|
hvor gudeslægten
aserne bor. De
er i evig krig
med
jætterne. De
mandlige guder
kaldes aser,
de kvindelige
asynjer. De fleste
guder hører til
asaslægten. |
I Asgård står
Ask Yggdrasil,
der er
verdenstræet,
livets træ, det allerhelligste træ, hvis grene
breder sig over hele verden og op til himlen.
Asken har tre rødder, én i Asgård, under
hvis rod Urds Kilde springer, og fra hvilken
nornerne dagligt hentede vand, én
i Udgård under hvis rod Mimers Kilde springer og én
i Niflheim under hvis rod Kilden Hvergelmir
springer.
I Ask Yggdrasils top
sidder
Den vise Ørn.
Egernet Ratatosk
løber op og ned af asken og bringer hadske ord
mellem ørnen og dragen
Nidhug,
der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder. I
askens krone lever fire hjorte (symbol for de fire
årstider) som spiser de friske skud.
Odin
lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg
ved, at jeg hang paa vindhærget træ ni hele Nætter",
strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes
tale/Odins tale) i Ældre Edda.
Navnet Yggdrasil
betyder "Den skrækkeliges/Odins hest", "Ygg"=
"den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.
Under
Ragnarok
brænder
Ask Yggdrasil.
|
I Asgård er borge,
gårde og
Valhal,
som er
Odins bolig og
krigernes paradis. Omkring Asgård ligger sletten
Idavolden/Idavang, der
var asernes tingsted/mødested.
Guderne
kommer fra Asgård til Midgård over den
syvfarvede regnbuebro
Bifrost,
der vogtes af
Heimdal.
Aser:
Odin, hans hustru
Frigg, hans sønner
Thor,
Vidar og
Balder.
Tyr.
Heimdal.
Loke.
Aserne er udødelige indtil
Ragnarok. |
De mytologiske
guder har forskellige egenskaber og attributter. |
Se
Dronningens gobeliner,
Vikingetiden. |
|
|
|
|
hvor gudeslægten
vanerne bor. De er guder for
landbrug og fiskeri.
Vaner:
Njord og hans børn
Frej og
Freja.
Vanerne er dødelige.
Vanekrigen var en krig
mellem gudeslægterne aserne og vanerne, der sluttede
med en forening mellem de to slægter og enighed om
at nogle af vanerne skulle flytte til Asgård og
nogle af aserne til Vanaheim. |
|
|
|
hvor de smukke og gode
Lysalfer bor. De færdes i
naturen og er en guderace af lav rang.
Frugtbarhedsguden
Frej, bror til
Freja,
regerer i Alfheim.
Alferne er
overnaturlige væsner, de kan som spøgelser gå gennem
vægge. At se en Lysalf bringer held.
|
|
|
|
hvor menneskene bor. Midgård blev skabt ved
at
Odin
og hans brødre
Vile og
Ve dræbte
Ymer og brugte hans krop som byggesten. |
|
|
|
|
|
|
hvor de kæmpestore
menneskelignede jætter bor. Jætten
Udgårdsloke
regerer i Udgård, og kender som
Thor til runemagi - magiske remser
skrevet med runer som kunne bruges til forskellige
formål bl.a. til sejr over
Thor
som i myten om "Thors
besøg hos Udgårdsloke", hvor han optræder
i forklædning som jætten Skrymer. |
|
|
|
|
|
|
hvor de onde
mørkalfer bor. At se en
Svartalf bringer uheld. Svartalferne bor i jorden,
lysalferne i himlen. |
|
|
|
den kolde isverden,
hvor isjætterne bor.
Dødsriget. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Ved
vikingetidens
begyndelse
herskede
dyrkelsen af de
nordiske guder
som
overguden den
enøjede
Odin
og
hans søn
tordenguden
Thor.
Ved periodens
slutning var
kristendommen
kommet til
Norden.
Harald Blåtand
indførte den
kristne tro som
officiel
religion.
Betegnelsen
"asatro" er af
nyere dato, fra
1800-tallet,
vikingerne
betegnede deres
tro "den gamle
skik" (Forn
Sidr). |
Den moderne asatro er
en nyfortolkning af vikingernes tro og hvor ritualet
blót er centralt - guderne og de øvrige magter
hidkaldes og hyldes typisk ved sommer- og
vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.
Det danske "Forn
Sidr" blev i 2003 statsanerkendt som
trossamfund. |
|
|
|
|
|
er klog, god, veltalende og smuk. Han er søn af
Odin
og Frigg.
Hans hustru er Nanna,
deres søn er Forsete.
Breidablik er Balders
bolig.
|
Balders død, et
brodermord. Balder var synsk/drømte om
sin egen skæbne, at
Loke lokkede hans
blinde bror
Høder,
til at skyde efter ham med en pil af mistelten og
dræbe ham. Alt andet på nær misteltenen havde
Balders mor Frigg taget i ed for at sikre, at han
ikke blev skadet.
Guderne ville hente Balder tilbage fra
Hel og hjem til
Asgård, men det lykkedes ikke fordi
Tøk, en gammel jættekvinde,
græd tørre tårer over Balders død, Tøk var
formentlig Loke i forklædning.
Balders død indvarsler
Ragnarok, og efter
Ragnarok vil Balder komme igen og forsone sig med
sin bror og banemand. |
|
|
|
|
|
|
Brage
er gud for skjaldene. Han er søn af
Odin. Hans hustru
er Ydun/Idun hvis
symbol er guldæblerne som giver aserne evig ungdom. |
|
|
"Brage", udført af
Lorenz Frølich, 1845
"Ydun", udført af Lorenz Frølich, 1845 |
|
|
|
|
sidder i toppen af
Ask
Yggdrasil.
Ørnen var en forklædt jætte ved navn
Hræsvelgr
(ådselslugeren), der med sine vingeslag
fremkalder vinden og bølgerne.
Høgen
Vedrfolner/Vedfolner sidder mellem dens
øjne. Egernet
Ratatosk
løber op og ned af asken og bringer hadske ord
mellem ørnen i toppen og dragen
Nidhug,
der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder og
ved
Ragnarok er den hos Hel, hvor der suger
blod af de afdøde. |
|
|
|
er snu og kloge.
De tåler ikke dagslys og bor i miner i jorden og er
dygtige smede.
Dværgene
Brok
og Sindre har smedet
Odins
guldring Draupner, hans spyd Gungner,
Thors
hammer Mjølner,
Fenrisulvens lænke Gleipner og
Gyldenbørste, som er
Frejs gris med
børster af guld. |
|
|
|
Hel |
for dem der døde af
alderdom eller sygdom. |
Valhal |
for krigere der døde i
kamp/krigernes paradis. |
Folkvang
|
Frejas bolig.
Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang. |
Ran |
for dem der døde på
havet. Jættekvinden Ran var hustru til havets
hersker Ægir. Ved
Ragnarok skal den
hær Ran har samlet kæmpe mod Odins hær. |
|
|
|
Eddadigtene |
"Den Ældre Edda"
og "Den Yngre Edda" er de vigtigste kilder til viden
om nordisk mytologi. |
|
"Den Ældre Edda"
er mundtligt overleverede fortællinger, der blev
nedskrevet omkr. år 1300.
Vølvens Spådom/Völuspá er et gudedigt i Den
Ældre Edda. En vølve er en spåkvinde. Digtet handler
om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok
og verdens genopstandelse. |
|
|
"Odin
og Vølven",
1895, udført af
Lorenz Frølich.
Odin læner sig
op ad sit spyd
Gungner og
holder en kæde
og en ring, som
han vil give til
Vølven for
oplysninger om
fremtiden. |
Ene sad hun ude, da
den ældgamle
kom, den vældige
As, og i Öje
hende skued.
"Hvad vil I
vide? Hvi vil I
mig friste? Vel
véd jeg, Odin!
hvor du skjulte
dit Öje." |
Hærfader gav hende herlige Ringe,
Visdoms Ord, Spådoms Ord. Vidt
skued hun, vidt over Verdner alle. |
|
|
|
"V:14" nederst til venstre i
billedet = Vølvens spådom/Völuspá, strofe 14. |
"Den yngre
Edda"/"Snorres Edda", ca. 1220, er
en genfortælling af de nordiske myter og håndbog i
skjaldekunst/mundtligt overleveret digtekunst. Den
er skrevet af Snorri Sturluson (da. Snorre) (ca.
1178-1241), islandsk høvding og forfatter. |
|
|
|
|
|
Loke
og
Angerboda er forældre til
Fenrisulven, der som hvalp boede i
Asgård, hvor
Tyr
tog den til sig. Den voksede sig så stor at
aserne frygtede den og lagde den i kæden Løding og
derefter i kæden Drome og ulven sprang dem begge,
hvorfor
dværgene Brok og Sindre
fik til opgave at smede en holdbar kæde, og det blev
Gleipner,
der var en tynd men magisk kæde skabt af fiskeånde,
fuglespyt, bjørnesener, bjergrødder, kvindeskæg og
lyden fra kattepoter.
Da den tynde kæde skulle lægges om ulven, fattede
den mistanke om, at der var lusk på færde og
krævede, at en af guderne skulle lægge sin hånd i
dens mund, og det blev
Tyr, der vovede det, og
da kæden blev strammet og Fenrisulven ikke kunne
komme fri bed den Tyrs højre hånd af.
Fenrisulven står herefter bundet i en hule i
Udgård
og hyler, og for at den ikke skulle snappe efter
aserne satte de et svær på højkant i dens gab og
fråden skabte en flod, der løber gennem Udgård.
Først ved Ragnarok vil Fenrisulven bryde kæden. |
|
"Tyr og
Fenrisulven",
1911, af den
svenske kunstner
John Albert
Bauer. |
|
|
"Tyr og
Fenrisulven. Tyr
lægger hånden i
Fenrisulvens
gab, mens den
bindes af en af
aserne",
1868, udført af
Vilhelm Bissen.
Statens Museum
for Kunst. |
|
|
|
|
er af
vaneslægten og gud
for frugtbarhed og velstand. Frej er søn af
Njord, gud for skibsfart,
fiskeri og handel, og tvillingebror til
Freja. Hans hustru
er jættekvinden Gerd, sammen bor
de i
Alfheim.
Efter
vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja
til Asgård.
Skirner er Frejs tjener og sendebud, da Frej
sender ham ud for at fri til Gerd.
Skidbladner er Frejs
skib, der altid har medvind og kan sejle på land.
Gyldenbørste er
Frejs galt/hangris, der har børster af guld, og på
den kan Frej ride over vand og gennem luften
hurtigere end på nogen hest. Gyldenbørste lyser så
kraftig at natten bliver lys som dagen.
Det er dværgene
Brok
og Sindre, der har smedet Gyldenbørste.
Se
Lokes væddemål
med dværgene. |
|
"Freir", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
|
gudinde for elskov, frugtbarhed, skæbne og
død. Freja er af
vaneslægten,
hun er datter af Njord, gud for
skibsfart, fiskeri og handel, og
tvillingesøster til
Frej.
Frejas mand Od forlader
hende, hvorfor hun græder tårer af guld.
Efter
vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja
til Asgård.
Folkvang er Frejas bolig.
Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang.
Brisingamen
er Frejas guldhalssmykke.
Frejas to katte trækker hendes vogn, når hun
rider i kamp.
Sejd, magi/troldom som
Freja lærer aserne. |
|
"Freja", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
|
Odins
hustru. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg. |
|
|
|
|
frugtbarhedsgudinde af
asaslægten.
Gefion fik lov
til, af den svenske sagnkonge Gylfe, at beholde det
land, hun på én nat kunne pløje ud af Sverige. Det
var Gylfes belønning for en nat med den smukke
gudinde. Landområdet hun pløjede ud med okser/hendes
forvandlede sønner, blev Sjælland.
Se
Gefionspringvandet. |
|
|
|
hal/bolig og en slags paradis
i
Asgård
hvor de overlevende aser mødes efter
Ragnarok
og lever evigt. |
|
|
|
et gabende svælg eller tomrum
midt i verden i den tidligste tid/urtiden. |
|
|
|
|
hunged, der bor på taget af
Valhal.
Hendes yver giver mjød til krigerne/einherjerne. |
|
|
|
gudernes vogter, kaldes den
hvide as.
Han er søn af
Odin
og har ni mødre som er søstre.
Heimdal
bor på Asgårds højeste bjerg Himmelbjerg ved foden af
regnbuebroen Bifrost og vil blæse i sin lur
Gjallerhornet ved
Ragnarok
for at advare
aserne om, at
jætterne kommer. Heimdal kan høre græsset gro,
han ser lige så godt om natten som om dagen. Hans tænder
er
af guld. Hans hest hedder Guldtop. |
|
"Heimdal", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
er dødsriget og
her hersker gudinden Hel, der er datter af
Loke
og Angerboda.
De der ikke er døde
i kamp kommer til Helheim.
Huger er navnet på Hels fad.
Sult er
navnet på hendes kniv.
Garm er helvedeshunden og
dødsrigets vogter, der står bundet i Gnipahulen i
nedgangen til Hel og hyler når nye afdøde ankommer
og varsler hermed
Nidhug om, at der
er nyt blod for ham at suge.
I fortællingen om
Balders død stiller
Hel en betingelse for at Balder kan vende tilbage
til Asgård, nemlig at hele verdens skal græde over
hans død, og det gjorde alle på nær én, og det var
Loke forklædt som jættekvinden Tøk. |
|
|
|
søn af
Odin
og
Balders
bror. Han er blind. Lokket af
Loke dræber han Balder med
en pil af mistelten. Høder bliver selv dræbt af
Vale, Odins søn, der er én dag gammel.
Brødrene kommer efter Ragnarok tilbage fra dødsriget og
forenes. |
|
|
|
|
Jætterne bor i den vilde natur
i
Udgård/Jotumheim, de er i evig kamp med
aserne, og
Thor kunne med sin hammer
Mjølner bekæmpe jætterne.
Jætterne var enorme af
størrelse, de kunne være smukke eller skræmmende grimme.
Odin og
hans brødre Vile og Ve er sønner af urjætten Borr og
jættekvinden Bestla og således var jætterne og aserne
beslægtet.
En jættestue (gravkamre fra
yngre stenalder/bondestenalderen 4000-1700 f.Kr.) var ifølge
folketroen/overtroen opført af jætter.
|
|
urjætte.
Odin
og hans brødre Vile og Ve
dræbte Ymer og skabte verden/jorden, himlen
og havet af hans krop. Blodet blev til
havene, knoglerne til bjergene, håret til skovene,
tænderne til sand og sten, hjerneskallen til himlens
hvælving.
Odin, Vile og Ve skabte menneskene.
Af to stykker træ snittede de en
mand og en kvinde - Ask og Embla,
som Odin blæste liv i, og de blev
stamfædre til menneskene.
Jætten har givet navn til det
syrnede mælkeprodukt Ymer. |
|
|
urkoen Audhumbla fødtes fra sveden
af Ymers armhuler.
Ymer levede af dens mælk.
Af de
salte sten slikkede Audhumbla asernes stamfader
jætten
Buri/Bure
frem. Buris søn hed Borr, og han er
far til
Odin. |
|
"Ymer dier koen Ødhumbla",
udført ca. 1777
af
N.A.
Abildgaard ,
Statens Museum for Kunst. |
|
|
har ingen krop, kun et
hoved, som han fik hugget af i krig og som blev vakt
til live igen. Han er vogter af Mimers kilde
(eller brønd) som springer ved
Yggdrasils rødder
og giver visdom til den, der drikker af den. Som hel
jætte var Mimer den klogeste i verden.
I Mimers brønd er
Odins ene øje, som han kastede i brønden for at få
visdom. |
|
|
er smuk, snu, lumsk,
løgnagtig, drilagtig og pralagtig. Han er født i
Udgård/Jotunheim, hans far er jætten Farbaute og
hans mor Laufey/Nal. Hans
hustru er Sigyn, deres
søn
Narve.
Loke regnes for en af aserne og bor i
Asgård fordi
Odin
blandede blod med ham.
Loke har sammen med
jættekvinden Angerboda
de tre monstre
Midgårdsormen,
Hel
og
Fenrisulven, som
Odin
dels forviste til verdenshavet og dødsriget og kastede i
lænker fordi han vidste, at de ville bringe ulykker over
aserne. |
|
Lokes væddemål med dværgene.
Loke havde klippet håret af
Thors
hustru Sif mens hun sov, og det gjorde Thor rasende og han
truede Loke på livet, hvorfor Loke med dværgenes hjælp fik
fremstillet guldhår til Sif og også skibet Skidbladner (Frejs
skib) og spyddet Gungner (Odins
spyd). Overfor Brok
pralede Loke med hår, skib og spyd og mente, at ingen kunne
skabe slige mesterværker, hvilket han turde sætte sit hoved
på. Brok og hans bror Sindre tog udfordringen op og
ignorerede en generende stikflue/en forvandlet Loke, der
forsøgte at forkludre tilblivelsen. Brok og Sindre
fremstillede Gyldenbørste (Frejs
gris), Draupner (Odins guldring), Mjølner (Thors
hammer). I Asgård fremviste Loke og Brok deres værker for
aserne for at får afgjort hvilket værk, der kunne kåres som
det bedste, og det blev Mjølner fordi aserne så det som et
godt kampvåben, der kunne bruges mod jætterne. Sejren til
Brok betød at Loke skulle have hovedet hugget af, og da Brok
var klar til det, sagde Loke, at han måtte få hovedet men
ikke halsen, hvorfor Brok i stedet syede Lokes mund sammen.
|
"Loke", udført af Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
var ejer af en stor
kedel, som han lånte ud til gilder hos
Ægir.
Hymer var på fisketur med
Thor
på verdenshavet, der fik Thor
Midgårdsormen på
krogen, men Hymer skar linen over. |
|
|
regerer i
Muspelheim/ildverdenen.
Hans sværd
brænder og flammerne lyser stærkere end solen. Ved
Ragnarok får han hele jorden til at brænde op. |
|
|
|
|
|
|
regerer i Udgård. Er
identisk med
Skrymer. |
|
|
herskede over havet.
Regnes som Loke for en af aserne. Hans hustru var
jættekvinden Ran.
Et
kongeskib er
navngivet efter Ægir. |
|
|
jættekvinder og trælle
hos Kong Frode/Frode Fredegod, ejeren af den
magiske kværn Grotte, der bl.a. kunne male guld
eller andet efter ønske, og Fenja og Menja måtte
kværne uafbrudt for Frode, og i vrede herover knuste
de kværnen eller hævnede sig på Frode ved at male en
hær ledet af søkongen Mysing, der slog Frode ihjel.
Mysing tog herefter kværnen og Fenja og Menja med
ombord på sit skib og tvang dem til at male salt,
hvilket de gjorde i et sådant omfang at skibet sank
på grund af overvægt, og på havets bund kværner
Grotte stadig og derfor er havet salt.
Fanølinjens bilfærger
er opkaldt efter de to jættekvinder. |
|
|
|
|
|
|
|
er et søuhyre af jætteslægt,
den er
afkom af Loke
og
Angerboda og dens søskende er
Fenrisulven
og Hel.
Odin
forsøgte at drukne ormen i verdenshavet, hvor den voksede
sig så stor, at den kunne
slynge sig om
Midgård
og bide sig selv i halen.
|
Midgårdsormen var Thors værste fjende. Da
Thor besøger Udgårdsloke, optræder Midgårdsormen i
skikkelse af en kat, som Thor ikke kunne løfte. Thors andet møde med
Midgårdsormen er, da han er på fisketur med
Hymer og
får ormen på krogen. Et sidste og endeligt møde mellem Thor og
Midgårdsormen er ifølge Vølvens spådom ved
Ragnarok,
hvor Thor bliver dens banemand og han selv bliver offer for dens gift. |
|
Thors fiskefangst,
Hørdumstenen, 800-1250,
Hørdum Kirke, Thy,
fundet 1954.
Thor har fået Midgårdsormen på krogen og er i færd
med at hale den indenbords og anstrengelserne
medfører at hans fod gennemborer bådens bund. Til
venstre for Thor ses Hymer med sin økse parat til at
hugge linen over. |
|
|
Thor, Hymer og
Midgårdsormen, fra det islandske manuskript SÁM
66 fra 1765 og 1766 skrevet af Jakob Sigurdsson
(1727-1779). |
|
|
|
|
|
|
|
Urd, Verdande
og Skuld
fortids-, nutids- og fremtidsgudinder, der bor i
Asgård
ved Urds brønd/kilde (skæbnebrønden) ved den ene af
Ask
Yggdrasil tre rødder. Hver dag overøser
de askens rod med vand fra Urds Kilde
for at den ikke skal blive tør eller rådne, for det
vil
betyde
Ragnarok
hvis asken går ud.
Nornerne spinder livets tråd/menneskenes og gudernes
skæbne. På
livstråden kan aflæses hvordan et liv vil forme sig,
og jo færre knuder tråden har, des lettere bliver
livet. Hver
gang en tråd klippes dør et menneske. |
|
Tre figurer, der
symboliserer
Urd,
Verdande
og
Skuld,
Ribe VikingeCenter. |
|
|
|
|
Odin |
|
Lille Odinfigur i sølv, ca. 950,
Lejre Museum.
Odin sidder på sin
tronstol
Lidskjalv, der giver ham
magiske kræfter, og herfra kan han skue ud over hele
verden. På tronstolens armlæn sidder ravnene Hugin
og Munin. |
|
Odin på Sleipner, fra det islandske
manuskript SÁM 66 fra 1765 og 1766 skrevet af Jakob Sigurdsson
(1727-1779).
|
|
den ældste af guderne og deres konge og er gud for
krig, død, digtning, troldom, spådomskunst og runer.
Odin har kun ét
øje, det andet ligger i
Mimers brønd.
|
Han er søn af urjætten Borr og
jættekvinden
Bestla. Hans brødre er Vile og
Ve. Hans hustru er
Frigg.
Odin og hans brødre
Vile og
Ve skabte verden, de første
mennesker var Ask og
Embla.
|
Valhal
eller Valhalla (de faldnes hal) er Odins borg og
krigernes paradis i
Asgård. I Valhal
bor Odin, Frigg,
valkyrierne
og alle døde krigshelte/einherjerne,
der dagligt kæmper med hinanden for at gøre sig
parate til kampen mod jætterne ved Ragnarok og
genoplives af valkyrierne og tilbage i Valhal spiser
de kød fra
Særimner
og drikker mjød fra
Heidrun.
Valhal er en enorm borg, en
cirkelrund hal, med 640 porte og i hver port kan 800 krigere
gå gennem samtidig.
Valhal er udvendig og
indvendig beklædt med skjolde af guld.
Fra Valhal holder Odin øje med
verden.
|
Hugin
(tanke) og
Munin (erindring) er Odins
ravne, de sidder på hans skuldre. Hver morgen flyver
de ud i verden og vender om aftenen tilbage med
nyheder.
|
|
Gere (den grådige) og
Freke (den glubske) er Odins to ulve, der
hjælper ham i kamp. |
|
Sleipner er Odins ottebenede
hest, som kan flyve ham rundt i verden. |
|
|
|
Odin og Vølven, hvor
Odin opsøger Vølven Heid for
at få viden om fremtiden. |
|
Odins selvofring, hvor
han lod sig hænge i
Ask Yggdrasil for at få
visdom: "Jeg ved, at jeg
hang paa vindhærget træ ni
hele Nætter",
strofe 138 i digtet
"Hávamál" (Den Højes
tale/Odins tale) i Ældre
Edda. |
|
Ygg = "den skrækkelige" og er et af Odins
tilnavne. |
|
Ugedagen onsdag er
opkaldt efter Odin. |
|
|
|
"Odin", træsnit af
Constantin Hansen,
i Fabricius' "Danmarkshistorie for Folket", 1854.
