Drop Down Menu
Historiske krige og begivenheder

Drop Down Menu
1. Verdenskrig/Den store krig 1914-18
Danmark under krigen
Ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie, hertuginde af Hohenberg.
Europa 1914. Neutrale lande, centralmagterne, ententemagterne.
Munke betragter de frygtelige virkninger af Zeppelin luftskibets bombardement af Liège.
1. Verdenskrig (28. juli 1914 - 11. november 1918) begyndte som en europæisk krig, men parternes række af allierede gjorde krigen til en verdenskrig.
Krigen stod mellem:
ENTENTEMAGTERNE (de allierede, entente, fr. aftale). Serbien, Rusland (efter Oktoberrevolutionen 1917 trådte Rusland ud), Frankrig, Storbritannien, Italien, Belgien, Rumænien, Montenegro, Grækenland, Japan, Kina og USA (fra 1917. USA tilsluttede sig aldrig Ententemagterne, men var blot medhjælper).
Landenes kolonier i bl.a. Afrika tog del i krigen.
CENTRALMAGTERNE
Østrig-Ungarn, Tyskland, Det Osmanniske Rige (Tyrkiet), Bulgarien.
Tyskland overgav sig 11. november 1918.
1914
28. juni
Skuddet
der
udløste
krigen
blev den østrig-ungarske tronarving ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie, hertuginde af Hohenberg myrdet i Sarajevo i Bosnien (en del af Østrig-Ungarn) af en bosnisk serbisk nationalist, den 19-årige studerende Gavrilo Princip, der var medlem af den anarkistiske oprørsgrupppe "Den sorte hånd", som med voldelige metoder kæmpede for at befri serbiske områder fra fremmede magter. Også store dele af den serbiske befolkning i Østrig-Ungarn ønskede selvstændighed.
Franz Ferdinand blev kørt rundt i Sarajevo i åben vogn og hyldet af de lokale fremmødte, og blandt dem medlemmer af "Den sorte hånd", der var parate til attentat mod tronfølgerparret, men at det blev Gavrilo Princip, der affyrede det dræbende skud, var en tilfældighed. Tidligere på dagen var forsøgt et bombeattentat mod parret som mislykkedes og ramte en bil i Ferdinands kortege, og han ønskede at besøge de sårede efter en modtagelsesceremoni på rådhuset var forbi. Chaufføren kørte forkert på vejen til hospitalet og måtte bakke ud fra en gyde for at komme tilbage på ruten, og her lykkedes det Princip at affyre to dødbringende skud mod den bakkende bil med tronfølgerparret. Dette mord, anset for at være et serbisk angreb, udløste julikrisen mellem Østrig-Ungarn og Serbien og førte til 1. Verdenskrig, der primært foregik i Europa.
28. juli
Østrig–Ungarn erklærer krig mod Serbien. 1. Verdenskrig begynder.
1. august
Det Tyske Kejserrige erklærer Det Russiske Kejserrige krig.
2. august
Tyske tropper besætter Luxembourg.
3. august
Tyskland erklærer Frankrig krig. Belgien nægter tyske tropper at passere igennem til den franske grænse. Schweiz erklærer sig neutral.
4. august
Tyskland invaderer Belgien. Storbritannien erklærer Tyskland krig.
5. august
Montenegro erklærer Østrig-Ungarn krig.
Slaget ved Liège (i Belgien), 5.-16. august.
6. august
Østrig-Ungarn erklærer Rusland krig. Serbien erklærer Tyskland Krig.
Tysk Zeppeliner bomber den belgiske by Liège.
7. -10. august
Slaget ved Mulhouse/Mülhausen alias Slaget ved Alsace, var et af Grænseslagene
(7. august-13. september) som blev udkæmpet langs østgrænsen af Frankrig og i det sydlige Belgien. Slaget var den første franske offensiv i krigen.
11. august
Frankrig erklærer Østrig-Ungarn krig.
12. august
Storbritannien og Frankrig erklærer Østrig-Ungarn krig.
