Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Christian 10. (1870-1947)

Regeringsperiode: 1912-47

SLÆGT
Den glyksborgske slægt
SØN AF
Frederik 8. og Louise
HUSTRU
Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
BØRN
Frederik 9. og Arveprins Knud
VALGSPROG
"Min Gud, mit Land, min Ære"
DØDE
Amalienborg (f. 26. september 1870 - d. 20. april 1947)
GRAVSAT
Roskilde Domkirke
EFTERFØLGER
Frederik 9.
 
Detalje fra Dronningens gobelin "Yngre Glycksborgere".

Christian 10.
, i Sønderjylland også kaldet "Kette kryds",
på den hvide hest ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. En sejlivet myte fortæller, at hesten var kalket hvid, hvilket den ikke var, men formentlig nogle skjolder af sved, der gav hesten mørke pletter, er forklaringen på, at myten om den kalkede hest opstod. Hesten kom fra Visborggaard ved Hadsund og tilhørte Knud Danneskiold-Samsøe, dens navn var Malgré Tout, og den blev købt i Frankrig i 1916 af Danneskiold-Samsøe, der kun købte brune heste, men lod sig overtale til også at købe den hvide hest "Lad mig tage den trods alt", og "trods alt" blev hestens franske navn "malgré tout". Hestens hov kan i dag ses på Amalienborgmuseet, den er forsølvet, og Kongen brugte den til penne og blyanter. På den forsølvede hov står "Den hvide hest. Jeg kongen bar over grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen. 10. juli 1920", denne indskrift er tilsvarende den på mindestenen over den hvide hest ved Visborg ved Hadsund.
Kongen løftede en lille pige op på hesten: "
Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage!" står der i digtet "Sønderjylland", 1918, af Henrik Pontoppidan.

Mindestenen over den hvide hest.
Christian blev født den 26. september 1870 og den 27. september skrev H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir". Som den første danske prins blev Christian student, herefter fik han en officersuddannelse i livgarden. 
I hans regeringsperiode udbrød to verdenskrige,
1. verdenskrig (1914-1918) og 2. verdenskrig (1939-1945).
1. verdenskrig, der endte med tysk nederlag, åbnede for muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark.
Ved Genforeningen den 10. juli 1920 red Kongen over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte han sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså. Krigene ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og i 1930-erne var der en verdensomspændende økonomisk krise, den store depression. Kongen formåede at fastholde og udbygge sin position som nationalt samlingspunkt i en tid præget af voldsomme forandringsprocesser ikke mindst efter den tyske besættelse den 9. april 1940, hvor Kongen i en radiotransmitteret tale opfordrede befolkningen til at optræde værdigt over for besættelsesmagten, og selv fortsatte han sine daglige rideture gennem København, men i 1942 faldt Kongen af hesten, og hans helbred svækkedes varigt. Den 4. maj 1945 om aftenen kom befrielsesbudskabet over BBC:
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Den 5. maj holdt Kongen en radiotransmitteret tale til det danske folk, se nedenfor.

Kongen døde på Amalienborg, han blev begravet i Roskilde Domkirke.

Afstemningsplakat i forbindelse med Genforeningen, udført
af Joakim Skovgaard, trykt 8. marts 1920. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Kong Christian 10.

Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine.


"C" og "A" ses på trekantgavl og frise på Marselisborg Slot
i Aarhus, der var en folkegave til Kronprinsparret. Kongen opførte i 1914 Klitgården ved Skagen, der var kongeparrets sommerbolig, den blev tegnet af Ulrik Plesner. Ejendommen blev i 1997 solgt til Klitgården Fonden, i dag "Klitgården Refugium".
 
1 Bryllupsbillede af Prinseparret Christian og Alexandrine. Den 26. april 1898 blev parret borgerlig viet i Villa Wenden i Cannes og herefter kirkelig viet i den tyske kirke i Cannes.
2 Villa Wenden i Cannes. Prinsesse Alexandrines forældre, Storhertug Friedrich Franz 3. og Storhertuginde Anastasia af Mecklenburg-Schwerin, ejede palæet i Cannes. Alexandrine voksede op i både Schwerin og i Cannes.
3 Alexandrine, Kronprinsesse af Danmark.
4 Prinseparret med den lille Prins Frederik, der blev født den 11. marts 1899.
5 Kronprins Christian på ridetur i Kongens Lyngby.
 
1-2 Kong Christian 10. udråbes til Konge fra Christian 7.'s palæ på Amalienborg den 15. maj 1912, postkort, 1912. 
3 Trontalen oplæses af Kong Christian 10. ved Rigsdagens åbning den 7. oktober 1912. I logen ses Dronning Alexandrine bærende Elefantordenen, til højre for hende står Kronprins Frederik og Prins Knud, de er begge i matrostøj. Til venstre på balkonen ses Enkedronning Lovisa.
Rigsdagens åbning foregår i palæet i Bredgade, der var opført som operahus af Frederik 4., men havde som sådan en levetid på bare 5 år og måtte lukke i 1708 og har siden været anvendt til forskellige statslige formål og fra 1919 huset Østre Landsret. I perioden 1884-1918 holdt Rigsdagen sine møder i bygningen fordi C.F. Hansens Christiansborg (det 2. Christiansborg) nedbrændte i 1884.
4 Kongen og Dronningen med deres sønner Prins Frederik, født den 11. marts 1899, senere Kong Frederik 9. og Prins Knud, født den 27. juli 1900, senere Arveprins.
5 Årets julemærke 1912 med Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine. Kongens og Dronningens monogrammer CR (Christian Rex) og AR (Alexandrine Regina) ses omkring portrætterne. Gengivelse efter fotografi. Rammetegning af Valdemar Andersen. Tryk Alfred Jacobsens Etablissement. Se danske julemærker fra 1904 og fremefter.
 
1 Kongen rider over den gamle grænse ved Kongeåen på sin hvide hest den 10. juli 1920 og markerede derved Sønderjyllands genforening med Danmark.
2-3 Mindestenen over den hvide hest ved Visborg ved Hadsund.
4 Visborggaard hvor den hvide hest kom fra.
5 Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj, 1924, tegnet af arkitekt Jens Laustsen. Tårnet er 12,5 m høj. Øverst på tårnets sydside står: "Nordslesvig genforenet med moderlandet", herunder en buste af Kong Christian 10.
 
1 Kongens ankomst til Aabenra om bord på hjuldamperen Dannebrog, 1920.
2 Kong Christian 10. ankommer til Schackenborg i forbindelse med Genforeningen, foto. 1920.
3 Kong Christian 10. gør gymnastik på krydserkorvetten Valkyrien, 1921.
Valkyrien var på togt med Kongedelingen til Grønland, Færøerne og Island fra 1. juni-6. august 1921, hvor Kongefamilien besøgte Island
for første gang efter at Christian 10. ved Dansk-Islandsk Forbundslov af 30. November 1918 var blevet Konge af Island. Af lovens §1 fremgår at "Danmark og Island er frie og suveræne Stater, forbundet ved fælles Konge", Island forblev således i personalunion med Danmark. I 1944 afholdtes en folkeafstemning i Island om indførelse af republik, og med et stort flertal blev personalunionen stemt ned, og den 17. juni 1944 blev Republikken Island udråbt, og dagen er Islands uafhængighedsdag.
4 Dronning Alexandrine i islandsk Nationaldragt, 1921.
5 Kong Victor Emmanuel 3. og Dronning Elena af italien på besøg. Grundstenen til Dantesøjlen nedlægges, 1922. Søjlen stod færdig i 1924. Den antikke granitsøjle er en gave fra Rom, den er udformet af arkitekten Carl BrummerGunnar Biilmann Petersen udarbejdede tegningen til soklen. Den italienske arkitekt S.L. Andreotti har udført bronzepladen med Dantes portræt. Søjlen krones af en skulptur af Dantes elskede Beatrice udført af Einar Utzon-Frank. Søjlen står på Dantes Plads i København, der blev navngivet i 1921 i 600-året for den italienske digter Dante Alighieris død.
6 Dronning Rama og Kong Prajadhipok af Siam (nu Thailand) på besøg på Kongeskibet Dannebrog, fotografi af Lars Peter Elfelt, 1934.
 