Odin er omgivet af ravnene Hugin og Munin og ulvene
Gere og Freke. |
|
|
"Odin og Frigg" af tegneren Louis Moe. Odin og Frigg
ses sammen med ravnene Hugin og Munin og ulvene
Gere og Freke. |
|
|
"Odin", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
|
|
|
|
Ragnarok, verdens undergang, indvarsles ved
Balders død og
Fimbulvinteren, en
tre år lang og hård vinter, hvor somrene udebliver.
Efter Fimbulvinteren vil verden ende.
Ved Ragnarok vil de
fleste guder og mennesker dø. En ny verden opstår af
havet. Liv og Livtraser er det eneste overlevende
menneskepar og fra dem opstår nye slægter.
I
Vølvens Spådom/Völuspá
fortælles om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok
og verdens genopstandelse.
Ulvene æder sol og måne, stjernerne styrter fra
himlen, alt er mørke. Jorden ryster, Ask Yggdrasil
skælver. Bjerge styrter sammen. Ildjætten
Surt får hele
jorden til at brænde op.
|
På sletten
Vigrid skal aserne og jætterne
kæmpe ved Ragnarok.
Heimdal
blæser i sin lur Gjallerhornet
for at advare aserne om, at
jætterne kommer.
Heimdal og Loke dræber
hinanden.
Surt dræber Frej.
Skibet
Naglfar, bygget af
Hel
af negle fra døde mænd, fører jætterne til den
endelige kamp mod aserne.
Ved Ragnarok vil
Fenrisulven
gøre sig fri af sine lænker
og dræbe Odin og selv blive dræbt af Vidar, Odins
søn.
Midgårdsormen
kommer op fra verdenshavet og bugter sig over land.
Thor
dræber Midgårdsormen
og bliver selv offer for dens gift.
|
Ragnarok/Götterdämmerung, 1876, den sidste del
af Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring.
Wotan er vestgermansk for Odin. |
|
|
|
|
er nattens sorte himmelhest,
der er spændt for månevognen og trækker månen hen over
himlen. Månevognen køres af jættekvinden
Nat, der er mor til sønnen Dag.
Dagens hest er
Skinfaxe. |
|
|
|
|
er dagens himmelhest
med den lysende manke, der trækker solen hen over himlen og
er forspændt vognen som Dag kører.
Dag er søn af jættekvinden Nat.
Nattens hest er
Rimfaxe.
Solvognen fra bronzealderen. |
|
|
|
er en fortryllet hangris
(galt) der bor i
Valhal, og som dagligt
tilberedes af
Odins
kok Andrimner, og serveres
for de faldne krigere. Når der skæres i den kogte gris
vokser den sig hel igen. |
|
|
|
Thor/Tor |
|
Thors fiskefangst,
Hørdumstenen, 800-1250,
Hørdum Kirke, Thy, fundet
1954.
Thor har fået
Midgårdsormen på krogen og
er i færd med at hale den indenbords og anstrengelserne
medfører at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre
for Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen
over. |
|
torden-
kamp- og frugtbarhedsgud. Søn af
Odin
og Jord/Fjørgyn. Hans
hustru er asynjen Sif,
gudinde af asaslægten. Han er far til
Modi og Trud
samt Magni, som han har
med jættekvinden Jarnsaxa.
Han bor i
egnen
Trudvang i Asgård i den
største bolig, der hedder Bilskirner
og har 540 rum.
Mjølner er Thors hammer,
den er smedet af dværgene
Brok
og Sindre.
Mjølner vender altid
tilbage når den er kastet. Når Thor svinger Mjølner brager
det og slår lyn.
Iarngreiper
er Thors
jernhandske/gribehandske,
som han griber Mjølner med, når den efter at være kastet
vender tilbage til ham.
"Thors brudefærd" er
historien om dengang Mjølner blev stjålet af jætten
Trym, der kun ville give hammeren
tilbage, hvis han blev gift med
Freja. Udklædt som Freja
lykkedes det Thor at få Mjølner tilbage og dræbe Trym.
|
|
"Thor", udført af Lorenz
Frølich, 1845. |
|
Megingjord
er Thors
styrkebælte,
hvor styrken øges når bæltes strammes.
Når Thor
kører hen over himlen i sin vogn, der trækkes af
gedebukkene
Tanngrisner og
Tanngnjost,
springer der lyn fra hans vogn og lyder torden.
Ugedagen torsdag er opkaldt
efter Thor.
|
|
"Thors besøg hos
Udgårdsloke". Da Thor sammen med
Loke
var på vej til Udgård overnattede de hos en fattig
bondefamilie, der havde børnene Tjalfe
og
Røskva. Thor leverede maden,
han slagtede sine gedebukke hvis kød de måtte spise, men de måtte ikke
knække knoglerne, hvilket Tjalfe gjorde med det resultat at da Thor
næste morgen gjorde bukkene levende igen var den ene halt. Tjalfe
erkendte at skylden var hans og som straf herfor tog Thor Tjalfe og
Røskva med sig som sine tjenere og lod bukkene blive hos bonden og hans
kone.
Thor og hans følge fortsatte til fods mod Udgård og fandt ly
for natten i et stort hus der om natten rystede på grund af
jætten Skrymers
snorken, og det var Skrymers vante og ikke et hus, de havde
overnattet i. Videre på rejsen fulgtes Thor og hans følge med Skrymer og
ved aftenstide gjorde de holdt ved et stort egetræ. Skrymer ville sove,
men de andre ville spise af den mad, der var i en pose, som Skrymer
havde bundet forsvarligt og båret på, men Thor kunne ikke få posen
lukket op, og i vrede herover huggede han Skrymer i hovedet med sin
hammer, men slaget virkede som et blad, der var faldet på Skrymers
hoved. Igen skulle Skrymers snorken blive årsag til at Thor tog hammeren
i brug mod ham, men denne gang svarede virkningen til et agern, der
faldt ned på hans hoved. Thors trejde forsøg på at gøre det af med
Skrymer lykkedes heller ikke, dette sidste hug føltes af Skrymer som
nogle kviste, der var faldet af træet han sov under. Nu skiltes deres
veje, Skrymer gik norpå og Thor og hans følge mod øst og kom til en stor
borg som de gik ind i og frem til kongen Udgårdsloke, der ønskede at
høre om der var nogle færdigheder som de mestrede, og det var der, og
Loke ville spise om kap, Tjalfe løbe om kap og Thor drikke, men ingen
havde heldet med sig. Det lykkedes heller ikke for Thor at løfte en kat
eller klare sig i en brydekamp med
Elle, Udgårdslokes gamle fostermor.
Thor og hans følge overnattede hos Udgårdsloke, der næste
morgen fulgte dem uden for borgen, og før de skiltes sagde Udgårdsloke,
at han havde anvendt tolddomskunster mod Thor, Loke og Tjalfe samt at
han var identisk med Skrymer, og hvis han havde kendt til Thors
styrke var han aldrig kommet ind i borgen, og skulle heller aldrig mere
komme det. Bl.a. fortalte Udgårdsloke at når Thor ikke kunne løfte
katten, men kun dens pote, var det fordi det ikke var en kat men
Midgårdsormen som han løftede næsten op til himlen. Da Thor havde hørt
hvad Udgårdsloke fortalte greb han sin hammer for at slå på Udgårdsloke,
der var forsvundet og ville i stedet smadre borgen, men også den var
væk, kun en slette kunne han se. Thor vendte om og gik hjem. |
|
|
|
|
gud, søn af
Odin
eller jætten
Hymer.
Tyr
mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om
Fenrisulvens
hals.
Ugedagen tirsdag er opkaldt
efter Tyr. |
|
|
|
|
kvindelige krigere i
Odins
hær. De udvælger de mest tapre krigere fra
menneskenes slagmarker og bringer dem til
Valhal i Asgård.
Brynhild kendes som Brünnhilde
i Richard Wagners operacyklus "Nibelungens ring". |
|
|
|
|
|