Tidstavle___Timeline

Drop Down Menu

Romansk stil 1000-1250 - Middelalderen i Danmark 1000-1536
Romanesque Style 1000-1250 - Danish Middle Ages 1000-1536

Danmark 1000-1250 - Denmark 1000-1250

Frankrig/Italien 1000-1050 - France/Italy 1000-1050

Asnæs Kirke
Bayeuxtapet og katedral
Brøns Kirke
Dalby Helligkorskirke og kloster
Esrum Kloster
Gerding Kirke
Hjerl Hedes museumskirke
Hover kirke
Hørdum Kirke
Jelling Kirke
Kattrup Kirke
Knebel Kirke

Lund Domkirke
Majestas Domini-motivet
Møgeltønder kirke
Odden Kirke
Ranum kirke
Ribe Domkirke
Roskilde Domkirke
Rundkirker, de syv
Saint-Étienne klosterkirke
Sct. Bendts Kirke, Ringsted
Skt. Michaels Kirke, Hildesheim
Skt. Martins Kirke, Zillis, Schweiz

Skørping Kirke
Sorø Kloster og Akademi
Tveje Merløse Kirke
Viborg Domkirke

Vor Frue Kirke i Kalundborg
Ørridslev Kirke
Østerlars Rundkirke

Katedralen i Pisa
Danske domkirker/stiftskirker/bykirker
Danske klostre/klosterkirker

Åbykrucifikset, 1050-1100, Nationalmuseet. Krucifikset, der er fra Åby kirke ved Århus, er af træ beslået med forgyldte kobberplader. Den kronede majestætiske Kristus kendes kun fra Vesteuropa og Skandinavien. Figuren, der mangler sit oprindelige korstræ, er formodentlig vort ældste stykke kirkeinventar.
The Åby Crucifix, 1050-1100, The National Museum of Denmark, Copenhagen. The wooden crucifix is covered with gilt copper plates. The crowned Christ in majesty is known only from western Europe and Scandinavia. The figure, which is missing its original cross, is probably the oldest piece of church furniture in Denmark.

Døbefont af Gotlandsk kalksten, 1225-50, Nationalmuseet. Døbefonten er fra Skt. Olai kirke i Hjørring. Blandt den gotlandske stenhuggerkunst fra 1100- og 1200-årene finder man en række fornemme døbefonte. Der er dog også tale om en seriefremstilling af fonte bl.a. som denne type, der kendes i stort tal fra hele Østersø-området.
Baptismal font of Limestone from Gotland, 1225-1250, The National Museum of Denmark, Copenhagen.

In Gotland was a large font industry in the Middle Ages. Numerous fonts of this type were exported to the countries around the Baltic Sea.

Det gyldne alter, omkring 1140. Oprindeligt fra Lisbjerg kirke ved Århus, nu på Nationalmuseet.
The Golden Altar of Lisbjerg, about 1140, The National Museum of Denmark, Copenhagen.

Den romanske kunst var først og fremmest kirkearkitektur og religiøs kunst

Stilen kom til Danmark over England og Tyskland og var inspireret af byzantinsk stil, den såkaldte folkevandringskunst og romersk stil. Ordet romansk kommer af Romania, som var navnet på det gamle romerske rige.

Igangsættere af romansk kirkebyggeri har været konger, gejstlige og stormænd bl.a. Hvideslægten, en rig sjællandsk godsejerslægt.
Den danske befolkning betalte til kirkebyggeriet via kirkeskat og tog del i selve byggeriet, det var bøndernes opgave at slæbe sten fra markerne til byggepladsen.
Kirkerne blev formentlig bygget af munke eller bygmestre, der kom til Danmark fra udlandet.

De store Munkeordener manifesterede sig i tiden og blev et væsentligt våben i kampen for den kristne tro. Den hellige Bernhard af Clairvaux (1090-1153) grundlagde cistercienserordenen. Han hævede at skulpturelle kirkeudsmykninger kunne friste kirkegængerne til at "læse i marmoret i stedet for i Bibelen".

Kirkerne placeredes højt i landskabet dels for at være synlige for menigheden og vejfarende og i nogle egne for søfarende, men først og fremmest var placeringen ophøjet til Guds ære.

Tårne var i middelalderens kirkearkitektur symbol på styrke, magt og autoritet. En kirkebygning har ofte to eller flere tårne.

En romansk bygning fremtræder massiv og tung. Kirkerne er langskibskirker, og det latinske kors er kirkernes grundplan.

I arkitekturen kendes stilen på de runde buer og betegnelsen "rundbuestil" er synonym med den romanske stil, og ses især i kirke-, katedral- og klosterarkitektur.

De runde buer kan ses i en kirkes eksteriør over vinduespartier og over indgangspartier. Over indgange kan være tympanonrelieffer (et halvrundt felt), og et indgangsparti kan være fremhævet med halvsøjler og pilastre (flade søjler), der kan være dekoreret med lave relieffer.
Rundbueformen gentages i kirkens interiør i korrundingen og over den række af søjler, der kan danne adskillelse mellem hovedskib og sideskibe i treskibede kirker.

Den klassiske romanske arkitektur er hvælv, buer, søjler, pilastre, som fremtræder som en helhed. Maleri og skulpturer var underordnet arkitekturen.

Inspirationen og forbillederne for den romanske malemåde går tilbage til 400-500-tallet til den byzantinsk-italienske mosaikkunst (Ravenna, Emilia-Romagna). Her afbildede man kejseren på sin trone omgivet af hoffets folk, og på tilsvarende måde fremstillede man i romansk tid Kristus omgivet af engle eller apostle.
Billedudtrykket er forenklet. Figurerne ses i rangperspektiv eller hierarkisk perspektiv, det vil sige, at de højeste rangerende personer ses tættest på Kristusfiguren, personerne står side om side uden kontakt til hinanden og uden dybdevirkning. Klædedragten er bestemt af de italienske forbilleder og er normalt en fodlang kjortel. Figurerne er stive uden individualitet. Menneskeværdien er lav. Figurernes øjne og hænder forstørres i forhold til resten af kroppen.

Kalkmalerierne skulle udsmykke kirkerummet og belære om Bibelen, om det onde kontra det gode.

Kalkmalerierne blev kalket over i 1600- og 1700-tallet,
da reformationstiden medførte en afstandtagen fra udsmykninger, men fra omkring 1850'erne og fremefter blev billederne afdækket.

I Danmark bruges al secco-teknikken i kalkmaleriet, det vil sige, man maler på den tørre kalk.
I al fresco-teknikken, der især anvendes i Italien, males på den våde kalk.

Der gøres meget ud af dekorationer som à la grecque-borter også kaldet mæanderborter og planteornamentik.

Det er sjældent, at der er navne på de romanske malere, men de må have været knyttet til kirken som professionelle kirkemalere, og i Danmark har man sandsynligvis hentet udenlandske malere til landet.

Church- cathedral- and monastery architecture and religious art influenced by Byzantine art, art from the period of the great migrations and Roman style. The term Romanesque came from "Romania", the name of The Old Roman Empire.
The style of architecture was developed in Italy and Western Europe.
The Romanesque church was characterized by a use of round arches, heavy barrel vaults, massive walls and piers, columns and pilasters.
The early church-building was a simple building with usually a long, high and narrow nave, the ground plan was that of a Latin cross. The church towers were a symbol on strength, power and authority.

The great monastic orders manifest itself in the period and became an important weapon in the struggle for Christianity. Saint Bernhard of Clairvaux (1090-1153), the Abbot of Clairvaux, founded the Cistercian order. He dominated Church and state from his Cistercian monastery and became the advisor of popes and kings. He stated in an opinion that the sculptural decorations of the churches could tempt the churchgoers "to read in the marble in stead of reading the books". His "Sermons on the Song of Songs", was begun in 1136.

In paintings and sculptors forms and shapes were simplified. Hierarchical perspective was used, most important historic persons were placed closest to the figure of Christ.
The stiff, unnatural figures without individuality posed side by side without contact with each other. The worth of human beings were low, the eyes and hands were enlarged compared with the rest of the body. Frescoes and sculptors were subordinated to architecture.

Majestas Domini-motivet (Herrens herlighed)
blev ofte anvendt i perioden. Motivet forestiller Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel. Jordkuglen kan være inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til og være delt af Middelhavet horisontalt og Nilen vertikalt. Kristus er omgivet af en mandorla (mandelformet glorie), som angiver at Kristus er i himlen. Kristi højre hånd er hævet til velsignelse og i venstre hånd holdes livets bog. Uden for mandorlaen kan være de fire evangelistsymboler (Markusløven, Johannesørnen, Lukasoksen, Matthæusenglen). Motivet er et hovedmotiv i både byzantinsk, romansk og gotisk kirkekunst.

Maiestas Domini (the glory of God). The Motif shows Christ as heavenly judge frontal seated on a throne or rainbow with the sphere as footstool. Christ sits within a mandorla (an almond-shaped halo), that symbolizes that Christ has ascended into heaven. He holds The Book of Life and raises his right hand in blessing, representing his Second Coming at the end of time. Christ can be surrounded by symbols of the four evangelists, St Mark's Lion, St John's eagle, St Luke's ox and St Matthew's angel. Maiestas Domini is a chief motif in both Byzantine, Romanesque and Gothic Church Art.

Kirkearkitektur i Danmark
Church architecture in Denmark

Landsbykirke og grundplan.
Village church
and floor plan.

Grundplan for
katedral.
Cathedral
floor plan.

De fleste danske landsbykirker er romanske kirker og bygget under tysk indflydelse. Landsbykirkerne er enskibede med skib, kor, apsis. Apsis i øst og tårn i vest.

De store romanske kirker kan være basilikaformede med tværskib, apsis og kor. Basilikaformen betyder at kirkens midtskib er hævet over sideskibene så kirkerummet kan få lys fra midtskibets vinduer.

Basilika (gr. basilike (stoa): kongelig søjlehal, kirke der består af et midterskib og mindst to sideskibe. Hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have et apsis (korrunding) eller to apsider, et i øst og et i vest. Hoved- og sideskibene er adskilt ved kolonnader eller buer, og herover kan være et klerestorium (et galleri) og vinduer. Oprindeligt havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol (tømmerkonstruktion, der bærer taget). Basilikaen kan have et narthex (smal enetages forhal ved hovedindgangen).

De tidlige kirker havde træ- eller bjælkeloft eller tøndehvælv, senere i perioden indføres krydshvælvet med runde buer. Byggematerialet var hovedsageligt markens kampesten/marksten. Når kampestenene er tilhuggede kaldes de kvadresten, et stort antal kvadrestenskirker ses i Jylland, men også frådsten, kridtsten og munkesten (teglsten) blev anvendt.

På kirkegulvene var stampet ler, frådstensflager eller fliser af brændt tegl. Teglbrændingsteknikken lærte man af lombardiske teglbrændere, og teglen gav flere muligheder i kirkeudsmykningen, f.eks. rundbuefriser.

Oprindeligt var der ikke stolerækker i kirkerne, og menigheden sad på en muret forhøjning langs væggene.
Der var to indgangsdøre i skibets vestende, en dør til mænd og en til kvinder.

Kvadre- eller stenaltre var samtidig med kirkebygningen og af samme materiale.
Fra 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet kom de kobberforgyldte altre (alterborde) ind i de danske kirker f.eks. i Sahl ved Skive og i Stadil ses rester af et gyldent alter. På Nationalmuseet kan ses et gyldent alter fra Lisbjerg.

Granitdøbefonte ses især i de jyske kirker med menneske- og dyrefremstillinger i relief, f.eks. løvefonte. Døbefontene var malet i kraftige farver.

Hjerl Hedes museumskirke

Museumskirke på Hjerl Hede har som forbillede Tjørring Kirke nord for Herning. Kirken har en mandsdør mod syd og en kvindedør mod nord. Kalkmaleriernes motiver er fra Råsted Kirke. Krucifikset er en kopi af Åbykrucifikset. Alterbordet er en kopi fra Tømmerby, stagerne er fra Visby. Klokken er en afstøbning af den ældste bevarede danske kirkeklokke fra 1100-tallet, den bikubeformede klokke i Mollerup kirke.

I Danmark ses centralkirker hvor kirkeskibet er bygget symmetrisk om et centralt midtpunkt, de tjente som rum for gudsdyrkelse og som fæstninger. Kirken spillede i tiden en rolle som forsvarsbygning.
Hertil kommer Esbern Snares femtårnede kirke, Vor Frue Kirke i Kalundborg, samt den ottekantede kirke i Store Heddinge.

Store Heddinge Kirke.

De syv danske rundkirker

Bornholm

Ny Kirke.
Sort-hvid fotos: Sven Türck.

Bornholm

Nylars Kirke.

Bornholm

Sankt Ols Kirke.

Bornholm

Østerlars Kirke.

Sjælland

Bjernede Kirke ved Sorø.
Udsnit af kobberstik, 1776.

Fyn

Horne Kirke ved Faaborg.
Akvarel, 1820.

Jylland

Thorsager Kirke på Djursland.

Østerlars Rundkirke

Østerlars Rundkirke. Akvarel, 1821/Østerlars Round Church. Watercolor, 1821,

Østerlars Rundkirke på Bornholm, ca. 1160. Kampestenskirken blev anvendt til både gudsdyrkelse og som forsvar mod fjender, der nærmede sig fra søsiden. Kirken, der er den største af de fire bornholmske rundkirker, består af tre stokværk, skibet er 17 m i diameter, hertil kommer kor og apsis. Øverste stokværk var oprindelig en åben vægter- og skyttegang, det er i dag lukket af taget. I 1500-1600-tallet fik kirken sine syv stræbepiller, da væggene begyndte at hælde. Adgangen til de øvre stokværk foregår via en snæver trappe i de tykke vægge. Kirken har et fritstående klokketårn. Omkring den centrale murpille blev i slutningen af 1300-tallet malet en af de mest interessante fresker i dansk middelaldermaleri, den blev afdækket i 1890. Alteret fra 1605 og malerierne i kirken blev udført af den lokale kunstner Poul Høm.
Kirken blev indviet til Skt. Laurentius, skytshelgenen for bibliotekarer, og en af de syv ærkediakoner i Rom, hans attributter er en Bibel og en rist, han led martyrdøden ved at blive ristet til døde den 10. august 258 e.Kr., Skt. Laurentius' dag, hvor der kan ses et utal af stjerneskud kaldet Skt. Laurentius' tårer. Det menes dog at være mere sandsynligt, at Laurentius blev halshugget.

Østerlars Round Church, c. 1160, on the Isle of Bornholm, Denmark. The church was used both as a place of worship and for protection against enemies from the sea. The three storey church is 17 meters in diameter. Access to the upper floors is by a narrow staircase in the thick wall of granite boulder. The buttresses was added later when the walls begun to lean because of the huge weight. All around the center pier is a great fresco made in the late 1300's, the most important fresco in Danish medieval painting, it was uncovered in 1890. The altar is from 1605, and the paintings by the local artist Poul Høm. Østerlars was dedicated to Saint Lawrence, the patron saint of librarians - one of the seven deacons of Rome, where he was martyred in 258. According to legend, he was roasted to death on a grid, but it is more likely that he was beheaded. His feast day is August 10 and his symbol is a gridiron. The church is the most famous and largest of the four round churches of Bornholm.

Hover Kirke, opført i 1100-tallet.
Hover Church, built in the 12th century.

	Hover kirke

	Hover kirke ved Ringkøbing er en af Danmarks første stenkirker opført af tilhuggede granitkvadre i 1100-tallet. I 1500-tallet opførtes våbenhuset. Der er ikke noget klokketårn. Klokken er anbragt på østgavlen. Kirken er en langkirke i en enkel form svarende til de første trækirker. Kirkeskibet er rektangulært og koret næsten kvadratisk. De fire vinduer er højtsiddende. Kirken står med sin romanske tyngde i et barsk landskab og dens robusthed og enkelhed korresponderer med naturen og den nøjsomhed, der har karakteriseret livet på egnen gennem lange tider. Hover Church near Ringkøbing, Denmark, is one of the first Danish stone churches built in the 12th century. In the 16th century the porch was added. The church is without a bell tower. The bell is placed at the church's east side. The nave is rectangular and the choir almost square. The four windows are placed high in the wall. The church stands with its Romanesque weight in a rough landscape and its simplicity and strength correspond with the nature and the frugality which have characterized the life in this part of the country for long times.

Jelling Kirke

Frådstenskirken i Jelling

- en kongegravskirke

Før den nuværende romanske frådstenskirke opført o. 1100, har der på stedet ligget tre trækirker opført af egetræ

Se Jelling monumenterne, klik her

Knebel Kirke

Se separat side med Bjørn Nørgaards alter og knæfald

Tveje Merløse Kirke

Tveje Merløse Kirke, beliggende i byen Tveje Merløse få km syd for Holbæk, er opført 1125-50 og indviet til Skt. Laurentius. Den er Sjællands ældste kirke og den eneste med fuldt bevarede tvillingetårne, der krones af bikubeformede stenkupler med en frådstensknap øverst. Kirkens to tårne har formentlig givet Merløse fornavnet "tveje" = "tvende" = "to".

Det var formentlig Asser Rig (d. ca. 1148), søn af Hvideslægtens stamfar Skjalm Hvide, der lod bygningen opføre i kampe- og frådsten med den nye katedral i Roskilde (Svend Nordmands frådstenskatedral) fra o. 1080 som forbillede.

Hvideslægten opførte andre kirker med tvillingetårne, bl.a. opførte Asser Rig Fjenneslev kirke (se Absalon, legenden om de to tårne).

Tveje Merløses apsis, kor, skib og tvillingtårne står efter H.B. Storcks restaurering, påbegyndt 1893, i opr. skikkelse bortset fra det tilføjede våbenhus mod nord fra 1893-95, opført i tegl og udvendigt beklædt med frådsten, det erstattede et våbenhus fra o. 1400.

Interiøret er af Storck forsøgt skabt i romansk stil.
Tveje Merløse Kirke er lokation i filmen "Slottet" fra 1964.

Sagn:
-	Kirken blev opført af to af Esbern Snares døtre, og da de ikke kunne blive enige om hvem, der skulle bygge tårnet, byggede de hver sit tårn, hvilket skulle forklare en lille forskel på tårnene.
-	En lindorm (hurtigvoksende menneskeædende fabeldyr/slange/drage) slyngede sig rundt om kirken og forhindrede kirkegængere adgang. Voksede den sig stor nok til at bide sig selv i halen ville kirken styrte i grus.

1	Klokkehus/klokkestabel, opført 1895, indeholder (i stedet for tårnene) kirkens to klokker fra henholdsvis 1621 og 1862 (omstøbt fra formentlig en klokke fra 1500-tallet).
2-3	Kirkeskibet.

Alterbord, 1894. Bordets billede, udført af Joakim Skovgaard, viser Agnus Dei, Guds Lam i glorie, der holdes af to engle.

1	Majestas Domini, romansk kalkmaleri i apsishvælvet, o. 1150-75.
2	Jomfru Maria og ærkebispehelgener i korbuen, o. 1150-75.

1-2

Fragmenter af romansk kalkmaleri og
ornamentbort, o. 1150-75. "Den vantro Thomas".

1	Prædikestol, som den så ud i 1571. De barokke udskæringer, som i 1600-tallet dekorerede storfelterne, anvendtes på en dørfløj (se nedenfor). Lydhimlen er fra o. 1600. Opgangen er fra 1894.
2	Dørfløj, 1894, med relieffer fra 1625-50, der indtil restaureringen var anbragt på prædikestolen.
3	Døbefont, 1894, som stod foran stiftsbiblioteket i Roskilde. Originalen, der var revnet, er på Roskilde Museum.
4	Degnestol, stolen i hvilken kordegnen/kirkesangerens sad, når han ikke stod op og sang.
5	Krucifiks på triumfvæggen (væggen mellem kor og skib), fra o. 1500.

1-2	Stolestader, 1894.
4	Den tidligere barokaltertavle, ophængt på skibets sydvæg, udført 1650-75 på Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk.

1-2	Herskabspulpitur. På væggen romanske kalkmalerier, udført o. 1175-1200.
3	Trappe til pulpitur.

1	Pengeblok, 1600-tallet, anvendt til indsamling af offergaver. Pengeblokke skulle opstilles i alle kirker efter påbud givet af Pave Innocens 3. i 1213.
2	Romansk bjælkeloft.

Brøns Kirke

Brøns kirke består af: romansk apsis, kor (1200-1225), skib (c. 1250), sengotisk tårn.
Apsis og kor opførtes omkring 1200 af tufsten (porøs stenart). Apsis har en blændingsdekoration på fem felter mellem lisener og halvsøjler. I midterfeltet og yderfelterne har der været vinduer, som nu er blændede. På korets nordside er en nu lukket præstedør. Skibets kor og korets nordmur har bevaret murdekorationerne (en blænding, lisener, rundbuefrise). Tagrytteren blev fornyet 1651, men hører formentlig til det oprindelige anlæg. Alt tagværk er oprindeligt.
Det sengotiske tårn er af Tørninglen-typen, som er et pyramideformet spir og lavere gavle pegende mod verdenshjørnerne.
Kirken blev restaureret i 1961 af arkitekt Rolf Graae (1916-1996).

1-4

Brøns kirke ligger syd for Ribe. Landsbyen Brøns kan dateres tilbage til 1231. Byen kaldtes da Brytyernes (Godsforvalterens Næs).
Brøns har fra gammel tid været tingsted - det sted, hvor en domstol holder ret dvs. i vikingetiden og middelalderen en folkeforsamling hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt. Selve tingstedet bestod af en cirkel af sten, hvor tingmændene sad og centralt stod en stor sten beregnet til forbryderen.

Stolestaderne er fra 1730 og udført af snedker Niels Christensen. Bænke og ryglæn blev fornyet i 1855.

1	Glasmaleri udført 1931 af J.Th. Skovgaard (1888-1977), søn af Joakim Skovgaard. I 1930'erne og 1940'erne udførte Johan Thomas Skovgaard kirkeudsmykninger så som altertavler, glasmalerier og fresker. I bl.a. Linderup Kirke dekorerede han i 1924 triumfvæggen og i Jelling Kirke udførte han kalkmalerier. På glasmaleriet står: "LADER DE SMAA BØRN KOMME TIL MIG" MINDE OM LYDIK JACOBSEN BRØNS MØLLE OPSAT 1931 AF HANS HUSTRU NICOLINE FØDT ELLUNG.
2-3	Romansk døbefont fra formentlig 1100-tallet hidhørende fra en tidligere kirke på stedet. Ornamentering og fem mandshoveder dekorerer fonten. Fontehimlen i bruskbarok er fra 1651. Øverst på himlen ses et krucifiks og herunder et dødningehoved. Figurer ses bærende Kristi marterredskaber. På himlen står: "Hvo som troe og bliver døbt, Hand skal blive salig. Hvo som icke troer, Hand skal fordømmis". Under himlen svæver Helligåndsduen. Over korbuen ses den ene af de to svævende engle, som er udført af August Wilckens.
4	Prædikestolen i renæssancestil er fra 1605. På stolen ses hvidmalede relieffer med scener fra NT: Bebudelsen, Besøgelsen, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, Kongernes tilbedelse, Jesu dåb, Golgata og Opstandelsen.
5	Senrenæssance altertavle fra omkring 1630 udført på Jens Olufsens værksted i Varde. Den centrale scene er Den sidste nadver. I venstre sidefelt ses Johannes Døberen døbe Jesus i Jordanfloden. I højre sidefelt ses Kristus på korset. I topfeltet ses Opstandelsen.

1-2	Korbuekrucifiks i sengotisk stil fra slutningen af 1400-tallet. Til venstre for Kristus på korset ses Jomfru Maria og til højre evangelisten Johannes. Korset er fra 1908. Til venstre i korbuen ses en bispefigur fra 1400-tallet. Korbue og triumfvæg er dekoreret af August Wilckens.
3-4	Orglet fra 1699 er udført i Hamborg. På pulpituret ses "Anno 1698" skrevet på dets søjler. I felterne herover er 12 apostelfigurer som stammer fra en sengotisk fløjaltertavle.
5	Det flade loft er dekoreret med akantusranker.

På skibets nordvæg er kalkmalerier fra omkring 1530
Nederst ses en passionsfrise, der fortsættes i næste freske.

Kalkmaleriet til venstre (set fra indgangen) viser følgende fremstillinger:

Kristusbæreren, Skt. Kristoffer og Jesusbarnet. Legenden fortæller at kæmpen Reprobus levede i Kanaans land, han ville tjene den største konge, som han fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at korse sig, hvorfor Reprobus konkluderede, at Djævelen var større end kongen og ønskede at tjene ham i stedet. Han drog ud og fandt sin nye herre i ørkenen. Djævelen viste sig at være bange for korset, fordi det var på et kors Kristus døde. Således måtte Kristus være mægtigere en Djævelen, og Reprobus ville nu tjene ham og gav sig igen på vandring. Han mødte en eneboer, der fortalte ham om en farlig flod, der havde taget mange mennesker og sagde til Reprobus, at han kunne tjene Kristus ved på sine skuldre at bære rejsende over floden. En nat var der en dreng, der bad om at blive båret over. Reprobus tog drengen på skuldrende og med sin stav i hånden gik han ud i floden. Drengen blev tungere og tungere og Reprobus følte han bar alverdens byrder på sine skuldre, og han bar den, der selv havde båret alverdens synder på sine skuldre, Kristus, og hans navn blev nu Kristusbæreren/Kristoforus. Skt. Kristoffer er de rejsendes helgen. Fra 1903-07 blev kalkmalerierne restaureret af August Wilckens.

Kristus i persekarret. Kristus tynges ned i karret af sit kors, et symbol på hvordan menneskets synder tynger ham. Blodet presses af Kristi legene svarende til vinen, der presses ud af druerne. Over Kristus bærer to engle en baldakin af form som en pavekrone. GT, Esajas' Bog, 63, 2-3: "Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? Vinpersen trådte jeg alene, ingen fra folkene var med mig. Jeg trådte dem ned i vrede og trampede på dem i harme, så deres blod sprøjtede på mine klæder, og jeg sølede min dragt helt til."

Skt. Jørgen og Dragen. Dragen der terroriserede folk ved at spy giftig ånde boede i et hav foran en by i Libyen. Den krævede menneskeofre hver dag. En dag kom turen til prinsessen fra byen, hun skulle føres til dragen og ofres og accepterede sin skæbne, og klædt som brud blev hun sendt til dragen. Ridder Jørgen greb ind og besejrede dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med sin lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor ridder Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgenlegenden nordpå - en af middelalderens populære helgener og Englands skytshelgen (St George). Skt. Jørgen er skytshelgen for riddere, soldater og drengespejdere.

Reformationsbillederne Pavebullen og Himmelborgen (nedenfor) er begge lutheranske indlæg i striden om kirkens reform. (Om Reformationen). Pavebullen (pavebrevet). Meningen med fresken er at håne den katolske kirke. Omkring et dokument er samlet paven, kardinaler, bisper og andre gejstlige af forskellig rang og orden. Dokumentet er tomt og kan referere til, at den katolske kirke ikke har noget at sige. Har der været en tekst ville det formentlig være en fordømmelse af Luthers lære. Der er næppe tale om et afladsbrev, da et sådan ikke var forsynet med segl men omrullet med et bånd og meget mindre. Til venstre og højre for dokumentet er placeret narre med æselører, der peger på dokumentet. Narren til højre rækker et par briller op mod de gejstlige, måske en hentydning til at de vil give Romerkirken det manglende klarsyn. Under seglene ses to persongrupper. Til venstre står en gruppe velklædte personer bag en munk, der formentlig er afladskræmmer. Personen lige bag ham holder i hans kappe. Denne gruppe skal formentlig opfattes som godtroende katolske fjolser, der fromt og naivt i både overført og faktisk betydning står bag munken og hans budskab. Gruppen til højre er aktive noget forhutlede personer. Den forreste person går i clinch med munken. Personerne på denne side har hørt om Martin Luther og hans teser om aflad fra 1517, og at de således ikke kan købe sig til kortere ophold i skærsilden, men at frelsen alene beror på troen på Jesus Kristus.

Kalkmaleriet til højre (set fra indgangen) viser Himmelborgen
Passionsfrisen er fortsat fra fresken til venstre.

Himmelborgen ses centralt i billedet. Teksten øverst på borgen lyder: "Bonus pastor animam suam dat pro ovie(r)bus suis" (den gode hyrde giver sit liv for sine får). På borgens venstre side ses gejstlige på vej til borgen, en pave er til hest. På højre side ses nonner og yderst til højre Jomfru Maria som vender sig bort. Foran borgporten står Kristus.
I Johannesevangeliet, 10,1 står: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver." Det er lige det, der sker på billedet, en indtrængen i himmelborgen, men ikke gennem døren.

Passionsfrise i freskerne i Brøns

Møgeltønder kirke - se separat side

Odden Kirke

Odden Kirke er beliggende i Overby på Sjællands Odde. Kirken er fra 1300-tallet. Oprindeligt stod kirken i rå munkesten, senere blev den kalket hvid og i slutningen af 1800-tallet fik den sin røde farve.

1-6

Monumentet over Peter Willemoes. Han fødtes i Assens 11. maj 1783 og døde 22. marts 1808 i Slaget ved Sjællands Odde.

På gravstenen står:
HER UNDER HVILE LIEUTENANTERNE WILLEMOES OG DAHLERUP AF SØETATEN OG LIEUTENANT SOLAND AF LANDETATEN OMGIVNE AF 29 MAND, ALLE AF LINIESKIBET PRINDS CHRISTIANS BESÆTNING. FALDNE I KAMPEN VED SJÆLLANDS ODDE D. 22 MARTS 1808.
DETTE MINDE REISTES AF SØLIEUTENANTS SELSKABET D. 11 MAI 1883, HUNDREDAARSDAGEN EFTER AT PETER WILLEMOES FØDTES.

ORLOGSSKIBET
PRINDS KRISTIAN
FØRT AF DEN KIÆKKE IESSEN KÆMPEDE VED ODDENS KYST
DEN XXII MARTS MDCCCVIII [22. marts 1808] I III [tre] TIMER
MOD II [to] ENGELSKE LINIE SKIBE
WILLEMOES KONGEDYBETS HELT DALLRUP OG SOLAND
MED LXIX [69] AF MENIG MAND FALDT
ROTHE. TOP. FERRY.
THOSTERUP

OG CXXXII [132] SAAREDES VRAGET
BLEV EROBRET MEN DANMARKS

SØHÆDER STADFÆSTEDES

Digtet på søjlens base "DE SNEKKER MØDTES I KVELD PAA HAV"
er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1810.

DE SNEKKER MØDTES I KVELD PAA HAV
OG LUFTEN BEGYNDTE AT GLØDE
DE LEGED ALT OVER DEN AABNE GRAV
OG BØLGERNE GJORDES SAA RØDE

HER ER JEG SAT TIL EN BAUTASTEEN
AT VIDNE FOR SLÆGTER I NORDEN
DANSKE DE VARE HVIS MØRE BEEN
UNDER MIG SMULDRE I JORDEN
DANSKE AF TUNGE AF ÆT OG AF ID
THI SKAL DE NÆVNES I LØBENDE TID
FÆDRENES VÆRDIGE SØNNER

Ørridslev Kirke

Ørridslev Kirke nord for Horsens. Det romanske kor og skib opført omkring 1100 hører til en af Danmarks første frådstenskirker. I det regelmæssige murværk ses mod syd den oprindelige dør og tre vinduer der alle er tilmurede.
I vinduerne er fundet rester af trærammer. I slutning af det 15. århundrede fik kirken hvælv. Noget senere opførtes et stort våbenhus mod syd i to stokværk og med blædningsgavl. Tårnet er skalmuret med små sten. Altertavlen er i nygotisk stil med maleri fra 1867. Den romanske døbefont har en firsidet arkadeprydet kumme. Prædikestolen er fra 1619. I Kirken ses en mindetavle for slaget ved Kalmar 1611 opsat af lensmanden Lavers Ebbesøn. I korbuen ses et kalkmaleri fra omkring 1100 visende Kain og Abels ofring til Gud. Centralt i buen ses Kristus på regnbuen. Kain og Abel er placeret på hver sin side af Kristus. Abel frembærer sit offerlam. Malerierne blev restaurerede i 1902 af E. Rothe.

Kattrup Kirke

Kattrup Kirke nord for Horsens. Den romanske kirke, der er opført omkr. 1200, er præget af omfattende omdannelser. I 1766 blev tårnets øverste del nymuret. I 1850-52 blev apsis, kor og skib ombygget. Før Reformationen blev det treetagers tårn og våbenhus tilføjet.

Hørdum Kirke

Den romanske granitkvaderkirke (apsis, kor, skib) er opført omkr. 1170. I kirkens våbenhus står Hørdumstenen/Thorstenen, 800-1250, der viser Thors fiskefangst. Kirkens tårn, inspireret af et forsvarstårn, er opført i 1955.

Asnæs Kirke

Den hvidkalkede kampestenskirke i Asnæs i Odsherred er indviet til Sankt Olaf - "Kirken, modtog 1. juli 1466 et af danske bisper udstedt afladsbrev for besøgende og givere og kaldes ved denne lejlighed S. Olafs kirke" (Fra Danmarks kirker - Nationalmuseet).

I 1100-tallet opførtes kirkens skib og kor - gavlene er kamtakkede. I sengotisk tid blev tilføjet våbenhuse mod syd og nord, skibet blev forlænget, kirken fik et tårn og kirkerummets vægge blev udsmykket med vievandskors.
Kirkens altertavle i bruskbarok er fra 1635, tavlens centrale motiv er en fremstilling af "Den sidste nadver", og på topgesimsen ses Christian 4.'s kronede monogram. Rester af kalkmalerier blev afdækket i begyndelsen af 1900-tallet.

Ranum Kirke

Ranum Kirke i Vesthimmerland, 1909, arkitekt C.M. Smidt. Kirken er opført i nyromansk stil inspireret af cisterciensermunkenes byggestil og forbinder sig dermed til det nærliggende Vitskøl kloster. Kirken blev opført med et spir og uden indvendig udsmykning. Spiret forfaldt, og der besluttedes at opføre et tårn, og der var ønsker om at tilføje et kapel, et dåbsventeværelse og en sal, og løsningen med de to tårne fra 1931 dækkede disse behov.
Niels Larsen Stevns har i 1921 udført fresken over alteret "Kristi genkomst over Ranum". Den svævende Kristus er omgivet af basunblæsende engle og herunder ses motiver i luftperspektiv fra Ranum og omegn: Trend storskov, Vitskøl kloster, Malle kirke med gravhøjene og Limfjorden anes.

Ranum Church, Denmark, 1909, designed by the architect C.M. Smidt. The style is Neo-Romanesque influenced by Cistercian buildings and connects the church with the nearby Vitskøl monastery.
The Danish symbolist painter Niels Larsen Stevns had executed the fresco above the altar "The Second Coming over Ranum", 1921.

Danske domkirker/stiftskirker/bykirker

En domkirke er hovedkirken i et stift. I Danmark er der 11 stifter, de 10 i Danmark. Kirken i Grønland er et stift i Den Danske Folkekirke, men hører under Grønlands Selvstyre, hvad angår lovgivning og finansiering. Hvert stift er inddelt i et antal provstier, der igen er inddelt i et antal sogne. Til hvert stift hører en domkirke:

Ribe Domkirke
Vor Frue Kirke.
Ribe Cathedral
The Church of Our Lady.

Roskilde Domkirke.
Roskilde Cathedral.

Aarhus Domkirke
Skt. Clemens Kirke.
Aarhus Cathedral.
St Clement's Church.

Odense Domkirke
Skt. Knuds Kirke.
Odense Cathedral.
St Canute's Church.

Viborg Domkirke
Vor Frue Kirke.
Viborg Cathedral
The Church of Our Lady.

Københavns Domkirke
Vor Frue Kirke.
Copenhagen Cathedral
The Church of Our Lady.

Ålborg Domkirke
Skt. Budolfi Kirke.
Aalborg Cathedral
St Botolph's Church.

Haderslev Domkirke
Vor Frue Kirke.
Haderslev Cathedral
The Church of Our Lady.

Maribo Domkirke.
Maribo Cathedral.

Helsingør Domkirke
Skt. Olai Kirke.
Elsinore Cathedral
St Olav's Church.

Ribe Domkirke - se separat side/see separate page

Ribe Domkirke, ca. 1130-60/Ribe Cathedral, Denmark, c. 1130-60.

Roskilde Domkirke - se separat side/see separate page

Roskilde Domkirke ca. 1170-1280/Roskilde Cathedral, Zealand, Denmark, c. 1170-1280.

Viborg Domkirke

Domkirken, der er opført 1864-76 i nyromansk stil, er inspireret af Domkirken i Lund.
I kirken findes fresker af Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns.

Kun krypten er bevaret fra den oprindelige romanske kirke, der blev opført i 1100-1200-tallet og revet ned i 1863. En rekonstruktion blev foretaget, da kirken var blev ødelagt af brande senest i 1726, hvor kun murene stod tilbage. Kirken blev genopbygget i barokstil, men murene havde taget så megen skade, at de skred fra hinanden og slog revner, hvorfor det blev besluttet at lukke kirken, rive den ned og genopbygge den i romansk stil efter tegninger af arkitekten Niels Sigfred Nebelong.
Ifølge Saxo Grammaticus blev Valdemar 1. den Store i 1157 gift i Viborg med Sophie af Novgorod. Kong Erik 5. Klipping er gravsat i domkirken.

1	Bronzeport, 2012, af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, et "forhæng" i bronze.

1	Det gyldne alter, tegnet af arkitekten H.B. Storch, modelleret i forgyldt metal på egetræ af billedhuggeren C.C. Peters. Alteret er udført i forbindelse med genopbygningen i 1870'erne og inspireret af de gyldne middelalderaltre, se Lisbjergalteret.
2	Prædikestol udført i forbindelse med genopbygningen i 1870'erne af billedhuggeren Carl Julius Rosenfalk (1815-1878). Prædikestolen i Bremersandsten står på granitsøjler, der understøttes af liggende løver, der er udført af H.W. Bissen.
3	Døbefont af granit fra den oprindelige romanske kirke.
4	Eksteriør.
5	Krypten fra den oprindelige romanske kirke.

1-2

Ligsten for Erik Klipping foran knæfaldet. De jordiske rester af Klipping blev nedsat i 1956.

3-4

Joakim Skovgaards udsmykning, 1901-06, erstattede F.C. Lunds udsmykning. Skovgaard skabte en folkelig Billedbibel. Billederne fremstår forenklede, fladebetonede og i primitivistisk stil. En stor del af freskerne i Domkirken er malet af assistenter efter Skovgaards anvisning, en af dem var Niels Larsen Stevns. De tekniske vanskeligheder var betydelige og Skovgaard og hans hjælpere rejste til Italien for at studere freskoteknik.
"Bibelske billedmeditationer over Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke", af Erik Ågård og Johannes Aagaard, 2001, Religionspædagogisk Forlag.

1	Uddrivelsen af Paradis.
2	Syndfloden og Abraham der fører Isak til offerstedet på Moria bjerg", ca. 1905, udført af Skovgaard selv.
3	Styrkeprøven på Karmels bjerg, hvor profeten Elias udfordrede Baalspræsterne, der dyrkede frugtbarhedsguden Baal. Et bål skulle tændes, men der kom ingen ild fra Baal, men Elias bad til Gud, og han sendte ild.
4	Jesus helbreder den lamme mand.

1	Scener i hovedskibets loft (oppefra og ned): Englen Gabriel bebuder Jesu fødsel for Maria - Maria hos Elisabeth - Jesu fødsel - Josef og Maria i templet, Jesusbarnet holdes af Simeon, der af Helligånden havde modtaget åbenbaring om, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Ved siden af Simeon står profetinden Anna - Jesu dåb.
2	Indtoget i Jerusalem.
3-4	Den sidste nadver, 1901. Lammet er spist. Judas forræderen er på vej væk. Tallet 12 symboliserer harmoni, f.eks. at være 12 til bords. I den sidste nadver var der 13 til bords, Jesus og de 12 disciple. Under nadveren afsløres det, at Judas vil forråde Jesus "en der dypper i samme fad som jeg". I Skovgaards freske forlader Judas bordet. Efter Judas' forræderi vælges en ny tolvtemand. 13 er én for mange ved bordet, og ifølge gammel tro eller overtro vil én dø inden året er omme, hvis der er 13 til bords.

1	Kristus i stråleglans (mandorla = oval/mandelformet glorie).
2	Dommedag.
3	De 12 apostle ses i cirkelformen, i hjørnerne ses de fire evangelister med deres symboler.
4	Poul S. Christiansen, "Joakim Skovgaard maler al fresco i Viborg Domkirke", 1906, Skovgaard Museet, Viborg.

Vor Frue Kirke i Kalundborg



Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-90/Church of Our Lady, Kalundborg, Denmark, 1170-90.

Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-90. Den femtårnede kirke skulle være blevet bygget af Ingeborg, datteren af Kalundborgs grundlægger Esbern Snare Hvide (1127-1204), der før kirkebyggeriet havde anlagt Kalundborg Slot, kirken har formentlig været en del af et større fæstningsanlæg omkring borgen. Kirkens slotsagtige fremtræden skulle lede tankerne hen på det himmelske Jerusalem - i middelalderen havde mennesket den forestilling, at det himmelske Jerusalem var en befæstet by med fem tårne. Kirkens mure er af munkesten og hviler på en granitsokkel. Vinduerne er rundbuede og sidder højt. Kirkens grundplan er det græske kors med lige lange arme, hver arm afsluttes med et ottekantet tårn. Det centralt placerede firkantede tårn er 41 m høj ca. 10 m højere end de andre tårne. Midtertårnet er opkaldt efter Jomfru Maria, de andre efter helgeninderne Skt. Anne, Skt. Gertrud, Skt. Maria Magdalene og Skt. Katharina.
Granitdøbefonten fra 1200-tallet var formentlig udført af adelsfamilien Hvides stenmester. Altertavlen blev udført i barokstil i 1650 af den danske billedskærer Lorentz Jørgensen og doneret til kirken af Christian 4. og Kirsten Munks datter, Elisabeth Augusta og hendes mand Hans Lindenov (1616-1659), der var lensmand på Kalundborg slot. Altertavlen viser i relieffer fortællinger fra Bibelen: Jesu fødsel, Den Sidste Nadver, Korsfæstelsen Opstandelsen og Kristi Himmelfart, samt de 4 evangelister og andre fritstående figurer og et utal af ornamenter.
Hans Lindenov skulle have været et julespøgelse, der kørte gennem Skibbrogade i Kalundborg med sit hoved under armen.
Prædikestolen fra 1879 har fem felter med malerier af A. Dorph. I 1827 styrtede midtertårnet sammen, selve tårnet knuste kirkens midterhvælving, prædikestol, altergitter og nogle af granitsøjlerne i skibet, spiret faldt uden for kirken uden at skade korsarmenes tårne. Tårnets sammenstyrtning skyldtes formentlig at søjlefundamenterne var svækket ved udgravninger til begravelser under kirkens gulv.

Kalundborg, Church of Our Lady 1170-90, Zealand, Denmark. The unique five-towered church was, according to tradition, built by Ingeborg, the daughter of Kalundborg's founder Esbern Snare Hvide (1127-1204).
The ground plan of the red brick church was the Greek cross with four arms of equal length, in the end of the four crossarms towers were built, the fifth tower was centrally placed. The church's castle-like appearance should suggest the heavenly Jerusalem - the people of the Middle Ages imagined that the heavenly Jerusalem was a fortified town with five towers.
The altarpiece, originally unpainted, was executed in Baroque style in 1650 by the Danish carver Lorentz Jørgensen and donated to the church by the daughter of king Christian IV Elisabeth Augusta and her husband Hans Lindenov (1616-1659), who was vassal of Kalundborg Castle. The altarpiece showed a series of Bible stories e.g.: the Birth of Christ, the Last Supper, the Crucifixion of Christ and the Ascension of Christ.
Hans Lindenov was said to be a Christmas Ghost, who drove through the streets of Kalundborg with his head under his arm.
The granite font from the 13th century was probably executed by the stonemaster of the noble family Hvide.

Lund Domkirke



Lund Domkirke, Skåne/Lund Cathedral, Scania.	Jætten Finn, kryptkirken/Finn, the Giant, the crypt.

Dommedag, 1925-27, stiftmosaik i apsis udført af Joakim Skovgaard.

Lund Domkirke, indviet til Skt. Laurentius, er den fornemste nordiske romanske kirke. Den er en treskibet basilika bygget i sandsten.
Bispedømmet i Lund blev indstiftet i 1060 af Kong Svend 2. Estridsen. I Kong Knud 4. den Helliges gavebrev til Lund fra 1085, hvor kirken blev tildelt en del jord, nævnes en kirke bygget i 1080'erne, men formentlig ikke den nuværende Lund Domkirke. Byggeriet af Lund Domkirke menes påbegyndt omkring 1103 over den oprindelige kirke fra omkring 1080'erne.
Stenhuggere fra Rhinlandet og Italien ledede kirkebyggeriet. Den første ærkebiskop Asser indviede kryptens højalter i 1123, og i 1145 indviede ærkebiskop Eskil højalteret. Krypten, hvis korshvælvinger hviler på uensartede søjler, indeholder sarkofager og mindetavler, og den har stort set været uberørt siden indvielsen i 1123. Hovedalteret blev indviet til Johannes Døberen.

Den mest berømte søjle i krypten er den, hvor Jætten Finn er udhugget og om hvem legenden fortæller, at han byggede kirken. Han står oprejst og holder om søjlen med sin højre arm og ser ud i kryptrummet. Finn skulle have haft et væddemål med en munk, der gik ud på, at hvis munken ikke kunne finde ud af, hvad Finn hed før kirkebyggeriet var afsluttet, skulle Finn have munkens øjne. Munken fik kendskab til navnet lige inden den sidste byggesten skulle placeres, da han havde hørt en jættekvinde synge for sine børn, og i sangen indgik jættens navn. I sin vrede over at have tabt væddemålet gik Finn ned i krypten og tog fat om en søjle for at rive kirken ned og i samme nu blev han forvandlet til sten.
Finns hustru ses på en anden af søjlerne i krypten, hun sidder på hug og holder i sine arme et barn, hun er bundet fast til søjlen med et bælte og synes i færd med at kravle op ad den.

Det er uvist, hvem søjlefigurerne i virkeligheden repræsenterer.
Finn kunne være den gammeltestamentlige figur, den jødiske dommer Samson (en frelser og et billede på Kristus), der skal befri Israel fra filistrenes undertrykkelse. Dommerbogen 16,29-30: "Samson satte hænderne mod de to søjler i midten, som bar taget, og stemmede imod den ene med sin højre hånd og imod den anden med sin venstre og sagde: "Lad mig dø sammen med filistrene!" Så rettede han sig ud med en sådan kraft, at huset styrtede sammen over fyrsterne og alle de folk, der var der. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede."
Finns kone kunne måske være filisteren Dalila? "Hun dyssede ham [Samson] i søvn i sit skød" (Dommerbogen 16, se nederfor). Eller Abraham, der sidder med Lazarus i sit skød (symboliserende Paradis), "Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød." (Lukas 16, se nedenfor).

1-4	Jætten Finn. Legenden fortæller, at han byggede kirken. Finn skulle have haft et væddemål med en munk, der gik ud på, at hvis munken ikke kunne finde ud af, hvad Finn hed før kirkebyggeriet var afsluttet, skulle Finn have munkens øjne. Munken fik kendskab til navnet lige inden den sidste byggesten skulle placeres, da han havde hørt en jættekvinde synge for sine børn, og i sangen indgik jættens navn. I sin vrede over at have tabt væddemålet gik Finn ned i krypten og tog fat om en søjle for at rive kirken ned og i samme nu blev han forvandlet til sten.
5	Finns hustru sidder på hug og holder i sine arme et barn, hun er bundet fast til søjlen med et bælte og synes i færd med at kravle op ad den. Det er uvist hvem de to søjlefigurer i virkeligheden repræsenterer.
6	Krypten.

Ved en brand i 1234 blev store dele af kirken ødelagt. I 1370 fik kirken sine gotiske korstole og i 1398 den gotiske fløjaltertavle. Den syvarmede lysestage i koret er sandsynligvis fremstillet i Hamburg i slutningen af 1400-tallet. På den sydlige væg findes et stenrelief fra ca. 1510 forestillende domkirkens beskyttere, blandt andet Knud 4. den Hellige.
I begyndelsen af 1500-tallet kom den tyske arkitekt og billedhugger Adam van Düren til Lund for at forestå en større renovering af domkirken. I krypten udførte van Düren den reliefdekorerede brønd og en sarkofag for den sidste retmæssigt viede ærkebiskop af Lund, Birger Gunnersen.
Lund var et væsentlig kulturelt centrum i middelalderen dokumenteret ved dens store antal af kirker og klostre.
Reformationen i 1536 betød, at kirkens indflydelse mindskedes.
Med Roskildefreden i 1658 afstod Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Den danske biskop i Lund Peder Winstrup (biskop fra 1638-79, hans sarkofag står i krypten) virkede under to danske konger og to svenske konger. Karl 10. Gustav adlede ham under navnet Himmelstierna. Ifølge Roskildetraktaten skulle kirkens ordning forblive dansk, de kirkelige handlinger skulle foregå på dansk, men der skulle bedes for den svenske konge. I 1675 erklærede Christian 5. Sverige krig, Den Skånske krig (1675-79), med det formål at vinde de provinser tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden. Forsøget på generobringen mislykkedes. Den Skånske Krig medførte, at de danske præster efterhånden blev skiftet ud med svenske præster og det danske sprog forbudt og erstattet med det svenske.

I 1800-tallet renoveredes kirken omfattende, først af Carl Georg Brunius, derefter af Helgo Zettervall, og de to tårne fik deres nuværende udseende med pyramidale tage. Fra 1925-27 udførte Joakim Skovgaard mosaikdekorationen i apsis. Den seneste renovering, 1954-1963, blev ledet af arkitekten Eiler Græbe. