|
Vikingetiden,
klik på billedet for forstørrelse/The
Viking Age, click on
image
for
enlargement. |
Fotografierne af
Christiansborggobelinerne er
anvendt
med tilladelse fra
Hofmarskallatet. Fotograf Adam
Rzepka
The photos of the tapestries are
used with permission of
the Lord
Chamberlain's Office.
Photographer Adam Rzepka |
|
|
|
Nordisk mytologi
Kongehal fra Vikingetiden
Trelleborg
Vikingetiden
|
|
Centralt i gobelinen
ses
Ask Yggdrasil,
livets træ, det allerhelligste træ.
Yggdrasils tre
rødder omslutter nornerne, den ene rod strækker sig
under Asgård, den anden under Jotunheim og den tredje
strækker sig hen over dødsriget Niflheim. Træets grene
breder sig ud over hele verden og når op over himlen og
holder den på plads. |
Centrally placed
in the tapestry is
Ash Yggdrasil aka
The Tree of Life. In Nordic mythology the
greatest of all trees.
The Norns are surrounded by the three roots of
Yggdrasil,
that reach into three distant, different lands:
Asgaard (home
of the gods),
Jotunheim (land
of the giants)
and
Niflheim (land
of the dead).
Yggdrasil's branches
overshadow the whole world and reach into heaven and hold it
up. |
|
|
|
Ved askens rod ses
de tre
norner,
Urd,
Verdande og
Skuld,
fortids, nutids, og
fremtids gudinder,
der spinder
menneskets skæbne,
og hver gang en tråd
klippes dør et
menneske. |
By the root of the
ash tree are the
three Norns, Urd,
Verdande and Skuld,
goddesses of the
past, the present
and the future.
On their spinning
wheel they spin the
fate of man.
The length of the
string is the length
of the person's
life,
every time the
life thread
is cut a person
dies. |
|
|
|
|
|
|
I venstre billedhalvdel
ved askens rod ses
en liggende person
og ved siden af
personen er en
dolk. Her er
foregået en kongeofring. |
On the left half
of the tapestry
a
man is lying down
at the foot of
Yggdrasil and a
sheath knife
lies beside him. A
king-sacrifice has taken place. |
|
|
|
Centralt i billedhalvdelen ses
en kvinde med nøgen overkrop, hun kan repræsentere en
præstinde eller en hellig kvinde. |
Centrally located is a woman nude from
the waist. She represents a priestess or
a holy woman. |
|
|
|
|
Foran Hårik ved nederste bordure ses
Kong Harald Klak (der regerede
sammen med Reginfrid og Godfredssønnerne fra
henholdsvis 812-813 og 819-27). |
In front of Haarik by the lower border of
the tapestry is King Harald Klak (who
reigned together with Reginfrid and the sons
of Godfred from
812-813 and 819-27 respectively). |
|
|
|
I billedhalvdelens venstre side, placeret
med front mod beskueren, ses
Kong Hemming
med hornet hjelm og spyd, han var nevø
til Kong Godfred og dennes efterfølger. |
To the left, facing the spectator, is
King Hemming
with horned helmet and spear. He was a
nephew of King Godfred and his successor. |
|
|
|
Kong Godfred
(d. 810) sidder yderst til venstre, han har
snoet skæg. |
King Godfred
(died 810) is sitting at the far left with
braided beard. |
|
|
|
|
|
Øverst i venstre hjørne ses
torden- og frugtbarhedsguden
Thor/Tor holdende sin hammer
Mjølner i gribehandsken og i højre hånd
tre lyn.
Han kører hen over himlen i sin vogn, der
trækkes af gedebukkene Tanngrisner
og Tanngnjost. Bag Thor ses hans
tjener
Tjalfe. Til højre for bukkene ses
Frigg/Sigyn, henholdsvis
Odins og
Lokes
hustruer. |
In the
top left corner
is
Thor/Tor,
the god
of
thunder and fertility
holding his hammer Mjølner in a
catching-glove, and in his right hand
three lightning-bolts. He is driving his
goat-drawn
carriage
across the sky. The goats are named
Tanngrisner
and Tanngnjost. Behind Thor is his
servant
Tjalfe.
To the right of the
goats is
Frigg/Sigyn,
respectively
Odin's and Loke's wives. |
|
|
|
Til højre herfor ses
Odin ridende
på sin ottebenede
hest
Sleipner. Ravnene Hugin
(tanke) og Munin
(erindring) sidder
på hans skuldre. |
Next
to them is Odin
riding on his
eight-legged horse
Sleipner
and with his ravens
Hugin
(thought) and
Munin (memory). |
|
|
|
Til venstre øverst i
billedhalvdelen ses
tre hedenske ofre.
