Drop Down Menu

 
 
ASGÅRD
hvor gudeslægten aserne bor. De er i evig krig med jætterne. De mandlige guder kaldes aser, de kvindelige asynjer. De fleste guder hører til asaslægten.
I Asgård står Ask Yggdrasil, der er verdenstræet, livets træ, det allerhelligste træ, hvis grene breder sig over hele verden og op til himlen. Asken har tre rødder, én i Asgård, under hvis rod Urds Kilde springer, og fra hvilken nornerne dagligt hentede vand, én i Udgård under hvis rod Mimers Kilde springer og én i Niflheim under hvis rod Kilden Hvergelmir springer.

I Ask Yggdrasils top sidder Den vise Ørn. Egernet Ratatosk løber op og ned af asken og bringer hadske ord mellem ørnen og dragen Nidhug, der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder. I askens krone lever fire hjorte (symbol for de fire årstider) som spiser de friske skud.

Odin lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg ved, at jeg hang paa vindhærget træ ni hele Nætter", strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i Ældre Edda.

Navnet Yggdrasil betyder "Den skrækkeliges/Odins hest", "Ygg"= "den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.

Under Ragnarok brænder Ask Yggdrasil.

I Asgård er borge, gårde og Valhal, som er Odins bolig og krigernes paradis. Omkring Asgård ligger sletten Idavolden/Idavang, der var asernes tingsted/mødested.

Guderne kommer fra Asgård til Midgård over den syvfarvede regnbuebro Bifrost, der vogtes af Heimdal.
Aser: Odin, hans hustru Frigg, hans sønner Thor, Vidar og Balder. Tyr. Heimdal. Loke.
Aserne er udødelige indtil Ragnarok.

De mytologiske guder har forskellige egenskaber og attributter.
Se Dronningens gobeliner, Vikingetiden.
Vanaheim
hvor gudeslægten vanerne bor. De er guder for landbrug og fiskeri.

Vaner: Njord og hans børn Frej og Freja.
Vanerne er dødelige.

Vanekrigen var en krig mellem gudeslægterne aserne og vanerne, der sluttede med en forening mellem de to slægter og enighed om at nogle af vanerne skulle flytte til Asgård og nogle af aserne til Vanaheim.

Alfheim
hvor de smukke og gode Lysalfer bor. De færdes i naturen og er en guderace af lav rang. Frugtbarhedsguden Frej, bror til Freja, regerer i Alfheim.

Alferne er overnaturlige væsner, de kan som spøgelser gå gennem vægge. At se en Lysalf bringer held.

MIDGÅRD
hvor menneskene bor. Midgård blev skabt ved at Odin og hans brødre Vile og Ve dræbte Ymer og brugte hans krop som byggesten.
Nidavellir
hvor dværgene bor.
Udgård/
Jotunheim
hvor de kæmpestore menneskelignede jætter bor. Jætten Udgårdsloke regerer i Udgård, og kender som Thor til runemagi - magiske remser skrevet med runer som kunne bruges til forskellige formål bl.a. til sejr over Thor som i myten om "Thors besøg hos Udgårdsloke", hvor han optræder i forklædning som jætten Skrymer.
Muspelheim
ildverdenen hvor ildjætterne bor, og som bliver regeret af Surt.
Svartalfheim
hvor de onde mørkalfer bor. At se en Svartalf bringer uheld. Svartalferne bor i jorden, lysalferne i himlen.
NIFLHEIM
den kolde isverden, hvor isjætterne bor. Dødsriget.
 
A Alfheim. Andrimner. Angerboda. Asatro. Aser. Asgård. Ask. Ask Yggdrasil. Asynjer. Audhumbla/Ødhumbla.
B Balder. Bifrost. Bilskirner. Brage. Breidablik. Brok. Brynhild. Buri.
D Den vise Ørn. Draupner. Dværgene. Dødsrigerne.
E Eddadigtene. Einherjer. Elle. Embla.
F Fenja og Menja. Fenrisulven. Fimbulvinteren. Folkvang. Forsete. Frej. Freja. Frigg.
G Garm. Gefion. Gerd. Gimle. Ginnungagap. Gjallerhornet. Gleipner. Gyldenbørste.
H Heidrun. Heimdal. Hel. Hugin. Hymer. Hræsvelgr. Høder.
I Iarngreiper. Idavolden/Idavang. Ildjætterne. Isjætterne.
J Jarnsaxa. Jord. Jotunheim. Jætter.
L Lidskjalv. Loke. Lysalfer.
M Magni. Megingjord. Midgård. Midgårdsormen. Mimer/Mimers Kilde. Mjølner. Modi. Munin. Muspelheim. Mørkalfer.
N Naglfar. Nanna. Nidavellir. Nidhug. Niflheim. Njord. Norner.
O Od. Odin.
R Ragnarok. Ratatosk. Rimfaxe. Røskva.
S Sejd. Sif. Sigyn. Sindre. Skidbladner. Skinfaxe. Skirner. Skrymer. Skuld. Sleipner. Surt. Svartalfheim. Særimner.
T Tanngnjost. Tanngrisner. Thor. Tjalfe. Trud. Trudvang. Trym. Tyr. Tøk.
U Urd. Udgård. Udgårdsloke.
V Valhal. Valkyrier. Vanaheim. Vaner Ve. Vedrfolner. Verdande. Vidar. Vile. Vølvens Spådom.
Y Ydun. Ymer.
Æ Ægir
 
A
Asatro
Ved vikingetidens begyndelse herskede dyrkelsen af de nordiske guder som overguden den enøjede Odin og hans søn tordenguden Thor. Ved periodens slutning var kristendommen kommet til Norden. Harald Blåtand indførte den kristne tro som officiel religion.
Betegnelsen "asatro" er af nyere dato, fra 1800-tallet, vikingerne betegnede deres tro "den gamle skik" (Forn Sidr).

 

Den moderne asatro er en nyfortolkning af vikingernes tro og hvor ritualet blót er centralt - guderne og de øvrige magter hidkaldes og hyldes typisk ved sommer- og vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.

Det danske "Forn Sidr" blev i 2003 statsanerkendt som trossamfund.

B
Balder
er klog, god, veltalende og smuk. Han er søn af Odin og Frigg. Hans hustru er Nanna, deres søn er Forsete.

Breidablik er Balders bolig.

 

Balders død, et brodermord. Balder var synsk/drømte om sin egen skæbne, at Loke lokkede hans blinde bror Høder, til at skyde efter ham med en pil af mistelten og dræbe ham. Alt andet på nær misteltenen havde Balders mor Frigg taget i ed for at sikre, at han ikke blev skadet.

Guderne ville hente Balder tilbage fra Hel og hjem til Asgård, men det lykkedes ikke fordi Tøk, en gammel jættekvinde, græd tørre tårer over Balders død, Tøk var formentlig Loke i forklædning.

Balders død indvarsler Ragnarok, og efter Ragnarok vil Balder komme igen og forsone sig med sin bror og banemand.

 
"Balders død", udført af Eckersberg 1817, Charlottenborg. "Balder",udført af Lorenz Frølich, 1845.
Brage og Ydun
Brage er gud for skjaldene. Han er søn af Odin. Hans hustru er Ydun/Idun hvis symbol er guldæblerne som giver aserne evig ungdom.
"Brage", udført af Lorenz Frølich, 1845
"Ydun", udført af Lorenz Frølich, 1845
D
Den vise Ørn
sidder i toppen af Ask Yggdrasil. Ørnen var en forklædt jætte ved navn Hræsvelgr (ådselslugeren), der med sine vingeslag fremkalder vinden og bølgerne.

Høgen Vedrfolner/Vedfolner sidder mellem dens øjne. Egernet Ratatosk løber op og ned af asken og bringer hadske ord mellem ørnen i toppen og dragen Nidhug, der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder og ved Ragnarok er den hos Hel, hvor der suger blod af de afdøde.

Dværgene
er snu og kloge. De tåler ikke dagslys og bor i miner i jorden og er dygtige smede.

Dværgene Brok og Sindre har smedet Odins guldring Draupner, hans spyd Gungner, Thors hammer Mjølner, Fenrisulvens lænke Gleipner og Gyldenbørste, som er Frejs gris med børster af guld.

Dødsrigerne
Hel for dem der døde af alderdom eller sygdom.
Valhal for krigere der døde i kamp/krigernes paradis.
Folkvang Frejas bolig. Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang.
Ran for dem der døde på havet. Jættekvinden Ran var hustru til havets hersker Ægir. Ved Ragnarok skal den hær Ran har samlet kæmpe mod Odins hær.
E
Eddadigtene
"Den Ældre Edda" og "Den Yngre Edda" er de vigtigste kilder til viden om nordisk mytologi.
"Den Ældre Edda" er mundtlig overleverede fortællinger, der blev nedskrevet omkr. år 1300. Vølvens Spådom/Völuspá er et gudedigt i Den Ældre Edda. En vølve er en spåkvinde. Digtet handler om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok og verdens genopstandelse.
"Odin og Vølven", 1895, udført af Lorenz Frølich. Odin læner sig op ad sit spyd Gungner og holder en kæde og en ring, som han vil give til Vølven for oplysninger om fremtiden.
 
Ene sad hun ude, da den ældgamle kom, den vældige As, og i Öje hende skued. "Hvad vil I vide? Hvi vil I mig friste? Vel véd jeg, Odin! hvor du skjulte dit Öje."
Hærfader gav hende herlige Ringe,

Visdoms Ord, Spådoms Ord. Vidt

skued hun, vidt over Verdner alle.

"V:14" nederst til venstre i billedet = Vølvens spådom/Völuspá, strofe 14.

"Den yngre Edda"/"Snorres Edda", ca. 1220, er en genfortælling af de nordiske myter og håndbog i skjaldekunst/mundtligt overleveret digtekunst. Den er skrevet af Snorri Sturluson (da. Snorre) (ca. 1178-1241), islandsk høvding og forfatter.

F
Fenrisulven
Loke og Angerboda er forældre til Fenrisulven, der som hvalp boede i Asgård, hvor Tyr tog den til sig. Den voksede sig så stor at aserne frygtede den og lagde den i kæden Løding og derefter i kæden Drome og ulven sprang dem begge, hvorfor dværgene Brok og Sindre fik til opgave at smede en holdbar kæde, og det blev Gleipner, der var en tynd men magisk kæde skabt af fiskeånde, fuglespyt, bjørnesener, bjergrødder, kvindeskæg og lyden fra kattepoter.
Da den tynde kæde skulle lægges om ulven, fattede den mistanke om, at der var lusk på færde og krævede, at en af guderne skulle lægge sin hånd i dens mund, og det blev Tyr, der vovede det, og da kæden blev strammet og Fenrisulven ikke kunne komme fri bed den Tyrs højre hånd af. 
Fenrisulven står herefter bundet i en hule i Udgård og hyler, og for at den ikke skulle snappe efter aserne satte de et svær på højkant i dens gab og fråden skabte en flod, der løber gennem Udgård. Først ved Ragnarok vil Fenrisulven bryde kæden.
Frej/Freir
er af vaneslægten og gud for frugtbarhed og velstand. Frej er søn af Njord, gud for skibsfart, fiskeri og handel, og tvillingebror til Freja. Hans hustru er jættekvinden Gerd, sammen bor de i Alfheim.

Efter vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja til Asgård.

Skirner er Frejs tjener og sendebud, da Frej sender ham ud for at fri til Gerd.

Skidbladner er Frejs skib, der altid har medvind og kan sejle på land.
Gyldenbørste er Frejs galt/hangris, der har børster af guld, og på den kan Frej ride over vand og gennem luften hurtigere end på nogen hest. Gyldenbørste lyser så kraftig at natten bliver lys som dagen.

Det er dværgene Brok og Sindre, der har smedet Gyldenbørste.
Se
Lokes væddemål med dværgene.

"Freir", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Freja
gudinde for elskov, frugtbarhed, skæbne og død. Freja er af vaneslægten, hun er datter af Njord, gud for skibsfart, fiskeri og handel, og tvillingesøster til Frej. Frejas mand Od forlader hende, hvorfor hun græder tårer af guld.

Efter vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja til Asgård.

Folkvang er Frejas bolig. Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang.

Brisingamen er Frejas guldhalssmykke.
Frejas to katte trækker hendes vogn, når hun rider i kamp.
Sejd, magi/troldom som Freja lærer aserne.

"Freja", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Frigg
Odins hustru. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg.
G
Gefion
frugtbarhedsgudinde af asaslægten. Gefion fik lov til, af den svenske sagnkonge Gylfe, at beholde det land, hun på én nat kunne pløje ud af Sverige. Det var Gylfes belønning for en nat med den smukke gudinde. Landområdet hun pløjede ud med okser/hendes forvandlede sønner, blev Sjælland. Se Gefionspringvandet.
Gimle
hal/bolig og en slags paradis i Asgård hvor de overlevende aser mødes efter Ragnarok og lever evigt.
Ginnungagap
et gabende svælg eller tomrum midt i verden i den tidligste tid/urtiden.
H
Heidrun
hunged, der bor på taget af Valhal. Hendes yver giver mjød til krigerne/einherjerne.
Heimdal
gudernes vogter, kaldes den hvide as. Han er søn af Odin og har ni mødre som er søstre.

Heimdal bor på Asgårds højeste bjerg Himmelbjerg ved foden af regnbuebroen Bifrost og vil blæse i sin lur Gjallerhornet ved Ragnarok for at advare aserne om, at jætterne kommer. Heimdal kan høre græsset gro, han ser lige så godt om natten som om dagen. Hans tænder er af guld. Hans hest hedder Guldtop.

"Heimdal", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Hel/Helheim
er dødsriget og her hersker gudinden Hel, der er datter af Loke og Angerboda.

De der ikke er døde i kamp kommer til Helheim.
Huger er navnet på Hels fad.

Sult er navnet på hendes kniv.
Garm er helvedeshunden og dødsrigets vogter, der står bundet i Gnipahulen i nedgangen til Hel og hyler når nye afdøde ankommer og varsler hermed Nidhug om, at der er nyt blod for ham at suge.

I fortællingen om Balders død stiller Hel en betingelse for at Balder kan vende tilbage til Asgård, nemlig at hele verdens skal græde over hans død, og det gjorde alle på nær én, og det var Loke forklædt som jættekvinden Tøk.

Høder
søn af Odin og Balders bror. Han er blind. Lokket af Loke dræber han Balder med en pil af mistelten. Høder bliver selv dræbt af Vale, Odins søn, der er én dag gammel.

Brødrene kommer efter Ragnarok tilbage fra dødsriget og forenes. 

J
Jætter
Jætterne bor i den vilde natur i Udgård/Jotumheim, de er i evig kamp med aserne, og Thor kunne med sin hammer Mjølner bekæmpe jætterne.

Jætterne var enorme af størrelse, de kunne være smukke eller skræmmende grimme.
Odin og hans brødre Vile og Ve er sønner af urjætten Borr og jættekvinden Bestla og således var jætterne og aserne beslægtet.

En jættestue (gravkamre fra yngre stenalder/bondestenalderen 4000-1700 f.Kr.) var ifølge folketroen/overtroen opført af jætter.

Ymer
urjætte. Odin og hans brødre Vile og Ve dræbte Ymer og skabte verden/jorden, himlen og havet af hans krop. Blodet blev til havene, knoglerne til bjergene, håret til skovene, tænderne til sand og sten, hjerneskallen til himlens hvælving. 

Odin, Vile og Ve skabte menneskene. Af to stykker træ snittede de en mand og en kvinde - Ask og Embla, som Odin blæste liv i, og de blev stamfædre til menneskene.   

Jætten har givet navn til det syrnede mælkeprodukt Ymer.

Ymerbrønden i Fåborg, kopi af Kai Nielsens
skulptur fra 1913 på Fåborg Museum.
Audhumbla/
Ødhumbla
urkoen Audhumbla fødtes fra sveden af Ymers armhuler. Ymer levede af dens mælk.
Af de salte sten slikkede Audhumbla asernes stamfader jætten Buri/Bure frem. Buris søn hed Borr, og han er far til Odin.
"Ymer dier koen Ødhumbla", udført ca. 1777
af N.A. Abildgaard , Statens Museum for Kunst.
Mimer har ingen krop, kun et hoved, som han fik hugget af i krig og som blev vakt til live igen. Han er vogter af Mimers kilde (eller brønd) som springer ved Yggdrasils rødder og giver visdom til den, der drikker af den. Som hel jætte var Mimer den klogeste i verden.

I Mimers brønd er Odins ene øje, som han kastede i brønden for at få visdom.

Loke
er smuk, snu, lumsk, løgnagtig, drilagtig og pralagtig. Han er født i Udgård/Jotunheim, hans far er jætten Farbaute og hans mor Laufey/Nal. Hans hustru er Sigyn, deres søn Narve.
Loke regnes for en af aserne og bor i Asgård fordi Odin blandede blod med ham.

Loke har sammen med jættekvinden Angerboda de tre monstre Midgårdsormen, Hel og Fenrisulven , som Odin dels forviste til verdenshavet og dødsriget og kastede i lænker fordi han vidste, at de ville bringe ulykker over aserne.

Lokes væddemål med dværgene.

Loke havde klippet håret af Thors hustru Sif mens hun sov, og det gjorde Thor rasende og han truede Loke på livet, hvorfor Loke med dværgenes hjælp fik fremstillet guldhår til Sif og også skibet Skidbladner (Frejs skib) og spyddet Gungner (Odins spyd). Overfor Brok pralede Loke med hår, skib og spyd og mente, at ingen kunne skabe slige mesterværker, hvilket han turde sætte sit hoved på. Brok og hans bror Sindre tog udfordringen op og ignorerede en generende stikflue/en forvandlet Loke, der forsøgte at forkludre tilblivelsen. Brok og Sindre fremstillede Gyldenbørste (Frejs gris), Draupner (Odins guldring), Mjølner (Thors hammer). I Asgård fremviste Loke og Brok deres værker for aserne for at får afgjort hvilket værk, der kunne kåres som det bedste, og det blev Mjølner fordi aserne så det som et godt kampvåben, der kunne bruges mod jætterne. Sejren til Brok betød at Loke skulle have hovedet hugget af, og da Brok var klar til det, sagde Loke, at han måtte få hovedet men ikke halsen, hvorfor Brok i stedet syede Lokes mund sammen.

"Loke", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Hymer var ejer af en stor kedel, som han lånte ud til gilder hos Ægir.
Hymer var på fisketur med Thor på verdenshavet, der fik Thor Midgårdsormen på krogen, men Hymer skar linen over.
Surt regerer i Muspelheim/ildverdenen. Hans sværd brænder og flammerne lyser stærkere end solen. Ved Ragnarok får han hele jorden til at brænde op.
Skrymer Se "Thors besøg hos Udgårdsloke"
Trym Se "Thors brudefærd"
Udgårdsloke regerer i Udgård. Er identisk med Skrymer.
Ægir herskede over havet. Regnes som Loke for en af aserne. Hans hustru var jættekvinden Ran.
Et kongeskib er navngivet efter Ægir.
Fenja og Menja jættekvinder og trælle hos Kong Frode/Frode Fredegod, ejeren af den magiske kværn Grotte, der bl.a. kunne male guld eller andet efter ønske, og Fenja og Menja måtte kværne uafbrudt for Frode, og i vrede herover knuste de kværnen eller hævnede sig på Frode ved at male en hær ledet af søkongen Mysing, der slog Frode ihjel. Mysing tog herefter kværnen og Fenja og Menja med ombord på sit skib og tvang dem til at male salt, hvilket de gjorde i et sådant omfang at skibet sank på grund af overvægt, og på havets bund kværner Grotte stadig og derfor er havet salt.

Fanølinjens bilfærger er opkaldt efter de to jættekvinder.

M
Midgårdsormen
er et søuhyre af jætteslægt, den er afkom af Loke og Angerboda og dens søskende er Fenrisulven og Hel.

Odin forsøgte at drukne ormen i verdenshavet, hvor den voksede sig så stor, at den kunne slynge sig om Midgård og bide sig selv i halen.

Midgårdsormen var Thors værste fjende. Da Thor besøger Udgårdsloke, optræder Midgårdsormen i skikkelse af en kat, som Thor ikke kunne løfte. Thors andet møde med Midgårdsormen er, da han er på fisketur med Hymer og får ormen på krogen. Et sidste og endeligt møde mellem Thor og Midgårdsormen er ifølge Vølvens spådom ved Ragnarok, hvor Thor bliver dens banemand og han selv bliver offer for dens gift. 
Thors fiskefangst, Hørdumstenen, 800-1250, Hørdum Kirke, Thy, fundet 1954.
Thor har fået Midgårdsormen på krogen og er i færd med at hale den indenbords og anstrengelserne medfører at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre for Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen over.
Thor, Hymer og Midgårdsormen, fra det islandske manuskript SÁM 66 fra 1765 og 1766 skrevet af Jakob Sigurdsson (1727-1779).
Midgårdsormen af den amerikanske kunstner Therman Statom, udstillingen SIX VOYAGES, Glasmuseet Ebeltoft.
N
Norner
Urd, Verdande og Skuld fortids-, nutids- og fremtidsgudinder, der bor i Asgård ved Urds brønd/kilde (skæbnebrønden) ved den ene af Ask Yggdrasil tre rødder. Hver dag overøser de askens rod med vand fra Urds Kilde for at den ikke skal blive tør eller rådne, for det vil betyde Ragnarok hvis asken går ud.

Nornerne spinder livets tråd/menneskenes og gudernes skæbne. På livstråden kan aflæses hvordan et liv vil forme sig, og jo færre knuder tråden har, des lettere bliver livet. Hver gang en tråd klippes dør et menneske.

 
Tre figurer, der symboliserer Urd,
Verdande og Skuld,
Ribe VikingeCenter.
O
Odin
Lille Odinfigur i sølv, ca. 950, Lejre Museum.

Odin sidder på sin tronstol Lidskjalv, der giver ham magiske kræfter, og herfra kan han skue ud over hele verden. På tronstolens armlæn sidder ravnene Hugin og Munin.

Odin på Sleipner, fra det islandske manuskript SÁM 66 fra 1765 og 1766 skrevet af Jakob Sigurdsson (1727-1779).
den ældste af guderne og deres konge og er gud for krig, død, digtning, troldom, spådomskunst og runer. 

Odin har kun ét øje, det andet ligger i Mimers brønd.

Han er søn af urjætten Borr og jættekvinden Bestla. Hans brødre er Vile og Ve. Hans hustru er Frigg.

Odin og hans brødre Vile og Ve skabte verden, de første mennesker var Ask og Embla.

Valhal eller Valhalla (de faldnes hal) er Odins borg og krigernes paradis i Asgård. I Valhal bor Odin, Frigg, valkyrierne og alle døde krigshelte/einherjerne, der dagligt kæmper med hinanden for at gøre sig parate til kampen mod jætterne ved Ragnarok og genoplives af valkyrierne og tilbage i Valhal spiser de kød fra Særimner og drikker mjød fra Heidrun.

Valhal er en enorm borg, en cirkelrund hal, med 640 porte og i hver port kan 800 krigere gå gennem samtidig.

Valhal er udvendig og indvendig beklædt med skjolde af guld.

Fra Valhal holder Odin øje med verden.

Hugin (tanke) og Munin (erindring) er Odins ravne, de sidder på hans skuldre. Hver morgen flyver de ud i verden og vender om aftenen tilbage med nyheder.

Gere (den grådige) og Freke (den glubske) er Odins to ulve, der hjælper ham i kamp.

Sleipner er Odins ottebenede hest, som kan flyve ham rundt i verden.

Gungner er Odins spyd.

Draupner er Odins guldring, den er udført af dværgene Brok og Sindre i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene.

Odin og Vølven, hvor Odin opsøger Vølven Heid for at få viden om fremtiden.

Odins selvofring, hvor han lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg ved, at jeg hang paa vindhærget træ ni hele Nætter", strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i Ældre Edda.

Ygg = "den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.

Ugedagen onsdag er opkaldt efter Odin.

"Odin", træsnit af Constantin Hansen, i Fabricius' "Danmarkshistorie for Folket", 1854. Odin er omgivet af ravnene Hugin og Munin og ulvene Gere og Freke.
"Odin og Frigg" af tegneren Louis Moe. Odin og Frigg ses sammen med ravnene Hugin og Munin og ulvene
Gere og Freke.
"Odin", udført af Lorenz Frølich, 1845.
R
Ragnarok
Naglfar på færøsk frimærke.
Ragnarok, verdens undergang, indvarsles ved Balders død og Fimbulvinteren, en tre år lang og hård vinter, hvor somrene udebliver. Efter Fimbulvinteren vil verden ende. 

Ved Ragnarok vil de fleste guder og mennesker dø. En ny verden opstår af havet. Liv og Livtraser er det eneste overlevende menneskepar og fra dem opstår nye slægter.

I Vølvens Spådom/Völuspá fortælles om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok og verdens genopstandelse.
Ulvene æder sol og måne, stjernerne styrter fra himlen, alt er mørke. Jorden ryster, Ask Yggdrasil skælver. Bjerge styrter sammen. Ildjætten Surt får hele jorden til at brænde op.

 

På sletten Vigrid skal aserne og jætterne kæmpe ved Ragnarok.

Heimdal blæser i sin lur Gjallerhornet for at advare aserne om, at jætterne kommer.

Heimdal og Loke dræber hinanden. Surt dræber Frej.
Skibet Naglfar, bygget af Hel af negle fra døde mænd, fører jætterne til den endelige kamp mod aserne.
Ved Ragnarok vil Fenrisulven gøre sig fri af sine lænker
og dræbe Odin og selv blive dræbt af Vidar, Odins søn.
Midgårdsormen kommer op fra verdenshavet og bugter sig over land. Thor dræber Midgårdsormen og bliver selv offer for dens gift. 

Ragnarok/Götterdämmerung, 1876, den sidste del af Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring. Wotan er vestgermansk for Odin.
Rimfaxe
er nattens sorte himmelhest, der er spændt for månevognen og trækker månen hen over himlen. Månevognen køres af jættekvinden Nat, der er mor til sønnen Dag.

Dagens hest er Skinfaxe.

S
Skinfaxe
er dagens himmelhest med den lysende manke, der trækker solen hen over himlen og er forspændt vognen som Dag kører. Dag er søn af jættekvinden Nat.

Nattens hest er Rimfaxe.

Solvognen fra bronzealderen.

Særimner
er en fortryllet hangris (galt) der bor i Valhal, og som dagligt tilberedes af Odins kok Andrimner, og serveres for de faldne krigere. Når der skæres i den kogte gris vokser den sig hel igen.
T
Thor/Tor
torden- kamp- og frugtbarhedsgud. Søn af Odin og Jord/Fjørgyn. Hans hustru er asynjen Sif, gudinde af asaslægten. Han er far til Modi og Trud samt Magni, som han har med jættekvinden Jarnsaxa.

Han bor i egnen Trudvang i Asgård i den største bolig, der hedder Bilskirner og har 540 rum. 

Mjølner er Thors hammer, den er smedet af dværgene Brok og Sindre. Mjølner vender altid tilbage når den er kastet. Når Thor svinger Mjølner brager det og slår lyn.
Iarngreiper
er Thors jernhandske/gribehandske, som han griber Mjølner med, når den efter at være kastet vender tilbage til ham.
"Thors brudefærd" er historien om dengang Mjølner blev stjålet af jætten Trym, der kun ville give hammeren tilbage, hvis han blev gift med Freja. Udklædt som Freja lykkedes det Thor at få Mjølner tilbage og dræbe Trym. 
 

Megingjord er Thors styrkebælte, hvor styrken øges når bæltes strammes.

Når Thor kører hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost, springer der lyn fra hans vogn og lyder torden.

Ugedagen torsdag er opkaldt efter Thor.

"Thor", udført af Lorenz Frølich, 1845.
"Thors besøg hos Udgårdsloke". Da Thor sammen med Loke var på vej til Udgård overnattede de hos en fattig bondefamilie, der havde børnene Tjalfe og Røskva. Thor leverede maden, han slagtede sine gedebukke hvis kød de måtte spise, men de måtte ikke knække knoglerne, hvilket Tjalfe gjorde med det resultat at da Thor næste morgen gjorde bukkene levende igen var den ene halt. Tjalfe erkendte at skylden var hans og som straf herfor tog Thor Tjalfe og Røskva med sig som sine tjenere og lod bukkene blive hos bonden og hans kone. 
Thor og hans følge fortsatte til fods mod Udgård og fandt ly for natten i et stort hus der om natten rystede på grund af jætten Skrymers snorken, og det var Skrymers vante og ikke et hus, de havde overnattet i. Videre på rejsen fulgtes Thor og hans følge med Skrymer og ved aftenstide gjorde de holdt ved et stort egetræ. Skrymer ville sove, men de andre ville spise af den mad, der var i en pose, som Skrymer havde bundet forsvarligt og båret på, men Thor kunne ikke få posen lukket op, og i vrede herover huggede han Skrymer i hovedet med sin hammer, men slaget virkede som et blad, der var faldet på Skrymers hoved. Igen skulle Skrymers snorken blive årsag til at Thor tog hammeren i brug mod ham, men denne gang svarede virkningen til et agern, der faldt ned på hans hoved. Thors trejde forsøg på at gøre det af med Skrymer lykkedes heller ikke, dette sidste hug føltes af Skrymer som nogle kviste, der var faldet af træet han sov under. Nu skiltes deres veje, Skrymer gik norpå og Thor og hans følge mod øst og kom til en stor borg som de gik ind i og frem til kongen Udgårdsloke, der ønskede at høre om der var nogle færdigheder som de mestrede, og det var der, og Loke ville spise om kap, Tjalfe løbe om kap og Thor drikke, men ingen havde heldet med sig. Det lykkedes heller ikke for Thor at løfte en kat eller klare sig i en brydekamp med Elle, Udgårdslokes gamle fostermor. Thor og hans følge overnattede hos Udgårdsloke, der næste morgen fulgte dem uden for borgen, og før de skiltes sagde Udgårdsloke, at han havde anvendt tolddomskunster mod Thor, Loke og Tjalfe samt at han var identisk med Skrymer, og hvis han havde kendt til Thors styrke var han aldrig kommet ind i borgen, og skulle heller aldrig mere komme det. Bl.a. fortalte Udgårdsloke at når Thor ikke kunne løfte katten, men kun dens pote, var det fordi det ikke var en kat men Midgårdsormen som han løftede næsten op til himlen. Da Thor havde hørt hvad Udgårdsloke fortalte greb han sin hammer for at slå på Udgårdsloke, der var forsvundet og ville i stedet smadre borgen, men også den var væk, kun en slette kunne han se. Thor vendte om og gik hjem.
Tyr
gud, søn af Odin eller jætten Hymer.

Tyr mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om Fenrisulvens hals.
Ugedagen tirsdag er opkaldt efter Tyr.

V
Valkyrier
kvindelige krigere i Odins hær. De udvælger de mest tapre krigere fra menneskenes slagmarker og bringer dem til Valhal i Asgård.
Brynhild kendes som Brünnhilde i Richard Wagners operacyklus "Nibelungens ring".
Guder og helte i græsk mytologi
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Jylland 
du er hovedlandet
Jutland - the mainland
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Regenter
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by
the
Sea
Aarhus
2009, 2011
2013,
2015
København Copenhagen
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Barcelona
Jugendstil
i Riga, Letland

Art Nouveau
in Riga, Latvia
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Fanefjord Kirke
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu