 |
 |
Kongemagtens
insignier/Kronregalierne |
Christian
5.'s
lukkede
krone/de
enevældige
kongers
krone
(øverst),
udført
af Paul
Kurtz
1670-71 |
Dronningekronen
(nederst)
udført
af
Frederik
Fabritius,
1731,
til
Christian
6.'s
hustru
Sophie
Magdalene
af
Brandenburg-Kulmbach. |
Rigsæblet
er
udført i
Hamburg
til
Frederik
3.'s
kroning
i 1648.
Det
symboliserer
det
kristne
verdensherredømme.
Rigsæblet
er en
guldkugle/jordkugle
med et
emaljebånd
besat
med
taffelsten
(diamanter
slebet
på en
bestemt
måde).
Jordkuglen
er
inddelt
i tre
verdensdele
Europa,
Afrika
og
Asien.
Verdensdelene
er delt
af
floder.
Den
vertikale
linje
mellem
Europa
og
Afrika
er
Middelhavet.
Den
horisontale
linje
til
venstre
er Don,
og den
horisontale
linje
til
højre er
Nilen.
Rigsæblet
er
kronet
med et
kors
symboliserende
Guds
almagt
og
Kongen
som Guds
udvalgte.
Ved
kroninger
og
salvinger
bæres
rigsæblet
i
Kongens
venstre
hånd,
sceptret
holdes i
højre
hånd.
Som
herskermagtens
tegn
stammer
rigsæblet
fra de
romerske
kejsere
og
betegner
verdensherredømmet. |
Sceptret,
herskerstaven,
er
symbol
på
autoritet. |
Sværdet,
symbol
på
kongens
funktion
som
lovenes
håndhæver.
Regalierne
på
Rosenborg
Slot. |
|
|
|
 |
Christian 4.'s åbne krone &
Christian 5.'s lukkede krone
- de enevældige kongers krone |
|
1-3 |
Christian 4.'s
åbne krone,
Rosenborg Slot,
udført 1595-96
af guldsmed Dirich
Fyring i Odense.
Kongen blev kronet den 29. august 1596.
Kronen er åben svarende til de kroner som
regenterne i Unionstiden anvendte.
|
4 |
Christian 5.'s lukkede krone, de enevældige kongers krone,
Rosenborg Slot. På de bøjler, der samler kronen ses øverst rigsæblet eller globen påsat et kors, som symboliserer, at kirken stod over kongemagten.
Kronen blev fremstillet af guldsmed Paul Kurtz i 1671 til Christian 5., der var Danmarks anden enevældige konge. Kronen blev benyttet af de enevældige konger til og med Christian 8., da arveligt monarki med enevælde blev afskaffet med Junigrundloven af 1849.
Når en regent dør og lægges på castrum doloris (smertens leje), hvor den lukkede kiste stilles til offentligt skue, lægges kronen på kisten. Castrum doloris indførtes med enevælden som en fast bestanddel i den kongelige begravelsesceremoni, hvor også de tre Rosenborg sølvløver placeredes omkring båren, som dens vogtere. Dronning Ingrids kiste stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000.
Under valgkongedømmet blev der foretaget kroninger og salvinger, men med enevældens indførelse (1660) blev der kun foretaget salvinger, kroninger blev overflødige, da kongen automatisk var konge når hans forgænger døde. Kongen var kun underlagt Gud og af Gud bestemt til at regere landet.
Salvingsceremonierne foregik i Frederiksborg Slotskirke. Kongen fik sin magt direkte fra Gud, hvis stedfortræder på jord Sjællands biskop, salvede kongen på isse, bryst og hånd med indviet olie.
Ved salvingsceremonien anvendtes salvingstronen, dronningens trone og de 3 sølvløver samt kronregalierne. Christian 5. var den første enevoldskonge, der blev salvet (1671). Under den fire time lange ceremoni blev Kongeloven af 1665 læst op. |
|
 |
|
|
 |
Tre
monarkier |
Valgkongedømme
fra Gorm den Gamle til
1660 |
|
Fra
1170-1648 blev kongerne
kronet og salvet.
Det var Rigsrådets medlemmer, der satte
kronen på kongens hoved, som symbol på at
Rigsrådet overtog magten efter kongens død
og ved kroningen overdrog magten til den nye
konge.
Salvingen
var en kirkelig handling, den var Guds
indvielse til kongegerningen.
Det sidste Danehof (middelalderens
rigsforsamling) afholdtes i 1413, og dets
funktioner overgik til Rigsrådet
(1200-tallet til 1660), der havde magten
over kongen. Med enevældens
indførelse i 1660 får kongen magten over
Rigsrådet, og rollerne blev således byttet
om.
Både Danehof og Rigsråd bestod af "Rigets
bedste mænd", og det vil sige bisper,
herremænd/adelsmænd, embedsmænd etc.
Med Enevælden blev Rigsrådet afskaffet,
al magt og myndighed lå hos Kongen. |
|
 |
Arveligt
monarki med enevælde
Fra 1660 |
|
Frederik
3.
underskrev enevoldsarveregeringsakten i
1661.
Under Enevælden og frem til 1840 blev den
nye konge kun
salvet,
da han allerede
var kronet og "Konge af Guds nåde".
Han tog således selv kronen på hovedet
(kroner sig selv) og gik til kirken for at modtage Guds
velsignelse, dvs. selve salvingen.
Kongeloven af 1665, Enevældens grundlov,
slog fast at kongen alene stod til ansvar
over for Gud og besad den lovgivende,
dømmende og udøvende magt.
I
Kongeloven var arvefølgen fastlagt:
"...fra den første dag, hannem forrige
Konges dødelig affgang bliffver forkyndet og
anmeldet, da skall, med mindre hand ved
siugdom eller anden uomgengelig tilfald
lowligen vaar forhindret, i hans Sted være
Konge den neste effter hannem udj Linien,
som helles effter hans død er nest till
Arffven." Den enevældige konge er
således automatisk konge når forgængeren
dør. |
|
 |
Arveligt
monarki
Fra 1849 |
|
Enevælden
bliver afskaffet i 1849.
Efter
grundlovens indførelse i 1849 har der
ikke fundet kroninger eller salvinger sted.
Kongerne/regenterne bliver nu blevet
udråbt
af Folketinget/statsministeren. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
 |
Danske konger før Gorm den Gamle
 |
|
Angantyr (Ongendus) (beg. 700) |
|
|
|
|
|
Harald Klak og Reginfred (812-813) |
|
|
Horik 1./Haarik/Rørek/Hårik den Gamle/Erik Barn (827-854) |
|
Horik/Haarik/Hårik 2. Barn
(konge fra 854) |
|
Sigfred og Halvdan (omkr. 873) |
|
|
Olaf fra Sverige (tidligt 900) |
|
|
|
Knud 1. Hardegon (ca. 920-934) |
|
 |
I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ: Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat. 1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan til Kong Christian 4. |
|
|
|
|
|
 |
|
|