|
|
|
Charlottenborgs Forårsudstilling,
(censureret).
KE, Kunstnernes
Efterårsudstilling,
(censureret), Den Frie Udstillingsbygning,
København. KP,
Kunstnerne Påskeudstilling,
(censureret),
Kunsthal Aarhus. KS,
Kunstnernes Sommerudstilling,
(censureret),
Kunstbygningen i Tistrup.
Den Frie Udstilling, årlig københavnsk
kunstudstilling stiftet 1891 i protest mod
Charlottenborg-udstillingen. |
|
|
(pl. unika) enestående, f.eks. en keramisk genstand, der
kun findes i et eksemplar. |
|
|
(lat. byen og
verden) er Pavens velsignelse af Rom og verden,
af alle kristne i verden. Velsignelsen meddeles
fra Peterskirkens centrale balkon på juledag,
påskedag samt efter valget af en ny pave. |
|
Jean-Auguste Bard, 1840, "Urbi et Orbi
velsignelsen",
Musée Ingres Bourdelle,
Montauban. |
|
|
|
|
|
|
|
er en rejse i religiøst øjemed til
et sted med hellige minder og/eller
noget helbredende. I den
romersk-katolske kirke sættes
valfart højt, både dagsvandringer
til en lokalhelgen og lange
valfarter til bl.a. Rom eller
Santiago de Compostella i det
nordvestlige Spanien.
Midt i 1700-tallet var der ikke mere
fjernvalfart. En ny form for valfart
er til en lokalhelgen dvs. kirken
har noget helligt i huset. Valfarernes
to grundliggende attituder er
fremadprocederen og knælen i bøn
- valfarter, processioner
"tiggergang" - ærinde for at bede om
noget. |
Valfartskirker
ligger for sig selv på
et helligt sted. Kirkens
form, tag og tårn er
blikfang og tænkt ind i
omgivelserne,
landskabet. Kirkerne
skal rage op som
fyrtårne, være
overjordisk pragtfulde
og gøre miraklet
synligt, hvilket er
pointen i de typiske
sydtyske
barok/rokokokirker så
som Die
Wies af
Dominikus Zimmermann, Vierzehnheiligen af
Baltasar Neumann, Steinhausen af
Zimmermann og Birnau af
Peter Thumb. |
Zimmerman og Neumann bruger lyset
som rumskabende element.
Barokarkitekturen integrerer
forskellige virkemidler og
kunstarter, arkitekturen skal ses og
analyseres som en totalitet af form,
funktion og indhold. Elementerne
indgår i en helhed, Gesamtkunstwerk.
I kirkerne er brugt fritstående
piller/søjler, disse er særdeles
bestemmende for rumoplevelsen ikke
mindst ved deres samspil med lyset.
Lysets betydning er et udtryk for at
der tænkes i rummasser mere end i
murmasser som i Italien.
Lysets store betydning i barok- og
rokokokirker må ses på baggrund af
udviklingen af murpillerum, hvor det
bærende led mellem hovedskib og
siderum består af piller og altså
ikke længere er en sammenhængede murmasse.
Lyset bliver suget ind af de store
vinduer.
|
|
|
(fr. valeur = værdi), farvetone, nuance. En farves lysstyrke, som er afhængig af farvens tæthed og indhold af sort.
Valørmaleri har kun få farver i forskellige valører modsat koloristiske billeder, hvor farvernes toneværdi udnyttes.
Et eksempel på valørmaleri er Vilhelm Hammershøi, "Fra en bondegård, Refnæs", 1900, Davids Samling, København. |
|
|
har skrå flader på alle fire sider. |
|
|
stilleben
der blev populære i 1600-tallet og indeholder forskellige symbolske objekter, der minder
beskueren om livets forgængelighed og det
værdiløse i jordisk gods og nydelser. |
|
"Stilleben med et kranium", udført
af den franske barokmaler
Philippe de Champaigne ca. 1671, Musée
de Tessé, Le Mans.
Tulipanen visner hurtig, der er kun
lidt vand tilbage i
vasen, og sandet i
timeglasset løber, tiden løber ud. |
|
|
(veduta,
ital. = udsigt) detaljerede malerier,
tegninger eller ætsninger af kønne
udsigter, særlig bylandskaber og
sølandskaber især dyrket i 1700-tallet
og værdsatte souvenirs af tidens
turister, og derfor også betegnet
"turistmalerier". Af de mest kendte
vedutmalere er
Canaletto
(1697-1768) med sine detaljerede
udsigter over den venetianske arkitektur
og efter ham
Francesco Guardi
(1712-1793) med sine Venedigprospekter
samt Giovanni Panini (ca. 1691-1765/68)
med sine (ruin-)prospekter fra Rom. |
|
Canaletto, "Canal Grande og Santa Maria della
Salute",
1730, Museum of Fine Arts, Houston, USA. |
|
|
den romerske
gudinde for skønhed og kærlighed (gr. Afrodite). |
Venus fra Willendorf,
29500 f.Kr. Venusstatuetten, der er 11,1 cm høj,
blev fundet den 7. august 1908 i Willendorf in
der Wachau i Østrig. Den er udført i kalksten og
tonet med rød okker.
Naturhistorisk Museum,
Wien. |
Venus fra Milo,
antik græsk marmorstatue, 130 f.Kr., Louvre
Paris. Statuen blev fundet i to stykker i 1810
på den ægæiske ø Melos/Milo af en bonde ved navn
Yorgos. |
|
|
Smertens Vej, Jesu vej til Golgata. Se kristne højtider,
påske, Langfredag.
|
|
|
er velsignet vand anvendt ved indvielser og
velsignelser. I katolske kirker står ved indgangen et
vievandskar, hvor den troende dypper sine
fingerspidser og gør korsets tegn for sit bryst. |
|
|
hjulkors, solkors. Ved en kirkeindvielse stænkede
biskoppen vievand eller hellig olie (chrisma) på 12
steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller
blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de
12 apostle. |
|
|
|
|
symboliserer Kristus på korset, hænger på træet som
Kristus hang på korset. |
|
|
(lat. votum = løfte), maleri skænket til en kirke ifølge
et løfte. En gave til Gud. |
|
|
lange rygfolder i kvindelig rokokoklædedragt opkaldt
efter kunstneren
Watteau. |
|
|
|
|
|
|
|
de to første bogstaver i navnet Kristus stavet på græsk,
et Kristusmonogram. |
A monogram of the name of Jesus Christ. |
|
|
|
|
den øverste gud i græsk mytologi (romersk mytologi
Jupiter). |
the ruler of the Olympian gods,
Greek Mythology. |
|
|
Æble |
symbol på kærlighed, frugtbarhed, udødelighed. |
|
Jomfru Maria, Jesusbarnet, æble |
|
|
|
i malerier og altertavler kan motivet Jomfru Maria med Jesusbarnet ses, og ofte indgår et æble, der refererer til syndefaldet, og er symbol på at ved Kristi død på korset overvandtes den arvesynd, der er nedarvet fra Adam og Eva. Med Eva begyndte syndefaldet, da hun rakte Adam den forbudte frugt/æblet. Maria, den anden Eva, sonede Evas synd ved at føde Jesus, Guds udvalgte, Frelseren, der ved sin død på korset tog alle mennerskers synder på sig og ved sin opstandelse overvandt døden. |
|
|
Mariaaltertavle, Hospitalskirken, Horsens |
|
|
Altertavlen, Aarhus Domkirke |
|
|
|
|
|
Stridens æble |
I den græske myte Paris' Dom er
Olympens guder samlet til bryllupsfest for
Thetis og Peleus.
Stridens gudinde
Eris
er ikke inviteret, og i fornærmelse herover
kaster hun stridens æble/det gyldne æble
med teksten "Til den skønneste gudinde" ind
blandt bryllupsgæsterne.
Pallas Athene,
Afrodite og
Hera mente
hver især, at hun var den skønneste. Kong
Priamos af Trojas søn
prins Paris (Alexandros)
fik til opgave at afgøre striden. Paris gav
æblet til Afrodite, der lovede at give ham
verdens skønneste kvinde til hustru. Paris
drog til Sparta, hvor kong Menelaos herskede
med sin hustru,
den skønne Helene,
datter af Zeus og Leda. Prins Paris
bortførte Helene, dette blev begyndelsen
på den
trojanske krig, som skildres af
Homer i "Iliaden og Odysseen". |
|
|
Yduns æbler |
|
Ydun/Idun i nordisk mytologi er gudinde for ungdom og sundhed. Hendes guldæbler giver aserne evig ungdom. |
|
|
|
|
|
Wilhelm Tell og Palnatoke |
Wilhelm Tell skød et æble af sin
søns hoved.
Læs om Tell.
Tell svarer til Palnatoke i Norden,
Toke Pallesen, grundlæggeren af
Jomsborg og den skytte der sårede,
måske dræbte, Harald Blåtand.
Palnatoke skød et æble af sin søns
hoved. |
|
|
O, at være et æble |
"O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag". |
Fra Frank Jægers digt "Være-digtet"
fra samlingen "Morgenens trompet", 1949. |
|
|
|
|
|
|
|
|
noget som behager, tilfredsstiller,
opløfter sanserne eller sindet. |
|
|
græsk kongesøn, der af Oraklet i
Delfi var udset til at dræbe sin far
og gifte sig med sin mor. |
|
|
Ingres,
"Ødipus
og sfinksen",
omkr. 1826,
National
Gallery,
London. |
|
Ødipus var
søn af
kongeparret
af Theben
Laïos og
Lokaste, der
spurgte
Oraklet i
Delfi til
råds, fordi
de var
barnløse.
Orakelsvaret
lød, at fik
de en søn,
ville han
slå sin far
ihjel og
ægte sin
mor, og hun
ville føde
hans børn.
Lokaste
fødte en
søn, og for
at undgå den
skæbne, som
Oraklet
havde
forudsagt,
blev sønnen
givet til en
hyrde, der
skulle sætte
ham ud i
bjergene til
de vilde
dyr, og han
gennemborede
dets
Akillessener
med en syl.
Hyrden, der
fik ondt af
barnet,
videregav
det, og det
endte med at
blive
kongesøn hos
det barnløse
kongepar af
Korinth. De
gav ham
navnet
Ødipus (=
svullen fod)
på grund af
skaderne fra
sylen.
Ødipus blev
i sit
voksenliv i
tvivl om sin
herkomst,
hvorfor han
søgte
Oraklet i
Delfi, der
fortalte
ham, at
mødte han
sin far
igen, ville
han dræbe
ham og gifte
sig med sin
mor og få
børn med
hende. Og i
den tro at
kongeparret
i Korinth
var hans
rigtige
forældre,
drog han på
vandring væk
fra dem mod
Theben, hvor
han
undervejs
tilfældigvis
dræbte sin
biologiske
far Laïos.
Sfinksen
vogtede
indgangen
til Theben
og stillede
alle, der
ville ind i
byen en
gåde, og
blev den
løst ville
vedkommende
få dronning
Lokaste til
hustru.
Gåden lød:
"Hvad er
det, som har
én stemme og
er både
firfodet og
tofodet og
trefodet?"
og svaret
var, at det
er et
mennesker,
der som barn
kravler på
alle fire,
som voksen
går på to
ben, og som
gammel
bruger en
vandrestok
som et
tredje ben.
Det blev
Ødipus, der
løste gåden
og fik
Lokaste, der
fødte sin
søns børn.
Da Lokaste
blev bekendt
med at
Ødipus var
den søn, der
var blevet
sendt bort,
begik hun
selvmord, og
Ødipus
blindede sig
selv og blev
jaget bort. |
|
|
instanser eller personer i et
samfund, som har magten. |
|
|
åremalet, f.eks. et møbel der er malet så det ligner
træ. |
|
|
|
|
|