Madrid_Photos_El_Escorial

Drop Down Menu

Det Kongelige Sankt Laurentius Kloster i El Escorial (Real Monasterio de San Lorenzo de El Escorial) opført i perioden 1563-1584, er beliggende ca. 45 km nordvest for Madrid i hjertet af bjergkæden Sierra de Guadarrama i byen San Lorenzo de El Escorial eller blot El Escorial.
Efter slaget ved Saint Quentin i det nordlige Frankrig 10. august 1557 (Sankt Laurentii dag), hvor de spanske tropper slog de franske, kundgjorde Kong Filip 2. (1527-1598), at et storslået klosterkompleks skulle opføres som en tak til Gud for sejren. Komplekset skulle indvies til Sankt Laurentius (Hellig Lars), én af Roms syv diakoner, der led martyrdøden i 258 under Valerian. Da Laurentius af bypræfekten blev beordret til at udlevere kirkens skatte, samlede han ifølge traditionen fattige og syge og fremstillede dem for præfekten med ordene "Her er kirkens skatte", hvorefter han blev henrettet, brændt på en rist, der er hans attribut i kunsten. Kompleksets grundplan skulle have form som Sankt Laurentius' rist. Dets beliggenhed i Guadarrama-bjergene blev omhyggeligt udvalgt efter råd fra astrologer, teologer, filosoffer, læger, arkitekter og stenbrudsarbejdere.
Byggeriet blev påbegyndt i 1563 under Juan Bautista de Toledo, der havde arbejdet under Michelangelo i Vatikanet. Efter Toledos død i 1567 blev projektet videreført af Juan de Herrera (1530-1593), der lancerede et nyt arkitekturudtryk: Arquitectura herreriana - en spansk arkitekturstil fra renæssancen karakteriseret ved symmetri og balance, enkle markante linjer og mangel på dekoration, en nøgtern, noget dyster og bar stil, som blev anvendt med størst succes i storstilede monumentale projekter. Den strenge arkitektur var et brud med tidligere stilarter og fik stor indflydelse på spansk arkitektur i over et halvt århundrede.
Komplekset omfatter kloster, kirke, mausoleum, bibliotek, skole, museum og boliger til den kongelige familie, til gæster og ansatte. Det er omgivet af Kongens Have og en have for klosterbrødrene. Kirken, der er kronet af en ottekantet kuppel, er beliggende centralt i komplekset. Kongernes Pantheon/Mausoleum er et underjordisk ottekantet barokkapel i marmor placeret direkte under kirkekoret. Det indeholder de jordiske rester af monarker og dronninger, som var monarkernes mødre, fra kejser Karl 5. til moderne tid. Kun monarker er placeret på kongesiden i mausoleet, bortset fra Isabella 2. Ved siden af mausoleet er et "forrådnelsesrum", der anvendtes, når et medlem af kongehuset døde. Her blev de jordiske rester anbragt for senere at blive flyttet til deres endelige hvilested i en af krypterne eller i selve Pantheon.
Interiørudsmykningen blev udført af spanske og italienske kunstnere, sidstnævnte indkaldt til El Escorial af Kong Filip 2. Kunstnerne var bl.a. manieristen Federico Zuccaro (1542-1609), manieristen, arkitekten og skulptøren Pellegrino Tibaldi (1527-1596), der har dekoreret loftet i biblioteket, inspireret af Michelangelos Sixtinske Kapel og maleren Luca Cambiaso (1527-1585), der dekorerede loftet i koret og udførte adskillige altertavler. Cambiasos søn Orazio, der havde bistået faderen med opgaverne på El Escorial fortsatte efter Luca Cambiasos død som maler for Filip 2. Slaggalleriet (Sala de las Batallas) indeholder fresker fremstillende bl.a. "Slaget ved San Quentín" og "Slaget ved Higueruela 1. juli 1431" - freskoserien er udført af Fabrizio Castello (ca. 1561-1617), Orazio Cambiaso og senrenæssancemaleren Lazzaro Tavarone (1556-1641).
I basilikaen er loftsfreskerne udført af den italienske barokmaler Luca Giordano, og i kapitelhuset og sakristiet er malerier af Velázquez og Tizian. I museet er der arbejder af El Greco, Francisco de Zurbarán (1598-1664), José de Ribera (1591-1652), Tintoretto, Tizian, Rubens og Veronese.
Blandt skulpturerne på El Escorial er et stort antal af den spanske skulptør og arkitekt Juan Bautista Monegro (1545-1621). Der er også askillige bronzefigurer af Kristus på korset af store italienske mestre fra 1500-tallet og 1600-tallet, bl.a. et af Bernini. Den mest beundrede korsfæstede Kristus er figuren i hvidt marmor udført af Benvenuto Cellini (1500-1571), se nedenfor.
I 1984 blev komplekset optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

The Royal Monastery of San Lorenzo de El Escorial (Real Monasterio de San Lorenzo de El Escorial) (1563-1584) is situated 45 kilometres northwest of Madrid in the heart of the Guadarrama range in the town of San Lorenzo de El Escorial or just El Escorial.
After the Battle of Saint Quentin on 10 August 1557, on the feast day of St Lawrence, the Spaniards won a significant victory over the French, and King Philip II (1527-1598) declared that a magnificent monastery complex should be built to thank God for the victory. The complex was dedicated to St Lawrence, one of the seven deacons of the ancient Roman church, who suffered martyrdom in 258 under the emperor Valerian. He was burned to death on a gridiron, his symbol in art, and the ground plan is grid-shaped to honor the patron saint.
Building activity began in 1563 under the architect Juan Bautista de Toledo, who had worked with Michelangelo in the Vatican. After the death of Toledo in 1567 the project was continued by Juan de Herrera (1530-1593), the inventor of Arquitectura herreriana, a Spanish architectural style from the Renaissance. The style is characterized by symmetry and balance, straight lines and lack of decoration, a sober and sombre architecture, used with greatest succes in magnificent monumental projects.
The complex consists of a monastery, a Pantheon/Mausoleum, a library, a school, a museum and residence for the royal family and guest rooms, and is surrounded by a Royal Garden and a garden for the friars. The church is placed central in the building, and the Pantheon, a underground octagonal Baroque marble burial vault, is situated under the choir; it contains mortal remains of monarchs and queens, mothers of monarchs, from emperor Charles V onwards.
The interior decoration was executed by Spanish and Italian artists, the last mentioned having been called in by Philip II. Among them the mannerist Federico Zuccaro (1542-1609), the mannerist, architect and sculptor Pellegrino Tibaldi (1527-1596), the decorator of the library ceiling influenced by Michelangelo’s Sistine Chapel frescoes, and the painter Luca Cambiaso (1527-1585), who painted the ceiling of the choir and executed several altar-pieces. The son and assistant of Cambiaso, Orazio, continued as painter to Philip II after Luca Cambiaso’s death.
The Battle Gallery (Sala de las Batallas) contains frescoes showing "The Battle of St.-Quentin" and "The Battle of Higueruela, 1 July 1431". The fresco series was executed by Fabrizio Castello (c 1561-1617), Orazio Cambiaso and the Late Renaissance painter Lazzaro Tavarone (1556-1641).
The ceiling frescoes of the basilica were executed by the Italian Baroque painter Luca Giordano. Other works of art in the complex were created by world famous painters such as Velázquez, Tizian, El Greco, Francisco de Zurbarán (1598-1664), José de Ribera (1591-1652), Tintoretto, Rubens and Veronese. Among the sculptures at El Escorial are a great number executed by the Spanish sculptor and architect Juan Bautista Monegro (1545-1621) and quite a few bronze figures of Christ on the Cross by great Italian masters e.g. Bernini. The most admired crucified Christ is by Benvenuto Cellini (1500-1571), see below.
In 1984 The Royal Monastery of San Lorenzo de El Escorial was included on UNESCO’s World Heritage List.