Tidstavle___Timeline

Drop Down Menu

Manierisme 1525-1600/Mannerism 1525-1600
Bassano, Jacopo Bellange, Jacques Bronzino Bruegel, Pieter d.æ. Cellini, Benevenuto Clouet, François	El Greco Fiorentino, Rosso Giambologna Macchietti, Girolamo Mander, Karel van Michelangelos Pietà	Michelangelos Dommedag Naldini, Giovanni Parmigianino Palma, Giovane Pontormo, Jacopo	Romano, Giulio - Palazzo Te og Giganternes fald/Fall of the Giants Salviati, Francesco Tintoretto Vasari, Giorgio

Protobarok og realisme 1520/Prebaroque and Realism 1520

Correggio, Antonio Allegri da
Savoldo, Giovanni Girolamo
Veronese, Paolo

Parmigianino, "Madonna med barn og engle" kendt som "Madonna med den lange hals", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Firenze.
Parmigianino, "Madonna and Child with Angels" aka "Madonna with
the Long Neck", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Florence.

Omkring 1525 overtog Rom Firenzes plads som vigtigste kunstcentrum.
I manierismen er det billedrummet, der begrænser mennesket modsat højrenæssancen, hvor det er menneskefiguren, der definerer billedrummet.

Manierismen er et normbrud.
Der vælges bevidst at fremstille alt andet end det ideale

Stilens karakteristika: Det bærende er uklart. Rumlig uoverskuelighed. Beskueren skal være aktiv for at opleve rummet. Udtalt rumfølelse skabt af raumflucht, tunneleffekt, det sorte hul. Centrifugalkraft, hvilket vil sige, at billedelementer slynges ud i billedets periferi. Elementerne er tvetydige, uklare, usikre, der ses lange gallerier og store sale. Asymmetri, rummet ved at blive abstrakt. Urigtige proportioner. Uhæmmet ornamentik. Dynamik. Tvivlsom funktion. Rumlig disintegration (bevidst brud med højrenæssancens idealer). Uklar etageadskillelse. Samme elementer som i højrenæssancen, men brugt på en anden måde, lav reliefvirkning. Menneskene er lange og magre, næsten kødløse. Menneskefiguren nedvurderet. Det psykologiske udtryk er det væsentlige. Ikke naturalistiske farver, men pastelfarver, urolige farver. Figurernes blik den ene vej, bevægelserne den anden vej, ingen balance, personerne vælter. Hårdt clairobscur. Billedfladen overbefolket. Forsvindingspunkt udenfor billedet.

Kunstneren skaber ikke med naturen som forbillede, men ligesom naturen gør det. Den kunstneriske er idé udtrykket for det guddommelige i kunstnerens sjæl. Tingenes sande form opstår i kunstnerens sjæl, fordi han har direkte andel i den guddommelige ånd. Stilen forsøger at forene ideen om den Gudsinspirerede kunstner med ideen om den suveræne ånd.

Hos arkitekten Giulio Romano klemmes de klassiske former og søjler inde, pedimenter brydes og rustika bruges i stor udstrækning.
Mange træk er inspireret af Michelangelo, især i den italienske manierisme, hvor stilen først brød igennem. I det øvrige Europa kan den også spores med træk i arkitekturen bl.a. i overdekorering og uhæmmet ornamentik (Floris-stil). En manieristisk interiørstil opstod i Italien og i Frankrig (Fontainebleau-skolen), men kan også spores i Tyskland og Nordeuropa.

I billedhuggerkunsten og malerkunsten viser stilen sig på sin mest karakteristiske vis. Figurernes proportioner forlænges og de fremstilles ofte i stærkt svungne stillinger, figura serpentinata, f.eks. i Benvenuto Cellinis skulpturer. Billedfladen overbefolkes, personer dækker for hinanden eller for hovedhandlingen, alt sammen træk, der var klassisk skolede beskuere imod.

Renæssancens idealer blev ikke udryddet af manierismen, som blev udsat for heftig debat i samtiden.

Shakespeares Hamlet udtrykker den tvivl, der ses i manierismen.

Den første generation af manierismemalere
The first generation of mannerist painters

Jacobo Pontormo, "Nedtagelsen af Korset", 1525-1528, Santa Felicita, Firenze.
"The Deposition from the Cross", 1525-1528, Santa Felicita, Florence.

Rosso Fiorentino,
"Allegori over frelsen med Jomfru Maria og Jesusbarnet, Den Hellige Elisabeth, den unge Johannes Døberen og to engle", ca. 1521, LACMA Los Angeles Country Museum of Art.
"Allegory of Salvation with the Virgin and Christ Child, St Elizabeth, the Young St John the Baptist and Two Angels", c. 1521, LACMA Los Angeles Country Museum of Art.

Parmigianino,
"Madonna med barn og helgener", ca. 1530, Galleria degli Uffizi, Firenze.
"Madonna and Child with Saints", c. 1530, Galleria degli Uffizi, Florence.

Et eksempel på dansk manierisme er midterskabet i altertavlen i Vor Frue Kirke i Aarhus.

	Nordisk manierisme/ Antwerpen manierismen 1500–1530

	Nordisk manierisme er en malestil praktiseret af nordeuropæiske kunstnere i perioden 1500–1530. Stilen er markant forskellig fra den senere italienske manierisme. Et stort antal af de tidlige nordiske 1500-tals manierister var bosat i Antwerpen i Belgien hvor stilarten var mest markant, andre centre fandtes i Frankrig, Tyskland og Belgien. Antwerpen manierismen er således betegnelsen for stor gruppe af hovedsageligt anonyme manieristiske kunstnere, der boede i Antwerpen i begyndelsen af 1500-tallet. Antwerpen manieristerne brød med det nederlandske maleris 1400-tals traditioner ved at introducere dramatisk gestikulerende figurer i overdådige klæder i livlige farver og stående i udtryksfulde positurer i kunstfærdige arkitektoniske rammer frit kombineret af elementer fra sengotikken og renæssancen. At betegnelsen Antwerpen manierismen opstår skyldes ikke mindst at Antwerpen i 1500-tallet dels var den vigtigste havneby til det nyopdagede Amerika og var Europas økonomiske hovedstad med rig handel og mange kulturelle kontakter hvilket tiltrak kunstnere fra Nordfrankrig, Rhinlandet og især Holland. Kunstnerne samledes i det lokale malerlaug "Skt. Lukas Lauget", og etablerede store male- og skulpturværksteder og bidrog til et voksende marked for kunstfremstilling og eksport. Antwerpen manierister: Herri met de Bles (ca.1510-ca.1555/60). Manieristiske landskaber. Jan Gossaert aka Jan Mabuse (ca.1478-1532). Jan Wellens de Cock (ca.1480-1527). Jan de Beer aka Henneken de Beer (ca.1475-1528). Adriaen Isenbrandt (1480/90-1551). Fontainebleau Skolen er manieristisk kunstretning i Frankrig 1530-70, især indenfor malerkunst og dekoration, opkaldt efter slottet Fontainebleau. Betegnelsen er også brugt om den langt senere Barbizon Skole.

The Mannerists were breaking the classical High Renaissance rules of painting and architecture. The bearing constructions in architecture were unclear and there were a spatial confusing, space could be ambiguous, columns carried nothing, ceiling-frescos tumbled down over the heads of the visitors (Palazzo del Te in Mantua in Italy by Guilio Romano, Mannerist architect and painter). Compositions had no focal point (Raumflucht). The elements were hurled to the periphery of the paintings (Centrifugal force).
The Mannerists sought instability, wrong proportions, nonsymmetry and restlessness.
Figures were characterized by an athletic bending and twisting with distortions, exaggerations, and elastic elongation of the limbs, bizarre posturing on one hand, graceful posturing on the other hand, and a rendering of the heads as small and oval.
The colors were garish, which was unlike the balanced, natural and dramatic colors of the High Renaissance.

Michelangelo had influenced for example Rosso (The Deposition, 1521), and he himself had been influenced by the younger generation of Mannerist painters in his fresco in The Sistine Chapel, The Last Judgment (1536-1541).
Michelangelo was not a thoroughgoing Mannerist, because in his paintings were elements from the High Renaissance and Baroque tendencies at the same time.

KUNSTNERE/ARTISTS

Michelangelo

Titel:

Title:

Firenze-Pietà/Bandini Pietà/Nedtagelsen fra korset, 1553, her ses den indre og ydre skønhed. Nicodemus er placeret øverst i trekantskemaet, og centralt Kristi afsjælede legeme og til venstre for Kristus i gruppen er Maria Magdalene og til højre Jomfru Maria. Nicodemus har Michelangelos ansigtstræk, måske har gruppen været tænkt til Michelangelos eget gravmæle. Firenze-Pietà'en er en manieristisk skulpturgruppe. Museo dell'Opera del Duomo, Firenze. Se Michelangelos Pietà-grupper. Se Michelangelos "Dommedag", 1536-1541.
Florence Pietà/Bandini Pietà/The Deposition, 1553. Internal and external beauty. The figures in the sculpture group are Nicodemus, the body of the dead Christ, to the left of Christ Mary Magdalene and to the right the blessed Virgin Mary. Nicodemus was given the features of Michelangelo, it is said that the group was intended by the master to be used for his own funeral monument. Florence Pietà is a manneristic group. Museo dell'Opera del Duomo, Florence. See Michelangelo's Pietà groups. See Michelangelo's "The Last Judgement", 1536-1541.

Giambologne
også kendt som Giovanni da Bologna, født Jean Boulogne (1529-1606), Flamsk billedhugger.
Giambologne aka Giovanni da Bologna, neé Jean Boulogne (1529-1606), Flemish sculptor.

Titel:
Title:

"Firenzes sejr over Pisa", 1575-80, Bargello Museum, Firenze.
"Florence Triumphant over Pisa", 1575-80, Bargello Museum, Florence.

Cellini, Benvenuto (1500-1571)

Titel:
Title:

"Perseus med Medusas hoved", 1545–54, Loggia dei Lanzi, Firenze.
"Perseus with the Head of Medusa", 1545–54, Loggia dei Lanzi, Florence.

"Portræt af Cosimo I", 1545, Bargello Museum, Firenze.
"Portrait of Cosimo I", 1545, Bargello Museum, Florence.

Krucifiks, 1562,
El Escorial.
Crucifix, 1562,
El Escorial.

Statue af Cellini udført af Ulisse Cambi, Galleria degli Uffizi, Firenze.
Statue of Cellini, executed by Ulisse Cambi, The Uffizi Gallery, Florence.

Kong Frans 1. af Frankrigs saltkar, 1540-43, udført i guld, emalje, ibenholt og elfenben. Kunsthistorisches Museum, Wien.
Saltkarret, der er det eneste eksisterende guldarbejde af den florentinske kunstner, er langt mere end en kostbar beholder til salt og peber. Karrets udførelse forvandler det til en allegori over kosmos symboliseret ved guderne Neptun (havguden) og Tellus (jordguden) samt ved skildringerne af tiderne på dagen og de fire vinde på karrets fodstykke. Dette kosmos regeres af ham som bestilte arbejdet, og som er repræsenteret ved sit våbenskjold og emblemer: Kong Frans 1. af Frankrig.

The Saliera, salt cellar, 1540-43, of King Francis I of France, executed in gold, enamel, ebony and ivory. Museum of Art History, Vienna.
The saliera, which is the only extant work in gold by the Florentine artist, is far more than a precious container for salt and pepper. Its decorative program turns it into an allegory of the Cosmos, represented here by the deities Neptune (sea) and Tellus (earth) as well as by the depictions of the times of day and the four winds on the base. This cosmos is being ruled by the man who had commissioned the work, here represented by his coat of arms and emblems: King Francis I of France.

Bruegel, Pieter d.æ.

"Lignelsen om de blinde", 1568, Museo e Real Bosco di Capodimonte, Napoli. "Og når blind leder en blind, falder de begge i grøften", Matthæus (15,14).
"The Parable of the Blind", 1568, Museo e Real Bosco di Capodimonte. "And if a blind man leads a blind man, both will fall into a pit." (Matthew 15,14).

Bruegel, Pieter den ældre (Brueghel, Breugel or Bruegels) (1525/28-1569). Indtil 1559 stavede han sit navn Brueghel, hans sønner Jan og Pieter Brueghel bevarede h'et i deres stavemåde af navnet.
Nederlandsk maler kaldet Bondebruegel på grund af sine landskaber og scener fra bondelivet. Bruegel menes at være født i Brueghel ved Breda eller ved Hertogenbosch, død i Bruxelles.
Bruegel fik sin første undervisning hos en af Hieronymus Boschs elever, hvis navn er ukendt, han opdagede Breugels specielle evner og sendte ham videre til Karl 5.'s hofmaler Pieter Coeck(e) van Aelst - både hos denne og den næste lærer, grafikeren Hieronymus Cock, lærte Breugel den italieniserende nederlandske malerkunst at kende, uden at dette dog i væsentlig grad forandrede hans oprindelige orientering mod Hieronymus Boschs udtryksform - han gav nyt liv til Boschs stil.

På Bruegels tid var den nordeuropæiske kunst inspireret af den italienske manierisme, og Bruegel er ofte kategoriseret som manierist, hvilket formentlig skyldes f.eks. hans figurfremstillinger, der i proportionerne kan afvige fra de harmoniske proportioner, der ses i den sene gotik og specielt i renæssancen, og renæssancens skønhedsideal kan heller ikke genfindes i hans billeder.

I 1552-53 rejste Breugel i Italien. I 1555 blev han oldermand (formand) i malerlauget i Antwerpen. I 1563, efter at være blevet gift med Maria Coecke, flyttede Breugel til Bruxelles, hvor han boede resten af sit liv. I Bruxelles blev hans to sønner født, Jan, kendt som "Fløjls-, blomster- og Paradis-Brueghel" og Pieter kendt som "Helvedes-Brueghel".
Kendetegnende for Breugels kunst er den konsekvente holden fast ved et bestemt miljø, ved det nationale motivvalg. Hans landskaber og bondeliv er en sammensmeltning af figurer og sceneri, og hans skildringer af rumforløbet har for- mellem- og baggrund. Han var i sin malemåde beslægtet med Hieronymus Bosch, men adskilte sig dog væsentligt fra denne ved sin skarpe iagttagelsesevne - hvor Bosch skildrede en fantasiverden iagttog Bruegel menneskene - undertiden medfølende men oftest realistisk og satirisk. Ofte satte han et landskabs storhed og skønhed op som en virkningsfuld kontrast til menneskelig afstumpethed. Hans udtryksform var lige fra de tidlige arbejder for Hieronymus Cocks grafiske forlag, præget af det illustrative. Børnelege, parablerne eller stærkt episke passager fra Bibelen benyttedes, men først og fremmest havde de gamle flamske ordspil og ordsprog med deres barske humor og livserfaring været inspiration for hans kunst. Igennem sine sønner blev han forfader til et malerdynasti som fortsatte ind i 1700-tallet.

Bruegel, Pieter the Elder (Brueghel, Breugel or Bruegels) (1525/28-1569). Flemish Northern Renaissance Painter. He was born in Brueghel near Breda or near Hertogenbosch, and he died in Brussels. Until 1559 he spelled his name Brueghel, his sons Jan and Pieter Brueghel kept the "h" in their spelling of the name. Pieter Bruegel the Elder aka "Peasant Bruegel" because his paintings were often scenes of rural life, he was also known for his mastery of landscapes and architecture. Bruegel's first art teacher was an apprentice of Hieronymus Bosch, his name is unknown, he discovered Bruegel's exceptional abilities and sent him to the courtpainter of King Charles V Pieter Coeck(e) van Aelst, and with him and the following teacher, the graphics artist Hieronymus Cock, he got acquainted with the Italianised Dutch painting - an acquaintance which did not change his interest for Bosch's mode of expression - he gave new life to Bosch's style. At Bruegel's time the North European art was influenced by the Italian Mannerism, and Bruegel is often categorized as Mannerist, presumably because of his human forms, which often differed from the harmonic proportions of the Late Gothic and particularly of the Renaissance, and the Renaissance beauty did not exists in his paintings. In 1552-53 he travelled around Italy, in 1555 he became a Master of the Painters' Guild of Antwerp, and in 1563, after he had married Maria Coecke, the daughter of his master, he moved to Brussels, where he spent the rest of his life, in Brussels his two sons were born, Jan, known as "Velvet", "Flower" and "Paradise" Brueghel and Pieter, known as "Hell Brueghel". The choice of and consistently adhering to rural motifs and peasant life, characterized his works. His landscapes and peasant life were a melting together of figures and scenery, his compositions existed of foreground, middle distance and background. In his way of painting, he was related to Hieronymus Bosch, however Bosch described a world of fantasy, and Bruegel was a realistic often satirical, but sharp observer of humans and he painted first and foremost peasants and their activities. Bruegel's mode of expression was, from the early works for Hieronymus Cock's Antwerp publishing house, characterized by the illustrative. Children's games, the parables or strong epic passages in the Bible were used, but particularly the old Flemish play on words and proverbs with their rough humour and experiences of life were great sources of inspiration to his art.
Through his sons he was the forefather of a dynasty of painters, which continued into the 18th century.

1	"Fastens strid med fastelavn", ca. 1550-60, Statens Museum for Kunst. *"The Strife of Lent with Shrove-Tide"*, c. 1550-60, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2	"Landskab med Ikaros' fald", ca. 1558, Musees royaux des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. Ikaros ses faldende i vandet til højre i billedet. "Landscape with the Fall of Icarus", c. 1558, Musees royaux des Beaux-Arts de Belgique, Brussels.
3	"Nederlandske ordsprog", 1559, Staatliche Museen zu Berlin/"Netherlandish Proverbs", 1559, Staatliche Museen zu Berlin.
4	"Vinterlandskab med skøjteløbere og fuglefælde", 1565, Musées Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles "Winter Landscape with Skaters and Bird Trap", 1565, Musées Royaux des Beaux-Arts, Brussels, Belgium.
5	"Jægerne i sneen", 1565, Kunsthistorisches Museum Wien/"The Hunters in the Snow", 1565, Kunsthistorisches Museum Vienna.

1	"Høstarbejderne", 1565, Metropolitan Museum of Art, New York/"The Harvesters", 1565, Metropolitan Museum of Art, New York.
2	"Babelstårnet", Kunsthistorisches Museum Wien. Se Bjørn Nørgaards Babelstårn. "Tower of Babel", Kunsthistorisches Museum Vienna, Austria.
3	"Bondedans", 1565-67, Kunsthistorisches Museum Wien. "The Peasant Dance", 1565-67, Kunsthistorisches Museum Vienna, Austria.
4	"Legende børn", 1560, Kunsthistorisches Museum Wien/"Children's Games", 1560, Kunsthistorisches Museum Vienna, Austria.

Bruegels "Bondebryllup", 1568, Kunsthistorisches Museum, Wien
"The Peasant Wedding", 1568, Kunsthistorisches Museum, Vienna

Bruden sidder foran det grønne tæppe, der hænger på væggen. Hun har et fredfyldt udtryk. Øjnene er næsten lukkede og hænderne er samlede. Hendes positur kan været udtryk for en dags hvile i et liv, der fremover vil indeholde hårdt arbejde. Bruegel har skjult brudgommen, men han kunne formodes at være personen, der sidder skråt over for bruden og læner sig tilbage med et ølkrus i hånden.
Rummet er en lade, der er fyldt op med mennesker og stadig flere myldrer ind ad døren. To kornneg på væggen refererer til høstgilde og symboliserer en fuld lade og et godt ægteskab.
De dominerende personer i billedet er de to bakkebærere - bakken er en afhægtet dør, maden på tallerknerne er grød og suppe. På bordet ses brød. Øvrige fremtrædende personer er musikanterne, manden der hælder vin op og den lille dreng i forgrunden der sidder og slikker en tallerken og om livet hænger hans kniv. Den forreste bakkebærer har en træske i sin hat. Skeen er et tegn på fattigdom. Han har formentlig været en af de mange omvandrende landarbejdere, der tilbragte en stor del af tiden på vejen i søgen efter arbejde.
Billedet er blevet tolket som bl.a. Bruegels bud på "Brylluppet i Kana", "Den sidste Nadver" og en allegori på dødssynden "frådseri". Påfuglefjeren som ligger på gulvet bag den lille dreng kan symbolisere forfængelighed og svirelag.

"En med et ekstra fod"
"The one with the extra foot"

Tintoretto, Jacopo

"Skt. Markus' lig bortføres", 1562-66, Gallerie dell'Accademia, Venice.
"The Stealing of the Dead Body of St Mark", 1562-66, Gallerie dell'Accademia, Venice.

Den sidste nadver", 1592-94, Basilica di San Giorgio Maggiore.
"The Last Supper", 1592-94, Basilica di San Giorgio Maggiore, Venice.

Tintoretto, Jacopo (opr. Robusti, Jacopo) (1518-1594). Tintoretto er italiensk for "den lille farver", hans far var farver (it. tintore). Tintoretto var italiensk maler af den venetianske skole. Han var Michelangelos og Tizians arvtager og modreformationens største maler. Kendetegnende i hans billeder er store penselsstrøg, glødende farver, skift mellem lys og mørke og overdrevet perspektiv.

Tintoretto, Jacopo (real name Robusti, Jacopo) (1518-1594). Tintoretto means "the little dyer", his father was a silk dyer (tintore). Tintoretto was an Italian painter of the Venetian school. He was the heir to Michelangelo and Tizian and the Counter Reformation's greatest painter. Characteristics of his work are his use of big brushstrokes, glowing colors, contrasts of brilliant light and cavernous dark and exaggerated perspective.

1	"Susanna og de gamle", ca. 1555, Kunsthistorisches Museum Wien. "Susanna and the Elders" , c. 1555, Kunsthistorisches Museum Vienna.
2	"Befrielsen af Arsinoe", ca. 1560, Gemaeldegallerie Alte Meister, Dresden. "The Deliverance of Arsinoe", c. 1560, Gemaeldegallerie Alte Meister, Dresden.
3	"Skt. Markus' lig findes", ca. 1562, Pinacoteca di Brera, Milano/"Finding of the Body of St Mark", c. 1562, Pinacoteca di Brera, Milan.
4	"Den sidste nadver", ca. 1570, San Polo, Venedig/"The Last Supper", c. 1570, San Polo, Venice.

"Mælkevejens oprindelse", omkring 1575, National Gallery, London. I den mytiske historie bringes den lille Herakles af sin halvsøster Athene til Hera, Zeus' hustru og søster. Hera ammer af medlidenhed Herakles, der er en af Zeus mange horeunger, men han sutter så voldsomt, at han volder Hera smerte, hvorfor hun skubber ham bort. Hendes mælk sprøjter ud over himlen og danner Mælkevejen.
"The Origin of the Milky Way", about 1575, National Gallery, London. According to the mythical history Heracles, the bastard son of Zeus, was brought to Hera, the wife of Zeus, who nursed him out of pity, but he suckled so strongly, that he caused her pain, and she pushed him away, and her milk sprayed across the heavens and there formed the Milky Way.

"Bacchus, Venus og Ariadne", 1576-77, Palazzo Ducale, Venedig/"Bacchus, Venus and Ariadne", 1576-77, Palazzo Ducale, Venice.

"Paradis", ca. 1580, Dogepaladset, Venedig/"Paradise", c. 1580, Palazzo Ducale, Venice.

"Herkules forviser faunen fra Omfales seng", 1585, Museum of Fine Arts, Budapest.
"Hercules Expelling the Faun from Omphale's Bed", 1585, Museum of Fine Arts, Budapest.

Omfale (gr. myt.) var dronning af Lydien. Halvguden Herakles (romersk Herkules) havde forsøgt tempelran og solgtes til slavemarkedet og blev købt af Omfale. Hos hende førte han en lidet heltemæssig tilværelse. For at ydmyge ham krævede Omfale at han iførte sig kvindeklæder. Han skulle følge efter hende klædt i kjole og slør og bære en parasol, og han skulle holde en kurv med uld mens Omfale og hendes hofdamer spandt. Faunen Pan, der var forelsket i Omfale, søgte hendes seng, men på grund af tøjbytteriet mellem Herakles og Omfale, tog Pan fejl og krøb i seng til Herakles, der sparkede ham ud.

Den sidste nadver", 1592-1594, Basilica di San Giorgio Maggiore, Venedig/"The Last Supper", 1592-1594, Basilica di San Giorgio Maggiore, Venice.

El Greco

"Korsbæringen", ca. 1577-87, The Met, New York.
"Christ Carrying the Cross", c. 1577-87, The Met, New York.

"Udsigt over Toledo", 1599-1600, The Met, New York.
"View of Toledo", 1599-1600, The Met, New York.

El Greco (1541-1614) - "Grækeren", (Domenico Theotocopuli). Græsk-spansk maler, skulptør og arkitekt. Født på Kreta. Han signerede sine malerier med sit rigtige navn i græske bogstaver. På Kreta arbejdede han som ikonmaler. Han forlod Kreta i 1568 for at rejse til Venedig og studere maleri. Han blev oplært i den venezianske skole og inspireret af renæssancemaleren Titian og manierismemaleren Tintoretto. I 1570 rejste han til Rom, og blev her inspireret af Michelangelos manierisme. Fra 1577 og resten af sit liv boede han i Spanien. Han blev betragtet som et geni af den Spanske Skole i Toledo. I sine religiøse billeder gav han udtryk for sin indignation over modreformationen i Spanien.
Deformering, disproportion, overdrivelse, uoverensstemmelse mellem figurerne. I de sidste værker nærmer el Greco sig en afmaterialisering af virkeligheden, som det også ses i Michelangelos sidste skulpturer.

El Greco (1541-1614). "The Greek" (Domenico Theotocopuli). Greek-Spanish painter, sculptor and architect. He was born in Crete. He signed his paintings with his real name in Greek characters.
After working as an icon painter, he left Crete in 1568 to study painting in Venice. He was influenced by the Venetian Renaissance painter Titian and the Mannerist painter Tintoretto.
In 1570 he moved to Rome, where he got influenced by Michelangelo's Mannerist style (a reaction against the flawless Renaissance style in which the colours and the proportions of humans, architecture and space were unnatural). From 1577 he lived in Spain, where he remained for the rest of his life. He was regarded as a genius of the Spanish School in Toledo. In his religious paintings he expressed his passion of the Counter-Reformation in Spain.

1	"Modena triptykonen", 1568, Galleria Estense, Modena/"The Modena Triptych", 1568, Galleria Estense, Modena.
2	"Jesus helbreder den blinde", ca. 1570, Metropolitan Museum of Art, New York. "Christ Healing the Blind", c. 1570, Metropolitan Museum of Art, New York.
3	"Mandsportræt", 1570-75, Statens Museum for Kunst/"Male Portrait", 1570-75, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4	"Korsbæringen", ca. 1577-87, Metropolitan Museum of Art, New York/"Christ Carrying the Cross", c. 1577-87, Metropolitan Museum of Art, New York.
5	"Afklædningen af Kristus", ca. 1577, sakristiet i katedralen i Toledo/"The Disrobing of Christ", c. 1577, Sacristy of the Cathedral, Toledo.
6	"Jomfru Marias optagelse i himlen", 1577–1579, Art Institute of Chicago, USA. "The Assumption of the Virgin", 1577–1579, Art Institute of Chicago, USA.

1	"Den Hellige Treenighed", 1577–1579, Museo del Prado, Madrid/"The Holy Trinity", 1577–1579, Museo del Prado, Madrid.
2	"Tilbedelsen af Jesu navn", 1578-79, Det Kongelige Sankt Laurentius Kloster i El Escorial. "The Adoration of the Name of Jesus", 1578-79, The Royal Monastery of San Lorenzo de El Escorial.
3	"Den hellige Domenicus i bøn", ca. 1585-90/"San Domenico in preghiera (prayer)", c. 1585-90.
4	"Den hellige familie", ca. 1585, Metropolitan Museum of Art, New York/"The Holy Family", c. 1585, Metropolitan Museum of Art, New York.
5	"Greve Orgaz' begravelse", 1586, Santo Tomé kirken, Toledo. Greve Orgaz var en gudfrygtig mand. Til hans begravelse, ifølge legenden, nedsteg fra himlen Skt. Stefan og Skt. Augustin og begravede ham egenhændigt foran de tilstedeværende. "The Burial of Count Orgaz", 1586, Church of Santo Tomé, Toledo.
6	"Apostlene Peter og Paul", 1592, Eremitagemuseet Skt. Petersborg. "The Apostles Peter and Paul", 1592, The State Hermitage Museum, St Petersburg, Russia.

1	"Portræt af en gammel mand", ca. 1595-1600, Metropolitan Museum of Art, New York. "Portrait of an Old Man", c. 1595-1600, Metropolitan Museum of Art, New York.
2	"Kardinal Fernando Niño de Guevara (1541-1609)", 1600, Metropolitan Museum of Art, New York. "Cardinal Fernando Niño de Guevara (1541-1609)", 1600, Metropolitan Museum of Art, New York.
3	"Engle musicerer", 1608-1614, Nationalgalleriet, Athen/"The Concert of the Angels", 1608-1614, National Art Gallery, Athens.
4	"Åbningen af det femte segl", 1608–1614, Metropolitan Museum of Art, New York. Johannes' Åbenbaring 6, 9-11: "Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. Og de råbte med høj røst: "Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?" Og de fik hver givet en hvid klædning, og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle dræbes som de selv." "The Opening of the Fifth Seal", 1608–1614, Metropolitan Museum of Art, New York. The Revelation of St John the Divine 6, 9-11: "When he opened the fifth seal, I saw under the altar the souls of those who had been slain for the word of God and for the witness they had borne; they cried out with a loud voice, "O Sovereign Lord, holy and true, how long before thou wilt judge and avenge our blood on those who dwell upon the earth?" Then they were each given a white robe and told to rest a little longer, until the number of their fellow servants and their brethren should be complete, who were to be killed as they themselves had been."
5	"Den hellige Hieronymus som lærd", ca. 1610, Metropolitan Museum of Art, New York. "Saint Jerome as Scholar", c. 1610, Metropolitan Museum of Art, New York.

"Selvportræt i konveks spejl", ca. 1524, Kunsthistorisches Museum Wien.
"Self-portrait in a Convex Mirror", c.1524, The Art History Museum, Vienna.

	Parmigianino

	Parmigianino/Francesco Mazzola (1503-1540). Italiensk maler, grafiker og alkymist. Hans manieristiske billeder er kendetegnet ved langstrakte forvrængninger, slaskede lemmer, små hoveder, aristokratisk ynde og sfumato (jf. Mona Lisas smil). Parmigianino blev født i en kunstnerfamilie i Parma, Emilia Romagna, (hans kunstnernavn er inspireret af fødebyen). Han døde i Casalmaggiore 37 år gammel. Parmigianinos far og onkel lærte ham maleteknik, og kun 16 år gammel havde han fuldendt en altertavle i den lokale kirke. Parmigianino var formentlig elev/assistent for den manieristiske kunstner Corregio (ca. 1489-1534). Sikkert er det, at Parmigianino og Corregio arbejdede næsten side om side i S. Giovanni Evangelista i Parma, hvor Parmigianino fra 1522-23 malede fresker i to af kirkens kapeller. I 1524 rejste Parmigianino til Rom, han præsenterede sit "Selvportræt i et konveks spejl" for Pave Clemens 7. - og i Rom oplevede han Rafaels og Michelangelos kunst, og inspireret heraf blev hans stil mere storslået og mere elegant/yndefuld. Parmigianino forlod Rom efter at byen var blevet angrebet og plyndret i 1527 af en stor hær under Karl V, konge af Spanien og kejser af det tysk-romerske kejserrige (Il sacco di Roma/Roms fald), og han flyttede til Bologna, og i 1531 vendte han tilbage til Parma, hvor han fik bestilling på fresker til S. Maria della Steccata, han fuldendte ikke freskerne og kom i strid med sine bestillere og fængsledes for kontraktbrud - kontraktforsømmelsen skyldtes formentlig hans optagethed af alkymien. I 1539, plaget af juridiske problemer omkring den ikke opfyldte kontrakt, flygtede Parmiganino til Casalmaggiore. Parmigianino, hvis tegnekunst var udsøgt, skabte også forlæg til graveringer og træsnit og menes at have været den første italiener der producerede originale ætsninger/raderinger ud fra egne forlæg.

Parmigianino/Francesco Mazzola (1503-1540). Italian painter, draughtsman, graphics artist and alchemist. His Mannerist paintings are characterized by distortions, flopped limbs, small heads, aristocratic grace and sfumato (Mona Lisa's smile = sfumato). Parmigianino was born in Parma, Emilia Romagna into a family of artists. He died at the age of 37 in Casalmaggiore. His father and uncle taught him the elements of painting technique, and just 16 years old, he completed an altarpiece in the local church. Presumably Parmigianino was pupil/assistant of the Mannerist painter Correggio (c. 1489-1534), certainly Parmigianino almost painted side by side with Correggio in S. Giovanni Evangelista in Parma, where Parmigianino from 1522-23 executed frescos in the church's chapels. In 1524 Parmigianino went to Rome, he showed his Self-portrait in a Convex Mirror" (Kunsthistorisches Museum, Vienna), to Pope Clement VII - and in Rome he experienced the works of Raphael and Michelangelo, and influenced by their way of painting, his style became more grandiose and more elegant/graceful. Parmigianino left Rome after Il Sacco di Roma (The Sack of Rome) in 1527 and moved to Bologna. In 1531 he was back in Parma, where he was commissioned to execute frescos for S. Maria della Steccata, he did not complete the work, and he was imprisoned for breach of contract - the contract neglect supposed to be caused by his engagement with alchemy, and in 1539, harassed by legal problems related to the non-fulfilled contract, he fled to Casalmaggiore.

1	"Diana og Aktaion salen", 1524, Sanvitale fæstningen i Fontanellato nær Parma. Parmigianinos frescoudsmykning var for Paola Gonzaga og Galeazzo Sanvitale. Den mytologiske fortælling er fra Ovids Metamorfoser vol. III. "The Hall of Diana and Actaeon", 1524, Sanvitale castle, Fontanellato near Parma. Parmigianino frescoed the hall for Paola Gonzaga and Galeazzo Sanvitale. The mythological tale was taken from Ovid's Metamorphoses vol III.
2	"Madonna med barn og helgener", ca. 1530, Galleria degli Uffizi, Firenze/"Madonna and Child with Saints", c. 1530, Galleria degli Uffizi, Florence.
3	"Mandsportræt", ca. 1530, Galleria degli Uffizi, Firenze/"Portrait of a Man", c. 1530, Galleria degli Uffizi, Florence.
4	"En ung kvinde", kendt som "Den tyrkiske slave", ca. 1532, Nationalgalleriet, Parma. Billedet er et portræt af en ung kvinde ved navn Camilla de' Rossi. Portrættet har formentlig fået titlen "Den tyrkiske slave" fordi hovedbeklædningen minder om en turban, imidlertid var en sådan hat en moderne hovedbeklædning i Norditalien i 1530'erne. "Young Woman" aka "The Turkish Slave" (referring to the turban-like headgear), c. 1532, National Gallery, Parma.
5	"Madonna med barn og engle" kendt som "Madonna med den lange hals", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Firenze. "Madonna and Child with Angels"* aka "Madonna with the Long Neck", 1534-40, Galleria degli Uffizi, Florence.*

Bronzino (1503-72). Florentinsk skole.

"Portræt af Giovanni de' Medici", 1545, Galleria degli Uffizi, Firenze.
"Portrait of Giovanni de' Medici", 1545, The Uffizi Gallery, Florence.

"Portræt af storhertuginde Eleonora af Toledo og hendes søn Giovanni", ca. 1545, Galleria degli Uffizi, Firenze.
"Portrait of Grand Duchess Eleonora of Toledo and her Son Giovanni", c. 1545, The Uffizi Gallery, Florence.

"Venus, Cupido, dårskab og tid", ca. 1545, National Gallery, London.
"Venus, Cupid, Folly, and Time", c. 1545, National Gallery, London.

"Portræt af dværgen Morgante", før 1553, Galleria degli Uffizi, Firenze.
"Portrait of the Dwarf Morgante", before 1553, The Uffizi Gallery, Florence.

Romano, Giulio

"Cupido og Psykes bryllupsfest", 1528, Palazzo Te/"The Wedding Feast of Cupid and Psyche", 1528, Palazzo Te.

Romano, Giulio (opr. Giulio Pippi) (ca. 1492-1546). Italiensk maler og arkitekt, elev af Rafael.
Romano, Giulio (real name Giulio Pippi) (c. 1492-1546). Italian painter and architect, pupil of Raphael.

Palazzo Te, 1526-34

Palazzo Te lidt uden for Mantova i Lombardiet er et at de fornemste eksempler på manierismens arkitekturstil. Det blev bygget til Federico 2., hertug af Mantova. Paladset skulle oprindeligt have været en kæmpestald for raceheste, stutteri og lystslot i ét. Det består af en toetages bygning omkring en firkantet gård, hver facade er gennemtrængt af en loggia, bygningen har således to akser.
Bygningen er ikke en rolig form nærmest en æstetisk irritation, ikke let at aflæse. Arkitekturudtrykket er en ubekymret uregelmæssighed, et udtryk som er tilladt i sub urbana (paladser udenfor byen), men utænkeligt i et bypalads selv for Giulio Romano.

Palazzo Te, a palace in the suburbs of Mantua, Lombardy, is one of the finest examples of the mannerist style of architecture. The palace was built for Federico II, Duke of Mantua.

"Giganternes fald", 1532-34, Palazzo Te, Mantova
"Fall of the Giants", 1532-34, Palazzo Te, Mantua

I Palazzo Te er Sala dei Giganti, Giulio Romanos freskoudsmykning, hvor Olympen åbner sig, og en katastrofe åbenbarer sig. Fra rummets fire hjørner blæses blege spøgelseslignende figurer ud i rummet, loft og væg går i et, rumgrænserne ophæves, alt statisk er borte, rummet falder ned over beskueren, det er et rent kaos.

Gaia (jorden i græsk mytologi) fødte giganterne. I senere tid opfattede man giganterne som en fjern fortids kæmper, og i myten er de ikke guder som titanerne. Giganterne var ikke individer, de var en vrimlende masse. De var dødelige, vilde og utæmmelige. De havde menneskeskikkelse, men deres krop endte forneden i slanger. Under Gigantomachien angreb giganterne Olympien og de olympiske guder. Deres kamp er lokaliseret på halvøen Chalkidike, hvorfra de slyngede klipper og egetræer i flammer mod Olympen. På jorden rodede de rundt for at finde livets urt, der kunne gøre dem udødelige, men Zeus standsede Helios' solvogn, og giganterne fortsatte med at rave i mørke. Guderne havde gennem en spådom fået at vide, at de ikke ville kunne overvinde giganterne uden hjælp af en dødelig. Athene overtalte Herakles (halvgud, søn af Zeus) til at kæmpe på gudernes side. Herakles gjorde det af med Alkyoneus, den eneste af giganterne der var udødelig, men kun på det sted af jorden han var født, nemlig på halvøen Pallene. Herakles slæbte ham bort fra jordens skjulte kraft og styrtede ham ned i Det Ægæiske Hav. Zeus ramte Porfyrion med sit lyn. Apollon og Herakles ramte Efialtes med hver sin pil i gigantens øjne. Dionysos slog Eurytos ihjel med sin thyrsosstav. Hekate brændte Klytios til døde med sine fakler. Hefaistos slyngede glødende jern fra sin smedie mod sine modstandere. Athene væltede hele Sicilien ned over Enkelados. Poseidon væltede øen Nisyros ned over Polybotes. Hermes havde lånt Hades' usynlighedshat og sneg sig ind på Hippolytos. De sidste giganter gjorde Zeus og Herakles det af med. Olympierne sejrede ved hjælp af delvis dødelige hjælpere - Herakles og Dionysos. Grækerne har opfattet kampen som et sidste vidnesbyrd om en urtids kaotiske tilstand og dens overvindelse gennem et nyt gudedynasti, der repræsenterede orden og system. Gigantomachien symboliserer kulturens sejr over barbari.

Interiør, Palazzo Te/The interior of Palazzo Te

ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS

Pontormo, Jacopo
(1494-1557)

italiensk maler. Se også ovenfor.

"Måltidet i Emmaus", 1525, Uffizigalleriet, Firenze.
"Supper at Emmaus", 1525, Uffizi Gallery, Florence.

Fiorentino, Rosso
(1494-1540)

alias Giovanni Battista di Jacopo , italiensk maler. Insektagtige fastfrosne kantede figurer i grelle farver. Florentinsk skole. Se også ovenfor.

"Allegori over frelsen med Jomfru Maria og Jesusbarnet, Den Hellige Elisabeth, den unge Johannes Døberen og to engle", ca. 1521, LACMA Los Angeles Country Museum of Art.
"Allegory of Salvation with the Virgin and Christ Child, St Elizabeth, the Young St John the Baptist and Two Angels, c. 1521, LACMA Los Angeles Country Museum of Art.

Naldini, Giovanni Battista (1537-1591)

Florentinsk skole.

"Batseba", 1570, Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, Rusland.

"Bathsheba", 1570, the State Hermitage Museum, St Petersburg, Russia.

Macchietti, Girolamo (1535-1592)

Florentinsk skole.

"Pozzuolis termer", 1570-73, Palazzo Vecchio, Firenze.
"Baths at Pozzuoli", 1570-73, Palazzo Vecchio, Florence.

Salviati, Francesco
(1510-1563)

alias Francesco de' Rossi. Florentinsk skole. Også aktiv i Rom.

"Den vantro Thomas", Louvre, Paris.
"The Incredulity of St Thomas", 1547, Musée du Louvre, Paris.

Palma, Giovane
(1554 - 1628)

Venetiansk skole. Religiøse og historiske værker.

"Venus og Mars", ca. 1590, National Gallery, London.
"Venus and Mars", c. 1590, National Gallery, London.

Bassano, Jacopo
(1510-1592)

alias Jacopo da Ponte. Venetiansk skole. Hans bibelske scener har lighed med genremalerier.

"Den sidste nadver", ca. 1546, Borghesegalleriet, Rom.
"The Last Supper", c. 1546, Borghese Gallery, Rome.

Bellange, Jaques
(1575-1616)

Hofmaler for Karl III, Hertug af Lothringen (Lorraine).

"Tigger ser gennem sin hat", ca. 1615, The Walters Art Museum, Baltimore.
"Beggar Looking through His Hat", c. 1615, The Walters Art Museum, Baltimore.

Clouet, Francois
(1515/20-1572)

Fransk hofmaler for Huset Valois (1328-1589).

"Kvinde i badet", ca. 1571, National Gallery of Art, Washington D.C.
"A Lady in Her Bath", c. 1571, National Gallery of Art, Washington D.C.

Vasari, Giorgio
(1511-1574)

italiensk maler og arkitekt. Vasari var den første målbevidste manierist. Han er i dag mest kendt for sine biografier om italienske kunstnere.

"Selvportræt", 1566-1568, Uffizigalleriet, Firenze.

"Self-Portrait", 1566-1568, Uffizi Gallery, Florence.

Mander, Karel van
(1548-1606)

Nederlandsk maler og skribent, især kendt for sit biografiske vært "Het Schilderboeck", 1604 om nordiske malere, der var en pendant til Vasaris biografi om italienske renæssancekunstnere.

"Elskovshaven", 1602, Eremitagemuseet, Skt. Petersborg.
"Garden of Love", 1602, Hermitage Museum, St Petersburg, Russia.

Protobarok og realisme 1520
Prebaroque and Realism 1520

Protobarok er en stil, som selvsagt foregriber barokken. Stilens kunstnere anvender Leonardo da Vincis sfumato og den venetianske farve og struktur.

Veronese

Veronese (Paolo Caliari) (1528-1588). Italiensk maler af den venetianske skole. Han fik navnet Veronese efter sin fødeby Verona i Veneto - "Il Veronese". Han var inspireret af Giulio Romano, Parmigianino og i særdeleshed Tizian. I 1553 kom han til Venedig, hvor han begyndte at udvikle sin karakteristiske farveoverdådighed. Hans billeder er stuvende fulde af mennesker. Han malede landskaber, mytologisk scener og portrætter. Først og fremmest er han kendt for sine religiøse festscener med utallige detaljer. Hans billeder har ligheder med højrenæssancen, men har ikke den ophøjede menneskeopfattelse.

Veronese (Paolo Caliari) (1528-1588). Italian painter of the Venetian school. He was called "Il Veronese" after his native town, Verona in Veneto. He was influenced by Giulio Romano, Parmigianino and particularly Tizian. In 1553 he came to Venice, where he began to develop his characteristic opulent use of color. His paintings are packed with figures. He painted landscapes, mythological scenes and portraits. First of all he is known for his religious feast scenes containing a vast number of details. He paintings have similarities to High Renaissance paintings, but lack the exalted view of man.

Brylluppet i Kana/The Wedding at Cana

"Brylluppet i Kana", 1562, Louvre, Paris/"The Wedding at Cana", 1562, The Louvre, Paris.

Bryllupsscenen viser en blanding af nutidig og antikke detaljer. Arkitekturen er klassisk græsk-romersk med doriske og korintiske søjler, der omgiver den åbne gård, der er rammet ind af en lav balustrade. I baggrunden ses et fantasifuldt tårn med buegange. I forgrunden spiller en gruppe musikanter på senrenæssanceinstrumenter (tidlige strengeinstrumenter, bl.a. en lut). På bordet der er placeret mellem de musicerende ses et timeglas, der er symbol på tidens gang, altings forgængelighed og på memento mori (husk døden). Jordelivets glæder ses side om side med påmindelsen om døden. Veronese indgår selv i gruppen af musikanter, han er klædt i en hvid tunika og spiller på en viola da gamba. Overfor Veronese i rød klædedragt sidder Tizian. Øvrige personer, der menes at være portrætteret i billedet er bl.a.: Frans 1. af Frankrig. Maria 1. af England, (Mary Tudor). Süleyman den Prægtige. Vittoria Colonna, italiensk adelsdame og digter og Kejser Karl 5. Bryllupsgæsterne er fornemt klædte, nogle i dragter med et orientalsk præg. Bag musikanterne ses med glorier Jesus og han moder Jomfru Maria, der er vist som en ældre kvinde i en simpel klædedragt sammenlignet med de øvrige i selskabet. Bag balustraden arbejdes der med tilberedningen af maden og til højre bæres et slagtet dyr ind, formentlig et lam, som symbol på Jesu senere skæbne, hvor han blev ofret som et uskyldigt lam. Jesus er placeret lige under hvor lammet bliver parteret.

Modsat gængs protokol sidder brudeparret ikke i midten, men til venstre yderst, og gæsterne Jesus, Jomfru Maria og nogle af apostlene sidder centralt placeret ved hovedbordet. Jesus og bruden er de eneste, der ser direkte på beskueren. Billedet er tæt befolket. Der foregår ikke nogen observerbar samtale, hvilket skyldes at billedet var bestilt til et Benediktinerkloster, hvor der skulle være stilhed i spisesalen.
Til højre nederst i billedet ses en mand der hælder vin ud af en stor ornamenteret krukke ned i en kande. Lige bag ham står en mand, der betragter vinen. Ved bordet til venstre får en gæst tilbudt vin fra en mørk dreng, og en dværg holder en papegøje.

Johannesevangeliet, 2, 1-12. Brylluppet i Kana

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer."

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu."

"Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham."

"Derefter gik han og hans mor og hans brødre og hans disciple ned til Kapernaum, og dér blev de nogle få dage."

Festen i Levis hus/The Feast in the House of Levi

"Festen i Levis hus", 1573, Gallerie dell'Accademia, Venedig/"The Feast in the House of Levi", 1573, Gallerie dell'Accademia, Venice.

1	"Omvendelsen af Maria Magdalene", ca. 1548, National Gallery, London/"The Conversion of Mary Magdalene", c. 1548, The National Gallery, London.
2	"Antonius abbeden med helgenerne Cornelius og Cyprian", 1565-71/*"St Anthony Abbot with Saints Cornelius and Cyprian"*, 1565-71.
3	"Den Hellige Helenas Drøm", ca. 1570, National Gallery, London. Det Sande Kors, Kristi kors, båret af to engle, kommer til syne i Helenas drøm. Helena var mor til den første kristne kejser, Konstantin. Hun rejste i Det Hellige Land, hvor hun hjalp fattige og grundlagde kirker. Ifølge legenden ledtes Helena af en guddommelig kraft i sin søgen efter det sted, hvor Det Sande Kors var nedgravet. Den historiske korrekthed er tvivlsom. En anden legende fortæller, at korset der havde ligget i jorden i over to hundrede år blev opdaget fordi en sødlig lugt steg op fra stedet. Der blev fundet tre kors. For at bestemme hvilket kors, der var Kristi, blev korsene holdt op foran en kvinde, der snart skulle dø. Da Det Sande Kors blev holdt foran hende, åbnede hun sine øjne og var helbredt. Korset har affødt mange andre mirakler. Stykker af træ fra korset har siden været klenodier i relikvieskrin i kristne kirker. "The Dream of Saint Helena", c. 1570, National Gallery, London.
4	"Slaget ved Lepanto", ca. 1572, Gallerie dell'Accademia, Venedig/"The Battle of Lepanto", c. 1572, Gallerie dell'Accademia, Venice.
5	"Mars, Venus og Amor", ca. 1580, National Gallery of Scotland, Edinburgh/"Mars, Venus and Cupid", c. 1580, National Gallery of Scotland, Edinburgh.

ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS

Correggio
alias Antonio Allegri da Correggio (1489-1534). Italiensk kunstner kendt for sin brug af clair-obscur, dynamiske kompositioner og dramatiske forkortninger.

Savoldo, Giovanni
alias Girolamo da Brescia
(c. 1480-efter 1548). Hans familie stammer fra Brescia, men der er ikke dokumentation for, at Savoldo har levet i byen. Aktiv i Parma, Firenze og Venedig.