Kong Christian den 10.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den glyksborgske slægt

SØN AF

Frederik 8. og Louise

DØBT

Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm (26. september 1870 - 20. april 1947)

HUSTRU

Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (24. december 1879 - 28. december 1952)

BØRN

Frederik døbt Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg (11. marts 1899 - 14. januar 1972), senere Kong Frederik 9.

Knud Christian Frederik Michael (27. juli 1900 - 14. juni 1976), senere Arveprins.

VALGSPROG

"Min Gud, mit Land, min Ære"

DØDE

på Amalienborg 20. april 1947

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Frederik 9.

Detalje fra Dronningens gobelin "Yngre Glycksborgere".

Christian 10., i Sønderjylland også kaldet "Kedde kryds", på den hvide hest ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. En sejlivet myte fortæller, at hesten var kalket hvid, hvilket den ikke var, men formentlig nogle skjolder af sved, der gav hesten mørke pletter, er forklaringen på, at myten om den kalkede hest opstod. Hesten kom fra Visborggaard ved Hadsund og tilhørte Knud Danneskiold-Samsøe, dens navn var Malgré Tout, og den blev købt i Frankrig i 1916 af Danneskiold-Samsøe, der kun købte brune heste, men lod sig overtale til også at købe den hvide hest "Lad mig tage den trods alt", og "trods alt" blev hestens franske navn "malgré tout". Hestens hov kan i dag ses på Amalienborgmuseet, den er forsølvet, og Kongen brugte den til penne og blyanter. På den forsølvede hov står "Den hvide hest. Jeg kongen bar over grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen. 10. juli 1920", denne indskrift er tilsvarende den på mindestenen over den hvide hest ved Visborg ved Hadsund.
Kongen løftede en lille pige op på hesten: "Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage!" står der i digtet "Sønderjylland", 1918, af Henrik Pontoppidan.

Mindestenen over den hvide hest.

Christian blev født den 26. september 1870 og den 27. september skrev H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir". Som den første danske prins blev Christian student, herefter fik han en officersuddannelse i livgarden.
I hans regeringsperiode udbrød to verdenskrige,
1. verdenskrig (1914-1918) og 2. verdenskrig (1939-1945).
1. verdenskrig, der endte med tysk nederlag, åbnede for muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Ved Genforeningen den 10. juli 1920 red Kongen over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte han sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså. Krigene ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og i 1930'erne var der en verdensomspændende økonomisk krise, den store depression. Kongen formåede at fastholde og udbygge sin position som nationalt samlingspunkt i en tid præget af voldsomme forandringsprocesser ikke mindst efter den tyske besættelse den 9. april 1940, hvor Kongen i en radiotransmitteret tale opfordrede befolkningen til at optræde værdigt over for besættelsesmagten, og selv fortsatte han sine daglige rideture gennem København, men i 1942 faldt Kongen af hesten, og hans helbred svækkedes varigt. Den 4. maj 1945 om aftenen kom befrielsesbudskabet over BBC:
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Den 5. maj holdt Kongen en radiotransmitteret tale til det danske folk, se nedenfor.

Kongen døde på Amalienborg, han blev begravet i Roskilde Domkirke.

Afstemningsplakat i forbindelse med Genforeningen, udført
af Joakim Skovgaard, trykt 8. marts 1920. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Kong Christian 10.

Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine.

"C" og "A" ses på trekantgavl og frise på Marselisborg Slot i Aarhus, der var en folkegave til Kronprinsparret. Kongen opførte i 1914 Klitgården ved Skagen, der var Kongeparrets sommerbolig, den blev tegnet af Ulrik Plesner. Ejendommen blev i 1997 solgt til Klitgården Fonden, i dag "Klitgården Refugium".

Kronprinsparret med sønnerne Knud og Frederik.

Kronprinsfamilien på Marselisborg Slot.

Kongeparret og deres residenser - Amalienborg, Marselisborg, Sorgenfri og Fredensborg.

Kongefamilien på Fredensborg.

1	Prins Christian, 1870-71.
2	Bryllupsbillede af Prinseparret Christian og Alexandrine. Den 26. april 1898 blev parret borgerlig viet i Villa Wenden i Cannes og herefter kirkelig viet i den tyske kirke i Cannes.
3	Villa Wenden i Cannes. Prinsesse Alexandrines forældre, Storhertug Friedrich Franz 3. og Storhertuginde Anastasia af Mecklenburg-Schwerin, ejede palæet i Cannes. Alexandrine voksede op i både Schwerin og i Cannes.
4	Alexandrine, Kronprinsesse af Danmark.
5	Kronprinsparret.

1	Prinseparret med den lille Prins Frederik, der blev født den 11. marts 1899.
2	Kronprins Christian på ridetur i Kongens Lyngby.
3	"En hyggelig Eftermiddag paa Marselisborg. To af Husets Venner takker for sidst.", tegning af Alfred Schmidt, 1902, året hvor Marselisborg Slot blev overdraget til Kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine. Slottet var en folkegave i anledning af parrets bryllup i 1898.

1-2	Kong Christian 10. udråbes til Konge fra Christian 7.'s palæ på Amalienborg den 15. maj 1912, postkort, 1912.
3	Trontalen oplæses af Kong Christian 10. ved Rigsdagens åbning den 7. oktober 1912. I logen ses Dronning Alexandrine bærende Elefantordenen, til højre for hende står Kronprins Frederik og Prins Knud, de er begge i matrostøj. Til venstre på balkonen ses Enkedronning Lovisa. Rigsdagens åbning foregår i palæet i Bredgade, der var opført som operahus af Frederik 4., men havde som sådan en levetid på bare 5 år og måtte lukke i 1708 og har siden været anvendt til forskellige statslige formål og fra 1919 huset Østre Landsret. I perioden 1884-1918 holdt Rigsdagen sine møder i bygningen fordi C.F. Hansens Christiansborg (det 2. Christiansborg) nedbrændte i 1884.
4	Kongen og Dronningen med deres sønner Prins Frederik, senere Kong Frederik 9. og Prins Knud, senere Arveprins.
5	Årets julemærke 1912 med Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine. Kongens og Dronningens monogrammer CR (Christian Rex) og AR (Alexandrine Regina) ses omkring portrætterne. Gengivelse efter fotografi. Rammetegning af Valdemar Andersen. Tryk Alfred Jacobsens Etablissement.

1	Kongen rider over den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj på sin hvide hest den 10. juli 1920 og markerede derved Sønderjyllands genforening med Danmark. Det var ved Frederikshøj Kro/Den gamle Grænsekro, beliggende mellem Taps og Christiansfeld, at Kongen besteg den hvide hest for at ride ind i Sønderjylland. Frederikshøj Kro var grænsestation fra 1864-1920. Bag kongen ses kareten med Dronningen og sønnerne Frederik og Knud ses til hest.
2-3	Mindestenen over den hvide hest ved Visborg ved Hadsund.
4	Visborggaard hvor den hvide hest kom fra.
5	Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj, 1924, tegnet af arkitekt Jens Laustsen. Tårnet er 12,5 m høj. Øverst på tårnets sydside står: "Nordslesvig genforenet med moderlandet", herunder en buste af Kong Christian 10.

Kongens ridt over den gamle grænse den 10. juli 1920 efter maleri af Hans Nikolaj Hansen. Kongen er lige redet gennem æresporten da han i folkemængden får øje på en lille lyshåret hvidklædt pige og løfter hende op på hesten.
Den 9-årige pige var Johanne Martine Braren (født Klippert i Ladegård, Åstrup Sogn i 1911 og død 1999 i Vor Frue Kloster i Aarhus). Johannne var adoptivbarn af præstefamilien i Aastrup Elisabeth og Jürgen Braren.

I sin dagbog skrev kongen:
"Indtraf den 10' Juli kl. 8 til Kolding og kørte med Automobil til Taps, hvor vi besteg Heste og Vogne. Begrundet paa den stærke Tilstrømning nordfra, var Landevejen fra Taps Kro mod syd fyldt med jublende Tilskuere, saaledes at vi først ikke bemærkede selve Grænsen - jeg vidste nemlig ikke, at en Æresport, vi skulle passere, netop var rejst over Grænsestedet.

Men i det Øjeblik, jeg var kommet igennem den, fik Jublen en ganske ny Klang, saa jeg ikke var i tvivl om, at nu havde jeg passeret Grænsen. Straalende Ansigter med taarefyldte Øjne rettedes imod mig, mens Raabet "vor Kung" lød uafbrudt.

Saa overvældende var denne Modtagelse, at jeg følte mig dybt grebet, og da en lille Pige senere raktes op imod mig, med en buket Blomster, saa lagde jeg i det Kys, jeg trykke paa hendes Pande, al den Glæde og Taknemmelighed, jeg selv følte, og da det lille Væsen lagde sine Arme om min Hals, havde jeg Følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine Arme - nu da den lille Pige tillidsfuldt sad foran mig på Hesten."

1	Kongens ankomst til Aabenra om bord på hjuldamperen Dannebrog, 1920.
2	Kong Christian 10. gør gymnastik på krydserkorvetten Valkyrien, 1921. Valkyrien var på togt med Kongedelingen til Grønland, Færøerne og Island fra 1. juni - 6. august 1921, hvor Kongefamilien besøgte Island for første gang efter at Christian 10. ved Dansk-Islandsk Forbundslov af 30. November 1918 var blevet Konge af Island. Af lovens §1 fremgår at "Danmark og Island er frie og suveræne Stater, forbundet ved fælles Konge", Island forblev således i personalunion med Danmark. I 1944 afholdtes en folkeafstemning i Island om indførelse af republik, og med et stort flertal blev personalunionen stemt ned, og den 17. juni 1944 blev Republikken Island udråbt, og dagen er Islands uafhængighedsdag.
3	Kong Victor Emmanuel 3. og Dronning Elena af Italien på besøg. Grundstenen til Dantesøjlen nedlægges, 1922. Søjlen stod færdig i 1924. Den antikke granitsøjle er en gave fra Rom, den er udformet af arkitekten Carl Brummer. Gunnar Biilmann Petersen udarbejdede tegningen til soklen. Den italienske arkitekt S.L. Andreotti har udført bronzepladen med Dantes portræt. Søjlen krones af en skulptur af Dantes elskede Beatrice udført af Einar Utzon-Frank. Søjlen står på Dantes Plads i København, der blev navngivet i 1921 i 600-året for den italienske digter Dante Alighieris død.
4	Kongeparret modtager det nygifte par Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid ved Toldboden i København, 1935. Parret blev gift i Storkyrkan i Stockholm den 24. maj 1935, og efter brylluppet sejlede de til København ombord på Dannebrog. I et tv-interview fortalte Kong Frederik 9., at det var Kronprisesse Ingrid, der havde spurgt Kongen, om parret måtte låne Dannebrog, og sagde: "det var aldrig gået, hvis jeg havde spurgt", for så skulle Kongen tage toget tilbage til København, hvilket han så måtte gøre alligevel.
5	Kongeparret i Kongens arbejdsværelse på Amalienborg.
6	Telegram.

1	Kongemærket (egl. kongeemblemet) blev symbol på danskheden under besættelsen. Det blev sammen med kongenålen fremstillet og solgt i forbindelse med Kong Christian 10.'s 70-års fødselsdag i 1940. De indkomne beløb fra salget af mærkerne gik til folkegaven "Kong Christian den Tiendes Fond" stiftet i anledning af den runde dag.
2	Kong Christian 10. til hest, 1941,
3	På årets julemærke i 1941 ses Kong Christian 10. til hest.
4	Kongeparret og Montgomery. Den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery, kaldet Danmarks befrier, kom til København den 12. maj 1945. Modtagelsen var et triumftog, han kørte gennem byen i åben vogn og blev tiljublet af store menneskemængder. Montgomery var i audiens hos Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine på Amalienborg, hvor han under frokosten i residenspalæet blev tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Den 5. juli blev han udnævnt til Ridder af Elefantordenen, og den 27. juli kom Montgomery på kort visit for personligt at modtage ordenen af Kongen.
5	Dronning Alexandrine med sine børnebørn. Fra venstre mod højre: Prins Ingolf, Prinsesse Margrethe, Prinsesse Benedikte på skødet af Dronningen, Prins Christian og Prinsesse Elisabeth. Fotografi i Anchers Hus.

Skagen

1	Klitgården, Kongeparrets sommerhus, tegnet af Ulrik Plesner, opført 1914.
2	Portræt af Kong Christian 10., Brøndums spisesal.
3	Michael Anchers portræt af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, ca. 1915. Brøndums spisesal.
4	Foto af Kongeparret, står i Anchers Hus.
5	Kongefamilien på besøg i Skagen. Kongen sidder ved siden af Michael Ancher, og bag dem står Dronning Alexandrine og Anna Ancher. Når Kongeparret besøgte Skagen boede de på Klitgården, men før den stod færdig i 1914, boede de på Brøndums Hotel.

Kong Christian 10. og Dronning Alexandrines stenkister, Roskilde Domkirke, opsat 1956, tegnet af arkitekten Kaare Klint.

Kong Christian 10.'s radiotale 5. maj 1945

Danske Mænd og Kvinder!

Den tyske Besættelses tunge Aag er hævet, og med dyb Taknemmelighed og Glæde hilser vi i Dag vore Befriere, de allierede Magter. Vi kan nu atter frit hejse vort gamle Flag og selv tage vare paa vore egne Forhold. Det danske Folk har i disse Aar holdt ubrydeligt sammen, og jeg vil derfor paa denne Dag udtale en varm Tak for dette Sammenhold, der har givet os Styrke til at komme igennem alle Trængslerne.

En særlig Tak ønsker jeg at udtale til Frihedsbevægelsens Leder saavel som alle de menige Rækker for uforfærdet Indsats i den fælles Kamp, der har skabt Danmarks Stilling i Dag.

Jeg vil her mindes alle dem, der i disse Aar gav deres Liv for Danmarks Frihed. Deres Minde vil stedse blive holdt i Ære i vort Folk, og jeg mindes med dyb Sorg de mange, der er faldet som Ofre for de Ulykker, Krigsførelsen medførte indenfor vore Grænser, og for den Terror, der fulgte i Besættelsens Spor. Ogsaa under udførelsen af deres Gerning har mange danske sat Livet til som følge af Krigsforholdene. Jeg tænker her ikke mindst paa vores Søfolk, der har gjort vort Land Ære ude i det Fremmede. Jeg tænker med Deltagelse paa dem, der i Dag savner deres Slægtninge.

Mine Tanker gaar i Dag til alle de Landsmænd, hvem Besættelsem har skilt fra os i den lange tid, til Befolkningen paa Færøerne og paa Grønland og til vore Landsmænd i de fremmede Lande. Har adskillelse i Krigsaarene været tung at bære, vil Gensynet nu blive så meget større.
De kommende Maaneder vil bringe mange Vanskeligheder og vil kræve Offervillighed og Afsavn. Lad os i Enighed løfte de Byrder, som Tiden lægger paa os, og jeg opfordrer alle Landsmænd til at staa sammen og til at give det af mig i Dag udnævnte Ministerium den Tillid, som er nødvendig for Løsningen af de kommende Opgaver.

Det har i disse tunge Aar været min inderlige Bøn, at vi sammen maatte opleve Befrielsestimen, og dette er blevet forundt. Jeg beder i Dag til, at vi maa vise os værdige til den naade, som nu Gud har skænket vort Fædreland, og at vi i Fællesskab ved fortsat Sammenhold gennem den kommende Tid maa kunne lægge Grunden til et frit og betrygget Danmark.

Gud velsigne vort gamle Fædreland.