|
|
|
|
|
|
|
|
Hertug
Johann
af
Pfalz-Neumarkt
og
Catharina
af
Pommern |
|
|
|
|
Dorothea af
Brandenburg
(ca. 1430 -
1495)
der som enke
efter
Christoffer
3. giftede
sig med
Christian 1. |
|
|
|
|
|
|
|
32 år gammel
på
Helsingborg
Slot Kärnan (26. februar
1416 - 6.
januar 1448) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Unionskonge. Konge af
Danmark
1440-48. Konge af
Norge
1442-48. Konge af
Sverige
1441-48. Nevø af Erik 7. af
Pommern. Christoffer formåede at
have et godt forhold til
unionslandenes rigsråd, der havde
den reelle magt, og derved styrkede
han kongemagten.
I
Danmark stoppede han de bondeoprør,
som var medvirkende til Erik af
Pommerns afsættelse og ophold på
Gotland hvor han befattede sig med
sørøveri og samtidig lagde planer
for sin tilbagevenden til tronen,
hvilket aldrig lykkedes.
Kongens
omgav sig med tyske adels- og
embedsmænd, og det faldt ikke i god
jord hos det danske rigsråd, hvorfor
de fleste af dem rejste tilbage til
Tyskland.
Svenskerne
kaldte Christoffer for
Barkekonge,
fordi de mente, at han var skyld i
år med misvækst, som betød, at der
måtte blandes bark i brødet. Denne
opfattelse hidrører fra den norrøne
mytologi om at kongen var ansvarlig
for markens vækster.
Christoffer
viste stor interesse for
Birgittinerordenen,
grundlagt af
Den hellige Birgitta i 1346, og
stadfæstede
i 1442 Vadstena Klosterets
privilegier.
Ved
Christoffer 3.'s død gik kongemagten
over til den oldenborgske gren af
kongeslægten, der regerede Danmark
til 1863. |
|
|
|
