|
|
"Trappemadonna",
ca. 1490, Casa Buonarroti, Firenze.
"Madonna
on the Stairs", c. 1490, Casa
Buonarroti, Florence. |
|
|
|
|
Michelangelo
Buonarroti
(Michelagniolo
di Lodovico Buonarroti-Simoni)
(1475-1564).
Italiensk maler, arkitekt og digter af sonetter, en
vigtig kilde fra Michelangelo selv til hans liv og
arbejde.
Michelangelo blev født i Caprese nær
Firenze. Hans
kunstneriske aktiviteter var
koncentreret i Firenze og
Rom.
Michelangelo er først og fremmest
billedhugger af marmorstatuer. Han
anså sine skulpturarbejder for at
være hans egentlig bestemmelse, og
beskrev sig selv som en selvlært
skulptør. Imidlertid består
hovedparten af hans livsværk af
malerier herunder hovedværket loftsfreskerne i det
Sixtinske
Kapel i Vatikanet.
I 1488, 13 år gammel,
kom han i lære i
Domenico og David
Ghirlandaios værksted i Firenze, og det
menes at være Ghirlandaio, der lærte ham
freskoteknikken. Han studerede og
imiterede skulpturerne i Medicifamiliens
kunstsamling, der inkluderede
arbejder af
Giotto,
Massacio og
Donatello samt græske
og romerske billedhuggere. Det var især de
antikke statuer, der fascinerede Michelangelo, fordi de gamle
mestre havde skabt smukke
menneskekroppe i bevægelse visende alle sener og
muskler. Hans fascination førte til studier og dissektion af
lig, der blev skaffet ham af prioren i
Santa Spirito.
Medicifamilien,
en florentisk købmands- og bankierfamilie, var
førende i Firenze i to perioder, fra 1434-1494
og fra 1525-1737. Familien var Ghirlandaios
arbejdsgivere, og på den måde
blev Michelangelo introduceret til Medicierne, han blev protegeret af Lorenzo de
Medici ("il Magnifico") og hans efterfølger
Piero de' Medici fra 1448-92. Michelangelo blev
inviteret til at bo hos "il Magnifico", og fik
således mulighed for at diskutere med yngre
medlemmer af familien (blandt hvilke var de kommende
paver Leo X og
Clemens
VII), og blev inspireret af de filosofiske og kunstneriske tendenser
i tiden så som
neoplatonismen, og den væsentligste af renæssancens neoplatonister
Marsilio Ficino.
I 1494 rejste Michelangelo til henholdsvis
Venedig og
Bologna, men allerede året efter vendte han tilbage
til Firenze.
Fra 1496-1501 boede han i
Rom, og i perioden
skabte han sin første
Pietà (1497-1500),
en marmorstatue visende Jomfru Maria med Jesu
afsjælede legeme (Peterskirken i Rom). Fra 1501-1505
arbejdede Michelangelo i Firenze med skulpturer og
maleri. "Madonna" (1503-04)
der blev udført til katedralen i
Siena, blev i
1506 erhvervet af købmænd fra Brügge i
Belgien.
Statuen af David (1501-1504), var
højrenæssancens første monumentale statue. |
|
David var en overgangsfigur mellem
Pietà-grupperne og
slaverne
(Julius II's gravmæle).
Michelangelo rejste til Firenze, men i 1508
vendte han tilbage til Rom og begyndte
udsmykningen af
loftet i det Sixtinske Kapel
(1508-12)
i Vatikanet med Skabelsesberetningen.
Det
Sixtinske Kapel, kendt som
"Kristenhedens første kapel",
er opkaldt efter Pave Sixtus IV, der regerede fra 1471-84.
Se også
Peterskirken.
Da udsmykningen var fuldført i 1512,
genoptog Michelangelo arbejdet med gravmælet. I
perioden 1513-1527 arbejdede Michelangelo både i
Rom og Firenze. I Firenze arbejdede han på facaden
på San Lorenzo kirken, Medicifamiliens kirke, og
på gravmælerne i kirken. I 1527 blev han tvunget
til at stoppe sine projekter på grund af pest, krig
og oprør mod Medicifamilien, der flyttede fra
Firenze, men blev genindsat i 1531 af Karl 5. og
Michelangelo fortsatte sit arbejde med
gravkapellerne. I 1534 fik Michelangelo, af Pave Clement VII,
til opgave at udsmykke endevæggen i det
Sixtinske Kapel med
Dommedagsscenen
(1536-41). Kapellets loft er højrenæssance er dets endevæg
manierisme.
Det sidste årti af sit
liv var Michelangelo optaget af
arkitekturprojekter bl.a. færdiggørelse af
Palazzo Farnese, han
omdannede
Piazza de Campidoglio og skabte et pladsanlæg. I 1561
påbegyndte han byporten Porta Pia
i Rom. Han foretog ombygninger af Diocletians termer til Santa Maria degli Angeli
og færdiggjorde Peterskirkens kuppel efter Bramantes død.
samtidig arbejdede han med Pietà grupper.
Rondanini
Pieta blev hans
sidste gruppe, han arbejdede på den til få
dage før sin død og efterlod den ufærdig.
|
|
|
|
Krucifikset af
Kristus uden lændeklæde er
Michelangelos første værk, skabt da han var
17 år. Santo Spirito,
Firenze.
Crucifix of the naked Christ,
Michelangelo's first work, created when he was 17 years old.
Santo Spirito, Florence. |
|
|
|
|
|
|
Doni tondo |
"Den Hellige Familie med den lille
Johannes Døberen"/"Doni tondo",
1504-06, Galleria degli Uffizi, Firenze.
Doni = Agnolo Doni, florentinsk købmand,
der formentlig bestilte værket. Tondo =
betegnelsen for et cirkulært kunstværk.
Se hele værket, klik
her. |
"The Holy Family with the infant St
John the Baptist"/"The Doni tondo",
1504-06,
Galleria degli Uffizi,
Florence. Doni = Agnolo Doni, Florentine
merchant, who presumably commissioned
the painting. Tondo = circular work of
art. See full size image, click
here. |
|
|
|
|
Michelangelo
Buonarroti
(Michelagniolo di Lodovico
Buonarroti-Simoni)
(1475-1564) Italian
sculptor, painter, architect and
poet of sonnets (important
sources from Michelangelo
himself, about his life and work).
He was born in
Caprese near
Florence. His
artistic activities were
concentrated in Florence and
Rome. First and foremost
Michelangelo was a sculptor of
marble statues, and he
considered his work with
sculptors to be his real
dedication, and described himself
as self-taught in sculpting,
however the main part of his
life's work consisted of
paintings, the ceiling frescoes
in
the Sistine Chapel in
the Vatican. In 1488, at the age
of 13, he was apprenticed to
Domenico and David Ghirlandaio's
workshop in Florence, and it is
believed that it was Ghirlandaio
who taught him the
fresco-technique. He studied and
imitated the sculptures of the
Medici family's massive art
collection which included works
by
Giotto,
Massacio
and
Donatello
and also
Greek and Roman sculptors.
Particularly the ancient statues
fascinated him, because the old
masters had been able to create
beautiful human bodies in
motion, using all sinews and muscles,
so his fascination of these
sculptors led to studies and
dissection of dead bodies,
provided to him by the prior of
Santa Spirito. The Medici Family,
a Florentine merchant- and
banker-family, was predominant
in Florence in two periods from
1434-1494, and from 1525-1737.
The Family was the employers of
Ghirlandaio and in this way
Michelangelo became introduced
to them, and was
patronized by Lorenzo di
Medici ("il Magnifico") and his
successor Piero de' Medici from
1448-92. Michelangelo was
invited into the household of
"il Magnifico", and there he had
the opportunity to discuss with
younger members of the family (among
whom were the future popes Leo X
and Clemens VII). He was much inspired by the
philosophical and artistic
tendencies in time for example
the Neo-Platonism, and the most
important of the Renaissance
Neo-Platonists Marsilio Ficino.
In 1494 Michelangelo went to
Venice and Bologna respectively,
but already the following year
he returned to Florence.
From 1496-1501 he stayed in
Rome,
and during this period he
created his first
Pietà
(1497-1500), a marble statue depicting the
Virgin Mary grieving over the
dead Jesus after his crucifixion
(St
Peters Cathedral in Rome).
From 1501-1505 he worked in
Florence on sculpting and
painting. The "Madonna"
(1503-1504) was created for the
Cathedral of
Siena, and attracted
merchants from Bruges who
brought the Madonna-sculptor to
Bruges in 1506. His statue of
David
(1501-1504) was the first
monumental High Renaissance statue, it was given a strong right hand, Manu
Forti. In 1505
Pope Julius II chose
Michelangelo to execute his
tomb, 40 sculptures were
planned, but only 6 were
completed (San Pietro in Vincoli in Rome), because the Pope lost
interest in the tomb. Instead, he was intensely concerned
about the plans for the new St Peters Basilica. Michelangelo
went to Florence, but in 1508 he returned to Rome and
started the decoration of the ceiling in
The Sistine
Chapel. Only when that was completed in 1512,
he continued his work with the tomb. |
|
|
|
From 1513-1527 Michelangelo worked both in Rome and
Florence. In Florence he worked on the facade of the
San Lorenzo church (the church of The Medici-Family), and
the tombs in the church. In 1527 he was forced to stop
working on all the projects because of plague, war and
rebellion against the Medici-Family who fled
from Florence, but was reinstated in 1531 by
Charles V. From that time on Michelangelo continued his
work with the burial vault. In 1534 Michelangelo was
commissioned another decoration task in The Sistine
Chapel by Pope Clement VII,
The Last Judgment
(1536-1541). In the last decades of his life he was occupied
with architectural projects, for example the court yard of
Palazzo Farnese, remodeling the Capitol and finishing the
dome of St Peters Cathedral after the death of Bramante,
and worked simultaneously on the Pietà groups.
The Rondanini Pieta was his last group, he worked on it till a
few days before he died and left it unfinished.
|
|
|
Michelangelos gravmæle/Michelangelo's tomb |
|
|
|
|
Michelangelos gravmæle, 1570,
udført af kunstneren og biografen
Giorgio
Vasari,
kirken
Santa Croce, Firenze.
Busten af Michelangelo af udført af
Battista Lorenzi. De tre skulpturer symboliserer
maleri, skulptur og arkitektur.
Michelangelo døde i Rom den 18. februar 1564 i en
alder af 88 år.
Den 20. februar blev Michelangelo stedt til hvile i
en sarkofag i kirken
Santi Apostoli
in Rom. Få dage efter begravelsen hentede hans nevø
Lionardo Buonarroti hans ejendele og stjal hans lig.
Michelangelos jordiske rester blev skjult i en balle
hø og i en kærre smuglet til Firenze, hvortil de
ankom den 11. marts. Byen Firenze arrangerede en
storslået begravelse for den store kunstner.
Michelangelos begravelse fandt sted i Santa Croce
den 14. juli 1564. |
|
Michelangelo's tomb,
1570, designed by the artist and biographer
Giorgio
Vasari,
Basilica of
Santa Croce, Florence.
The bust of
Michelangelo is executed by Battista Lorenzi. The
three sculptures symbolize painting, sculpture and
architecture.
Michelangelo died in Rome at the 18th of
February 1564 at the
age of 88.
On 20th of February Michelangelo's body was
placed
in a sarcophagus in
the
basilica of the Santi
Apostoli
in Rome.
A few
days after the burial, his nephew, Lionardo
Buonarroti, took Michelangelo's property and stole
his corpse. The remains were
in
a cart
smuggled to Florence, concealed in a bale of hay,
and arrived on 11th March. The city of Florence
arranged a magnificent funeral for the great artist.
Michelangelo's funeral took place in
Santa Croce
on 14th of July 1564.
|
|
|
|
|
|
|
|
Michelangelos
Pietà-grupper
Michelangelo's
Pietà groups |
Pietà-grupperne
er gode eksempler på
hvordan Michelangelos kunstsyn
udviklede
sig fra højrenæssancens
smukke ideale menneskefigurer
med
ydre skønhed og glatte
anonyme ansigter til
manierismens lange magre
skikkelser med ansigter og
kroppe der viser mennesker,
der har levet og erfaret,
og
skønheden er i de sidste Pietà-grupper en indre
skønhed. |
|
|
|
Firenze-Pietà |
|
|
|
Palestrina-Pietà |
|
|
|
|
|
1 |
Peterskirke-Pietà, 1497-1500,
højrenæssancen, den ydre
skønhed.
Vatican Pietà,
St Peter's Cathedral,
1497-1500, the external beauty of
High Renaissance. |
2 |
Firenze-Pietà/Bandini
Pietà/Nedtagelsen fra korset 1553, her ses
den indre og ydre skønhed. Nicodemus
er placeret øverst i trekantskemaet,
og centralt Kristi afsjælede legeme
og til venstre for Kristus i gruppen
er Maria Magdalene og til højre
Jomfru Maria. Nicodemus har
Michelangelos ansigtstræk, måske har gruppen været tænkt til Michelangelos
eget gravmæle.
Firenze-Pietà'en er en
manieristisk
skulpturgruppe.
Museo dell'Opera del Duomo, Firenze.
Florence
Pietà/Bandini
Pietà/The
Deposition 1553. Internal and external
beauty. The figures in the sculpture
group are Nicodemus, the body of the
dead Christ, to the left of Christ
Mary Magdalene and to the right the
blessed Virgin Mary.
Nicodemus was given the features of Michelangelo,
it is said that the group was intended by the master to be used for his own
funeral monument. Florence Pietà
is a
manneristic group. Museo dell'Opera del Duomo, Florence.
|
3 |
Palestrina-Pietà 1554, den åndelige manierisme.
Galleria dell'Accademia, Firenze. Skulpturen er navngivet efter den lille by Palestrina øst for Rom, hvor den var opbevaret indtil 1940. Der hersker tvivl om det er Michelangelo selv, der har udført skulpturen, formentlig er den udført af hans elever.
Palestrina Pietà,
1554, spiritual mannerism.
Galleria dell'Accademia, Florence. The sculpture is named after the small town Palestrina east of Rome, where it was kept until 1940. The group has been attributed to Michelangelo, but most scholars believe it is a work of his students. |
4 |
Rondanini-Pietà 1555-64 ren ånd, uden fysisk
skønhed. Det har været
diskuteret om der er tale
om en Pietà-gruppe, fordi
figurerne står op, en arm
svæver frit. Michelangelo
arbejdede på den til få dage
før sin død.
Castello Sforzesco, Milano.
Rondanini Pietà,
1555-64, pure spirit without
physical beauty. Is it a Pietà
group or not, this has been
discussed many times - the
Christ figure stands with a
supportive Virgin Mary behind
him, and a free floating
ownerless right arm is seen.
Michelangelo worked on the group
until the last days of his life.
Castello
Sforzesco, Milan.
|
|
|
|
David
højrenæssancens
første monumentale
statue
David,
the
earliest
monumental statue
of the High
Renaissance |
|
|
|
|
"David",
1501-1504,
Galleria dell'Accademia,
Firenze.
Davids højre hånd =
"Manu Forti" (med stærk hånd).
"David",
1501-1504,
Galleria dell'Accademia,
Florence.
The sculpture was given a strong right
hand, a "Manu Forti", Latin
for "With a strong hand". |
Kopi af David foran
Palazzo Vecchio,
rådhuset i Firenze.
Copy of David
in Front of
the Palazzo Vecchio,
the town hall of Florence. |
"David", 1503, Langelinie,
skænket til byen
København
af mæcen og brygger Carl
Jacobsen 1896.
"David", 1503, donated to Copenhagen by the
patron and brewer Carl Jacobsen 1896,
Langelinie,
Copenhagen. |
|
|
|
|
|
|
"David",
1501-1504, Galleria dell'Accademia,
Firenze/"David",
1501-1504, Galleria dell'Accademia,
Florence.
|
|
|
|
|
|
|
Kopi af David foran Palazzo Vecchio, rådhuset i Firenze.
Copy of David in Front of the Palazzo Vecchio, the town hall of Florence. |
|
|
|
|
|
|
|
Julius II's
gravmæle, 1506-1545
Julius II's
sepulchral monument,
1506-1545 |
|
I 1505
valgte pave
Julius II
Michelangelo
til at
udføre sit
gravmæle. Ud
af 40
planlagte
statuer blev
6 fuldført.
I gravmælet ses Moses centralt
placeret
nederst, og
til venstre
for Moses
ses "Vita
Activa" i
skulpturen
Rachel
(tro) og til
højre for
Moses ses
"Vita
Kontemplativa"
i skulpturen
Leah
(kærlighed).
Øverst
centralt i
monumentet
ses
Jomfru Maria med Jesusbarnet.
|
|
Figurerne der var
planlagt til
gravmælet:
Atlasslaven,
Den skæggede
slave, Den
unge slave
og Den
vågnende
slave, se
nedenfor.
Den døende
slave og Den
oprørske
slave,
1510-13,
Louvre i
Paris.
Bacchus,
1496-1501,
på
Nationalmuseet
i Firenze.
Sejren,
1525-30,
Palazzo
delle
Signoria i
Firenze.
|
|
Gravmælet
blev aldrig
fuldført som
planlagt,
Julius II
mistede
interessen
for det, da
han var dybt
engageret af
planerne for
den nye
Peterskirke. |
|
|
|
|
1-2 |
Julius
II's gravmæle, 1506-1545 i
San Pietro in Vincoli i Rom/Julius
II's sepulchral monument,
1506-1545,
San Pietro in Vincoli, Rome. |
2 |
Gipsafstøbning af Moses, Statens Museum for
Kunst. Moses med horn
skyldes
formentlig en forkert oversættelse foretaget af den
Hellige Hieronymus i sin Vulgata, den almindelige
Bibel (på latin), som han oversatte i perioden
382-405.
2. Mosebog,
34, 29-30.
"Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han
Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra
bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra
hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men
Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra
hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær."
Se foto af
"Mosesbrønden" i Bern.
Plaster cast of Moses,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
Moses with horns
can be a mistranslation done by Saint Jerome in his
Vulgate version of the Bible, translated between
382-405.
Exodus 34, 29-31:
"When Moses came down from Mount
Sinai with the two tablets of the covenant law in
his hands, he was not aware that his face was
radiant because he had spoken with the LORD. When
Aaron and all the Israelites saw Moses, his face was
radiant, and they were afraid to come near him."
See photo of "The
Moses Fountain" in Bern, Switzerland. |
3 |
Den vågnende slave, ca. 1520-23,
Galleria dell'Accademia, Firenze. De ufærdige slaveskulpturer
er placeret i
Galleria dei Prigioni
(fangernes sal), der leder op til rotunden, hvor
Davidstatuen er placeret.
