|
|
|
Christian
8. og
Charlotte
Frederikke |
|
|
Frederik
Carl
Christian
(6. oktober
1808 - 15.
november
1863).
Kaldtes
Frits blandt
venner. |
|
|
Vilhelmine
Marie af
Danmark (18.
januar 1808
- 30. maj
1891). Skilt fra
Kronprinsen i
1837. |
|
|
|
|
Mariane
Caroline
Charlotte af
Mecklenburg-Strelitz
(10. januar
1821 - 1.
juni 1876).
Skilt fra
Kronprinsen
i
1846. |
|
|
|
|
Louise
Christine
Rasmussen
alias
Grevinde
Danner (21.
april 1815 -
6. marts.
1874).
Den 7.
august 1850
blev hun i
Frederiksborg
Slotskirke
gift til
venstre hånd
med Frederik
7. og fik
titlen
lensgrevinde
Danner.
I Louise
Rasmussens
verden var
der to mænd,
hun til
stadighed
kredsede om,
og det var
bog- og
dagbladstrykker
Carl
Berling, med
hvem hun fik
en søn i
1841, som
blev
bortadopteret,
og Berlings
ven
Kronprins
Frederik blev
den, hun
omsider
valgte. Fra
1854 boede
Grevinden og
Kongen på
Jægerspris
Slot og
Berling
flyttede med
som både
husven og
privatsekretær
for Kongen.
Grevinde
Danner er
begravet i
slotshaven
på
Jægerspris
Slot. |
|
Morganatisk
ægteskab =
ægteskab til
venstre hånd,
der kan
indgås af
fyrstelige
personer.
Flere danske
konger har
giftet sig
til venstre
hånd,
hvilket
betød at
eventuelle
børn ikke
havde
arveret til
den danske
trone, og at
hustruerne
ikke kunne
ophøjes til
dronninger.
Ægteskabet
mellem Kong
Frederik 7.
og Louise
Rasmussen
var det
seneste
morganatiske
ægteskab.
Donatio
morganatica
(lat.
morgengave)
var den
pengegave
hustruen til
venstre hånd
fik, og som
sikrede
hende
økonomisk. |
|
|
|
|
|
"Folkets
Kierlighed
min Styrke" |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Portrætter af
Frederik 7. og
Grevinde Danner,
udført 1853 af
Eduard/Edward
Young.
Det
Nationalhistoriske
Museum,
Frederiksborg
Slot.
|
|
Frederik 7.,
Grevinde Danner
og broholmeren
Tyrk på
Jægerspris Slot.
Efter maleri af
J.V. Gertner. |
|
|
|
|
|
Kronprins Frederik blev gift
med og skilt fra
Vilhelmine af Danmark.
Elverhøj, bestillingsværk af
Frederik 6., uropførtes ved
brylluppet. Herefter gift
med og skilt fra
Mariane af
Mecklenburg-Strelitz.
Kongens sidste ægteskab (til
venstre hånd) var med
danserinden og
modehandlersken Louise
Rasmussen, der efter
brylluppet i
Frederiksborg Slotskirke
blev udnævnt til
Lensgrevinde Danner. Der
var stor forargelse over
kongens ægteskab med Louise,
først og fremmest var hun en
torn i øjet på det højere
borgerskab og adelen, der
førte an i chikanerierne mod
grevinden og var årsagen
til, at parret flyttede fra
København til det nyindkøbte
Jægerspris Slot.
Frederik 7. gav
DANMARKS RIGES GRUNDLOV af
5te Juni 1849.
Enevælden blev afskaffet og
monarkiet arveligt.
Frederik fik tilnavnet
"Folkekær".
Kongen var arkæologisk
interesseret, se Jelling
monumenterne, klik
her. |
|
|
Kong Frederik 7.
underskriver
Grundloven 1849. |
|
|
"En skikkelig vise om
hvorledes Louise blev
grevinde"
Smædevise om grevinden,
sunget af Bodil Ipsen, der
spillede
Grevinde Danner, i filmen
"Sørensen og Rasmussen",
1940 |
|
|
|
|
1. |
Hofmanden i sin glatte ham,
snor
sig iblandt de fine,
bukkende
uden mindste skam,
ryggen
for Rasmussine.
Før
hun som en simpel tøs på
pjanke spræller,
pjankede
og gik med snart enhver
officer.
Hopsasa
pinedød,
det
om Rasmussine lød,
der
var her, der var der,
alt
hvad der sku' vær'.
Mange
suk, mange savn,
fulgte
Rasmussines navn,
men
hun tog i sin favn
hele
København. |
|
|
2. |
Ned i kærlighedens net
fangede
hun fede stykker,
snart
var det en grøn kadet,
snart
dog en dagbladstrykker.
Tænk
en nat hun sov på kro med en
agent,
kom
hans kone til og råbte uden
for døren:
Hopsasa
ildebrand,
skynd
dig, red dig, lille mand,
i
en fart rutschede parret
ud
af boudouiret.
Der
blev jo stor ballon,
konen
uden spor pardon,
bankede
den lille gås
i
sin bare ... [mås]. |
|
|
|
3. |
Men kære venner som I ved,
alt
kan i verden hænde,
ofte
kan stor elendighed
sig
til glæde vende.
Bort
agenten flygtede,
der
stod Rasmussine ene og
forladt,
da
kom en højhed forbi,
hopsasa
pinedød,
da
blev Rasmussine rød,
som
hun stod i sin særk,
det
var Amors værk.
Frederik
ved første blik
Amors
pil i hjertet fik,
thi
han fandt stort behag
ved
en snehvid ... [bag]. |
|
4. |
Sådan kan det en pige gå,
når
hun forstår at ægge,
ja
man kan komme højt på strå
blot
med to kønne lægge,
nu
lar' hun sig trykke af en
kammerherre
og
regerer løs trods folkets
spot på sit slot.
Hopsasa
Christiansborg
hele
landet står i sorg,
skamløshed
overmod,
skænder
tronens fod,
magtbegær,
hovmodsfærd
trives
nu i kronens skær,
skønt
det står klart enhver,
at
hun er en ... [mær]. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Frederik 7. som ung. |
2 |
Prins Frederik 7.'s bryllup med Mariane af Mecklenburg-Strelitz den 22. juni 1841 i København. |
3 |
Frederik 7. Portræt på posthuset i Den Gamle By. |
4 |
"Kong Frederik VII, 1808-1863", udført 1861 af J.V. Gertner, Frederiksborg Slot. |
5-6 |
Frederik 7., 1877, udført af billedhugger Otto Evens. Statuen af "Frihedens Giver" er placeret på Torvet i Sorø. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Grevinde Louise Danner, f. Rasmussen", 1853, udført af H.W. Bissen, Statens Museum for Kunst. |
2 |
Grevinde Danner og Frederik 7.
spiller skak. |
3 |
Carl Locher, "Frederik VII.s ligfærd d. 2. december 1863", 1889, Statens Museum for Kunst.
Frederik 7. døde på Glücksborg Slot den 15. november og hans afsjælede legeme blev transporteret til København om bord på dampskibet "Slesvig". På billedet ses skibet med den sortdraperede kiste sejle langsomt ind i Nyhavn ved aftentide, der ses fakler og der hørtes sørgemusik. Kongens jordiske rester lå på castrum doloris (smertens leje) på Christiansborg i 7 dage.
Den Oldenborgske Slægt uddøde med Frederik 7., da han ikke havde nogle direkte efterkommere, og Christian 9. af den Glückborgske Slægt overtog kongeværdigheden. |
4 |
Overførelsen af Kong Frederik VII's Lig med Dampskibet "Slesvig", Illustreret Tidende, Kjøbenhavn den 6. December 1863. |
5 |
De danskes sørgefest i Rom på Frederik 7.'s bisættelsesdag. Efter en tegning af J. L. Lund. |
|
|
|
Den slesvigske kongevogn var den første
kongelige salonvogn |
S2, Salonvogn. Den slesvigske
kongevogn, bygget 1854 hos Stratford, London for JFJ/DSB. Vognen var i drift fra 1854-1934.
Til åbningen af den sydslesvigske jernbane (Flensborg-Husum-Tønning) i
1854 forærede det engelske entrepenørselskab Peto, Brassey & Betts en
luksusvogn til Frederik 7.
Udsmykningen var tegnet af den engelske arkitekt Alfred Stevens.
I 1904 blev den ombygget til inspektionsvogn for DSB. I 1934
blev vognkassen solgt og anvendt som sommerhus i Thy.
I 1989 kom vognen til
Danmarks Jernbanemuseum, Odense. |
|
|
|
|
|