Zimmerman og Neumann bruger lyset som rumskabende element. Barokarkitekturen integrerer forskellige virkemidler og kunstarter, arkitekturen skal ses og analyseres som en totalitet af form, funktion og indhold. Elementerne indgår i en helhed, Gesamtkunstwerk. I kirkerne er brugt fritstående piller/søjler, disse er særdeles bestemmende for rumoplevelsen ikke mindst ved deres samspil med lyset. Lysets betydning er et udtryk for at der tænkes i rummasser mere end i murmasser som i Italien.
Lysets store betydning i barok- og rokokokirker må ses på baggrund af udviklingen af murpillerum, hvor det bærende led mellem hovedskib og siderum består af piller og altså ikke længere er en sammenhængede murmasse. Lyset bliver suget ind af de store vinduer.

Korsvejsstationerne er en bodsøvelse (en handling man udfører for syndernes forladelse), som kan foretages af den enkelte eller af flere og praktiseres især i fastetiden og frem for alt langfredag. Ved den enkelte station bedes f.eks. en bøn, eller der læses eller høres det skriftsted i Bibelen, der passer til stationen, og der mediteres over det.

Udendørs kan der være anlagt en Via Dolorosa, der kan bestå af samtlige 14 stationer eller de ni udendørs stationer, som kan være små kapeller, billedtavler eller kors langs en sti eller vej som fører til en kirke eller en høj (der symboliserer Golgata).
Ved Skt. Quirico og Skt. Giulitta-kirken i Lugano er en Via Dolorosa.

Ødipus blev i sit voksenliv i tvivl om sin herkomst, hvorfor han søgte Oraklet i Delfi, der fortalte ham, at mødte han sin far igen, ville han dræbe ham og gifte sig med sin mor og få børn med hende. Og i den tro at kongeparret i Korinth var hans rigtige forældre, drog han på vandring væk fra dem mod Theben, hvor han undervejs tilfældigvis dræbte sin biologiske far Laïos. Sfinksen vogtede indgangen til Theben og stillede alle, der ville ind i byen en gåde, og blev den løst ville vedkommende få dronning Lokaste til hustru. Gåden lød: "Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?" og svaret var, at det er et mennesker, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to ben, og som gammel bruger en vandrestok som et tredje ben. Det blev Ødipus, der løste gåden og fik Lokaste, der fødte sin søns børn. Da Lokaste blev bekendt med at Ødipus var den søn, der var blevet sendt bort, begik hun selvmord, og Ødipus blindede sig selv og blev jaget bort.