contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

 

2. Verdenskrig 1939-45

1939   1940    1941    1942    1943    1944   1945
D-Dag 1944 Invasionsstrandene Kirkegårde
Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 Bergen-Belsen Definitioner Nazister

Brandmænd forsøger at få ilden under kontrol efter et Luftwaffeangreb på London.
De lange knives nat 30. juni 1934
af den engelsk tegner David Low.

Krigen stod mellem:

AKSEMAGTERNE
Tyskland, Italien, Japan

Øvrige: Bulgarien, Kroatien, Rumænien, Slovakiet og Ungarn. Finland var ikke tilsluttet Aksen, men betragtedes som Tysklands "våbenbroder".
Spanien var formelt neutralt, men havde tætte forbindelser til Aksemagterne.
Japan og Sovjetunionen var ikke i krig med hinanden, og denne tilstand blev oprethold indtil krigens sidste dage.
DE ALLIEREDE
Storbritannien
, Frankrig, Sovjetunionen, USA.

Øvrige:
Kina, Belgien, Holland, Grækenland, Jugoslavien, Norge, Danmark, Polen, Tjekkoslovakiet, gennem Commonwealth of Nations (Australien, Canada, New Zealand, Sydafrika), Bolivia, Brasilien, Mexico.
Krigen sluttede med Tysklands kapitulation den 8. maj 1945 og Japans kapitulation den 15. august 1945.
Nazityskland led nederlag til sovjetiske, britiske og amerikanske styrker.

Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945 sammen med sin elskerinde Eva Braun, som han havde giftet sig med dagen før. Hitler skulle have skudt sig selv og Eva Braum skulle have bidt i en giftampul med cyanid.
Døde Hitler i førerbunkeren eller flygtede han til Argentina?
1. Verdenskrig slutter formelt 28. juni 1919 med underskrivelse af Versaillestraktaten. I fredsaftalen blev Tyskland pålagt krigsskadeerstatning af sejrherrerne og skrev under i protest.
Tyskerne og Adolf Hitler var godt og grundigt utilfredse med fredsbetingelserne, og frøet blev lagt til endnu en storkrig.

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn i Østrig - død 30. april 1945 i Førerbunkeren i Berlin). Flyttede til München i 1913, fik tysk statsborgerskab i 1932.
Deltog i 1. Verdenskrig og var herefter politisk aktiv for Deutsche Aberterpartei, senere Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP). Han var partiets "Führer" fra 1921.

Ølstuekuppet 8. november 1923 i München, var Hitlers forsøg på at erobre magten i Tyskland. Hitler og andre ledende nazister bl.a. Ernst Röhm og Erich Ludendorf og bevæbnede SA-mænd stormede et møde som generalstatskommissær Gustav Ritter von Kahr afholdt i ølkælderen Bürgerbräukeller. Adolf Hitler proklamerede, at "den nationale revolution" var brudt ud. Kupforsøget blev slået ned dagen efter.


I 1924 dikterede Hitler "Mein Kampf" til Rudolf Hess under et fængselsophold i Landsberg. Det blev et tobindsværk om Hitlers liv og hans politiske ideer og mål. Første bind, "Eine Abrechnung" (Et Opgør), udkom i 1925, andet bind, "Die nationalsozialistische Bewegung" (Den nationalsocialistiske Bevægelse), udkom i 1926. I "Mein Kamfp" beskriver Hitler, at han som ung ønskede at blive professionel kunstner, imidlertid bestod han ikke optagelsesprøven til Kunstakademiet i Wien.

Fra 1933 var Hitler tysk rigskansler for mellemkrigsårenes Weimarrapublik (1919-33, det Tyske Riges uofficielle navn), som blev afskaffet da NSDAP fik flertal for at afskaffe den.
I 1933 tog nazisterne magten.
I 1934 erklærede Hitler sig Fører og Rigskansler, d.v.s. både regeringschef og statsoverhoved for Nazityskland kaldet "Det Tredje Rige". Han indførte det  nationalsocialistiske diktatur, der bl.a. betød forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, romaer, kommunister, homoskesuelle, ateister og handicappede.

De lange knives nat 30. juni 1934 og de følgende dage er betegnelsen for den udrensning som det nationalsocialistiske styre gennemførte for at komme Hitlers modstandere fra hans eget SA-korps, under ledelse af Ernst Röhm, til livs. Korpset var blevet for magtfuldt, Röhm blev myrdet under "De lange knives nat".

1939
23. august Tyskland og Sovjetunionen indgik en ikke-angrebspagt og forpligtede sig til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Tyskland kunne nu frit angribe Polen.
1. september
 
Tyskland invasion af Polen udløste 2. Verdenskrig i Europa

Hitlers mål var et tysk kontinentalimperium, der skulle danne grundlaget for erobringen af verdensherredømmet.

 

indledte tyskerne deres militære angreb på Polen og brød dermed Versaillestraktaten.
Invasionen med kodenavnet "Fall Weiss" blev gennemført af Tyskland og Sovjetunionen og sluttede 6. oktober da hele Polen var blevet besat.
  Hvorfor gik Hitler ind i Polen?

1.

For at give tyskerne Lebensraum (det rum/land som et lands ledere mener, de behøver for at vokse og blomstre). Det var et af de tre centrale mål for Hitlers udenrigspolitik.

2.

For at bryde Versaillestraktaten, som var hans andet centrale mål. Hitler gjorde krav på den polske korridor, landstrækning mellem Østpreussen og Pommern, som gav Polen adgang til Østersøen ifølge Versaillestraktaten. Danzig var skilt ud som en fristad (ifølge Versaillestraktaten), der afskar forbindelsen mellem Østpreussen og resten af Tyskland. 
Efter den tyske invasion blev Danzig indlemmet i Det Tyske rige.

3.

For at bekæmpe kommunismen og erobre Rusland, dette var Hitlers tredje centrale mål.

-

For at give Chamberlain en lærestreg. I marts 1939 havde den britiske premierminister Neville Chamberlain lovet at støtte Polen, hvilket hidsede Hitler gevaldigt op. Hitler var overbevist om at Chamberlain ikke turde stoppe ham.

-

For at forsvare de tyskere, der boede i Polen og var forfulgt.

-

For at forhindre en anti-tysk alliance, da han fornemmede at verden var begyndt at forbande ham.

-

For at etablere en ikke-angrebspagt mellem Sovjetunionen og Nazityskland. Kun Stalin og den russiske hær kunne have forhindret Hitler i at invadere Polen.
 

Tyskland indsatte luftvåbnets og hærens hovedstyrker imod Polen. Disse styrker var da verdens mest moderne. Kampvogne var samlet i store operative enheder, panserdivisioner, og et antal af de øvrige divisioner var gjort motoriserede. Et moderne luftvåben var rede til at støtte hærens operationer på jorden. Heroverfor kunne Polens utilstrækkeligt udrustede forsvar intet stillet op. Allerede efter få dages forløb beherskede tyskernes fly luftrummet over slagmarken, og i et stort knibtangsangreb fra nord og nordvest og fra sydvest strømmede de tyske hære ind over Polen.

1. september Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Lichtenstein, Estland, Letland og Litauen erklærer sig neutrale.
3. september Polens vestlige allierede Storbritannien og Frankrig erklærer Tyskland krig.
Frankrig var på papiret stadig Europas stærkeste militærmagt, men den moderne teknik var ikke udnyttet i samme omfang som hos tyskerne, og en indrepolitisk ustabilitet svækkede landet.
Storbritannien var en sømagt og havde indledningsvis kun beskedne muligheder for at gribe aktivt ind i kampen på fastlandet.
Både Storbritannien og Frankrig måtte derfor i krigens første faser forholde sig defensivt for at vinde tid til at mobilisere deres magtmidler.

Slaget om Atlanten, søkrig i Atlanterhavet, varer til 7. maj 1945 da Nazityskland overgav sig. Slaget var den længstvarende ubrudte konflikt under krigen.
 
Italien erklærede sig trods "Stålpagten" (tysk-italiensk militærpagt) med Tyskland af maj 1939 for ikke-krigsførende, og Mussolini meddelte fortroligt Hitler, at Italien ikke kunne deltage i en storkrig før 1942.

Japan, den anden af Tysklands aksepartnere, ønskede endnu ikke at deltage i en krig mod England og havde desuden en væsentlig del af sine kræfter bundet i kampen mod Kina.


Sovjetunionen
ville heller ikke engagere sig i krigen, men Stalin iagttog udviklingen og ventede på de muligheder, som en konflikt i Europa ville give Sovjet.

USA var neutralt, men præsident Franklin D. Roosevelt så klart den fascistiske fare, og trods sit erklærede ønske om at holde USA uden for krigen, ville han revidere neutralitetslovgivningen for at kunne støtte England og Frankrig med den store amerikanske industri.
Denne politik indledtes i 1939, og nåede sit højdepunkt med "Lend-Lease Act" af marts 1941 om amerikansk lov om bistand til de allierede. USA trådte ind i krigen i 1941 med Japans angreb på Pearl Harbor.

 

1940
4. april 1940 Katynmassakren var en masselikvidering i en skov ved landsbyen Katyn i Smolenskregionen i Rusland begået af NKVD (den sovjetiske sikkerhedsstjeneste) mod polakker. Myrderierne var beordret af diktatoren Josef Stalin. Massakren drejede sig om at likvidere den polske samfundselite og gøre det vanskeligt at genoprette en selvstændig polsk stat efter at Nazityskland og Sovjetunionen i 1939 havde besat Polen. Massakren kostede 22.000 officerer livet.
Det var tabu at tale om massakren i efterkrigstiden, men allerede i 1943 vakte det opsigt, at Sovjetunionen nægtede Røde Kors at gennemføre en undersøgelse til klarlæggelse af ansvaret for forbrydelsen. Opdagelsen af massakren bryder de diplomatiske forbindelser mellem Sovjetunionen og den polske eksilregering i London.
Katynmassakren var en af de værste forbrydelser under 2. verdenskrig. Den 21. oktober 2013 udtaler Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, at den undersøgelse Rusland havde foretaget af massakren ikke lever op til Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder.
9. april Danmark besættes af tyske tropper. Læs om besættelsen.
 
Proklamation til den danske befolkning underskrevet af kong Christian 10. og statsminister Thorvald Stauning. Proklamationen blev bl.a. læst op i radioen:

TIL DET DANSKE FOLK!
Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende:
De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.
København, den 9. April 1940.
Christian R./Th. Stauning.


Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.
Amalienborg, 9. April 1940
Christian R.


Norge besættes af tyske tropper.
Slaget om Narvik (9. april - 8. juni 1940). Det var tyskerne mål med invasionen at sikre forsyningen af jernmalm fra de svenske gruber i Kiruna og Gällivare som blev udskibet i Narvik. Tyskerne skulle bruge jernmal til deres rustningsindustri.

10. april En dansk samlingsregering dannes og de partipolitiske hensyn viger for sammenholdet og hensynet til befolkningen. Samlingsregeringen fører indtil 29. august 1943 samarbejdspolitikken og forhandler med besættelsesmagten.
Regeringen består af ministre fra Socialdemokratiet, det Radikale Venstre, De Konvervative og Venstre.
I løbet af juni måned begynder forhandlingerne om en ny samlingsregering.
12. april Operation Valentine = britiske troppers besættelse af Færøerne. Briterne krævede at færingerne forberedtre sig på at modtage britiske soldater.
5. maj Norsk eksilregering etableret i London.
10. maj Tyskland invaderer Belgien, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene.
Den britiske premierminister Neville Chamberlain træder tilbage.
Winston Churchill (1874-1965) bliver premierminister i Storbritannien (1940-45). Han vælges igen til premierminister i 1951 og sidder på posten til 1955.
Belgien erklærer undtagelsestilstand (nødtilstand, hvor love og rettigheder er sat ud af kraft grundet omstændigheder der truer samfundet).
Slaget i Haag mellem den hollandske hær og tyske faldskærmstropper, hvor tyskerne led nederlag. Slaget blev historiens første mislykkede angreb af faldskærmstropper.
13. maj Hollandsk eksilregering etableres i London.
General Heinz Guderians pansrede enheder bryder igennem  Sedan i Frankrig.
Dronning Wilhelmina af Nederlandene går i eksil i London.
Winston Churchill siger i en tale i Underhuset kort efter sin udnævnelse til premierminister "Jeg har intet at tilbyde andet end blod, slid, tårer og sved".
14. maj Rotterdams Bombardement, bombeangreb af det tyske Luftwaffe.
17. maj Tyskerne går ind i Bruxelles og Antwerpen.
19. maj Amiens i Frankrig belejres af tyske tropper.
26. maj Evakueringen ved Dunkerque i Frankrig = Operation Dynamo (26. maj til 4. juni) = evakueringen af de britiske og allierede indesluttede styrker. Den engelske civilbefolkning ydede en stor indsats i redningsarbejdet, de bidrog med bl.a. store skibe og fiskekuttere.

Den britiske filminstruktør Christopher Nolans krigsfilm "Dunkirk" (premiere 21. juli 2017) handler om, hvordan 400.000 britiske soldater blev omringet ved stranden i den franske by Dunkerque under 2. Verdenskrig.
10.  juni Italien erklærer krig mod Frankrig og Storbritannien.
Norge kapitulerer. Kong Haakon 7. og hans regering var flygtet til England tre dage tidligere.
Felttoget i Nordafrika (10. juni 1940-16. maj 1943)
11.  juni Ørkenkrigen (den indledende del af Felttoget i Nordafrika) varer fra 11. juni 1940 til 4. februar 1943 og foregik i Ægypten og Libyen og sluttede med allieret sejr.
13.  juni Paris besættes af tyske tropper. Den franske regering flytter til Bordeaux.
18.  juni Estland, Letland og Litauen besættes af Sovjetunionen.
28.  juni Luftwaffe bomber Kanaløerne, øgruppe i Den Engelske Kanal (de største øer er Jersey, Guernsey). Det var Hitlers idé at øerne skulle omdannes til et nazistisk ferieparadis. Øerne skulle indgå i befæstningen af den europæiske Atlanterhavskyst.
30.  juni Tyskland invaderer Kanaløerne.
10.  Juli Luftslaget om England (10. juli-31. oktober 1940) var et luftslag mellem Luftwaffe og Royal Air Force (RAF). Det var Hitlers hensigt at af vinde luftherredømmet over England, så Operation Seelöwe (invasion af Storbritannien) kunne begynde, hvilket den aldrig gjorde, da luftkrigen tabtes af tyskerne.
23.  Juli Det britiske hjemmeværn bliver etableret, det skulle bestå af ældre mænd og dem, der ikke var i stand til at gøre tjeneste i den britiske hær.
30.  Juli Den estiske præsident Konstantin Päts bliver arresteret af sovjetiske soldater og deporteret til Rusland.
2.  august General Charles de Gaulle (1890-1970) blev, af en fransk militær domstol, dømt til døden in absentia og til fratagelse af sin militære rang og til at få sin ejendom konfiskeret.
9.  august Luftwaffe angriber Birmingham og de omgivende byer. Angrebene begynder 9. august 1940 og slutter 23. april 1943.
15.  august RAFs sejre over Luftwaffe fortsætter.
Den italienske ubåd Delfine sænker det græske krigsskib Elli i havnen i Tinos.
20.  august Italien annoncerer en blokade af britiske havne i Middelhavsområdet.
Under "Luftslaget om England" sagde Churchills i en tale i Underhuset: "Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget", dette var en tak til de britere, der i luften kæmpede for England.
26.  august London og Berlin bombes.
28.  august Det første store luftangreb på Liverpool. Liverpool var det mest bombede engelske område næst efter London.
6.  september Kong Carol 2. af Rumænien abdicerer til fordel som sin søn Michael 1. Ion Antonescu er regeringschef.
7.  september Tyske bombefly angriber London. Det er det første natlige luftangreb ud af 57, der fortsætter til maj 1941. Denne serie af af bombeangreb udført af Luftwaffe mod London og andre byer i det sydlige Storbritannien betegnes The Blitz (lynkrig).
9.  september Tel Aviv i Det britiske mandatområde i Palæstina bombes af det italienske luftvåben Regia Aeronautica.
15.  september Massive tyske bombninger af engelske byer. RAF begynder at erklære sejr i "Luftslaget om England".
22.  september Japanerne besætter Fransk Indokina.
23.  september "Slaget om Dakar, Operation Menace", var franske og britiske troppers mislykkede forsøg på at erobre den strategiske havn i Fransk Vestafrika (nu Senegal).
24.  september Berlin bombes af RAF.
27.  september Tremagtspagten mellem Tyskland, Italien og Japan bliver underskrevet i Berlin, og var det traktatmæssige grundlag for staternes samarbejde under krigen.
3.  oktober Jøder i Warszava får ordre til at flytte ind i Warszawaghettoen, der er oprettet af den tyske besættelsesmagt.
4.  oktober Adolf Hitler og Benito Mussoline mødes i Brennerpasset i Alperne for at diskutere krigsudsigterne.
9.  oktober Premierminister Neville Chamberlain trækker sig tilbage af helbredsmæssige årsager. Winston Churchill vælges som leder af Det Konservative Parti.
15.  oktober Mussolini beslutter at invadere Grækenland.
19.  oktober Italienske fly bomber det britiske protektorat Bahrain.
20.  oktober Det italienske luftvåben bomber Cairo og de amerikansk ledede olierafffinaderier i det britiske protektorat Bahrain.
23.  oktober
 
Hitler mødes med Franco i Hendaye (fransk by nær den spanske grænse). Hitler håber på at ovebevise Franco om at gå ind i krigen på Aksemagternes side.
25.  oktober Berlin og Hamburg bliver bombet.
28.  oktober Den græsk-italienske krig (en krig mellem to kongeriger) begynder og varer til 23. april 1941. Begyndelsen på Balkanfelttoget.
Balkanfelttoget begynder og varer til 1. juni 1941. Felttoget er aksemagternes invasion af Jugoslavien og Grækenland.
1.  november Tyrkiet erklærer sig neutralt i Den græsk-italienske krig.
5.  november HMS Jervis Bay, et britisk armeret handelsskib i en konvoj, bliver sænket af det tyske panserskib (lommeslagskib) Admiral Scheer. Det bliver en mediebegivenhed.
Et lommeslagskib (eng. pocket battleship) var en populær betegnelse for en tysk slagskibstype fra mellemkrigstiden af begrænset størrelse (givet i Versailletraktaten).
9.  november Neville Chamberlain dør.
11.  november Slaget om Taranto. Engelske torpedofly angriber den italienske flådestation i Taranto, tre slagskibe bliver sænket. Slaget bliver inspiration for Den kejserlige japanske flåde i forberedelserne til angrebet på Pearl Harbor.
14.  november Luftwaffe bomber Coventry. Katedralen bliver ødelagt og byens middelaldercentrum lagt i ruiner. Byen er blevet bombet flere gange, dette var det med ødelæggende angreb.
Den græske modoffensiv mod Italien begynder.
15.  november Sovjetunionen inviteres til at deltage i Tremagtspagten.
Warszawas jødiske ghetto bliver afspæret fra resten af byen.
21.  november Den belgiske eksilregering i London erklærer Italien krig.
24.  november Luftwaffe angriber Bristol. Bristol var den 5. mest bombede engelske by. Mellem 24. november 1940 og 11. april 1941 fandt 6 store luftangreb sted.
30.  november Luftwaffe angriber Southampton og igen natten efter. Under krigen var der i alt 57 angreb på Southampton og i alt 1500 luftalarmer. Under luftangrebene blev i alt 7 kirker jævnet med jorden. Der var rapporter om at ildstormen på Southampton kunne ses i Cherbourg på den franske kyst.
5.  december RAF bomber Düsseldorf og Torino.
8.  december Francisco Franco udelukker spansk indtræden i krigen. Formelt var Spanien neutralt, men havde tætte forbindelser til Aksemagterne. Hitler blev tvunget til at aflyse angrebet på den britiske koloni Gibraltar.
16.  december RAF bomber Mannheim (kodenavn Operation Abigail Rachel).
22.  december Luftwaffe bomber Manchester (22.-24. december). Angrebet var det værste af slagsen over Manchester. En engelsk betegnelse for bombardementet er "Christmas Blitz".
29.  december Luftwaffeangreb på London.
1941
3. januar

 
RAF bomber Bremen og Kielerkanalen.
11. januar I London bliver 57 mennesker dræbt 69 sårede da en bombe fra Luftwaffe rammer uden for Bank of England og ødelægger undergrundsstationen nedenunder og efterlader et 36 meter dybt krater.
13. januar Luftwaffe bomber Plymouth. I begyndelsen af 1941 reducerer 5 luftangreb byen til murbrokker. Angrebene fortsætter frem til maj 1944.
14. januar V-tegnet for victoire/victory/sejr blev opfundet af den belgiske politiker Victor de Laveleye, der i BBC's radioudsendelse sendt til Belgien, foreslog alle belgiere at anvende bogstavet V som tegn på sejr. V-tegnet blev hurtigt anvendt over hele Europa.
22. januar Havnebyen Tobruk i Libyen erobres af engelske, australske og indiske styrker.
29. januar Den græske diktator Ioannis Metaxas dør.
3. februar Den tyske general Erwin Rommel udpeges til leder af de tyske tropper i Afrika, senere Afrikakorpset. Han får tilnavnet "ørkenræven".
15. februar Deportation af østrigske jøder til ghettoer i Polen begynder.
19. februar Luftwaffe angriber Swansea i 3 nætter. Bymidten blev stort set udslettet.
21. februar Tyske tropper går gennem Bulgarien mod den græske front.
1. marts Hitler giver ordre til udvidelse af koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Den skal ledes af kommandant Rudolf Höss.
13. marts Luftwaffe angriber Glasgow og skibsindustrien langs med floden Clyde i Skotland.
19. marts Luftwaffe bomber London.
25. marts Prinsregent Paul af Jugoslavien giver sit tilsagn til Jugoslaviens tilslutning til Aksemagterne, hvilket blev set som forræderi af serberne. Prinsregenten gik i eksil Grækenland. Landet fik en ny konge Peter 2. Hitler gav ordre til at Jugoslavien skulle knuses politisk og militært.
27. marts Søslaget ved Kap Matapan på den græske halvø Peloponnes. De stridende parter var Italien og Storbritannien.
6. april Slaget om Grækenland, Operation Marita varede fra 6. april til 30. april 1941, og stod mellem de allierede og Aksemagterne.
7. april Luftwaffe begynder et to dages angreb på Beograd i Jugoslavien. Hitler er rasende over den jugoslaviske modstand.
9. april Grønlandstraktaten aka Kauffmanntraktaten indgået mellem den amerikanske regering og den danske gesandt i Washington Henrik von Kauffmann, der på vegne af kongen og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland skrev under.
USA kunne oprette baser på Grønland mod at forsvare landet. Der blev, langs Grønlands øst- og vestkyst, oprettet i alt 14 Bluie stationer med landingsbaner, radio- og vejrstationer.
Den danske regering protesterede mod traktaten, Kauffmann blev afskediget og sigtet for landsforræderi.
15. april Luftwaffe angriber Belfast i Nordirland. Belfast blev udsat for i alt 4 tyske luftangreb.
18. april Grækenlands premierminister Alexandros Koryzis begår selvmord.
19. april Luftwaffe bomber London.
23. april Kong Georg 2. af Grækenland og hans regering forlader det græske fastland og tager til Kreta.
27. april Athen besættes af tyske tropper.
1. maj Luftwaffes bombning af Liverpool i 7 nætter begynder.
8. maj Luftwaffe bomber Nottingham.
10. maj Rudolf Hess, Hitlers talerør, fløj på eget initiativ til Skotland og kastede sig ud med faldskærm. Det var hans hensigt at overtale Churchill til fredsforhandlinger, men han blev fanget af britiske soldater og sat i fængsel i Tower of London til krigen sluttede. Han var fængslets sidste indsatte.
12. maj RAF bomber flere tyske byer, bl.a. Hamburg, Emden og Berlin.
20. maj Slaget om Kreta/Operation Merkur varer fra 20. maj til 1. juni 1941.
24. maj Slaget i Danmarksstrædet (mellem Grønland og Island). Den britiske slagkrydser HMS Hood skydes i sænk af det tyske slagskib Bismarck, og jagten på Bismarck, Nazitysklands stolthed, går ind.
26. maj Det tyske slagskib Bismarck bliver skudt i sænk af den britiske flåde.
31. maj Luftwaffe bomber Nordirlands hovedstad Belfast.
4. juni Det tidligere tyske Kejser Vilhelm 2. dør i Holland.
16. juni Samtlige tyske og italienske konsulater i USA beordres lukket og de ansatte til at forlade landet senest den 10. juli.
22. juni Operation Barbarossa, kodenavnet for Tysklands invasion af Sovjetunionen. Operationen blev drevet af Hitlers ønske om at ødelægge Sovjetunionen, hvilket fremgår af "Mein Kampf". Operation Barbarossa varer i 5 måneder, fra 22. juni til 4. december 1941.
Med Tysklands angreb på Sovjetunionen og Japans angreb på USA blev 2. Verdenskrig til en sammenhængende global krig.
23. juni Hitler ankommer for første gang til det af sine hovedkvarterer, der blev betegnet "Ulveskansen", i Østpreussen (nuværende Polen), hvor han opholdt sig i 800 dage, hvorfor det blev et af de væsentligste kommandocentre i Det tredje rige.
24. juni Tyske styrker rykker ind i Litauens hovedstad Vilnius (Kaunas var midlertidig hovedstad fra 1919-40).
Det litauiske sikkerhedspoliti bliver underlagt Nazitysklands sikkerhedspoliti og tager del i jødeudryddelser.
26. juni Ungarn og Slovakiet erklærer Sovjetunionen krig.
Sovjetunionen bomber Helsingfors.
1. juli Tyske tropper besætter Letlands hovedstad Riga på vejen til Leningrad.
2. juli

Paneriai-massakren begynder. Massakren i Vilnius forstaden Paneriai, var massemord på omkring 100.000 baltiske jøder, sovjetiske krigsfanger og nazimodstandere.

4. juli Massemord på polske videnskabsmænd og forfattere begået af tyske tropper i den besatte polske by Lwów (Løveby).
19. juli V-tegnet, som Churchill bruger hyppigt, bliver uofficielt symbol for de allieredes og især briternes sejrsvilje. I BBC's nyheds- og propagandaudsendelser blev tegnet oversat til morsealfabetet.
Indledningstakten til Beethovens 5. symfoni, Skæbnesymfonien, spilledes på pauke som optakt til BBC's udsendelser: da-da-da-daaa), der i morsealfabetet er bogstavet V.
20. juli Heinrich Himmler beslutter at bygge en koncentrationslejr nær Lublin i Polen kendt som Lublin Majdanek.
21. juli Luftwaffe bomber Moskva.
9. august Atlanterhavsdeklarationen (Atlantic Charter) udfærdiges af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og den britiske premierminister Winston Churchill mellem 9.-12. august under et møde ombord på flådefartøjer i Placentia Bay i Newfoundland. Deklarationen var en hensigtserklæring om den fremtidige fredsordning, der skulle sikre selvbestemmelse, økonomisk tryghed og "De fire friheder": Tale- og ytringsfrihed, trosfrihed, frihed for afsavn og frygt, som Roosevelt lancerede i sin tale om nationens tilstand 6. januar 1941. Atlanterhavsdeklarationen blev offentliggjort den 14. august.
18. august "Aktion T4" bliver sat i midlertidig bero efter ordre fra Hitler på grund af protester fra den romersk-katolske kirke. Imidlertid fortsatte racehygiejnen, da T4-kandidater blev overført til koncentrationslejre og led den skæbne, som var Hitlers plan.
I nazisterne forestilling og det perfekte menneske passede fysisk og psykisk handicappede ikke ind, de skulle udryddes, hvorfor "Aktion T4" blev sat i værk. "Aktion T4" også kaldet "Eutanasi Programmet" (eutanasi = dødshjælp) var Nazitysklands første program for massemord, som kostede omkring 270.000 mennesker livet.

"Aktion T4" (T4 = Tiergartenstrasse 4), en gade i Berlin, hvor den villa lå, der var hovedkvarter for "Almennyttige Fond for Institutionel Pleje".
28. august Tyske styrker besætter Estlands hovedstad Tallinn, der var besat af Sovjetunionen.
31. august Naziprovokation i Vilnius' jødiske ghetto. Tyske styrker iscenesætter et jødisk angreb på deres soldater, som medfører en tysk gengældelse og massearrestationer og senere massemord af beboerne i den jødiske ghetto.
1. september
Topnazisten Reinhard Heydrich, der havde fået til opgave at give den endelige løsning på jødespørgsmålet, gør i et dekret gældende at alle tyske jøder over 6 år skal bære den gule Davidsstjerne offentligt og på alle tidspunkter. Stjernen skal placeres på overtøjet. Ordet "Jøde" skal stå inden i stjernen på tysk eller på det lokale sprog. Stjernen var et centralt element i den plan, der i sidste ende skulle tilintetgøre den jødiske befolkning i Europa. Det handlede ikke kun om at ydmyge jøderne, men om at gøre dem synlige og kunne kontrollere deres færden.
Endvidere må jøder må ikke bo sammen med eller gifte sig med ikke-jøder, og det er forbudt at forlade sin by uden skriftlig tilladelse i overensstemmelse med Nürnberglovene af 1935 (to nazistiske antijødiske racelove). Dekretet underskrevet "Heydrich" træder i kraft den 19. september.
Davidsstjernen/Jødestjernen blev aldrig indført i Danmark og Norge, fordi den offentlige modstand var for stor.
Se fotos fra Det Jødiske Museum i Berlin.
7. september RAF bomber Berlin.
29. september Babij Jar Massakren. Tyske SS-tropper dræber 33.771 jøder i Babij Jar slugten uden for Kijev i Ukraine.
1. oktober Lublin-Majdanek koncentrationslejren åbner.
Yom Kippur Aktionen i Vilniusghettoen, den tyske tilintetgørelses operation, begynder. Omkring 6000 jøder bliver kidnappet og dræbt.
Yom kippur (soningens dag) er en jødisk helligdag.
2. oktober Slaget om Moskva begynder og varer til 7. januar 1942. Aksemagterne forsøgte at erobre Sovjetunionens hovedstad og slaget var højdepunktet under Hitlers "Operation Barbarossa". I slagets sidste del gik den Røde Hær til modangreb og trængte tyskerne flere hundrede kilometer tilbage.
3. oktober Mahatma Gandhi, indisk politiker og åndelig leder, opfordrer til passiv modstand mod det britiske styre i Indien.
7. oktober RAF bomber Berlin, Ruhrdistriktet og Köln.
12. oktober Blodig søndag massakre i Stanislawów Ghettoen i Polen, hvor over 10.000 jøder blev skudt af  SS-ere fra Sipo og Orpo.
19. oktober Tyske tropper besætter Luxembourg og erklærer landet "Judenrein" (renset for jøder).
22. oktober Odessa massakren i Ukraine begynder og fortsætter i 2 dage. 25.000-34.000 jøder bliver skudt og dræbt eller brændt levende.
28. oktober Bolekhiv massakren i Ukraine, den første aktion. I to dage bliver jøder bliver tortureret, skudt og levende begravet.
31. oktober Den amerikanske torpedojager USS Reuben James bliver sænket nær Island af den tyske ubådskommandør Erik Topps U-552. Over 100 amerikanske sømænd omkommer. USS Reuben James var det første amerikanske krigsskib, der gik tabt i krigen, og det mens USA stadig officielt var neutralt.
7. november RAF bomber Berlin, Ruhrdistriktet og Köln.
22. november Storbritannien udsteder et ultimatum til Finland om at slutte krigen med Sovjetunionen eller komme i krig med de allierede.
25. november Den tyske ubåd U-331 sænker det engelske krigsskib HMS Barham i Middelhavet, nord for den ægyptiske landsby Sidi Barrani i Ægypten.
3. december Værnepligten i Storbritannien omfatter nu alle mænd mellem 18 og 50 år. Kvinder skal tjene i brandkorps og hjælpetropper.
Aktion, Vilnius Ghettoen. 157 jøder bliver dræbt. Aktion = myrderier blev udført regelmæssigt for at reducere antallet og opfylde kvoterne for det samlede antal af internerede.
6. december Storbritannien erklærer Finland krig.
Aktion, Vilnius Ghettoen. 800 jøder bliver skudt.
7. december Pearl Harbor. Japans angreb på USA. Under ledelse af admiral Nagumo angriber Japan den amerikanske stillehaveflåde på Pearl Harbor på Hawaii.
USA træder ind i krigen.
8 december USA, Storbritannien, Nederlandene og New Zealand erklærer Japan krig.
9. december Kina erklærer officielt Japan krig, selv om der har eksisteret en de facto krigstilstand mellem de to lande siden "Episoden på Marco Polo Broen" den 7. juli 1937. Kina erklærer også Tyskland og Italien krig. Australien erklærer Japan krig.
13. december Ungarn erklærer USA og Storbritannien krig og USA og Storbritannien gengælder ved at erklære Ungarn krig. 
15. december Aktion, Vilnius Ghettoen. 300 jøder bliver skudt.
20. december Vilnius ghettoen, 400 jøder bliver dræbt af litauiske militser.
24. december Alle jødiske ghettoer i Europa får ordre til at indsamle jødernes pelsfrakker.
1942
10. januar Japan erklærer Nederlandene krig og invaderer Hollandsk Ostindien.
15. januar Tyskerne begynder at deportere Jøder fra Lodzghettoen (for jøder og romaer i Polen) til Kulmhof koncentrationslejren.
20. januar Wannsee konferencen i Berlin. Her beslutter nazisterne af den endelige løsning på det jødiske problem er flytning og senere udryddelse.
25. januar Thailand erklærer USA og Storbritannien krig.
26. januar De første amerikanske tropper ankommer til Europe og lander i Nordirland.
1. februar Vidkun Quisling udnævnes som ministerpræsident i Norge af den tyske besættelsesmagt. Quisling grundlagde i 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling (NS). Navnet Quisling blev identisk med ordet landsforræder. Ved retsopgøret i 1945 blev Quisling dømt for højforræderi.
25. februar Den engelske prinsesse Elizabeth går ind i krigstjenesten.
13. marts RAF indleder bombardement mod Essen i Tyskland.
20. marts Operation Outward begynder, og var en britisk plan for at angribe Tyskland med fritsværende balloner, der var fyldt med brint og skulle beskadige højspændingsledninger ved at kortslutte dem eller starte mark-, skov- og hedebrande.
25. marts RAF sender bombefly mod mål i Frankrig og Tyskland.
28. marts RAF bomber Lübeck og næsten hele byens middelalderkerne bliver ødelagt. Hitler er rasende.
Operation Chariot var et angreb på havnen i Saint Nazaire i Frankrig, der blev totalt ødelagt.
4. april Tyskerne planlægger "Baedeker luftangreb" (gengældelsesangreb) på turist- og historiske steder i Storbritannien som hævn for RAFs angreb på Lübeck. Under Baedekerangrebene på britiske byer omkom 1637 mennesker.
"Baedeker" var navnet på en tysk rejseguide.
8. april RAF bomber Hamborg.
13. april Anton Schmid, en østrigsk sergent i værnemagten og vidne til Paneriai-massakren, bliver henrettet af sine overordnede fordi han hjalp 250 jøder til at flygte. Han skjulte dem og forsynede dem med falske papirer.
I 1938 blev Østrig integreret i Tyskland og alle østrigere tyske borgere.
23. april Luftwaffes Baedeker luftangreb begynder og rammer Exeter, Bath, Norwich og York.
24. april RAF bomber Rostock i Tyskland. Rostock bliver udsat for gentagne bombeangreb.
27. april Rostock bombes 4 nætter i træk af RAF.
27. maj Operation Anthropoid, kodenavnet for attentatplanen mod Reinhard Heydrich, planlagt af det britiske SOE, bliver udført i Prag. Heydrich bliver såret og dør 4. juni.

I det besatte Belgien bliver det obligatorisk for jøder at bære den gule Davidsstjerne.

29. maj I Frankrig beordres jøderne til at bære den gule Davidsstjerne.
30. maj 1000 af RAF's fly bomber Köln. Hermed begyndte den største luftoffensiv mod Tyskland.
2. juni Massive bombninger af industriområder i Tyskland, primært af Essen.
9. juni Nazisterne nedbrænder den tjekkiske landsby Lidice nordvest for Prag som gengældelse for mordet på Reinhard Heydrich. Samtlige vokse mænd og børn bliver dræbt og kvinderne sendes til koncentrationslejre.
18. juni Manhattanprojektet sættes i gang. Det var et amerikansk forskningsprojekt under ledelse af general Leslie R. Groves, og med deltagelse af Storbritannien og Canada, som førte til fremstilling af de første atombomber.
28. juni Operation Blå (Operation Blau), den tyske plan for erobring af Stalingrad og de sovjetiske oliefelter i Kaukasus, begynder.
16. juli Vel' d'Hiv opsamlingen. På ordre fra Vichyv-regeringens premierminister Pierre Laval foretog franske betjente massearrestation på 13.152 jøder i Paris, som blev ført til interneringslejren i Drancy uden for Paris og til Vel' d'Hiv (Velodrome d'Hiver, indendørs cykelbane) nær Eiffeltårnet, hvor de opholdt sig inden de blev deporteret til Auschwitz.
Vichyv-regeringen = fransk politisk styre fra 1940-44.
Pierre Laval blev efter krigens afslutning dømt for højforræderi og henrettet.
22. juli Systematisk deportation af jøder fra Warszawathettoen begynder.
Treblinka II udryddelseslejren i Polen åbner.
27. juli RAF bomber Hamborg.
3. august Operation Pedestal/Santa Maria Konvojen begynder og varer til 15. august. Efter 2½ års konstante bombninger af tyske og italienske fly er den britiske koloni Malta tæt på kollaps og ved at løbe tør for forsyninger. Af frygt for at Malta skal være tvunget til at overgive sig til tyskerne gøres fra britisk side et sidste forsøg på at komme øen til undsætning ved at sende flådekonvoj WS21S af sted.
11. august Hangarskibet HMS Eagle blev sænket af fire tyske torpedobåde da det eskorterer flådekonvoj WS21S (Operation Pedestal, se ovenfor).
15. august Operation Pedestal slutter. Selv om flådekonvojen og Royal Navy led store tab var operationen en strategisk succes takket være de forsyninger som kom til, især fra olietankeren SS Ohio, og som betød at Malta kunne modstå aksemagterne.
17. august USAAF (United States Army Air Forces, De Forenede Staters luftvåben) bomber for første gang det besatte Europa.
19. august Operation Jubilee/Slaget ved Dieppe er et britisk og canadisk angreb på den tyskbesatte by Dieppe i Nordfrankrig, der ender i et blodbad, da de allierede bliver angrebet af Tyskland.
21. august Slaget ved Stalingrad begynder og varer til 2. februar 1943. Det står mellem Tyskland og deres allierede og Sovjetunionen og anses for krigens blodigste slag. Slaget ender med sejr til Sovjetunionen og indleder befrielsen af de socialistiske sovjetrepublikker, der fører til endelig sejr over Nazityskland i 1945.
4. september Bombninger af Wien begynder. Byen bliver bombet 52 gange under krigen.
10. september RAF angriber Düsseldorf.
20. september RAF bomber München og Saarbrücken.
18. november RAF bomber Berlin.
4. december USAFF bomber Napoli.
6. december RAF bomber Eindhoven i Nederlandene.
1943
14. januar Casablancakonferencen i Marokko mellem Churchill og Roosevelt begynder. Stalin var inviteret med afslog, men sluttede sig senere tøvende til proklamationen. Churchill og Roosevelt diskuterer en eventuel invasion af det europæiske fastland, den forestående invasion af Sicilien og Italien og de allieredes mål og krav til Aksemagternes betingelsesløse kapitulation.
18. januar Ghettooprøret i Warszawa tager sin begyndelse, da Jøderne i Warszawaghettoen går til modstand for første gang.
5. februar RAF bomber Essen. Det er begyndelsen på et 4-måneders angreb i Rurhdistriktet.
8. februar RAF bomber Nürnberg.
9. februar RAF bomber München, Berlin og Wien.
11. februar USA's præsident Dwight D. Eisenhower vælges som leder af de allierede hære i Europa.
18. februar Den tyske propagandaminister Joseph Goebbels erklærer i sin "Sportspalast tale", total krig mod de allierede.
Nazisterne arresterer medlemmer af modstandsgruppen Weisse Rose. Lederne af gruppen søskendeparret Hans og Sophie Scholl deler flyveblade ud på Ludwig Maximilian Universitetet i München, og bliver pågrebet af pedellen Jacob Schmid, der informerer Gestapo.
22. februar Søskendeparret Hans og Sophie Scholl fra Weisse Rose modstandsgruppen bliver henrettet med guillotinen.
Hans og Sophie Scholl bliver ikoner for det indre tyske oprør mod Hitler.
28. februar Operation Gunnerside/Operation Vemork var en sabotageaktion af britisk trænede norske kommandosoldater mod tungtvandsanlægget Vemork i Norge.
5. marts Slaget om Ruhr begynder med angrebet på Essen. Slaget var tre store RAF bombninger i 1943-44. Målet var byer i Ruhrdalen, Tysklands industrielle kraftcenter.
12. marts Karditsa i Grækenland er den første europæiske by, der bliver befriet fra Nazibesættelsen efter en kampagne udkæmpet af ELAS (Den Græske Folkelige Befrielseshær).
16. marts De første rapporter om Katynmassakren i Polen lækkes til Vesten.
13. april Radio Berlin meddeler at værnemagtssoldater har fundet massegrave i Kantynskoven angiveligt med polakker dræbt af Sovjetunionen i Katynmassakren.
19. april Ghettooprøret i Warszawa fandt sted på aftenen for jødernes traditionelle påskemåltid (Pessach, påsken, er jøderne største højtid, man mindes jødernes udvandring fra slaveriet i Ægypten 1250 f.Kr.).
I 1942 var hovedparten, ca. 300.000, af jøderne i Warszawaghettoen blevet deporteret til udryddelseslejren Treblinka.
Tyskland gjorde nu forsøg på at transportere de resterende ca. 70.000 jøder i ghettoen til Treblinka, men jøderne gjorde oprør, og til trods for at de ikke fik hjælp fra modstandsbevægelsen og kun var i besiddelse af et lille antal af primitive våben, magtede de at holde de tyske tropper stangen i fire uger, hvorefter opstanden blev nedkæmpet og jøderne ført til udryddelseslejren.

Angrebet på den 20. konvoj. Medlemmer af den belgiske modstandsbevægelse stopper en togstamme, der kommer fra transitlejren i Mechelen i Belgien og er på vej med belgiske krigsfanger til Auschwitz og befrier 233 jøder og romaer. Nogle bliver dræbt under flugt og andre fanget efter kort tid, og i alt 118 personer overlever flugten.
22. maj RAF bomber Sicilien og Sardinien.
24. maj Josef Mengele bliver SS-læge i koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau i Polen.
29. maj RAF bomber Wuppertal.
31. maj Amerikanske B-17 fly bomber Napoli, der er den mest bombede italienske by under krigen.
4. juni General Henri Giraud bliver øverstbefalende for De frie franske styrker, der var det Frie Frankrigs eksilregerings militære styrke.
12. juni Den italienske ø Lampedusa mellem Sicilien og Tunesien overgiver sig til de allierede.
17. juni De allierede bomber Sicilien og det italienske fastland.
4. juli Statsministeren i den polske eksilregering general Władysław Sikorski dør i et flystyrt på Gibraltar.
10. juli Operation Husky, de allieredes invasion af Sicilien og begyndelsen på Felttoget i Italien der varer til 8. maj 1945. 
19. juli De allierede bomber Rom for første gang.
24. juli Operation Gomorrah, de allieredes bombardementet af Hamborg.
25. juli Mussolini, il Duce (føreren) bliver afsat på et møde i Det Fascistiske Storråd efter en afstemning, som kong Victor Emanuel 3. støttede. Mussolini blev interneret på hotel Grand Imperatore på Gran Sasso, den højeste bjergtinde i Abruzzerne. Pietro Badoglio bliver udnævnt regeringschef.
5. august Den svenske regering annoncerer at den ikke længere vil tillade tyske tropper og krigsmaterial at blive transporteret med svenske jernbaner.
16. august Opstanden i Białystokghettoen i Polen var en jødisk opstand mod de tyske besættelsesmyndigheder. Opstanden var det næststørste ghettoooprør i det nazibesatte Polen, det største var Ghettooprøret i Warszawa.
29. august Den danske Rigsdag og regering, med Erik Scavenius i spidsen, ophører med at fungere, og samarbejdet med den tyske besættelsesmagt ophører.
Departementschefstyret tager over og administrerer Danmark fra september 1943 til maj 1945, hvor Vilhelm Buhl bliver statsminister i befrielsesregeringen.
Augustoprøret 1943 var medvirkende årsag til at regeringen ophørte med at fungere. I flere byer havde der været strejker mod besættelsesmagten, strejker som uviklede sig til en folkestrejke, hvor forhandlinger mellem politi, politikere og fagforeningsfolk på den ene side og tyskere på den anden side ikke førte til noget resultat. Tyskerne stillede krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf for sabortage, forbud mod strejker og indførelse af natlig udgangsforbud, hvilket regeringen afviste og holdt op med at fungere.
Samarbejdspolitikken under besættelsen var begrundet i at dansk modstand mod den tyske overmagt var nytteløs, og ved at samarbejde med besættelsesmagten blev riget og befolkningen skånet for store dele af krigens rædsler. Modstandsbevægelsen var modstander af samarbejdspolitikken.
12. september Mussolini befries for sit fangenskab på hotel Grand Imperatore på Gran Sasso, af tyske SS-tropper ledet af Otto Skorzeny.
14. september Massakren i Viannos på Kreta begynder og varer til 16. september.
1. oktober Besættelsesmagten indleder jagten på danske jøder.
Jødeaktionen er betegnelsen for den redningsaktion, der sørgede for at næsten alle jøder i Danmark kom i sikkerhed i Sverige.
13. oktober Italien erklærer Tyskland krig.
5. november Italienerne bomber den neurale Vatikanstat med henblik på at ødelægge Vatikanstatens radiostation, hvilket mislykkedes. Bomberne rammer sydvest for Peterskirken, og forårsager betydelige skader, men ingen kommer til skade.
9. november General De Gaulle bliver leder af de Frie franske styrker.
15. november Heinrich Himmler beordrer at sigøjnere (romaer) skal behandles ligesom jøderne og i koncentrationslejre. Nazisterne opfattede romaerne som en laverestående race, som var til fare for det tyske folks overlevelse.
23. november De allierede bomber Berlin. Deutsche Oper (operahuset) blev ødelagt.
12. december Erwin Rommel udnævnes til chef for Festung Europa. Fæstning Europa = Atlantvolden.
27. december General Dwight D. Eisenhower bliver officielt udnævnt til chef for Operation Overlord, der var kodenavnet for de allieredes invasion af Normandiet, der fandt sted 6. juni 1944.
1944
17. januar Slaget om Monte Cassino, et kloster i byen Cassino mellem Rom og Napoli, begynder og varer til 18. maj 1944. Det var en serie på fire slag udkæmpet af de allierede, der ville gennembryde Gustav linjen (tyske forsvarsværker i Italien) og erobre Rom.
20. januar RAF bomber Berlin.
19. februar De allierede bomber Leigzig i to nætter, og det markerer begyndelsen på "The Big Week", som var de allieredes luftangreb mod tyske industribyer, der fandt sted fra 20.-25. februar 1944.
1. marts Italienerne bomber Vatikanstaten for anden og sidste gang. Fotos fra Vatikanstaten.
25. marts Sovjetunionen bomter Tartu i Estland.
27. april Tragedien ved Slaptonstranden ved landsbyen Slapton i Devon i England, hvor over 700 amerikanske soldater døde under en træningsøvelse (med kodenavnet Exercise Tiger) som forberedelse landgangen ved Utah Bech på D-dag. Tragedien skete da en allieret konvoj blev torpederet af tyske skibe, der havde opsnappet de allieredes radiobeskeder.
6. juni, D-dag
 
D-dag = militær betegnelse for begyndelsesdagen for en større militær operation.
D-3 = 3 dage før D-dag.
D+3 = 3 dage efter D-dag
H-hour = angrebstidspunktet
 
Operation Neptune = landgangen

Operation Overlord = invasionen

Operation Bodyguard
= samlende betegnelse for et utal af afledningsmanøvrer, der snød Hitler

DE 5 INVASIONSSTRANDE
 
Sword Beach briterne
Gold Beach briterne
Juno Beach briterne og
canadierne
Omaha Beach amerikanerne
Utah Beach amerikanerne
Se separat side:
Invasionsstrandene Omaha Beach og Utah Beach
Den amerikanske krigskirkegård i Normandiet
Den tyske krigskirkegård i Normandiet
Operation Neptune var navnet for de allieredes landgang ved Normandiets kyst, og var indledningen til Operation Overlord, hvis mål var at befri Europa fra Nazitysklands besættelse. Operationen begynder 6. juni og slutter 19. august 1944, hvor de allierede havde befriet Paris og tyskerne havde trukket sig tilbage over Seinen. Over 156.000 allierede tropper deltog i invasionen til lands, til vands og i luften.
 

Det var den amerikanske general Dwight D. Eisenhower og den britiske premierminister Winston Churchill, der var hjernerne bag invasionen.
Invasionen skulle have været sat i værk i 1943, og var forberedt fra 1942, men krigen i Italien bandt mange tropper, og de tyske forsvarsanlæg Atlantvolden langs de invasionsegnede kyststrækninger var meget stærke, hvorfor invasionen blev udsat. Atlantvolden, fra Nordkap til Biscayen, var spækket med tusindvis af bunkere og kanoner og skulle holde de allierede ude af det europæiske fastland.
Forberedelserne omfattede samling af de nødvendige tropper, udstyr, skibe, to kunstige havne (Mulberry A og B = midlertidig havne), der skulle sejles over Den Engelske Kanal og forankres ved Omaha Beach og Arromanches og en undersøisk rørledning til brændstofforsyninger samt i foråret 1944 bombardementer af forsvarsstillinger, flyvepladser, jernbaneknudepunkter, veje og broer med det formål at mindske tyskerne forsvarsmuligheder.
 

Operation Overlord, der blev iværksat 5. juni, havde general Dwight D. Eisenhower som øverstbefalende og general Bernard Law Montgomery, som chef for landgangsstyrkerne. Som forberedelse til D-dag kastede flere end 1.000 britiske bombefly 5.000 tons bomber mod de tyske kanonbatterier på Normandiets kyst. De første allierede tropper lander i Normandiet og de første faldskærmstropper bliver nedkastet over Caen, der ligesom Bayeux skulle indtages, men ikke blev det.
Deltagere i operationen var primært britiske, canadiske og amerikanske tropper, men der deltog også soldater fra bla. Danmark, Norge, Holland, Belgien, Frankrig, Grækenland og Australien.
Overfarten over kanalen skulle ske når der var fuldmåne, så man kunne se, hvor man kom frem, og tidevandet skulle kunne bringe skibene langt ind mod land.
En stor flåde på omkring 6000 bevæbnede krigsskibe sejlede ud fra de engelske havne med kurs mod Normandiet samtidig med at et kæmpe antal af afledningsmanøvrer under betegnelsen Operation Bodyguard blev sat i værk for at sikre at Hitler holdt sine tropper væk fra invasionsstrandene. En af afledningsmanøvrene var Operation Fortitude. Hitler var overbevist om, at invasionen ville ske ved Calais, fordi afstanden Dover-Calais var den korteste mellem England og Frankrig, og den overbevisning skulle styrkes, hvilket foregik ved bl.a. falsk radiotrafik. Den tyske feltmarskal Erwin Rommel fik ansvaret for at forbedre det tyske forsvar på den franske kyst.
Den 6. juni kl. 6.30 om morgenen gik de allierede i land på de 5. invasionsstrande. Modstanden var indledningsvis svag undtagen på Omaha Beach, hvor amerikanerne led betydelige tab. Hitler blandede sig i dispositionerne omkring den tyske modstand, hvilket gjorde den vanskeligere, dog var den så effektiv, at det tog over en måned for de allierede at bryde ud af det etablerede brohoved.
Når operationen lykkedes var det bl.a. fordi tyskerne var blevet narret til at tro, at landgangen ville finde sted ved Calais.

7. juni Bayeux bliver befriet af britiske tropper.
10. juni Massakren i Oradour-sur-Glane, 400 km syd for Paris. Modstandsbevægelsen stod stærkt i dette område, hvilket formentlig var grunden til at nazisterne dræbte 642 mænd, kvinder og børn. Da tyskerne kørte ind i byen var der markedsdag, hvilket betød, at der var mange mennesker udendørs, og det gjorde det lettere for tyskerne af indfange deres ofre. Kvinder og børn blev indebrændt i kirken. Mændene blev holdt op med maskingeværer og skudt. Da myrderierne stoppede, blev byen sat i brand.
Ruinerne af Oradour-sur-Glane står urørte som et historisk monument, et vartegn på krigens grusomhed.

Massakren i den græske by Distomo finder sted, 218 civile bliver dræbt.

13. juni Tyskland begynder at angribe England med V1-bomber (ubemandet bombefly, de første krydsermissiler), som hævn for invasionen i Normandiet.
19. juni En storm over Den Engelske Kanal ødelægger den ene af de allieredes to kunstige Mulberry havne i Normandiet.
20. juli Attentat mod Hitler blev forsøgt af oberst Claus von Stauffenberg i førerhovedkvarteret Ulveskansen i Østpreussen. Stauffenberg anbragte en mappe med en bombe under et konferencebord tæt ved hvor Hitler stod. Mappen stod i vejen for en officer, hvorfor han flyttede den om bag et bordben med det resultat, at da bomben eksploderede mindskedes dens virkning af bordbenet og bordpladen. Fire officerer blev dræbt og tyve såret, men Hitler gik fri og så det som Guds beskyttelse af ham, fordi han var Tysklands redningsmand.
25. juli Operation Cobra begynder i Saint-Lô og varer til 31. juli og er en amerikansk offensiv mod de tyske styrker i Normandiet.
Lublin Majdanek koncentrationslejren i Polen bliver befriet af sovjetiske styrker.
Ved en fejl bomber USA amerikanske tropper ved Saint-Lô.
4. august Firenze bliver befriet af de allierede, først og fremmest britiske og sydafrikanske tropper. Før tyskerne forlader byen ødelægger de historiske broer og bygninger.
Rennes bliver befriet af amerikanske styrker.
5. august Massakren i Wola, bydel i Warszawa i Polen. 40-50.000 civile bliver dræbt af tyske styrker og samarbejdende russiske styrker.
8. august Sammensvorne i attentatet mod Hitler bliver hængt.
15. august Operation Dragoon begynder. Den var de allieredes invasion af Sydfrankrig og fandt sted mellem Toulon og Cannes.
De allierede når frem til "Den gotiske linje", den sidste tyske forsvarslinje i Norditalien.
19. august Paris er nu befriet (befrielsen begyndte den 19. august).
24. august Hitler beordrer Siegfriedlinjen aktiveret og bemandet.
Siegfriedlinjen
kaldet der Westwall af tyskerne, men Sigfriedlinjen af de allierede. Den blev opført i 1930'erne. Det var en tilsvarende forsvarslinje som den fra 1. verdenskrig. Den blev opført som svar på den franske Maginotlinjen.
28. august De tyske tropper i Toulon og Marsailles overgiver sig.
1. september Canadiske tropper besætter Dieppe i Frankrig.
3. september Bruxelles bliver befriet af englænderne.
Lyon bliver befriet af franske og amerikanske tropper.
5. september Antwerpen bliver befriet af englænderne.
6. september Ghent og Liège bliver befriet af englænderne.
8. september Ostende bliver befriet af canadiske tropper.
Den belgiske regering, der har været i eksil i London, vender tilbage.
10. september Luxembourg bliver befriet af amerikanerne.
Sultevinter i Holland. De hollandske jernbanearbejder går i strejke. I oktober gengælder tyskerne strejken ved at begrænse fødevareleverancerne, og der udbryder en hungersnød og over 20.000 hollændere døde af sult. Hungersnøden betød bl.a. nedgang i fertiliteten samt at gravide fødte undervægtige børn.
17. september Operation markedsplads begynder og slutter 25. september. Operationen, udtænkt af Montgomery, gik ud på at erobre broerne over de største floder i Holland med det formål, at gøre det lettere for de allierede at rykke ind i Tyskland. Imidlertid broen ved Arnhem, der førte over Rhinen, kunne ikke indtages.
Under Slaget ved Arnhem blev den indre by stort set ødelagt.
Film: "Broen ved Arnhem", 1977.
12. Oktober Athen befries. Den sidste tyske soldat, der forlader landet tager naziflaget ned fra akropolis.
14. Oktober General Erwin Rommel, "Ørkenræven", begår selvmord.
18. Oktober Hitler beordrer alle mænd fra 16-60 år at gøre tjeneste i det tyske hjemmeværn.
31. Oktober RAF bomber Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet. Kollegium 4 og 5 var målet, for der havde Gestapo indrettet kontorer, forhørslokaler og arkiv. Bomberne ramte også hovedbygningen og aulaen, hvor en gruppe håndværkere mistede livet. I alt omkom ca. 65 personer.
Bombningerne af Universitetet i Aarhus, Shellhuset i København og Husmandsskolen i Odense skete på opfordring fra modstandsbevægelsen og skulle ødelægge det materiale som tyskerne havde samlet om modstandsgrupperne.
12. november Det gigantiske tyske slagskib Tirpitz ligger for anker vest for Tromsø, nedskydes af englænderne og synker. Omkring 1000 tyske sømænd omkommer.
20. november Hitler forlader Ulveskansen og vender ikke tilbage. Han tager til Førerbunkeren i Berlin.
 
Hitlers tilholdssteder
Ulveskansen førerhovedkvarteret ved Rastenburg (nu Ketrzyn) i Østpreussen (nu Polen). Det var på Ulveskansen det mislykkede attentat mod Hitler fandt sted.
Ørnereden egl. Kehlsteinhaus, Hitlers pompøse sommerresidens på toppen af bjerget Kelhsteinberg. Det ligger nær byen Berchtesgaden i delstaten Bayern i Sydtyskland ca. 30 km syd for Salzburg i Østrig. Det var Martin Bormanns idé give Hitler Ørnereden i gave på hans 50-års fødselsdag den 20. april 1939. Husets marmorpejs var en gave fra Mussolini. Hitler brød sig ikke om huset bl.a. på grund af den tynde luft på bjergtinden og af skræk for at tage elevatoren op, da han led af klaustrofobi. Ørnereden overlevede de allieredes bombning. Siden 1952 har huset været en turristattraktion.

Berghof var Hitlers foretrukne bolig beliggende nær Ørnereden, dog 800 m længere nede ad bjerget Kelhsteinberg. Fra husets panoramavindue var en storslået udsigt mod alpebjergmassivet Untersberg. Under en RAF bombning 25. april 1945 blev Berghof slemt beskadiget og huset brændt ned den 4. maj 1945 af SS-vagter, da de allierede nærmede sig. I dag er alle spor af Berghof slettet.

Førerbunkeren i Berlin, hvor Hitler tilbragte sine sidste dage og begik selvmord den 30. april 1945. Bunkeren lå 8,2 m under jorden i haven til det gamle Rigskancelli i Wilhelmsstrasse 77. I dag er der en parkeringsplads over bunkeren.
Top Secret Spionagemuseum i Oberhausen vil opføre fem udvalgte rum fra Førerbunkeren i Berlin efter de originale tegninger. Et af rummene bliver det, hvor Hitler begik selvmord.
Det var på Ulveskansen eller Berghof Hitler især opholdt sig under 2. verdenskrig.

 

26. november Heinrich Himmler beordrer krematorierne og gaskamrene i Auschwitz-Birkenau i Polen nedlagt og sprængt i luften.
16. december Ardenneroffensiven varer til 8. januar. Hitler havde beordret en tysk offensiv mod de engelske og amerikanske styrker. I den lave bjergkæde i Belgien står den sidste tyske offensiv på vestfronten.
17. december Malmédy-massakren i Belgien, hvor 84 amerikanske krigsfanger bliver henrettet af deres tyske fangevogtere.
1945
15. januar Hitler er nu fast forskanset i bunkeren i Berlin sammen med Eva Braun.
30.-31. januar MS Wilhelm Gustloff, tysk luksusliner, som under krigen var hospitalsskib og fragtskib, sank i Østersøen mellem Pommern (i dag Polen) og Bornholm efter at være blevet ramt af tre torpedoer affyret fra en sovjetisk ubåd. Af de ombordværende var størstedelen kvinder og børn på flugt fra den Røde Hærs indtog i Østpreussen. Mellem 7.000-9.000 personer menes omkommet. Skibet var opkaldt efter den schweiziske nazileder Wilhelm Gustloff, der blev skudt i 1936 af en jødisk student. Måske indeholdt skibet den store naziskat.
13. februar RAF og USAAF bomber Dresden. Store dele af den historiske by bliver ødelagt.
21. marts RAF bomber Shellhuset, Gestapos hovedkvarter, i København. Et britisk jagerfly styrtede ned i Den Franske Skole på Frederiksberg Allé, flyene der kom efter kastede deres bomber sammesteds, da de troede de var over et militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom.
10. april Buchenwald koncentrationslejren i Tyskland befries af amerikanske styrker.
15. april Bergen-Belsen koncentrationslejren i Tyskland befries af englænderne.
16. april Slaget om berlin begynder og varer til 2. maj. Slaget stod mellem den sovjetiske Røde Hær og Nazityskland, og var det sidste store slag i Europa.
17. april RAF bomber Gestapos hovedkvarter på Husmandsskolen i Odense.
20. april Hitler fejrer sin 56. fødselsdag i Førerbunkeren i Berlin.
28. april Benito Mussolini henrettes af partisaner i Dongo ved Comosøen. Ligene blev dagen efter ført til Piazzale Loreto i Milano, hvor de blev hængt op med hovederne nedad.
29. april Hitler gifter sig med Eva Braun og dikterer sit testamente til sin sekretær Traudl Junge, hvoraf det fremgår at Joseph Goebbels skal udnævnes til Rigskansler og Karl Dönitz til Rigspræsident.
Koncentrationslejren i Dachau bliver befriet af amerikanske soldater.
30. april Hitler begår selvmord i førerbunkeren i Berlin sammen med sin hustru Eva Braun. Hitler skulle have skudt sig selv og Eva Braun skulle have bidt i en giftampul med cyanid. Ligene blev båret ud gennem Førerbunkerens nødudgang og pakket ind i naziflaget og overhældt med benzin og brændt.
Det er stadig et mysterium hvor Hitlers lig blev af. Hvad skete der efter hans død og hvorfor er der ingen registrering af hans jordiske rester?
Den Røde Hær fandt ligresterne ved Førerbunkeren den 4. maj 1945, og fragtede dem ind i den russisk kontrollerede zone.
En af de første midlertidige grave for Hitlers lig lå i Ratenau vest for Berlin. I januar 1946 blev liget genbegravet i Magdeburg, hvor det lå til 1970. På baggrund af dokumenter fra FSB's (den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland) arkiver, oplyser Det russiske nyhedsbureau Interfax, at Hitlers, Eva Brauns og familien Goebbels jordiske rester blev destrueret i 1970 og kastet i den østtyske flod Biederitz.
Ifølge den russiske avis "Troud" (2000), blev Hitlers lig fra 1945-70 flyttet rundt til flere forskellige gravpladser i det gamle Østtyskland og brændt af sovjetiske agenter i 1970 og smidt i en flod.

Hitlers kranie skulle i 1945 være blevet transporteret fra Førerbunkeren til Moskva, men amerikanske forskere har afvist at kraniet skulle være Hitlers. Ifølge en DNA-test skulle det have tilhørt en kvinde i alderen 20-40 år.
 

Hitler blev den 10. december 1993 døbt posthumt af Mormonkirken, hvilket kirken forsøgte at skjule. Døbt blev også Anne Frank og over 300.000, der var blevet dræbt under Holocaust, hvilket vakte stor opstand, da det i 1995 blev afsløret. Medlemmer af den amerikanske mormonkirke (Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige, SDH-kirken) er således blevet døbt for både geningsmand og ofre for Holocaust.
Især kendte bliver døbt posthumt for at give dem adgang til det evige paradis. Dåben for døde mennesker, der har stået på i 174 år, og hvor omkring 600 millioner er blevet døbt, foregår ligesom når levende mormoner døbes, blot ved hjælp af en stedfortræder, der ved at lade sig sænke ned i vand modtager dåben på afdødes vegne.
Af kendte afdøde danskere døbt af mormonerne er bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Grundtvig, der blev døbt 123 år efter sin død.

Døde Hitler i Førerbunkeren eller flygtede han til Argentina?

 

"Hun fandt Hitlers lig", artikel i avisen "Information", 9. maj 2005.
I et interview i Information fortæller den sovjetiske tolk Jelena Rsjevskaja, at hun fandt Hitlers forkullede lig uden for førerbunkeren. Hun var tavs om fundet i 20 år efter ordre fra Stalin.

Simon Dunstan og Gerrard Williams, "Grey Wolf: The Escape Of Adolf Hitler", udgivet 1. oktober 2011. ("Grå ulv: Hitlers flugt". Grå ulv var kodenavnet for Hitler og "Grå ulve" var betegnelsen for Hitlers ubådsflåde). Bogen er også filmatiseret.
Ifølge bogens forfattere tog Hitler ikke sit eget liv i førerbunkeren, men flygtede med Eva Braun til Argentina, hvor han døde i 1962.
Ved midnat den 27. april 1945 slap Adolf Hitler, Eva Braun og hendes svoger SS General Hermann Fegelein væk fra førerbunkeren gemmen en hemmelig tunnel. Hitler og Eva Braun blev erstattet af dobbeltgængere valgt af Martin Bormann og lederen af Gestapo Heinrich Müller (aka Gestapo Müller). Hitler med følge gik gennem tunnelen til en udgang ved Fehrbelliner Strasse. På Hohenzollerndamm var kørebanen ryddet og her ventede et Junkers Ju 52 transportfly med SS kaptajn i det hemmelige Luftwaffe Peter Baumgart, der fløj Hitler med følge til Tønder, hvorfra de fløj i et andet Junkers Ju 52 transportfly til en Luftwaffe base i Travemünde. Herefter gik turen til en spansk militærbase i Reus syd for Barcelona. General Franco arrangede at gruppen kunne flyves til den Kanariske ø Fuerteventura, hvor de et døgn senere gik ombord på den tyske ubåd U-518, der var under kommando af søløjtnant Hans Werner Offermann. Der blev sendt besked fra basen på Fuerteventura "Villa Winter" (opført af den tyske ingeniør Gustav Winter) på kommando fra Martin Bormann, at Hitlers dobbeltgænger Gustav Weber og den ukendte skuespillerinde, som spillede Eva Braun, skulle henrettes af Heinrich Müller. Deres lig blev smidt uden for førerbunkeren og brændt. Hitler med følge blev sejlet over Atlanten i ubåden og ankom efter 53 dages sejlads til den argentinske kystby Necochea. General Fegelein, som var ankommet tre dage tidligere på U-880, bød sin Fører og svigerinde velkommen til det facistisk dominerede Argentina. Hitler boede i Argentina i 17 år, fik to døtre og planlagde en genfødsel af historiens værste regime. Parret blev skilt i 1953. Eva Braun flyttede med døtrene til den lille by Neuquen. I begyndelsen af år 2000 var hun stadig i live. Hitler døde den 13. februar 1962, dement, plaget og forrådt af Martin Bormann kun omgivet af sin personlige læge Otto Lehmann og sin trofaste støtte tidligere besætningsmedlem på panserskibet Graff Spee Heinrich Berthe.

4. maj
Danmarks befrielse
Fredag den 4. Maj 1945 kl. 20.30 læste journalisten Johannes G. Sørensen nyhederne op fra sit studie hos BBC i London.
 
"Her er London BBC sender til Danmark" ... så begynder nyhedsudsendelsen. Fem minutter inde i udsendelsen lyder:

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig".
"Her er London, vi gentager Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig".

Udsendelsen fortsættes med oplæsning af de to proklamationer som Danmarks Frihedsråd udsendte 3. maj. Efter oplæsningen gentages: "Nu for nogle få minutter siden erfarede vi af Montgomerys hovedkvarter at fjenden i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har kapituleret."
Herefter lød Kongesangen "Kong Christian stod ved højen Mast" og Nationalsangen "
Der er et yndigt land".
Efter Konge- og Nationalsang gentages nyheden fra
Montgomerys hovedkvarter. Og så fortsætter udsendelsen med ikke helt "up to date" nyheder på grund af befrielsesbudskabet.


Efter at have hørt det glade budskab løb folk ud på gaderne og jublede af glæde og viftede med Dannebrog. Mørklægningsgardinerne blev revet ned og brændt, og der blev sat lys i vinduerne.

8. maj Nazityskland overgiver sig.
6. og 9. august Atombomberne over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki kastet af den amerikanske hærs flystyrker efter en beslutning taget af den amerikanske præsident Harry S. Truman med det formål at få Japan til at kapitulere.
Det var første og eneste gang gang at atombomber blev anvendt i krig.
Den 6. august kastedes den første atombombe over Hiroshima. Ca. 80.000 mennesker omkom.
Den 9. august kastedes en atombombe over Nagasaki. Ca. 30.000 mennesker omkom.
Japan overgiver sig den 15. august.
 

Definitioner

A   B   D   F   G   H   J   K   L   M   N   O   R   S   U   V   W

Antisemitisme/jødehad Nazismens teori bygger på racehygiejne/eugenik. De forskellige racer skal ikke blandes. Ifølge Hitler var jøderne en race for sig. De havde ry for at være magtsyge, pengegriske og skyld i alverdens ulykker. De var nazisternes hovedfjende, for de var ude på at svække den ariske race og tilkæmpe sig verdensherredømmet, og i det hele taget en universel forklaring på alle Tysklands problemer.

Jødehad var ikke Hitlers opfindelse, for det jødiske mindretal var blevet diskrimineret og forfulgt siden 1800-tallet, hvor nationalismen som politisk bevægelse dukkede op i Europa.
Augustoprøret 1943
og samlingregerings fald
"Bruddet med besættelsesmagten"
var uroligheder, strejker og demonstrationer, der fandt sted i Danmark som protest mod regeringens samarbejdspolitik og besættelsesmagten. Oprøret begyndte i Odense og spredte sig til andre store danske byer. Samlingsregeringen trådte tilbage den 29. august og regering, Rigsdagen og kongemagten holdt op med at fungere. Tyskerne iværksatte afvæbning og internering af den danske hær og af flåden, der dog sænkede sig selv for at fartøjerne ikke skulle falde i tyske hænder, og den tyske general og øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark von Hanneken erklærede militær undtagelsestilstand i hele landet. Det blev overladt til departementscheferne at styre landet resten af besættelsestiden, det såkaldte "Departementchefstyre".

Samarbejdspolitikken var samarbejdet mellem danske partier og besættelsesmagten. Samlingsregeringen bestod Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Venstre.

arisk race den ariske race var den hvide nordiske race og ifølge Hitler den højest rangerende race, den mest rene, den stærkeste og den mest intelligente.
Atlantvolden Se bunker.
BBC 
British Broadcasting Corporation
var en britisk radiostation, der under besættelsen sendte udsendelser på dansk til Danmark.
BBC's første dansksprogede udsendelse til Danmark var den 9. april klokken 18.30.
Under de daglige udsendelser, der indledtes med "Her er London" sendtes kodemeddelelser til modstandsbevægelsen begyndende med "Vi bringer en særmelding: Hilsen til (og så nævntes især navne)". BBC sendte til hele Europa.
Blitz The Blitz = serie af Luftwaffe bombeangreb mod London og andre byer i det sydlige England.
Brigade, Den Danske eller Danforce = militær enhed opstillet i Sverige i 1943-45. I brigaden var modstandsfolk og militærpersoner, som var kommet til Sverige som flygtninge. Brigaden, der nåede en styrke på ca. 5000 var en allieret dispositionsenhed. Den blev overført til Danmark den 5. maj 1945 og opløst to måneder senere.
Bunker Delvis underjordisk bygning at kraftig beton anvendt til militære formål eller som beskyttelsesrum.
Langs den jyske vestkyst er mange bunkere opført under 2. verdenskrig som en del af Atlantvolden.
Bunker på Fanø, del af det tyske forsvarsanlæg Atlantvolden.
Der blev opført knap 300 bunkere på Fanø for at beskytte Esbjerg og dens havn.

De hvide busser
hvidmalede rutebiler med røde kors, der bragte danske og norske fanger ud af de tyske koncentrationslejre. Lederen af denne redningsaktion var den svenske greve Folke Bernadotte, vicepræsident i Svensk Røde Kors.

DNSAP Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Fra 1933-44 var partiets leder den dansksindede sønderjyske læge Frits Clausen, der efter befrielsen blev interneret i Fårhuslejren (se Frøslevlejren), senere overflyttet til Vestre Fængsel, hvor han døde.
Folkestrejken sommeren 1944  .
 
var et blodigt københavnsk oprør mod besættelsesmagten, hvor omkring 100 mennesker mistede livet. Strejken blev udløst af proklamationen om spærretid. Invasionen i Normandiet havde styrket troen på, at krigen snart sluttede, og gav blod på tanden til at kæmpe mod besættelsesmagten. BOPA saboterede Riffelsyndikatet, der samarbejdede med tyskerne. Tyskerne gengældte ved at henrette modstandsfolk og bl.a. Den kongelige Porcelænsfabrik og Tivoli blev schalburgteret.
Den 25. juni beordrede tyskerne spærretid mellem kl. 20-05, og det medførte arbejdsnedlæggelse på skibsværftet Burmeister & Wain med den begrundelse, at arbejderne skulle nå at passe deres kolonihaver inden spærretiden.
Den varme sommer var præget af tumult mellem civile og tyske soldater, der blev tændt bål og bygget barrikader, og med et stort antal arbejdsnedlæggelser demonstreredes hadet mod Hitlers danske håndlangere/hiposvinene, der kæmpede for nazismen i Schalburgkorpset eller Hipokorpset.
Frihedsrådet blev den afgørende faktor for at arbejdet igen kom i gang, fordi det sluttede sig til Vilhelm Buhl og andre politikers appel om genoptagelse af arbejdet.

Tyskerne bøjede sig for købehavnernes krav om ophævelse af spærretid.

Frihedsrådet Danmarks Frihedsråd oprettets i 1943 med det formål at koordinere modstandsgruppernes arbejde. Stifterne var repræsententer for illegale organisationer, DKP (Børge Houmann), Frit Danmark (Mogens Fog), Dansk Samling (Arne Sørensen) og modstandsorganisationen Ringen (Frode Jakobsen).
Frøslevlejren Interneringslejr under tysk kommando og med dansk lejrledelse. Lejren, der eksisterede i 9 måneder i 1944-45, var beliggende tæt ved den dansk-tyske grænse. Den blev oprettet i samarbejde mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder, og formålet med lejren var, at undgå deportationer af danskere til tyske koncentrationslejre. Dette løfte fra tysk side blev ikke overholdt.
Efter befrielsen blev lejren omdøbt til Fårhuslejren og brugt som fængsels for landsforrædere og danske nazister, bl.a. Frits Clausen.
Gestapo Geheime Staatspolizei, det hemmelige tyske politi, ofte iklædt sorte læderfrakker.
Hagekorsfanen .
Nazitysklands flag
 
flag med hagekors (svastika). I 1935 blev hagekorsfanen ophøjet til tysk rigsflag og symbol på den germanske races kraft og genfødsel. Hagekorsfanen blev i 1945 forbudt i Tyskland.
Hipo/Hipokorpset Hilfspolizei, dansk korps, der fungerede som besættelsesmagtens hjælpepoliti i 1943-45.
Hitlerjugend
(grundlagt i 1922 som Jungsturm Adolf Hitler) var en tysk ungdomsorganisation for drenge mellem 6-18 år, der skulle lære at blive gode nazister og senere gå ind i SS eller værnemagten. Fra 1936 var medlemsskabet obligatorisk for alle tyske drenge. I 1939 indførtes ungdomstjeneste, og udeblivelse medførte straf. I 1940 havde Hitlerjugend omkring 8 millioner medlemmer.  

Holocaust

nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig.
Horserødlejren beliggende ved Helsingør, var fra 1941 interneringslejr for danske kommunister og andre, der blev fængslet på ordre fra tyskerne. Besættelsesmagten overtog lejren i 1943 og dem der var i lejren blev overført til koncentrationslejren Stutthof i Polen. Lejren var også gennemgangslejr for arresterede jøder.
Jødeghettoer . Fra 1939 havde nazisterne samlet jøder i ghettoer i de Østeuropæiske byer. Bl.a. Tulizkov-, Lodz-, Krakow-, Lublin- og Warszawaghettoen. I ghettoerne blev jøderne holdt indespærret bag høje mure og pigtrådsspærringer med henblik på senere udryddelse i gaskamre. De elendige sanitære forhold, epidemier, sult og tvangsarbejdet tog livet af mange. Jøder, der forsøgte at slippe væk fra ghettoen, blev skudt.
Jødeguld guld fra jødernes tænder.
Jøderåd/Judenrat

tyskerne tvang jøderne til at oprette jøderåd i de tysk besatte områder og især i de Østeuropæiske ghettoer. Rådets medlemmer blev udpeget af besættelsesmagten og tvunget til at udføre tyskernes ordrer. Det var rådsmedlemmernes opgave at holde ro og orden og uddele mad og medicin mv. Rådet bestemte hvem, der skulle sendes til udryddelseslejrene, i den tro at dem de valgte ud skulle forflyttes til arbejdslejre.

Koncentrationslejre, se fotos fra Bergen-Belsen  .

Krystalnatten fandt sted over hele Det Tyske Rige natten mellem 9.-10. november 1938, hvor tusinder af jødiske butikker, ejendomme, synagoger og kirkegårde blev udsat for hærværk, plyndring og brand. Omkring 100 jøder mistede livet og op mod 30.000 hentet af Gestapo og ført til koncentrationslejre. Store glasmængder fra smadrede butiksruder glimtede i natten som krystaller, deraf navnet.
Det var Goebbels og Hitler der gav tilladelse til aktioner mod jøder og jødisk ejendom, og aktionen blev sat i værk af NSDAP. Den officielle forklaring på pogromen (forfølgelsen) var at en tysk diplomat var blevet dræbt af en jøde.
Luftwaffe Tysklands luftvåben.
Maginotlinjen . var en fransk befæstningslinje opført på grænsen til Tyskland i 1930'erne. Den er navngivet efter den franske krigsminister André Maginot.
Naziskatten .
Den såkaldte store naziskat bestod af kunstværker, juveler, guld samt Ravkammeret fra Katharinapaladset, der er betegnet som verdens 8. underværk.
Hvor er Hitlers guldskat? Det har der været flere bud på:
MS Wilhelm Gustloff Skatten skulle befinde sig på bunden af Østersøen i det sunkne skib MS Wilhelm Gustloff ifølge den engelske dykker Philip J. Sayers, der i 1988 deltog i tre ekspeditioner til vraget af naziflagskibet. På baggrund af ekspeditionerne og især på baggrund af radiooperatør på Gustloff Rudi Langes beretninger om skibskatastrofen har Sayers skrevet romanen "The Search for Baltic Gold: Desperation, Disaster and Discovery the Secret of Hitler's Doomed Flagship", 2012. Rudi Lange, der var 17 år gammel, da skibet blev beskudt og sank, har bl.a. forklaret at han så kasser med naziguld blive lastet.
Af nazityvekosterne, som var ædelstene, guld og kunstværker, skulle nogle af disse være gemt i Gustloff. Skibet, der nu er klassificeret som krigergrav, har været af stor interesse for skattejægere især på jagt efter det forsvundne Ravkammer (opført 1701-09) til Charlottenburg i Berlin og foræret til zar Peter den Store i 1716. Det blev først installeret i Vinterpaladset i Sankt Petersborg og senere flyttet til Katharinapaladset, zar sommerresidens, sydøst for Sankt Petersborg. I 1941 flyttede nazisterne Ravkammeret til hovedstaden Königsberg i Østpreussen (i dag Kaliningrad i Rusland). I slutningen af krigen forsvandt rummet, og det blev antageligt gemt af tyske soldater. I 2003 blev en rekonstruktion af Ravkammeret indviet i Katharinapaladset.
Bunker Ravkammeret skulle befinde sig i et hemmeligt rum i en bunker der ligger i en skov nær den polske landsby Mamerki ifølge historikeren Bartlomiej Plebanczyk, leder af det polske Mamerki Museum. Radarundersøgelser har afsløret et hemmeligt rum i bunkeren. Hertil kommer at et øjenvidne har set tyske lastbiler læsse gods af ved bunkeren.
Guldtoget Skatten skulle være skjult i et pansret tog i en underjordisk tunnel i Polen.
Danmark Skatten skulle være nedgravet i byen Asaa i Nordjylland ifølge den tidligere tyske soldat Wilhelm Kraft, der selv var med til at grave tre huller på 6 x 4 m, der blev fyldt op med gods i trækasser, der blev transporteret til stedet i togvogne. Kraft mente, at skatten bestod af guld og rav fra Ravkammeret i Katharinapaladset.

NSDAP Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti).
Nürnbergprocessen var de allieredes krigsdomstol i Nürnberg, hvor fremtrædende tyske krigsforbrydere efter krigens afslutning blev restforfulgt.
Orpo . Ordnungspolizei, politistyrke i Nazityskland fra 1936-45.
RAF Royal Air Force, det britiske kongelige luftvåben.
Schalburgkorpset  .  . besættelsesmagtens danske hjælpepoliti, oprettes 1. april 1943. Grundlæggeren var den danske nazist Søren Kam. Det er et militært korps, et dansk SS. Korpset er opkaldt efter den danske officer og leder af Frikorps Danmark C.F. von Schalburg.
Schalburgtage terror/kontrasabotage mod den danske modstandsbevægelse som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i slutningen af besættelsen.
Schutzstaffel se SS
Siegfriedlinjen
1. verdenskrig Siegfriedlinjen, opført 1916-17, var en forsvarslinje af bunkers og kampvognsspærringer opført af tyskerne i det nord-vestlige Frankrig.
Betegnes også Hindenburglinjen, som den var en del af.

Hindenburglinjen (
efter den tyske generalfeltmarskal Paul von Hindenburg), opført 1916-17, var en forsvarslinje af bunkers, kampvogns- og pigtrådsspærringer, tunneler og skyttegrave på Vestfronten under 1. Verdenskrig. Linjen var en strækning nordøst for Paris på omkring 160 km og gik fra Lens nord for Arras til floden Aisne nær Soissons.

Linjen fra inddelt i 5 stillinger:
1 Wotan Stellung
2 Siegfried Stellung
3 Alberich Stellung
4 Brunhilde Stellung
5 Kriemhilde Stellung


Stillingerne er navngivet efter figurerne i Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring.

2. verdenskrig Siegfriedlinjen kaldet der Westwall af tyskerne, men Sigfriedlinjen af de allierede. Den blev opført i 1930'erne. Det var en tilsvarende forsvarslinje som den fra 1. verdenskrig. Den blev opført som svar på den franske Maginotlinjen.
Sipo Sicherheitspolizei, Sikkerhedspoliti, efterretnings- og sikkerhedstjeneste, der bestod af af Gestapo (det hemmelige tyske politi) og Kripo (kriminalpolitiet).
SOE Special Operations Executive hemmelig britisk sabotageorganisation oprettet 1940 på initiativ af Winston Churchill med det formål at organisere og samordne modstandsaktiviteterne i de lande, som var besat af aksemagterne. Flere danske modstandsfolk herunder Flemming Juncker og Jens Toldstrup havde tæt samarbejde med SOE.
SS

Schutzstaffel, særligt korps oprettet i 1925 til beskyttelse af Hitler og NSDAP-ledelsen. Senere et terrorkorps.
I 1938 blev det SS's opgave at løse "det jødiske spørgsmål".
Heinrich Himmler var leder af SS.
Reinhard Heydrich fik til opgave at give den endelige løsning på jødespørgsmålet.

SS-WVHA SS-Wirtschafts- und Verwaltungshauptamt, hovedkontoret for økonomiske og administrative anliggender. SS-WVHA fik bl.a. det overordnede ansvar for koncentrationslejrene og anvendte fangerne herfra som slacvearbejdskraft.
Undtagelsestilstand en samfundsmæssig situation hvor borgernes almindelige rettigheder midlertidigt er ophævet fordi andre organer end de parlamentariske har overtaget den politiske kontrol. Statens udøvende magt samles hos en civil myndighed (civil undtagelsestilstand) eller hos en militær myndighed (militær undtagelsestilstand).
Under Augustoprøret 1943 erklærede den tyske general von Hanneken militær undtagelsestilstand i Danmark.
USAAF United States Army Air Force, den amerikanske hærs flystyrker.
Værnemagten Wehrmacht, besættelsesmagten.
Waffen-SS den militære gren af SS.
 
Nazister

B   D   G   H   K   M   Q   R   S

Best, Werner (1903-1989) udnævnt til rigsbefuldmægtiget i Danmark fra november 1942 med instruks om at få dannet en tyskvenlig regering. Han afløste von Renthe-Fink. I 1943, da samlingsregeringen trådte tilbage, fik han Hitlers godkendelse til en dansk jødeaktion (deportation af jøder til kz-lejre), han saboterede selv aktionen ved at lække tidspunktet til sin fortrolige den tyske diplomat G.F. Duckwitz, der advarede politikerne Hans Hedtoft og H.C. Hansen om aktionen. Efter krigen fik han en dødsdom, der blev ændret til 12 års fængsel.
Bormann, Martin (1900- erklæret død i 1973), nazitoppens brune eminence, Hitlers personlige sekretær og hans kontakt til magtapparatet. Han var en af hovedkrafterne indenfor bl.a. racehygiejniske motiverede drab på syge og udviklingshæmmede og jødeforfølgelserne.
Da Hitler begik selvmord i førerbunkeren flygtede Bormann. Han blev dømt til døden under Nürnbergprocessen uden selv at være til stede. Han blev erklæret død i 1973, da de tyske myndigheder fandt hans jordiske rester i Berlin.
Dönitz, Karl (1891-1980), tysk storadmiral, ansvarlig for den tyske ubådsflåde. I sit politiske testamente havde Hitler udpeget Dönitz som sin efterfølger.
Goebbels, Joseph (1897-1945) Hitlers propagandaminister fra 1933 med kontrollen over de tyske medier. Han iscenesatte førerkulten omkring Hitler og stod bag hadefulde kampagner mod jøder.
Goebbels begik selvmord sammen med sin kone Magda, efter de havde forgiftet deres seks børn.
Se Entartete Kunst. Se Krystalnatten.
Göring, Hermann (1893-1946), Hitlers stedfortræder. Oprettede Gestapo og nogle af de første tyske koncentrationslejre.
Hess, Rudolf (1894-1987) Hitlers talerør, der sad fængslet i Tower of London fra 1941 til krigen sluttede, da han blev fanget af britiske soldater, da han kastede sig ud med faldskærm over Skotland i et forsøg på at overtale Churchill til at slutte fred med Tyskland.
Ved Nürnbergprocessen blev Hess idømt livsvarigt fængsel.
Heydrich, Reinhard (1904-1942) topnazist, havde fået til opgave at give den endelige løsning på jødespørgsmålet. Gør i et dekret gældende at alle tyske jøder over 6 år skal bære den gule Davidsstjerne offentligt og på alle tidspunkter. Stjernen skal placeres på overtøjet. Ordet "Jøde" skal stå inden i stjernen på tysk eller på det lokale sprog. Stjernen var et centralt element i den plan, der i sidste ende skulle tilintetgøre den jødiske befolkning i Europa. Det handlede ikke kun om at ydmyge jøderne, men om at gøre dem synlige og kunne kontrollere deres færden.
Heydrich døde i Prag den 4. juni 1942 efter et attentat mod han den 27. maj 1942 begået af tjekkiske frihedskæmpere (Operation Anthropoid).
Himmler, Heinrich (1900-1945), leder af SS. Hitler gjorde ham ansvarlig for at sikre tyskheden i Østeuropa, og han fik det overordnede ansvar for de etniske udrensninger. Han opbyggede et net af koncentrationslejre, og var en af de øverste ansvarlige for massedrab på jøder.
Himmler begik selvmord.
Hitler, Adolf (født 20. april 1889 i Braunau am Inn i Østrig - død 30. april 1945 i Førerbunkeren i Berlin). Flyttede til München i 1913, fik tysk statsborgerskab i 1932.
Hitler deltog i 1. Verdenskrig og var herefter politisk aktiv for Deutsche Aberterpartei, senere Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP). Han var partiets "Führer" fra 1921.
Ølstuekuppet 8. november 1923 i München, var Hitlers forsøg på at erobre magten i Tyskland. Hitler og andre ledende nazister bl.a. Ernst Röhm og Erich Ludendorf og bevæbnede SA-mænd stormede et møde som generalstatskommissær Gustav Ritter von Kahr afholdt i ølkælderen Bürgerbräukeller. Adolf Hitler proklamerede, at "den nationale revolution" var brudt ud. Kupforsøget blev slået ned dagen efter.
I 1924 dikterede Hitler "Mein Kampf" til Rudolf Hess under et fængselsophold i Landsberg. Det blev et tobindsværk om Hitlers liv og hans politiske ideer og mål. Første bind, "Eine Abrechnung" (Et Opgør), udkom i 1925, andet bind, "Die nationalsozialistische Bewegung" (Den nationalsocialistiske Bevægelse), udkom i 1926. I "Mein Kamfp" beskriver Hitler, at han som ung ønskede at blive professionel kunstner, imidlertid bestod han ikke optagelsesprøven til Kunstakademiet i Wien.
Fra 1933 var Hitler tysk rigskansler for mellemkrigsårenes Weimarrapublik (1919-33, det Tyske Riges uofficielle navn), som blev afskaffet da NSDAP fik flertal for at afskaffe den.
I 1933 tog nazisterne magten.
I 1934 erklærede Hitler sig Fører og Rigskansler, d.v.s. både regeringschef og statsoverhoved for Nazityskland kaldet "Det Tredje Rige". Han indførte det nationalsocialistiske diktatur, der bl.a. betød forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, romaer, kommunister, homoskesuelle, ateister og handicappede.

Tyskland invasion af Polen i 1939 udløste 2. Verdenskrig i Europa.
Hitlers mål var et tysk kontinentalimperium, der skulle danne grundlaget for erobringen af verdensherredømmet.

Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945 sammen med sin elskerinde Eva Braun, som han havde giftet sig med dagen før. Hitler skulle have skudt sig selv og Eva Braun skulle have bidt i en giftampul med cyanid. Døde Hitler i førerbunkeren eller flygtede han til Argentina?
Hitlers tilholdssteder
Ulveskansen førerhovedkvarteret ved Rastenburg (nu Ketrzyn) i Østpreussen (nu Polen). Det var på Ulveskansen det mislykkede attentat mod Hitler fandt sted.
Ørnereden egl. Kehlsteinhaus, Hitlers pompøse sommerresidens på toppen af bjerget Kelhsteinberg. Det ligger nær byen Berchtesgaden i delstaten Bayern i Sydtyskland ca. 30 km syd for Salzburg i Østrig. Det var Martin Bormanns idé give Hitler Ørnereden i gave på hans 50-års fødselsdag den 20. april 1939. Husets marmorpejs var en gave fra Mussolini. Hitler brød sig ikke om huset bl.a. på grund af den tynde luft på bjergtinden og af skræk for at tage elevatoren op, da han led af klaustrofobi. Ørnereden overlevede de allieredes bombning. Siden 1952 har huset været en turristattraktion.

Berghof var Hitlers foretrukne bolig beliggende nær Ørnereden, dog 800 m længere nede ad bjerget Kelhsteinberg. Fra husets panoramavindue var en storslået udsigt mod alpebjergmassivet Untersberg. Under en RAF bombning 25. april 1945 blev Berghof slemt beskadiget og huset brændt ned den 4. maj 1945 af SS-vagter, da de allierede nærmede sig. I dag er alle spor af Berghof slettet.

Førerbunkeren i Berlin, hvor Hitler tilbragte sine sidste dage og tog sit eget liv. Bunkeren lå 8,2 m under jorden i haven til det gamle Rigskancelli i Wilhelmsstrasse 77. I dag er der en parkeringsplads over bunkeren.
Top Secret Spionagemuseum i Oberhausen vil opføre fem udvalgte rum fra Førerbunkeren i Berlin efter de originale tegninger. Et af rummene bliver det, hvor Hitler begik selvmord.
Det var på Ulveskansen eller Berghof Hitler især opholdt sig under 2. verdenskrig.

Kam, Søren (1921-2015) dansk nazist. Efter krigen skjulte han sig i Tyskland under navnet Peter Müller. I 1956 blev han tysk statsborger. Soldat på Østfronten. Arbejdede for nazismens udbredelse i Danmark. Grundlægger af Schalburgkorpset. Modtog som SS-Obersturmführer jernkorsets ridderkors.
Den 30. august 1943 deltog han sammen med to Waffen-SS kammerater Jørgen Valdemar Bitsch og Knud FLemming Helweg-Larsen i mordet på B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. I 2004 blev Søren Kam varetægtsfængslet in absentia for mordet på Clemmensen. Tyskland nægtede at udlevere ham. I 2006, efter ændringer i den tyske lovgivning, blev Kam, på anmodning fra justitsministeriet, arresteret af tysk politi og sat i fængsel i München, men løsladt kort efter, da de tyske myndigheder ikke mente, han ville flygte. I 2007 fandt retten i München, at der ikke var tale om overlagt mord, og afviste udlevering.

I den danske dokumentarfilm fra 2004 "Min Morfars Morder" sætter barnebarnet filminstrutøren Søren Fauli sig for at tilgive Søren Kam.
Mengele, Josef
dødsenglen fra Auschwitz
(1911-1979) var læge i koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor han udvalgte dem, der skulle i gaskamre. Han brugte fangerne til forsøgsdyr bl.a. ved at foretage operationer uden bedøvelse.
Quisling, Vidkun (1887-1945) Norsk politiker, udnævnt som ministerpræsident i Norge af den tyske besættelsesmagt. Quisling grundlagde i 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling. Navnet Quisling blev identisk med ordet landsforræder. Ved retsopgøret i 1945 blev Quisling dømt for højforræderi.
Renthe-Fink, Cecil von
Telegramkrisen
(1885-1964) tysk politiker og diplomat. Da Danmark blev besat blev han rigsbefuldmægtiget i København til 1942, da han som følge af "Telegramkrisen" blev afløst af Werner Best.
Telegramkrisen: Hitler havde sendt et lykønskningstelegram til Kong Christian 10. i anledning af hans fødselsdag og kongen takkede: "Udtaler min bedste tak. Christian Rex". Hitler blev fornærmet over den kortfattede hilsen, og kaldte Renthe-Fink hjem til Berlin.
Ribbentrop, Joachim von (1893-1946), tysk udenrigsminister fra 1938-45. Ved Nürnbergprocessen blev han idømt dødsstraf og hængt.
Rommel, Erwin (1891-1944), kaldet "Ørkenræven", leder af de tyske tropper i Nordafrika, senere Afrikakorpset.
Speer, Albert (1905-1981), Hitlers foretrukne arkitekt. Rustningsminister. Idømt 20 års ved domstolen i Nürnberg.
 
Drop Down Menu

 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
 
Drop Down Menu