Apollontemplet, 120 f.Kr.,
var en af de
vigtigste
religiøse
bygninger i
Pompeji. På
soklen Apollon,
græsk gud og den
første romerske
kejser
Augustus'
beskytter. Den
originale
bronzestatue
står på museet i
Napoli. The Temple of Apollo,
120 BC, one of the most
important religious
buildings in
Pompeii dedicated by
emperor Augustus to his
patron god Apollo.
I nyklassicismen står tingene på deres
fødder, solidt og velfunderet svarende til borgeren
Omkring 1750 begyndte reaktionen mod
rokokoen, der ansås for
krukket og løssluppen og var et symbol på et degenereret samfund, på det ikke
reelle og det ikke solide. Rokokoens svungne linjer erstattes
med lige linjer, kubiske former og en ornamentik svarende til de klassiske
forbilleder. Som det var med
renæssancestilen vendte man sig mod den romerske og græske
oldtid og skabte en borgerlig romantisk stil, der
efterligner antikken i
arkitektur, møbler,
skulpturer og malerier.
Arkæologerne havde i 1747 begyndt udgravningerne af de
italienske oldtidsbyer
Herculaneum
og
Pompeji, der i år 79
begravedes under Vesuvs udbrud, og her kunne
kunstnerne få et præcist billede af
dagligliv og kunst, og man kunne nu skabe en ren klassisk kunst.
Skulpturen
er markant præget af antik efterligning, formernes glathed og konturernes
klarhed som f.eks. hos
Antonio Canova
og
Bertel
Thorvaldsen. Ingen af tidens malere kunne i berømmelse måle sig
med Thorvaldsen, han boede det meste af tiden i Rom, hvor han skabte sine store
værker, som han sammen med andres kunst fik med hjem til Danmark, og detdannede grundlaget for
Thorvaldsens Museum.
De
klassiske
søjleordener/Columns,
Classical
Orders
Stilens teoretiker var den tyske videnskabsmand J.J.
Winckelmann, han deltog i arkæologiske
udgravninger, skrev om den græske kunst og mente, at god kunst var "ædel
enfold og stille storhed".
Nyklassicismen er også den franske revolutions kunst, den er
intellektuel og filosofisk med politiske
tendenser.
I 1785, fire år før
den franske revolution, blev der på den årlige officielle
kunstudstilling "Salonen" i Paris udstillet et værk som kunstnerisk
set var revolutionært, nemlig
"Horatiernes ed"
af David,
en lovprisning af den moralske kraft
i det gamle Rom på republikkens tid. Horatierne var romerske trillingebrødre, der sejrede i kampen mod Curatierne,
tvillingebrødre, fra Alba Longa, antik by sydøst for Rom.
Dette
billede indeholder de egenskaber, som vi i dag forbinder med nyklassicismen
- en klar monumental
billedopbygning, enkle kølige
farver, strenghed i motivet, en
forherligelse af de gamle romerske
republikaneres moral.
David brugte antikkens motiver til at belyse tilstande i Frankrig. Han deltog i
revolutionsbevægelsen på folkets side, og han fulgte mange revolutionæres
eksempel ved at gå i Napoleons tjeneste. David måtte efter kejserens fald
forlade Paris og flytte til Bruxelles.
C.W. Eckersberg var elev hos David
1811-13
og lærte nyklassicismens billedopbygning, det klare og afbalancerede og den enkle lyse
kolorit.
Eckersberg, uddannet i
klassicismen, blev en overgangsskikkelse til realismen, og
han kom via sine billeder, undervisning og
perspektivlære til at præge den
danske kunst i resten af 1800-tallet.
Malerkunsten
I malerkunsten
ses et køligt, nøgternt, overskueligt, lidt tørt maleri i enkle kompositioner og med
et moralsk indhold med motiver fra den antikke historie. Omkring 1800-tallet blev
det heroiske landskab (fra barokken) genoptaget af J.A. Koch, et aspekt af den almene interesse
for antikken og dens spor i en natur, ofte i Italien, med klassiske minder.
N.A. Abildgaard
fik i 1772 et rejsestipendium til Rom, hvor han blev i 4 år, og her studerede
han antikken, hvis resultat ses i blandt andet "Den sårede Filoktet"
fra 1775, der kan ses på Statens Museum for
Kunst.
Arkitekturen
I arkitekturen
bliver linjerne faste og forædlede, rummet spartansk og storladent. I
Frankrig præges arkitekturen af elegance hos bl.a.
A.J. Gabriel,
men bliver enklere og mere monumental
hos bl.a. J.G.
Soufflot, og C.N. Ledoux.
IEngland er man mere direkte inspireret af antikken
bl.a. Robert Adam,
eller blander den med elementer fra italiensk renæssance
bl.a. William Chambers.
I Frankrig og England sker de
afgørende fornyelser mod den klassicistiske stil, der inspirerer arkitekter i de andre europæiske lande og USA.
Efter storbranden i København i 1795 og englændernes
bombardement i 1807 var der brug for offentlige
bygninger og borgerhuse.
Især
C.F. Hansen,
der var
elev af C.F. Harsdorff kendte klassicismens træk.
Interiør
Interiør og møbelkunst får enkle former. Vægge inddeles af
pilastre, møblerne får lige ben.
Havearkitektur
Den engelske have med slyngede stier, vildtvoksende træer og klynger af
busketter asymmetrisk spredt over hele arealet blev forbilledet for de danske
haver. Se Liselund.
Nyklassicismen omfatter
Det
Gule
Palæ
Petit
Trianon
Louis 16.
1774-1792/Louis
Seize stil
Tidlig
nyklassicisme, en
reaktion på den
løsslupne rokoko.
Det Gule
Palæ
Amaliegade
18, tegnet 1764 af
den franske arkitekt
Nicolas-Henri Jardin
for
storkøbmanden H.F.
Bargum. Bygningen
rummer i dag, H.M.
Dronningens
administration
Hofmarskallatet.
Kejserinde
Dagmar
blev
født i palæet i
1847.
Jardin
stod også for
spisesalen i
Christian
7.'s palæ
(Moltkes palæ).
Petit Trianon,
Versailles,
1761-68 af den
franske arkitekt
Ange-Jacques
Gabriel. Petit
Trianon i
slotsparken er et
lystslot, et
Maison
de Plaisance, hvor
kongen kunne slappe
af fra sorger,
bekymringer og
repræsentative
pligter.
Navnet "directoire" er efter
"Le
Directoire", Direktoriet,
der var
styreformen i Frankrig fra
1795-99.
Directoire var en fransk overgangsstil i
revolutionstiden, en forløber for empire.
Inspirationen til møbelarkitekturen var græske
antikke møbler. Stilen var nedæmpet i forhold til
Louis Seize stilen.
Den franske stolemager Georges Jacob
(1739-1814) udførte møbler i Louis Seize stil,
directoiremøbler i mahogni og møbler i empire stil.
Davids
billede
"Portræt
af
Madame
de
Verninac",
1799,
Louvre. David
fecit
anno
Septimo"
= David
gjorde
dette i
år syv
(efter
den
franske
revolutionskalender,
der blev
indført
1793 og
ophævet
1806).
Davids"Madame
Récamier" ca. 1800, Louvre, Paris. Hun ligger
på en
løjbænk/sofabænk,
som blev
opkaldt
efter
hende -
en
Récamierbænk.
Madeleine kirken i Paris
Empirekommode,
1812, udført
af
snedkersvend
Christian
Justus
Halvorsen,
Nationalmuseets
billedsamling.
I Danmark varer stilen til ca.
1840.
Søjler er vigtigste element,
private huse kan være i
enkel udekoreret stil.
Stilen er først og fremmest
en interiør- og møbelstil.
Den betegnes også
"kejserstilen", da den
havde sin blomstringsperiode
under kejser Napoléon 1.
og det første franske
kejserdømme
"Le Premier Empire"
(1804-1815).
Engelsk nyklassicisme navngivet
efter "The Regency Era", 1811-20,
hvor den senere Kong Georg 4. af
Storbritannien, var prinsregent, da
hans far, Kong Georg 3., måtte
overlade ham magten på grund af
sygdom.
Klassiske møbler var inspireret af
antikke romerske og græske former og
ornamentik.
Stilens efterligning af kinesisk,
japansk og indisk arkitektur og
interiør, som det ses i Royal
Pavilion i Brighton (påbegyndt
1787) tegnet af den britiske
arkitekt John Nash
(1752-1835),
fik betydning
for udformningen af
forlystelsesparker, bl.a.
Københavns
Tivoli
og dets orientalske bygninger.
Nash udførte
Royal Pavilion
for
prinsregenten.
Indisk stil var
i tiden populær,
og som arbejdet
skred frem
inkorporerede
han flere
østerlandske
designelementer.
Resultatet er
blevet kaldt
"indisk gotik
med et strejf af
kinesisk stil".
Indisk gotisk
stil blev
anvendt af
britiske
arkitekter i
slutningen af
1800-tallet i
Britisk Indien.
Nash var en af
de største
arkitekter i
London under
"The Regency
Era".
"Den
dræbte Marat", 1793, Musées Royaux des
Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles.
"The
Death of Marat",
1793, Musées Royaux des Beaux-Arts de
Belgique, Brussels.
"du 13. juillet,
1793. Marie anne
Charlotte Corday au
citoyen Marat. Il
suffit que je sois
bien Malheureuse
pour avoir Droit à
votre bienveillance".
"den 13. juli, 1793.
Marie anne Charlotte
Corday til
medborgeren Marat.
Fordi jeg er meget
ulykkelig, har jeg
krav på deres
velvilje".
"the 13th July 1793, Marie
anne Charlotte Corday to citizen Marat. Because I am very
unhappy I have the right of your attention".
David,
Jacques Louis(1748-1825).
Fransk kunstner, født i Paris og død i Bruxelles.
David var neo-poussinist
og inspireret af
Caravaggios lys,
men først og fremmest den førende nyklassicistiske kunstner og det revolutionære styres
officielle maler. Han er formentlig mest kendt for sine store dramatiske billeder af Napoleon og
andre historiske personer.
I 1766 påbegyndte David sin
kunstneriske uddannelse under rokokomaleren Joseph-Marie Vien (1716-1809),
der havde en særlig interesse for antikken. Fra 1766-74 studerede David
på "Det Kongelige Akademi for Maleri og Skulptur"
i Paris. I 1774 vandt han, efter flere forgæves forsøg,
det romerske akademis førstepris
for billedet "Antiochus og Stratonice". Fra
1775-80
opholdt David sig i Rom, han fulgte sin lærer Vien, der var blevet leder
af det franske Akademi i Rom. Under sit ophold stiftede David bekendtskab
med den romerske
monumentalkunst fra Rafael til Domenichino og med den romerske antik, som
fik afgørende betydning for hans kunst. Abildgaard
var i Rom 1772-1777.
I 1784 fik David til
opgave, af Kong Louis 16., at udføre et stort billede efter eget motivvalg, han valgte
"Horatiernes ed" og tog igen til Rom for
at male billedet der. Det blev udstillet i 1785, først i Rom og
efterfølgende på Salonen i
Paris, hvor det blev en gigantisk succes, det blev opfattet som den
nye tids ånds endelig sejr over det svindende århundredes stil. David
var fra da af nyklassicismens ledende kunstner."Horatiernes ed" indeholder de kendetegn, der
blev karakteristiske for den nye retning - en
klar monumental billedopbygning, enkle kølige
farver, strenghed i motivet, en forherligelse af
de gamle romerske republikaneres moral.
I begyndelsen af sin karriere var David leder af
den nyklassicistiske bevægelse, senere blev hans
emner mere moderne og politiske. På Davids
malerskole i Paris var undervisningen præget af
hans forståelse for de forskellige perioders
kunst. Han indprentede sine elever at studere
den uforanderlige natur, imidlertid var eleverne
først og fremmest inspireret af Davids
klassicisme, hans optrin med romerske krigere og
helte som f.eks. Horatiusbrødrene,
der gav deres liv
for at frelse deres land fra de indtrængende
naboer.
Eckersberg var elev hos David.
David var aktiv under den franske revolution
1789-99, han tog parti for de revolutionære mod
kongedømmet, han støttede Robespierre
(1758-1794), Jakobiner og den reelle leder under
Terrorregimet. Den franske læge og politiker
Jean-Paul Marat (1743-1793) var formand for Jakobinerne. Davids "Den
dræbte Marat", malet efter politirapporten, viser revolutionslederen, der ligger død i sit
badekar, hvor han opholdt sig på grund af sin smertende hudsygdom, der
kun kunne lindres ved, at han lå i blød i koldt vand. Marat blev stukket
ihjel med en dolk af en ung idealistisk adelsdame, Charlotte Corday.
David var kortvarigt i fængsel for sine politiske handlinger. Da revolutionen endte med Napoleons statskup og magtovertagelse (og igen i
1804 et nyt absolut monarki), opgav David sin revolutionsforherligelse og sluttede
sig til Napoleon, antagelig ud fra en oprigtig begejstring for
ham, i hvis udseende han så det romerske helteideal levendegjort. Som
hofmaler for Napoleon udførte David det monumentale historiebillede (6 x
11
m) af kroningsceremonien i Notre Dame i Paris. Da Napoleons imperium
brød sammen i 1814 og bourbonerne vendte tilbage til den franske trone,
rejste David i frivillig eksil i Bruxelles og fortsatte
sin kunstneriske virksomhed der, bl.a. udførte han portrættet af
grev de Turenne, 1816.
David,
Jacques Louis(1748-1825)
French artist, he was born in Paris, and he died in
Brussels. David was Neo-Poussinist (Nicolas Poussin),
he was influenced by
Caravaggio's
light, however first and foremost the leading
neo-classical artist in France and the revolutionary
regime's official painter, perhaps best known for his huge
dramatic canvasses of Napoleon and other historical persons. In 1766 the young David studied under
the Rococo-painter Joseph-Marie Vien (1716-1809), who had a
special interest in classical antiquity that arose in the
18th century. From 1766-74 David studied at the Royal
Academy of Painting and Sculpture in Paris. In 1774 he won,
after several fruitless attempts, the Prix de Rome for "Antiochus
and Stratonice".
From 1775-80 David lived in Rome, he followed his teacher
Vien, who had become director of the French Academy in Rome
- during his stay he became acquainted with the great
creations of Raphael
and
Domenichino and with the Roman antique monuments, which were
of crucial importance to him. In 1784 David was
commissioned, by King Louis XVI, to create a large painting
on his own premises, he returned to Rome to paint "The Oath of the Horatii", which in
1785 was exhibited at
the Paris Salon, where it became a gigantic success, it
became the principal model for noble and heroic historical
paintings. David was playing a active role during
the French revolution 1789-99, he supported Robespierre
(1758-1794), member of the Jacobin Club and the leader of
the The Reign of Terror (1793-94). The French physician and
politician Jean-Paul
Marat (1743-1793) was chairman of the
Jacobin Club. David's painting "The Death of Marat", painted after the policeman's report, shows Marat in his
bathtub, he was killed with a dagger
by Charlotte Corday, a young idealistic noblewoman, her name can
be seen on the note in Marat's left hand.
The
French Revolution of 1789 ended up with Napoleon's coup d'état
(and again in 1804 a new absolute monarchy), David gave up
his glorification of the revolution, he was a great admirer
of Napoleon an joined him, presumably because of an sincere
enthusiasm for him - whose appearance (according to David)
was similar to that of a Roman hero. As court painter to
Napoleon David executed the monumental history painting (6 x
11 metres) of the spectacular
coronation ceremony at Notre
Dame in Paris. When Napoleon's empire came to an end in 1814
the Bourbon Dynasty was restored to the French throne, David
went into exile in Brussels in 1815, he continued painting,
he executed e.g. the portrait of
Count de
Turenne, 1816.
"Madame de
Pastoret og hendes
søn", 1791-1792,
Art Institute of Chicago/"Madame de
Pastoret and Her
Son", 1791-1792, Art Institute of Chicago.
5
Skitse
til "Boldhuseden, den 20. juni 1789"
(Le
serment du Jeu de Paume, le 20 juin 1789),
1791, Versailles. Boldhuseden var den
ed som repræsentanter for den uprivilegerede tredje
stand (borgerskabet) aflagde i Versailles den 20.
juni 1789. Første stand var gejstligheden og anden
stand var adelen.
Tredje stands mødesal var, foranlediget af kongen,
blevet aflåst, hvorfor de forsamlede sig på en
indendørs tennisbane, hvor de aflagde ed på ikke at
ville skilles før Frankrig havde fået en fri
forfatning. Centralt forrest i billedet ses tre
personer, en gejstlig, en borgerlig og en adelsmand,
som symbol på, at de tre stænder kort tid efter eden
i boldhuset blev forenet i en Nationalforsamling.
Boldhuseden var en afgørende begivenhed i de første
dage under den franske revolution. Sketch
for the"Tennis Court
Oath" (Le serment du Jeu de
Paume, le 20 juin 1789),
1791, Versailles.
Madame
Récamier ca. 1800, Louvre, Paris.
Madame Récamier (Jeanne Françoise
Julie Adélaïde Bernard 1777-1849) ligger i en klassisk position på en
løjbænk/sofabænk, som blev opkaldt efter hende - en Récamierbænk. Rummets sparsomme indretning, hendes
klædedragt og frisure er inspireret af stilen i antikkens
Pompeji. Madame Récamiers parisersalon var velbesøgt, hendes gæster var
forfattere, politikere, kunstnere og velansete udlændinge,
der kom for at beundre hendes skønhed og blev beruset af
den. Madame Récamier var berømt for sin takt og særlige evne
til at lytte. Fra 1814 var hendes salon en lille enkel
lejlighed i et kloster på venstre Seinebred,
Abbaye-aux-Bois. Om salonen se rokoko. Madame Récamier c. 1800, Musée du Louvre, Paris.
Madame Récamier (Jeanne Françoise Julie
Adélaïde Bernard 1777-1849) lies in a
classical position on a couch turning her shoulder to the
viewer, she has adopted the Spartan furnishing, hairstyle
and dress of ancient Pompeii. Madame Récamier's Salon was frequented by
celebrated Frenchmen, writers, politicians, artists and
foreign visitors - her guests came to view her beauty, she
was valued for her tact and gift for listening.
3
"Bonaparte
krydser St. Bernhard Passet", 1800, Musée
national du château de Malmaison,
Rueil-Malmaison
(udenfor Paris). Château
de Malmaison var Napoleon Bonapartes og kejserinde
Joséphines residens. "Bonaparte
Crossing the St. Bernard Pass",
1800, Musée national du château de
Malmaison, Rueil-Malmaison, (near
Paris), France.
4
"Napoleons
kroning" 1805-1808,
Louvre, Paris. Øjeblikket da Napoleon kroner
Josephine.
"Napoleon's
Coronation", 1805-1808, Musée
du Louvre, Paris.
1
"Kejser Napoleon i sit arbejdsværelse i Tuilerierne" (Tuilerierne = tidligere kongeslot i Paris),
1812, i den klassiske positur med højre hånd
indenfor vesten.
National Gallery of Art, Washington D.C.
"The Emperor Napoleon in His Study at the Tuileries", 1812,
National Gallery of Art, Washington D.C.
"Amor og Psyke",
1817,
The Cleveland Museum of Art, USA/"Cupid and Psyche", 1817, The Cleveland Museum of Art, USA.
4
"Mars
afvæbnes af Venus og de tre
gratier", 1824,
Musées royaux des Beaux-Arts de
Belgique. "Mars
Being Disarmed by Venus and the Three
Graces",
1824, Musées
royaux des Beaux-Arts de Belgique.
"Den store odalisk", 1814, Louvre, Paris. Den langlemmede odalisk minder om manierismens figurfremstillinger. En odalisk var en kvindelig slave eller medhustru i den tyrkiske sultans harem.
"The Grand Odalisque", 1814, The Musée du Louvre, Paris. The elongated limbs were reminiscent of the mannerist painters. An odalisque was a female slave in an Ottoman seraglio.
Ingres,
Jean-Auguste-Dominique(f.
1780 i Montauban, - d. 1867
i Paris).
Fransk maler hovedsageligt af portrætter, men også af
historiske og religiøse motiver samt af badende - et af hans favorittemaer. Han var elev af
Jacques
Louis David
og i opposition til
Delacroixs
romantik og inspireret af Rafael. Ingres var født i Montauban
i Sydfrankrig
som søn af en mindre kendt maler og skulptør
Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814). I 1791 modtog
han undervisning på kunstakademiet i Toulouse. Han rejste til
Paris i 1797 og blev elev i Davids atelier. Han vandt Prix
de Rome i 1801, og i 1806 rejste han til Italien, hvor han blev indtil
1824.
I 1820 flyttede Ingres fra Rom til Firenze, hvor han
hovedsageligt arbejdede på "Louis XIII's edsaflæggelse",
bestilt til katedralen i Montauban. I 1824 vendte han tilbage
til Frankrig og boede i Paris resten af sit liv bortset fra en periode i Rom, hvor han var direktør for Det Franske Akademi
fra 1834-41. Ingres havde testamenteret adskillige malerier og mere
end 4000 tegninger til sin fødeby, og de er nu
opbevaret i Ingres Bourdelle Museet i det gamle biskoppalads.
Ingres,
Jean-Auguste-Dominique(born 1780
in Montauban, - died 1867 in Paris). French painter primarily of portraits, and also historical and
religious motifs and bathers, a theme
which was one of his favorites. He was a
pupil of
Jacques
Louis David, and opposed to the
Romanticism of
Eugène Delacroix.
He was born in Montauban in the South of
France as the son of a
less known painter and sculptor
Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814). In 1791
he had academic training at the
"Academy of art" in Toulouse. He
went to Paris in 1797 and entered David's
studio. He won the Prix de Rome in 1801
and went to Italy in 1806, where he
remained until 1824. In 1820 Ingres moved from
Rome to Florence, working mainly on his
"Vow of Louis XIII",
commissioned for the
cathedral of
Montauban.
In 1824 he returned to France and remained
in Paris for the rest of his life, aside
from a period in Rome as director of the
French Academy from 1834-41. At his death he left a bequest of his work
to his hometown consisting
of several paintings and more than 4000
drawings, now housed in The Ingres
Bourdelle Museum
in the old Episcopal palace.
1
"Selvportræt som firetyveårig",
1804, Le musée Condé, Château de Chantilly,
Chantilly, Frankrig.
"Self-portrait
at the Age of Twenty-four",
1804, Le Musée Condé, Château de
Chantilly, Chantilly, France.
2
"Napoleon
I på sin kejsertrone",
1806, Musée
de l'Armée, Paris/"Napoleon
I on his Imperial Throne",
1806, The Musée
de l'Armée, Paris.
3
Ingres, 1819,
"Roger befrier Angelica", Louvre, Paris/Ingres, 1819, "Roger Freeing Angelica", The Músee du Louvre, Paris.
Ødipus og sfinksen", omkr. 1826, National Gallery, London.
På Ingres billede står Ødipus overfor sin skæbne.Ødipus ses nøgen og i profil foran Sfinksen, uhyre med kvindeansigt, løvekrop og fuglevinger. Sfinksen beder Ødipus løse gåden: "Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?" og svaret er, at det er et mennesker, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to ben, og som gammel bruger en vandrestok som et tredje ben. Nederst i billedet ses et kranium og nogle knogler, som stammer fra tidligere rejsende, der ikke løste gåden, og derfor blev dræbt af Sfinksen. I baggrunden nederst til højre anes Theben.
Ødipus var søn af kongeparret af Theben Laïos og Lokaste, men blev bortgivet til et kongeparret i Korinth, som han troede var hans rigtige forældre, og dem var han på vandring fra fordi Oraklet i Delfi havde sagt ham, at mødte han sin far igen, ville han dræbe ham og gifte sig med sin mor og få børn med hende.
Ødipus vandrede mod Theben over undervejs dræbte han tilfældigvis sin far Laïos. Sfinksen vogter indgangen til Theben og stiller alle, der vil ind i byen en gåde, og løses den vil vedkommende få Lokaste til hustru. Det bliver Ødipus, der løser gåden og gifter sig med sin mor, der føder sin søns børn. Da Lokaste bliver bekendt med at Ødipus er den søn, hun sendte bort, begår hun selvmord, og Ødipus blinder sig selv og jages bort.
"Oedipus and the Sphinx", about 1826, The National Gallery, London.
"Homers
apoteose", 1827, Louvre, Paris
"Homers apoteose" er en variation over
Rafaels "Skolen
i Athen" i
Vatikanets Stanza della Segnatura.
"The Apotheosis of Homer", 1827,
The Musée du
Louvre, Paris
"The Apotheosis of Homer" is a variation of "The School of Athens" by
Raphael,
Stanza
della Segnatura in the Vatican.
Homer
antik græsk episk digter (ca. 700 f.Kr.)
formodes at have skrevet Iliaden og Odysseen.
Homer ancient Greek epic
poet (c. 700 BC), said to be the author of the
Iliad and the Odyssey.
Engel
der laurbærkranser Homer.
An
angle crowning Homer with a laurel wreath.
Æsop
(620-560 f.Kr.) græsk digter af dyrefabler
("Haren og skildpadden").
Aesop,
Greek fabulist (The Tortoise and the Hare).
Iliaden.
The Iliad.
Odysseen.
The Odyssey.
Pindar
(ca. 520 f.Kr.) græsk lyrisk digter.
Pindar
(ca. 520 BC), lyric
poet of ancient Greece.
Hesiod,
Platon og Sokrates.
Hesiod,
Plato and Socrates.
Fidias
(virksom i år 400 f.Kr.) græsk billedhugger.
Pheidias
(active 400 BC), Greek sculptor.
Michelangelo,
Aristotle, (da. Aristoteles),
Aristarchus of Samotrace and Alexander the Great(da. Alexander den
store)
Longinus,
Fenelon,
Christoph
Willibald
von Gluck,
Luís Vaz de
Camões.
Nicolas
Boileau-Despréaux.
Jean Racine,
Moliere.
William Shakespeare,
Torquato
Tasso,
Mozart,
Corneille,
Nicolas
Poussin
(forrest pegende,
pointing
with his
index
finger).
Alexander Trippel, "Portræt af Nicolai Abraham Abildgaard", 1776-77,
Statens Museum for Kunst. Alexander Trippel,"Portrait of Nicolai Abraham Abildgaard", 1776-77,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
Spurveskjul
var en
beskedent
landsted da
Abildgaard
købte det i
1805. Fra
rejser til
Italien var
han blevet
inspireret
af
arkitekturen
i
Norditalien,
han tegnede
det
nuværende
toetages hus
i
nyklassicistisk
stil.
Tegning fra
1945.
Spurveskjul (Sparrow-shelter)
in Virum north
of Copenhagen. Spurveskjul was a modest country house when Abildgaard bought
it in 1805. During his journeys to Italy Abildgaard got influenced by the architecture of the houses in Northern Italy,
he designed the present
two-storeyed house, which was build next to the elder
buildings, in Neoclassical style. Today Spurveskjul is
still a private house.
Abildgaard,
Nicolai Abraham (1743-1809). Dansk nyklassicistisk maler og
arkitekt. Han blev født i København og døde i
sit hus Spurveskjul i Virum. Abildgaard var professor ved Kunstakademiet
i 1778 og direktør 1779-91 og 1801-09. Fra 1760-70
var han Johan Edward Mandelbergs medarbejderpåbilledserien fra Iliaden til kuppelsalen på
Fredensborg Slot. Abildgaard foretog studierejser i Italien,
hvor han kopierede bl.a. Rafael,
Tizian og
Michelangelo.
Han udførte udsmykningen af Christiansborg
riddersal om de oldenborgske kongers
historie, og arbejdede på disse billeder til
kort før slottets brand. Tre billeder samt
nogle skitser er bevaret.
Bygninger og monumenter blev udført efter
Abildgaards tegninger bl.a. hovedbygningen på Spurveskjul.
Apistemplet og Schweizerhuset i
Frederiksberg Have udførte Abildgaard sammen med
A. Kirkerup. Interiøret i Levetzaus Palæ
på
Amalienborg blev udført sammen med
Thorvaldsen. Han
tegnede møbler og illustrerede bøger. Frihedsstøtten
ved Vesterport i København (1792-97) blev rejst
til minde om stavnsbåndets ophævelse.
Abildgaard,
Nicolai Abraham(1743-1809). Danish leading neoclassicist
painter and architect. He was born in Copenhagen, and he died in his house Spurveskjul. His
paintings revealed both Neoclassical and Romantic interests and include
history paintings as well as literary and mythological works. In
addition to painting, he produced decorative works, sculptures and
furniture. Abildgaard was
commissioned the
responsibility for
modernizations in French Empire style in King Christian VIII's
Palace
(one of the four
royal palaces in the
Amalienborg complex in
Copenhagen). The Liberty Memorial in Copenhagen(1792-97) was erected in memory of the
abolition of the adscription in 1788, and Abildgaard was the
artistic leader and designer.
"Den sårede Filoktet", 1775, Statens Museum
for Kunst. Billedet viser fysisk smerte.
Filoktet holder om sin fod der, hvor slangen har
bidt ham. Bag ham ses buen og pilene som han fik
af Herakles. Der er lighedspunkter mellem
Filoktet og
Michelangelos
højenæssancefigurer på loftet i
Det Sixtinske
Kapel. "Philoctetes Wounded And Other Plays" af
Elsa Gress, 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole
(Glumsø).
"The Wounded Philoctetes",
1775, National Gallery of Denmark, Copenhagen. "Philoctetes
Wounded And Other Plays" by Elsa Gress,
published 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole
(Glumsø).
Den græske
sagnhelt Filoktet
var søn af kong
Poias og frier
til Den skønne
Helena, men blev
vraget til
fordel for
kongen af Sparta
Menelaos, bror
til Agamemnon
kongen af
Mykene.
Menelaos starter
den trojanske
krig for at få
Helana tilbage
fra prins Paris,
der har vundet
hende, fordi han
blandt tre
gudinder
udpegede
Afrodite som den
smukkeste,
hvorfor hun lod
ham få Helena,
som han
bortførte til
Troja. Den døende bueskytte Herakles havde bedt Filoktet om at
sætte ild til
det ligbål
Herakles havde
besteget, og som
tak herfor gav
Herakles ham sin
bue og giftpile.
Herakles' bue
var berømt for
aldrig at
forfejle sit
mål.
Med syv skibe
deltog Filoktet
i togtet til
Troja. På vej
til Troja lagde
skibene til på
øen Kryse, der
ifølge den
mytiske historie
senere sank ned
i havets dyb.
Kryse lå ikke
langt fra Lemnos.
På kryse blev
Filoktet bidt i
foden af en
slange. Bidsåret
ville ikke
læges, det stank
og smertede, og
hans
smertensskrig
kunne høres over
hele den græske
flåde, hvorfor
Agamemnon, på
opfordring fra
Odysseus,
befalede, at
Filoktet skulle
efterlades på
øen Kryse. Da
Filoktet var
faldet i søvn
sejlede skibene
videre uden ham.
I de følgende ti
år levede han
ensom og forpint
på øen. Han
skaffede sig
føde med sin bue
og pil.
I krigens sidst
år spåede
Helones, at
Troja først
kunne erobres,
når Herakles'
bue var på
grækernes
hænder. Grækerne
sendte Odysseus
sammen med
Diomedes eller
Neoptolomos,
Akilleus' søn,
til Kryse for at
overtale
Filoktet til at
komme til Troja.
Odysseus, der
havde rådet
Agamemnon til at
lade Fikoktet i
stikken på Kryse,
havde ikke
udsigt til at få
sin vilje med
Filoktet, han
brugte derfor
den unge
Neoptolemos til
at fralokke
Filoktet buen
under det
påskud, at han
ville tage
Filoktet med
tilbage til
Grækenland. Men
som den
hædersmand
Neoptolemos var
angrede han, at
han havde ført
Filoktet bag
lyset og
erklærede til
Odysseus'
forbitrelse, at
han agtede at
holde sit løfte
over for
Filoktet.
Odysseus truede
med at anvende
magt, men før
det kom så vidt,
åbenbarede
Herakles sig som
buens
oprindelige
ejermand og
befalede
Filoktet at
drage til Troja
med buen og
hjælpe grækerne.
Han forudsagde,
at Filoktet
ville blive
helbredt og med
sin bue give
Paris
(Helenas
bortfører)
banesår
(dødeligt sår).
Det gik som
Herakles havde
sagt. Filoktet
blev helbredt af
en søn af
Asklepios.
The archer
Philoctetes was bitten on his foot by a snake on his way to the
siege of Troy. His life became an endless round of shrieking agonies.
His comrades abandoned him alone on the island of Chryse, and sailed on.
There are some similarities
between Philoctetes and Michelangelo's
High Renaissance figures on
the Sistine Chapel ceiling.
1
"Ymer
dier koen Ødhumbla",
ca. 1777, Statens Museum for Kunst. Fra
sveden af jætten Ymers armhuler fødtes Ødhumbla. Ymer levede af dens
mælk. Guderne skabte jorden af Ymers døde krop.
"Ymer
Sucks at the Cow Audumbla's
Udder",
c. 1777, National Gallery of Denmark,
Copenhagen. Ymer was the giant in The
Nordic Mythology, from whose single
parts of the body the world was
created. Ymer lived of the milk from
the cow Audumbla.
2
"Hamlet hos sin moder. Motiv fra Shakespeares Hamlet",
ca. 1778, Statens Museum for Kunst. "Hamlet and His Mother", c. 1778,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
Abildgaards
illustration, 1780, til Johannes Ewalds
novelle "Lykkens tempel. En Drøm",
1764. Abildgaard's
illustration to the Danish poet Johannes Ewald's short story "Temple of Fortune. A Dream",
1764.
4
"Lykkens
tempel", 1785, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Udført som kaminskærm til hofmarskal Johan Bülows forgemak på Christiansborg Slot,
"Temple of Fortune", 1785, painted on a
fire screen, The Museum of National History, Frederiksborg Castle, Hillerød north of Copenhagen.
5
"Ossian. Den gamle blinde skotske barde synger til harpen
sin svanesang", 1780-82, Statens Museum for
Kunst. "Ossian Singing His Swan Song", 1780-82,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6
"Ærkeenglen Mikael og Satan
strides om Moses' afsjælede legeme", ca. 1785, ARoS Aarhus
Kunstmuseum. "Michael the Archangel and Satan
Struggling over the Dead Body of Moses",
c. 1785, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Teologien", 1800-09, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Theology", 1800-09, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
2
"Jordemoderen forlader Androspigens hus. Motiv fra
Terents: Pigen fra Andros", 1801, Statens Museum for
Kunst. "The Midwife leaving the House of the Girl from
Andros. Scene The Andria", 1801,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Elskeren Pamfilus i samtale med sin tjener Davus. Motiv
fra Terents: Pigen fra Andros", 1802, Statens Museum for
Kunst. Motivet er fra den romerske digter Terents komedie
"Pigen fra Andros" (166
f.Kr.), 2. akt, 3. scene. Til højre
ses Abildgaards hund Iordano. "Pamphilus Speaking to His Servant Davus. Scene from
Terence's The Andria", 1802,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. The motif is from the
Roman playwright Terence's comedy
"The Girl from Andros" (166
BC). To the right
Abildgaard's dog Iordano.
4
Kristus helbreder de to blinde ved Jericho", 1802, ARoS
Aarhus Kunstmuseum. "Christ Healing the Two Blind Men at Jericho", 1802, ARoS
Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Simo betror sin frigivne slave Sisia sine bekymringer
over sin søns forhold til pigen fra Andros. Terents: Pigen
fra Andros", 1803, Statens Museum for Kunst. "Simo Tells Sosia about His Worries because of His
Son's Relationship to the Girl from Andros. Terence's The
Andria", 1803,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
2
"Davus taler med Mysis, Androspigens tjenestepige. Motiv
fra Terents: Pigen fra Andros", 1804, Statens Museum for
Kunst. "Davus, the Slave, Agrues with Mysis, the Maid of the
Girl from Andros", 1804,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Den græske digter Sappho og mytilenerinden", 1809,
Statens Museum for
Kunst. "The Greek Poet Sappho and the Girl from Mytilene",
1809,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Papirius og hans moder", 1809, Statens Museum for Kunst/"Papirius and His Mother", 1809,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Abildgaards frihedsstøtte,
1797 The Liberty Memorial by N.A. Abildgaard, 1797
Frihedsstøtten
(1792-97), blev rejst til minde om stavnsbåndets
ophævelse i
1788.
Abildgaard var den kunstneriske leder og tegner af
monumentet. Frihedsstøtten er en 15 m høj obelisk af
bornholmsk sandsten med et fodstykke af norsk
marmor. Et jerngitter omgiver obelisken. I 1999 blev
Frihedsstøtten, efter at være blevet renoveret,
genindviet af Kronprins Frederik.
4 allegoriske statuer
af Johannes
Wiedewelt,
Andreas
Weidenhaupt
og Nicolai Dajon ses ved foden af obelisken.
The Liberty Memorial
(1792-97) in Copenhagen was erected
in memory of
the abolition of the adscription
in 1788, and
N.A. Abildgaard
was the artistic leader and
designer. The Liberty Memorial is
an obelisk made of sandstone from
the Danish island Bornholm, and
its base is made of Norwegian
marble.
In 1999 the monument
was closed for renovation and re-inaugurated
by HRH Crown Prince Frederik of Denmark. The
four allegorical statues are execued by Johannes
Wiedewelt,
Andreas
Weidenhaupt
og Nicolai Dajon
Nicolai Dajons "Borgerdyd" med en krans af egeblade, der er religiøse symboler på tro og udholdenhed. Nicolai Dajon's "Civic
Virtue".
Nicolai Dajons "Tapperhed".Løveskindet, som figuren bærer på hovedet symboliserer styrke. Om staven er et flag, der symboliserer nationens dyder som frihed og enhed. Nicolai Dajon's "Bravery"
The lion
symbolizes strength, the flag
wrapped around the stick symbolize
the virtues of the nation, liberty
and unity.
Andreas Weidenhaupts "Bondefliden". I højre
hånd holdes en plov (ses på
billede 2) og i venstre et overflødighedshorn,
som symboliserer velstand. Andreas Weidenhaupt's "Hard Work",
symbolized with a plough and a
cornucopia.
Johannes Wiedewelts "Troskaben".
Der ligger en hund ved figurens fod, et symbol på troskab. Hundens hoved ses på billede
1. Johannes Wiedewelt's "Loyalty". The dog is a symbol of loyalty.
"Retfærdigheden"
af Johannes Wiedewelt, det ene af fodstykkets to
relieffer, . The
Relief "Justice"
executed by Johannes Wiedewelt.
"Frigørelsen"
af Andreas Weidenhaupt, det andet af fodstykkets to
relieffer, The
Relief "Liberation"
executed by Andreas Weidenhaupt.
Inskriptioner
på Frihedsstøtten af Thomas
Thaarup. The
obelisk inscriptions were
written by the Danish author
Thomas Thaarup
Frihedsstøtten står på
Vesterbrogade ved
Hoved-banegården. Til venstre
for støtten ses
Radisson Blu Royal Hotel
tegnet af
Arne Jacobsen. The Liberty Memorial at
Vesterbrogade, Copenhagen.
"Kunstneren
og hans hustru Rosine, f. Dørschel",
1791, Statens Museum for kunst. "The Artist and his Wife
Rosine, née Dørschel",
1791, National Gallery of
Denmark, Copenhagen.
"Løbende dreng. Marcus
Holst von Schmidten",
1802, Statens Museum for Kunst. Marcus, senere embedsmand, var søn af godsejer Ulrik Christian von Schmidten. Han er
på vej til undervisningsanstalten Christiani Institut ved København, hvis pædagogik omhandlede hygiejne og sundhed, og motion kunne man få ved, som Marcus, at løbe til skole. Skolen havde Danmarks første legeplads. "Running Boy.
Marcus Holst von Schmidten",
1802,
National Gallery of Denmark.
Juel, Jens (1745-1802). Født i Balslev
på Fyn og død i København.
Juel
udførte
landskabs-,
frugt-
og blomsterbilleder, men var
først og fremmest portrætmaler og sin tids førende
udi portrætkunsten. Som
ung kom han i lære hos
kunstnerenJohann
Michael Gehrmann i Hamborg. Juels portrætter
fra
Hamborgtiden
viser
inspiration
fra
bl.a.
den
tyske
portrætkunstner
Balthasar
Denner
og
den
hollandske
landskabsmaler
Aert
van
der
Neer. Ca. 1765
kom Juel til København,
hvor han blev uddannet på Kunstakademiet. I
1771
modtog
han
Akademiets
store
guldmedalje.
Inspirationskilderne
var
i
denne
periode
bl.a.
rokokomalerne
Carl Gustav Pilo
og
Jean
Louis
Tocqué. I 1772 rejste han sydpå, nåede i 1773
Rom
og blev der ca. 3 år, hvorefter han var tre måneder Paris. Fra 1777-80
arbejdede
han
i
Genève
hos den
schweiziske
naturforsker Charles Bonnet (1720-93), der på sit
landsted
havde
samlet
et
lille
hof
af
danske
kunstnere
-
udover
Juel
bl.a.
den
tysk-danske
kobberstikker Johan Frederik
Clemens,
emaljemaleren
og
musikeren
Hans
Henrik
Pløtz
og
maleren
Simon
Malgo.
I 1780
vendte
Juel
tilbage
til
København,
han
blev
hofportrætmaler
og
professor
ved
Akademiet.
Juel, Jens (1745-1802).
Denmark's foremost
portrait painter of
his time. He also
executed
landscapes,
flower- and fruit
paintings. When he
was young he went to
Hamburg, where he
was apprenticed to
the
artist Johann
Michael Gehrmann. Juel's portraits
from this
time shows
influence from
artist such as the
German portrait
painter
Balthasar Denner
and the Dutch
landscape painter
Aert van der Neer.
About 1765 he went
to
Copenhagen and
was educatedat
The Royal Danish Academy of Fine
Arts - during this
period he was
influenced by Rococo
painters such as
Carl Gustav Pilo
and Jean Louis
Tocqué.Juel lived
abroad (Rome,
Paris and
Geneva)
from
1772-80. Back in
Copenhagen in 1780
he became court
painter and few
years later he was
appointed professor
at The Royal Dansih
Academy of Fine
Arts.
1
"Selvportræt ved staffeliet",1766, Det Kongelige Danske Kunstakademi. "Self-Portrait at the Easel", 1766, The Royal Danish Academy of Fine Arts, Copenhagen.
2
"Hofsignetstikker Ahron Jacobson", 1767, Statens
Museum for Kunst. "The Court Seal Engraver Ahron Jacobson", 1767,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
3
"Selvportræt", 1767-1768,
Det
Nationalhistoriske
Museum,
Frederiksborg Slot. "Self-portrait, 1767-1768,
The Museum of National History,
Frederiksborg Castle, Hillerød north
of Copenhagen.
4
"Dronning Caroline Mathilde", 1769, Statens Museum for Kunst. "Queen Caroline
Mathilde",
1769,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
5
"Portræt af Sophie Charlotte de
Cederfeld (1747-1799)", 1771, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Portrait of Sophie Charlotte de Cederfeld (1747-1799)",
1771, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Selvportræt med tegnemappe", 1773-74, Statens Museum
for Kunst. "Self-Portrait with Portfolio", 1773-74,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
3
"Kong Christian d. 7.", ca.1775,
Det Nationalhistoriske MuseumFrederiksborg Slot.
"King Christian VII",
c. 1775,
The
Museum of National History Frederiksborg Castle,
Hillerød,
north of Copenhagen, Denmark.
4
"Johan Frederik
Clemens (1749-1831)", ca. 1776-77,
Det Nationalhistoriske MuseumFrederiksborg Slot.
"Johan Frederik Clemens (1749-1831)", c.
1776-77,
The Museum of National History
Frederiksborg Castle, Hillerød,
north of Copenhagen.
5
"Baronesse Matilda Guiguer de Prangins i sin park ved Lac
Léman", 1779, Statens Museum for Kunst. "Baroness Matilda Guiguer de Prangins in Her Park at
Lake Léman", 1779,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6
"Et landskab med nordlys",
1790, Ny Carlsberg Glyptotek/"A Landscape with Northern Lights", Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
1
"Kunstneren
og hans hustru Rosine, f. Dørschel",
1791, Statens Museum for kunst. "The Artist and his Wife
Rosine, née Dørschel",
1791, National Gallery of
Denmark, Copenhagen.
2
"En sjællandsk bondegård under et optrækkende uvejr.
Eigaard ved Ordrup", ca. 1793, Statens Museum for
Kunst. "A Storm Brewing behind a Farmhouse in Zealand",
c. 1793,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og
svigerdatter Engelke, f. Falbe (Det
Rybergske familiebillede)",
, Statens Museum for kunst.
"Niels Ryberg with his Son Johan Christian
and his Daughter-in-Law Engelke, née Falbe"
(The Ryberg
Family Portrait),
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
4
"Gertrud Hage, f. Heitmann", ca. 1800, Statens Museum
for Kunst. "Portrait of Gertrud Hage, née Heitmann", c. 1800,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
5
"Dansebakken ved Sorgenfri", 1800, Statens Museum for
Kunst. "The Dancing Glade at Sorgenfri, North of Copenhagen",
1800,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Den lyrespillende Amor", ca.
1819, Statens Museum for
Kunst. "Cupid Playing the Lyre",
c. 1819,
National Gallery of Denmark
Eckersbergs"Portræt
af Bertel
Thorvaldsen",
1814,
Det
Kongelige
Danske
Kunstakademi,
København. Eckersberg's "Portrait
of
Bertel
Thorvaldsen,
1814,
The Royal Academy of Fine
Arts,
Copenhagen.
J.V. Gertner,
"Thorvaldsens atelier på Charlottenborg", 1836, Statens Museum for
Kunst. J.V. Gertner,"Thorvaldsens's Studio in the Royal Academy of Fine
Arts, Copenhagen", 1836,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Thorvaldsen,
Bertel(Albert/Alberto)
(1770-1844). Dansk
international billedhugger.
Født i København, søn af den
islandske billedskærer Gotskalk Thorvaldsen og
Karen Dagnes. Fra 1781-83
var Thorvaldsen elev på
Akademiet i København, hans
lærere var Johannes
Wiedewelt og
N.A. Abildgaard. I 1978
vandt han den Store
Sølvmedalje og i 1793 den
Store Guldmedalje. I 1796
blev han tildelt Akademiets
store rejselegat til
Italien.
Den 8. marts 1797 ankom
Thorvaldsen til
Rom, han
fejrede denne dato som sin
romerske fødselsdag. Han
boede i Rom fra 1797-1838 -
i denne periode foretog han rejser til Danmark og München.
Under hans ophold i Rom fødte hans
elskerinde Anna Maria Magnani ham
to
børn Carlo Alberto og Elisa. I 1805
blev han udnævnt til professor på
Det Kongelige Akademi for de Skønne
Kunster, fra 1822-33 var han
akademiets direktør. I 1808
blev han udnævnt til professor ved Accademia di San Luca i Rom, og var
akademiets præsident fra 1825-28. I Rom udførte Thorvaldsen en række
statuer og relieffer bl.a. "Jason",
"Venus", "Ganymedes med Jupiters
Ørn", "Amor og Psyche" samt
reliefferne "Natten og Dagen" og
statuen
"Jason med det gyldne
skind",
1803, bestilt af den engelske
kunstsamler Thomas Hope og i 1917
købt af Thorvaldsens Museum.
Jasonstatuen var inspireret af den
antikke Apollo Belvedere, der i 1511
placeredes i Palazzo Belvederes
gårdsplads i Vatikanet, nu i Museo
Pio-Clementino/Musei di Scultura i
Vatikanet, det første af Vatikanets
museer. Jasonstatuen gav
Thorvaldsen international
berømmelse, og
sammen med
Antonio Canova,
betragtes han som den største
nyklassicistiske billedhugger.
Thorvaldsens atelier blev mødested
for italienske og danske kunstnere
bl.a. H.E. Freund og
H.W. Bissen. I 1812 udførte
Thorvaldsen relieffet "Alexander den
Stores triumftog i Babylon" til et
rum i Palazzo del Quirinale, som
blev dekoreret i anledning af
Napoleons I's besøg til Rom. Fra
1820-21 udarbejdede han skitserne
til Kristus og
de 12 apostle til
Vor
Frue Kirke i København og
vendte tilbage til Rom, hvor han
indtil 1838 udviklede en stor
produktion, bl.a. rytterstatuerne af Poniatowski og Maximilian d. 1.,
gravmonument over Pius 7. og
figurerne til Vor Frue Kirke i København.
I
1838 vendte Thorvaldsen tilbage til
København, han donerede sine
arbejder og kunstsamling til byen København. Den danske
maler Jørgen Sonne har skildret
Thorvaldsens hjemkomst den 17.
september 1838 med fregatten Rota i
frisen på Thorvaldsens Museum. Sine
sidste år tilbragte han i sin bolig
på Kunstakademiet, hvor han var
professor fra 1805, og han boede
også på Nysø, hvor der 1925 blev
indrettet et museum over de
arbejder, han udførte der.
Thorvaldsen døde under en
teaterforestilling på Det Kongelige
Teater og blev begravet i gården til
Thorvaldsens Museum.
Thorvaldsen,
Bertel(Albert/Alberto)
(1770-1844). Danish international sculptor. Born
in Copenhagen as the son of the Icelandic
woodcarver Gotskalk Thorvaldsen and Karen
Dagnes.
From 1781-83 he
was apprenticed
under Johannes Wiedewelt and
N.A. Abildgaard
at The
Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen.
In 1789 he won the Major Silver Medal and
in 1793 the Major Gold Medal.
In 1796 he was awarded the Academy's
major traveling scholarship to Italy. On the 8th
March 1797 he arrived in Rome, a date that he
celebrated as his Roman birthday. He
resided in Rome from 1797-1838 - in this period
he went on trips to Denmark and Munich. During
his stay in Rome his mistress Anna Maria Magnani
gave birth to two children Carlo Alberto and
Elisa. In 1805 he was appointed professor at the
Royal Danish Academy, in the period 1822-33 he
was director at The Academy, and in 1808 he was
appointed professor at the Accademia di San Luca
in Rome, and its president from 1825-28. In
Rome he executed statues of, among others, "Venus",
"Ganymedes with Jupiter's Eagle",
"Amor and Psyche", the reliefs
"Day" and "Night" and the
statue "Jason
with the Golden Fleece",
1803, commissioned by the English art collector
Thomas Hope - in 1917 bought by Thorvaldsens
Museum in
Copenhagen.
The
Jason-statue was
influenced by the antique Apollo Belvedere (Museo Pio-Clementino/Musei di Scultura, the
first of the Vatican Museums), the statue gave
Thorvaldsen an international reputation and
together with
Antonio Canova, he was considered
the greatest sculptor of Neoclassicism.
Thorvaldsen's workshop became a rendezvous for
the Italian and Danish artists such as H.E. Freund
and H.W. Bissen.
In 1812 he made a relief of "Alexander the
Greats Triumphal Entry into Babylon" for a
room in the Palazzo del Quirinale, that was
being decorated for Napoleon I's arrival in
Rome. From 1820-21 he did series of sketches for
the Christ figure and the Twelve Apostles to Our
Lady's Church in Copenhagen. In Rome he
developed a great production e.g. the equestrian
statues of Poniatowski and Maximilian I,
sepulchral monument to Pope Pius
7, and the figures for Our Lady's Church in
Copenhagen. In
1838 Thorvaldsen returned to
Copenhagen, he donated his works and art collection to
his the city of Copenhagen. The Danish painter Jørgen
Sonne had depicted the return of Thorvaldsen in the frieze on the wall of Thorvaldsen's Museum. Thorvaldsen
died during a theatrical performance at The Royal
Danish Theatre and was buried in the courtyard of his
Museum.
Thorvaldsens Medalje er siden 1837 blevet uddelt til en talentfuld
kunstner.
På medaljens forside ses et
portræt af Thorvaldsen
omgivet af
Alexanderfrisen. På
medaljens bagside ses
"Galathea overrækker Danmark
Thorvaldsens Amor med lyren"
omgivet af værker af
Thorvaldsen. Medaljen er
udført af medaljør og
billedhugger Christen
Christensen (1806-1845).
The Thorvaldsen Medal has since 1837
been awarded to a talented artist. Obverse:
A portrait of Thorvaldsen
surrounded by
"The
Alexander Frieze".
Reverse: Galathea
presents Denmark with
Thorvaldsens' Cupid with the
Lyre", surrounded by works by Thorvaldsen. The
medal is executed by Christen Christensen
(1806-1845).
Medaljen "Ingenio
et arti"
indstiftet 1841 af
Christian 8. medgengivelse af
Thorvaldsens "Lysets
genius".
Medaljen er udført
af medaljør og
billedhugger
Christen Christensen
(1806-1845).
The medal
"Ingenio et arti",
instituted 1841 by
King Christian VIII,
with Thorvaldsen's,
"The Genius of
Light".
The medal is excuted
by Christen
Christensen
(1806-1845).
Schweizerløven/The Lion of Lucerne
Schweizerløven i
Luzern.Lukas Ahorn
udhuggede Thorvaldsens løve 1820-21 i
klippevæggen. Den er et mindesmærke over
Ludvig 16.'s Schweizergarde, der blev
massakreret den 10. august 1792 under den franske
revolution da de forsvarede Tuilerierne, da
de revolutionære styrker stormede slottet.
TheLion of Lucerne, Switzerland, designed by Bertel Thorvaldsen and hewn
by Lukas Ahorn in 182021. The monument
commemorate the Swiss Guards who were
massacred August 10, 1792 during the French
Revolution, when revolutionaries stormed the
Tuileries Palace in Paris.
HELVETIORUM
FIDEI AC
VIRTUTI
Til
schweizernes
trofasthed
og
tapperhed
To the
loyalty
and
bravery
of the
Swiss
DIE X
AUGUSTI
II ET
III
SEPTEMBRIS
MDCCXCII
10.
august,
2., og
3.
september
1792 10th
of
August
and 2nd
and 3rd
of
September
1792
HAEC
SUNT
NOMINA
EORUM
QUI NE
SACRAMENTI
FIDEM
FALLERENT
Dette er
navnene
på dem
der ikke
brød
troskaben Here
are the
names of
those
who, so
as not
to break
their
oath of
loyalty
FORTISSIME
PUGNANTES
CECIDERUNT
og døde
i tapper
kamp died
while
fighting
bravely
SOLERTI
AMICORUM
CURA
CLADI
SUPERFUERUNT
og
overlevede
kampen
takket
være
venners
pleje og
omsorg
survived
the
battle
because
of the
care and
attention
of their
friends
DUCES
XXVI
26
officerer 26
Officers
Maillardoz,
Bachmann,
Reding,
Erlach,
Salis-Zizers,
H.
Diesbach,
Gottrau,
L.
Zimmermann,
Wild,
Castelberg,
Gros, P.
Glutz,
S.
Maillardoz,
Ernest,
Forestier,
Diesbach,
Steinbrugg,
Waltner,
I.
Maillardoz,
Müller,
Montmollin,
Castella,
Orgemont,
Caprez,
Allemann,
Chollet,
Boecking,
Richter
DUCES
XVI
16
officerer 16
Officers
H.
Salis-Zizers,
Dürler,
Pfyffer-Altishofen,
E.
Zimmermann,
Repond,
I.
Zimmermann,
Deluze,
A.
Zimmermann,
Glutz,
Gibelin,
Maillardoz,
De
Ville,
Constant-Rebecque,
Lacorbiere,
Forestier,
Loretan
MILITES
CIRCITER
DCCLX
Ca. 760
soldater About
760
soldiers
MILITES
CIRCITER
CCCL
Ca. 350
soldater About
350
soldiers
HUIUS
REI
GESTAE
CIVES
AERE
COLLATO
PERRENNE
MONUMENTUM
POSUERE
Til
minde om
denne
bedrift
har
borgerne
[i
Luzern]
sat
dette
monument
til evig
ihukommelse
The
citizens
[of
Lucerne]
have put
up this
monument
as an
everlasting
commemoration
of this
event
STUDIO
C.
PFYFFER
Initiativtager
C.
Pfyffer
[Karl
Pfyffer]
Promoter
C.
Pfyffer
[Karl
Pfyffer]
OPERA L.
AHORN
Udhugget
af Lucas
Ahorn
Carved
by Lucas
Ahorn
ARTE A.
THORVALDSEN
Kunstneren
A.
Thorvaldsen
[Alberto
Thorvaldsen]
Apollon
Belvedere,
romersk kopi af
græsk original
ca.
320-30 f.Kr. Apollo
Belvedere,
Roman copy of a
Greek original c.
320-30 AD.
"Jason med det
gyldne skind",
1803, Thorvaldsens
Museum.
"Jason with the
Golden Fleece",
1803, Thorvaldsens
Museum.
Jason var en græsk kongesøn og sagnhelt, der voksede
op i landflygtighed, da hans far kongen var blevet
fordrevet af sin bror Pelias. Pelias og Jason spurgte
Oraklet i Delfi til råds om deres liv, og Pelias fik
det svar, at han skulle frygte den, der kom med én
sandal. Til Jason sagde Oraklet, at han var født til
konge. Jason var ikke i tvivl om oraklets svar og drog
mod kongeborgen og tabte undervejs sine ene sandal.
Overfor Pelias gjorde han krav på tronen. Pelias
huskede Oraklets svar og forlangte af Jason, at han
ved en dåd skulle bevise, at han havde ret til tronen.
Han skulle hente det gyldne vædderskind fra Kolchis ved Sorte Havet (verdens ende). Jason gik om
bord på skibet Argo sammen med 50 mand, argonauter,
og de begav sig ud på argonautertogtet, der bestod af
mange prøvelser. Jason fik hjælp til sine prøvelser
af kongedatteren Medea, der havde trolddomskraft, og
han fik fat i det gyldne skind, og som tak herfor
giftede Jason sig med Medea, og de fik to børn.
Senere forlod Jason Medea til fordel for en ung
kongedatter i Korinth. Medea planlagde en hævn til
Jasons bryllup og sendte sine børn med forheksede
gaver til hans brud, som sammen med sin far brændte
ihjel, da de hjalp hinanden med at åbne gaverne.
Medea dræbte også sine børn for at hævnen kunne
blive fuldkommen og rejste herefter på sin vingede
dragevogn til sit fædreland. Jasons brud og børn var
borte, og Jason selv døde på sit skib Argo, da roret
brækkede af og ramte ham.
Thorvaldsens Museum, oplyst
i anledning af
hundredårsdagen for
kunstnerens fødsel, d. 19.
November 1870.
1-4
Thorvaldsens
Museum, København, 1839-48,
tegnet af arkitekten Michael
Gottlieb Bindesbøll.
Kvadrigaen på taget, der føres af sejrsgudinden Victoria,
er udført 1845-48 af H.W. Bissen og Stephan Ussing efter Thorvaldsens skitser.
Vandkunsten foran museet er udført af
Jørn Larsen. Thorvaldsens
Museum, Copenhagen, 1839-48,
designed by the architect Michael
Gottlieb Bindesbøll.
The Quadriga of Victory on the roof is executed by H.W. Bissen and Stephan Ussing
after Thorvaldsen's sketches. The water basin in front of the museum is
executed by Jørn Larsen.
5
Thorvaldsens gravsted i gården i Thorvaldsens Museum/Thorvaldsen's grave in the courtyard of Thorvaldsen's Museum.
1-2
"Jason
med det gyldne skind", 1803/"Jason
with the Golden Fleece",
1803.
3
"Ganymedes".
4
"Ganymedes med Jupiters ørn", relief
på soklen "Amor på løvens ryg". "Ganymedes with Jupiter's Eagle",
on the plinth the relief "Cupid
sitting on the lion's back".
5
De tre gratier og Amor, 1821/The
Three Graces and Cupid, 1821.
6
"Venus", gudinden for
kærlighed og kvindelig ynde/"Venus", the
goddess of love and of feminine beauty.
"Døende løve (Schweizerløven)", 1819/"The
Dying Lion(The
Swiss Lion)" aka The Lion of
Lucerne, 1819.
4-5
Schweizerløven i Luzern.Lukas Ahorn
udhuggede Thorvaldsens løve 1820-21 i
klippevæggen. Den er et mindesmærke over
Ludvig 16.'s Schweizergarde, der blev
massakreret den 10. august 1792 under den franske
revolution da de forsvarede Tuilerierne, da
de revolutionære styrker stormede slottet.
TheLion of Lucerne, Switzerland, designed by Bertel Thorvaldsen and hewn
by Lukas Ahorn in 182021. The monument
commemorate the Swiss Guards who were
massacred August 10, 1792 during the French
Revolution, when revolutionaries stormed the
Tuileries Palace in Paris.
6
Astronomen Nicolaus Copernicus,
(1473-1543), 1822/The astronomer
Nicolaus Copernicus, (1473-1543), 1822.
1
Rytterstatue af Kurfyrste Maximilian I til
München, 1833-35/Equestrian statue
of Elector Maximilian
I for Munich, 1833-35.
2
"Friedrich Schiller", 1836.
3
Bertel
Thorvaldsen.
4
Bertel Thorvaldsen udført af den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch/Bertel Thorvaldsen by the German sculptor
Christian Daniel Rauch.
5-6
Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde", 1859/"Bertel Thorvaldsen with the Goddess
of Hope", 1859.
"Alexander den Stores
triumftog i Babylon"
(Alexanderfrisen), 1822. 1.
version af relieffet blev
udført i 1812 til et rum i
Palazzo del Quirinale, som
blev dekoreret i anledning
af Napoleons 1.'s besøg i
Rom.
"Alexander the Greats
Triumphal Entry into
Babylon" (The Alexander
Frieze), 1822. The first
version of the relief was
executed in 1812 for a room
in the Palazzo del
Quirinale, that was being
decorated for Napoleon I's
arrival in Rome.
Thorvaldsen ved busten af den franske maler Horace Vernet/Thorvaldsen at the bust of the French painter Horace Vernet.
Thorvaldsens hjemkomst fra
Rom i 1838
Thorvaldsen's homecoming
from Rome in 1838
Sonnes Frise,
1846-48, på Thorvaldsens Museum viser
Thorvaldsens hjemkomst til København
den 17. september 1838
på fregatten Rota
efter at have arbejdet over 40 år i Rom.
Om bord på Rota var hans samling af kunst
og hovedparten af hans egne værker.
Frisen er udført af maleren Jørgen Sonne
i samarbejde med museets
arkitekt M.G. Bindesbøll. Den blev restaureret af Axel
Salto fra 1951-59.
Sonnes's Frieze,
1846-48, at Thorvaldsen's Museum
shows Thorvaldsen's homecoming
to Copenhagen17th
September 1838, after
having worked more than 40 years in Rome. The frieze
is executed by the Danish painter
Jørgen Sonne in collaboration with the
architect M.G. Bindesbøll and restored from 1951-59
by Axel Salto.
"Åbningen
af Rafaels grav i
Pantheon 1833", 1836,
af den italienske kunstner Francesco
Diofebi (1781-1851), Thorvaldsens
Museum.
Den 14.
september 1833, efter ordre fra pave Gregor
XVI, blev Rafaels grav i Pantheon åbnet i
overværelse af gejstlige og kunstnere med
det formål at kontrollere om Rafael virkelig
var begravet der. Blandt deltagerne ved
ceremonien var bl.a.
Bertel
Thorvaldsen
(med det hvide hår), der står til højre for
kardinalen, pavens repræsentent. Skelettet
som graven indeholdt blev fastslået af
tilstedeværende læger at være Rafaels
jordiske rester.
"The
Opening of Raphael's Grave in
Pantheon1833",
executed by the Italian painter Francesco
Diofebi (1781-1851), Thorvaldsens Museum.
Bertel
Thorvaldsen
(with the white hair) was among the
participants at the ceremony.
Saly,
Jacques-Francois-Joseph
(1717-1776). Fransk billedhugger. Saly var elev af billedhuggeren G. Coustou
(1677-1746). Han vandt 1738 Prix de Rome og boede i Rom fra 1740-48 og blev
efter hjemkomsten til Frankrig 1751 medlem af Akademiet
for Maleri og Skulptur i Paris, den adgangsgivende skulptur
var "En
ung faun der holder et gedekid". I 1753 kom Saly til Danmark, da han af Asiatisk Kompagni
havde fået
til opgave at udføre en rytterstatue af
Frederik 5. I
perioden 1754-71
var Saly professor ved Kunstakademiet i København. I 1774
rejste han til Paris, hvor han fik en bolig på Louvre, og der
boede han de sidste år af sit liv.
Saly,
Jacques-Francois-Joseph
(1717-1776).
French sculptor.
Hewas
apprenticed
to the sculptor G.
Coustou
(1677-1746). In 1738 he won the Prix de Rome,
he lived in Rome from 1740-48, and studied at
the Académie de France in Rome. He returned
to France in 1751, his marble version of
"Faun
Holding af Goat", 1751, gained him membership in
the Académie Royale. In 1753 he left for
Copenhagen to execute a bronze equestrian
statue of King Frederik 5., unveiled in 1771.
Saly stayed in Denmark for twenty years,
became director of
The
Royal Danish Academy of Fine Arts in
Copenhagen, and
created numerous monumental works and busts of
members of the Danish court. In 1774 Saly returned to
France and became the first sculptor to be
honored with the Order of St. Michael by King
Louis XV, he
was given a residence at the Louvre
Palace,
where he lived the rest of his life.
Salys
rytterstatue
af Frederik 5.
- afsløret 1771
Saly's
equestrian
Statue of King
Frederik V -
unveiled in 1771
Inskription på soklen: FRIDERICO QUINTO CLEMENTI PACIFICO ARTIUM TUTORI AETAS GRATA FOELIX.
Den taknemmelige og lykkelige tid
(vier denne statue) til Frederik V,
den milde, fredsbringende og
kunsternes beskytter.
eller
(Viet til) Frederik V, den milde,
fredsbringende og kunstnernes beskytter, (af) en taknemmelig og
lykkelig tidsalder.
Inskription på soklen: SOCII NEGOTIATIONIS ASIATICAE PIETATIS PUBLICAE MONUMENTUM POSUERE M DCC LXXI.
"Direktørerne for Asiatisk Kompagni satte dette monument af pligtfølelse mod almenheden 1771".
1
Kong
Christian 10. på sin daglige
ridetur, 1941 I baggrunden anes Salys
rytterstatue. HM
King Christian X on his daily
horseback ride through the streets of
Copenhagen, 1941. In the background Saly's
equestrian statue.
2
Kopi efter Salys statue
"En ung faun der holder et gedekid", 1750, Statens Museum for Kunst. Copy after Saly's statue "Faun
Holding a Goat", 1750,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
Frederik 5. i rustning og med elefantordenen, 1754, Statens Museum for Kunst. King Frederik V wearing armour and the ribbon of the Order of the Elephant , National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Buste af Frederik 5.", ca. 1754, Davids
Samling, København/"Bust of King Frederik V", c. 1754, The David Collection, Copenhagen.
5
Jens Juel: "Portræt af Jacques-Francois-Joseph Saly", 1772, Statens Museum for Kunst.I baggrunden anes rytterstatuen af Frederik 5. Jens Juel: "Portrait of Jacques-Francois-Joseph Saly", 1772,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
ARKITEKTUR/ARCHITECTURE
Liselund
nyklassicistisk bygning i en
romantisk have/Neoclassical
building in a
romantic garden
Med Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781) kom den
fransk reformert adelsslægt til Danmark i 1759.
De franske
protestanter (huguenotter) blev i 1685, med ophævelse af
Nantesediktet, som havde givet dem religionsfrihed, forfulgt i deres hjemland og havde
valget: "skik følge eller land fly". At Danmark blev et af
tilflugtslandene for de franske protestanter skyldtes ikke mindst
Christian
5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie, der tilhørte
den reformerte kirke og var initiativtager til
opførelsen af
Reformert Kirke i København, samt
hendes søn, den senere Kong
Frederik 4., der i 1719 inviterede
franske protestanter, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig
ned i Brandenburg, til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde
ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en
stor gevinst for den skrantende fæstningsby.
Charles Francois' søn Gérard Pierre
Antoine de Bosc de la Calmette (1752-1803), amtmand over
Møn og Nykøbing Amt og gehejmeråd, giftede sig i 1777 med Anna Catharina Elisabeth Iselin kaldet
Lise/Lisa
(1759-1805). Antoine arvede i 1781 Calmettenborg (det nu
nedrevne Marienborg gods) efter sin far. Samme år arvede Lise
Rosenfeld på Sydsjælland efter sin schweizisk fødte far
storkøbmanden baron Reinhold Iselin (1715-1781). I 1784 købte
Antoine området Sømarkegaard, og det stråtækte lystslot som opførtes i 1792
navngav han Liselund efter sin
hustru.
Inspirationskilderne til omformning af den vilde Østmønske
natur til en romantisk 1700-tals have var formentlig flere.
Imidlertid, en inspirationskilde for de nye
samfundsidealer var natursynet hos den schweiziske
oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Rousseau så
naturen som kilde til sandhed og harmoni i modsætning til
civilisationens snærende bånd, der er årsag til alskens laster.
I bogen "Julie eller den ny Héloïse", 1761,
introducerer Rousseau særdeles indflydelsesrige teorier om
landskabsdesign. "Julie eller den ny Héloïse" (oprindelig
titel "Lettres de Deux Aman, Habitan d'une petite Ville au
pied des Alpes", da.: "Breve fra to elskende boende i en
lille by ved foden af Alperne").
Glæden ved den landlige primitivisme og det enkelte i livet får
værdi. Liselund er udtryk for tidens romantiske naturbegejstring.
Antoine de la Calmette havde studeret havekunst i England og
Frankrig, og fra rejser havde både han og Lise stort kendskab til havekunst,
bl.a. havde de været i
Potsdam, Teplitz og Schönhof. I
1798-99 tog parret på en længerevarende Europarejse og i
dagbogsoptegnelser er bl.a. omtalt en fyrstelig park i Tyskland med
søer, vandfald, templer, bjerge, kinesisk lysthus og eremithytte. Den lange rejse gav ideer
til nyplantninger i deres egen have i Liselund, der var anlagt ca.
1784-90.
Antoine og Lises eneste barn kammerherre Charles Reinhold de Bosc
de la Calmette (1781-1820) arvede bl.a. Marienborg og Liselund.
Charles blev i 1810 gift med Martha Sabine Adolphine Marie
Mackeprang (1788-1877), de fik ingen børn og Liselund blev solgt
da Charles døde, og i hele 57 år sad Martha enke på Liselund, hun
blev kaldt "Den hvide frue" da hun klædte sig i hvidt og
omgav sig med hvide dyr, og hun siges at svæve over parken i
måneskin.
Af andre spøgerier på stedet fortælles bl.a. at en hovedløs kusk
kører gennem parken ved midnatstid nytårsaften.
Lystslottet
Liselund Gammel Slot, 1792, er en nyklassicistisk bygning opført
af arkitekt Andreas Kirkerup, der var elev
af
C.F. Harsdoff. Kirkerup har
bl.a. opført det kinesiske lysthus i
Frederiksberg Have, da haven i 1801
blev omlagt fra fransk stil til den engelske romantiske stil.
Interiøret i det gamle slot er af arkitekt og hofdekoratør Joseph
Christian Lillie (1760-1827).
I stueetagen er forstuen, entre, spisesal, Calmettes stue,
Musikstuen, Spøgelsesværelset (vinduet til venstre for terrassen) og
Abeværelset (vinduet til højre for terrassen). I Spøgelsesværelset,
der var Lises soveværelse, foregik selvsagt spøgerier, f.eks. kunne
sovende opleve, at dynen blev trukket af dem. I Abeværelset er et
spejl med en abe, fordi det var en abes adfærd, der varslede
jordskælvet i Lissabon den 1. november 1755, da Charles
Francois Bosc de la Calmette boede der med sin familie.
Aben, der reddede familiens liv, kom med til Danmark og da
den døde blev den begravet i parken ved Calmettenborg. På
førstesalen er soveværelser.
Den romantiske 1700-tals have, ca. 1784-90
(engelsk havestil)
er pittoresk anlagt
med
slyngede grusstier, store og små beplantninger, skove, kløfter,
søer, øer, vandfald, rislende bække, broer, lysninger, lysthuse,
mindesmærker og udsigtssteder.
Haven er en tæmmet og en
vild
natur man kan blive væk i, og
fraværet af overblik
betyder, at det er en have, man går på opdagelse i. Liselunds
romantiske have kan betragtes som en jordisk Edens Have. Den
romantiske have er det modsatte af
barokhaven hvor eksempelvis
væksterne er kunstnerisk klippet og
labyrinten dækker behovet for at blive væk.
Ved et skred i 1905 styrtede en tredjedel af parken ved Liselund i
Østersøen herunder et kapel, et badehus og Lises botaniske have.
Bente Scavenius, "Liselund - Den fortryllede have på Møn",
Gyldendal, 2010:"Netop fra det landskab, der omgiver Liselund, og fra den del af
Klinten, som benævnes Taleren, fortælles der i de gamle sagn fra
Møn, at der skulle ligge en have. Ifølge sagnene påstår mange at
have set den, og gennem tiderne er der blevet fortalt utrolige
historier om den. Haven skulle være ganske fortryllende, fyldt med
frugttræer i blomst uanset årstiden. Undertiden omtales den i
sagnene som Den Fortryllede Have, Paradisets Have eller
Klintekongens Have."
The French nobleman and
Protestant Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781)
came to Denmark with his family in 1759.
Huguenots (French
Protestants) were forced into exile by religious persecution during
the 16th to 18th centuries. Denmark became one of the safe havens
for the Huguenots especially because of Queen Charlotte
Amalie, wife of King Christian V, an adherent of the
Reformed Church, and the founder of the
Reformed Church in Copenhagen,
and her son the later King Frederik IV who in 1719 invited
French Protestants to seek refuge in Fredericia.
Charles Francois' son Gérard Pierre
Antoine de Bosc de la Calmette (1752-1803), county govenor of
the Island of Moen and Privy Councillor, married Anna
Catharina Elisabeth Iselin called Lise/Lisa (1759-1805)
in 1777. Antoine inherited in 1784 Calmettenborg (the now
demolished Marienborg Manor
House) from his father. The same year Lise inherited
Rosenfeld Manor House from her Swiss-born father the
merchant baron Reinhold Iselin (1715-1781). In 1784 Antoine
bought the area Sømarkegaard, and in 1792 he built the
thatched challet and named it Liselund after his wife.
The
romantic landscape garden at Liselund was inspired by the
philosophy of the Swiss philosopher of the Age of
Enlightenment Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) and
his view of nature. In "Julie, or the New Heloise",
1761, original entitled "Lettres de Deux Aman, Habitan d'une
petite Ville au pied des Alpes" (letters from two lovers,
living in a small town at the foot of the Alps) Rousseau
introduced highly influential theories of landscape design.
Rousseau saw nature as the source of truth and harmony and
the trammels of civilization as the cause of all sorts of
vices. Liselund reflects the romantic enthusiasm for nature
at the time.
Antonie de la Calmette had studied garden design in England
and France and from journeys in Europe (e.g.
Potsdam,
Teplitz and Schönhof) both he and Lise got knowledge about
garden design. From 1798-99 the couple made a lengthy
journey in Europe and in diary notes is mentioned a princely
park in Germany with lakes, cascades, temples, mountains,
Chinese summer houses and hermit cottages. The long journey
gave ideas for new plantings in Liselund Park, laid out c.
1784-90.
Antoine and Lise's only
child the chamberlain Charles Reinhold de Bosc
de la Calmette (1781-1820) inherited among other estates Marienborg and Liselund. Charles was married to Martha Sabine Adolphine Marie
Mackeprang (1788-1877) in 1810, the marriage was childless, and
Liselund was sold when Charles died, and Martha spent her 57
years of widowhood at Liselund Old Castle. Martha was called
"The White Lady", because she was dressed in white and
surrounded herself with white animals, and she is said to be
hovering over the park in the moonlight.
Among other ghost stories is the story about a headless
coachman who is said to drive through the park at midnight
on New Year's Eve.
The
summer residence (maison
de plaisance) Liselund
Old Castle was built 1792 in Neoclassical style and
designed by the architect Andreas
Kirkerup, who was apprenticed to C.F.
Harsdoff. Kirketerp also designed the Chinese
summer house in
Frederiksberg Gardens,
which was transformed into an English landscape garden by
King Frederik VI. The
architect and royal court decorator Joseph
Christian Lillie (1760-1827)
designed the interior of Liselund Old Castle.
In the ground floor of the castle is the entrance hall, the
hall, the dining room, Calmette's room, the music room, the
Ghost Room and the Monkey Room where there is
a mirror with a monkey, because
a monkey's abnormal behaviour
predicted
the earthquake in Lisbon on
November 1, 1755, when
Charles Francois Bosc de la
Calmette lived their with his family. The monkey, who saved
their life, was later buried in the park of Calmettenborg.
Bedrooms are located on the first floor.
The romantic garden,
c.
1784-90 (the English landscape garden)
laid out in a picturesque style consists of meandering
gravel path, large and small plants, woods, gorges, islands,
waterfalls, bubbling brooks, bridges, clearings, memorials
and viewpoints.
The garden is a tamed and a wild landscape, and the absence
of overview means that it is a garden to explore.
Liselund's romantic garden can be regarded as an earthly
Paradise.
1
Kort over Møn/Map of The
Island of Moen.
2-4
Lystslottet
Liselund Gammel Slot, 1792, er en nyklassicistisk bygning opført
af arkitekt Andreas Kirkerup, der var elev
af
C.F. Harsdoff. Kirkerup har
bl.a. opført det kinesiske lysthus i
Frederiksberg Have, da haven i 1801
blev omlagt fra fransk stil til den engelske romantiske stil. Se
Maison
de plaisance. The summer residence (maison
de plaisance) Liselund Old Castle was built 1792 in
Neoclassical style and designed by the architect Andreas Kirkerup,
who was apprenticed to
C.F. Harsdoff.
5
Liselund Ny Slot, 1886-87, tegnet af arkitekten Philip Smidth
for baron Fritz Rosenkrantz. I dag er slottet hotel og restaurant. Liselund New Castle, 1886-87, designed by the architect Philip Smidth
for baron Fritz Rosenkrantz. The castle is now a hotel.
1-2
Schweizerhytten, ca. 1795, ligger ved
foden af en bronzealderhøj og rummede oprindeligt gartnerbolig i
stueetagen og gæsteværelser på førstesalen.
H.C. Andersen overnattede engang i Schweizerhytten
hvorfra han kunne se en to meter høj hul træstub, som inspirerede ham
til "Fyrtøjet", 1835:
"Kan Du see det store Træ?" sagde Hexen, og
pegede paa et Træ, der stod ved Siden af dem. "Det er ganske
huult inden i! Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et
Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i
Træet!"
Også
Thorvaldsen og Oehlenschläger har
besøgt Liselund.
Bag hytten er et ishus til
opbevaring af store isblokke, der blev savet ud om vinteren og
anvendtes til afkøling af madvarer om sommeren. Ishuset er
opført som en polynesisk stråtækt hytte.
The Swiss House, c. 1795, lies at the foot of a Bronze Age barrow.
The gardener's residence was originally on the ground floor, and on the
first floor was guest rooms. The Danish fairy tale writer
H.C. Andersenonce slept in the Swiss House,
and from his window he saw a two-meter high hollow tree stump which
inspired him to write "The Tinderbox". Behind the Swiss House is an icehouse
for storage of ice blocks. The icehouse is built as a Polynesian
thatched hut.
3-4
Det Kinesiske Lysthus, en ottekantet
pagode, er formentlig tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup. The Chinese pavillion, an octagonal pagoda, probably designed by
the architect Andreas Kirkerup.
1-3
Det Norske Hus, oprindelig anvendt som gæstebolig, opført med
bindingværk, sortbejdset træbeklædning og stråtag. Interiøret består af en
kinesisk og en pompejansk stue. Nord for huset ses stadig nåletræer, der skulle give illusion om det vilde norske landskab.
The Norwegian House, guest house, with half-timbering,
black-stained wood cladding and a thatched roof. The interior was furnished
with a Chinese and a Pompeiian room. North of the house the conifers imitated
the wild Norwegian landscape.
4
Retirader camoufleret som brændestabler/Privies
disguised as woodpiles.
.
1-2
Gratiestenen med
et rundt relief med to
gratier. Indskrift på
stenen lyder: "Elles
attendent icy Leur
soeur" (de venter på
deres søster, dvs. den
tredje gratie alias
Lise).
De tre gudinder i den
græske mytologi kaldet
"De tre gratier" (= det
romerske navn, det
græske er chariter)
siges at være døtre af
Zeus. Oprindeligt
gudinder for naturen.
Generalt betragtes de
som ledsagere til
Afrodite/Venus, gudinden
for kærlighed og
skønhed. Deres navne er
Aglaia (klarhed),
Euphrosyne (munterhed)
og Thalia (blomstring).
Inskriptionen: "Endroit
cheris de Lise" (Lises
yndlingssted).
The Stone of the
Graces. The round
relief shows two graces.
The writing on the stone
says: "Elles attendent
icy Leur soeur" (they
are waiting for their
sister, the third
grace, Lise).
The three goddesses from
ancient Greek mythology
called the Graces (in
Greek the Charites) are
said to be daughters of
Zeus. Originally
goddesses of nature,
generally considered as
companions of
Aphrodite/Venus, the
goddess of love and
beauty. Their names were
Aglaia (brightness),
Euphrosyne (Joyfulness)
and Thalia (Bloom).
The inscription:
"Endroit cheris de Lise"
(Lise's favourite spot).
3
Djævlebroen og
Djævlekløften/The
Devil's Bridge and The
Devil's Cleft.
Herkulespavillonen i
Kongens Have/Rosenborg
Slotshave, 1773. Skulpturen "Herkules kæmper med
løven", 1708, er udført af Giovanni Baratta. The Hercules Pavilion in
Rosenborg Castle Gardens (The King's Garden)
in Copenhagen, 1773. The sculpture "Hercules Fighting
with the Lion", 1708, is executed by Giovanni
Baratta.
Harsdorffs
Hus, 1780, Kongens Nytorv 3-5,
København. Bygningen blev et
mønstereksempel for
nyklassicistiske borgerhuse. Harsdorffs
House, 1780, Kongens Nytorv 3-5, Copenhagen.
The building became a perfect
example of a Neoclassical
residence.
Harsdorff, C.F.(Caspar Frederik) (1735-1799). Dansk arkitekt. Harsdorff
var
elev af Nicolas-Henri Jardin på
Det Kongelig
Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academi
i Kiøbenhavn, der blev grundlagt i 1754.
I 1756 vandt han Akademiets guldmedalje. I 1757
modtog han Akademiets store rejsestipendium og
opholdt sig i Paris fra 1757-1762 og i Rom fra
1762-1764. I 1766 blev Harsdorff professor ved
Akademiet, og i 1770 blev han hofbygmester.
Harsdorff
anses for "Nyklassicismens fader".
Harsdorff, C.F.(Caspar Frederik) (1735-1799).
Danish architect. At the
Royal Danish Academy of Fine ArtsHarsdorff became an apprentice
to the French architect
Nicolas-Henri Jardin. In 1756 he won the Academy's Gold Medal. In
1757 he was awarded a travelling
scholarship to Paris and Rome, where he
stayed
from
1757-1764. In 1766
Harsdorff was appointed
professor at
the Academy
of Fine Arts, and in
1770 he became
Royal Master Builder.
Harsdorff was
regarded as
"the father of
Neoclassicism".
1
Vestindisk
Pakhus, 1779-81, Toldbodgade, København. I dag den Den Kongelige Afstøbningssamling. Tegning fra
Nationalmuseets
billedsamling. West
India Warehouse,
1779-81, Toldbodgade, Copenhagen.
Today The Royal Cast Collection.
2-3
Harsdorffs
Hus, 1780, Kongens Nytorv 3-5,
København. Bygningen blev et
mønstereksempel for
nyklassicistiske borgerhuse. Harsdorffs
House, 1780, Kongens Nytorv 3-5, Copenhagen.
The building became a perfect
example of a Neoclassical
residence.
Vor
Fru Kirke i København, opført
1811-29. Our
Lady's Church in
Copenhagen, 1811-29.
Vor
Fru Kirkei Husum, 1829-1833,
Nordfrisland, Tyskland. Our Lady's Church in Husum,
1829-1833, Germany.
Hansen,
C.F.(Christian
Frederik) (1756-1845). Dansk arkitekt.
Elev af C.F. Harsdorff præget af klassicismen, men udviklede sin
egen stilretning. Fra 1784-1800 var C.F. Hansen landbygmester i Holsten, hvor han opførte
privatvillaer i Altona. Han var Københavns førende arkitekt ved nyopførelser
efter Københavns brand i 1795 og
Københavns bombardement i 1807. C.F.
Hansen var overbygningsdirektor for Danmark fra
1808-44 og således
ansvarlig for alle
landets større
offentlige
bygninger. Fra
1811-33 var han
Akademiets
direktør.
Hansen,
C.F.(Christian
Frederik) (1756-1845). Danish architect, apprentice to
C.F. Harsdorff. He
was influenced by Classicism
but
devoloped his own style. From
1784-1800 he was master builder in Holstein, he
built private residences in Altona. C.F. Hansen
was the leading architect of Copenhagen after
the Fire of Copenhagen in 1795 and the
Battle of Copenhagen in 1807.
From 1808-44 he was
as Chief Building
Diretor responsible
for all major public
building in Denmark.
From 1811-33 he was
Director of The
Royal Academy of
Fine Arts in
Copenhagen.
1
Model
af det 2. Christiansborg Slot. Opført
1803-28.
Nedbrændte 1884.
Ridebaneanlægget og slotskirken overlevede branden. Kong Frederik 6.
brugte kun slottet til repræsentation.
Kong Frederik 7.
boede på slottet fra 1852-63.
The second
Christiansborg Palace. Built
1803-28.
Destroyed by fire
1884.
The riding
ground complex
and the
castle church survived the fire.
Christiansborg
Palace, Click
her.
Kong Frederik 8. på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke, 1912, af Christian Bogø,
Det Kgl. Biblioteks
billedsamling. King Frederik VIII at castrum doloris Christiansborg
Castle Church, 1912, by Christian Bogø.
Københavns
Byret Nytorv, 1815/Copenhagen City Court, Nytorv, 1815.
1-4
Vor
Fru Kirkei Husum i Nordfrisland,
Tyskland, opført 1829-1833. Kirken betegnes også St.
Marien eller Mariekirken. C.F. Hansens far Matthias
Hansen stammede fra Husum. "I
Slesvig og Holsten findes et monumentalt stykke af
Danmark, som længe har været glemt. Her har fornemme
danske arkitekter fra C.F. Hansen til
Arne Jacobsen efterladt sig enestående
bygningsværker, der nok er temmelig ukendte i den
brede danske offentlighed." ... "Fra Haderslev
i nord til Altona i syd har klassiske og moderne
danske arkitekter bygget fornemme villaer og byhuse,
storslåede herregårde, lyse kirker og mange andre
arkitektoniske perler." Citat fra Hans Chr.
Davidsens anmeldelse "På
opdagelse i arkitekturen" i Flensborg Avis 16.
september 2010. Anmeldelsen er om bogen
"Skjulte skatte i grænselandet - dansk bygningsarv i
Slesvig og Holsten",
udgivet 2010 på forlaget Bianco Luno", redigeret af
kunsthistorikeren Kasper Lægring. Our Lady's Church, Husum,
Germany, built 1829-1833.
5
C.F. Hansens
kirke
i Skagen, indviet 1841. Prospekt af Skagens nye kirke,
1843, af maleren Henrik Rasmus Kruse (1796-1877).
Efter Sct. Laurentii kirke/Den
Tilsandede Kirke blev revet ned i 1795 stod menigheden uden kirke og måtte benytte sig af kapeller indtil den nye kirke i nyklassicistisk stil stod færdig i 1841. Kirken fik en tagrytter og ikke noget tårn, da C.F. Hansen så tårne som et problematisk levn fra gottikken. Skagboerne var utilfredse med kirkens beskedne udseende og gav den navnet Gråspurven.
Den 21. oktober 1883 blev Michael og Anna Anchers datter Helga døbt i kirken, se Michael Anchers billede af dåben. The Skaw church in Neoclassical style was
inaugurated
1841. The new church of the Skaw, 1843, by the painter Henrik Rasmus Kruse (1796-1877).
The church was given a ridge turret because C.F. Hansen finds towers a problematic survival from the Middle Ages. The parishioners didn't like the new modest church building and named it "The Sparrow".
On October 21, 1883 Michael and Anna Ancher's
daughter Helga
was baptized in the church, see Michael Ancher's painting "A
Christening".
6
Mindetavle over
C. F.
Hansen, G. F. Hetsch, Fru C.A.A. Hetsch og
Frøken W.J. Hansen, Det store gravkapel,
Holmens Kirke.
Memorial tablet
toC. F. Hansen, G. F. Hetsch, Fru [Mrs]
C.A.A. Hetsch and Frøken [Miss] W.J. Hansen. The
Great Burial Chapel,
Holmens Church, Copenhagen.
Malling, Peder (1781-1865),
dansk arkitekt og stadsbygmester i København.
Han var elev af
C.F. Hansen og dennes medarbejder
omkring opførelsen af
Christiansborg Slot og
Københavns Råd- og
Domhus. Trods skolet i C.F. Hansens
nyklassicisme, var hans udtryk en blanding af
nyklassicisme og nygotik. Fra 1811-15 opholdt
Malling sig i Italien, hvor han i Rom var med i
kredsen omkring
Bertel Thorvaldsen og etablerede et
venskab med den tyske arkitekt
G.F. Hetsch (1788-1864),
og sammen rejste Malling og Hetsch til Danmark.
Bundsen,
Axel (1768-1832).
Født
i
Assens
og
død
i
Hamborg.
Dansk
arkitekt,
uddannet
ved
Akademiet,
hvor
han
bl.a.
studerede
under
C.F.
Harsdorff.
Mæcenen
den
holstenske
grev
Heinrich
Friedrich
von
Baudissin
finansierede
studierejser
til
Frankrig
og
Schweiz.
Kapellet
ved
flensborg
Gamle
Kirkegård
blev
opført
1812-13.
Både
kapel
og
kirkegård
er
Bundsens
værk.
Kapellet
er
placeret
i
kirkegårdens
hovedakse.
Det
består
af
en
kvadratisk
central
bygning
samt
to
sidefløje.
Den
centrale
bygning
er
kronet
af
en
kuppel
og
har
en
stor sydportal
og
en
stor
nordportal.
Kapellet
er
bygget
af
teglsten,
der
er
kalkede
hvide.
I
sidefløjene
og
den
centrale
bygnings
nederste
del
ses
teglstensmønstre.
Den
centrale
bygnings
øverste
del
består
af
glat
murværk.
Røde
sandstenselementer
som
søjler,
pilastre
og
hjørnepilastre
fremhæver
den
centrale
og
væsentligste
bygning.
Kapellets
centrale
rum
er cirkulært og i
kuplen ses et oculus
(øje, kuplens
åbning) som i
Pantheon i Rom.
På gulvet ses det
latinske kors. Over
det centrale rum er
et galleri. Stukarbejdet blev
udført af den
svejtsiske stukkatør
Francesco Antonio
Taddei (1767-1827).
Et tidligere
hovedværk af Bundsen
var
herregården Knoop i Slesvig, der
blev opført 1792-96.
Monumenter på Flensborg Gamle Kirkegård.
Om Istedløven, klik
her.
Vor Frue Kirke, Versailles
Notre Dame Cathedral,
Versailles
Vor Frue Kirke i Versailles,
1686, tegnet af Ludvig 14.'s
foretrukne arkitekt Jules
Hardouin-Mansart. Selvom
Versaillesslottet havde sit eget
kapel besluttede Ludvig 14. at den
voksende by Versailles skulle have
sin egen kirke. Af skriftlige kilder
omhandlende kirken fremgår, at
medlemmer af den kongelige familie
er blevet døbt og gift i kirken og
begravet fra kirken. Se
Versailles slottet.
The Church of Notre Dame, Versailles,
1686, is designed in Neoclassical
style by Louis XIV's favourite
architect Jules Hardouin-Mansart.
The Palace of Versailles.
Madeleinekirken i Paris.
Empire. Påbegyndt 1806.
Oprindeligt ærestempel for
Kejser Napoleon 1.'s armé.
Indviet som kirke i 1842.
The Madeleine Church in
Paris, 1806-1842.
Canova, Antonio
(1757-1822)
Italiensk billedhugger fra
Venedig. Italian sculptor from
Venice.
"Paris", ca. 1810,
Alte Nationalgalerie,
Berlin. "Paris", c. 1810,
Alte Nationalgalerie,
Berlin.
Den lille Triumfbue (Arc
de Triomphe du Carrousel) i
Paris, 1806-08.
Empire.
Napoleon 1. rejste buen til
minde om sine sejre, der er
skildret i seks relieffer.
TheArc de Triomphe du
Carrousel
in
Paris,
1806-08.
Mengs, Anton Raphael
(1728-1779)
Tysk maler,
hofmaler i Dresden.
German court
painter in Dresden.
Slaget på Rheden
i 1801. Københavns bombardement i 1807, flåden
udleveres til englænderne, Danmark slutter sig til
Napoleon. Statsbankerot i 1813.
I 1700-tallet forfalder det franske monarki gradvis.
1789
kom den franske revolution. Louis d. 16. henrettes i
1793. Den 1. franske republik 1792-1804, fra 1799
militærdiktatur under Napoleon.
Napoleon 1. (1769-1821). Frankrigs kejser 1804-14. Nedkæmpede i 1795 et
royalistisk oprør i Paris, giftede sig i 1796 med
Josephine. Blev i 1802 valgt ved folkeafstemning til
førstekonsul på livstid, kronede sig selv til kejser i
1804. Napoleons mislykkede felttog til Rusland i 1812
førte til dannelsen af en ny koalition mod Frankrig.
Napoleon måtte abdicere i 1814 og forvistes til Elba,
men i 1815 vendte han tilbage til Frankrig og fordrev
Louis 18. og besteg kejsertronen igen.
"De
hundrede dage" afsluttedes med
Napoleons nederlag
ved Waterloo i 1815, han deporteredes til
øen Sankt Helena
hvor han døde. I 1840 overflyttedes hans jordiske
rester til
Invalidekirken i Paris.