige Danske
Kunstakademi/The Royal Danish Academy of Fine
Arts. |
|
3 |
Eremitageslottet.
Christian 5. grundlagde Eremitagen i
1670'erne for at få et jagtterræn til
parforcejagt og lod et par par landsbyer
jævne med jorden. Kongens interesse for
parforcejagt, der stammede fra et ophold hos
Solkongen Ludvig 14., gik ud på, at
byttet udmattedes før det dræbtes - hundene
jagede byttet og jægeren fulgte efter til
hest, og når dyret segnede dræbte jægeren,
ofte kongen, sit bytte med en hirschfænger,
en lang spids dolk. I 1694 lod kongen opføre
et lysthus (nedrevet i 1734), som var et
bindingsværkshus i to etager, til ophold
under parforcejagterne, og som havde en
smart indretning, nemlig eremitagebordet -
et tilsvarende "bord" indgik i indretningen
af Eremitageslottet.
Christian 5. døde på Københavns Slot efter
en jagtulykke 25. august 1699 - kongen blev
dødeligt såret under en jagt nær Eremitagen,
da han ville give et stykke hjortevildt
nådestødet med sin hirschfænger. |
 |
Eremitageslottet
er et jagtslot i barokstil på
Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, opført 1734-38 under
Christian 6.
af Lauritz de Thurah.
Bygningen rummede et interessant og ikke
længere eksisterende spisebord
(eremitagebordet som var kendt fra Christian
5.'s lysthus). Under spisestuen ligger
køkkenet og her kunne spisebordet dækkes og
hejses op i spisesalen - indretningen fra
1736 blev også kendt som snedkermester Johan
Jeremias Reusses taffelmaskine.
Caroline
Mathilde og Struensee holdt hemmelige
stævnemøder på slottet.
Eremitageslottet, der ejes af staten,
anvendes af den kongelige familie til bl.a. den
årlige Hubertusjagt den første søndag i november -
Sankt Hubertus, (d. 727) er jægernes skytshelgen og
hans festdag er 3. november. Han var en fransk
adelsmand og jæger, der blev munk og senere biskop i
Liége efter på en jagt at have set Kristus mellem en
hjorts gevir. |
|
|
 |
|
|
|
1-2 |
Frederiksberg slot
(1699-1709) på Solbjerg (Frederiksberg
Bakke) i barokstil blev opført for
Frederik
4. af arkitekten Ernst
Brandenburger. Kongens rejser til Italien
inspirerede ham til at opføre slottet i
italiensk barokstil. Slottet, der
oprindeligt var lille, blev udvidet nogle
gange, i 1707-09 af arkitekten Johan Conrad
Ernst.
Efter dronning Louises død i 1721, giftede
Frederik 4. sig til højre hånd med Anne
Sophie Reventlow og kronede hende
efterfølgende til dronning, det skete på
Frederiksberg Slot. |
 |
Mens
det første
Christiansborg blev opført boede
Christian 6. på slottet, og
fra 1733-38 blev fløjene tilføjet af
arkitekten
Lauritz de Thurah. Med
udvidelsen i 1730'erne fik slottet
sin nuværende form. På den pudsede
facade ses 1. etage, beletage, som
er den fornemmeste, kaldet piano
nobile, her ses skiftende trekantede
og halvrunde frontispicer over
vinduerne, herover igen vandrette
gesimsånd og øverst mezzaninen, en
halvetage.
Thurah opførte i 1735 et
pandekagekøkken for Christian
6.'s hustru Sophie Magdalene. Det er
et såkaldt paradekøkken, som skulle
være til underholdning for slottets
damer og gæster. Køkkenet er beklædt
med blådekorerede håndmalede
hollandsk inspirerede fliser. |
 |
|
 |
Slottet var
sommerresidens for
Christian
7.
og dronning Caroline Mathilde.
I slottets
kælder blev i 1770, på livlægen Johann
Friedrich Struensees initiativ, opført et
marmorbad, tegnet af
C.F. Harsdorff. Struensee mente, at bade
kunne lindre kongens sindslidelse, men
kongen benyttede aldrig badet i kælderen, da
han havde angst for trange rum, og et
snævert trapperum førte til marmorbadet. Det
er fortalt, at badet blev flittigt brugt af
Struensee selv og Caroline Mathilde.
|
 |
|
Frederik
6. benyttede slottet som
sommerresidens -
kongen
sejler i Frederiksberg Have.
Barokhaven blev udført efter
tegninger af officer og kartograf H.H.
Scheel og landskabsarkitekten J.C. Krieger.
Haven blev senere ændret til en engelsk
landskabshave under ledelse af slotsgartner
Peter Petersen.
Det
kinesiske lysthus blev opført i 1801 af
Andreas Kirkerup, og
Apistemplet blev opført i 1802-04 efter
tegninger af
N.A. Abildgaard.
Fasangården i Frederiksberg Have
blev anlagt o. 1682 som kongens fasaneri
og bolig for fasanmesteren. I 1724 blev
et nyt hus indviet og fasanmesteren fik
tilladelse til at udskænke øl. I 1785
blev fasaneriet nedlagt og huset
fortsatte som gæstgiveri. Fasangården
var sommerbolig for Adam Oehlenschläger
fra 1842-1850. |
 |
|
I 1868
overlod staten bygningerne til Hærens
Officersskole, der stadig har til huse i
slottet. |
 |
 |
En lille hvid hund. Det fortælles at
Frederik 4. spøger på slottet i skikkelse af en lille hvid
foxterrierlignede hund. Ser man
den hvide hund kommer alle de andre spøgelser frem, som siges at være
Christian 7.,
Caroline Mathilde og
Struensee, og de to sidstnævnte opholder sig måske i badekarret i kælderen,
for nogle har hørt, at der bliver hældt vandt i karret og set dug på spejlet
over det. |
|
|
|
3 |
Bernstorff Slot opført 1759-65
i nyklassicistisk stil af den franske arkitekt
Nicolas-Henri Jardin for udenrigsminister J.H.E.
Bernstorff. I 1842 købte
Kong Christian 8. slottet, og frem til 1939 var
det kongelig sommerresidens. Herefter havde
Beredskabsstyrelsen til huse i slottet frem til
2008.
I dag kursus- og konferencecenter. |
|
4 |
Sorgenfri Slot
opført 1705-06, tegnet i barokstil af François
Dieussart. Det nuværende Sorgenfri er opført i
slutningen af 1700-tallet og tegnet i
nyklassicistisk stil af arkitekt Peter Meyn.
Slottet var fra 1898 sommerresidens for den
senere
Christian 10. og hans hustru den senere
Dronning Alexandrine, og deres børn den senere
Kong Frederik 9. og hans bror Prins Knud
- begge blev
født på Sorgenfri. Prins Knud (senere Arveprins
med Tronfølgeloven
fra 1953) og arveprinsesse Caroline-Mathilde
boede på slottet til deres død. I sidefløjen
"Damebygningen" boede deres søn og svigerdatter
Christian, greve af Rosenborg og grevinde
Anne-Dorte frem til deres død. Damebygningens
sidste beboer var Prinsesse Elisabeth, der boede
der fra 2015 frem til sin død i 2018. I 2024,
ved tronskiftet, overgik Sorgenfri til
Slots- og Kulturstyrelsen. |
|
 |
|
|
|
1 |
|
Frederiksdal
Slot,
rokokostil, blev opført i 1746 som
lystslot/Maison de plaisance af
arkitekten Nicolai Eigtved for geheimeråd
Johan Sigismund Schulin. |
|
|
2 |
Charlottenlund
Slot
er en ombygning af det
ældre lystslot Gyldenlund og opført 1731-33 for
Frederik 4.s
datter Prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782) og
opkaldt efter hende og tegnet i barokstil af
J.C. Krieger. Slottet overgik til kronen i 1782.
I begyndelsen af 1880'erne blev slottet ombygget
af Ferdinand Meldahl - kuplen i nyrenæssance
stil blev tilføjet.
Kong
Christian 10. blev født på slottet.
Fra
1936-2017 husede slottet Dansk biologisk
Station, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
og DTU Aqua. Danmarks Akvarium (nu en forfalden
funkisbygning) havde til huse i slotsparken fra
1939-2012.
I dag anvendes slottet til bl.a. selskaber og
konferencer. |
|
3 |
|
Fredensborg Slot. |
 |
 |
Juliane
Marie siges at være et af de genfærd, der oftest har været på færde på
Fredensborg. Hun døde på slottet og var enke efter
Frederik 5. og var involveret i kuppet
mod Struensee.
Når nye beboere flyttede ind kunne de opleve, at hun viste sig trækkende et
stort raslende silkeslæb hen over gulvet.
Frederik den 7. var meget generet
af Juliane Marie, hvorfor han sov med sin hund, broholmeren Tyrk, og foran
sovegemakket holdt en kammertjener vagt.
Arveprinsesse Caroline, datter af
Frederik 6., var gæst på slottet i
1870 til
Christian 9.'s datter
prinsesse Thyras konfirmation og oplevede, at
Juliane Marie trak dynen af hende eller trak hende ud af sengen, så hun kom
til skade. |
 |
|
Hofdamen der fik hovedet knust. Et
sagn fortæller, at ved den sorte trappe,
hvor der var helt mørkt, blev en hofdame
fundet død efter et opgør med sin elsker,
der skulle have knust hendes hoved.
Frederik
den 7., der skulle have haft skræk for
gengangere og ikke
var begejstret for mørke, fik
sat et vindue i taget, så der kunne komme en
lys ind. |
|
|
|
|
4 |
Kronborg Slot. Slottet har været lokation for flere
danske film og serier bl.a. "Sommerdahl", 2020-26,
samt julekalenderne "Jul på Kronborg", 2000 og
"Absalons hemmelighed", 2006.
Kronborg Castle, "Hamlet's Castle", Elsinore. |
 |
 |
|
Skriget fra tårnet. Det
fortælles, at fra et af Kronborgs
tårne kan lyde et skrig, som af og
til kan høres i hele Helsingør.
Skrigene skulle komme fra en soldat,
der døde på sin vagt. |
 |
|
Manden i den røde kappe. Der er
fortalt om en mand, der er set gå
eller kravle frem og tilbage på
bastionerne. Han bærer en rød kappe
eller en dragt, der hører fortiden
til, og han er gennemsigtig. |
|
|
 |
|
Frygtelige lyde fra henrettelser,
der blev foretaget i slottets gård,
kan høres om natten, siges det, og
kan være skrig og jammer og lyden
fra bødlens økse, når den dømtes
hoved adskilles fra kroppen. |
 |
|
Kanonen "Skægge". Et sagn
fortæller, at der på slottet stod en
enorm kanon ved navnet "Skægge", og
om den lød en remse: "Når Skægge begynder at kvække,
så revner både mure og vægge". |
 |
|
I
Det Blå Galleri (bjælkerne
er malet blå)
opleves, at lysekronerne
hænger og dingler. |
 |
|
Svenskekongen
og monogrammet. Et sagn
fortæller at en dag under
Karl Gustav-krigene sad
svenskekongen foran en kamin i en af
Kronborgs sale og tænke over,
hvordan krigen ville ende, da en
sten med
Kong Frederik 3.'s monogram
løsnede sig fra kaminen og faldt ned
og nær havde dræbt ham, hvilket han
tog som et varsel om, at heldet ikke
var med ham, hvilket holdt stik. |
 |
Holger Danske.
Et sagn fortæller, at der
fra
kasematterne på slottet ofte hørtes våbenlarm, men ingen
vovede at gå ned og se, hvad
der foregik. En forbryder,
der skulle henrettes, blev
fristet til at finde ud af,
hvor larmen kom fra med
løfte om at undgå
henrettelse. I en hvælvet
sal så han
harniskklædte kæmper
sidde sovende omkring et
bord af sten, og for
bordenden sad den
allerstørste kæmpe, som var
Holger Danske, der løftede sit hoved, og
bordpladen revnende fordi
hans skæg var vokset fast
deri. Holger Danske bad
forbryderen række ham sin
hånd, men fik i stedet rakt
en jernstang, som
blev knuget flad, og da Holger slap jernstangen
skulle han have ytret:
"Det glæder mig, at der
endnu er mænd i Danmark".
En
gang hvert hundrede år
vågner Holger for at
forvisse sig om, at der
stadig er kraft i de danske
mænd, og de rækker ham jernstangen,
fordi ingen har endnu vovet
at
række ham hånden.
Hvis Danmark kommer i nød,
vil Holger Danske vågne af
sin søvn og sammen med de
andre kæmper tilintetgøre
Danmarks fjender.
I kassematterne kan opleves
at lamperne flytter sig, og
selv om de er slukket, kan de
ses ulme. |
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
|
Frederiksborg Slot/Frederiksborg Castle. |
 |
 |
Hjorten med
guldkæden. Frederik 2., der
ombyggede "Krogen" til "Kronborg", så under en
jagt en hjort med et særdeles stort gevir, og den ønskede han at nedlægge,
og den blev skudt ved en klapjagt. Det viste sig, at hjorten havde en
guldkæde om halsen og på kædens lås var skrevet med runer "Spar mig, mig
sparte Frode den Fredegode" (Sagnkongen
Frode Fredegod).
Denne indskrift rørte kongen, og hjorten blev udstoppet og kom på
Kunstkammeret. |
|
 |
Christian 4.'s sten. I det
lille skovområde i slotshaven, der
hedder "Indelukket", er en sten med
udhugget sæde og Christian 4.'s
monogram og årstallet 1628. Kongen
lod den opstille til minde om
Kirsten Munks utroskab. 1628 var
året hvor det ægteskabelige samliv
mellem Kongen og Kirsten Munk
ophørte.
Et sagn fortæller om stenen,
at kongen fandt den en dag, hvor han
gik tur og ville have, at den skulle
ligge i slottets fundament, og
sammen med en bonde slæbte han
afsted med stenen, men undervejs
skete der det, at bondens bukser
gled ned, og han måtte give slip på
stenen. Kongen kunne ikke
transportere den tunge sten alene og
lod den ligge. I stenen blev kongens
monogram samt et sæde indhugget, og
hver aften sad han på stenen og
udbetalte løn til dem, der arbejdede
med at opføre slottet. |
 |
 |
|
|
|
2 |
Torbenfeld
eller Torbenfeldt, fra 1668-1907 var navnet "Frydendal".
Torbenfeld nævnes første gang i 1377. Siden 1873 har
slægten Treschow ejet gården.
Torbenfeld har være
lokatation for følgende danske film: "Komtessen paa
Steenholt", 1939. "Arvingen", 1954. "Kampen om
Næsbygård", 1964. "Næsbygårds arving", 1965.
"Krybskytterne paa Næsbygaard", 1966. |
|
3 |
|
Jægerspris Slot.
Slottet, der oprindeligt hed Abrahamstrup, kendes
fra begyndelsen af 1200-tallet og var da en
kongsgård, dvs. en gård i kongens eje og anvendt som
hans midlertidige residens, når han rejste rundt i
sit rige. Siden opførelsen og til slutningen af
1800-tallet har ejendommen tilhørt kongehuset
(undtaget perioden 1673-79, hvor
Christian 5.'s
overjægermester Vincents Joachim Hahn ejede slottet)
og fungerede som sommer- og jagtslot.
Middelaldergården
blev med tiden til et slot som resultat af
ombygninger, tilføjelser, renoveringer og
tidernes stilart. Navnet ændredes til
Jægerspris i 1673. Det nuværende slot stod
færdigt i 1746.
Kong Frederik 7.
(1808-1863) og
Grevinde Danner (1815-1874) blev gift i 1850 og
boede fra 1854 på Jægerspris Slot. Grevinden er
begravet i slotshaven.
Slottet i dag: Museum "Kong Frederik den Syvendes
Stiftelse Jægerspris Slot". |
 |
 |
Den lille grå
mand. Det fortælles, at Ingeborg af Sverige,
Erik
6. Menveds hustru, i 1318 stod på en trappe og ville vise sin tre
måneder gamle søn frem for folket, og hun tabte barnet, som slog sig ihjel,
og efter denne ulykke har en lille grå mand spøgt på slottet. |
 |
|
Obersten og
tjeneren. Kong Hans
stod i gæld til en tysk oberst i form af manglende
betaling for lejesoldater, som han havde benyttet
sig af i Sverige. Da obersten, sammen med sin
tjener, kom til kongen på Abrahamstrup for at hente
sit tilgodehavende, blev begge myrdet. Det siges, at
de myrdede går rundt på slottet med hovedet under
armen og leder efter kongen. |
 |
Hjorteper.
Statuen af hjorten Per står i
slotsgården og er udført af
billedhuggeren Emilie Adelgunde Vogt
(1811-1892).
Det fortælles at Christian 7. fik en
tam hjort, der hed Per, foræret af
en skovfoged ved Gribskov. Den blev
sat ud på Dronningeøen i slotssøen
ved
Frederiksborg Slot. En dag
majestæten lagde til ved øen for at
se den, stangede den ham ud i
vandet, hvorefter den flygtede hjem
til skovfogedhuset. Skovfogeden var
klar til at bringe Per tilbage til
Frederiksborg, men kongen takkede
nej, han ønskede ikke at få det
lumske bæst tilbage. Imidlertid fik
kongen Per tilbage dog i form af en
hjortestatue ved Jægerspris slot,
som Per stod model til. Den rigtige
Per blev formentlig offer for
krybskytteri blot fire år gammel.
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Borreby Gods.
Godset har været lokation for danske film bl.a.
"Historien om Hjortholm", 1950, "Baronessen fra
benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
Borreby Castle. |
 |
 |
Klokken i brevkammeret.
Kansler Christian
Friis til Borreby (1556-1616), fik overdraget Borreby af sin farbror kansler
Johan Friis, der var barnløs. I sommeren 1616 var Christian Friis alvorligt
syg, og da han mærkede, at hans dage var talte, sagde han til sin hustru
Mette Hardenberg, at når hun hørte klokken i Borrebys brevkammer (en slags
arkiv) ringe skulle hun følge ham. I 1617, da enken sad og spillede kort med
nogle adelsdamer i stuen ved siden af
brevkammeret, hørte hun klokkens
klang og var klar over, at hendes time var kommet, og hendes næse begyndte at
bløde så voldsomt, at blodet sprøjtede ud over bordet, bænken og gulvet, og
det blev hendes død. Blodpletterne kunne ikke vaskes af gulvet og forsvandt
formentlig først, da et nyt gulv blev lagt. |
|
 |
|
Alkymisten Valdemar Daa.
I 1618 overgik
godset til familien Daa.
Adelsmanden Valdemar Daa (1616-1691) var
ejer af Borreby fra 1666-81. Daa deltog i
Karl Gustav-krigene, og pengenøden
herefter ramte adelen. Daa var alkymist og
satte sin formue og ejendom over styr i sine
forsøg på at fremstille guld, og dybt
forgældet forlod han Borreby med sine tre
døtre og "med en kiep i haanden og sine
alchymiske glas i barmen". Han endte sine
dage i Jylland, hvor han havde tilbragt sine
ungdomsår som herremand på Lerkenfeldt
(tidl. Bonderup) ved Farsø. Daa ligger
begravet i
Viborg Domkirke.
Det fortælles at Valdemar Daa spøger i
kælderen på Borreby, hvor han skulle være i
færd med sit guldmageri. |
 |
|
Den sorte
hund. Ejeren af Borreby efter Valdemar
Daa var
Ove Ramel, der ejede gården fra 1681-85. Det
fortælles, at Ramel spiste middag i den
stue, hvor Mette
Hardenberg døde,
og fik øje på en stor sort hund, der så på
ham med et
gnistrende
blik,
hvilket chokerede ham så voldsomt, at han
først, da hunden gik ind i brevkammeret,
kunne give sin tjener ordre til at jage
hunden bort. Tjeneren gik
ind i brevkammeret, men så ikke nogen hund.
Ramel døde den følgende dag. |
 |
|
Berregaard levede dobbelt. Slægten
Berregaard ejede Borreby fra 1732-50, og om
Frederik Berregaard (1751-1805) fortælles
det, at han var
dobbeltgænger, der var to af ham, han så sig selv,
og andre så ham og det på samme tid på forskellige steder. Han kunne komme
ind i sit arbejdsværelse og se sig selv sidde ved skrivebordet, og han kunne
ses ridende uden for gården, selv om han var i sit arbejdsværelse.
Videre om
Berregaard fortælles det, at han på
nytårsaftensdag i 1805 spadserende på Gothersgade i København,
hvor han så sin ven van Osten stå i sit vindue,
og for sjov rakte han næse af ham, og van Osten gjorde ligeså mod ham, og i
samme øjeblik faldt
Frederik Berregaard død om. I hans
brystlomme blev fundet et papir, hvorpå der stod, at han ville begraves i de
klæder, han gik i, og at han ville graves dybt ned i jorden så hans ben
aldrig skulle komme for dagens lys, og over hans kiste blev, som han havde
ønsket, lagt kalk og store sten. |
 |
|
Den opredte
seng. Det fortælles, at der engang var
et værelse på Borreby, hvor der
altid skulle stå en opredt seng, selv om der
aldrig kom nogen, der skulle sove i den.
Hver morgen så det ud som om nogen havde
ligget i sengen, og der var efterladt en
mønt som tak for overnatningen. Hvis sengen
ikke var gjort klar til den overnattende,
hørtes der fra værelset råb, larm og smækken
med døre, hvilket først hørte op når
forsømmelsen var udbedret. Den overnattende
forsvandt først da døren til værelset blev
tilmuret. |
|
|
2 |
|
Gisselfeld
blev opført 1547-75
for Rigshofmester Peder Oxe (1520-1575).
Klostret fremstår i dag stort set som den
renæssanceborg, det blev opført som.
Christian
Gyldenløve (1674-1703), søn af
Christian 5.
og hans elskerinde Sophie Amalie Moth, overtog
godset i 1699. Gyldenløve oprettede en fundats
ifølge hvilken godset skulle overgå til en
selvejende institution, et adeligt jomfrukloster
(verdslig frøkenkloster for ugifte adelige
damer), hvilket aldrig blev virkelighed. Gyldenløve
blev stamfader til slægten Danneskiold-Samsøe, der
siden har bestyret godset som overdirektører/øverste
ledere. |
 |
"Kampen om
Gisselfeld. Den store familiefejde" af
Bjørn Westergaard og Peter Juul, Forlaget
Turbulenz, 2012.
I bogen fortælles om det 14 år lange
familiedrama på Gisselfeld, om Erik greve
Danneskiold-Samsøe, der uigenkaldeligt blev
frataget titlen som klostrets overdirektør. Grevens tidligere hustru og forhenværende
grevinde den polskfødte Cathrine Romana
Ceterowska har bidraget til bogens indhold.
Striden om Gisselfeld begyndte i 1998,
da den daværende bestyrelse efter længere
tids uoverensstemmelser afsatte Erik greve
Danneskiold-Samsøe som overdirektør og
fratog ham hans bestyrelsespost. Greven
holdt gennem hele det efterfølgende forløb fast i
Christian Gyldenløves testamente fra 1725,
der fastslår, at det er hans ret at lede
godset, og at mænd har forret til stillingen
før kvinder. Greven tabte
12 års kamp for at beholde titel og gods.
Østre Landsret fastslog i 2010 i en kendelse
at Erik greve Danneskiold-Samsøe skulle
fraflytte Gisselfeld Kloster, og han blev
ved fogedens hjælp sat ud af det gods, der
siden 1699 havde været i hans families eje. |
 |
 |
Tårnet der slog revne. Om Peder Oxe
fortæller et sagn at Oxe byggede om kap med sin hustru Mette Rosenkrantz
(o.1533-1588), der lod Valløs hovedbygning med
port og to tårne opføre. Oxe vandt og fra Gisselfelds nordre tårn udråbte
han sin sejr med en sådan styrke at tårnet slog revne. |
 |
|
Løngangen fra Gisselfeld til Vallø Slot. Det er fortalt, at Peder
Oxe havde opført en
løngang, hemmelig,
skjult underjordisk gang, fra Gisselfeld til Vallø
(en strækning på 25 km), og egnens folk var overbeviste om, at Oxe havde
fået hjælp hertil af Fanden selv og hans
smådjævle. Når Oxe
kørte tur på lønvejen foregik det i en vogn forspændt
store kraftige skimler, der løb med en sådan fart, at
gnisterne fra hesteskoene kunne oplyse vejen. |
 |
|
Oxe driller kongen.
Kongen kom på besøg på Gisselfeld, og Oxe planlagde et
drilleri. Oxes tjenestefolk skulle sige til kongen, at
han var på Vallø, og han tog dertil, men lige efter
ankomsten tog han tilbage af den underjordiske løngang.
Kongen ankom til Gisselfeld og herefter til Vallø, hvor
Oxe jo skulle være og fik på Vallø at vide, at Oxe var
på Gisselfeld og vendte derfor om. Drilleriet stod på
lidt
tid og gjorde til sidst kongen rasende, og han lod
meddele, at hvis Oxe ikke var tilstede næste gang han
agtede at besøge ham, så ville det koste ham hans hals.
Oxe kom til syne på trappen, og kongen gav ham en
alvorlig irettesættelse, som Oxe stiltiende tog imod, og
herefter viste han kongen lønvejen, hvilket skulle have
gjort ham mere venligt stemt, ligesom den efterfølgende
middag skulle have bragt kongen i bedre humør.
|
|
|
|
3 |
|
Bregentved Gods.
I 1887-91 opførtes hovedbygningen/østfløjen
og avlsgården af arkitekt Emil Axel Berg.
Nordfløjen/kirkefløjen fra midten af
1600-tallet blev i 1730'erne ombygget af
Laurids de Thurah.
|
Gården er
nævnt første gang i 1319, da
Erik 6. Menved skænkede Bregentved til
Ringsted Kloster, og fra 1364-82 var
Sankt Clara Kloster i Roskilde gårdens ejer.
Herefter ejedes godset af forskellige
adelige slægter.
Frederik
4. købte Bregentved i 1718, og lagde det
ud til ryttergods.
Frederik
5. skænkede i 1746 godset til sin
rådgiver overhofmarskal Adam Gottlob Moltke
(senere ophøjet til greve), og siden har
Bregentved været i familien Moltkes eje. |
 |
 |
H.C. Andersen var en hyppig
gæst på danske herregårde og slotte, herunder også Bregentved. Andersen var
et nervøst gemyt, og han troede på spøgelser. Det er fortalt, at når han
boede på Bregentved fik han en tjener til overnatte uden for sit værelse,
fordi han mente at have set gengangere liste rundt på godset, og måtte
derfor have én til at holde vagt og advare, hvis et gespenst viste sig, og
flere gange i nattens løb stod han op for at sikre sig, at tjeneren var i
sin seng. |
|
|
|
 |
|
|
|
1-2 |
Egholm Slot.
Baron Oluf Rosenkrantz (1623-1685) arvede efter
sin far Egholm og Krabbesholm. Frem til 1806
havde Egholm ejerfællesskab med Krabbesholm.
Hovedbygning er opført i
midten af
1800-tallet på resterne af et voldsted fra
o. 1250 for den danske officer og
krigsminister Wolfgang Haffner (1810-1887).
Egholm har været lokation i filmene "Pigen
fra Egborg", 1969 og "Klassefesten 2 -
Begravelsen", 2014. |
|
|
3 |
|
Krabbesholm.
Herregården blev
oprettet 1673 af
baron Oluf
Rosenkrantz
(1623-1685), der
efter sin far
havde arvet
Egholm og
Krabbesholm. Han
fik kongelig
tilladelse til
at oprette
Krabbesholm af
jorden fra den
ødelagte landsby
Vinderup. Gården
er navngivet
efter
Rosenkrantz'
hustru Birgitte
Krabbe.
Justitsråd Lars
Trolle
erhvervede
Krabbesholm i
1852 og lod i
1853
hovedbygningen
opføre - den er
i
nygotisk stil
og tegnet af
arkitekten
Henrik Steffens
Sibbern
(1826-1901), der
bl.a. også har
tegnet
Knuthenborgs
hovedbygning,
opført 1865-66
og
Rosenfeldts
hovedbygning,
opført 1868-70.
Krabbesholm var
lokation i
filmen "Mor skal
giftes", 1958. |
|
|
4 |
Selsø Slot.
Slottet er nævnt første gang i 1288
og var da og til
Reformationen kirkelig ejendom, og
herefter ejet af forskellige adelsslægter.
Hovedbygningen er opført i 1576 for rigsråd
og adelsmand Jakob Ulfeldt d.æ. (o. 1535-1593) og
ombygget i barokstil fra 1728-1734.
I 1973 åbnede Herregårdsmuseet Selsø Slot. |
 |
 |
|
Larm omkring midnat. Det er fortalt, at omkring midnat forekommer der
spøgerier som døre der åbnes og lukkes og lyden af våben, kæder og kjoler. |
 |
|
Den hvide dame der ifølge et sagn
går rundt på gården, skulle være en frue på Selsø, måske Elisabeth von
Thienen (o.1688-1720), der
i jalousi skar halsen over på sin sovende mand og smed liget i voldgraven og
herefter druknede sig selv. Ugerningen skete i et hjørneværelset på 1. sal,
hvor der på gulvet
stadig er spor efter en blodplet. En anden mulighed
er, at det kan være Anne Munk (o.1575-e.1648), der spøger.
Hun blev sat husarrest for en bedrift, hun havde begået -
bedriften der medførte straffen er ukendt. |
|
|
|
|
|
5 |
Svanholm Gods
nævnes i skriftlige kilder fra 1346. Gården blev
plyndret under
Grevens Fejde og herefter ombygget af
rigshofmester Eske Bille. Adolph Andreas von der
Lühe erhvervede Svanholm i 1735 og påbegyndte i 1744
ombygning af hovedbygningen i barokstil - den
nuværende hovedbygning. Slægten Bille-Brahe ejede
Svanholm fra 1805-1934. Siden 1978 har Svanholm
været storkollektiv. |
|
 |
|
|
|
1 |
Ledreborg Slot, opført 1740-45. |
|
2 |
Lindholm Gods.
Første gang navnet Lindholm er nævnt er i 1333, da
gården blev pansat til det nu nedrevne Skt. Clara
Kloster i Roskilde. I 1633 oprettedes Lindholm som
herregård og blev i 1728 erhvervet af Christian
Ludvig Scheel von Plessen (1741-1801) hvis slægt
siden har været ejere af godset.
Hovedbygningen blev opført i 1730 som et
maison de plaisance, da von Plessen i forvejen
ejede
Glorup Gods og
Selsø Slot. Godset er tegnet i barokstil af
arkitekten J.C. Krieger, der også tegnede
Fredensborg Slot, 1719-26.
Lindenborg Kro, der brændte i 1967, og kendes
fra
Otto Baches maleri "Et Kobbel Heste udenfor en
Kro", tilhørte i en periode Lindholm Gods.
Lindholm Gods har været lokation i filmene "Sønnen
fra Amerika", 1957 og "Charles tante", 1959. |
|
3 |
|
Dragsholm Slot.
Det første Dragsholm er formentlig opført i
begyndelsen af 1200-tallet og formentlig på
initiativ af Peder Sunesen (1161-1214), biskop i
Roskilde. Et sagn
fortæller, at Dragsholm har sit navn efter
efter en drage, der boede i den høj hvorpå
bygningen blev opført.
Efter
Karl Gustav-krigene henlå middelalderborgen
Dragsholm som ruin og blev genopbygget og stod
færdigt i 1697 - det nuværende barokslot.
Slottet har været lokation for bl.a. "Babettes
gæstebud", 1987. |
 |
 |
Blandt de mest kendte
af slottets mange gengangere er bl.a.:
Den hvide dame,
formentlig
adelsfrøkenen Celestine Mariann
de Bayonne Gyldenstierne, datter af lensmand Mogens
Gyldenstjerne (1481-1569). Det er fortalt, at hun,
trods forlovet med en adelsmand, blev gravid med en
karl på gården, hvorfor hendes far ville forvise
hende til Slesvig, men før afrejsen holdtes en
afskedsfest for hende, hvor hun bar en hvid kjole.
Ved festen skulle hun være blevet bedøvet og
derefter muret inde, og hun hørtes jamre og kradse
på væggen, men efter ordre overhørtes hendes råb om
hjælp fra folkene på slottet. |
Hendes skelet blev fundet
i en tilmuret niche i 1910 i forbindelse med
renovering.
Det er især mænd der sover, Den hvide dame
interesserer sig for, måske et håb om at genfinde
den karl, som hun forelskede sig i. |
 |
|
Den grå dame/Louise
Katrine Jensdatter
holder til i
Riddersalen, hun var slottets
oldfrue og døde under
Karl
Gustav-krigene hvor slottet blev hærget og nedbrændt
af svenskerne - hun skulle være blevet voldtaget og
derefter brændt. |
 |
|
Dragsholm var statsfængsel fra 1536-1664. James
Hepburn, 4. jarl af Bothwell var fange på
slottet. Han var den formodede gerningsmand til
mordet på lord Darnley (Henry Stuart, 1545-67)
ægtefælle til dronningen af Skotland Maria Stuart,
som jarlen efter mordet giftede sig med. Han døde i
slottets fangekælder og er gravsat i Fårevejle
kirke. Jarlen siges at spøge på slottet og hans vogn
at kunne høres på gårdspladsen. |
|
|
|
4 |
|
Sparresholm
Gods.
Sparresholm hed oprindelig
Paddeborg og nævnes første gang i
1334. Gården har været ejet af
kirken og Kronen. Hovedbygningen i renæssancestil
blev i 1609 opført på ruinerne af den
middelalderlige Paddeborg af mundskænk, hofmarskal
Jens Sparre, der erhvervede gården i 1607 og
omdøbte den til Sparresholm. Sparre ejde godset til
sin død i 1632. I slutningen af 1600-tallet blev to
sidefløje tilføjet og i 1780'erne blev
hovedbygningen moderniseret. Siden 1957 har familien
Garth-Grüner ejet Sparresholm.
I 2013 blev
Sparresholm ramt af et lynnedslag, der antændte en
brand efter hvilken kun ydermurene af hovedfløjen og
nordfløjen stod tilbage og mange hundrede års
historie gik tabt. Ingen mennesker kom til skade ved
branden. Hovedbygningen og den nordlige fløj stod
færdigrestaureret i 2024-25. |
 |
 |
Statuen
der ikke måtte flyttes. En sandstensfigur af en romersk kriger i godsets
have har været anset for at forestille hovedbygningens bygherre Jens Sparre.
Figuren måtte ikke fjernes, for så ville der blive spøgeri på gården. Engang
væltede statuen, fordi dens ben knækkede, og den blev bragt op på loftet i
hovedbygningen, og et voldsomt spøgeri begyndte, hvorfor en smed fik til
opgave at forstærke dens ben, hvorefter den kom tilbage på sin oprindelige
plads, og der blev ro igen. |
 |
|
Paddeborgkællingen var en
rørdrum. Det er fortalt, at Sparre indmurrede en
pige, der var blevet gravid med en karl på gården, og
det er sagt at pigen, der som spøgelse kaldtes
"Paddeborgkællingen" gik stille rundt i hovedbygningen.
Det er også sagt, at hun går rundt i den nærliggende
skov, hvor hun uafbrudt skriger "Åh ja ja, åh ja ja",
hvilket lød særdeles uhyggeligt, og engang ville en mand
finde ud af, hvad spøgelset foretog sig, men han vendte
ikke tilbage fra sin natlige søgen og blev fundet
bevidstløs med sin slukkede hornlygte i hånden og
fortalte aldrig, hvad der var hændt ham. Det viste sig
siden, at "Paddeborgkællingen" var identisk med en
rørdrum. |
 |
|
To indspærrede munke. Fra
et af gårdens værelser lød der om natten uhyggelige
skrig, som blev udstødt af to munke, som en ond
herremand havde spærret inde, og som måtte sidde i
værelset til de døde af sult. Da døren til værelset blev
åbnet fandt man ligene af munkene, og de skulle have
spist deres klæder og gnavet kødet af deres arme. |
|
|
|
5 |
Lerchenborg Gods, (tidl. Østrupgaard), opført 1743-53. Foto fra 1916. |
|
 |
|
|
|
1 |
Tølløsegaard. |
|
2 |
Benzonsdal
Gods blev opført i
bindingsværk o. 1730 af højesteretsdommer Peder Benzon (1684-1735).
I 1853 blev gården erhvervet af Carl Christian
Cornelius greve Lerche (1826-1881), der rev de gamle bygninger ned og i 1856
lod den nuværende hovedbygning i
senklassicistisk stil opføre - gavlen er facaden. Siden 1853
har Benzonsdal været i adelsslægten Lerches eje.
Godset for været lokation for filmene "De fem og
spionerne", 1969, "De fem i fedtefadet", 1970 og
"Jagten", 2013. |
 |
 |
Det fortælles at
Peder Benzon lod
sine fæstebønder udgrave en høj, og der fandt de en vogn læsset med så meget
guld og sølv, at der var nok til en kongeløsning, dvs. en skat der var stor
nok til at løskøbe en tilfangetaget konge. Benzon beholdt selv skatten og
plantede højen til med træer, som siges at stå der endnu.
Det fortælles, at Benzon var en streng herremand, og at han stadig om natten
kører rundt mellem sine gårde i en sort karet. |
|
|
|
3-4 |
Løvenborg
Gods. |
|
5 |
Rønnebæksholm. |
|
 |
|
|
|
1 |
Espe Gods. |
|
2 |
Giesegård Gods. |
|
3 |
|
Jomfruens Egede
(tidl. Egede/Egedegaard). Øster Egede Kirke
ligger øst for herregården.
Egedegaard kan spores tilbage til 1346,
hvor dens ejer hed Uffe Pedersen
Neb, der var en af
Valdemar Atterdags
betroede mænd.
Jomfruens
Egede har sit navn er efter to
adelsjomfruer Ermegaard og Birgitte
Bille som i 1542 arvede gården efter deres
far.
Gården har
to fløje, sydfløjen er opført i
1500-tallet og nordfløjen er
opført 1630-36.
C.F. Harsdorff, nyklassicismens fader,
stod for ombygninger o. 1797 (en vestfløj
blev revet ned) - hovedbygningen fik sit
nuværende udseende.
|
 |
|
Sidsel
Eriksdatter Kaas (1645-1667) datter af
Erik Kaas (1611-1669) arvede i 1658, som
niece til den ugifte Christian Sparre
(1625-1658) Jomfruens Egede og Sparresholm
(som hendes far bestyrede for hende).
I 1661, 16 år
gammel, var hun trolovet med Peder Grubbe,
arvingen til herregården Lystrup.
Hofjægermester Vincents Joachim von Hahn (1632-1680)
var under et besøg på Sparresholm blevet
betaget af Sidsel og ønskede at gifte sig med
hende, hvilket blev meddelt til Sidsels far Erik
Kaas på Sparresholm af Hahns udsendte. Erik Kaas
var oprevet over denne meddelelse og oplyste, at
hans datter var så godt som trolovet til Peder
Grubbe, men hvis hun foretrak Hahn, ville han
ikke modsætte sig. Sidsel ønskede ikke at give
afkalde på Peder Grubbe. De udsendte forlod far
og datter og kørte mod Vester Egede og gjorde
holdt ved præstegården, hvor præsten, i Kongens
navn, blev pålagt ikke at vie Sidsel til Peder
Grubbe, da majestæten havde bestemt hende for en
anden.
Til Erik
Kaas på Sparresholm kom senere på året Hahn
med følge - Hahn, med Kongens tilladelse,
som Sidsels trolovede og med ret til at bo
på gården til brylluppet havde fundet sted.
Erik Kaas udfordrede Hahn, som afslog, og
Peder Grubbe blev tilkaldt, og ham
udfordrede Hahn, og fire af hans mænd
mishandlede Grubbe til bevidstløshed, og lod
ham fragte til Lystrup.
Ægteskabet
mellem Sidsel og Hahn blev gennemtvunget mod
hendes fars vilje, for en forbindelse som var
godkendt af kongen, var der ikke noget at stille
op mod. Som medgift i ægteskabet fik Hahn
Sparresholm og Jomfruens Egede.
|
 |
|
Sophie Amalie Moth, ophøjet til Grevinde af
Samsø, var
Christian
5.'s elskerinde og ejer af gården fra
1674-1719. Efter kongens død i 1699
levede hun et tilbagetrukket liv på på
Jomfruens Egede. |
|
|
4 |
Lystrup Gods
nævnes i 1403 i skriftelige kilder. Den nuværende hovedbygning er opført i
1579 i nederlandsk renæssancestil for rigskansler Eiler Sivertsen Grubbe
(1532-1585). Grundplanen er E-formet, hvilket formentlig refererer til
bygherrens fornavn. Slægten Grubbe ejede slottet fra 1514-1717. I 1857
erhvervedes Lystrup af Christian Henrik Carl greve Moltke (1833-1918) og har
siden været i slægten Moltkes eje og haft ejerfællesskab med Jomfruens
Egede. Lystrup Gods har været
lokation for filmene "Verdens rigeste pige", 1958 og "Slottet", 1964. |
|
5 |
Vemmetofte
Kloster. Det Adelige
Jomfrukloster blev
oprettet i 1735.
Gården/borganlægget kendes fra midten
af 1300-tallet og var
omgivet af en ringmur og voldgrave og herover vindebroer. Hovedbygningen
blev opført i 1500.
Dronning Charlotte Amalie,
Christian 5.'s
hustru, erhvervede i 1694 Vemmetofte, og det var hendes plan at oprette et
adeligt jomfrukloster, hvilket først skete i 1735 da hendes datter Sophie
Hedevig overtog Vemmetofte efter sin bror Carl, der som ejer fra 1714-29 lod
renæssanceanlægget ombygge i barokstil efter tegninger af arkitekt Johan
Conrad Ernst. Fra 1862-63 blev gården igen ombygget og nu i historicistisk
stil. I begyndelsen af 1900-tallet blev den ført tilbage til den tidligere
barokstil. |
 |
|
Adelige jomfruklostre:
I middelalderen og til
Reformationens
indførelse, hvor
klostrene blev nedlagt
og deres ejendomme kom
under kronen, havde klostrene
en social funktion
bl.a. at tage sig af
syge og fattige og være
bolig for ugifte adelige
frøkener. Efter at
Frederik 3. indførte
enevælden i 1660, blev
der oprettet
jomfruklostre - verdslige
frøkenklostre for ugifte
frøkener, adelige eller
fra de højere
rangklasser, da der til
disse kvinder ikke var
mænd nok i en passende
rangklasse, som de kunne
gifte sig med, og en
frøken af rang kunne ikke gifte
sig under sin stand.
Frøkenens far betalte
for datterens ophold.
Danmarks ældste
jomfrukloster er Roskilde
Kloster (tidl.
Dominikanerkloster). Se
Vallø Slot.
|
 |
 |
Den skæbnesvangre hat. Om Vemmetoftes ejer
rigsråd Eske Laugesen Brock (1560-1625) fortæller et sagn, at han engang gik
i marken og slog i vejret med sin kæp, da en hat fløj hen for hans fødder.
Han lod sin tjener tage hatten op, og Brock satte den på sit eget hoved og
blev usynlig. Også tjeneren blev usynlig, da han fik hatten på. Herefter gik
han hjem, og en barhovedet dreng kom til porten med et ønske om at tale med
Brock, og bad ham om at få sin hat tilbage, som Brock med kæppen havde slået
af hans hoved. Brock var meget glad for hatten, hvorfor drengen lovede ham,
at hvis han fik den tilbage skulle hans efterkommere aldrig mangle noget, og
på vej ud af døren sagde drengen, at Brock ikke skulle efterlade sig sønner,
men døtre. Brocks sønner var alle dødfødte, og han blev den sidste mand af
Brock-slægten. |
 |
|
Musestenen på
Vemmetofte Strand er en stor rund sten, der kan ligne en
mus med ører. Der er flere ikke enslydende sagn, der
fortæller, hvordan den er havnet der, bl.a. at en
troldkvinde havde set sig vred på klostret og derfor
kastede stenen efter det ved at bruge sit strømpebånd
som slynge, men stenen nåede ikke sit mål, men faldt ned
på stranden. |
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Edelgave.
Godset har været lokation for flere danske
film, bl.a. "Pigen og greven", 1966 og
"Nyhavns glade gutter", 1967. |
|
2 |
Flynderupgård. |
|
3-4 |
Gyldenholm Gods. |
|
5 |
Broksø Gods.
Godset har været lokation for filmene "To som elsker
hinanden", 1944 og "Slottet", 1964. |
|
 |
|
|
|
1 |
Ryegaard Gods. |
|
2 |
Holmegaard Gods, opført 1635. |
|
3 |
Hestkøbgaard. |
|
4 |
Kongsdal Gods (tidl. Ondløse, Tygestrup), opført 1588-98. |
|
5 |
Saltø Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Holsteinborg.
Lokation i filmen "Slægten" fra 1978. |
|
2 |
Valdbygaard Gods. |
|
3 |
Skjoldenæsholm Slot. Se
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. |
|
4 |
Lundbygaard Gods. |
|
5 |
Sæbygaard.
Hovedbygningen fra 1770 blev revet ned i 1972. |
|
 |
|
|
|
1 |
Nysø Gods. |
|
2-3 |
Vallø Slot.
I 1256 er Vallø nævnt for første gang. I
perioden 1580-86 blev hovedbygningen opført
i renæssancestil for adelsdamen Mette
Rosenkrantz (o.1533-1588) og i de kommende
århundreder tilbygget og ombygget. Slottet
nedbrændte i 1893, men murene stod tilbage,
hvilket betød at slottets ydre kunne bevares
ved genopførelsen, der blev påbegyndt det
følgende år.
I 1708 blev slottet, der hidtil have været
ejet af adelsslægter, købt af
Frederik
4. og overgik ved hans død til
Christian
6., hvis dronning Sophie Magdalene af
Brandenburg-Kulmbach i 1737 gjorde slottet
til et adeligt jomfrukloster, Vallø Stift.
Se Vemmetofte Kloster.
Det fortælles, at der går en underjordisk gang fra Vallø til Tølløsegaard
(o. 50 km).
Slottet har bl.a. været lokation for "Olsen-banden
ser rødt", 1976. |
 |
 |
Et sagn fortæller at
Valdemar Atterdag af Gud blev straffet for
at ytre "Lad blot Gud beholde sit Himmerige,
hvis jeg må beholde Gurre". Straffen var en
evig jagt mellem Vordingborg og Gurre med
følgeskab af væbnere og et kobbel af gøende
hunde. På Vallø Slot står et værelse klar
til Valdemar, og her gør han under sin jagt
ophold og hviler sig i skikkelse af en sort
hund. |
|
|
|
4 |
Gjorslev Gods opført 1396 i
munkesten og kridtsten fra Stevns Klint for
Peder Jensen Lodehat (fra 1395 biskop af
Roskilde). Navnet er efter en landsby, der var
engang.
Borgen Lodehat bestod af det høje
centrale tårn og fire fløje i korsbygningen
(latinsk korsform). Nordre sidefløj blev opført
i 1638, sydfløjen i 1843.
Gjorslev var i kirkens eje indtil
Reformationen og i 1700-tallet ryttergods under
Frederik
4. Fra 1763-91 var Gjorslev stamhus for slægten
Lindencrone - dvs. et jordegods der udelt skulle
arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og
ikke sælges. Fra 1793-1923 var godset i slægten
Scavenius' eje, og siden 1925 har det tilhørt
slægten Tesdorf. |
 |
|
|
5 |
Basnæs Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Nivågård. Nivågårds hovedbygning
blev genopført efter en brand i 1880-81 i
nyrenæssance stil for ejeren Johannes
Hage af arkitekten Ferdinand Vilhelm Jensen. |
|
2 |
Rosenfeldt Gods.
Det var på Rosenfeldt Gods, at Henri de Laborde de Monpezat på Sankt
Hans-aften i 1966 friede til Tronfølgeren
Prinsesse Margrethe. Frieriet blev nævnt i Kongelig konfessionarius'
tale ved H.K.H. Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018.
Godset har været lokation for filmene "Baby paa
eventyr", 1942 og "Sort høst", 1993. |
|
3 |
Kragerup Gods. |
|
4 |
Birkendegård Gods. |
|
5 |
Kokkedal Slot. |
|
 |
 |
Slotte og herregårde i Danmark
Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
 |
 |
JYLLAND |
|
|
|
|
|
1 |
Marselisborg Slot. |
|
2 |
|
Moesgård Gods.
Den tidligere Herregård Moesgård husede fra
1970 Forhistorisk Museum (i 1997 ændredes
navnet til Moesgaard Museum). Den hvide
hovedbygning blev restaureret i 2008-09 og
fik sin rosa farve.
I 2014 blev
MOMU, Det nye Moesgaard Museum, indviet.
På herregården huses studier for arkæologi
og antropologi under Aarhus Universitet. |
 |
|
Herregården
Moesgårds historie går tilbage til år 1500.
Fra 1662-1822 tilhørte herregården
Marselisslægten (adlet Gyldenkrone). Fra
1673-1822 var Moesgård en del af Baroniet
Vilhelmsborg. Hovedbygningen i
barok/nyklassicistisk stil med de krumme
fløje og avlsbygninger, tegnet af arkitekten
Christian Joseph Zuber, blev opført 1776-78
for baron Christian Frederik
Gyldenkrone/Güldencrone (1741-1788) af
slægten Marselis. Moesgård blev fredet i
1918. |
 |
 |
Den fingerløse og natlig jamren. Et sagn
fortæller, at datteren af gårdens herremand var forlovet med
Jørgen,
der hævdede at være søn af en godsejer.
En aften herremanden havde været i Aarhus, blev han på vejen hjem til
Moesgård overfaldet af en røverbande, og under slagsmål med røverne huggede
han sin kniv hårdt mod hånden på en af røverne, og slap herefter væk i sin
hestetrukne vogn, i hvilken han senere fandt en afhugget finger. Herremanden
viste fingeren til sin datter og fortalte om overfaldet, men nævte ikke
noget om, hvem han mistænkte for at være fingerens rette ejermand. |
Et par dage
efter kom Jørgen på besøg, og hans hånd var bundet ind,
og herremanden viste ham den afhuggede finger og
spurgte, om det var den, han manglede. Jørgen blev bleg
og arresteret af herredsfogeden, som herremanden i al
hemmelighed havde tilkaldt. Jørgen tilstod under forhør,
at han var leder af en røverbande, og han blev
henrettet. Herremandens datter græmmede sig til døde, og
det siges, at hendes jamren kan høres på Moesgård om
natten.
Den hvide dame, som flere har set, går tavs og
som en kold vind natlige ture på herregården. Hun kan
måske være den unge kvinde, som blev svigtet af røveren. |
 |
|
Spøgelseshunden.
Det siges, at en sort hund går rundt i egnen omkring
Moesgård. Hunden blev skudt af sørøveren Gill, der først
skød sin tjener og herefter hunden, så den kunne holde
vagt og sørge for at tjeneren, som han havde gravet ned
i marken, ikke gik igen. |
|
|
|
3 |
Constantinsborg
Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Rosenholm Slot, (tidl. Holm), opført 1569.
Slottet har været lokation for filmen "Ballade på
Bullerborg", 1959 og for julekalenderen "Jul på
slottet", 1986. |
 |
 |
Den hvide dame, datter af
herremanden, var forelsket i forvalteren og
blev gravid, hvilket gjorde hendes far så
arrig, at han murede hende inde i en
vinduesniche i tårnværelset. Det siges, at
hun hver nat går gennem væggen i
tårnværelset hvilket får en gobelin til at
blafre, og herefter går hun over til Den
hvide gang, hvor hun møder forvalteren, hun
ikke måtte få.
Et skelet af en indmuret kvinde blev i
1800-tallet fundet i et hulrum i en væg.
Den hovedløse ridder er
forvalteren, der blev slået til ridder
inden, herremanden huggede hovedet af ham.
Gyldenstiernes værelse et
det mest hjemsøgte rum på slottet. Dem der
overnattede der blev kun én nat. |
|
|
|
2 |
Skaføgård Gods. (Tidl. Skabygaard),
opført 1580-82. |
|
3 |
Sostrup Slot. |
|
4 |
Katholm Slot, opført 1588-91. |
|
 |
|
|
|
1 |
Gammel Estrup |
|
2 |
Løvenholm Gods. Fra 1440-1674 var navnet Gjesingholm. |
|
3 |
Stenalt Gods. |
|
4 |
Møllerup Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Kalø slotsruin
ligger i Nationalpark Mols Bjerge.
Den brostensbelagte dæmning, der fører ud til borgen, er den længste
bevarede middelaldervej i Danmark.
Kong Erik 6. Menved lod Kalø slot opføre
på en holm i Kalø Vig efter
i 1313 at have nedkæmpet et jysk bondeoprør, der var forårsaget af
de høje skatter og afgifter som Menved udskrev for at finansiere
sine krige. Bønderne blev tvunget til at arbejde på opførelsen af
Kalø, som skulle være et værn mod netop oprørske bønder. Kalø var en
såkaldt tvangsborg (én af fire jyske tvangsborge), dvs. en
stærkt befæstet borg opført med det formål at kontrollere
lokalbefolkningen og herremændene i et bestemt område.
Da
Christoffer 2. blev konge blev han tvunget til at
underskrive en håndfæstning, hvor han forpligtede sig til at nedrive
de fleste af Erik Menveds jyske tvangsborge, herunder Kalø.
Formentlig var det
Valdemar 4. Atterdag, der påbegyndte genopførelsen af Kalø
på resterne af den første borg. Det er ruinerne fra
Valdemar Atterdags slot, der kan ses i dag.
Kalø var også fængsel, og i borgens fangehul sad fra 1518-19 den
svenske adelsmand, senere Kong Gustav 1. Vasa (1496-1560), som det
lykkedes for at flygte fra Kalø. Carit Etlars roman "Fangen på Kalø"
(1877) er om Gustav Vasas fangenskab på slottet. En anden, der sad i
fangehullet, var præsten Søren
Jensen Qvist (d.1626), der blev henrettet for mord, som han
efter sin død blev frikendt for. St.St. Blicher har skrevet herom i
novellen "Præsten i Vejlbye" (1829).
Til enevældens indførelse i 1660 var Kalø Slot lensmandssæde for
hele Djursland.
I 1672 solgtes slottet til nedbrydning. Stenene genanvendtes til
Charlottenborg Slot i København. |
 |
 |
Skatten og dragen. Et sagn fortæller, at
der ligger en skat begravet på Kalø, og det skulle være syv års
skatteindtægter fra Erik Menveds tid, som ligger i en kobberkedel. Skatten
bevogtes af en stor drage, hvis hale nogle gange kommer til syne. |
|
|
|
2 |
Meilgaard Gods, opført 1573. |
|
3 |
Frijsenborg Slot. |
|
4 |
Ulstrup slot er
en renæssanceherregård i Gudenådalen
8 km vest for Langå sydvest for
Randers. Slottet nævnes i slutningen
af 1300-tallet. Det har været ejet
af
Dronning Margrete 1. I 1579 blev
det solgt af
Frederik 2. til Rigsråd
Christen Skeel. Den trefløjede
hovedbygning blev opført 1591-1617
og delvis ombygget 1766. Ved
hjørnerne af nord- og sydfløjen ses
ottekantede tårne, midt på østfløjen
et porttårn med sandstensfigurer. I
havegærdet sidder en runesten, den
såkaldte Grøndalsten eller
Ulstrupstenen. Stenen er berømt for
den spådom om Danmarks fremtid, som
den siges at indeholde. Slottet blev fredet i 1918.
I 1951 oprettedes en
forlystelsespark. I 1968 åbnedes på
slottet Danmarks første delfinarium,
det lukkede i 1980.
Delfinunderholdning er ikke mere
særlig populær på grund af den
manglende dyrevelfærd. Ifølge World
Animal Protection lider
delfinerne fysisk og psykisk i
fangenskab. |
 |
|
 |
 |
Den hvide
dame der siges at vandre hvileløst rundt i slottets gange er formentlig
Juliane Marie Skeel/Scheel.
En
Gjengangerske fra gamle Tider. Steen Steensen Blicher (1782-1848)
har i sin novelle "Den jyske hvide Dame", 1839,
skrevet om Den hvide dame på Ulstrup, og
i novellen er
hun barmhjertig og ikke som andre hvide damer hævngerrig.
Blicher skriver:
"Hendes Dragt
var hvid, helt hvid og altid hvid, og ingen nulevende ved at have set nogen
anden Farve paa hendes Legeme, ikke saa meget som den allermindste Sløjfe.
Hvad Formen angaar, om den var gammeldags eller rettede sig efter de
foranderlige Moder, da
|
|
mener jeg, at
den hverken var gammeldags eller nymodens, men altid
lige klædelig, og kan ikke tydeligere beskrive den end
ved at kalde den en "Omhylling" Thi udi et saadant
Gevandt forestiller jeg mig de gode Aander, de elskelige
afdøde, naar de stundom besøger deres Venner paa
Jorden".
|
|
|
|
5 |
Fussingø Slot. |
|
 |
|
|
|
1 |
Clausholm Slot
(1699).
Barokanlæg bygget af storkansleren grev
Conrad Reventlow, der i 1684 overtog den
daværende renæssanceborg, som han lod
nedrive og erstatte af den nuværende
trefløjede bygning.
I 1994 modtog slottets ejer Kim Berner
Europa Nostra prisen for 1993 for den
gennemgribende og smukt udførte restaurering
af slottet. Prisen er EU's fineste
udmærkelse inden for kulturarv, hvis formål
er at give offentlig anerkendelse af
forbilledligt initiativ og
anerkendelsesværdige indsatser til bevaring
og fremme af kulturarven, prisen blev
overrakt af H.K.H. Prinsgemalen.
Frederik
4.'s første hustru var Louise af
Mecklenburg-Güstrow, som han var gift med
til højre hånd, samtidig var han gift med
Elisabeth Helene von Vieregg til venstre
hånd. Kongen og hoffet måtte forlade
København og tage ophold på
Koldinghus, da
det sidste store udbrud af pest fandt sted i
1711-12. Ved et maskebal på slottet mødte
Frederik Anna Sophie Reventlow, de
blev forelskede, og det følgende år
bortførte kongen hende fra hendes hjem,
Clausholm slot ved Randers, hvor moderen
holdt hende indespærret, og giftede sig med
hende til venstre hånd. Efter dronning
Louises død i 1721 blev kongen gift til
højre hånd med Anna Sophie, der blev
dronning. |
 |
 |
Anna Sophie
Reventlows ånd siges at vandre på
slottet, og hun antages at være den, der får
kapellets orgel til at spille af sig selv.
Lyde
af
gråd, et vindue der åbnes, et plask samt
lyden af en hestevogn kan høres på
slottet, men intet kan ses. Lydene kan
relatere til en gravid hofdame, der fødte
sit barn uden nogen vidste det, og som hun,
ifølge aftale med barnefaderen, skulle kaste
ud ad vinduet, og han skulle gribe det. Da
hun kastede barnet ud ad vinduet ramte det
voldgraven, hvorfra barnefaderen tog det op
og kørte væk med det.
Nævnte lyde kan også
relateres til Anna Sophie Reventlows
bortførelse. |
 |
|
Historien om de 22
trin blev oplevet i 1918 af bibliotekaren Carl
Dumreicher, der overnattede på slottet og ved midnatstid
blev vækket af en høj knagende lyd og tunge skridt - han
havde lovet oldfruen at låse yderdøren, hvilket han var
sikker på, han havde gjort, og var nu overbevist om, at
en ubuden gæst var trægt ind. Lydene, mente han, kom fra
Anna Sophies kabinet, og han listede hen mod døren, og
var klar til at få den ubudne til at forsvinde. Han stod
stille ved døren og talte 22 trin, og han rev døren op
og så, at værelset var tomt - samtidig så han, at en
af de tunge og tidligere lukkede fløjdøre havde åbnet
sig på vid gab. Trinene kan være Anna Sophie, der går
igen. En af gårdens ejere ville stoppe disse natlige
trin og satte sig i værelset, hvorfra de hørtes, og
havde to pistoler klar, og ved lyden af trinene råbte
han "Holdt, eller jeg skyder", men det hjalp ikke,
hvorfor han affyrede to skud, men alligevel fortsatte de
22 trin. |
|
|
|
2 |
Visborggaard Slot. Den hvide
hest, som
Kong Christian 10. red over grænsen på ved
Genforeningen i 1920, kom fra Visborggaard. |
|
3 |
Overgaard Gods. |
|
4 |
Spøttrup Borg. |
|
5 |
|
Krabbesholm
hed oprindeligt
Skovshoved, men
navnet ændredes
til Krabbesholm
efter Iver
Krabbe (d.
1561), rigsråd
og lensmand på
Skivehus, der
ejede gården fra
1554. I 1555
opførtes
nordfløjen med
trappetårn og
hjørnetårn. I
1740'erne
opførtes
sidefløjene i
bindingsværk.
Lensbaron Werner
Rosenkrantz
(1700-1777) fik
i 1743
overdraget
Krabbesholm, men
tog først ophold
på gården i
1755, da han var
blevet udnævnt
til amtmand over
Skivehus, og lod
gården
restaurere i
rokokostil.
Krabbesholm har
været højskole
siden 1907 og er
en af Danmarks
ældste
højskoler. |
 |
 |
|
Ivar Krabbe
blev forhekset.
Det fortælles at
Ivar Krabbes død
skyldtes, at han
var blevet
forhekset, og
under forhør
tilstod to
kvinder deres
synd og angav to
karle som
værende
medskyldige, og
alle blev de i
1561 brændt på
bålet. |
 |
|
Avlskarlen der ikke
kan finde ro. En frue der engang boede på Krabbesholm ville
tilrane sig noget jord på Resen mark, og hun fik sin avlskarl til at
tage jord fra Krabbesholm i sine træsko og gå over marken og sværge
på, at han
stod på Krabbesholms grund, og derved fik fruen marken. Avlskarlen
går hver nat rundt på Resen mark med jord i træskoene. |
 |
|
En hvid dame
går om natten rundt under lindetræerne i gårdens park. Det vides
ikke, hvem hun er, men måske fruen, der tilranede sig nabomarken. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Nørre Vosborg. |
|
2 |
Lynderupgaard. |
|
3 |
Tjele Gods. |
|
4 |
Sæbygaard. Godset har været
lokation for filmen "Venus fra Vestø", 1962. |
|
 |
|
|
|
1 |
|
Voergaard Slot,
renæssanceslot, 1481-1588, er
beliggende ved Flauenskjold syd for
Sæby.
I 1510
blev slottet overdraget til levemanden,
den sidste katolske biskop af Børglum,
Stygge Krumpen (1485-1551), der
udbyggede slottets forsvar. Krumpen så
stort på kirkens krav om cølibat og
levede på slottet sammen med Elisabeth
Gyldenstjerne.
Under
Grevens Fejde erobrede Skipper
Clements bondehær Voergaard. Efter
Reformationen i 1536 tilfaldt
slottet Kronen.
Frederik 2. overdrog slottet til
Karen Krabbe (d.1586 og gift med
Niels Skeel, 1480-1561). Karen Krabbe
var mor til Ingeborg Skeel, der
senere overtog slottet og påbegyndte
opførelsen af renæssancefløjen tegnet af
den hollandske bygmester og billedhugger
Philip Brandin (1562-1594).
Slottet har været lokation for tv-serien
"Oxen", 2023 og for julekalenderen
"Ludvig og julemanden", 2011. |
 |
 |
Ingeborg Skeel
(o.1545-1604), gift 1560 med Otte Banner (o.1515-1587), var storgodsejer.
Ingeborg Skeel er omtalt som initiativrig og dygtig (hun kan beskrives som
datidens forretningskvinde), og hun var bl.a. de fattiges velgører samt tog
piger i pleje på sit slot. Det er
især sagnene om Ingeborg Skeel som ondskaben selv, der fylder i eftertiden.
Hun er beskrevet som hård og ond - bl.a. skulle hun have kastet en bygmester
i voldgraven for at undgå at betale ham. Hendes ægteskab var barnløst, men
måske fik hun en søn, som hun piskede til døde. Hun mishandlede sine
tjenestepiger, huggede armene af en karl, der havde stjålet brænde, og
klippede fingrene af en lille pige, der havde
|
|
plukket af
hendes markers afgrøder. En blodplet på gulvet i et af tårnværelserne kan ikke fjernes, og
den skulle være blodet fra en ung pige, hun havde slået ihjel, fordi hun
troede, pigen var gravid. Hun
skulle også have været storforbruger af "Rosedonten" (lille fangehul i
slottets kælder), hvor ulydige folk blev spærret inde. Ingeborg Skeels genfærd "Den hvide dame"
hjemsøger slottet ved nattetide. Umiddelbart efter sin død blev Ingeborg
manet til ro i en mose af tre præster, fordi hun "gik igen", alligevel
rykker hun hvert år nærmere til slottet, og hun siges at bevæge sig uden for
slottet på en tidligere eksisterende svalegang. |
|
|
|
2 |
Willestrup Gods. |
|
3-4 |
Oxholm Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Aalborghus
Slot.
Kong Hans
døde på
Aalborghus Slot Sankt Pedersdag 20.
februar 1513. |
|
2 |
Lindenborg
slot. |
|
3 |
Dronninglund Slot. |
|
4 |
Børglum Kloster. |
|
5 |
|
Koldinghus
er i dag kulturhistorisk museum. |
 |
 |
Dronning
Dorothea. Christian 3. døde på
Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet
i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets
sale hver nat for at se, om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det
nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i
slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af. |
 |
Jomfru Christine
blev danset til døde. Sagnet fortæller, at Jørgen
Rosenkrantz var lensmand på Koldinghus, og tre riddere
bejlede til hans datter Christine og fik afslag, fordi
det viste sig, at hun havde et ikke passende forhold til
en ung billedskærer, en svend af bygmester Strange, der
stod for renovering af slottet. Slottets gartner havde
set parret holde stævnemøde, og herom havde han fortalt
Rosenkrantz, der lod billedskæreren anholde og halshugge
på slotspladsen, og han tvang Christine til at overvære
henrettelsen.
Tre dage senere arrangerede Rosenkrantz et bal på
slottet, i anledning af, at
Christian 3.
skulle ankomme, og han havde beordret ni af sine riddere
til at danse Christine til døde, hvilket ikke lykkedes,
og faderen bød selv sin datter op til dans, og efter en
times dans kunne han ikke mere, og han trak en kniv og
og skar hendes bælte over og hun døde i sin faders arme.
Der hvor hun døde kom en blodplet på gulvet, der aldrig
kunne vaskes af, og først forsvandt da slottet brændte.
Det er sagt, at Christines lig blev muret ind i
kirkefløjens sydvæg.
Et anden version af sagnet lyder, at Rosenkrantz
havde aftalt med tre ungersvende, at de skulle danse
Christine ihjel, hvilket lykkedes for dem.
Det kan ikke være
korrekt, at det var den 35-årig ungkarl Rosenkrantz,
der dansede sin datter til døde. Han havde næppe
haft en voksen datter, og blev først senere blev
gift med Dorthe Lange.
"Dansen på
Koldinghus" er et melodrama fra 1894 af Holger
Drachmann, der har været opført på Koldinghus. |
|
 |
|
 |
|
Kongens
datter og adelsmanden. Et sagn fortæller
at på
Christian 4.'s tid boede i Kolding en
ældre dame, som havde en smuk datter, som
den unge adelsmand Jacob havde forelsket sig
i. Kærlighedsforholdet var ulige og et
ægteskab ikke muligt. Forholdet kom for
dagens lys, og pigens mor opsøgte kongen og
fik foretræde, og efter en længere samtale
blev de unge kaldt ind, og kongen gav
dem sin
velsignelse og tilmed en herregård, fordi
den unge pige var resultatet af kongens
affære med den jævne dame. |
|
|
 |
|
|
|
1 |
Rye Nørskov,
opført 1904-07 af arkitekten
Hack Kampmann. |
|
2 |
Herschendsgave/Herschindsgave. En
hovedgård ved Gjesing mellem Horsens og Århus. Hørte under slægtshuset
Herschendsgave, der oprettedes i 1788 af kammerråd Peder Herschend. |
|
3 |
Stensballegaard. |
|
4 |
Bygholm. I 1313 lod
Erik Menved en borg opføre ved
Horsens, det første Bygholm, der stod frem
til 1617. I Bygholm Park er et voldsted
hvorpå der har ligget en borg
formentlig den tvangsborg Menved lod bygge
efter et bondeoprør, der var opstået som
følge af den brandbeskatning af bønderne som
var nødvendig for Menved at pålægge dem for
at financiere sine store og dyre
erobringsplaner. De borge Menved opførte, og
hvor han med sit følge kunne residere når de
drog rundt i landet, kaldtes tvangsborge
fordi deres formål var at sikre kronens
magtstilling og at kue oprørerne.
Bygholm var krongods fra 1313-1661.
Hovedbygningen, der var faldefærdig, blev
efter beslutning fra
Christian
4. revet ned i 1617 og materialerne
genanvendtes til istandsættelse af
Stjernholm Slot (nedrevet 1897).
I 1670 blev Bygholm købt af Joachim Werner
von Bülow, der opførte en
bindingsværkshovedbygning, som blev revet
ned da det nuværende femfløjede Bygholm
opførtes i barokstil i 1775 af bygmester
og arkitekt Anders Møller for etatsråd
Lars Thygesen, adlet de Thygeson,
(1741-1812) og Abel Maria de Lichtenberg
(1739-1810), datter af storkøbmanden m.m.
Gerhard de Lichtenberg.
Fra 1830-35 var Bygholm i kronens eje og
blev i 1835 solgt til August Theodor Schütte
(1804-1889). Horsens Kommune købte Bygholm i
1918. Bygholm er i dag hotel.
Bygholm Park blev anlagt i 1812 og udvidet i
1863 til en engelsk romantisk landskabshave.
Parken blev fredet i 1993. |
 |
 |
Abel Maria de
Lichtenberg siges at spøge på Bygholm.
Hun havde mistet fire børn og tabet skulle
have gjort hende sindssyg, og hun levede
resten af sit liv i et aflukke på Bygholm,
hvor hendes mand lod hende låse inde for at
skåne hende for omverdenen og skåne sig selv
for en hustru, hvis mentale tilstand ikke
passede ind i de "bedre kredse". Det er
fortalt, at Abel Maria fik bragt en
lysekrone (bryllupsgave fra sin far) til sit
aflukke, og hun kastede en forbandelse over
Byghom - det vil brænde ned, hvis lysekronen
bliver fjernet.
På
Hatting kirkegård er et Mausoleum for
Lars Thygeson til Bygholm og hans familie. |
 |
|
Et sagn fortæller at
Holger
Danske ligger begravet i en høj på Bygholms
mark. I højen blev engang fundet et stort tungt sværd,
som med meget besvær blev trukket til gården af tolv
heste, og her skabte så stor uro, at det forekom, at
murene var ved at styrte sammen. Sværdet måtte tilbage
til højen, og det var nu blevet så let, at to heste
kunne trække det. Det er fortalt, at Holger Danske vil
gøre brug af sværdet, når tyrken kommer og vander sin
hest i Viborg sø, og derfor hører det hjemme i hans høj. |
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Boller Slot.
Herregården Boller ved Horsens fjord omtales
første gang i 1350, hvor ejeren var Otte Limbek.
I perioden 1537-88 ombygges stedet af rigsråd Holger Ottesen Rosenkrantz
(1517-1575) og hans hustru Karen Gyldenstierne (1544-1613).
Det firefløjede slot blev i 1621 erhvervet af den adelige godssamler
Ellen Marsvin (1572-1649), der var mor
til Kirsten Munk (1598-1658),
Christian 4.'s hustru til venstre
hånd, der i 1630 blev forvist til Boller Slot efter sit brud med kongen, der
beskyldte hende for utroskab. Kirsten Munk døde på slottet. Et af Kirsten
Munks børn med kongen var Leonora Christina, der
blev gift med rigshofmesteren og landsforræderen Corfitz Ulfeldt.
Slottet var i privateje frem til 1930, hvor det solgtes til staten. De
Danske Sygekasser købte slottet og ombyggede det til rekreationshjem. I 1965
købte Horsens Kommune bygningerne og slottet var frem til 2012 plejehjem. I
2015 blev det fredede slot solgt til en privatmand og restaureret og
indrettet til lejeboliger.
Jyllands ældste egetræ (o. 1000 år)
Bolleregen/Vikingeegen står i slotsparken.
Boller Castle located at Horsens Fjord. The
manor house was mentioned for the first time in 1350, the owner was Otte
Limbek. Between 1537-88 the castle was rebuilt. In 1621 the four-winged
castle was bought by the noblewoman and landowner Ellen Marsvin (1572-1649),
the mother of Kirsten Munk (1598-1658), the morganatic wife of King
Christian IV, by the king accused of adultery, and in 1630 banished from the
court to Boller Castle. Kirsten Munk died at Boller Castle.
A 1000-year-old oak tree, the Boller Oak,
stands in the park. |
|
2 |
Rosenvold. |
|
3-4 |
Palsgaard Gods
blev opført i 1412,
ombygget i 1734 og fra 1803-06 ombygget i
nyklassicistisk stil af Philip Lange.
Slotsparken blev anlagt i slutn. af 1800-tallet
af den britiske landskabsarkitekt Henry Ernest
Milner. I parken kan ses sjældne planter og
kunstværker af bl.a.
Bjørn Nørgaard.
Einar Viggo Schou (1866-1925) der ejede
Palsgaard fra 1908-25, købte i 1912
Fregatten Jylland og ejede skibet til sin
død. I dag er fregatten museumsskib og kan
besøges i Ebeltoft. Se
Slaget ved Helgoland. |
 |
 |
Af de mange sagn, der knytter sig til
Palsgaard er bl.a.:
Palle og
Rolf. Sagnet fortæller, at der på det
første Palsgaard var en borgfrue, der havde
to sønner, der hed Palle og Rolf, og de kom
i strid hvorfor Palle slog Rolf ihjel i en
skov. Palle fortalte sin mor som sin
ugerning, og hun blev så oprørt, at hun gav
ham et dødeligt slag med et nøgleknippe, og
han blev gravsat i en høj nær gården. |
|
Skoven hvor Rolf kom af dage fik navnet Rold
Skov og er beliggende ved Uth syd for
Horsens. Palsgaard er navngivet efter den
unge herre Palle. |
 |
Kæmpestenen
der blev kastet fra Endelave mod Palsgaard.
En sagnhistorie fortæller om en kæmpestor
sten som husholdersken på Endelavegaard (Louisenlund),
på øen Endelave, smed efter forvalteren på
Palsgaard, fordi han havde været hende utro.
Det er også fortalt, at det var en
jættepige, der boede på Endelave, som
med sit strømpebånd slyngede stenen mod
jætten på Palsgaard, som hun troede havde
været hende utro, men stenen nåede ikke helt
til Palsgaard og kan i dag ses i As Hoved
Skov og er en såkaldt ståsten, en kæmpesten.
En variation af fortællingen er, at det var
en jætte på Endelave, der kastede stenen for
at smadre Palsgaard, fordi fruen på gården,
som han havde bejlet til, havde afslået hans
tilbud. |
  |
|
Den
kortspillende herremand og hans
medsammensvorne. Et sagn fortæller, at
en af gårdens ejere sammen med sin forvalter
og ladefoged snød folk i kortspil. Som
genfærd fortsatte de ved nattetide
kortspillet på Palsgaard. Præsten skulle få
genfærdene til at forsvinde, og han mødte
dem på deres vej fra kirkegården til
Palsgaard, hvor de gik til angreb på ham, og
hans bror, der også var præst, kom ham til
undsætning, og det lykkedes at mane de tre
natlige kortspillerne i jorden og tre høje
dyngede de over dem, og årligt skubber de
højene et hanefjed nærmere Palsgaard, og når
de når derhen vil gården brænde. |
 |
|
Malerier
der larmer. Adelsslægten Reedtz kom til
Palsgaard i 1665 og ejede godset i over 200
år, og i gårdens store sal hang fire
portrætmalerier af slægten, der tidligere
havde hængt i en kirke på Sjælland, men det
gik ikke, fordi de portrætterede larmede så
meget, at det forstyrrede Gudstjenesten.
Også på Palsgaard støjede de. |
|
 |
 |
|
Stele for familien Reedtz. |
|
 |
|
|
 |
| På soklens
sider på Bjørn Nørgaards stele er
indgraveret: 1. 1275-1665 Familierne
Munk - Kalv - Rosenkrantz - Gyldenstjerne mfl. 2. 1665-1877
Familien Reedtz. 3. 1877-1898 Prins Emil von Schönaich-Carolath.
1898-1903 Baron Wedel Jarlsberg. 4. 1908-1957 Familien Schou.
1957 Schou-Fondet. |
 |
|
|
|
5 |
Barritskov Gods,
maleri, "Udsigt fra Barritskov over Vejle Fjord mod
Munkebjerg", udført af maleren og tegneren Ferdinand
Richardt (1819-1895).
Barritskovs første
ejer, der omtales i 1261, var Hr. Niels, stifteren
af
Franciskanerklostret i Horsens.
Det oprindelige Barritskov blev revet ned i 1914
og en ny hovedbygning, hvortil der blev genbrugt
dele fra det første Barritskov, opførtes 1914-16 af
arkitekten Christen Gotfred Tvede. Barritskov er i
dag pakkeri for internetvirksomheden Aarstiderne. |
|
 |
|
|
|
1 |
Tirsbæk Gods. |
|
2 |
Engelsholm,
opført 1592. |
|
3 |
|
Gram
Slot.
I 1232 nævnes
Gram, en borg beliggende på Slotsøen, i Kong
Valdemar Sejrs Jordebog, og var i
middelalderen ejet af sønderjyske hertuger,
holstenske grever og adelsslægter - fra 1467
af slægten Reventlow. Fra 1664-2007 ejedes
slottet af slægten Schack (rigsfeltherre
Hans Schack købte i 1661 Møgeltønderhus og
navngav det Schackenborg). I 2007 blev
slottet købt af Sanne og Svend Brodersen.
Den nuværende
hovedbygning er opført o. 1670 og
moderniseret i barokstil i 1750'erne.
|
 |
 |
Hans Schacks
natlige ridt. Det er sagt om rigsfeltherre Hans Schack (1609-1676), at
han var en barsk herre og en ivrig jæger. Engang jagtede han en ræv, der løb
fra ham over Gram Å, hvor en nedfalden træstamme dannede bro, og han fulgte
efter på sin hest og begge faldt i åen, og Schack blev hjulpet ind på land
af et par mænd og sagde ikke tak herfor. Det fortælles at Schack stadig ved
nattetide rider rundt i skoven fulgt af en flok hunde. |
|
 |
|
Kammerpigen
som kakkelovnen fortærede. Godssamleren
Anna Sophie Rantzau (1689-1760), enke efter
Hans Schack (1676-1719), fik tilnavnet
den onde grevinde.
Der er om
hende fortalt en grusom historie, som der
har været uenighed om, hvor har fundet sted,
hvis den overhovedet har fundet sted - på
Gram Slot eller på
Schackenborg Slot.
Den noget
tvivlsomme historie lyder således:
Grevinden
skulle i kirke, og inden da bad hun
kammerpigen sætte hendes hår, hvilket ikke
blev som grevinden ønskede, hvorfor hun i
raseri herover bandt sin kammerpige til en
kakkelovn, som hun fyrede op i, og kørte
herefter til gudstjeneste. Da hun kom
tilbage til slottet var kammerpigen død og
liget næsten helt forkullet, læberne
indtørret og tænderne blottede, hvilket
grevinden opfattede som et smil og gav liget
et slag, så det faldt sammen til støv.
Det siges, at i værelset hvor kammerpigen
kom af dage, føles det ubehageligt at være,
og på gulvet er en blodplet, der ikke kan
vaskes af. |
 |
|
Fanden tog
grevinden. Det er fortalt om
Anna Sophie
Rantzau, at hun, med en kammerjunker, fik et
barn, som hun kvalte og gravede ned i
skoven, og også de tjenestepiger, det havde
stået hende bi ved fødslen, tog hun livet
af, for at de ikke skulle sladre. Grevindens
handlinger førte til, at Fanden i egen
person mødte op på Gram Slot for at hente
hende. Grevinden havde forinden nået at få
sendt bud til præsten i Aabenraa, der skulle
prøve kræfter med den onde, og det lykkedes
ham at få Fanden til at love, at han først
ville tage grevinden, når et lys, der stod
på bordet, var brændt ned, men præsten
pustede flammen ud og Fanden fortrak, og
lysestumpen blev muret inde i slottets
kirke. Ikke længe efter slog lynet ned i
kirken, der brød i brand, og grevinden nåede
ikke at redde sit lys, og Fanden tog hende.
Grevindens lig skulle bringes til Sjælland,
og på Storebælt kom skibet ud i en voldsom
storm, der først lagde sig, da grevindens
jordiske rester var blevet opslugt af
bølgerne.
Hvordan hun så
er blevet gravsat i krypten i
Møgeltønder kirke
er et spørgsmål, der ikke gives noget svar
på. |
|
|
4 |
Brejninggaard. |
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
Slotte og herregårde i Danmark
Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
 |
 |
FYN |
|
|
|
|
|
|
|
|
v. Kværndrup,
Faaborg-Midtfyn |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
|
Egeskov Slot.
Det var lensmand
Frands Brockenhuus (1518-1569), der lod
Egeskov opføre, og det stod færdigt i 1554.
Gården Egeskovgaard kan dateres til
1400-tallet. |
 |
 |
|
Træfiguren på loftet. På
slottets loft under tårnspiret ligger på en pude en træfigur af en
dreng. Legenden fortæller, at hvis figuren ikke behandles respektfuldt,
vil det spøge på slottet, og flyttes den vil Egeskov på julenat synke i
voldgraven. Det er også fortalt, at figuren hver lillejuleaften skal
have frisk halm at ligge på, og at den nytårsnat skal have et fad med
vand bragt til sit årlige bad. Hvor figuren stammer vides ikke. |
 |
|
 |
|
Den mistænksomme lensmand.
Lensmand Laurids Brockenhuus (1552-1604), gift med Karen
Skram og søn af Frands Brockenhuus, overtog slottet
efter faderens død. Det fortælles om ham, at han var en
meget barsk herre med et voldsomt temperament og tillige
var mistænksom. Han skulle have enten låst sin hustru
inde eller udstyret hende med et kyskhedsbælte, når han
var borte fra Egeskov. |
 |
|
Rigborg og Frederik
Rosenkrantz. Brockenhuus' datter Rigborg (1579-1641)
var hofdame hos
Christian 4.'s dronning Anna Cathrine af
Brandenburg, og kongen skulle have gjort kur til hende
og være blevet afvist, for hun havde forelsket sig i
adelsmanden Frederik Rosenkrantz og blev gravid og
nedkom med en søn. Hendes strenge far forlangte at
Christian 4. skulle lade parret retsforfølge og dømme,
hvilket kongen indvilgede i, da han formentlig var vred
over, at være blevet afvist af Rigborg. Det trak ud med
handling fra kongens side, hvorfor Brockenhuus beskyldte
Christian 4. for at være barnefaderen, og så skete der
noget. Parret fik en voldsom dom. Frederik Rosenkrantz
skulle have afhugget to fingre og regnes for en æreløs
mand - hans dom blev ændret til landsforvisning ved
indgriben fra adelsmænd. Rigborg skulle indespærres på
livstid, og det blev hun i et værelse på Egeskov, hvor
døren blev muret til, og hun fik en tjenestepige til
selskab. Mad bragtes til dem via en lille lem. Efter
Brockenhuus' død blev hun løsladt af sin mor. |
 |
Den sorte dame.
Det siges, at der på og omkring Egeskov spøger en sort
dame. Hun skulle have været husjomfru på stedet og tog
sig af dage, på grund af ulykkelig kærlighed, ved at
drukne sig i voldgraven.
Ved nattetide kan høres lyden af en rokke
fra det rum,
der tidligere var
spindestue.
En ikke eksisterende klokke er af flere hørt
ringe.
En karet med to sorte heste spændt for siges at køre
mellem Egeskov og Brahetrolleborg ved nattetide, og
lyden af lystige mennesker kan høres. |
|
|
|
2 |
Hesselagergaard. |
|
3 |
Arreskov Slot, opført 1558-73. I filmen
"Far til fire - i stor stil" fra 2006 arver onkel
Anders et slot på Fyn. Det virkelige slot er
Arreskov Slot. |
|
4 |
Nakkebølle, (tidl. Gronderupgaard), opført 1559. |
|
 |
|
|
|
1 |
Brahetrolleborg. |
|
2 |
|
Hvedholm slot.
Første gang gården er nævnt er i 1231 i Kong
Valdemars Jordebog. Hovedbygningen opførtes
i 1588 og blev efter en brand i 1681
genopført og fra 1878-82 ombygget i
nyrenæsancestil af arkitekt Johan
Schrøder. Hovedbygning og avlsgård blev i
1928 adskilt, og staten overtog slottet og
indrettede det til social institution
(1928-93). Indtil 1928 var Hvedholm gået i
arv til tre adelsslægter.
TV 2-programmet "Forræder" er optaget på
slottet, der siden 1996 har været
slotshotel. |
 |
 |
En arm i lysegrøn silke.
Det er fortalt,
at under en skovtur på slottet, som de adelige afholdt, oplevede to
deltagere, at en personløs arm
i lysegrøn silke med knipling var blev rakt ind over bordet.
Den sorte puddelhund. I gårdens gamle kapel, som ikke var blevet
færdigbygget, er det fortalt, at der gik en sort puddelhund rundt.
Den grå skikkelse i værelse 58. I værelset er en skikkelse oplevet rejse
sig fra en lænestol. |
|
|
|
3 |
Sandholt Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Steensgaard Gods. |
|
2 |
Rygaard Gods, nævnt i 1372, opført 1593. |
|
3 |
Ravnholt Gods. |
|
4 |
Ørbæklunde,
hovedfløjen opførtes i 1560.
Godset var lokation for filmene "Historien om
Hjortholm", 1950 og "Greven på Liljenborg",
1964. |
|
 |
|
|
|
1 |
Glorup Gods,
opført ca. 1580 som en renæssancegård og
ombygget i barokstil i 1743-44 af den
franskfødte arkitekt Johan Philip de Lange (ca.
1700-1766) og igen ombygget 1762-65 af den
danske arkitekt Christian Joseph Zuber
(1736-1802) efter udkast af den franske arkitekt
Nicolas-Henri Jardin (1720-1799). Indgår i
Den danske kulturkanon. |
|
2 |
|
Lykkesholm
Slot. I 1329 var stedet en borg og
hed Magelund og var ejet af Kirstine af
Magelund. Borgen flyttedes i slutn. af
1300-tallet til sin nuværende placering, og
navnet blev herefter Lykkesholm. I en
periode i 1391 var
Margrete 1. ejer af slottet.
Hovedbygningen, som er fredet, blev opført
o. 1600 af formentlig bygmester Dominicus
Badiaz. 1784-86 er sidefløjene i
nyklassicistisk stil tilføjet. |
 |
 |
H.C. Andersen
har været gæst på Lykkesholm flere gange og i breve beskrevet det som det
smukkeste sted han kender på Fyn, og at der er spøgelser på slottet. |
|
Spøgelseskareten. Det fortælles at ved
nattetide kører en karet frem og tilbage på havegangen, og den er også set
køre i slotsgården. |
|
|
|
3 |
Broholm
Slot. |
|
 |
|
|
|
1 |
Rønningesøgaard. Godset er kendt fra 1326
(voldsted). Østfløjen og det ottekantede tårn er
opført i 1596 for herremanden Caspar Markdanner
(1533-1618), uægte søn af
Christian 3.
I 1672 tilføjedes nordfløjen. Godset blev
ombygget i 1757-1868.
Rønningesøgaard var lokation for filmen
"Jagtsæson", 2019. |
|
2 |
Odense Slot.
Det oprindelige Odense Slot blev opført som
hospital i 1280 af Johanniterordenen (navn e.
skytshelgenen
Johannes Døberen) og blev herefter, i
1400-tallet, ordenens kloster, det trefløjede
Sankt Hans Kloster. Sankt Hans Kirke er
beliggende øst for slottet -
H.C. Andersen, der var hjemmedøbt, blev
fremstillet i kirken 16. april 1805.
Efter
Reformationen overgik klostret til kronen.
En ny hovedfløj, tegnet i barokstil af Johan
Cornelius Krieger, blev opført i begyndelsen af
1700-tallet.
Kong Frederik 4. døde på Odense Slot 12.
oktober 1730, og efterfølgende blev slottet
amtmandsbolig og senere guvernørbolig
Det trefløjede
anlæg var blevet udvidet til et firfløjet anlæg
i 1837 ved arkitekt Jørgen Hansen Koch og fik
således sin nuværende form.
Staten overtog slottet i 1849 og Odense Kommune
overtog det i 1907.
Louise Rasmussen, den senere
Grevinde Danner,
Kong Frederik 7.'s elskerinde, har
formentlig boet på slottet, hvor hun kunne mødes
med Frederik, der som kronprins var
guvernør over Fyn. Louise skulle have haft
adgang til kronprinsens gemakker via en trappe,
der var skjult i et skab. |
|
3 |
Sanderumgaard Gods. |
|
4 |
Margård Gods.
Hovedbygningen, tegnet i nyklassicistisk stil af
Johann Gottfried Rosenberg, er opført i 1745. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
v.
Blommenslyst V for Odense |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Hollufgård. |
|
2 |
Hesbjerg Slot
er opført i
nyrenæssancestil i 1880-81, tegnet af
arkitekten N.J.E. Schwanenflügel.
I 1957 erhvervede teologen Jørgen Laursen Vig
(1918-2005) slottet, og ved hans død overgik
ejerskabet til Hesbjerg Fonden. I sit testamente
gav Vig en russisk ortodoks nonne, moder
Amvrosija, lov til at bo og bede, på det
allerede dengang faldefærdige slot, så længe hun
måtte ønske det. Pga. nedstyrtningsfare
fraflyttede nonnen slottet i 2012 til De Hellige
Russiske Kongelige Martyrers Kloster på Baagø.
Testamentets
ordlyd har blokeret for Fondens planer med
slottet (fredsforskning og mødested for alle
religioner) - Retten i Odense har fastslået, at
nonnen har brugsretten til Hesbjerg, men hun har
ikke midlerne til at gøre det beboeligt og kan
ikke opgive sine rettigheder, da hun ser det som
et kald og en åndelig forpligtelse fra Gud selv.
Det forfaldne slot var lokation i TV
2-julekalenderen "Valdes Jul - Vintermiraklet",
2025. |
|
3 |
Gyldensteen
Slot. |
|
 |
|
|
|
1 |
Hindsgavl Slot.
Navnet Hindsgavl er nævnt første gang i Kong
Valdemars Jordebog fra 1231. På et voldsted
er resterne af den middelalderlige borg
Hindsgavl, der var kongsborg og krongods.
Den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk
stil er opført i 1785 efter tegninger
tilskrevet arkitekten Hans Pedersen Næss. I
1815 blev
stamhuset Hindsgavl oprettet.
Som enkesæde for Hindsgavl Slot blev
Grimmerhus opført 1856-57. |
 |
 |
Den Hvide Dame.
En ung kvinde, der skulle giftes med en herremand på Hindsgavl, kørte til
sit bryllup i en hestetrukken karet, og ved en sø blev hestene sky og løb
løbsk, og kareten væltede ned i søen, og bruden druknede. Bruden siges at
være Den Hvide Dame, som man kan møde i slotsparken, og som søger efter den
mand hun aldrig nåede at få, og ser hun en mand i parken, nærmer hun sig ham
med åbne arme, og når hun er tæt på ham forsvinder hun sukkende.
Det siges at herremanden går rundt i parken og søger efter hende. |
 |
 |
|
Det fortælles,
at det var en kæmpe ved navn Grim, der
grundlage borgen, hvorfor stedet engang hed
Grimborg. Et nonnekloster blev opført på
samme tid, og mellem borg og kloster var en
kirke.
På borgen
boede engang en ridder og hans smukke
datter, og til hende bejlede en ældre
velhavende ridder og en ung fattig mand, som
hun foretrak frem for ridderen, men det
kunne hendes far ikke acceptere, hvorfor hun
blev novice i klostret. Efter prøvetiden
skulle hun i kirken modtage det sorte slør
(symboliserer indvielsen til Kristus/brud af
Kristus), og da ceremonien skulle til at
begynde brød den velhavende ridder og hans
folk ind i kirken for at forhindre, at hun
viede sit liv til Kristus, men hun flygtede
sammen med præsten og nonnerne over til
klosteret, og kirken sank i grus med
ridderen og hans følge. |
|
|
2 |
Hagenskov Gods
hed
Frederiksgave fra 1667-1962. Den
oprindelige middelalderborg siges at være
opført af næssekongen Hagen (næssekonge = en
konge som rådede over en smule land, et
næs). Slottet har været krongods, og været
ejet af holstenske grever. Siden 1954 har
godset tilhørt slægten Schall Holberg.
Christoffer 1. lå i strid med ærkebiskop
Jakob Erlandsen, og kongen fik ham i 1251
anbragt i Hagenskovs fangehul, der er det
eneste bevarede af den oprindelige
middelalderborg.
Den senere
Frederik 7. boede på Hagenskov, da han
som kronprins var guvernør over Fyn.
I 1741 brændte
det gamle slot, der lå på det nærliggende
voldsted, og den nuværende hovedbygning i
nyklassicistisk stil blev opført 1774-76 for
storkøbmanden Niels Ryberg og tegnet af
arkitekten G.E. Rosenberg.
Corfitz
Ulfeldt blev født på Hagenskov.
Godset har været lokation for DRs historiske
tv-serie "1864", 2014. |
 |
 |
Guldhesten. Et
sagn fortæller, at der på godsets område ligger en guldhest begravet.
Næssekongen Hagen skulle være gravsat i en høj på en guldhest omgivet af
skatte. Der siges, at disse skatte kan komme frem i lyset ved, at der
opdrættes to sorte tvillingekøer som, når de er vokset til, spændes for en
plov, og de vil så finde stedet hvor skatten er skjult og pløje den frem.
Det er fortalt, at Frederik 7., der havde en
glødende interesse for arkæologi, havde gjort forsøg på at finde
guldskatten.
|
|
Kvinden der fødte i
dølgsmål. Det fortælles, at da godset under
Krigen i
1864 var lazaret, var der en sygeplejerske, der i
dølgsmål fødte et barn og ombragte det. Som genfærd
vendte hun tilbage til gerningsstedet og er hørt
skrigende. Der blev bedt for hende, og siden er hun ikke
set. |
|
|
|
3 |
Hvidkilde Gods. |
|
4 |
Flintholm Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Holckenhavn
Gods. Godset var lokation for dokumentarfilmen
"Boxiganga", 1967, af Tom O'Horgan, manuskript
af Elsa Gress - hendes søn
David
medvirker i filmen. |
|
2 |
Skovsbo Gods, opført 1597. |
|
3 |
Ulriksholm Slot, 1904. |
|
 |
 |
Slotte og herregårde i Danmark
Castles
and manor houses in Denmark |
|
|
 |
|
 |
ØVRIGE ØER |
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Tranekær Slot.
Det Kgl. Biblioteks
billedsamling.
Den tofløjede hovedbygning er
beliggende på en stejl borgbanke.
Et borgsted er kendt fra 1200-tallet.
Et sagn fortæller, at slottets grundlægger
var næssekongen på det nordlige Langeland,
Kong Tran - næssekonge = en konge som rådede over en
smule land, et næs. Fra 1659-2019 har Tranekær været i
slægten Ahlefeldts besiddelse og er Danmarks ældst
beboede slot.
Slottets fik sit
nuværende udseende ved en ombygning i
nygotisk stil
i 1860'erne ved arkitekt Niels Sigfred Nebelong, og
facadernes okseblodsfarve er fra en restaurering i
slutningen af 1940'erne.
Slotsparken var
tidligere en barokhave, men blev i slutningen af
1800-tallet omlagt til en engelsk landskabshave af
den britiske landskabs- og havearkitekt Henry Ernest
Milner (1845-1906).
|
 |
 |
De tre grevinder.
Det siges, at der på slottet har været en ond grevinde, og hendes spøgeri
skulle have været ulideligt, og tillige var det lykkedes hende at alliere
sig med to andre hedengangne grevinder. Greven på slottet bad to af egnens
præster om at bringe de tre grevinders spøgeri til ophør. På vejen til
slottet mødte præsterne de tre genfærd, som de tabte en dyst til, men
Tranekærpræsten kom dem til undsætning, da han i et syn havde set sine
embedsbrødre kæmpe mod ånderne, og de tre præster fik grevinderne manet i
jorden, og hermed blev der ro på slottet. Mødet med genfærdene slap
præsterne ikke godt fra - de to af præsterne levede ikke længe efter, og
Tranekærpræsten slap mere nådigt, dog kunne han ikke siden tale fra
prædikestolen, men talte fra koret.
|
 |
|
Den indemurede dame.
Et sagn fortæller, at der på Tranekær var et værelse,
hvor ingen brød sig om at overnatte, fordi en indemuret
jomfru spøgte der. En gæst på slottet ville gerne sove i
værelset, for han var overbevist om, at intet ondt ville
overgå ham, imidlertid blev der ved midnat en
forfærdelig larm i værelset og usynlige hænder bar
gæsten gennem luften og tabte ham ned på gårdens
brostensbelægning. |
 |
|
Den gamle
hvidhårede mand. Det er fortalt om Frederik
lensgreve Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832), der kaldtes
Generalen, at hans elskerinde en nat oplevede at se en
gammel hvidhåret mand stå ved et dokumentskab og bladre
i nogle papirer. Generalen kunne fortælle, at det var
hans bedstefar, der måtte overlade slottet til sin søn,
fordi hans økonomiske kår havde været trange, og han
derfor hver nat gennemgår slottets papirer for at bringe
orden i pengesagerne. |
 |
Komtessen, jægeren
og bjergmanden. Et sagn fortæller om en komtesse,
der var hemmeligt trolovet med jægeren på gården, og at
hun havde stævnemøder med ham på bakken Tovlykke og kom
dertil via en underjordisk gang, der førte fra slottet
til bakken. Vægteren, som parret stod i ledtog med,
sørgede for, ved at synge et vers, der afveg fra det
normale vers, at komtessen kunne komme tilbage til
slottet uden af hendes fader, den strenge greve,
opdagede det.
Ikke kun jægeren beundrede komtessen, det gjorde også en
ung bjergmand, der boede i en skovhøj sammen med sin
gamle ondskabsfulde moder. Engang da jægeren ikke kom
rettidigt til et stævnemøde, blev den ventende komtesse
grebet af bjergmandens stærke arme, og han førte hende
hjem til sin høj, men hans moder fandt hende ikke
passende for sin søn, hvorfor han måtte opgive hende og
ville følge hende tilbage, hvilket han gjorde mod sin
moders vilje, og hun forudsagde, at denne gerning ville
kræve fire døde. Det førte offer for bjergkvindens
forudsigelse var jægeren, der skød sig selv, da han ved
ankomsten til mødestedet kun fandt komtessens guldkæde
og derfor troede, at greven havde opdaget deres
forehavende. Næste offer blev komtessen, hvis hjerte
brast af sorg ved synet af sin døde trolovede.
Bjergmanden, der havde bragt komtessen tilbage, forsøgte
at vække hende og jægeren til live ved trolddomskunster,
og da det ikke lykkedes, fulgte han dem i døden. Det
fjerde og sidste offer blev vægteren. Greven hørte ham
synge et anderledes vers og under forhør indrømmede
vægteren sit bedrag, og greven lod ham hænge. |
|
|
|
2 |
Egeløkke. |
|
3 |
Broløkke. |
|
4 |
Faarevejle Gods. |
|
5 |
Berritzgaard. "Parti fra Berritzgaard", 1846, af
landskabsmaleren Frederik Rohde. Gården er kendt
fra slutningen af 1300-tallet. Hovedbygningen i
renæssancestil er fra 1586 og formentlig tegnet af
Hans van Steenwinckel d.æ.
Berritzgaard har været lokation for "Historien om
Hjortholm", 1950. |
 |
 |
Det siges, at
særligt i mørke nætter i første halvdel af november
spøger det på alleen op til
Berritzgaard. Spøgeriet skulle stamme fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor
en premierløjtnant døde der efter at være blevet overfaldet. |
|
|
|
 |
|
|
|
1 |
Krenkerup Gods.
Fra 1815-1938 var navnet "Hardenberg". |
|
2 |
Engestofte Gods.
Se
Engestofte Kirke. |
|
3-4 |
Halsted Kloster
(Juellinge Slot). |
|
 |
|
|
|
1 |
Knuthenborg Gods. |
|
2 |
Frederiksdal
Gods. |
|
3 |
Vindeholme. |
|
 |
|
|
|
1 |
Fuglsang. |
|
2 |
Lungholm
Gods. |
|
3 |
Aalholm
Slot.
Aalholm Automobilmuseum eksisterede fra 1964-2007. |
|
4 |
Corselitze
Gods. |
|
 |
|
|
|
1 |
Vennerslund
Gods. |
|
2 |
Sønderborg Slot. |
|
3 |
Augustenborg Slot. |
|
4 |
Nordborg Slot. |
|
 |
|
|
|
1 |
Brattingsborg Gods
på Samsø. I
1100-tallet var Brattingsborg kongeborg, og fra 1216
til 1660 tilhørte det Kronen. Oprindeligt hed godset
Søllemarksgaard, men fik sit nuværende navn i 1674
af dets daværende ejer
Peder
Schumacher Griffenfeld.
Kong Christian 4.
oprettede Grevskabet Samsøe, der eksisterede fra
1676-1921 (jf. lensafløsningsloven af 1919, hvor
godsejerne mistede deres privilegier). Siden 1676
har godset været ejet af slægten Danneskiold-Samsøe.
Godsets hovedbygning i nygotisk stil er opført
1870-71 af arkitekten Knud Borring, og senere
udvidet af arkitekten Martin Borch.
Parken er inspireret af den engelske romantiske
landskabshave. |
|
2 |
|
Højriis Slot.
Slottets nuværende udseende,
nygotisk stil, er resultatet af ombygninger i
midten af 1800-tallet. Slottet kendes tilbage fra
slutningen af 1300-tallet og var da, og frem til
1413, ejet af ridderen Johan Skarpenberg
(d.1421, begravet i
Viborg Domkirke).
Et sagn fortæller om sørøverkongen
Herman på Højriis. På Mors var der engang tre
konger, og kongen på Højriis var i sine ungdomsdage
en berygtet sørøver, der havde samlet sig mange
kostbarheder, som indbragte ham en formue, som han
anvendte til opførelsen af en borg i tre stokværk,
hvilket landets overkonge, hvis borg kun talte to
stokværk, fandt som en fornærmelse mod ham.
Overkongen indstævnede Herman for denne forbrydelse,
men da han udeblev, blev han dømt til døden, han
skulle henrettes i "den blå jomfru" i København -
jomfruen var en slags maskine i kvindeform med
låger, der når de åbnedes var besat med knive
beregnet til at stikke ofret indeni jomfruen ihjel.
Overkongen sendte sine mænd til Højriis dels for at
ødelægge borgen og få Herman med sig. Det lykkedes
Herman at skåne borgen ved løfte om, at han ville
indfinde sig hos overkongen og modtage sin dom.
Imidlertid holdt han ikke sit løfte, men skjulte sig
i et hemmeligt rum i sin borg, og beskeden til
overkongen var, at han var rejst til København, men
formentlig var omkommet undervejs. Herman holdt sig
skjult i flere år og gik kun ud om natten, og
gårdens folk troede, det var hans genfærd de så.
|
 |
|
|
3 |
Hammershus
er opført i 1200-tallet af Lunds ærkebiskop i forsvar mod kongemagten. Den er
et tredelt borganlæg omgivet af en ringmur. Hovedborgen rummede Manteltårnet
i seks etager. Her opholdt sig de fredløse, der var dømt for mordet på
Erik Klipping. Borgen blev i 1522 erobret af
Kong Christian 2. og pantsat til Lübeck i 1525-75. Efter tabet af
Skåne, Halland og
Blekinge mistede Hammershus sin betydning som fæstning og blev brugt som
statsfængsel for bl.a. Corfitz Ulfeldt og
Leonora Christina i 1660-61.
Borgen forfaldt og ruinen blev fredet i 1822. |
|
 |
|
|
Slotte i Europa/Castles
in Europe |
 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
|
|
|