1 Kongeparret modtager det nygifte par Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid ved Toldboden i København, 1935. Parret blev gift i Storkyrkan i Stockholm den 24. maj 1935, og efter brylluppet sejlede de til København ombord på Dannebrog.
I et tv-interview fortalte Kong Frederik 9., at det var Kronprisesse Ingrid, der havde spurgt Kongen, om parret måtte låne Dannebrog, og sagde: "det var aldrig gået, hvis jeg havde spurgt", for så skulle Kongen tage toget tilbage til København, hvilket han så måtte gøre alligevel.
2 På balkonen ses Dronning Alexandrine, Arveprinsesse Caroline-Mathilde, Kronprinsesse Ingrid og Kronprins Frederik, 1937.
3 Kongefamilien 1937. Forrest Kongeparret. Bagved til venstre Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid. Bagved til højre Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde.
4 Kongeparret i Kongens arbejdsværelse på Amalienborg.
5 Kongen blev et nationalt samlingspunkt under besættelsen, hvor han fortsatte sine daglige rideture gennem København.
 
1 Kongemærket (egl. kongeemblemet) blev symbol på danskheden under besættelsen. Det blev sammen med kongenålen fremstillet og solgt i forbindelse med Kong Christian 10.'s 70-års fødselsdag i 1940. De indkomne beløb fra salget af mærkerne gik til folkegaven "Kong Christian den Tiendes Fond" stiftet i anledning af den runde dag.
2 På årets julemærke i 1941 ses Kong Christian 10. til hest.
3 Fra B.T.-Centralen i København meddeles, at Kongens fødselsdag i 1943 fejres i stilhed. Danmarks besættelse.
4 Garden overtager igen vagten på Amalienborg Slotsplads, København, 1945. Livgarden var blevet opløst under Augustoprøret i 1943 og erstattet af politifolk.
5 Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine i åben vogn efter befrielsen.
 
1 Kongeparret og Montgomery. Den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery, kaldet Danmarks befrier, kom til København den 12. maj 1945. Modtagelsen var et triumftog, han kørte gennem byen i åben vogn og blev tiljublet af store menneskemængder. Montgomery var i audiens hos Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine på Amalienborg, hvor han under frokosten i residenspalæet blev tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Den 5. juli blev han udnævnt til Ridder af Elefantordenen, og den 27. juli kom Montgomery på kort visit for personligt at modtage ordenen af Kongen.
2 Kong Christian 10. modtager sammen med Dronning Alexandrine befolkningens hyldest på sin fødselsdag den 26. september 1945. På balkonen til højre ses Arveprins Knud, Arveprinsesse Caroline Mathilde og deres børn Prinsesse Elisabeth, Prins Ingolf og Prins Christian på sin fars arm.
3 Rytterstatue af Kong Christian 10., Sankt Annæ Plads København, udført af Einar Utzon-Frank. Statuen blev rejst i 1951 til minde om kongens daglige rideture gennem København under Besættelsen
4 Berlingske Tidende følger torsdag den 15. september Helen Schous rytterstatue af Christian 10. på vej mod Bispetorvet ved domkirken i Aarhus. Fotografi Aage Sørensen, 1955.
5 Helen Schou, Rytterstatue af Kong Christian 10., 1946-55, Bispetorv, Aarhus. Soklen på den naturalistiske/klassicistiske statue er udført af Kay Fisker.
Teksten på soklen er af professor Vilhelm Andersen: "Christian X. I Slægters Minde rider Kong Christian tro mod sit Kald i Sorg og Glæde som Danmarks Konge". Statuen blev afsløret på Kongens fødselsdag den 26. september 1955 overværet af
Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Kongen er vist som det jævne menneske, og samtidig hævet op som symbol for folket - demokrati/monarki. Skulpturen er monumental, det klassiske David-motiv er oversat til det natonale i tidens ånd, en historisk karakterfremstilling. Den klassiske ideale form og naturstudier er forenet. Hesten ses i en rolig travgangart (halv parade).
 
Skagen
1 Klitgården, Kongeparrets sommerhus, tegnet af Ulrik Plesner, opført 1914.
2 Portræt af Kong Christian 10., Brøndums spisesal.
3 Michael Anchers portræt af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, ca. 1915. Brøndums spisesal.
4 Foto af Kongeparret, står i Anchers Hus.
5 Kongefamilien på besøg i Skagen. Kongen sidder ved siden af Michael Ancher, og bag dem står Dronning Alexandrine og Anna Ancher. Når Kongeparret besøgte Skagen boede de på Klitgården, men før den stod færdig i 1914, boede de på Brøndums Hotel.
6 Dronning Alexandrine med sine børnebørn. Fra venstre mod højre: Prins Ingolf, Prinsesse Margrethe, Prinsesse Benedikte på skødet af Dronningen, Prins Christian og Prinsesse Elisabeth. Fotografi i Anchers Hus.
 

Kong Christian 10.'s radiotale 5. maj 1945

Danske Mænd og Kvinder!

Den tyske Besættelses tunge Aag er hævet, og med dyb Taknemmelighed og Glæde hilser vi i Dag vore Befriere, de allierede Magter. Vi kan nu atter frit hejse vort gamle Flag og selv tage vare paa vore egne Forhold. Det danske Folk har i disse Aar holdt ubrydeligt sammen, og jeg vil derfor paa denne Dag udtale en varm Tak for dette Sammenhold, der har givet os Styrke til at komme igennem alle Trængslerne.

En særlig Tak ønsker jeg at udtale til Frihedsbevægelsens Leder saavel som alle de menige Rækker for uforfærdet Indsats i den fælles Kamp, der har skabt Danmarks Stilling i Dag.

Jeg vil her mindes alle dem, der i disse Aar gav deres Liv for Danmarks Frihed. Deres Minde vil stedse blive holdt i Ære i vort Folk, og jeg mindes med dyb Sorg de mange, der er faldet som Ofre for de Ulykker, Krigsførelsen medførte indenfor vore Grænser, og for den Terror, der fulgte i Besættelsens Spor. Ogsaa under udførelsen af deres Gerning har mange danske sat Livet til som følge af Krigsforholdene. Jeg tænker her ikke mindst paa vores Søfolk, der har gjort vort Land Ære ude i det Fremmede. Jeg tænker med Deltagelse paa dem, der i Dag savner deres Slægtninge.

Mine Tanker gaar i Dag til alle de Landsmænd, hvem Besættelsem har skilt fra os i den lange tid, til Befolkningen paa Færøerne og paa Grønland og til vore Landsmænd i de fremmede Lande. Har adskillelse i Krigsaarene været tung at bære, vil Gensynet nu blive så meget større.
De kommende Maaneder vil bringe mange Vanskeligheder og vil kræve Offervillighed og Afsavn. Lad os i Enighed løfte de Byrder, som Tiden lægger paa os, og jeg opfordrer alle Landsmænd til at staa sammen og til at give det af mig i Dag udnævnte Ministerium den Tillid, som er nødvendig for Løsningen af de kommende Opgaver.

Det har i disse tunge Aar været min inderlige Bøn, at vi sammen maatte opleve Befrielsestimen, og dette er blevet forundt. Jeg beder i Dag til, at vi maa vise os værdige til den naade, som nu Gud har skænket vort Fædreland, og at vi i Fællesskab ved fortsat Sammenhold gennem den kommende Tid maa kunne lægge Grunden til et frit og betrygget Danmark.

Gud velsigne vort gamle Fædreland.

 
 
 

 
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu