Rebild bakker og Røverne fra Rold |
|
Rebildfesten den 4.
juli 2022 i Rebild
Bakker
var den 110. fest på
stedet i anledning
af USA's
uafhængighedsdag, og
er den største 4.
juli-fejring uden
for USA.
H.M. Dronning
Margrethe er
Rebildselskabets
protektor.
Den amerikanske
uafhængighedsdag
(Independence Day),
der markerer at
Kongressen i 1776
erklærede
selvstændighed fra
det britiske
imperium, er blevet
fejret i Rebild
siden 1912.
Om Uafhængighedskrigen.
Den danske fejring
har afsæt i dansk
udvandring til
Amerika.
I perioden 1850-1950 emigrerede over 300.000 danskere til det
forjættede land i håb
om et bedre
liv under
amerikanske
himmelstrøg. Det var
amerikanere med
rødder i Danmark,
der skabte
traditionen med en
årlig fest på dansk
jord som skulle
styrke forbindelsen
mellem USA og
Danmark. At Rebild
blev valgt og opkøbt
af Dansk-Amerikansk
Selskab og ved
første Rebildfest
doneret til det
danske folk,
skyldtes landskabets
egenart, som vækkede
minder hos de
udvandrede og ikke
mindst hos Max
Henius, der var
udvandret fra
Aalborg og kendte
området, og var den
første taler ved
Rebildfesten i 1912.
Betingelserne, der
fulgte med
donationen, var at
naturen blev bevaret
og at
uafhængighedsdagen
kunne afholdes i
landskabet. |
|
Forløberen for
Rebildfesten
blev den ved
Landsudstillingen i
Aarhus 1909
introducerede
Dansk-amerikanske
dag,
hvor danskere, der
var immigreret til
USA, kunne mødes med
deres danske familie
og venner, og til
byen kom over
tusinde
dansk-amerikanere
med D.F.D.S.'s
transatlantiske
damper
C.F. Tietgen.
Se Edvard
Petersen billede
"Udvandrere
på Larsens Plads.
Frimærke,
Rebild
Bakker. |
|
The Rebild
Festival on
July 4, 2022,
in the hills
of Rebild
was the
110th
festival at
that place
on the
occasion of
the American
Independence
Day and is
the largest
celebration
of the
Fourth of
July outside
the US.
HM Queen
Margrethe II
is patron of
the Rebild
Society.
The American
Independence
Day,
commemorating
that
Congress in
1776
declared
independence
from the
British
Empire, has
been
celebrated
at Rebild
since 1912.
The Danish
celebration
originates
from Danish
emigration
to America
from the
mid-19th to
the early
20th
century,
when more
than 300.000
Danes fled
from poverty
and hoped
for a better
life under
American
skies.
Americans
with Danish
roots
established
the
tradition of
an annual
celebration
on Danish
soil to
strengthen
ties between
the US and
Denmark.
That Rebild
was chosen,
and the land
bought by
the
Danish-American
Society and
at the first
Rebild
celebration,
donated to
the Danish
people was
due to the
unique
character of
the area
which evoked
memories in
the
emigrants
and not
least in Max
Henius, who
had
emigrated
from Aalborg
and knew the
area and was
the first
speaker at
the Rebild
celebration
of 1912.
The
conditions
that went
with the
donation
were that
the natural
surroundings
be preserved
and that
Independence
Day would be
celebrated
in the
untouched
terrain. |
|
The
forerunner
of the
Rebild
Festival
was the
Danish-American
Day
introduced
at the
Danish
National
Exhibition
in Aarhus in
1909, when
Danes who
had
emigrated to
the US could
meet their
Danish
families and
friends.
Over a
thousand
Danish-Americans
came to the
city on the
transatlantic
D.F.D.S.
steamer
C.F.Tietgen.
See the
painting by
Edvard
Petersen, "Emigrants
at Larsens
Plads".
Stamp, "The
Rebild Hills". |
|
|
|
|
|
Af talere ved
Rebildfesten kan
nævnes: |
|
|
Astronauten
Andreas
Mogensen.
Rachelle
Keck,
præsident
for det
eneste
tilbageværende
universitet
i USA, der
blev
grundlagt af
danske
immigranter. |
|
|
Manuskriptforfatteren
og tv-kokken
Adam Price.
Forfatteren
og
journalisten
Elisabeth
Bumiller,
chef for New
York Times'
afdeling i
Washington,
D.C. |
|
|
Erhvervsmanden
Jens
Bjerg
Sørensen.
Skuespilleren
Caspar Phillipson, "The speeches of President Kennedy".
Æresgæst og
protektor
H.M.
Dronning
Margrethe 2.
Der blev
holdt et
minuts
stilhed ved
festens
begyndelse
til minde om
de tre
personer,
der dagen
før var
blevet dræbt
i skyderiet
i Fields i
København. |
|
|
Astronauten
Andreas
Mogensen,
den første
dansker i
rummet,
2015. I 2023
tager
Mogensen på
sin anden
rummission.
USA-analytiker
og
ansvarshavende
chefredaktør
på
kongressen.com.
Anders
Agner
Pedersen. |
|
|
På grund af
cotonarestriktionerne
afholdtes en
Rebildfest i
miniformat
(max. 50
personer).
|
|
|
Samfundsdebattøren
og
forfatteren
Henrik
Fogh Rasmussen
(amerikansk
hovedtaler), søn af fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Forfatteren
og
journalisten
Ole
Sønnichsen
(dansk
hovedtaler),
der bl.a.
har udgivet
bøgerne:
"One Dollar
Man.
Historien om
danskeren
der ændrede
Anden
Verdenskrig",
2019,
Lindhardt og
Ringhof,
om den
københavnske
cykelsmed
William
Signius
Knudsen
(1879-1948),
der i 1900
drog til
Amerika med
30 dollars
på lommen og
arbejdede
sig op til
topposter
hos Ford og
General
Motors og
senere blev
chef for den
amerikanske
krigsproduktion
under 2.
Verdenskrig.
"Rejsen
til Amerika.
Fortællingen
om de danske
udvandrere",
2020 ,
Lindhardt og
Ringhof. |
|
|
Journalist
og
USA-korrespondent
Jesper
Steinmetz.
Direktør for
Innovation
Centre
Denmark i
Silicon
Valley,
Californien,
Søren
Juul
Jørgensen. |
|
|
DR's
udenrigskorrespondent
Steffen
Gram.
Nobelprismodtager
økonomiprofessor
Dale. T.
Mortensen. |
|
|
Statsminister
Helle
Thorning-Schmidt.
Den
amerikanske
skuespiller
Keith
Carradine.
I
Rebildselskabets
100-års
jubilæum
deltog H.M.
Dronningen
og H.K.H.
Prinsesse
Benedikte,
der i 2006
blev
ærespræsident
i
Rebildselskabet. |
|
|
Kosmetologen
Ole
Henriksen.
Sangerinden
Etta
Cameron. |
|
|
Folketingets
formand Ivar
Hansen (V).
|
|
|
Filminstruktøren
Bille
August. |
|
|
H.K.H.
Prinsesse Benedikte. |
|
|
|
|
Sportsjournalisten
Gunnar "Nu"
Hansen. |
|
|
USA's
vicepræsident
George Bush
Senior/Historikeren
Erik
Kjærsgaard. |
|
|
|
|
Entertaineren
Victor
Borge.
H.M.
Dronningen
Margrethe 2.
Dronningens
tale blev
afbrudt af
hujende
indianere
til hest,
der havde
udgivet sig
for at være
skuespillere
til en
filmoptagelse,
men var
aktivister
fra
teatergruppen
Solvognen,
der i
sympati med
USA's
oprindelige
befolkning
demonstrerede
mod
festdagen,
der ifølge
Solvognen
var en
ukritisk
fejring af
USA. Der
blev smidt
rådne
frugter lige
foran
Dronningen.
56
aktivister
blev
anholdt. |
|
|
Skuespilleren
Poul
Reichardt. |
|
|
Multikunstneren,
videnskabsmanden
mv.
Piet Hein. |
|
|
Entertaineren Danny
Kaye.
Californiens
guvernør
Ronald
Reagan. |
|
|
Skuespilleren
Raymond
Burr, kendt
fra serierne
"Perry
Mason" og
"Ironside". |
|
|
Hovedtaleren
var
New
Yorks
overborgmester
Robert
Wagner.
Tilstede
var
H.K.H.
Prinsesse
Benedikte
og
Jens
Otto
Krag. |
|
|
H.M.
Kong
Frederik 9.,
der
var
ledsaget
af
Dronning
Ingrid
og
Tronfølgeren
Prinsesse
Margrethe.
Den
tidligere
amerikanske
vicepræsident
Richard
Nixon.
Skuespilleren
Poul
Reumert
reciterede
"Der
er
et
yndigt
land".
Tilstede
var
også
udenrigsminister
Jens
Otto
Krag
og
hans
hustru
Helle
Virkner. |
|
|
Oberst
C.C.A.
Gabel-Jørgensen.
Den
amerikanske
tegner,
tegnefilmpioner
og
filmproducent
Walt
Disney. |
|
|
Forfatteren
Hans Hartvig
Seedorff
Pedersen. |
|
|
Statsminister
Erik
Eriksen (V). |
|
|
To måneder
efter
Befrielsen
afholdtes
Rebildfest.
Stars and
Stripes blev
hejst af
amerikanske
soldater og
Dannebrog af
danske
frihedskæmpere. |
|
|
|
|
Til
Rebildfesten
deltager
Kronprins
Frederik og
Kronprinsesse
Ingrid. |
|
|
Statsminister
Thorvald
Stauning
(S). |
|
|
|
|
Forfatteren
Johannes
V. Jensen. |
|
|
|
|
|
|
Forfatteren
Jeppe
Aakjær. |
|
|
afholdtes
ikke
Rebildfest.
|
|
|
Rebildselskabets
stifter Max
Henius.
Festen blev
afholdt
5. august.
Den nye
konge
Christian
10., der
havde
overtaget
tronen efter
sin far
Kong
Frederik 8.,
der døde 14.
maj, deltog
og blev
hyldet ved
denne første
fest i
Rebild
Bakker. |
|
|
|
|
Rebildselskabet/Rebild
National Park
Society er
en
dansk-amerikansk
venskabsforening,
der hvert år
arrangerer
venskabsstævnet
Rebildfesten,
der afholdes på
USA's
uafhængighedsdag
4. juli. En
præsident, to
vicepræsidenter
og en bestyrelse
leder selskabet. |
|
Af
Rebildselskabets
præsidenter kan
nævnes:
Købmand og konsul
Erik Emborg (fra
1969).
Tidl.
fodboldspiller Harald Nielsen
(1997-2007).
Godsejeren
fra Nørholm Gods
ved Varde,
Karl Kristian
Nielsen
(2007-2012).
Direktør for
Forskerparken
NOVI, Aalborg,
Jesper
Jespersen
(2013-2019).
Direktør for
Fibertex
Nonwovens A/S,
Aalborg,
Jørgen Bech
Madsen
(2019). |
|
Af
ærespræsidenter
i
Rebildselskabet
kan nævnes:
USA's præsident William Taft
(1912). Rebildselskabets stifter Max Henius (1934). Skibsreder
Mærsk McKinney-Møller (1998).
Entertainer Victor Borge (1999). USA's tidligere præsident George Bush
Senior (2004). H.K.H. Prinsesse Benedikte (2006). Tidl.
fodboldspiller og Rebildselskabets præsident fra 1997-2007 Harald Nielsen
"Guld Harald" (2007). |
|
|
|
|
DAK,
Dansk Amerikansk
Klub Aalborg,
stiftet 1922 af danskere, der var vendt tilbage til Danmark efter at
havde boet i USA og Canada. Klubben
ledes af en
præsident og en
bestyrelse. DAK
er medarrangører af festlighederne i Rebild i forbindelse med 4. juli.
"Danish American News" er klubbens blad,
som udgives to gange årligt. "Dansk Amerikansk Klubs Jubilæumsfond af
1982" uddeler legater til unge under uddannelse, der ønsker studierejser
og studieophold i USA eller Canada.
Af DAKs årlige arrangementer kan nævnes Torskegilde (dvs. middag, hvor
der serveres torsk), Gardenparty, og Borgmesterfrokost, hvor årets
"Borgmester for en dag" præsenteres, og hvor Aalborgs borgmester
fratræder i 24 timer og overlader sin borgmesterkæde til borgmesteren
for en dag, en titel Victor Borge havde i 1976. "Mayors Club", er en
klub for dem, der har haft titel af borgmester for en dag. |
|
|
|
"Christian
Den Fjerdes Laug", Aalborg, stiftet 1942 i Duus' Vinkjælder i
Jens Bangs Stenhus. Lauget opkaldt
efter Christian
4., som var den store renæssancebygger, holder således til i
et af Danmarks fornemmeste renæssancehuse. Medlemmer af lauget, der er
udnævnt til æresmedlemmer, er bl.a. H.M. Dronning Margrethe 2., H.K.H.
Prinsesse Benedikte, H.K.H. Kronprins Frederik, H.K.H. Prins Joachim og
H.K.H. Prinsesse Marie.
Der er tradition for at
Rebildfestens
hovedpersoner
bliver optaget i
"Christian
Den Fjerdes Laug". |
|
|
|
|
|
|
Tophuset,
egnens
første
traktørsted,
der ejes af
Rebildselskabet,
ligger ved
hovedindgangen
til Rebild
Bakker.
Stedet er
opkaldt
efter
Top
Karen (Karen
Marie
Nielsen,
gift
Andersen,
med
tilnavnet
"Top" efter
sin far, der
blev kaldt
Niels Top).
Karen
begyndte sin
virksomhed
med at
udskænke
kogt vand
til
besøgende i
Rebild
Bakker. Hun
drev
traktørstedet
fra 1900 til
sin død 86
år gammel i
1929.
Tophuset,
opført 1875,
var hjem for
Top Karen og
hendes mand
Top Jens,
der var
smed.
Bogen "Saa'n
nøj gratværk..." - historien om Top-Karen og Tophuset i Rebild Bakker,
skrevet af
Henrik Bugge
Mortensen, udkom i 2001. |
|
"The Top House", the first eatery in the area and owned by the Rebild
Society is close to the main entrance to the Rebild Hills. The place is
named for Top Karen (Karen Marie Nielsen, married Andersen, surnamed "Top"
after her father, who was called Niels Top). Karen began her business by
serving boiled water to visitors to the Rebild Hills. She ran the eatery
from 1900 to her death at 86 in 1929. The Top House, built in 1875, was home
to Top Karen and her husband Top Jens, a smith.
The book "Saa'n nøj gratværk
" - the story of Top Karen and the Top House in
the Rebild Hills by Henrik Bugge Mortensen appeared in 2001. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Jens Toldstrup
1915-1991",
2006, udført af
den amerikanske billedhugger Dennis Smith.
Indskrift på soklen: "Jysk leder i modstandskampen under den tyske
besættelse af Danmark 1940-1945. Toldstrup var en af den danske
modstandskamps betydeligste skikkelser. Han var
Flemming Junckers højre hånd i opbygningen af den jyske
modstandsbevægelse. Hovedparten af de våben og sprængstoffer
modstandsbevægelsen forsynedes med fra England blev modtaget på
nedkastningspladser i Nord- og Midtjylland af modstandsfolk under hans
ledelse. Han var nedkastningschef for hele Jylland og i en lang periode også
leder af modstandsbevægelsen i Region I, Nordjylland. Efter 2. verdenskrigs
afslutning blev Jens Tolstrup af chefen for Special Forces karakteriseret
som "Europas bedste modtagechef".
"Jens Toldstrup 1915-1991", 2006, by the American
sculptor Dennis Smith.
The inscription on the plinth reads: "Leader in Jutland of the resistance
movement during the German occupation of Denmark 1940-1945. Toldstrup was
one of the most significant figures in the Danish resistance. He was right
hand to Flemming Juncker in building up the resistance movement in Jutland.
Most of the weapons and explosives provided to the resistance from England
were received at dropping points in northern and central Jutland by
resistance members under his command. He was chief of weapons reception for
all of Jutland and for a long time also the leader of the resistance in
Region I, Northern Jutland. After the end of World War II Jens Toldstrup was
characterized by the chief of Special Forces as "the best reception chief in
Europe". |
2-6 |
"Entertainer
Victor Borge, Ærespræsident i Rebildselskabet 1999",
2001, udført af den amerikanske billedhugger Dennis Smith.
Titlen af ærespræsident er også tildelt: USA's præsident William Taft
(1912). Rebildselskabets stifter Max Henius (1934). Skibsreder
Mærsk McKinney-Møller (1998). USA's tidligere præsident George Bush
Senior (2004). H.K.H. Prinsesse Benedikte (2006). Tidl.
fodboldspiller og Rebildselskabets præsident fra 1997-2007 Harald Nielsen
"Guld Harald" (2007).
"The entertainer Victor Borge, honorary president of the
Rebild Society, 1999", 2001, by the American sculptor Dennis Smith.
The title of honorary president has also been granted to: US president
William Taft (1912). The founder of the society Max Henius
(1934). The shipping magnate Mærsk McKinney-Møller (1998). Former
U.S. president George Bush Sr. (2004). HRH Princess Benedikte
(2006). The former footballer and president of the Rebild Society Harald
Nielsen, "Gold Harald" (2007). |
Fotografierne af Dennis Smiths værker er anvendt med hans tilladelse.
The photos of the works are used with
Dennis Smith's permission. |
|
|
|
|
|
|
1-5 |
"Familien",
2000, udført af den amerikanske
billedhugger Dennis Smith.
Skulpturen viser en
immigrantfamilie, der er ved at
forlade Danmark, og symboliserer de
tusinder af danske medlemmer af
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige (mormoner), der i
1850'erne udvandrede til det
amerikanske territorium Utah. Trods
den religionsfrihed, der kom med
Grundloven af 1849 (§
81), opstod der i 1850'erne modstand
mod mormonismen. Især flerkoneriet
(der først blev anerkendt af danske
mormoner i 1853) var en torn i øjet
på forfølgerne. O. 18.000 danske
mormoner forlod deres hjemland. I
perioden 1850-1950 emigrerede over
300.000 danskere til Amerika.
På fliserne omkring
skulpturen står navnene på mormoner,
der udvandrede. |
|
"Familien"
betegnes også "Kristinas familie"/"Emigrants" og skildrer
Dennis
Smiths forfædre. Kristina (Kristina/Christina Beck
Petersen Robertson, 1851-1941) var
Smiths oldemor, der som ung pige i
1866 udvandrede fra Vendsyssel
til Amerika. |
|
Skulpturgruppen viser arketypiske
immigrantfigurer og en bestemt familie, den
danske mormonfamilie Beck, der tager afsked
med Danmark. Familien består af far, mor og tre børn
(den store pige er Kristina) samt en bedstemor, der ses
på bagsiden. Faderen og de to store børn ser
mod fremtiden/deres nye hjem. Moderen ser på
den lille nyfødte dreng, som hun holder i sine arme
- han overlevede ikke turen over Atlanten,
og han blev begravet i havet. Det
lille barn symboliserer de mange spædbørn,
der døde på rejsen til Amerika. Kristinas
bedstemor ser med sorgfuldt blik mod
det, hun forlader - sit land og sin mand,
der blev i
Danmark, og hvad har hun at se frem til ud
over at skulle lære et nyt sprog.
Familien Beck forlod Aalborg den 20.
maj 1866. De sejlede først til
København, og fra Amerikakaj tog de
videre til Hamborg hvorfra de sammen
med 684 mormonske emigranter
påbegyndte den 52 dages lange
sejlads til New York med skibet
"Kenilworth". Familien, hvis videre
rejse foregik til fods, bosatte sig
i den lille by Alpine sydøst for
Utahs hovedstad Salt Lake City, hvor
de drev landbrug. Kristina blev gift
med den danske indvandrer Louis
Petersen, og efter hans død indgik
hun et nyt ægteskab. Det træhus, som
Kristina boede i til sin død i 1941,
var det hus, hvor Dennis Smith blev
født i 1942. |
|
På Amerikakaj i København står
Dennis Smiths skulptur "Kristina",
opstillet 2000. Den unge pige står
for sidste gang på stranden ved
Blokhus i Vendsyssel og ser ud over
havet. |
|
Jørgen Würtz
Sørensen, "Rejsen til
Amerikas Zion: Den danske mormonudvandring før århundredeskiftet",
1985. Ebbe Larsen, "Rejsen til Zion. En dokumentarisk roman om danskere på
rejse ad mormon-sporet", Forlaget Hovedland, 2017. Om 550 danske mormoners
udvandring i 1800-tallet til Utah. |
|
"The Family", 2002, by the American sculptor Dennis Smith. The
statue symbolizes the thousands of Danish members of The Church of Jesus
Christ of Latter-Day Saints (the Mormons) who in the 1850s emigrated to the
Utah Territory. On the paving stones surrounding the sculpture are names of
Mormons who emigrated to America. |
|
|
|
|
1-2 |
"USA's 27. præsident William Howard Taft.
Ærespræsident i
Rebildselskabet 1912",
2003,
udført af den amerikanske billedhugger Dennis Smith.
"The 27th President of the United States, William Howard Taft, honorary
president of the Rebild Society 1912",
2003, by the American sculptor Dennis Smith. |
3-4 |
Tekst på
mindestenen:"Under nedkastningsoperationer til den danske
modstandsbevægelse i
besættelsestiden 1940-1945 mistede 69 allierede flyvere
livet.
De trodsede mørkets og ondskabens farer i kampen for frihed og fred
derfor skal de mindes til sene tider med Danmarks taknemmelighed".
Text on the plinth: "During weapons drops for the Danish
resistance in 1940-1945 69 Allied airmen lost their lives. They defied the
dangers of darkness and evil in the struggle for freedom and peace and shall
therefore be remembered for long ages with the gratitude of Denmark". |
5 |
Flemming Juncker taler i Rebild Nationalpark i 1995 ved mindestenen
for de allierede flyvere til besøgende RAF-veteraner og danske
flyveofficerer.
Flemming Juncker speaking at the Rebild National Park in
1995 at the memorial to Allied airmen to visiting veterans of the RAF
and Danish air force officers. |
6 |
Hyldgårdsminde
hvor Rebildselskabet/Dansk-Amerikansk selskab holder til.
Hyldgårdsminde
housing offices of the Rebild Society/the Danish-American Society. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Indgangen til
Rebild National Park.
Rebildfesten holdes på en lille plads kaldet "Gryden".
The entrance to the Rebild National Park.
The Rebild Festival is held in a small dell called "The Cauldron". |
2 |
USA's
delstatsflag ved nedgangen til festpladsen/State
flags of the USA along the descent to the festival area. |
3 |
Alan Leventhal,
USA's ambassadør i Danmark siden 1. juli 2022, taler ved Rebildfesten.
Alan Leventhal,
the US ambassador to Denmark since July 1, 2022, speaking at the Rebild
Festival. |
4 |
Skuespilleren Caspar Phillipson
fremfører "The speeches of President Kennedy".
I filmen
"Jackie" fra 2016, har Phillipson en lille rolle som præsident John F.
Kennedy.
The actor Caspar Philipson
performing "The Speeches of President Kennedy". In the film "Jackie" from
2016 Phillipson has a small part as President John F. Kennedy. |
5 |
Kong Christian 10.
taler ved Rebildfesten i 1934/King
Christian X speaking at the Rebild
Festival in 1934. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Lars
Nygaard-Pedersen, vicepræsident for
Rebildselskabet. Elisabeth
Bumiller,
amerikansk hovedtaler, forfatter og
journalist, chef for New York Times'
afdeling i Washington, D.C., født i Aalborg. Adam Price,
dansk hovedtaler, manuskriptforfatter,
tv-kok, madanmelder og restauratør. I
programmet "Spise med Price Jul i Elk Horn",
2014, var brødrene James og Adam Price rejst
til den lille by Elk Horn (Denmark on the
Prairie), Iowa, hvor de serverede dansk mad
for efterkommere af danske nybyggere.
Marie Bjerre, digitalisering- og
ligestillingsminister (V), bragte den danske
regerings hilsen. Simone Saustrup,
årets ungdomstaler. Tova Brandt,
administrerede direktør ved Museum of Danish
America, Elk Horn, bragte hilsen fra
danskere i USA. Jørgen Bech Madsen,
præsident for Rebildselskabet. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Rachelle Keck,
amerikansk
hovedtaler, præsident for Grand View
University, Des Moines, Iowa. Universitetet
blev grundlagt i 1896 af medlemmer af den
danske
evangelisk-lutherske kirke i Amerika.
Jørgen Bech Madsen, præsident for
Rebildselskabet. Lars Nygaard-Pedersen,
vicepræsident for Rebildselskabet.
Astronaut Andreas Mogensen,
dansk hovedtaler.
Alan Leventhal,
USA's ambassadør i Danmark, bragte tale og
hilsen fra USA's præsident Joe Biden. |
2 |
Astronaut Andreas Mogensen og præsident for
Rebildselskabet
Jørgen Bech
Madsen. |
3 |
Christian den Fjerdes Laug.
|
|
|
|
|
|
Røverne fra Rold/The Robbers from Rold
Bettefanden
(Little Devil), Lorentz Meyer, Laang Ajs
(Tall Anders),
Petronillen (the Petronille) |
|
|
|
"Røverne fra
Rold",
2001, udført af
Bent Dentlau,
rundkørslen i Rold.
|
|
|
|
|
Rebild Bakker i
Midthimmerland grænser op til Rold Skov,
der i begyndelsen af 1800-tallet var
hærget af nådesløse røvere. Røverne
holdt til i røverstuen, en løvhytte i
bunden af et jordfaldshul. I samtiden
var man af den overbevisning af røvernes
domæne strakte sig fra Skagen til
Hamborg.
I 1830'erne blev en stor bande
optrevlet, og der førtes retsag mod dem.
I "Den store Comissionssag", der varede
fra 1837-44, blev 79 personer anklaget,
hvoraf de 44 var mænd og de 35 kvinder,
der primært havde befattet sig med
bedrageri, hæleri og
sædelighedsforbrydelser. Den
hovedanklagede var
Bettefanden. |
|
"Røverne fra
Rold" er også titlen på en dansk film fra
1947 med Hans Kurt, Preben Lerdorff Rye,
Axel Frische og Ib Schønberg, hvor
sidstnævnte tilslutter sig røverbanden for
at slippe fri fra sin skrappe kone. |
|
The Rebild Hills
in central
Himmerland lie next
to Rold Forest,
which in the early
19th
century was ravaged
by merciless
robbers. Their haunt
was the "robbers
room", a leaf hut at
the bottom of a
sinkhole. At the
time people believed
that the robbers
controlled a domain
stretching from the
Skaw to Hamburg.
In the 1830s a large
gang was exposed and
put on trial. In
"The Great
Commission Trial",
which lasted from
1837-44, 79 persons
were accused of whom
44 were men and 35
women, who had been
mainly occupied in
fraud, selling
stolen goods, and
immoral earnings.
The lead accused was
Little Devil. |
|
"The Robbers of Rold"
is also the title of
a Danish film from
1947 starring Hans
Kurt, Preben
Lerdorff Rye, Axel
Frische, and Ib
Schønberg, and in
which the latter
joins the gang of
robbers to escape
from his nagging
wife. |
|
I de to
sidste vers
af Hans
Hartvig
Seedorffs
sang
"Røverne fra
Rold"
står: |
|
Men næste
morgen
snorked'
alle røverne
fra Rold,
to snorkede
i dur og en
i mol.
I kroen én,
i kam'ret
én,
den tredje i
sin fold,
der fangede
man røverne
fra Rold. |
|
Så mødtes de
ved galgen
samme middag
klokken
tolv,
"Velkommen",
råbte
røverne fra
Rold.
Og smilte
mens man
hængte dem:
Så fik dog
fanden hold
på tre
røvere, tre
røvere fra
Rold. |
|
|
|
The last two
stanzas of
Hans Hartvig
Seedorffs
ballad
"The Robbers
of Rold"
run: |
|
But next
morning all
the robbers
of Rold were
snoring, two
in a major
and one in
a minor key,
one in the
inn, one in
the chamber,
the third in
his fold,
and thats
how they
caught the
robbers of
Rold. |
|
Then they
met at the
gallows that
same day at
noon.
"Welcome"
called the
robbers of
Rold, and
smiled while
they were
being
hanged. Thus
the devil
did get hold
of three
robbers,
three
robbers of
Rold. |
|
|
|
|
|
|
|
Johannes
Jensen
fra Stenild
ved Hobro (1801-1870).
Før han
begyndte at
røve, havde
han været i
lære som
skomager og
urmager. Han
var snu og
lumsk og en
af de mest
fremtrædende
af "Røverne
fra Rold",
som hans
bande
kendtes som.
Navnet
Bettefanden
havde han
fået fordi
han ikke var
særlig høj,
og fordi han
havde vist
sig med
horn, dvs.
havde iført
sig kohud
med horn til
et røveri
for ikke at
blive
genkendt, og
offeret
troede, at
det var
Fanden selv,
der var på
spil, og var
blevet
skræmt fra
vid og sans.
Det
fortælles om
ham, at når
han en
lørdag nat
havde begået
et vellykket
røveri, gik
han om
søndagen til
gudstjeneste
i Stenild
Kirke og
lagde
ansigtet i
de rette
fromme
folder. Han
havde
kortvarige
fængselsophold
for at have
begået hor
med bl.a.
bandens
offentlige
fruentimmer
Ane Marie
Klottrup.
I "Den store
Comissionssag"
blev han
dømt til
fængsel på
livstid og
kagstrygning
på Torvet i
Aalborg,
hvor byens
kag stod
(kag =
en skampæl,
søjle af træ
eller sten
til hvilken
forbrydere
blev lænket
og pisket,
kaldet
kagstrygning).
Bettefanden
blev
kongeligt
benådet i
1864. |
Johannes
Jensen
of Stenild
near Hobro
(1801-1870).
Before
starting his
career of
robbery he
had been an
apprentice
cobbler and
watchmaker.
He was
crafty and
treacherous
and one of
the most
notorious
"Robbers of
Rold" as his
gang was
known. He
got the name
Little Devil
because he
was not very
tall and
because he
had shown
himself
wearing
horns, that
is, he had
donned the
hide of a
cow for a
robbery in
order not to
be
recognized.
The victim
thought it
was the
Devil
himself at
work and had
been
frightened
out of his
mind. It is
told of him
that when on
a Saturday
he had
committed a
successful
robbery he
would, on
the Sunday,
go to
services at
the church
in Stenild
having
assumed an
appropriately
pious
expression.
He spent
various
short
periods in
prison for
fornication
with, among
others, the
gangs
harlot Ane
Marie
Klottrup.
In "The
Great
Commission
Trial" he was
sentenced to
life in
prison and
to be
flogged in
the town
square of
Aalborg at
the city "kag"
(kag = a
pole of
shame,
pillar of
wood or
stone, to
which
criminals
were chained
to be
flogged).
Little Devil
received a
royal pardon
in 1864. |
|
|
(1800-1878)
født i
Aalborg. Han
blev
uddannet
skomager i
Aalborg og
arbejdede
som
skomagersvend
i Randers.
Han førte et
vildt og
bekosteligt
natteliv og
måtte skaffe
penge,
hvorfor han
begik sit
første
indbrud hos
sin mester i
Aalborg og
kom i
fængsel.
Efter at
have udstået
sin straf
vendte han
tilbage til
Aalborg,
hvor
kriminaliteten
tog fart, og
han blev
frygtet i
det
nordjyske.
Han var
kendt for at
stikke af
fra fængslet
og skulle
have brudt
ud derfra
ved at have
anvendt en
savformet
tingest som
dirk, som
han havde
gemt i sin
mund.
I "Den store
Comissionssag"
blev han
dømt til
offentlig
kagstrygning
og til
livsvarigt
tugthus på
Holmen i
København,
men blev
benådet i
1864. |
(1800-1878)
was born in
Aalborg.
He trained
as a cobbler
in Aalborg
and worked
as a
cobblers
apprentice
in Randers.
He led a
wild and
costly night
life and had
to get
money, so he
committed
his first
burglary at
his
employers
in Aalborg
and went to
prison.
After
serving his
sentence he
returned to
Aalborg
where his
life of
crime
accelerated,
and he
became
feared
throughout
northern
Jutland. He
was known
for breaking
out of
prison and
is supposed
to have done
so by using
a
saw-toothed
object,
which he had
hidden in
his mouth,
as a lock
pick. In
"The Great
Commission
Trial" he was
sentenced to
public
flogging and
life in
prison on
Holmen in
Copenhagen,
but was
pardoned in
1864. |
|
|
lange Anders
alias
Anders
Hansen,
Nøragersmeden,
(f. 1802).
Han var ud
af en
rakkerfamilie
fra Nørager
sydvest for
Rold. Han
var stærk og
høj efter
datidens
menneskehøjde.
I "Den store
Comissionssag"
blev han
dømt til
offentlig
kagstrygning
og fængsel
på livstid. |
tall Anders
aka
Anders
Hansen,
the Nørager
smith (born
1802). He
came from a
family of
petty
criminals in
Nørager
southwest of
Rold. He was
strong and
tall after
the measure
of his time.
In "The
Great
Commission
Trial" he was
sentenced to
flogging and
life in
prison. |
|
Petronillen
The
Petronille |
|
Ana Pernille
Andersdatter
Storm,
født i
Porsberg i
Norge, kom
som ung til
Danmark og
blev medlem
af Lorentz
Meyers
bande. Hun
var et
offentlig
fruentimmer
og
formentlig
Meyers
elskerinde.
Hun er
beskrevet
som farlig,
hun truede
sine ofre
med en kniv,
hun var ond,
grov og
brutal.
Legenden
fortæller,
at hun havde
hængt et
spædbarn op
på en glohed
kakkelovn
for at få
barnets
forældre til
at fortælle, hvor de
havde skjult
deres
sparepenge.
I "Den store
Comissionssag"
blev hun
dømt til
kagstrygning
på Gammel
Torv i
København
samt
fængsling og
i 1864
benådet. Det
fortælles, at
hun ved sin
tilfangetagelse
havde svoret
at "den røde
hane"
(ildebrand)
skulle hærge
over Aalborg
tre nætter i
træk,
hvilket
skulle være
sket.
Udover
Petronillen
var der
andre
kvindelige
bandemedlemmer
bl.a.
Snøvel-Maren
og Ane Marie
Klottrup. |
Ana
Pernille
Andersdatter
Storm,
born in
Porsberg,
Norway, came
to Denmark
young and
became a
member of
Lorentz
Meyer's
gang. She
was a harlot
and probably
Meyer's
mistress.
She is
described as
dangerous,
threatening
her victims
with a
knife,
cruel,
coarse, and
brutal.
Legend has
it that she
had hung an
infant from
a red-hot
stove to
make the
parents say
where they
had hidden
their
savings. In
"The Great
Commission
Trial" she
was
sentenced to
flogging on Gammel Torv
in
Copenhagen
and prison,
and was
pardoned in
1864. It is
said that at
her arrest
she had
vowed that
"the red
cock" (fire)
would ravage
Aalborg
three nights
in a row,
which is
said to have
happened.
Apart
from
Petronille
there were
other female
gang
members,
such as
Snøvel-Maren
and Ane
Marie
Klottrup. |
|
Vise om
Petronillen |
Petronillen
hun var
stjerne i
Bolettes
dansebod,
og byens
absolutte
Messalina.
Ha' til
gården og
til gaden,
godt og vel,
i overflod,
og dueslaget
bag Bolettes
kro.
Her ku' man
købe alskens
varme sager,
og varme
sig: "Som
Herren nu
behager."
Der var
ingen smalle
steder, der
var nærmest
tværtimod.
Alt blev
handlet i et
herre
syndigt rod. |
Hun alene,
var så grov,
at det stod
tydeligt for
enhver.
"Pernille er
den værste
skurk i
slænget."
Og da rygtet
gik i
staden: "Hun
er byens
største
mær,"
blev kongen
vakt og
råbte: "nok
er nok!"
Og han lod
skrive ind i
kommissionen,
"befri os
fra hr.
Meyer og
matronen."
Derpå sendte
han jurister
og en garde
og en hær.
Så røg
banden i
kachotten
hver især. |
Men af
tidens tand
og
brændevin,
svandt
kundekredsen
ind,
da mødte
"Nille"
røverkongen
Meyer.
Og som
kriminel og
tyveknægt af
både sjæl og
sind,
blev tøsen
lempet ind i
Meyers flok.
Og snart var
"Nille"
byens værste
tæve,
en
røverkælling,
med en
proper næve.
Og hun
spredte
skræk og
rædsel,
råbte, hvor
hun trådte
ind:
"Hold jer
kæft!" -
"hit mæ
pongen!" -
"Og
forsvind!"
|
Se, da
dommen faldt
og straffen
lød på
offentlige
prygl,
fra pælen på
det gamle
torv i
staden.
Ja da blev
de hængt i
kagen, hver
en skurk og
hvert
krapyl,
med ryggen
bar - fik de
hvad de sku'
ha'.
Pernille fik
så hun ku'
holde
varmen,
for man ku'
se hun
svedte under
- armen
[barmen].
Så i Raspe-
og
Forbedringshus
foruden
skrig og
hyl,
og tillige
med gemalen
den baryl. |
|
Petronillen
sad
i
brummen,
tyve
år,
men
ak
og
ve,
i 1864 blir'
hun benådet.
Og nu ku'
man, gennem
byens gader,
høre "Nille"
le:
"Vor Herre
vil I glemme
- aldrig
mig."
"Så længe
lysten
krager søge
mage,
og sønniken
er faren op
af dage.
Lig'så langt
og lig'så
længe mus og
mænd de vil
'ku' se.
Vil I huske
Petronillen
- så'n er
det!" |
|
Ballad about
Petronille
The
ballad
tells
through
rhymes,
puns,
and
double
entendres
alluding
to
her
sexual
promiscuity,
girth,
ferocity,
drinking,
and
crudity,
the
story
of
Petronille
from
her
early
career
as a
harlot
working
behind
"Bolettes
inn," to
joining
Lorentz
Meyer's
gang,
where
she
became
"the
worst
villain
in
the
gang".
Finally
the
king
wakes
up
and
sends
"lawyers
and
an
army"
to
free
society
from
"Mr.
Meyer
and
his
matron".
Then
they
were
all
captured
and
flogged,
including Petronille,
so
that
all
could
see
her
sweating
"under
her
arms
[armen]"
which
in
Danish
is a
double
entendre
for
"under
her
tits
[barmen]".
After
twenty
years
in
prison
she
is
pardoned
and
continues
on
her
way
laughing
through
the
town
that
"you
will
all
remember
Petronille!" |
|
|
|
|
offentligt
fruentimmer,
der drev
beværtning
og horehus i
Aalborg, som
besøgtes af
de nordjyske
røvere.
Her blev
handlet med
hælervarer
og
rekrutteret
nye
bandemedlemmer.
Bolette og
hendes
samlever
Anders Torst
Rasmussen
blev dømt i
"Den store
Comissionssag". |
a prostitute
who ran an
inn and
brothel in
Aalborg
which was
frequented
by the North
Jutland
robbers.
Here stolen
goods were
traded and
new members
of the gang
recruited.
Bolette and
her consort
Anders Torst
Rasmussen
were
convicted in
"The Great
Commission
Trial". |
|
|
|
|
|
|
Esbjerg |
|
|
"Sejlet",
2021, udsigtstårn,
Esbjerg Strand ved
lystbådehavnen,
tegnet af
arkitekterne Hasløv
& Kjærsgaard. |
|
|
|
Svend
Wiig Hansen,
"Mennesket ved
havet, 1995.
Skulpturerne er
inspireret af de
gigantiske
Moai-statuer på den
chilenske ø Påskeøen
i Det Sydlige
Stillehav. Statuerne
(hoveder med torso),
hvoraf 887 er
dokumenteret, blev
for århundreder
siden hugget af
vulkansk sten af
øens oprindelige
befolkning. De står
vendt mod land, men
syv vender mod havet
og holder øje med
skibene. |
|
|
|
De syv Moai-statuer på Påskeøen,
der ser ud over havet. |
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Museumsfyrskibet "Horns Rev", Esbjerg
Strand. Mortorfyrskib nr. 1 = Horns Rev fyrskib (Horns Rev ud for
Blåvandshuk). Træfyrskibet, et af Danmarks størske fyrskibe, blev taget i
brug i 1914 og blev i 1990 indviet som museumsskib. I Sønderho Kirke, Fanø,
hvor der hænger i alt 15 kirkeskibe, er en af modellerne af "Horns Rev". |
3 |
Kutteren "E.1 Claus Sørensen" er den
sidste lyseblå trækutter i Esbjerg. Den blev bygget i 1931 og overgik i 1978
til Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. Turister kan komme på sejltur i
Vadehavet med kutteren. |
4-5 |
Nationalparkskibet "Vadehavet" tilhører
Nationalpark Vadehavet. Det fladbundede skib, der må have 12 passagerer om
bord, er søsat i 2015 og har hjemhavn ved
Kammerslusen. Skibet anvendes til
formidling om Vadehavet og nationalparken. |
|
|
|
|
1-4 |
Kystsanatoriet i Hjerting er
"Bedre
Byggeskik".
Sanatoriet
er
tegnet af arkitekt Carl Frederik Schiøtz
(1878-1957), indviet 1915. Sanatoriet er et "Høstblomstsanatorium", dvs. et
af de fire kystsanatorier opført for penge indsamlet ved salg af
"Høstblomsten", en lille nål med en papirblomst, solgt af
"Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse".
Arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) var en central skikkelse i Bedre
Byggeskik-bevægelsen. |
|
|
1-5 |
Hjerting Kirke, 1992, tegnet af
arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen, søn af kunstneren
Sven
Havsteen-Mikkelsen. Altervæg og døbefont er udført af
Robert Jacobsen. |
|
|
LEGOLAND |
|
|
Legoland,
hovedindgangen/Legoland, the main entrance. |
|
|
|
Legoland Miniland.
|
|
|
|
1 |
Legoland Billund. |
2-3 |
Stor rød dinosaur/Big
red dino. |
4-5 |
H.C. Andersen læser
højt for en lille pige/H.C. Andersen reds
aloud to a little girl.
|
|
|
|
1-4 |
Billund
lufthavn/Billund Airport. |
5 |
Gram Slot
vest for Haderslev/Gram Castle,
Southern Jutland. |
|
|
|
1 |
Neuschwanstein Slot,
Bayern, opført 1869-86/Neuschwanstein
Castle, Bavaria,
Germany, built 1869-86. |
2-4 |
Amalienborg Slot,
H.M. Dronningens
vinterresidens/Amalienborg Palace,
Copenhagen, HM The Queen's
winter residence. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Mount Rushmore National
Memorial,
udført 1927-1941,
tegnet af Gutzon Borglum, amerikansk
billedhugger af dansk afstamning.
Monumentet
er mindesmærke over fire amerikanske
præsidenter: George Washington, Thomas
Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham
Lincoln.
Mount Rushmore National Memorial,
1927-1941, designed by Gutzon
Borglum,
American sculptor of Danish descent. Mount
Rushmore is a
memorial to four American presidents: George Washington, Thomas
Jefferson, Theodore Roosevelt and Abraham
Lincoln. |
2 |
Frihedsgudinden/Statue
of Liberty.
|
3 |
Eiffeltårnet/The
Eiffel Tower. |
4 |
One World Trade Center. |
5 |
Mekka
Kongelige Klokketårn, Mekka,
Saudi-Arabien/Makkah Royal Clock Tower,
Mecca, Saudi Arabia. |
|
|
|
1 |
Fire
statuer af Kong Ramses 2. (regerede fra
1304-1237 f.Kr.),
det store tempel i Abu Simbel,
Ægypten.
Four
statues of King
Ramesses
II (reigned
1304-1237 B.C.),
the great
temple of Abu Simbel, Egypt. |
2 |
Buddhistisk
tempel/Buddhist temple. |
3 |
Siddende tyr (ca. 1831-1890),
høvding, medicinmand, leder af sioux-folket/lakota-folket.
Sitting Bull (c. 1831-1890),
leader of the Lakota Sioux Nation. |
|
|
|
|
Ejer Bavnehøj |
|
|
|
Ejer Bavnehøj ligger
i Ejer Bjerge omkr.
15 km syd for
Skanderborg. På
bavnehøjen står det
12,5 m høje Genforeningstårn, en dobbelt triumfbue, der er tegnet af
arkitekten Jens
Laustsen.
En bavnehøj, er et
højdepunkt, som helt
tilbage fra
vikingetiden
anvendtes til at
signalere en
faretruende
situation eller en
vigtig begivenhed
ved, at der blev
tændt en bavn
(brændestabel) eller
et bål, som kunne
ses vidt omkring. Da
Prins Christian blev
født i 2005 blev den
nyfødte tronarving
fejret med bavnebål
mange steder i
landet. |
|
Ved triumfbuens ben står
to sten med indskrifter, hvoraf det fremgår: |
"DE HAR NU NAAET DANMARKS
HOIESTE PUNKT EJER BAVNEHØJ
170,95 M OVER HAVET",
imidlertid er
Danmarks højeste punkt
Møllehøj,
der ligger ca. 200 m fra
Ejer Bavnehøj.
"EGNENS MÆND TOG INITIATIV
TIL TAARNETS REJSNING -
INDVIET 1924 -".
Øverst på tårnets sydside
står:
"NORDSLESVIG GENFORENET MED
MODERLANDET 1920", og
herunder ses en buste
af
Kong Christian 10.
Læs om Genforeningen.
Øverst på tårnets nordside
står: "REJST AF DET DANSKE FOLK".
På udsigtsplatformen,
hvorfra man i klart vejr kan
se Samsø og Lillebæltsbroen,
står en postamentsten på
hvilken der er en plade med
kongekrone og indskriften
"GS 1924". GS = Generalstaben
(hærens øverste
kommandomyndighed fra
1808-1950). |
|
Ejer Bavnehøj,
near Skanderborg, is together with Møllehøj
the highest natural point in Denmark,
170,95 metres above
sea level according to an inscription
on a stone placed next to the tower.
The tower,
12,5 m high, inaugurated 1924, designed by the
architect
Jens Laustsen, was erected in memory of the
reunification of Southern Jutland with
Denmark in 1920. |
|
|
|
|
|
Agger &
Thyborøn |
|
|
1-3 |
Skulpturen "Mary", 2014,
udført af Jens Erik Kjeldsen,
er en hyldest til fiskerkonerne
i Agger.
Se kort over
Nationalpark Thy.
The sculpture "Mary",
2014, executed by Jens Erik
Kjeldsen, is a tribute to
fishermen's wives of Agger. |
4-6 |
Agger Strand/Agger
Beach. |
|
|
|
1-2 |
Agger Strand/Agger
Beach. |
3-4 |
Krik Vig. |
|
|
|
1-2 |
Agger Tange. |
3-4 |
Svaneholmhus,
informationscenter, Agger Tange. |
5-6 |
Sneglehuset på Klitvej i
Thyborøn påbegyndt i 1949 af
fhv. fisker Alfred Chr.
Pedersen.
Snail Shell House,
Thyborøn, begun 1949 by former
fisherman Alfred Chr. Pedersen.
|
|
|
|
|
Samsø |
|
|
|
|
|
|
|
Nordby med gadekær.
Byen blev i 1990 kåret til
Danmarks bedst bevarede
landsby. Flere af husene
omkring gadekæret er fredet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Klokketårn (gadeklokke), 1857, Nordby,
afløste en tidligere klokkestabel fra 1600-tallet. Nordby Kirke er
beliggende et par km fra Nordby, og dens kirkeklokke kan være vanskelig at
høre, specielt når der er østenvind, hvorfor det gule klokketårn i Nordby
ringer solen op og ned. |
3-5 |
Nordby Kirke, opført i 1200-tallet,
karakteristisk for kirken er dens slanke tårn. |
|
|
|
|
1 |
Nordby Kirke. |
2-4 |
Tranebjerg Kirke i romansk og gotisk
stil, påbegyndt i slutn. af 1300-tallet. Ifølge et sagn skulle kirken være
bygget af en trold, der boede i en banke nær kirken og ikke skulle have
noget for sit arbejde, dog skulle præsten, der var bygherren, miste livet,
hvis han ikke kunne sige troldens navn når kirken stod færdig. Heldigvis
hørte præsten troldens kone sige sin mands navn Find, og da trolden var i
færd med at placere den sidste sten spurgte han præsten om sit navn og løb
bort i vrede, da præsten kendte navnet. Siden har ingen kunnet mure den
sidste sten ind. |
|
|
1-5 |
Tranebjerg Kirke. Kirkens bombastiske
tårn er fra omkr. 1525. I tårnet ses skoldehuller og skydeskår. |
|
|
1-4 |
Tranebjerg Kirke. |
5 |
Mindesmærke for
Frederik 7., grundlovens giver,
1866, placeret på kæmpehøjen Kongehøjen. |
|
|
1-2 |
Mindesmærke for
Frederik 7., grundlovens giver,
1866, placeret på kæmpehøjen Kongehøjen. |
3-5 |
Brattingsborg Gods. I 1100-tallet var
Brattingsborg kongeborg, og fra 1216 til 1660 tilhørte det Kronen.
Oprindeligt hed godset Søllemarksgaard, men fik sit nuværende navn i 1674 af
dets daværende ejer Peder Schumacher Griffenfeld. Kong Christian 4.
oprettede Grevskabet Samsøe, der eksisterede fra 1676-1921 (jf.
lensafløsningsloven af 1919, hvor
godsejerne mistede deres privilegier).
Siden 1676 har godset været ejet af slægten Danneskiold-Samsøe.
Godsets hovedbygning i nygotisk stil er
opført 1870-71 af arkitekten Knud Borring, og senere udvidet af arkitekten
Martin Borch.
Parken er inspireret af den engelske
romantiske landskabshave. |
|
|
|
|
Jylland
mellem
tvende have |
1. |
Jylland
mellem
tvende have
som en
runestav er
lagt,
runerne er
kæmpegrave
inde midt i
skovens
pragt
og på heden
alvorsstor,
her, hvor
ørknens
luftsyn bor. |
4. |
Mellem rige
bøndergårde
snart
dampdragen
flyve vil;
hvor nu Loke
sine hjorde
driver,
skove vokse
til.
Briten flyve
over hav,
gæster her
prins
Hamlets
grav. |
2. |
Jylland, du
er
hovedlandet,
højland med
skov-ensomhed!
Vildt i vest
med klittag
sandet
løfter sig i
bjerges
sted.
Østersø og
Nordhavs
vand
favnes over
Skagens
sand. |
5. |
Jylland
mellem
tvende have
som en
runesten er
lagt,
fortid mæle
dine grave,
fremtid
folder ud
din magt;
havet af sit
fulde bryst
synger højt
om Jyllands
kyst. |
3. |
Heden, ja,
man tror det
næppe,
men kom
selv, besé
den lidt:
lyngen er et
pragtfuldt
tæppe,
blomster
myldre
milevidt.
Skynd dig,
kom! om føje
år
heden som en
kornmark
står. |
|
|
Drop Down Menu
|
|