Glasmuseet
Murano
- Museo
del Vetro,
Murano |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Murano i den venetianske lagune er berømt for sin glaskunst.
I 1291 besluttede bystyret i Venedig at de mange
glaspusterier skulle flyttes til Murano på grund af brandfaren, da
beliggenheden i Venedig var for risikabel på grund af byens mange
træbygninger.
I de følgende århundreder begyndte en eksport af
glasvarer fra Murano især glasperler og spejle. Aventuringlas blev
opfundet på Murano i 1600-tallet. Aventuringlas er glas som funkler,
ordet "aventurin" kommer af italiensk "a venture" (tilfældigt), hvilket
hentyder til, at det blev opfundet ved en tilfældighed af Vincenzo
Miotti, der var medlem af den fremtrædende venetianske glasmagerfamilie
Miotti. Egentlig er aventurin en kunstigt fremstillet ædelsten.
Senere blev øen kendt for sine lysekroner.
Muranos glasmagere var de førende i Europa i flere
hundrede år, de udviklede og forfinede mange teknologier bl.a.
krystalglas, emaljeglas, mangefarvet glas, hvidt glas og smykkesten. De
gamle teknikker anvendes stadigvæk af Muranos glaskunstnere. På øen
findes mange glasværksteder og glasfabrikker og selvstændige
glaskunstnere.
|
|
Palazzo Giustinian, der huser glasmuseet, var
oprindeligt et fornemt palæ i flamboyant gotisk stil (fase i sengotisk
arkitektur i 1400-tallet), og i 1659 blev den residens for biskop Marco
Giustinian, der købte ejendommen og gav den til
bispedømmet Torcello, der blev afskaffet i 1805 og bygningen kom nu
under patriarkatet i Venedig, der i 1840 solgte det kommunen Murano, og
den blev rådhus. I 1861 flyttede museet ind i et rum på
førstesalen, men den voksende samling førte til, at museet overtog hele
bygningen. Da Muranos selvstændighed ophørte i 1923 blev museet en del
af Venedigs bymuseer.
Museets samling indeholder værker fra antikken til
1900-tallet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Glasværksøen
Murano/Murano,
the Glass
Island |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|