The Awakening Slave, c. 1520-23,
Galleria dell'Accademia, Florence. The slaves or prisoners
are placed in
Galleria dei Prigioni
(Hall
of the Prisoners) which leads up to the rotunda,
where the statue of David is placed. |
4 |
Den unge slave, ca. 1530-34, Galleria dell'Accademia, Firenze/The Young Slave, c. 1530-34, Galleria dell'Accademia, Florence. |
5 |
Den skæggede slave, 1530-34, Galleria dell'Accademia, Firenze/The Bearded Slave, 1530-34, Galleria dell'Accademia, Florence. |
6 |
Atlasslaven, 1530-34, Galleria dell'Accademia, Firenze/The Atlas Slave, 1530-34, Galleria dell'Accademia, Florence. |
|
|
|
|
|
|
|
Medicikapellerne,
San Lorenzo
kirken i Firenze
The Medici
Chapels,
Basilica of San
Lorenzo,
Florence |
|
|
Michelangelo - Sagrestia Nuova 1520-34
(Det nye sakristi/The New Sacristy)
er indviet til Kristi opstandelse. Hele kapellet forestiller universet, en opstigning af sjælen gennem hierarkiet i det
neoplatoniske univers.
Livet var ifølge
Dante en bue, der går op og ned og har 4 elementer, 4 livsaldre, 4 årstider, 4 tider på dagen.
I Mediciernes gravkapel ses også skulpturerne
Medici Madonna og de ældre Medicier. |
|
|
|
Gravmonumentet for Giuliano
de Medici,
1520-34.
Giuliano er fremstillet som
"Vita
Activa". På
sarkofagen ses skulpturerne
"Notte"
(natten) og "Giorno"
(dagen). Kvindefigurern "Notte"
er et eksempel på at
Michelangelos nøgenmodeller
var mænd, da kroppen er en
mands påsat kvindelige
attributter.
The sepulchral monument of
Giuliano de Medici,
1520-34. Giuliano
himself is depicted as
"Vita Activa". On the
sarcophagus are the
sculptures "Notte"
(the night) and "Giorno"
(the
day).
|
|
|
|
|
Gravmonumentet for Lorenzo
de
Medici,
1520-34.
Lorenzo selv er
fremstillet som
"Vita
Kontemplativa"
(den
eftertænksomme, grubleren). På
sarkofagen ses skulpturerne
"Crepusculum"
(skumring) og "Aurora"
(daggry).
The
sepulchral monument of
Lorenzo de Medici,
1520-34,
Lorenzo himself is
depicted as "Vita
contemplative"
(The
Contemplative Life).
"Crepusculum"
(twilight)
and "Aurora"
(dawn). |
|
|
1-2 |
Skulpturer i det nye sakristi: Centralt placeret
er Michelangelos "Jomfru Maria med Jesusbarnet"
(= Medici Madonna).
Figurerne der flankerer Jomfru Maria er De
Hellige Kosmas og Damian udført af
Giovanni Angelo Montorsoli og Raffaello da Montelupo.
Sculptures in the New Sacristy: Centrally placed
is Michelangelo's "Madonna with Child"
(=
Medici Madonna)
flanked by Saints Cosmas and Damian by
Giovanni Angelo Montorsoli and Raffaello da
Montelupo. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Cappella dei Principi |
|
Prinsernes kapel i
San Lorenzo kirken,
Firenze
Chapel
of the Princes in Basilica of San Lorenzo
(St Lawrence),
Florence. |
|
opført
1604-40 af arkitekten
Matteo
Nigetti efter tegninger af
Giovanni de Medici. Mausoleet med
dets store kuppel og overdådige
interiør med marmorudsmykninger
skulle være en hyldest til
Medicidynastiet som havde regeret i
Firenze i flere århundreder. Det
ottekantede rum var opført til af
rumme sarkofagerne af Medici
storhertugerne af Toscana. I
nicherne over sarkofagerne ses
bronzestatuer.
The chapel was built between
1604-40 by the architect
Matteo
Nigetti.
Six of the Medici
Grand Dukes are buried in the chapel.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Medicikapellerne, San Lorenzo kirken i Firenze/The Medici Chapels,
Basilica of San Lorenzo, Florence. |
3 |
San Lorenzo kirken, Firenze/Basilica of San Lorenzo, Florence. |
4 |
Michelangelos træmodel til San
Lorenzo kirkens facade,
1515,
Casa Buonarroti, Firenze. Facaden skulle udføres i Carrara marmor,
det blev kun til træmodellen.
Michelangelo tegnede og byggede den
invendige facade. Der er i Firenze
folk der arbejder for at den
udvendige facade skal opføres efter
Michelangelos tegninger.
Michelangelo's design for the facade of San Lorenzo Basilica, 1515,
Casa Buonarroti, Florence. |
5 |
Buste af Michelangelo udført af
Daniele da
Volterra e Giambologna, Casa Buonarroti, Firenze.
Bust of Michelangelo by
Daniele da
Volterra e Giambologna, Casa Buonarroti, Florence. |
|
|
|
1 |
"Kentaurernes kamp",
ca. 1492,
Casa Buonarroti, Firenze/"Battle
of the Centaurs",
c. 1492,
Casa Buonarroti,
Florence. |
2 |
Matthæus, ca. 1505-06 ,
Galleria dell'Accademia, Firenze. Er som slaverne (se ovenfor) en af Michelangelos ufærdige skulpturer.
St Matthew, c. 1505-06 ,
Galleria dell'Accademia, Florence, one of Michelangelo's unfinished sculptures (see above). |
3 |
"Sejrsguden", 1530-34, Palazzo Vecchio, Firenze/"The Genius of Victory", 1530-34, Palazzo Vecchio, Florence. |
4 |
Porta Pia i Rom blev påbegyndt 1561 af Michelangelo og fuldført 1565 af hans assistent Giacomo del Duca. Porten er en af de mest imponerende byporte af de ni tilbageværende (ud af atten) i den Aurelianske Mur, der omslutter de syv høje som Rom er bygget på. Porta Pia er opkaldt efter Pave Pius IV.
Porta Pia in the Aurelian Walls of Rome, begun 1561 by Michelangelo and completed 1565 by his assistant Giacomo del Duca. The gate is named after Pope Pius IV. |
5 |
"Portræt af Michelangelo", graveret af Giorgio Ghisi efter maleri af Marcello Venusti, efter 1564,
Metropolitan Museum of Art, New York.
"Portrait of Michelangelo", engraved by
Giorgio Ghisi after painting by Marcello Venusti, after 1564,
Metropolitan Museum of Art, New York.
"In
the room the women
come
and go Talking of Michelangelo" (T.S. Eliot:
The
Love Song of J. Alfred
Prufrock,
1919). |
6 |
En kopi af Michelangelos
"Kristus Forløseren" (se nedenfor) udført af Taddeo Landini, ca. 1580, kirken Santo Spirito, Firenze.
A copy of Michelangelo's
"Christ the Redeemer" (see below) by Taddeo Landini, c. 1580, the church of
Santo Spirito, Florence.
|
|
|
|
|
|
Brügge-Madonna, 1503-04, Notre-Dame katedralen Brügge, Belgien. Udkastet til figuren var en tegning til "Madonna lactans"
(Madonna der ammer Jesus).
"Bruges Madonna", 1503-04, Church of Our Lady, Bruges, Belgium. |
Kristus Forløseren
1521,
Santa Maria sopra Minerva, Rom.
"Christ the Redeemer",
1521,
Santa Maria sopra Minerva, Rome. |
|
|
|
|
|
|
Loftet
i det Sixtinske Kapel 1508-12 |
|
Loftet er renæssance og Dommedagsscenen,
1536-1541,
er
manierisme.
Kapellet
er
navngivet
efter
bygherren,
Pave
Sixtus
IV
(pave
fra
1471-84),
og
det
er
kendt
som
kristenhedens
første
kapel.
Når
en
ny
pave
er
valgt,
er
det
fra
Det
Sixtinske
Kapels
skorsten
den
hvide
røg
stiger
op
og
en
kardinal
kan
proklamere
"Habemus
Papam". |
|
The
Sistine Chapel ceiling,
1508-12 |
|
The ceiling
is Renaissance and The Last Judgment,
1536-1541, is
Mannerism. The
Chapel is named
after its builder, Pope Sixtus IV (ruled 1471-84), it
was
known as "the first chapel in
Christendom". |
|
|
|
Kør musen
over
billedet for
at se
teksten/Hover
over image to see
text |
|
|
|
Drop Down Menu
|
|
|
|
|
|
Skærmen
markerede den fysiske deling
mellem helligt/profant. Oprindeligt var
skærmen anbragt under "Skabelsen af Eva",
senere blev den flyttet hen under "Noahs
ofring", og hermed blev Michelangelos idé
spoleret. |
|
Det
Sixtinske Kapel blev bygget af pave Sixtus
IV i 1480,
og i 1483 blev det tilegnet Jomfru Maria.
Oprindeligt var der vinduer hele vejen
rundt, 6 på hver langside, 2 på hver
endevæg, 2 ved indgangen (har altid været
blændet) og 2 ved alteret, der blev blændet,
da Michelangelo malede "Dommedag". Loftet
var en flad tøndehvælving understøttet af
pendentiver (trekantede hvælvudsnit), der
havde blå himmel med gyldne stjerner
(tidlig kristen hvælvdekoration). Gulvet
er/var et marmorgulv. |
|
Pave Julius II bestilte Michelangelo til at
udsmykke kapellet.
Paven ville have de 12 apostle anbragt på
troner, hvilket ifølge Michelangelo var en
banal løsning, og
paven gav ham frit spillerum. I de 4 år
udsmykning af loftet varede lå
Michelangelo på et træstillads med
en platform, han begyndte ved kapellets
indgang. |
|
Loftet som helhed er en stor organisme. De
rektangulære midterfelter er omgivet af
illusionistisk malede gesimser. Den
klassiske arkitektur er malet på loftet
(lister, nicher, sokler), arkitekturen
fungerer som ramme om figurer,
skulpturer, relieffer og malede billede,
således en blanding af arkitektur,
skulptur og maleri i forskellige grader
af virkelighedsillusion. Hver enkelt
figur har stor selvstændighed,
profeterne og sibyllerne er dybsindige
karakterskildringer. Loftet er spættet
med egeløv, der referer til patronerne
(Julius II's slægt).
Sibyllerne repræsenterer forskellige
kvindetyper (stadier/aldre) og antikke
ikke-jødiske spådomme, de er kvinder fordi i
den antikke verden var de magiske kræfter
kvindens gave. Profeter og sibyller
(undtaget Daniel) har små figurer bag sig,
der er en slags ekko af de store figurer,
skytsånder, måske tesen om at alle mennesker
er fulgt gennem livet af engle/skytsånder.
Den ene af de små figurer
repræsenterer det åndelige, den anden det
fysiske - dualismen i
neoplatonismen
(legeme/ånd).
I "An Augustinian Interpretation of
Michelangelo's Sistine Ceiling", Art
Bulletin, XXXX 1979, af E.G. Dotson,
mener Dotson at loftets program bygger på
kirkefaderen Skt. Augustins skrifter, hvori
han tolker de hellige skrifter "De Qvitate
Dei" (Guds by), f.eks. skulle en daværende
teolog Egidio da Viterbo, tilhørende Julius
II's kreds, have formuleret loftsprogrammet
og Michelangelo herefter have fået frie
hænder. |
|
|
|
Skabelsen af sol, måne og planter
The
Creation of the Sun, the Moon and the Plants |
|
Det
Gamle Testamente, 1. Mosebog 1, Verdens
skabelse
Gud sagde: "Jorden skal grønnes:
Planter, der sætter frø, og alle slags
frugttræer, der bærer frugt med kerne,
skal være på jorden." Og det skete;
jorden frembragte grønt, alle slags
planter, der sætter frø, og alle slags
træer, der bærer frugt med kerne. Gud
så, at det var godt. Så blev det aften,
og det blev morgen, tredje dag. ...Gud
sagde: "Der skal være lys på
himmelhvælvingen til at skille dag fra
nat. De skal tjene som tegn til at
fastsætte festtider, dage og år, og de
skal være lys på himmelhvælvingen til at
oplyse jorden!" Og det skete; Gud skabte
de to store lys, det største til at
herske om dagen, det mindste til at
herske om natten ... |
|
|
|
Skabelsen
af Adam/mennesket
The
Creation of Adam |
|
Det Gamle Testamente, 1. Mosebog 2, Adam og Eva
Dengang Gud Herren skabte jord og himmel,var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. |
|
|
|
Adam
og Eva uddrives af Paradis
The Fall and Expulsion from Paradise |
|
Det Gamle Testamente, 1. Mosebog 3, Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have
Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten
[æble nævnes ikke] og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. ...
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven.
Da gemte Adam
og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: "Hvor er du" og han svarede:
"Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ [Kundskabens træ], jeg forbød dig at spise af?" Adam svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede: "Slangen forledte mig til at spise." ...
Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!" Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. |
|
|
|
Syndfloden
The Flood |
|
Det Gamle Testamente, 1. Mosebog 6, Den store vandflod
Jorden var fordærvet og fyldt med vold for øjnene af Gud. Gud så, at jorden var fordærvet, fordi alle mennesker på jorden handlede fordærveligt.Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. Nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden. Lav en ark af gofer-træ; du skal indrette den med rum, og du skal tjære den indvendig og udvendig. ... Jeg bringer nu vandfloden over jorden for at ødelægge alle under himlen, der har livsånde. Alle på jorden skal omkomme. Men med dig vil jeg oprette min pagt. Du skal gå ind i arken sammen med dine sønner, din kone og dine svigerdøtre. Af alle levende væsener skal du
bringe ét par ind i arken, for at de kan overleve sammen med dig; de skal være han og hun. Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve. Du skal tage noget af alt, der kan spises, og samle det hos dig; det skal du og de have til føde." Noa gjorde, ganske som Gud havde befalet ham.
Det Gamle Testamente, 1. Mosebog 7
Så gik Noa sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre ind i arken for at undslippe vandfloden. ... Efter de syv dages forløb kom vandfloden over jorden. ... I fyrre dage kom vandfloden over jorden. Vandet steg og løftede arken, så den hævede sig fra jorden. Vandet steg så højt over jorden, at arken flød på vandet. Højere og højere steg vandet over jorden, så alle de høje bjerge under himlen blev skjult. ... andet steg over jorden i hundrede og halvtreds dage. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Dommedag 1536-1541 |
The Last Judgment 1536-1541 |
|
|
|
Manierisme
- beskrivelse af Manierisme,
se selvstændig side
Mannerism
- description of Mannerism,
see separat page |
|
Klik for
at se større billede/Click to enlarge image |
|
1 |
Kristus
er fremstillet som skægløs yngling, som en antik
gudehelt, en Apollon.
Han genkendes på sin kraft og udstråling. Han byder de
frelste velkomne. Han peger på såret i siden. Den hævede
højre arm er en dømmende bevægelse rettet mod de
fordømte på hans venstre side. Hans blik er roligt
modsat kroppens bevægelser. Kristus sidder ikke ned
(modsat traditionen), al jordisk pragt er udeladt bl.a.
scepter, trone og flotte klæder. Afstanden mellem Gud og
menneskene er stor (modsat loftet).
Christ is shown as a beardless young man, an
antique God, an Apollo. He is recognizable from his
strenght and charisma. Christ is welcoming the chosen
ones, he points to his wounded side. |
2 |
Jomfru
Maria
genkendes på sin placering til højre. Hendes værdighed
som himmeldronning er borte. Hun plejer at gå i forbøn
for de fordømte. Hun vender hovedet bort fra Kristus.
Tiden til at bede om barmhjertighed er forpasset.
The Virgin Mary is placed on Christ's right
hand. Her dignity as the Queen of Heaven is gone. She
usually intercede for the condemned. She turned her head
away from Christ. The time to pray for mercy is missed. |
3 |
Skt.
Peter med nøglerne.
SE APOSTLE/St Peter with the keys of The
Kingdom of Heaven. |
4 |
Engle
med Kristi marterredskaber, kors, tornekrone,
nagler, svamp.
Engels bearing the instruments of Christ's torture,
the cross, the crown of thorns, the nails, the
wine-soaked sponge. |
5 |
Vingeløse engle med søjlen fra piskningen.
Angels
without wings with the Column of The
Flagellation of Christ. |
6 |
Helgener og frelste/Saints and chosen ones.
|
7 |
Helgener og martyrer/Saints and Martyrs. |
8 |
Andreas
med korset/St Andrew and his X-shaped cross. |
9 |
Bartholomæus blev flået levende med en kniv, der er
hans attribut. På skindet ses Michelangelos
selvportræt.
St Bartholomew holding the knife of his
martyrdom and his flayed skin. Michelangelo painted
his self-portrait on the flayed skin. |
10 |
Michelangelos selvportræt/Michelangelos
self-portrait. |
11 |
Skt.
Sebastian med pile/St Sebastian with
his arrows. |
12 |
Skt. Katharina af Alexandria. Hun blev
dømt til døden på et hjul med knive, men da hun rørte
ved hjulet knækkede det.
St Catherine of Alexandria with the spiked
wheel. |
13 |
Michelangelos kvindefigurer er mandskroppe påsat
bryster/Michelangelo's female figures are male
figures with breasts. |
14 |
Johannes
Døberen/St John The Baptist. |
15 |
Frelste stiger til
himmels. Menneskene er angste, isolerede og
hjælpeløse skabninger, de er i den vrede Guds vold.
The chosen ones
ascended
into heaven.
The people are anxious, isolated and helpless creatures,
they are in the hand of the angry God. |
16 |
Fordømte i kamp med engle/Those who are
condemned fight against angels. |
17 |
Kroppe
i forfald/The decay of the bodies. |
18 |
Genopvakte døde/The resurrected dead. |
19 |
Skt.
Laurentius med sin rist/St Lawrence
with the gridiron. |
20 |
Minos,
en af de tre dommere i Hades, modtager de fordømte. Han
har æselører og sin slangeagtige hale viklet om sig.
Minos, one of the three judges of dead in
Hades, with his snake-like tail and donkey ears. |
21 |
Engle
med dommedagsbasuner, der vækker de døde. Nogle
viser bøger, hvor de genopvakte dødes synder og domme
står skrevet.
Angelic trumpeters who call the reborn to the
supreme judgment and bear the Book of Merits and Faults. |
22 |
Helvedeshule/Infernal cave. |
23 |
Dæmoner
forsøger at trække de genopstandne nedad/Demons
try to tug the resurrected downwards. |
24 |
Færgemanden Karon
driver de fordømte ud af sin båd. Karon sejler de døde
over floden Styx til dødsriget.
Charon, the ferrymand of Hades, ferried the
dead souls across the river Styx into Hades. |
De originale nøgne figurer vakte anstød og
blev dækket med lændeklæder.
The original naked figures gave offence to
the clergy and were covered with loincloths. |
|
|
|
|
|
|