HARZEN

Drop Down Menu

Drop Down Menu

Bloksbjerg/Brocken

På Walpurgisnat flyver heksene til Harzens højeste bjerg Bloksbjerg (1.141 m) for at møde Djævelen.

Ifølge gammel folketro foregik der hekseforsamlinger på Valborgsaften hvor heksene samledes på Bloksbjerg eller på det islandske fjeld Hekla/Hekkenfeldt til den årlige heksesabbat - fest med Djævelen. Andre samlingssteder for hekse var bl.a. Trondheims domkirke, Bjerrelide/Purhøj syd for Horsens og Ullemose ved Frederikssund.

Den 30. april/Valborgsaften, navngivet efter den katolske helgen Sankt Valborg/Walpurgis (o. 710-779), blev forårets komme fejret med dans og bål/Valborgsblus, der skulle beskytte mod onde kræfter - f.eks. skræmme hekse, der frygter ild, væk. I B.S. Ingemanns "Storken sidder på bondens tag" står i andet vers: "Med majløv nu kommer skøn Valborgsdag". Valborgsdag er 1. maj, dagen fejres i Tyskland og Sverige og fejredes også tidligere i Danmark, men er nu flyttet til Sankt Hans Aften, hvor heksen sendes til Bloksbjerg. Se Johannes Døberen.

Smalsporsbanen til Bloksbjerg

Lokomotiv 99 7222 fra Harzer Schmalspurbahnen (HSB), bygget i Berlin 1931 som ét af tre kraftige lokomotiver til smalsporbanerne i og omkring Harzen - de to andre lokomotiver blev under 2. verdenskrig sendt til Norge, hvor de efter krigen blev ophugget.

Bloksbjergbanen (die Brockenbahn) er én af tre smalsporbaner (1 m sporvidde), der tilsammen udgør Harzer Schmalspurbahnen. Banen blev anlagt i 1897-98 og førte turister og gods til bjergtoppen med stop i Schierke.
Togturen til Bloksbjerg begynder ved stationen Drei Annen Hohne (ca. 500 m højde) og slutter ved station Brocken (1125 m højde) beliggende lige neden for bjergets top. Strækningen er på ca. 19 km og togturen varer 50 min.

Da 2. verdenskrig var slut i 1945, befandt Bloksbjerg og den af kamphandlinger medtagne Brockenbahn sig lige inden for den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Demarkationslinjen (den midlertidige grænse) mellem den sovjetiske og den britiske besættelseszone løb i nord-sydlig retning gennem det vestlige Harzen.

I 1949 kunne trafikken fra Schierke til Bloksbjerg genoptages. Den meste trafik bestod af kul, olie og byggematerialer til de sovjetiske og senere østtyske tropper på Bloksbjerg. Hele området var militært spærreområde, hvortil kun få civile havde adgang. Da Berlinmuren blev opført i 1961, blev også al civil trafik fra Schierke til Bloksbjerg indstillet.
Smalsporbanerne i Harzen blev fra 1949-1991 drevet af DDR-statsbanerne, der af juridiske grunde bibeholdt det gamle navn Deutsche Reichsbahn, senere HSB.
Udover 99 7222 disponerer Harzer Schmalspurbahnen (HSB) over 24 andre damplokomotiver, hvoraf 19 er i regelmæssig drift. 17 af dem blev bygget i 1954-56 i Babelsberg (DDR). Det sidste,
99 6001, blev leveret af Krupp i Essen i 1939. Det var tænkt som det første af flere kraftige godslokomotiver til Harzenbanerne, men fordi krigen brød ud samme år, blev kun det ene leveret.

Gustav Adolf stavkirke

Stavkirken, opført 1907-08, er beliggende i ved foden af bjerget Bocksberg i Hahnenklee nær Goslar. Kirkebygningen med de lodrette planker/stave og de stejle spånklædte tage er tegnet af den tyske arkitekt Karl Mohrmann efter inspiration fra den norske Borgund stavkirke. Den evangelisk-lutherske kirke er opkaldt efter den svenske kong Gustav 2. Adolf.

Kejserpaladset i Goslar

Kejserpaladset i romansk stil er den største, ældste og bedst bevarede tyske verdslige bygning fra 1000-tallet. Paladset er beliggende ved foden af bjerget Rammelsberg, hvor der har været minedrift i 1000 år, og sølvminerne var årsag til at Goslar blev en af de vigtigste middelalderbyer i det tyske kongerige.

Det var Kong Henrik 2. den Hellige af Tyskland, der fra 1005-15 opførte det første kejserpalads, det nuværende blev opført o. 1050 af Kong Henrik 3. af Tyskland.
I paladsets store kejsersal fortæller vægmalerierne fra 1800-tallet historien om Det Hellige Tysk-Romerske Rige, som eksisterede fra 843-1806.

Rytterstatue af Kejser Wilhelm 1. den Store (1797-1888). I 1871 blev han kronet som Det Tyske Kejserriges første kejser på Versailles - kejserriget bestod til 1918 og efterfulgtes af Weimarrepublikken (1919-33), der blev afskaffet af nationalsocialisterne, NSDAP, som styrede Tyskland fra 1933-45.

Rytterstatue af Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), tysk konge fra 1152 og fra 1155 til sin død kejser over Det Hellige Tysk-Romerske Rige.

Domkirken i Goslar

Våbenhuset, opført o. 1050, er det eneste tilbageværende af domkirken, der var indviet til apostlene Skt. Simon og Skt. Judas Thaddæus og opførtes fra 1040-50 og blev nedrevet fra 1819-22, da der ikke var penge til vedligeholdelse.
I våbenhuset ses en kopi af kejsertronen fra 1000-tallet, som oprindeligt stod i kirken, originalen er udstillet i Kejserpaladset. Tronen blev formentlig anvendt af Kong Henrik 4. af Tyskland.

Sankt Kosmas og Damianos Kirke, Goslar

Kirken, opført 1151 i gotisk stil, er indviet til martyrerne de kristne tvillingebrødre og læger Kosmas og Damianos (døde ca. 303). De helbredte mange mennesker og omvendte dem til kristendommen og nægtede betaling for deres tjenester. Brødrene led martyrdøden under kejser Diocletians kristenforfølgelser, de blev tortureret og halshugget. I kirkens senromanske glasmosaikker fra 1250 ses scener fra martyrernes liv.
I 1844 blev kirkens tag og tårne ofre for en større brand og genopbygget og indviet i 1849.

Døbefont, 1573,

Prædikestol i renæssancestil, 1581

Bygninger mv. i Goslar