|
D-dag
6.
juni
1944 |
D-dag
=
militær
betegnelse
for
begyndelsesdagen
for
en
større
militær
operation.
D-3
= 3
dage
før
D-dag.
D+3
= 3
dage
efter
D-dag
H-hour
=
angrebstidspunktet |
Operation
Neptune
=
landgangen
Operation Overlord =
invasionen |
Operation Bodyguard =
samlende betegnelse for et
utal af afledningsmanøvrer,
der snød Hitler. |
|
|
|
Juno Beach |
briterne og
canadierne |
|
|
|
|
|
Danmark
anerkendes
som
allieret
nation
i
2014. |
|
|
Operation Neptune
var navnet for de
allieredes landgang
ved Normandiets
kyst, og var
indledningen til
Operation Overlord,
hvis mål var at befri
Europa fra
Nazitysklands
besættelse.
Operationen
begyndte 6. juni og
sluttede 19. august
1944, hvor de
allierede havde
befriet Paris og
tyskerne havde
trukket sig tilbage
over Seinen. Over
156.000 allierede
tropper deltog i
invasionen til
lands, til vands og
i luften. |
Det var den
amerikanske general
Dwight D. Eisenhower
og den britiske
premierminister
Winston Churchill,
der var hjernerne
bag invasionen.
Invasionen skulle
have været sat i
værk i 1943, og var
forberedt fra 1942,
men krigen i Italien
bandt mange tropper,
og de tyske
forsvarsanlæg
Atlantvolden langs
de invasionsegnede
kyststrækninger var
meget stærke,
hvorfor invasionen
blev udsat.
Atlantvolden, fra
Nordkap til
Biscayen, var
spækket med
tusindvis af bunkere
og kanoner og skulle
holde de allierede
ude af det
europæiske fastland.
Forberedelserne
omfattede samling af
de nødvendige
tropper, udstyr,
skibe, to
kunstige havne
(Mulberry A og B =
midlertidig havne),
der skulle sejles
over Den Engelske
Kanal og forankres
ved Omaha Beach og
Arromanches og en
undersøisk
rørledning til
brændstofforsyninger
samt i foråret 1944
bombardementer af
forsvarsstillinger,
flyvepladser,
jernbaneknudepunkter,
veje og broer med
det formål at
mindske tyskernes
forsvarsmuligheder. |
Operation Overlord, der
blev iværksat 5. juni, havde
general
Dwight D. Eisenhower
som øverstbefalende og
general Bernard Law
Montgomery som
chef for landgangsstyrkerne.
Som forberedelse til D-dag
kastede flere end 1.000
britiske bombefly 5.000 tons
bomber mod de tyske
kanonbatterier på
Normandiets kyst. De første
allierede tropper lander i
Normandiet og de første
faldskærmstropper bliver
nedkastet over Caen, der
ligesom Bayeux skulle
indtages, men ikke blev det.
Deltagere i operationen var
primært britiske, canadiske
og amerikanske tropper, men
der deltog også soldater fra
bla. Danmark, Norge,
Holland, Belgien, Frankrig,
Grækenland og Australien.
Overfarten over kanalen
skulle ske når der var
fuldmåne, så man kunne se,
hvor man kom frem, og
tidevandet skulle kunne
bringe skibene langt ind mod
land.
En stor flåde på omkring
6000 bevæbnede krigsskibe
sejlede ud fra de engelske
havne med kurs mod
Normandiet samtidig med at
et kæmpe antal af
afledningsmanøvrer under
betegnelsen Operation
Bodyguard blev sat i
værk for at sikre at Hitler
holdt sine tropper væk fra
invasionsstrandene. En af
afledningsmanøvrene var
Operation Fortitude.
Hitler var overbevist om, at
invasionen ville ske ved
Calais, fordi afstanden
Dover-Calais var den
korteste mellem England og
Frankrig, og den
overbevisning skulle
styrkes, hvilket foregik ved
bl.a. falsk radiotrafik. Den
tyske feltmarskal Erwin
Rommel fik ansvaret for at
forbedre det tyske forsvar
på den franske kyst.
Den 6. juni kl. 6.30 om
morgenen gik de
allierede i land på
de 5. invasionsstrande.
Modstanden var
indledningsvis svag undtagen
på Omaha Beach, hvor
amerikanerne led betydelige
tab. Hitler blandede sig i
dispositionerne omkring den
tyske modstand, hvilket
gjorde den vanskeligere, dog
var den så effektiv, at det
tog over en måned for de
allierede at bryde ud af det
etablerede brohoved.
Når operationen lykkedes var
det bl.a. fordi tyskerne var
blevet narret til at tro, at
landgangen ville finde sted
ved Calais. |
|
|
|
|
Om massakren i
Oradour-sur-Glane den 10. juni 1944, klik
her. |
|
|
Omaha Beach |
|
|
|
"Les Braves"
(De brave)
udført af
Anilore Banon,
2004, Omaha
Beach,
Saint-Laurent-sur-Mer.
Et krigsmonument
til minde om de
amerikanske
soldater der
befriede
Frankrig.
Skulpturen er
bestilt af den
franske regering
i anledning af
60-året for
landgangen i
Normandiet.
Skulpturen
består af tre
elementer:
"Håbets vinger",
om det mod der
førte soldaterne
frem den 6. juni
1944 og som til
stadighed minder
os om, at sammen
er det altid
muligt at ændre
fremtiden.
"Frihedens
opståen", om
dem der rejste
sig imod
barbariet, og
som viste os
betydningen af
ikke at finde os
i nogle former
for
umenneskelighed.
"Broderskabets
vinger"
skal minde os om
vores
ansvarlighed
over for andre
såvel som over
for os selv.
I 2014 udgav det
franske
postvæsen et
frimærke med et
foto af "Les
Braves" i
anledningen af
70-året for landgangen i
Normandiet. |
Fotografiet af
"Les Braves"
er anvendt med kunstneren
Anilore Banons
tilladelse. |
|
|
|
1-4 |
Omaha Beach Monumentet.
Inskriptionen lyder:
THE ALLIED FORCES
LANDING ON THIS
SHORE WHICH THEY CALL
OMAHA BEACH LIBERATE
EUROPE JUNE 6TH, 1944.
De allierede styrker der gik i land på denne strand,
som de kaldte Omaha Beach, befriede Europa den 6.
juni 1944. |
|
|
|
1-3 |
National Guard Monument,
Vierville-sur-Mer,
placeret på det sted, hvor de amerikanske soldater
fra 29. National Guard Division brød gennem det
tyske forsvar på D-dag. Monumentet er opført oven på
den tyske bunker WN72, der rummede en 88 mm kanon. |
4 |
En stor kunstig havn kaldet "Mulberry A" blev konstrueret i England og anvendt ved denne strand i 6 måneder i 1944. |
|
|
|
1 |
"Ever Forward"
(altid fremad) er navnet på skulpturen, og var
det 116. infanteriregiments motto.
Mindesmærket over dem der faldt blev afsløret i 2014
af fire D-dags veteraner fra 116. infanteriregiment. |
2 |
"Ever Forward",
indskriften lyder:
"In commemoration of the determined effort by the
soldiers of the 29th Division's 116th Infantery
Regimental Combat Team who landed the morning of
June 6, 1944 on this section of Omaha Beach, known
as Exit D-1, to open the Vierville Draw behind you
to begin the liberation of Europe."
Til minde om den målbevidste indsats af soldaterne
fra 29. divisions 116. infanteriregiments kamphold
som gik i land om morgenen den 6. juni 1944 på denne
del af Omaha Beach, kendt som Exit D-1, for at åbne
Vierville Draw* som befinder sig bag Dem og påbegynde befrielsen af
Europa.
*Vierville
Draw, var en af fem småveje med stejl skrænt, og den
eneste vej der var asfalteret. Skrænten gik op mod
landsbyen Vierville-sur-Mer, deraf navnet. |
3 |
Mindesten for Royal Air Force.
Inskriptionen lyder: "IN MEMORY OF THE GALLANT RADIO AND RADAR TECHNICIANS OF THE 2nd TACTICAL AIR FORCE WHO LANDED
ON OMAHA BEACH ON D-DAY TO PROVIDE GROUND CONTROLLED RADAR PROTECTION FOR THE AMERICAN BEACHHEAD. SIX OF THOSE WHO DIED HERE THAT DAY ARE BURIED IN THE BAYEUX WAR CEMETERY"
Til minde om de tapre radio- og radarteknikere af 2. taktiske luftstyrke som gik i land på Omaha Beach på D-dag for at sørge for jordbaseret radarkontrol til det amerikanske brohoved. Seks af dem som døde her denne dag er begravet på krigskirkegården i Bayeux. |
4 |
POINTE DU HOC
COMPETENCE │ COURAGE │ SACRIFICE
THIS SITE WITNESSED EXTRAORDINARY ACTS OF COURAGE DURING THE ALLIED INVASION OF NORMANDY.In World War II, German forces occupied Pointe du Hoc and transformed the quiet spot into a fortified stronghold protecting a battery of heavy guns. On the morning of June 6, 1944, US Army Rangers scaled 90-foot cliffs to capture this heavily defended position and then held it against repeated counterattacks. Their heroic action helped to establish an Allied foothold in France and begin the liberation of Europe.
POINTE DU HOC
DYGTIGHED │ MOD │ OPOFRELSE
DETTE STED VAR VIDNE TIL EKSTRAORDINÆRE HELTEGERNINGER UNDER DE ALLIEREDES INVASION AF NORMANDIET.
I 2. verdenskrig besatte tyske tropper Pointe du Hoc og forvandlede dette stille sted til en befæstet højborg beskyttet af et kanonbatteri. Om morgenen den 6. juni 1944 klatrede US Army Rangers [specialstyrke] op ad den lidt over 27 meter høje klippeskrænt for at erobre denne stærkt forsvarede stilling og modstod gentagne modangreb. Deres heltegerning var med til at skabe fodfæste for de allierede i Frankrig og påbegynde befrielsen af Europa. |
|
|
|
1-2 |
Pointe du Hoc,
klippefremspring med en højde på omkring 100 meter,
hvor tyskerne havde et stærkt kystbatteri, der på
D-dag blev angrebet af Ranger Assault Group, et
midlertidig regiment af US Army Rangers, som blev
etableret til invasionen. |
3-5 |
Pointe du Hoc
besøgscenter indviet i 2014. |
6 |
Ranger mindesmærke på Pointe du Hoc på klippen mellem Omaha Beach og Utah Beach. Monumentet er rejst af franskmændene til minde om den amerikanske 2. Ranger bataljon under kommando af løjtnant James E. Rudder, der trods store tab af liv modstod det tyske modangreb.
Ranger = specialtrænet soldat. |
|
|
|
Utah
Beach |
|
|
Utah Beach
Landgangsmuseum
(Musée
du Débarquement
Utah Beach), Sainte-Marie-du-Mont. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monument for de
faldne soldater i den amerikanske hærs 4.
infanteridivision. Monumentet blev indviet den
6. juni 1964 af general Omar Bradley, der
under invasionen
i Normandiet var chef for den 1.
amerikanske arméŽ.
Mindeplade
for
general
Dwight
D.
Eisenhower
(1890-1969)
øverstbefalende
for de
allierede
styrker
under
invasionen
i
Normandiet
den 6.
juni
1944. De
Forenede
Staters
præsident
1952-1961. |
|
|
|
|
|
Higgins' bådmonument,
Sainte-Marie-du-Mont. Soldater
udstyret med Browning geværer løber
ud af landgangsrampen.
Den fladbundede landgangsbåd eller
LCVP (Landing Craft Vehicle
Personnel) blev i 1941 udviklet af
Andrew Jackson Higgins (1886-1952)
og bygget på Higgins Industries i
New Orleans, Louisiana. Båden kunne
transportere en deling på 36 mand i
land med 12 knobs fart. Den faste
besætning bestod af fire mand.
Monumentet, der blev indviet den 6.
juni 2015, er skænket til det
franske folk af indbyggerene i
Columbus, Nebraska, hvor Andrew
Jackson Higgins blev født.
Mindesmærket på Utah Beach er stort
set identisk med "Andrew Jackson
Higgins National Memorial" der i
2001 blev indviet i Columbus.
Mindesmærket er også en hyldest til
venskabet mellem Columbus og
Sainte-Marie-du-Mont, der er forenet
af historien og af en
frihedstradition.
I et interview i 1964 udtaler
præsident Dwight D. Eisenhower:
"Andrew Higgins is the man who won
the war for us ... If Higgins had
not designed an built those LCVPs,
we never could have landed over an
open beach. The whole strategy of
the war would have been different".
Andrew Higgins er manden der vandt
krigen for os ... Hvis Higgins ikke
havde bygget disse både, ville vi
aldrig kunne have gået i land på en
åben strand. Hele krigsstrategien
ville have blevet anderledes". |
|
|
|
|
1-4 |
Den
amerikanske flådes
monument "Facing the Sea" (ser
mod havet), 2008, til minde om de brave sømænd der
kæmpede under invasionen i Normandiet. Monumentet er
udført at den amerikanske skulptør Stephen Spears.
Billederne er anvendt med kunstneren Stephen Spears'
tilladelse.
|
|
|
|
1 |
Monument rejst til
ære for alle amerikanske soldater der deltog i
invasionen på Utah Beach. Det stykke jord som
monumentet står på blev givet til USA til evig
ejendom af landsbyen
Sainte-Marie-du-Mont. Monumentet blev indviet den 6.
juni 1984, 40-året for D-dag, af general
Lawston Collins, der var chef for 7. korps under
Operation Overlord. Monumentet består af en obelilsk
omgivet af en lille park med udsigt til Utah Beachs
historiske klitter.
|
2-4 |
Monument for den amerikanske 1. Ingeniør special brigade, der gik til angreb kl. 0630 på D-dag.
Over og under mindepladen ses brigadens skulder- og brystmærke. På mærket øverst ses en ørn, et gevær og et anker, det blev båret på højre skulder. Den hvidhovedet havørn er den amerikanske nationalfugl. På mærket neders ses en søhest, der var placeret centralt på venstre brystlomme. Søhesten symboliserer styrke, magt og held.
Monumentet blev først indviet den 11. november 1944 af oberst Eugene Mead Caffey, der var brigadens øverstbefalende, og officielt indviet den 6. juni 1945.
|
|
|
|
1 |
Monument for den
amerikanske 90. infanteridivision. Monumentet er
opført af granit fra den tyske koncentrationslejr
Flossenbürg, der blev befriet af divisionen i
slutningen af krigen.
Monumentet blev først indviet i 1969 og igen i
1987 efter en restaurering.
|
2-3 |
Mindeplader over amerikanske soldater. |
4 |
Anker. |
|
|
|
|
|
|
Danmark
anerkendes som allieret
nation i 2014 |
|
"Sømanden",
monument til minde om 800 danske søfolks deltagelse
i invasionen juni 1944. Monumentet, der blev
indviet af Prins Henrik den 6. juni 1984, er
placeret mellem Sainte-Marie-du-Mont og Utah Beach.
Det er udført af billedhuggeren Svend Lindhart og
financieret af midler indsamlet af danske
veteranorganisationer. Monumentet gik i forfald og
blev før 70-året for invasionen renoveret med støtte
fra Kulturstyrelsen.
Danmarks anerkendelse som allieret nation blev
officielt og internationalt anerkendt den 6. juni
2014 i forbindelse med 70-året for landgangen, hvor
17 statsoverhoveder deltog og blandt dem var H.M.
Dronning Margrethe, H.M. Dronning Elizabeth og
præsidenterne Francois Hollande, Barack Obama og
Vladimir Putin og den tyske forbundskansler Angela
Merkel. Anerkendelsen skyldes de danske søfolks
indsats under 2. verdenskrig og i højtideligheden
deltog danske krigssejlerveteraner. På museet på
Utah Beach var dette år en særudstilling om de
danske krigssejlers indsats i kampen mod
Nazityskland.
Krigssejlerne var ganske almindelige sømænd, der
arbejdede under den danske handelsflåde og sejlede
på verdenshavene, da de fik nyheden om Danmarks
besættelse den 9. april 1940. De stod med valget om
at sejle hjem til Danmark eller til en havn, der var
neutral eller under de allieredes kontrol. Et
overvældende flertal meldte sig på engelske skibe,
og over 6000 søfolk sejlede på de allieredes skibe
fra 1940-45, heraf deltog 800 med at fragte
forsyninger fra Storbritannien til Normandiet.
I årtier havde de danske krigssejlere været overset,
men fik omsider den anerkendelse de fortjente for
deres kamp mod nazisterne. Da de vendte hjem fra
krigen var der ingen officiel dansk anerkendelse af
deres indsats skønt statsminister Thorvald Stauning
havde forsikret, at de aldrig skulle blive glemt, og
det til trods for at deres indsat i krigen var af
større betydning end den danske modstandsbevægelses
indsats. |
Citater fra H.M.
Dronningens tale i Normandiet,
den 6. juni 2014 ved den
nationale højtidelighed |
"For de fleste danske
fremstår den danske
modstandskamp klart. Den blev
udøvet af de danskere, der gik
til modstand mod
besættelsesmagten i Danmark. Men
for enhver, der føler en
tilknytning til søfartens
verden, mangler der et
væsentligt element for fuldt ud
at beskrive de danskes indsats
under Anden Verdenskrig: det er
krigssejlerne. Lige fra den 9.
april 1940 besluttede danske
søfolk, at de og deres skibe
skulle tjene de allieredes sag." |
Derved udførte de danske
krigssejlere det måske vigtigste
danske bidrag til den allierede
krigsførelse ved, forud for
invasionen i Normandiet, at
bidrage til, at Storbritannien
kunne overleve ubådskrigen mod
Tyskland." |
... |
"Under og efter krigen blev de
danske krigssejleres indsats
imidlertid næsten glemt; det var
ufortjent, og vi må lære af det
i fremtiden; lære at anerkende
vore helte, inden det er for
sent. Det er omsider lykkedes at
få Danmark anerkendt som
allieret nation, og det er ikke
mindst takket være et omfattende
arbejde fra de danske
krigssejleres side. Som danske
er vi ydmyge, men også stolte
over nu at være kommet med i
kredsen af allierede." |
|
|
|
|
|
|
|
|
Memorial Museum of the Battle of
Normandy, Bayeux |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overlord Museum,
Colleville-sur-Mer |
|
|
|
|
Den amerikanske
krigskirkegård,
mindesmærker og besøgscenter, Colleville-sur-Mer |
|
|
Donald De Lue,
"Spirit of
American Youth
Rising from the
Waves",
1951. |
|
|
|
1-2 |
"Spirit of
American Youth
Rising from the
Waves" (Den
amerikanske
ungdoms mod
rejser sig af
bølgerne) står i
kolonnaden på
den amerikanske
kirkegård for
faldne soldater
under de
allieredes
landgang i juni
1944. Bronzeskulpturen,
støbt i Milano,
er udført af den
amerikanske
skulptør Donald
De Lue i 1951
som en hyldest
til de 9.387
unge amerikanske
soldater, der er
begravet på
kirkegården.
Inskriptionen i kolonnadens frise: "This
embattled shore,
portal of
freedom, is forever
hallowed by the
ideals, the
valor and the
sacrifices of
our fellow
countrymen". |
3 |
Omkring skulpturens sokkel står: "Mine eyes have seen the glory of the coming of the Lord", som er første linje i den amerikanske krigshymne "The Battle Hymn of the Republic, skrevet af Julia Ward Howe i 1861 og blev populær under den Amerikanske Borgerkrig. |
4 |
De to store bronzeurner, der er placeret foran kolonnaden, er, som skulpturen, designet af Donald De Lue og støbt i Firenze. |
|
|
|
1 |
I kolonnadens væg er indgraveret et emaljedekoreret kort, der illustrerer landgangen på Normandiets strande. |
2-4 |
"The Garden of the Missing" (haven for de savnede). |
|
|
|
1 |
Spejlbassin,
der forbinder kolonnaden med kapellet. |
2-4 |
Kirkegårdens kapel
er opført i kalksten og granit af De Forenede Stater
i taknemmelig ihukommelse af deres sønner, som gav
deres liv i landgangen på de normanniske strande og
i befrielsen af Nordfrankrig. Deres grave er det
stadige synlige symbol på deres heroiske opofrelse.
På kapellets frise står: "These endured all
and gave all that justice among nations might
prevail and that mankind might enjoy freedom and
inherit peace" (De udholdt alt og gav alt som hører
sig til i retfærdighed blandt nationer så
menneskeheden kunne nyde friheden og give freden i
arv).
Over indgangen ses et relief af den amerikanske
æresmedalje (U.S. Army Medal of Honor) som er
den højeste militære orden og en udmærkelse for
tapperhed under kamp. |
|
|
|
1-3 |
Kapellets loftsmosaik udført af Leon Kroll
viser "Amerika", repræsenteret ved
Frihedsgudinden, der velsigner en ung mand =
amerikas sønner, før de drager af sted for at kæmpe
for frihed. Den franske republiks symbol Marianne
med jakobinerhue holder ømt om og laurbærkranser en
ung mand = amerikas døde sønner i taknemmelighed
over deres opofrelse. Den røde jakobinerhue blev
under Den Franske Revolution symbol på frihed.
Krigens symboler i mosaikken er fly og krigsskibe på
vej mod Frankrig.
Fredens symboler er vist ved en engel der bringer
faklen til Frihedsgudinden, en due og en damper på
vej mod USA. |
4 |
Alteret er opført af sort marmor fra Pyrenæerne. Inskriptionen lyder: "I give unto them eternal life and they shall never perish" (jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, Johannesevangeliet 10,28). Over alteret ses et slank latinsk kors af teaktræ. På vinduet ses i siderne 48 stjerner symboliserende de 48 stater i 1956 da kirkegården blev indviet. Under stjernerne ses tegnene alfa og omega, første og sidste bogstav i det græske alfabet. I Johannes' Åbenbaring, 21,6 siger Herren: "Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden". Alteret er flankeret af de allieredes flag, Amerikas, Frankrigs, Storbrittaniens og Canadas. |
5 |
Indskriften på væggen lyder: "Through the gate of death may they pass to their joyful resurrection" (gennem dødsrigets porte skal de gå til det evige liv). |
|
|
|
|
|
1 |
Theodore Roosevelt, Jr.,
modtager af æresmedeljen, søn af præsident Theodore
Roosevelt. Efter opførelsen af kirkegården i 1956,
blev præsidentens yngste søn Quentin Roosevelt
genbegravet ved siden af sin bror Theodore. |
2 |
Quentin Roosevelts
første gravsted
i landsbyen Chamery, hvor der af Rooseveltfamilien
er rejst en
fontæne til minde om
ham. Quentin
var pilot under 1.
verdenskrig og omkom i tjeneste, da hans fly blev
skudt ned den 14. juli 1918 af tyske fly under et
luftslag nordøst for Paris. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Besøgscentret,
indviet i 63-året efter
landgangen i Normandiet,
blev doneret af ABMC
(American Battle Monuments
Commission, den amerikanske
kommission for
krigsmonumenter). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
La
Cambe,
den tyske krigskirkegård i Normandiet |
|
|
Kirkegården,
beliggende ved
landsbyen La
Cambe, nær
Bayeux, er den
største militære
kirkegård i
Normandiet med
over 21.000
tyske
soldatergrave.
Kirkegården var
oprindeligt
etableret af
USA, hvor
amerikanske og
tyske soldater,
søfolk og
piloter var
begravet på to
arealer, der
stødte op til
hinanden. Efter
krigens
afslutning
begyndte, i
overensstemmelse
med familiernes
ønsker,
opgravningen af
de jordiske
rester af
amerikanske
soldater, hvoraf
størstedelen kom
hjem til USA,
mens de
resterende blev
genbegravet på
den amerikanske
kirkegård i Colleville-sur-Mer. |
|
|
|
|