. .
Drop Down Menu Drop Down Menu
. .
 
     
 
Drop Down Menu
 
 
Christian 9. (1818-1906)   Regeringsperiode 1863-1906
 
 
Den glyksborgske slægt
 
 
Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Caroline
 
 
  Louise af Hessen-Kassel   Frederik (Frederik 8. af Danmark), Vilhelm (Georg 1. af
Grækenland), Valdemar, Alexandra (Dronning af England),
Thyra og Dagmar, der blev gift med Zar Alexander 3. af Rusland.
 
 
"Med Gud for Ære og Ret"
 
 
Roskilde Domkirke
 
     
 
  18. november 1863 underskrev Christian "Novemberforfatningen" hvis formål var at knytte hertugdømmet Slesvig nærmere til Danmark. I januar 1864 krævede Østrig og Preussen forfatningen ophævet, hvilket ikke blev efterkommet af den danske regering, og det medførte 2. Slesviske Krig - i januar 1864 tog de danske tropper opstilling ved voldanlægget Danevirke - i krigen indgik slaget ved Sankelmark og Stormen på Dybbøl.
Freden i Wien den 30. oktober 1864 afsluttede krigen (efter Danmarks ønske om våbenhvile). Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg - løsrivelsen af Slesvig medførte ophævelse af Novemberforfatningen i 1866.
I 1874 besøgte Christian Island, han var den første konge, der havde besøgt landet.
Forfatningskampen prægede Christians regeringsperiode, kongen stod fast på sin ret til selv at vælge sine ministre, og han støttede sig til højrepolitikeren og leder af regeringen konseilspræsident J.B.S. Estrup, der var modstander af parlamentarismen og Venstre. Ved folketingsvalget i 1901 led Højre nederlag - kongen udnævnte et ministerium af Venstrepolitiker - Venstre ønskede indført parlamentarisme, det blev en realitet med
Systemskiftet i 1901.
Christian gav sit samtykke til at prins Carl, hans sønnesøn, kunne vælges til konge af Norge - efter opløsningen af unionen ved Sverige, Carl blev valgt og fik kongenavnet Haakon 7. (regerede fra 1905-1957, han efterfulgtes af sønnen Olav, den nuværende norske konges far).
Christian døde på Amalienborg.
 
Christian 9. blev kaldt "Europas
svigerfar"
-  hans børn blev gift ind i europæiske kongehuse.
Fredensborg Slot var i sommer-
månederne mødestedet for Europas kongelige.
Foto af 4 generationer fra den senere Frederik 9.s barnedåb, den 9. april 1899. Det er Christian 9., der bærer sit oldebarn. Til venstre ses farfaderen den senere Frederik 8. Til højre faderen den senere Christian 10.
Fransk karrikaturkort af kongen.
Christian 9. spiller whist med sine døtre.
 
     
 
 
  Udsnit af gobelinen "Ældre Glyksborgere".
Se Dronningens gobeliner,
klik her.

I sin fremstilling af europæiske kongelige er Bjørn Nørgaard blevet inspireret af
Laurits Tuxens billede "Christian 9. med familie, 1886", Amalienborgmuseet.
   
 
  1842-1892 Kongeparrets guldbryllup.
 
     
 

Genbegravelse af Kejserinde Dagmar af Rusland,
september 2006. Kejserinden var datter af
HM Kong Christian d. 9. og HM Dronning Louise.

Reburial of Empress Dagmar of Russia.
The Empress was the daughter of HM King Christian I
X and HM Queen Louise. 
1 Kejserindens sarkofag i Roskilde Domkirke/Sarcophagus of the Empress, Roskilde Cathedral.
2 Portræt af kejserinde Maria Feodorovna, 1882, af den russiske maler Ivan Nikolaevich Kramskoy, Det Russiske Museum, Sankt Petersborg.
Portrait of Empress Maria Feodorovna, 1882, by the Russian painter Ivan Nikolaevich Kramskoy, The Russian Museum, Saint Petersburg.
3 Kejserindens båre ved mindehøjtideligheden i Roskilde Domkirke.
The coffin of Empress Dagmar at the momorial ceremony in Roskilde Cathedral.
4 Båren passerer forbi Det Gule Palæ i Amaliegade, hvor prinsesse Dagmar blev født.
The procession passes by The Yellow Palace in Amaliegade where Princess Dagmar was born.
5 Ophold foran den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade.
The procession stops in front of The Russian Orthodox St Aleksander Nevsky Church in Bredgade.
6 Orlogsfartøjet "Esbern Snare" sejler fra Langelinie mod Sankt Petersborg med den danskfødte prinsesses jordiske rester.
The remains of the Danish-born princess was taken on board the Royal Danish Navy vessel "Esbern Snare" to
be brought to Saint Petersburg.
1-3 Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg/The Cathedral of SS Peter and Paul, Saint Petersburg.
3-6 Højtideligheden i Peter og Paul Katedralen.
Funeral ceremony for Czarina Maria Feodorovna in the Cathedral of SS Peter and Paul.
1 Sankt Petersborgs guvernør Valentina Matviyenko/The governor of Saint Petersburg Valentina Matviyenko.
2 Prins Nikolai Romanov, Romanov-familiens overhoved, og prins Dimitri Romanov.
Prince Nikolai Romanov, head of the Romanov family, and prince Dimitri Romanov.
3 Kejserindens tipoldebarn Paul Kulikovsky, der holdt mindetalen i Roskilde Domkirke.
The great-great-grandchild of the Empress Paul Kulikovsky, who read the eulogy at the memorial service in Roskilde Cathedral.
4 Kronprinsparret/The Danish Crown Prince Couple.
5 Det græske ekskongepar, DKH Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin/The Greek ex-King and Queen.
6 Københavns Drengekor/Copenhagen Royal Chapel Choir.
 
Kejserinde Dagmar/zarina Maria Feodorovna (1847-1928) blev genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg 28.09.2006. Dagmar var Kejserinde af Rusland i 13 år fra 1881-94. 
Prinsesse Dagmar (Marie Sophie Frederikke Dagmar, kaldet Minnie) var datter af "Europas svigerfar" kong Christian d. 9. (1818-1906) og dronning Louise af Hessen-Kassel. 
I 1864 blev Dagmar forlovet med den russiske Zar Alexander 2.'s ældste søn Nikolai, der døde før de blev gift. Dagmar giftede sig med Nikolais yngre bror Alexander - efter deres bryllup flyttede parret ind i Gattjinapaladset uden for Sankt Petersborg - de fik fem børn, tre sønner og to døtre (døtrene fulgte Dagmar til Danmark i 1919). I 1881 blev Zar Alexander 2. myrdet af en ekstremistisk terrorgruppe. Dagmars mand Zar Alexander 3. døde i 1894. Nikolai (1868-1918), Dagmar og Alexanders søn, gift med Alexandra, prinsesse af Hessen-Darmstadt, blev den sidste russiske Zar (Nikolai 2.). Tvunget af den russiske revolution/Lenin abdicerede Nikolai 2. i 1917 og året efter blev zarfamilien transporteret til Jekaterinburg, hvor de blev holdt fanget og myrdet af bolsjevikkerne den 17. juli 1918. Dagmar nægtede at tro på at henrettelsen havde fundet sted.
I 1919 kom Dagmar i sikkerhed i Danmark, hvor hun boede først på Amalienborg og senere flyttede hun til sin sommerresidens Hvidøre ved Klampenborg. Da Dagmar døde i 1928 blev hun stedt til hvile i en sarkofag i krypten under Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke, hvor hun lå i ca. 78 år - Dagmars ønske var blive begravet ved siden af sin mand zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg, når forholdene i Rusland gjorde det muligt - et ønske der i 2006 blev virkelighed på initiativ af Romanov-familien.
 
Kejserinde Dagmar og hendes mand Zar Alexander 3. fotograferet i 1893 under ferieophold i København.
I Danmark blev der taget afsked med Dagmar ved en  mindegudstjeneste i Roskilde Domkirke, hvor 40 efterkommere af zarslægten, Romanov­familien, deltog (Romanoverne regerede ca. 1613-1917, Prins Nikolai Romanov er i dag familiens overhoved) - Dagmars tipolebarn Paul Kulikovsky holdt familiens mindetale.
Efter mindehøjtideligheden i Roskilde blev båren kørt til København, hvor den passerede
Det Gule Palæ (hvor hun blev født), Amalienborg og den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade - orlogsfatøjet "Esbern Snare" sejlede båren fra København til Sankt Petersborg. Senere blev kisten overført til et mindre russisk skib, som sejlede hende til Alexander Nevskij-kapellet ved Peterhof, en af zarfamiliens tidligere sommerboliger uden for Sankt Petersborg, i kapellet ved slottet kunne interesserede passere forbi Dagmars kiste.
Den 28.09.2006 blev kejserinde Dagmar stedt til endelig hvile ved siden af sin mand zar Alexander 3. i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg. Blandt de mange, der overværede ceremonien var kronprinsparret og medlemmer af Romanov-slægten. Kronprinsen havde jord med fra Dagmars danske hjem Hvidøre. En hvid marmorsarkofag blev sat over graven og et gitter, der kan omslutte begge grave skal sættes op og dermed er Dagmars ønske om at hvile ved siden af sin mand gået i opfyldelse 140 år efter hun for første gang satte sin fod på russisk jord.
 
     
     
 
 
Drop Down Menu