|
|
|
|
|
de to første bogstaver i navnet Kristus stavet på græsk,
et
Kristusmonogram. |
|
A monogram of the name of Jesus Christ. |
|
|
|
|
|
|
|
den øverste gud i græsk mytologi (romersk mytologi
Jupiter). |
|
the ruler of the Olympian gods,
Greek Mythology. |
|
|
Æble |
symbol på kærlighed, frugtbarhed, udødelighed. |
|
 |
|
Jomfru Maria,
Jesusbarnet,
æble |
|
 |
| i malerier og altertavler kan motivet Jomfru Maria med Jesusbarnet ses, og ofte indgår et æble, der refererer til syndefaldet, og er symbol på at ved Kristi død på korset overvandtes den arvesynd, der er nedarvet fra Adam og Eva. Med Eva begyndte syndefaldet, da hun rakte Adam den forbudte frugt/æblet. Maria, den anden Eva, sonede Evas synd ved at føde Jesus, Guds udvalgte, Frelseren, der ved sin død på korset tog alle menneskers synder på sig og ved sin opstandelse overvandt døden. |
 |
| Mariaaltertavle, Hospitalskirken, Horsens. |
| Altertavlen, Aarhus Domkirke. |
| Jesusbarnet med et æble, The Cloisters, New York. |
|
|
|
 |
|
 |
I den græske myte Paris'
Dom er Olympens guder samlet
til bryllupsfest for Thetis og Peleus.
Stridens gudinde
Eris
er ikke inviteret, og i fornærmelse herover
kaster hun stridens æble/det gyldne æble
med teksten "Til den
skønneste gudinde" ind blandt
bryllupsgæsterne.
Pallas Athene,
Afrodite og
Hera mente
hver især, at hun var den skønneste. Kong
Priamos af Trojas søn
prins Paris (Alexandros)
fik til opgave at afgøre striden. Paris gav
æblet til Afrodite, der lovede at give ham
verdens skønneste kvinde til hustru. Paris
drog til Sparta, hvor kong Menelaos herskede
med sin hustru,
den skønne Helene,
datter af Zeus og Leda. Prins Paris
bortførte Helene, dette blev begyndelsen
på den
trojanske krig,
som skildres af Homer i "Iliaden og Odysseen". |
|
|
"Paris' dom",
1638-39, af
Peter Paul Rubens, Pradomuseet,
Madrid. |
|
 |
|
 |
|
|
|
 |
|
Ydun/Idun i nordisk mytologi er gudinde for ungdom og sundhed. Hendes guldæbler giver aserne evig ungdom. |
 |
"Idun,
datter af Ivalde", 1890,
af James Doyle Penrose. |
|
|
|
|
|
|
 |
Wilhelm Tell skød et æble af sin
søns hoved.
Læs om Tell.
Tell svarer til Palnatoke i Norden,
Toke Pallesen, grundlæggeren af
Jomsborg og den skytte der sårede,
måske dræbte,
Harald Blåtand.
Palnatoke skød et æble af sin søns
hoved. |
 |
|
William
Tells skyder æblet af sin søns hoved,
træsnit af den schweiziske kunstner Hans
Rudolf Manuel Deutsch (15251571).
|
|
Jomsvikingen Palnatokes mesterskud. |
|
|
|
|
|
|
 |
"O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag". |
Fra Frank Jægers digt "Være-digtet"
fra samlingen "Morgenens trompet", 1949. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
noget som behager, tilfredsstiller,
opløfter sanserne eller sindet. |
|
|
|
|
græsk kongesøn, der af Oraklet i
Delfi var udset til at dræbe sin far
og gifte sig med sin mor. |
.jpg) |
 |
|
Ingres,
"Ødipus
og sfinksen",
omkr. 1826,
National
Gallery,
London. |
|
|
Ødipus var
søn af
kongeparret
af Theben
Laïos og
Lokaste, der
spurgte
Oraklet i
Delfi til
råds, fordi
de var
barnløse.
Orakelsvaret
lød, at fik
de en søn,
ville han
slå sin far
ihjel og
ægte sin
mor, og hun
ville føde
hans børn.
Lokaste
fødte en
søn, og for
at undgå den
skæbne, som
Oraklet
havde
forudsagt,
blev sønnen
givet til en
hyrde, der
skulle sætte
ham ud i
bjergene til
de vilde
dyr, og han
gennemborede
dets
Akillessener
med en syl.
Hyrden, der
fik ondt af
barnet,
videregav
det, og det
endte med at
blive
kongesøn hos
det barnløse
kongepar af
Korinth. De
gav ham
navnet
Ødipus (=
svullen fod)
på grund af
skaderne fra
sylen.
Ødipus blev
i sit
voksenliv i
tvivl om sin
herkomst,
hvorfor han
søgte
Oraklet i
Delfi, der
fortalte
ham, at
mødte han
sin far
igen, ville
han dræbe
ham og gifte
sig med sin
mor og få
børn med
hende. Og i
den tro at
kongeparret
i Korinth
var hans
rigtige
forældre,
drog han på
vandring væk
fra dem mod
Theben, hvor
han
undervejs
tilfældigvis
dræbte sin
biologiske
far Laïos.
Sfinksen
vogtede
indgangen
til Theben
og stillede
alle, der
ville ind i
byen en
gåde, og
blev den
løst ville
vedkommende
få dronning
Lokaste til
hustru.
Gåden lød:
"Hvad er
det, som har
én stemme og
er både
firfodet og
tofodet og
trefodet?"
og svaret
var, at det
er et
mennesker,
der som barn
kravler på
alle fire,
som voksen
går på to
ben, og som
gammel
bruger en
vandrestok
som et
tredje ben.
Det blev
Ødipus, der
løste gåden
og fik
Lokaste, der
fødte sin
søns børn.
Da Lokaste
blev bekendt
med at
Ødipus var
den søn, der
var blevet
sendt bort,
begik hun
selvmord, og
Ødipus
blindede sig
selv og blev
jaget bort. |
|
|
|
|
instanser eller personer i et
samfund, som har magten. |
|
|
|
|
åremalet, f.eks. et møbel eller en dør der er malet så det ligner
træ. |
|
|