15.-24. august
Slaget ved Cer alias Slaget ved Jadar-floden mellem Østrig-Ungarn/Serbien.
17. august
Russisk invasion af Østpreussen.
20. august
Bruxelles overgiver sig. Zeppelinere fløj over London.
20.-22. august
Slaget ved Lothringen/Lorraine mellem franske og tyske tropper i Lorraine.
21.-23. august
Slaget om Ardennerne. Det var en del af Grænseslagene.
23. august
Japan erklærer Tyskland krig.
Slaget ved Kraśnik (i Polen), 23.-25. august stod mellem Rusland/Østrig-Ungarn.
Slaget ved Mons (i Belgien), stod mellem Storbritannien og Tyskland.
23. august-
11. sepember
Slaget ved Lemberg alias Slaget om Galicien stod mellem Rusland/Østrig-Ungarn.
26. august
Togoland, tysk koloni i Afrika, overgiver sig til englænderne og franskmændene.
26.-30. august
Slaget ved Tannenberg mellem Rusland/Tyskland, hvor hovedparten af 2. russiske armé blev omringet og nedkæmpet.
27. august
Belejringen Tsingtao, var et japansk og britisk angreb på havnebyen Tsingtao, der var hovedby i den tyske koloni Kiautschou i Kina.
28. august
Slaget ved Helgolandsbugten i Nordsøen mellem den tyske og engelske flåde var krigens første søslag.
5.-12.  september
1. slag ved Marne. Marne er en biflod til Seinen ikke langt fra Paris. Slaget stod mellem Frankrig, Storbritannien/Tyskland. Allieret sejr.
6. september-4. oktober
Slaget ved Drina-floden stod mellem Østrig-Ungarn/Serbien, Montenegro.
9.-14.  september
Slaget ved De masuriske Søer (ca 3.000 søer i det daværende Østpreussen, nu Polen) stod mellem Tyskland og Rusland.
13. -28. september
Slaget ved Aisnefloden stod mellem Storbritannien og Frankrig/Tyskland.
22.-26. september
1. Slag ved Picardy stod mellem Frankrig/Tyskland.
28. september
Belejringen af Antwerpen (Belgien), 28. september-10. oktober, var et slag mellem Tyskland, Østrig-Ungarn/Belgien, Storbritannien.
13. oktober
Lille (Frankrig) besættes af tyske styrker.
15. oktober
Slaget om Warszawa indledes.
19. oktober
1. slag ved Ypres (Belgien), 19. oktober -22. november, stod mellem Frankrig, Belgien, Storbritannien/Tyskland.
29. oktober
Det osmaniske Rige går ind i krigen på tysk side. Skyttegravskrig begynder at dominere på Vestfronten.
1. november
Søslaget ved Coronel i Stillehavet, stod mellem Storbritannien/Tyskland. Tysk sejr.
2. november
Rusland erklærer Det osmaniske Rige krig.
11. november-6. december
Slaget om Lodz stod mellem Rusland og Tyskland.
12. november
Østrig-Ungarsk angreb på Østfronten begynder.
16. november-16. december
Slaget ved Kolubara-floden i Serbien stod mellem Serbien og Østrig-Ungarn. Serbisk sejr.
8. december
Søslag ved Falklandsøerne britiske styrker besejrer tyske.
20. december
1. Slag ved Champagne stod mellem Frankrig og Tyskland, 20. december 1914-17. marts 1915.
2. Slag ved Champagne, 25. september-6. oktober 1915.
3. Slag ved Champagne, 17.-20. april 1917.
4. Slag ved Champagne, 15. juli 1918.
1915
Den tyske panserkrydser "SMS Blücher" synker på Doggerbanke efter kraftig beskydning fra britiske krigsskibe.
18.-19. januar
Slaget ved Jassin stod mellem Tyskland/Storbritannien og Britisk Indien. Jassin var en lille landsby i den tyske koloni Tysk Østafrika.
19. januar
Det første zeppelinangreb på Storbritannien finder sted natten mellem den 19. og 20.
24. januar
Søslaget ved Doggerbanke (i Nordsøen) mellem britiske og tyske enheder. Tyskerne mistede panserkrydseren "SMS Blücher".
28. januar 1915-
30. oktober 1918
Felttoget i Sinai og Palæstina stod mellem Det Britiske Imperium, Frankrig, Italien/ Centralmagterne. Felttoget blev indledt med osmannisk forsøg på at angribe Suezkanalen i 1915. Våbenhvilen i Mudros 30. oktober 1918 afsluttede kampene og førte til afståelsen af det osmanniske Syrien og Palæstina.
7.-22. februar
Vinterslaget ved De masuriske Søer (Østpreussen) stod mellem Rusland og Tyskland. Tysk sejr.
10.-12. marts
Slaget ved Neuve Chapelle stod mellem Det Britiske Imperium, Indien og Storbritannien/Tyskland
12.-14. april
Slaget ved Shaiba (Irak) stod mellem Det Britiske Imperium, Britisk Indien/Det Osmanniske Rige. Britisk sejr.
22. april
2. slag ved Ypres (Belgien).
25. april 1915 -
9. januar 1916
Slaget ved Gallipoli (halvø i Det Osmanniske Rige), der endte med osmannisk sejr, stod mellem Det Osmanniske Rige/Ententen.
28. april
1. Slag ved Krithia (Tyrkiet), stod mellem Storbritannien, Frankrig/Det Osmanniske Rige.
2. Slag ved Krithia, 6.-8. maj.
3. Slag ved Krithia, 4. juni.
Slaget ved Krithia vingård, 6.-13. august.
2.-5. maj
Slaget ved Gorlice-Tarnow stod mellem Tyskland, Østrig-Ungarn/Rusland. Tysk sejr.
7. maj
Passagerdamperen RMS Lusitania, der sejlede mellem New York og Liverpool, blev sænket af den tyske ubåd U 20.
15.-25. maj
Slaget ved Festubert (Frankrig) stod mellem Det Britiske Imperium, Canada, Britisk Indien, Storbritannien/Tyskland. Tysk sejr.
23. juni-7. juli
1. Isonzo-slag (Italien) stod mellem Kongeriget Italien og Østrig-Ungarn.
Der var i alt 12 Isonzo-slag i perioden 1915-17.
4. august
Warszawa (Polen) besættes af tyske tropper.
21. august
Italien erklærer Det osmaniske Rige krig.
25. september-8. oktober
Slaget ved Loos (Frankrig) stod mellem Det Britiske Imperium, Indien, Storbritannien/Tyskland. Tysk sejr.
7. december 1915-
29. april 1916
Belejringen Kut Al Amara (Mesopotamien, i dag Irak). De osmanniske styrker byggede forsvarsstillinger omkring Kut Al Amara. Det Britiske Imperium, Storbritannien og Indien forsøgte at bryde belejringen, men det mislykkedes. Også de to næste forsøg mislykkedes.
1915-18
Det armenske folkedrab er Det Osmanniske Riges massakrer på og massedeportation af det armenske mindretal. Det er sandsynligt at magthaverne i Osmannerriget bevidst søgte af udrydde armeniere, som var en kristen minoritet.
1916
Jyllandsslaget 31. maj- 1. juni
Mindeparken for Jyllandsslaget, vest for Thyborøn, åbnede 1. juni 2016, 100-års dagen for slaget. Krigsmindesmærket, er udført af kunstneren Paul Madsen Cederdorff. De store granitsten symboliserer de sunkne tyske og britiske skibe. De hvide figurer omkring stenene symboliserer de 8.645 omkomne marinesoldater.
Fotografierne fra Mindeparken er anvendt med Paul Madsen Cederdorffs tilladelse.
21. februar-
20. december
Slaget ved Verdun (Frankrig) stod mellem Frankrig og Tyskland. Et af de blodigste krigsslag nogensinde og også betegnet som et af 1. verdenskrigs vigtigste slag. Slaget drejede sig for Frankrig om ikke mindst byens symbolske betydning, da den har en lang historie som bolværk mod indtrængende hære østfra og for Tyskland om at besejre Vestfronten på vej mod den endelige sejr. Fransk sejr.
31. maj- 1. juni
Jyllandsslaget (i Tyskland kaldet Skagerrakslaget) var Verdenshistoriens største søslag, det foregik i Skagerrak og Nordsøen, 140 kilometer fra Thyborøn, mellem den britiske Grand Fleet (storflåde, 149 skibe, ca. 52.500 mand) og den tyske Hochseeflotte (højsøflåde, 101 skibe, ca. 37.500 mand). En stor dampsky fra den danske damper "N.J. Fjord" satte gang i slaget, da det i Nordsøen blev stoppet af de forreste skibe i den tyske flåde og derfor lukkede damp ud, som sås af de britiske skibe, der sejlede mod "N.J. Fjord" for at undersøge sagen, og ved det danske skib, der forblev udskadt, begyndte Jyllandsslaget. Danskerne deltog ikke i slaget, men på Vestkysten kunne kanonerne høres. Hvem vandt slaget? Begge parter led enorme tab, men ingen af parterne opnåede en afgørende sejr.
1. juli-
18. november
Slaget ved Somme-floden (Nordfrankrig) stod mellem engelske og franske styrker/tyske enheder. Slaget, der blev indledt af englænderne for at aflaste franskmændene ved Verdun, endte uden sejrherre.
3.-5. august
Slaget ved Romani (Ægyptisk by) angreb af Centralmagterne mod Suezkanalen, del af Felttoget i Sinai og Palæstina.
5. november
Den tyske og den østrigske kejser proklamerer genoprettelsen af Kongeriget Polen, med det formål at få polske soldater til krigen mod Rusland.
27. november-
6. december
Slaget i Bukarest var et vigtigt slag i "Det rumænske felttog (1916-17)", hvor centralmagterne besatte den rumænske hovedstad og tvang den rumænske regering og hæren til at trække sig tilbage til det østlige Rumænien og genetablere Iasi som hovedstad (Rumæniens hovedstad fra 1916-18). Slaget var et af de mest komplekse udkæmpet på rumænsk jord i 1. verdenskrig.
1917
1. februar
Tyskland erklærer en "uindskrænket ubådskrig", hvilket betød at alle skibe uanset nationalitet vil blive sænket. Hensigten med ubådskrigen var at afskære forsyningslinjerne til de Britiske Øer, en handelsblokade.
3. februar
USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Tyskland på grund af den af Tyskland erklærede "uindskrænket ubådskrig".
Februarrevolutionen
var den første del af den russiske revolution, der førte til at zar Nikolaj 2. af Rusland måtte abdicere. Anden del var Oktoberrevolutionen, hvor bolsjevikkerne (tilhængerne af den leninistiske fløj af Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti) styrtede den russiske regering og zaren.
26. marts
1. slag om Gaza, der var tre slag ialt. 1. slag stod mellem de briterne og Centralmagterne.
2. april
USA sluttede sig til Ententen efter at præsident Woodrow Wilson i 2œ år havde forsøgt at holde USA neutralt.
17. juli
På grund af den anti-tyske stemning i befolkningen gør den engelske kong Georg 5. op med de tyske navne ved at ændre efternavn Huset Sachsen-Coburg-Gotha til Huset Windsor.
Mountbatten-Windsor er efternavnet på nogle af dronning Elizabeth 2. og Prins Philips efterkommere. Navnet Battenberg blev ændret til Mountbatten under 1. verdenskrig.
31. juli-10. november
3. slag ved Ypres (by i Belgien) indledt af englænderne for at fratage Tyskland udbådsbaser på den belgiske kyst samt de vigtigste højdedrag omkring Ypres.
24. oktober-17. november
Slaget ved Caporetto stod mellem Østrig-Ungarn, Tyskland/Italien. Den tyske og østrigske hær får tvunget den italienske flere hundrede kilometer tilbage, og Italien er ved at træde ud af krigen.
20. November – 7. December
Slaget ved Cambrai (i den franske region Nord-Pas-de-Calais-Picardie). Engelsk offensiv og tysk modoffensiv. Cambrai var et vigtigt jernbaneknudepunkt og havde dermed stor betydning for forsyningen til den tyske Siegfried Stellung (Siegfredlinjen).
Ved dette slag anvendtes kampvogne for første gang i stor stil, de britiske til at bryde igennem Siegfredlinjen.
Slaget havde ingen sejrherrer.
Siegfriedlinjen, opført 1916-17, var en forsvarslinje af bunkers og kampvognsspærringer opført af tyskerne i det nord-vestlige Frankrig.
Betegnes også Hindenburglinjen, som den var en del af.
Hindenburglinjen (efter den tyske generalfeltmarskal Paul von Hindenburg), opført 1916-17, var en forsvarslinje af bunkers, kampvogns- og pigtrådsspærringer, tunneler og skyttegrave på Vestfronten under 1. Verdenskrig. Linjen var en strækning nordøst for Paris på omkring 160 km og gik fra Lens nord for Arras til floden Aisne nær Soissons.
Linjen var inddelt i 5 stillinger navngivet efter figurerne i Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring:
1
Wotan Stellung
2
Siegfried Stellung
3
Alberich Stellung
4
Brunhilde Stellung
5
Kriemhilde Stellung
1918
TYKKE BERTHA
Den langtrækkende tyske kanon med 42 cm kaliber, blev af de tyske soldater kaldt Tykke Bertha efter hustruen til industrimagnaten Gustav Krupp von Bohlen und Halbach. Krupp var den vigtigste våbenfabrik i Tyskland mellem 1860 og 1945.
GUSTAV
 Jernbanekanonen med op til 80 cm kaliber, som tyskerne brugte under krigen, blev kaldt Gustav efter Gustav Krupp. Kanonerne var så store, at de måtte fragtes og betjenes på særlige jernbanevogne.
I det neutrale Danmark var der frygt for "Tykke Bertha", hvorfor der blev placeret en forsvarslinje så langt fra hovedstaden, at kanonkuglerne ikke kunne nå ind.
8. januar
Den amerikanske præsident Woodrow Wilson fremlægger 14 punkter for fred.
3. marts
Brest-Litovsk fredsaftalen mellem det bolsjevikiske styre i Rusland og Centralmagterne bliver underskrevet.
21. marts-17. juli
Den tyske forårsoffensiv/Kejserslaget mellem Frankrig, Storbritannien/Tyskland var en serie af tyske angreb langs Vestfronten. Tyskerne var klar over, at deres eneste mulighed for at vinde krigen var at besejre de allierede før USA udnyttede deres menneskelige og materielle ressourcer fuldt ud.
Tyskerne nåede mange hundrede km ind i Frankrig før fremrykningen blev stoppet.
Langfredag, 29. marts
Paris blev relativt skånet i krigen indtil 1918, hvor situationen ændrede sig. Langfredag blev den franske hovedstad beskudt for første gang med tysk artilleri, kanonen Tykke Bertha, der forårsagede store ødelæggelser og civile tab.
23. april
Angrebet på Zeebrugge var et forsøg fra den engelske flåde (Royal Navy) på at blokkere den belgiske havn Zeebrugge.
27. maj-31.maj
Slaget ved Cantigny (landsby i Frankrig) var det første amerikanske slag og offensiv i krigen. Kampen stod mellem USA, Frankrig/Tyskland, og endte med at de allierede sejrede.
1.-26. juni
Slaget ved Belleau skoven (Frankrig) stod mellem USA, Frankrig, Storbritannien/Tyskland og var den første alvorlige ilddåb for de amerikanske tropper, der formåede at holde de tyske tropper tilbage. Slaget var den sidste større træfning på vestfronten. Allieret sejr.
5. juli-6. august
Det 2. slag ved Marne floden stod mellem Frankrig, USA, Storbritannien, Italien/Tyskland og var den sidste store tyske offensiv på Vestfronten. Angrebet mislykkedes da et allieret kontraangreb af franske og amerikanske tropper med flere hundrede tanks overmandede tyskerne på højre flanke og påførte tyskerne store tab. Afgørende sejr til de allierede. Fremgangen for de allierede kulminerede 100 dage senere i våbenstilstanden med Tyskland.
17. juli
Massakren på Zarfamilien. Romanov-dynastiet mistede magten ved den russiske revolution i 1917 (Romanov var zarfamiliens familienavn), og den tidligere zar Nikolaj 2. af Rusland, hans hustru zarina Alexandra af Hessen, deres fem børn døtrene Olga, Tatjana, Maria, Anastasia og sønnen Alexei og familiens tjenestefolk blev henrettet af bolsjevikkerne i Jekaterinburg i kælderen i den villa, hvor de blev holdt fængslet fra april måned 1918. I smug syede Alexandra ædelstene ind i sine og døtrenes livstykker som beskyttede tre af zarens døtre mod skud og bajonetter, og de blev henrettet med skud i hovedet. Ligene blev kastet i en nedlagt mineskakt. Nogle dage senere blev de hentet op og forsøgt destrueret med syre og afbrænding og derpå begravet i en skov. Ligene var sporløst forsvundet indtil 1979, hvor en tidligere KGB-ansat besluttede sig for at finde resterne af zarfamilien. Han fandt 9 skeletter og fundet blev holdt hemmeligt indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Dna-prøver bekræftede, at der var tale om resterne af zarfamilien med undtagelse af sønnen Aleksej og datteren Maria. 17.7.1998, 80 år efter massakren blev de jordiske rester af zarfamilien stedt til hvile i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg.
Aleksej og Marias jordiske rester blev først fundet i 2007, og undersøgelser skal endeligt fastslå om resterne tilhører zarens søn og datter.
Zar Nikolaj 2. var søn af den danske Dagmar, Kejserinde Dagmar/zarina Maria Feodorovna (1847-1928), hvis sarkofag i 2006 blev ført fra Roskilde Domkirke til genbegravelse i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg. Dagmar nægtede at tro på at henrettelsen af hendes søn, svigerdatter og børnebørn havde fundet sted.
8.-12. august
Slaget ved Amiens (Frankrig) stod mellem Ententen og Tyskland. Den britiske og franske hær var klart overlegne både operativt og taktisk. Slagets udfald, de allieredes sejr, betød at Tyskland indså at krigen ikke kunne fortsættes.
 Alistair McCluskey, "Amiens 1918. The Black Day of the German Army", Oxford, 2008.
8. august-11. november
De 100 dages offensiv, er den sidste periode i krigen, der begynder med Slaget ved Amiens, og ikke refererer til et bestemt slag eller samlet strategi, men til en serie af slag med de allierede som sejrherrer.
26. september-11. november
Slaget ved Argonne-skoven/Meuse-Argonne offensiven (Frankrig) var den sidste allierede offensiv på Vestfronten. Slaget endte med allieret sejr.
Den tyske hær var nedslidt, soldaterne fik ikke nok at spise.
3.-4. november
Mytteriet i Kiel var et stort oprør af matroser i den tyske højsøflåde. Oprøret udløste den tyske revolution/Novemberrevolutionen der igen udløste kejserrigets undergang og efterfulgtes af Weimarrepublikken, der bestod fra 1919-33, da den blev afskaffet af nationalsocialisterne, NSDAP, som styrede Tyskland fra 1933-45, dets leder var Adolf Hitler.
9. november
Den tyske Kejser Wilhelm 2. abdicerer.
11. november
Våbenstilstand på Vestfronten. Krigen er slut.
Ententemagterne vandt 1. Verdenskrig. Over 10 millioner soldater mistede livet.
28. juni 1919
Versaillestraktaten underskrives
 Versaillestraktaten var en fredsaftale i Versailles der formelt afsluttede krigen.
Krigsskadeerstatning blev pålagt Tyskland af sejrherrerne og underskrevet under protest.
Danmark var neutralt under 1. verdenskrig
Storm P.'s version af en gullaschbaron.
"Genforeningen" af Laurits Tuxen.

Afstemningen om genforeningen fandt sted i 1920 i zone 1 (Nordslesvig) og zone 2 (Mellemslesvig). I zone 3 (Sydslesvig) var afstemning overflødig, da der var et tysk flertal.
"Velkommen hjem til Moders Hus, vor Søster, Hjertenskære! Saa bleg du blev i Kæmpens Favn i Striden for din Ære!" "Sønderjylland", 1918, af Henrik Pontoppidan.
Genforeningssten i Kruså til minde om Christian 10.'s møde med danskere fra Flensborg i Kruså den 12. juli 1920.
Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj, 1924, tegnet af arkitekt Jens Laustsen. Tårnet er 12,5 m høj. Øverst på tårnets sydside står: "Nordslesvig genforenet med moderlandet", herunder en buste af Kong Christian 10.
Valget af neutralitet var politisk begrundet i frygten for at Danmark skulle miste sin selvstændighed. Venstre og Høje ønskede at forsvaret skulle forstærkes for at skræmme eventuelle angribere.
Forsvarsminister Peter Munch og udenrigsminister Erik Scavenius i C.Th. Zahles radikale regering ønskede ikke Danmark som krigsførende nation og mente, at et forstærket forsvar kunne provokere til angreb. Scavenius blev kritiseret af oppositionen for at være tyskvenlig for sin og regeringens tætte forhold til tyskerne, kaldet "Tyskerkurs". Der blev, på tyskernes anmodning, udlagt søminer i bl.a. Storebælt for at forhindre Storbritannien i at bruge farvandet. Et nej til at udlægge miner kunne betyde ifølge Munch, at tyskerne selv ville udlægge miner.
Under krigen blev 275 danske handelsskibe sænket, og ca. 700 danske søfolk omkom.
Ved krigsudbruddet fandt ingen mobilisering sted, men sikringsstyrken, den danske hærs ekstraordinære styrke (58.000 soldater), blev indkaldt i august 1914 og blev stationeret ved Københavns befæstning. De gamle fæstningsværker fra slutningen af 1800-tallet var forældede. Forsvarsstillingen Tunestillingen på 22 km fra Køge Bugt til Roskilde Fjord (opført 1915-18) skulle yde københavnerne beskyttelse i tilfælde af at krigen kom til Danmark. Tunestillingen bestod hovedsageligt af skyttegrave og pigtrådsspærringer.
I 1. verdenskrig, hvor luftkrigen fik sit gennembrud, betød jernbanen og de nye våben, maskingeværet og hurtige og præcise kanoner, at man hurtigt kunne få store hære frem til fronterne. Kampvognen, opfundet i England, kom i brug i 1. verdenskrig. Maskingeværkugler kunne ikke trænge igennem den, og med sine larvefødder kunne den køre over pigtråd.
Granatchok (krigsneurose) stammer fra denne krig og forekom hos et stort antal soldater.
Krigen for almindelige danskere betød især varemangel og varerationering anvendt til balancering af udbud og efterspørgsel.
Erich Maria Remarques roman "Intet nyt fra Vestfronten", 1929, handler om konflikterne ved Vestfronten under 1. Verdenskrig, hvor han selv gjorde krigstjeneste. Romanen er baseret på forfatterens og soldaterkollegernes rædselsoplevelser.
Dansksindede sønderjyder
Over 35.000 militærpligtige dansksindede sønderjyder blev indkaldt til krigen på tysk side, fordi Sønderjylland dengang var tysk, da Danmark havde mistet Sønderjylland til tyskerne i 1864.
Gullasch-baronerne
Danmark opretholdt handel med begge krigens parter og var et blandt flere neutrale lande, der eksporterede kødkonserves til de tyske tropper. Spekulanter indenfor konservesindustrien, med øgenavnet Gullaschbaronerne, tjente store penge på at levere dåsemad til fronten især gullasch af tvivlsom kvalitet. Der gik rygter om at der anvendtes rottekød i dåsegullaschen. En af de kendte Gullaschbaroner var erhvervsmanden Harald Plum (1881-1929).
Rationeringsmærker
I krigens sidste år var der mangel på daglige fødevarer, og der blev udstedt rationeringsmærker.
1915
Kvinder får stemmeret og bliver valgbare til Rigsdagen. Fra 1849-1953 hed det danske parlament Rigsdagen, herefter Folketinget.
Kålrabi 1916-17
Kålrabi/Kålroe var den mest anvendte grøntsag under krigen især i Sønderjylland, bl.a. blev den ristet og anvendt til kaffe og kogt og anvendt til marmelade.
I Tyskland blev vinteren 1916-17 kaldt Kålrabivinteren, dels var vinteren hård og efterårsregnen havde ødelagt kartoffelhøsten, og det betød mangel på madforsyninger, og kålrabien sikrede at befolkningen overlevede.
1917
De Vestindiske Øer, dansk koloni fra 1754-1917, sælges til USA for 25 millioner dollars og fik navnet De amerikanske jomfruøer.
Den spanske syge 1918-19
var en luftbåren influenzavirus, der kostede mange menneskeliv også i Danmark. Sygdommen blev først rapporteret fra Spanien, deraf navnet, men formentlig kom virussen fra Kansas i USA. Se Vorupør Gamle Kirkegård i Nationalpark Thy.
1920 Genforeningen
Ved Genforeningen fik kunstneren Emil Nolde dansk statsborgerskab. Det satiriske årsskrift "Blæksprutten" skrev:
"Ved Genforeningen fik
vi Nolde, ham kunde
Tyskerne godt ha' beholdte".
Sønderjyllands genforening med Danmark. Det var en del af Versaillesaftalen, at der skulle afholdes folkeafstemning, og Tyskland lod befolkningen i Nordslesvig stemme om, hvilket land de ville tilhøre.
Loven om indlemmelse af de sønderjyske Landsdele i kongeriget blev underskrevet af Kong Christian 10. den 9. juli. Den 10. juli markeredes Genforeningen ved at kongen red over den gamle grænse ved Kongeåen på sin hvide hest Malgré Tout for symbolsk at tage Sønderjylland/Nordslesvig tilbage. Den nye grænse er den nuværende.
"Saa fik jeg Lov til at se den danske Konge, Christian den Tiende, paa den hvide Hest ride over Voldsgrænsen, og jeg hørte ham sige, nej skrige det ud: Velkommen hjem!". Citat af Rob. Ludvigsen fra forordet til "En Konges Ridt".
2020 Genforeningsjubilæum markering af 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark, hvis officielle højdepunkt er de historiske mærkedage 10.-12. juli i Sønderjylland.

Genforeningsarrangementet blev aflyst på grund af den globale COVID-19-pandemi og gennemført i juli 2021.
Kong Christian 10. på sin hvide hest Malgré Tout på Genforeningsdagen den 10. juli 1920. Den lille pige kongen har løftet op er Johanne Martine Braren.
1924
Thorvald Stauning bliver statsminister for Danmarks første socialdomokratiske regering.
29. oktober 1929
Børskrakket på Wall Street i New York, kaldet den "Sorte tirsdag". Rækken af kursfald indledte den store depression i 1930'erne.
30. januar 1933
Kanslergadeforliget blev indgået i Kanslergade i statsminister Thorvald Staunings lejlighed mellem Venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Forliget gik ud på at strejker og lockout blev forbudt i et år, kronen blev bundet fast til den britiske mønt og K.K. Steinckes socialreform blev forhandlet på plads. Kanslergadeforliget er optaget i Den Danske Historiekanon.
Adolf Hitler blev udnævnt til Rigskansler. Hitler var leder af NSDAP (det nationalsocialistiske tyske arbejderparti). Weimarrepublikken blev afskaffet.
1935
"Stauning eller kaos", var parolen der var med til at give en stor valgsejr til Socialdemokratiet, der opnåede over 46% af de afgivne stemmer.
 
Drop Down Menu
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt