contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
SLÆGT
Den glyksborgske slægt
SØN AF
Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Caroline
DØBT
Christian (8. april 1818 - 29. januar 1906)
HUSTRU
Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 - 29. september 1898)
BØRN
Frederik (kaldet Freddy, senere Frederik 8. af Danmark), Vilhelm (kaldet Willy, senere Georg 1. af Grækenland), Valdemar, Alexandra (kaldet Alix, senere Dronning af England), Thyra og Dagmar (kaldet Minny, senere gift med Zar Alexander 3. af Rusland).
VALGSPROG
"Med Gud for Ære og Ret"
DØDE
Amalienborg Slot 29. januar 1906
GRAVSAT
Roskilde Domkirke
EFTERFØLGER
Frederik 8.
Kong Christian 9. med sin hund.
18. november 1863 underskrev Christian "Novemberforfatningen" hvis formål var at knytte hertugdømmet Slesvig nærmere til Danmark. I januar 1864 krævede Østrig og Preussen forfatningen ophævet, hvilket ikke blev efterkommet af den danske regering, og det medførte 2. Slesviske Krig. I januar 1864 tog de danske tropper opstilling ved voldanlægget Danevirke. I krigen indgik slaget ved Sankelmark og Stormen på Dybbøl.

Freden i Wien den 30. oktober 1864 afsluttede krigen (efter Danmarks ønske om våbenhvile). Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Løsrivelsen fra Slesvig medførte ophævelse af Novemberforfatningen i 1866.
I 1874 besøgte Christian Island, han var den første konge, der havde besøgt landet.
Forfatningskampen prægede Christians regeringsperiode, han stod fast på sin ret til selv at vælge sine ministre, og han støttede sig til højrepolitikeren og leder af regeringen konseilspræsident J.B.S. Estrup, der var modstander af parlamentarismen og Venstre. Ved folketingsvalget i 1901 led Højre nederlag. Kongen udnævnte et ministerium af Venstrepolitikere. Venstre ønskede indført parlamentarisme, det blev en realitet med
Systemskiftet i 1901.
Christian gav sit samtykke til at Prins Carl, hans sønnesøn, kunne vælges til Konge af Norge efter opløsningen af unionen med Sverige. Carl blev valgt og fik kongenavnet Haakon 7. (regerede fra 1905-1957. Han efterfulgtes af sønnen Olav, den nuværende norske Kong Haralds far).

Rytterstatue af Christian 9. foran Indre Slotsgård Christiansborg Slot, udført af Anne Marie Carl-Nielsen.
 
Kronprins Christian og Prinsesse Louises bryllup den 26. maj 1842. Brylluppet fandt sted i Frederik 8.'s palæ på Amalienborg (Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys hjem) som på dette tidspunkt var Louises forældres hjem. Louises mor Prinsesse Charlotte var datter af Arveprins Frederik og søster til Christian 8.
 
1 Christian 9. blev kaldt "Europas svigerfar". Hans børn blev gift ind i europæiske kongehuse. Fredensborg Slot var i sommermånederne mødestedet for Europas kongelige.
2 Dronning Louise.
3 Kongefamilien i karet foran Bernstorff Slot i Gentofte. Slottet blev opført 1759-65 for udenrigsminister J.H.E. Bernstorff af den franske arkitekt Nicolas Henri-Jardin, der også stod for opførelsen af bl.a. Det Gule Palæ i Amaliegade i København.
Christian 8. købte slottet i 1842 og anvendte det som sommerresidens.
4 Kongeparret med deres seks børn: Centralt Dronning Louise og Christian 9. Til venstre for kongeparret Prins Valdemar og Kronprins Frederik. Til højre for kongeparret Prinsesse Thyra og Prinsesse Alexandra. Over kongeparret Prinsesse Dagmar og Kong Georg af Grækenland.
5 Kong Christian 9. og Dronning Louise i åben karet på Amalienborg slotsplads i forbindelse med Christian 9.'s 25-års regeringsjubilæum i 1888.
 
1 Christian 9. spiller whist med sine døtre.
2 Christian 9.  I baggrunden ses Amalienborgpalæerne og Marmorkirken.
3 Christian 9. og Dronning Louise.
4 Foto af 4 generationer fra den senere Frederik 9.'s barnedåb, den 9. april 1899. Det er Christian 9., der bærer sit oldebarn. Til venstre ses farfaderen den senere Frederik 8. Til højre faderen den senere Christian 10.
5 1842-1892 Kongeparrets guldbryllup.
6 Fransk karrikaturkort af Kongen.
 
Fredensborgdagene
Kongefamilien på Fredensborg Slot. 
"Fredensborgdage" var betegnelsen for Christian 9.'s og Dronning Louises familiesammenkomster på Fredensborg Slot i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor deres børn, svigerbørn og børnebørn kom for at være sammen med deres elskede "engle mama og engle papa".
Det var under Fredensbordagene at traditionen med at indgravere sit navn i en rude begyndte.
Laurits Tuxen, "Christian 9. med familie, 1886", Amalienborgmuseet.
Thomas Kluges maleri "Kongehuset", 2013, gruppeportræt af den kongelige familie, refererer til Tuxens maleri.
 
 









Udsnit af gobelinen "Ældre Glyksborgere"
.
Se Dronningens gobeliner,
klik her.

I sin fremstilling af europæiske kongelige er Bjørn Nørgaard blevet inspireret af
Laurits Tuxens billede "Christian 9. med familie, 1886", (se ovenfor).

 

Kong Christian 9.'s bisættelse
Kong Christian 9.'s bisættelse i Roskilde Domkirke den 18. februar 1906. Tv. sørgetoget ankommer. Th. begravelseshøjtideligheden.
1 Kong Christian 9.'s båre, postkort, 1906. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
2 Kong Christian 9. på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Foran kongens båre ses de tre sølvløver fra Rosenborg.
3 Kong Christian 9.'s ligfærd, postkort, 1906. I baggrunden ses Christiansborg Slotskirke.
4 Kong Christian 9.'s ligfærd d. 16. februar 1906. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
5 Kong Christian 9.'s bisættelse i Roskilde Domkirke, postkort, 1906.
  Den 13. december 1904 udsendtes verdens første julemærke med et
billede af Dronning Louise

Julemærket kostede 2 øre. Dronningen er omgivet af krone, våbenskjold og blomsterranker. Danmarks våben er tre kronede løver, der er omgivet af ni hjerter. Dette våbenskjold har været de danske kongers siden 1100-tallet.
Gengivelse efter fotografi. Ramme og tryk Alfred Jacobsens Etablissement. Oplag: 6 millioner stk., indtægt: 73.950 kr. 
Da julemærket i 1928 udgives for 25. gang er oplaget på 14 millioner stk. og indtægten på 240.253 kr. I 1953 udgives det for 50. gang, oplaget er på 75 millioner stk. og indtægten på 1.099.915 kr., og da det udgives for 75. gang i 1978 er oplaget på 80 millioner stk. og indtægten på 3.132.285 kr.

Se danske julemærker fra 1904 og fremefter
 
 
 
Kejserinde Dagmar
Zarina Maria Feodorovna (26.11.1847 - 13.10.1928)

Dagmar
Kejserinde af Rusland fra 1881-94.
Foto 1898.
  Kejserinde Dagmar blev genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg 28.09.2006. Dagmar var Kejserinde af Rusland i 13 år fra 1881-94. 

Prinsesse Dagmar
(Marie Sophie Frederikke Dagmar, kaldet Minny) var datter af "Europas svigerfar" Kong Christian 9. og Dronning Louise af Hessen-Kassel. 
I 1864 blev Dagmar forlovet med den russiske Zar Alexander 2.'s ældste søn Nikolai, der døde før de blev gift. Dagmar giftede sig med Nikolais yngre bror Alexander. Efter deres bryllup flyttede parret ind i Gattjinapaladset uden for Sankt Petersborg, de fik fem børn, tre sønner og to døtre (døtrene fulgte Dagmar til Danmark i 1919). I 1881 blev Zar Alexander 2. myrdet af en ekstremistisk terrorgruppe. Dagmars mand Zar Alexander 3. døde i 1894.
Nikolaj
(1868-1918), Dagmar og Alexanders søn, gift med Alexandra, Prinsesse af Hessen-Darmstadt, blev den sidste russiske Zar (Nikolaj 2.). Tvunget af Februarrevolutionen abdicerede Nikolaj 2. i 1917 og året efter blev Zarfamilien transporteret til Jekaterinburg, hvor de blev holdt fanget og myrdet af bolsjevikkerne den 17. juli 1918. Dagmar nægtede at tro på at henrettelsen havde fundet sted.
I 1919 kom Dagmar i sikkerhed i Danmark, hvor hun boede først på Amalienborg, og senere flyttede hun til sin sommerresidens Hvidøre ved Klampenborg.
Da Dagmar døde i 1928 blev hun stedt til hvile i en sarkofag i krypten under Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke, hvor hun lå i ca. 78 år. Det var Dagmars ønske at blive begravet ved siden af sin mand zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg, når forholdene i Rusland gjorde det muligt, et ønske der i 2006 blev virkelighed på initiativ af Romanovfamilien.
I Danmark blev der taget afsked med Dagmar ved en  mindegudstjeneste i Roskilde Domkirke, hvor 40 efterkommere af zarslægten, Romanovfamilien, deltog (Romanoverne regerede ca. 1613-1917, Prins Dimitri Romanoff var til sin død 31. december 2016 Romanovslægtens overhoved).
Dagmars tipolebarn Paul Kulikovsky holdt familiens mindetale.
Efter mindehøjtideligheden i Roskilde blev båren kørt til København, hvor den passerede
Det Gule Palæ (hvor Dagmar blev født), Amalienborg og den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade. Orlogsfatøjet "Esbern Snare" sejlede båren fra København til Sankt Petersborg. Senere blev kisten overført til et mindre russisk skib, som sejlede hende til Alexander Nevskij-kapellet ved Peterhof, en af zarfamiliens tidligere sommerboliger uden for Sankt Petersborg. I kapellet ved slottet kunne interesserede passere forbi Dagmars kiste.
Den 28.09.2006 blev Kejserinde Dagmar stedt til endelig hvile ved siden af sin mand Zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg. Blandt de mange der overværede ceremonien var Kronprins Fredrik, Kronprinsesse Mary og medlemmer af Romanovslægten. Kronprinsen havde jord med fra Dagmars danske hjem Hvidøre. En hvid marmorsarkofag blev sat over graven og et gitter, der kan omslutte begge grave skal sættes op og dermed er Dagmars ønske om at hvile ved siden af sin mand gået i opfyldelse 140 år efter hun for første gang satte sin fod på russisk jord.
 

Storfyrst Alexander og Prinsesse Dagmar i forlovelsesåret, 1865.
 
Kejserinde Dagmar og hendes mand
Zar Alexander 3. fotograferet i 1893 under ferieophold i København.
 
Hvidøre ved Klampenborg
.
 

Genbegravelse af Kejserinde Dagmar af Rusland,
september 2006. Kejserinden var datter af
H.M. Kong Christian 9. og H.M. Dronning Louise.

Reburial of Empress Dagmar of Russia.
The Empress was the daughter of HM King Christian I
X and HM Queen Louise. 
1 Kejserindens sarkofag i Roskilde Domkirke/Sarcophagus of the Empress, Roskilde Cathedral.
2 Portræt af Kejserinde Maria Feodorovna, 1882, af den russiske maler Ivan Nikolaevich Kramskoy, Det Russiske Museum, Sankt Petersborg.
Portrait of Empress Maria Feodorovna, 1882, by the Russian painter Ivan Nikolaevich Kramskoy, The Russian Museum, Saint Petersburg.
3 Kejserindens båre ved mindehøjtideligheden i Roskilde Domkirke.
The coffin of Empress Dagmar at the memorial ceremony in Roskilde Cathedral.
4 Båren passerer forbi Det Gule Palæ i Amaliegade, hvor prinsesse Dagmar blev født.
The procession passes by The Yellow Palace in Amaliegade where Princess Dagmar was born.
5 Ophold foran den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade.
The procession stops in front of The Russian Orthodox St Aleksander Nevsky Church in Bredgade.
6 Orlogsfartøjet "Esbern Snare" sejler fra Langelinie mod Sankt Petersborg med den danskfødte Prinsesses jordiske rester.
The remains of the Danish-born princess was taken on board the Royal Danish Navy vessel "Esbern Snare" to
be brought to Saint Petersburg.
1-3 Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg/The Cathedral of SS Peter and Paul, Saint Petersburg.
3-6 Højtideligheden i Peter og Paul Katedralen.
Funeral ceremony for Czarina Maria Feodorovna in the Cathedral of SS Peter and Paul.
1 Sankt Petersborgs guvernør Valentina Matviyenko/The governor of Saint Petersburg Valentina Matviyenko.
2 Prins Nikolai Romanov, Romanovfamiliens overhoved, og prins Dimitri Romanov.
Prince Nikolai Romanov, head of the Romanov family, and prince Dimitri Romanov.
3 Kejserindens tipoldebarn Paul Kulikovsky, der holdt mindetalen i Roskilde Domkirke.
The great-great-grandchild of the Empress Paul Kulikovsky, who read the eulogy at the memorial service in Roskilde Cathedral.
4 Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary/The Danish Crown Prince Couple.
5 Det græske Ekskongepar, D.K.H. Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin/The Greek ex-King and Queen.
6 Københavns Drengekor/Copenhagen Royal Chapel Choir.
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu