Gorm den Gamle

Drop Down Menu

SLÆGT

Gorm den Gamles slægt

SØN AF

Jellingdynastiets grundlægger Knud 1. Hardegon (Hardeknud Svendsen)

HUSTRU

Thyra Danebod

BØRN

Knud Danaast, Harald 1. Blåtand, Gunhild Gormsdatter

GRAVSAT

Nordhøjen i Jellingkomplekset, genbegravet i trækirken - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Harald 1. Blåtand

August Carl Vilhelm Thomsen, "Thyra Danebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død".

Gorm den Gamle og Thyra Danebod, detalje fra Dronningens gobelin "Vikingetiden".

Ca. 950 rejste Gorm den
lille Jellingsten over sin hustru:
"Gorm konge gjorde kumler [mindesmærker] disse efter Thyra kone sin Danmarks bod"

Gorm den Gamles grav i Jelling Kirke er markeret med sølv i gulvdekorationen udført af Jørn Larsen.

I graven fandtes skeletrester fra en mand på omkring 40-50 år og 172 cm i højden. Man fandt guldtråde og kostbare remsmykker.
Disse jordiske rester af formentlig Kong Gorm blev bragt til Nationalmuseet, hvor de var genstand for forskning. Den 30. august 2000 førtes de jordiske rester tilbage til kirken og lagt i et metalskrin, der er anbragt i et betonkammer i kirkens skib foran trinnene op til koret. Betonkammeret er lukket med en sten med indskriften: "Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her".
Se Jellingmonumenterne.

Gorm regerede fra Jelling. Han var gift med Thyra Danebod, der fødte ham tre børn, Knud Danaast (den danerne elsker), der blev dræbt på vikingetogt i England, Harald (senere Harald 1. Blåtand) og Gunhild Gormsdatter, der blev gift med den norske konge Erik Blodøkse.
Det er uvist hvornår Gorm kom til magten, men i 936 skal han have afvist biskop Unni af Hamburg-Bremen, der ønskede at missionere i Norden. I Roskildekrøniken (sammen med Saxos Gesta Danorum (danernes bedrifter) den ældste Danmarkshistorie) omtales Gorm den Gamle som en grusom konge i modsætning til sin søn Harald, der viste velvilje mod de kristne. Saxo skriver om Gorm "selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes". Den danske 1100-tals historiker Svend Aggesen kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (dvaske), fordi han hengav sig til nydelser og svir. Historikeren og komediedigteren m.m. Ludvig Holberg kalder kongen "Gorm den Grusomme" i sin "Dannemark Riges Historie" (1732-35).
Ifølge Saxo havde Gorm svoret, at han ville dræbe den første der bragte ham beskeden om sin ældste søn Knuds død. Da Knud var blevet dræbt turde ingen underrette Gorm herom, men Thyra påtog sig hvervet. Hun iklædte ham en lurvet dragt som brugtes ved begravelser, hvilket fik Gorm til at udbryde: "Er det Knuds død du meddeler mig?" og Thyra svarede: "Den melder du og ikke jeg".

Gorm blev formentlig højsat i Nordhøjen, Thyras Høj, i Jelling. I 1861 igangsatte Kong Frederik 7. arkæologiske undersøgelser af Nordhøjen, men gravkammeret var tomt. Harald 2. Blåtand, der havde omvendt sig til kristendommen og rejst en stor trækirke i Jelling havde formentlig overført sin fars jordiske rester fra den hedenske gravhøj til genbegravelse i kirken.

Da kirken i slutningen af 1970'erne blev renoveret blev der fundet en velbevaret grav i gulvlaget foran koret stammende fra Haralds trækirke.

"Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle kristne fanger. År 936". Udført 1849 af Julius Exner. Statens Museum for Kunst.

Gorms høj i Jelling

"Den söndre saakaldte Gorms Höi i Jellinge med den i Juli og Aug. 1861 i samme gravede Minegang", udført af Jacob Kornerup.

Frederik 7. lader bore i Gorm den Gamles høj i Jelling den 9. august 1861.

1	Udgravningen af Gorms høj i Jelling.
2	"Gorm den Gamles Skygge viser sig for Comisionen".
3	"Thyra Danebod ved Danevirke", udført af Christen Dalsgaard i 1860'erne som gave til Jelling Seminariums rektor på initiativ af tidligere elever. Udlånt til Kongernes Jelling.
4-5	"Dronning Thyra Danebod", gipsstatue udført i 1853 af H.W. Bissen til Dronningens trappe på Christiansborg. Slottet brændte i 1884, men statuen blev reddet og istandsat af Vilhelm Bissen. Kongernes Jelling.

Thyre Danebod grundlagde Danevirke i 900-tallet.

Dannevirke/Danevirke (Danernes værk), beliggende sydvest for Slesvig by, opførtes af ukendt regent og er Nordens største fortidsminde, et forsvarsanlæg bestående af en række volde og mure.
Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra Danebod, der byggede Dannevirke i 900-tallet og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men arkæologisk er det bevist, at Dannevirke blev påbegyndt før Thyras tid.

Danske konger før Gorm den Gamle

Chochillaicus (år 500)

Angantyr (Ongendus) (beg. 700)

Sigfred (slutn. 700)

Harald (ca. 812)

Gudfred (d. 810)

Hemming (810-812)

Harald Klak og Reginfred (812-813)

Gudfredsønner (813-827)

Horik 1./Haarik/Rørek/Hårik den Gamle/Erik Barn
(827-854)

Horik/Haarik/Hårik 2. Barn
(konge fra 854)

Sigfred og Halvdan (omkr. 873)

Helge (omkr. 891)

Olaf fra Sverige (tidligt 900)

Gnupa (efter 910)

Sigtryg (før 920)

Knud 1. Hardegon (ca. 920-934)

I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ: Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat. 1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan til Kong Christian 4.