At the top to the
left are
three pagan
sacrificial victims. |
|
Til højre i
askens top ses
Tyr
med sin hånd i gabet på Fenrisulven. Tyr
mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev
strammet om den ustyrlige ulvs hals. |
|
To
the
right
in
the
top
of
Yggdrasil
is
Tyr
holding
his
hand
in
the
mouth
of
the
Fenris
Wolf,
who
bites
off
his
hand,
so
he
has
ever
since
remained
one-handed. |
|
|
|
|
|
I højre billedhalvdel rygvendte mod
Ask Yggdrasil ses siddende
Kong Knud den Store
(Knud 2., regeringsperiode
1018-1035), stående bag ham ses Dronning
Emma, som Kongen indgik
ægteskab med i 1017. |
On the right half of the tapestry,
seated with his back towards Ash Yggdrasil,
is
King Canute the Great (ruled
1018-1035), standing behind
him is
Queen Emma, whom Canute
married in 1017. |
|
|
|
Støttende sig til en
hellebard, ses
Kong Svend 1. Tveskæg
(regeringsperiode ca.
986-1014), ved hans side
står hans hustru Dronning
Sigrid Storråde. |
Leaning on a halberd is
King Swein I Forkbeard
(ruled
c. 986-1014). By his side
stands his wife
Queen Sigrid Storråde. |
|
|
|
Bag Svend Tveskæg og
Sigrid Storråde står
Kong Harald Blåtand
(d. ca. 987), ved hans side, med rødt hår,
ses hans første
hustru Dronning
Gunhild. |
Behind Swein
Forkbeard and his
wife is
King Harald
Bluetooth
(died c. 987), by
his side, his first
wife
Queen Gunhild
(with red hair).
|
|
|
|
Bag Harald Blåtand ses
Kong Gorm den Gamle
(d. ca. 958). Han regerede fra Jelling og
var gift med Dronning
Thyra Danebod, der ses
stående lige bag ham.
|
Behind Harald Bluetooth is
King Gorm the Old (died
c. 958), the last pagan king
of
Denmark,
who reigned from Jelling and
was married to
Thyra
Danebod,
who is standing just behind
him. |
|
|
|
|
|
I askens grene
ses en hjort spisende et skud, den er
en af de fire
hjorte, der i den mytologiske historie
springer rundt i træet. |
In the branches of Yggdrasil is a
deer
eating a
plant shoot. It is one of four deers in the
mythological history frolicking in the
ash-branches. |
|
|
|
Til højre for
hjorten ses
Kristus på korset, om ham slynger sig
Midgårdsormen, der i mytologien slynger sig
om Midgård og bider sig selv i halen, og som
Thor uden held forsøgte at tilintetgøre. Motivet
har lighed med Kristusfiguren, indrammet af
båndslyngninger, på
den store Jellingsten.
Thors
fiskefangst, Hørdumstenen. |
To the right of the deer is
Christ on the Cross surrounded by the
Midgård's Worm, which in the myth lay
in the sea with its tail in its mouth,
encircling the lands of the world and
creating the oceans. The motif of Christ and
the Midgård's Worm is influenced by
King Harald's runic stone at
Jelling,
Jutland. |
|
|
|
|
Til højre over Kristusfiguren ses liggende
den synske gud
Balder, der forudså sin egen skæbne,
at jætten Loke lokkede Høder, Balders blinde
bror, til at skyde efter Balder med en pil
af mistelten og dræbte ham. |
To the right, above the figure of Christ, is
the psychic god
Balder
laying down. He foresaw his own fate: the
giant Loke persuaded Høder/Hodur, Balder's
blind brother, to throw a dart of
mistletoe at him. |
|
Til venstre for Balder ses elskovsgudinden
Freja. |
To the left of Balder is
Freja, the goddess of love. |
|
|
|
På træets øverste gren sidder
Heimdal med sin lur Gjallerhornet,
som han vil blæse i ved
Ragnarok for at advare aserne om, at
jætterne kommer. |
At the top of the branch sits
Heimdal
holding his lure called the Gjallerhorn.
At Ragnarok (the twilight of the Gods), he
will blow the Gjallerhorn in warning, and it
will be heard throughout the nine worlds. |
|
|
|
I træets top sidder
den vise Ørn, under den
høgen Vedrfolner. |
At the very top of Yggdrasil
sits
the wise Eagle
and below him the
hawk
Vedrfolner. |
|
|
|
|
|
På askens venstre
side ses egernet
Ratatosk, der piler op og ned af
træets stamme og bringer hadske ord mellem
fjenderne, som er ørnen i toppen af træet og
dragen Nidhug, der gnaver i Yggdrasils
rødder. |
At the left side of the ash
is the squirrel
Ratatosk,
who runs up and down the world-tree with
messages and spreads gossip between the
eagle at the top of the ash and the dragon
Nidhug beneath its roots. |
|
Dværgene
Brok og
Sindre. De har bl.a. smedet Thors
hammer Mjølner. |
The dwarfs
Brok and Sindre,
who forged Mjølner, the hammer of Thor. |
|
|
|
Dværgene bærende himlens
hvælving,
højre nederste hjørne. |
Dwarfs carrying the vault of
heaven,
bottom right corner. |
|
|
|
Nederst fra venstre mod højre ses
Balder og
Høder hos Hel. |
Balder and Hørder with Hel. |
|
Dværgene bærende himlens
hvælving,
venstre nederste hjørne. |
Dwarfs carrying the vault of
heaven,
bottom left corner. |
|
|
|
På havet ses
ledingsflåden
eller krigsskibe som et herred eller
skibslaug på kongens befaling skulle stille
til hans rådighed udruste og bemande.
Fæstere og selvejere var ledingspligtige, de
skulle deltage i krigstogter uden for
landets grænser. Leding er den ældste
skandinaviske militære organisationsform. I
den sene vikingetid, måske før, havde
Danmark en folkelig leding. |
At sea
are warships. |
|
|
|
|
|
|
Ifølge historikeren Saxo Grammaticus
(ca. 1150-1220)
som på latin skrev Danmarkskrøniken Gesta Danorum
(ca. 1200), på opfordring fra
ærkebiskop
Absalon, blev jernbyrd (glødende jern)
som retsafgørelse indført.
Jernbyrd er en gudsdom.
Da missionæren og munken Poppo (som Saxo ikke
omtaler) på Isøre Ting (ca. år 960) ville overbevise
Harald
Blåtand
(d. ca. 987) om den kristne tro, lod kongen sig
omvende, da Poppo holdt sin hånd iført en handske
ind i ild til handsken blev glødende. Hånden viste
sig at være uskadt da Poppo tog handsken af, Harald
var dermed overbevist om, at den kristne gud var de
nordiske guder overlegen, og ikke bare kongen, men
hele folket var hermed blevet kristent.
Harald Blåtand (d. ca. 987) opførte den første
trækirke i
Jelling, og omkring
965 rejste han den store Jellingsten til minde om
sine forældre: "Harald konge bød gøre kumler disse
efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den
Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne
gjorde kristne". Imidlertid om det var Harald
Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det
var Ansgar som i 826 påbegyndte sin
missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om,
men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl
om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand
levede, eksisterede både asatroen og kristendommen,
der havde været på fremmarch i landet i mere end
hundrede år.
Anders Bøgh skriver i sin bog "Dansk
samfundshistorie fra istid til landboreformer", 1987,
at jernbyrd oftest bestod i at den anklagede skulle
bære et stykke glødende jern ni skridt, hvorefter
han kastede det fra sig. Hans hænder blev derefter
forseglet med vanter. Udfaldet afhang af, hvordan
hans hænder så ud, når vanterne nogle dage efter
blev taget af. Gik der betændelse i sårene anså man
manden for dømt af guderne. Modsat, hvis der ikke
var betændelse i sårene, var han frikendt. Kvinder
skulle tage en sten op fra en gryde med kogende vand
med samme afgørelse efter nogle dage.
Se motiv i borduren. |
|
|
Motiver i borduren/Border
Motifs |
|
|
|
Øverste
venstre halvdel/Top left half |
|
|
1 |
Regnar
Lodbrogs banner syet af hans døtre.
Motivet er Odins ravne. Banneret blev kendt
og frygtet af alle fartøjer på Østersøen og
det nordlige Atlanterhav.
The banner of Regnar Lodbrog made
by his daughters. The motif is the ravens of
Odin. The banner was well-knowned and struck
fear into the heart of seamen on the Baltic
and the North Atlantic Ocean. |
2 |
Hedenske
symboler: Odins hest
Sleipner, et
spyd og Odins guldring Draupner
udført af dværgene Brok og Sindre i
forbindelse med Lokes væddemål med dværgene.
Pagan symbols: Odin's horse
Sleipner, a spear, and Odin's
golden ring Draupner made by the dwarfs Brok and Sindre. |
3 |
Regnar
Lodbrog, vikinge- og sagnkonge og
søfarer, internationalt berygtet, formentlig
faldet i kamp mod den britiske Kong Ella.
Regnar Lodbrog, Danish legendary
King, supposed to had been defeated in
battle against the British King Ella. |
4 |
Olof
Skötkonung, den første kristne konge af
Sverige (regeringsperiode ca. 995-1022), søn
af Sigrid Storråde.
Olof the Treasurer/Olof Skötkonung
(ruled c. 995-1022) son of Sigrid the
Haughty/Sigrid Storråde. Olof was baptised,
and he was the first Swedish king to remain
Christian until his death. |
5 |
Olaf 1.
Tryggvason, vikingehøvding, konge af
Norge, indførte kristendommen.
Olaf 1. Tryggvason, viking king of
Norway, imposed Christianity on the areas
under his control, the coast and the western
islands.
|
6 |
Olav 2.
Haraldsson, Olav den Hellige, konge af
Norge, fortsatte med at kristne det norske
folk.
Saint Olav II Haraldsson, King of
Norway, continued the Christianization of
the Norwegian people. |
|
|
Øverste
højre halvdel/Top
right half |
|
|
1 |
Odinkar,
biskop i Ribe (d. 1043)/Odinkar, bishop of Ribe (died c.
1043). |
2 |
Erik
Blodøkse Haraldsson, kriger, hærmand og
konge af Norge (regeringsperiode ca.
931-933). Erik Bloodaxe Haraldsson, viking
leader and king of Norway (ruled c.
931-933). |
3 |
Rollo,
nordisk vikingehøvding/Rollo the Viking aka Robert of
Normandy. |
4 |
Erik den
Røde, opdagede Grønland i 985, gav
landet navn. Eric the Red, the viking warlord
that discovered Greenland in 985 and gave it
its name. |
5 |
Regnar
Lodbrogs banner syet af hans døtre.
Motivet er Odins ravne. Banneret blev kendt
og frygtet af alle fartøjer på Østersøen og
det nordlige Atlanterhav. The banner of Regnar Lodbrog, made
by his daughters. The motif is the ravens of
Odin. The banner was well-knowned and struck
fear into the heart of seamen on the Baltic
and the North Atlantic Ocean. |
|
|
Nederste venstre
halvdel/Bottom
left half |
|
|
1 |
Kors og
slange fra
Jellingstenen/The
cross and the snake from the
Jelling runic stone. |
2 |
Den arabiske
købmand Al Hakam/The Arab merchant Al Hakam. |
3 |
Kristne
symboler: Øvest livstræet,
symboliserende opstandelse og evigt liv, det
er omgivet af bevingede løver, der
kan være et sindbillede på Kristus som
hedenskabets besejrer, herunder fisken,
der er et Kristussymbol. Skrives
begyndelsesbogstaverne for Jesus Kristus
Guds Søn Frelseren på græsk
Iēsous
Christos, Theou
Yios,
Sōtēr
fremkommer ordet ichthys, der betyder
fisk på græsk. Under fisken ses en
omvendt fugl, måske en due, symbol på
Helligånden, omkring fuglen ses et anker
(håb), et hjerte (kærlighed) og et
kors (tro), "Så bliver da tro, håb,
kærlighed, disse tre. Men størst af dem er
kærligheden." (1. Kor. 13,13). |
Christian symbols: Tree of Life,
symbolizing resurrection and eternal life.
Winged lions a symbol of Christ's
victory over paganism. A fish, symbol
of Christ, Ichtys (Greek for fish) is an
acronym for Jesus Christ God's Son Savior.
An upturned bird, symbol of the Holy
Spirit. An anchor (hope), a heart
(love) and a cross (fait). "So now
faith, hope, and lov abide, these three; but
the greatest of these is love." (1
Corinthians 13:13). |
|
4 |
Edmund 2.
Jernside, konge af England (regerede fra
april til november 1016), kaldet Jernside
for sit mod og sin styrke.
Edmund II Ironside, King of
England for only af few months in the year
of 1016. |
5 |
Ethelred 2.
den Rådvilde, lidet bemærkelsesværdig og
uduelig konge af England (regeringsperiode
978-1016), tvunget af de danske vikinger
flygtede han i sikkerhed i Normandiet.
Ethelred II The Unready, King of
England (ruled 978-1016).
|
6 |
Athelstan,
angelsaksisk konge/Athelstan,
Anglo-Saxon King. |
|
|
Nederste
højre halvdel/Bottom
right half |
|
|
1 |
Knud den Store, konge af Danmark 1018-1035, af
England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, søn af
Svend Tveskæg.
King Canute the Great, King of
Denmark 1018-1035, of England 1016-1035, and of
Norway 1028-1035, son of Swein Forkbeard. |
2 |
Lothar, frankisk konge/Lothar, Frankish King. |
3 |
Ansgar
(ca. 801-865), fransk adelsmand og missionær, kaldet nordens apostel, forsøgte at omvende de hedenske høvdinge til den kristne tro. I 826 begyndte han sin missionsvirksomhed i Hedeby. Af kongerne i Danmark og Sverige fik Ansgar tilladelse til at opføre kirkebygninger i henholdsvis Hedey,
Ribe og Birka. I 832 blev han indsat som ærkebiskop i Hamborg. Ærkebiskoppen af Hamborg-Bremen Rimberg skrev ca. 870 "Vita Anskarii", et skrift om Ansgars liv og gerninger. Ansgar er blevet
Helgenkåret.
Saint Ansgar (c. 801-865), French nobleman and missionary Archbishop of Hamburg (832), called "the Apostle of the North". "Vita Anskarii", ca. 870 by Rimbert, is a writing on Ansgar's life and works. |
4 |
Wulfstan, angelsaksisk købmand/Wulfstan, Anglo-Saxon merchant. |
5 |
Adam af Bremen (ca. 1040-1081) tysk historiskriver og kannik/Adam of Bremen (c. 1040-1081) German chronicler and
canon. |
6 |
Kors og slange fra
Jellingstenen/The cross and the snake from the
Jelling runic stone. |
|
|
|
|
Venstre side/to the left |
1 |
Vikingeskibet
Langskibet.
The Viking ship, the longship. |
2 |
Vikingeborgen
Trelleborg anlagt i 980-81.
The viking castle Trelleborg, built 980-81.
|
|
|
|
|
Højre side/To the right |
|
|
|
|
|
Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige
Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of
the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal
Reception Rooms, Christiansborg Palace |
|
Den første gang
Bjørn Nørgaard anvendte
tekstiler og vævning, var da han designede
skitserne til de gobeliner, som H.M.
Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk
erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den
16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet
hos Le Mobilier National et les Manufactures
Nationales des Gobelins et de Beauvais i
Paris, beskriver Danmarkshistorien fra
vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000
ophængt i Riddersalen, De Kongelige
Repræsentationslokaler,
Christiansborg Slot. Ved indvielsen den
12. april overdrog H.M. Dronningen
gobelinerne til den danske stat.
Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge
Skitsesamling. |
The first time
Bjørn Nørgaard had made use of textiles and
weaving was when he designed the sketches
for the Queen's tapestries given in honour
of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on
April 16, 1990, by the Danish business
community. They were woven at the Beauvais
tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier
National et les Manufactures Nationales des
Gobelins et de Beauvais). The tapestries
describing the period of Danish history from
the Viking Age to Modern time, were in 2000
placed in the Knight's Hall, the Royal
Reception Rooms,
Christiansborg Palace.
At the inauguration ceremony April 12 HM the
Queen donated the tapestries to the State.
The sketches belong to Køge
Skitsesamling (Sketch
Collection). |
|
|
|
Kongehal fra Vikingetiden
i
Sagnlandet Lejre |
|
|
Kongehallen, Sagnlandet Lejre er en
rekonstruktion af Lejrekongernes hovedsæde.
Hallen er opført af dansk egetømmer, den er
61 m lang, 12 m bred og 10 m høj. Ved
arkæologiske udgravninger i Gl. Lejre
foretaget af Roskilde
Museum i 2009 blev resterne af denne Danmarks
største vikingehal fra 700-tallet fundet.
Kongehallen blev indviet den 17. juni 2020
af H.M. Dronning Margrethe. Københavns Snedkerlaug
tildelte kongehallen Snedkerprisen 2020.
Sagnlandet Lejre er Historisk, Arkæologisk
Forsknings- og Formidlingscenter. I
Sagnlandet findes huse og miljøer fra bl.a.
stenalder, jernaler og vikingetid.
Sagnlandet ligger i "Nationalpark
Skjoldungernes land", Sjællands første
nationalpark, der blev indviet i 2015. |
Ribe VikingeCenter,
Historiske
krige,
Jellingmonumenterne. |
|
|
|
|
|
Lejre Museum |
Landsbyen Gl. Lejre er et af
Danmarks ældste og vigtigste
magtcentre. I Vikingetiden var Gl.
Lejre hjemsted for sagnkongeslægten
Skjoldungerne. Arkæologiske fund og
historiske kilder beretter om Gl.
Lejre som enten stormandsresidens
eller kongesæde. Der er udgravet syv
kongehaller vest for Lejre Museum,
og hallerne er et afgørende bevis på
at Gl. Lejre har været et konge-
eller fyrstesæde fra omkr. år
500-1050 e.Kr. Imidlertid er der
ikke nogen endelig dokumentation for
at danernes første kongeslægt havde
sæde i Gl. Lejre.
Fund af Lejreskatten og andre
værdifulde guldskatte omkring Gl.
Lejre vidner om internationale
forbindelser og rigdom.
Lejreskatten, der blev fundet i
1850, bestod af bl.a. et sølvbæger,
et vægtlod og en perlekæde.
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Lille Odinfigur i
sølv, ca. 950, fundet samme sted som kongehallen.
Odin, gudernes
konge, sidder på sin tronstol Lidskjalv, der giver ham magiske
kræfter, og herfra kan han skue ud over hele verden. På tronstolens
armlæn sidder ravnene Hugin og Munin, der hver dag bringer nyheder
fra verden til Odin. |
|
|
Vikingeborgen
Trelleborg |
|
Trelleborg
ved
Slagelse.
Borgen blev opført
o.
970/980 i den tid
Harald
Blåtand (d. ca. 987) var konge. Tidsbestemmelsen er foretaget ud
fra
årringene
i
bevaret
tømmer, og udgravningen blev foretaget af Nationalmuseet i perioden
1934-42.
En
ringborg
var
en
cirkelformet vold, der omsluttede en række af huse. Trelleborgs inderborg eller hovedborg rummer spor af i alt
16
langhuse,
der
var
o.
30 m
i
længden, og som er bygget i karréer med fire huse i hver karré omkring
en fælles gård. I to af karréerne er mindre rektangulære huse. Ringvolden
omkring
borgpladsen var o. 136 m i diameter og
gennembrudt
af
en
porttunnel
i
hvert
af
de
fire
verdenshjørner, og inden for to af tunnelerne ses små kvadratiske bygninger. Lige
gader gik over
borgpladsen
og delte
den
op i
fire
dele,
og i
hver
del lå de
fire
ens
langhuse. Ringvolden var
omgivet
af
en
voldgrav,
der
var
o. 17 m
bred og 4 m dyb,
og
som
skulle
forhindre
fjender
i at
trænge
ind. En bro af tømmer har været placeret mellem to af porttunnelerne.
Uden for voldgraven lå forborgen med 15 langhuse side og side og omgivet af en jordvold og voldgrav, således var passagen til næsset, som hele anlægget lå på, befæstet og beskyttet. På forborgen var en gravplads.
Trelleborg
var
omgivet
af
vådområder,
og
der
var
via
åer
(Tude
Å og
Vårby
Å)
adgang
til
havet. |
|
Det
har
været
diskuteret
om
disse
borge
først
og
fremmest
sigtede
mod
vikingetogterne, eller
om
de
var
en
magtdemonstration,
dvs.
skulle
benyttes
til
at
sikre
Kong
Harald
Blåtands
greb
om
den
nyvundne
enekongemagt
(valgt
til
både
jydernes,
sjællændernes
og
skåningenes
konge) - med Kong Harald blev Danmark ét kongerige. |
|
Navnet
"Trelleborg"
kan
hentyde
til
de
småkonger
og
høvdinge,
der
blev
tvunget
i
trældom
af
Kong
Harald.
Mere
sandsynligt
er
nok
at
det
oldnordiske
ord
"trel",
der
betyder
"tømmer",
er
en
henvisning
til
borgens
trækonstruktioner. |
|
Langhuset er rekonstrueret i 1942 af arkitekten C.G. Schultz og svarer ikke helt til borgens huse. Først var opfattelsen den, at stolperne langs væggen stammede fra en svalegang rundt om huset, men nu ved man, at stolperne var skrå støttestolper og således en væsentlig del af husets bærende konstruktion.
Indvendigt giver huset et indtryk af tidens indretning, det bestod af tre rum - to gavlrum og et stort midterrum. Centralt i huset var ildstedet. Husene har formentlig været malet. |
|
Ribe VikingeCenter,
Historiske
krige,
Jellingmonumenterne. |
|
|
|
|
|
|
|
begyndende
med
vikingernes
plyndring i
793
af
Lindisfarne
kloster
på Holy
Island, en
tidevandsø
på Englands
nordøstkyst,
og sluttende
med
Slaget ved
Hastings
i 1066,
hvor England
blev
invaderet af
Wilhelm
Erobreren,
der var
tiptipoldebarn
af
vikingehøvdingen
Rollo.
Danmarks
forhistoriske
tid eller
oldtiden
slutter med
vikingetiden. |
|
|
Den gængse
opfattelse er at
ordet viking betyder
søkriger og sørøver.
Betegnelsen "at
drage i viking" kan
forstås som at drage
på plyndringstogt. |
|
|
Vikingerne var også
handelsfolk,
opdagelsesrejsende
og nybyggere. I
Skandinavien var de
væsentligste
handelspladser:
Kaupang i Norge,
Birka i Sverige
samt
Ribe og
Hedeby i
Danmark.
Handelspladserne var
placeret på steder,
hvor kongen eller
høvdingen var garant
for, at der ikke
skete røverier eller
pirateri.
|
Vikingerne bosatte
sig i England og Frankrig, men også i hidtil
næsten eller helt ubeboede områder som
Færøerne, Island og Grønland, hvorfra de
nåede Nordamerika (Canada) - Leif den
Lykkelige
Eriksen (søn
af den
norske
viking Erik
den Røde,
der fandt
Grønland)
sejlede til
den
canadiske ø
Newfoundland
omkr. år
1000.
Vikingerne
kaldte
Nordamerika
for Vinland. |
|
|
Ved vikingetidens begyndelse
herskede dyrkelsen af de
nordiske guder
som
overguden den enøjede
Odin og
hans søn tordenguden Thor.
Betegnelsen "asatro" er af
nyere dato, fra 1800-tallet,
vikingerne betegnede deres
tro "den gamle skik" (Forn
Sidr). Se
nordisk mytologi.
Ved periodens
slutning var
kristendommen
kommet til Norden.
Kong Hårik 1. (d. 854)
gav omkr. 850 missionæren Ansgar lov til
at bygge en kirke i Hedeby.
Se
Vikingekirken, Ansgars Kirke.
Harald Blåtand indførte
den kristne tro som officiel
religion. |
|
|
danske sagnkonger
som var efterkommere af Skjold, den første konge i Lejre.
Der er ikke nogen endelig dokumentation for at landets første
kongeslægt havde sæde i Lejre. |
Ifølge
Lejrekrøniken: Dan. Ro. Halfdan. Helge. Rolf Krake. Fridlev.
Frode. Ingjald. Olav. Åsa. Harald Hildetand. |
Ifølge
Beowulf:
Scyld Scefing/Skjold. Beov. Hoalfdeno/Halfdan. Hrodgar/Roar.
Helga/Helge. Hrodulf/Rolf Krake. |
Ifølge Saxo Grammaticus:
Dan. Humble. Løder. Skjold. Gram. Hadding. Frode. Halfdan. Roar.
Helge. Rolf Krake. Høder. Rørik. Viglek. Vermund. Uffe. Dan hin
Storladne. Huglek. Frode hin Frøkne. Dan. Fridlev hin Hvate. Frode
hin Fredegode. Hjarne Skjald. Fridlev. Frode. Ingeld. Olaf. Frode.
Harald. Harald. Haldan. Harald Hildetand. |
|
|
var en vikingebande med en streng disciplin, et
kvindeløst krigersamfund som boede på fæstningen Jomsborg
(formentlig grundlagt af Harald Blåtand) på den
vendiske kyst ved Østersøen.
Jomsvikingerne menes at have hærget på Østersøen
og i Skandinavien i 900-tallet. |
|
|
Borrestilen
ca.
850-975,
opkaldt
efter
en
bådgrav
i
Borre
i
Norge. |
Jellingstilen
slutn.
af
800-tallet
til
anden
halvdel
af
900-tallet.
Navngivet
efter
drikkebæger
af
sølv
fundet
i
Nordhøjen.
Dyreornamentik,
slyngede
båndformede
dyr
med
hoved
i
profil,
lang
nakketop
og
krølle
på
overlæben.
|
Mammenstilen
ca. 950-1000.
Opkaldt efter den sølvdekorerede jernøkse fra gravhøjen Bjerringhøj i Mammen sogn øst for Viborg, også kaldet Mammengraven fra omkr. 970 e.Kr. Øksens
motiver kan tolkes som hedenske og kristne.
Stilens motiver er dyreornamentik (løver og slanger) og ansigtsmasker.
Den
store
Jellingsten
er
udsmykket
i
Mammenstil. |
Århusstenen eller Maskestenen, omkr. 970-1020, Moesgård Museum, er en runesten og har en indskrift som beretter, at den er en mindesten: "Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden ... da konger kæmpede". Stenen blev fundet i 1850 som hjørnegrundsten under den gamle nedbrændte vandmølle i Århus |
Ringerikestilen
ca.
1000-1050.
Navngivet
efter
runesten
med
dyre-
og
plantemotiver
fundet
omkring
Rinkerike
nord
for
Oslo. |
Urnesstilen
ca.
1050
til
første
halvdel
af
1100-tallet.
Navngivet
efter
Urnes
i
Vestnorge.
Store
slanke
sammenflettede
bølgende
dyreformer. |
Udsmykninger
kan
ses
på
bl.a.
dragter,
vægtæpper,
dragtspænder,
drikkebægre,
seletøjsbeslag,
våben
samt
på
bygninger
og
mindesten.
Motiverne
var
især
båndfletninger,
fabeldyr,
slanger,
masker
og
Thors
hammer. |
|
|
|
Kanhavekanalen,
kanal på tværs af
Samsø. |
|
|
Dannevirke/Danevirke
(Danernes
værk),
beliggende
sydvest
for
Slesvig
by,
opførtes
af
ukendt
regent
og
er
Nordens
største
fortidsminde,
et
forsvarsanlæg
bestående
af
en
række
volde
og
mure.
Historikerne
Svend
Aggesen
og
Saxo
Grammaticus
var
enige
om,
at
det
var
Thyra
Danebod,
der
byggede
Dannevirke
i
900-tallet
og
dermed
forsvarede
riget
mod
den
tyske
kejser,
men
arkæologisk
er
det
bevist,
at
Dannevirke
blev
påbegyndt
før
Thyras
tid. |
Kovirke,
en
af
Dannevirkes
volde
og
en
alternativ
stilling,
beliggende
syd
for
hovedvolden,
er
formentlig
bygget
af
Svend
Tveskæg. |
Valdemarsmuren blev opført
af
Valdemar
1. den
Store
omkring 1165.
Den
indgik
i
forsvarsværket
Dannevirke.
Den
er ca.
4 km
lang,
5-7
m
høj,
ca.
2,5
m
bred og
opført
af
teglsten,
som formentlig
her
blev
anvendt
for
første
gang
i
Danmark.
Under
Krigen
i
1864
fungerede
Dannevirke
som
forsvarsværk.
Dannevirke
og
Hedeby
blev
i
2018
optaget
på
UNESCOs
Verdensarvsliste. |
|
|
|
|
Hedeby.
Danmarks
største og
vigtigste by
i
vikingetiden.
Se nedenfor. |
|
|
Ravning Enge
broen.
Egetræsbro
tværs over
Vejle Ådal
syd for
Jelling.
Dens længde
var omkr. 760 m
og bredden
omkr. 5 m.
Opført af
Harald
Blåtand. Den
ældste
kendte bro i
Norden. |
|
970/980
Ringborge
som
forsvars-værker. |
|
Trelleborg
ved
Slagelse.
Den
bedst
bevarede.
|
|
De fem ringborge, der er opført i
Harald Blåtands
tid, er i 2023 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. |
|
Nonnebakken
i
Odense.
Ikke
synligt
fortidsminde
beliggende
centralt
i
byen. |
Fyrkat
3 km
syd
for
Hobro. |
Aggersborg
ved
Limfjorden,
12
km
syd
for
Fjerritslev. |
Borgring
5 km
vest
for
Køge. |
|
Trelleborg
i
Skåne
(ikke
en
egl.
trelleborg,
den
er
opført
o.
800,
har
ikke
haft
den
præcise
cirkelform
og
heller
ingen
karrébebyggelse). |
Borgeby
i
Skåne.
Borganlæg
af
træ
bygget
i
midten
af
en
ringborg. |
|
|
|
|
en
stensætning af form som et skib og ramme om
en grav, eller den kan være et mindesmærke.
Skibsformen kan
symbolisere, at den døde skal sejles hinsides
eller betragtes
som en markering
af afdødes høje
position i
samfundet.
Skibssætninger
blev anvendt i bronzealderen, jernalderen og
vikingetiden.
Skibssætningen i Jelling er fra
vikingetiden.
Ved Gl. Lejre kan ses resterne af flere
skibssætninger fra vikingetiden. |
|
|
var vikingernes
transportmiddel.
Langskibet
var
en af skibstyperne,
det betegnes også
drageskibet. Det var
et smalt og hurtigt
skib med mast og
sejl og årehuller og
i stævnen kunne være
placeret et
dragehoved.
Af
Bayeuxtapetet
fremgår
hvordan skibene var
bemandede, hvordan
krigerne var
udrustet samt at der
var heste om bord. |
|
Et af de
væsentligste
skibsfund
fra
vikingetiden
er de fem
Skuldelevskibe,
der blev
fundet ud
for
Skuldelev i
Roskilde
Fjord. De er
bygget i
perioden
1030-50.
|
Det norske
vikingeskib
Osebergskibet
fra
år 820 blev
udgravet i
1904. Skibet
var højsat
og skibsgrav
for en
velhavende
kvinde måske
en dronning. |
|
|
hvor det lykkedes
Svend
Tveskæg at besejre den norske kong Olav 1. Tryggvason,
der ifølge de islandske sagaer deltog i slaget med skibet "Ormen
hin lange", herefter blev Svend den mægtigste hersker i
Norden. I folkemunde er årstallet for
Slaget blevet husket med rimet "Slaget ved Svold i
tusindogtolv".
Ifølge den islandske skjald Snorre og den danske
historieskriver Saxo Grammaticus var Svold en ø ud for
Rügen, og ifølge den tyske historiker Adam af Bremen
fandt slaget sted i Øresund ved Helsingborg.
Jomsvikingen Thorkild den Høje tog del i slaget ved Svold. |
|
Plyndringstogter
af
danske,
norske
og
svenske
vikinger |
|
Vikingerne drog
til øer og kyster i Europa
og til Nordatlanten, de
plyndrede klostre og kirker,
voldtog kvinder og tog
trælle. De rige engelske
klostre og byer var yndede
mål for de første
vikingetogter.
De danske vikinger
er især kendt eller
berygtede for: |
- |
Plyndringen af Paris
i 845. |
- |
Bosættelserne i
England i slutningen af
800-tallet. |
- |
Bosættelserne
i
Normandiet i begyndelsen
af 900. |
- |
Erobringen af hele
England i 1013 og igen i
1016. |
|
|
|
(dansk lov, Danelaw) områder i det
nordlige og østlige England, der kom
under dansk herredømme og hvor dansk
lovgivning gjaldt. |
|
|
var den
skat eller tributbetaling som vikingerne
tiltvang sig i England mod at afstå fra at
plyndre og afbrænde. |
|
|
Vikingernes hjelme var uden horn. De
var barhovedet eller gik med simple
jernindrammede læderhjelme.
Den fornemme kriger bar
sværd, spyd, hjelm og måske
guldring.
De ledende hirdmænd
(kongens vagter og følgere) bar
sværd og hjelm. |
|
|
Bersærker
og
valkyrier |
Odins
frygtløse
krigere
og
tjenerinder. |
|
Bersærker: en slags guder og Odins
krigere.
Bersærker på det lille
guldhorn,
drikke- eller offerhorn
af guld fra o. 400 e.Kr. Bersærkerne ses nøgne og med
skjold og sværd, de var de usårlige. En
bersærk ses med horn.
Bersærk = bar særk = kampform i
vikingetiden, hvor krigeren kæmpede
nøgen og frygtløs. At gå
bersærk/bersærkergang vil sige at
krigeren blev grebet af ustyrligt raseri
og angreb sanseløst og vildt. |
|
Valkyrie: en
slags gudinder i Odins tjeneste, der
bestemte hvem, der skulle henholdsvis
falde eller komme til gudernes verden
Asgård og Odins bolig Valhal, der var
krigernes paradis. |
|
Wikinger Museum Haithabu |
(Haithabu, oldnordisk for Hedeby) inderst i fjorden Slien ved byen Slesvig.
Hedeby var i vikingetiden ved siden af
Birka og
Ribe en af de vigtigste bosættelser i Nordeuropa. |
|
|
|
|
|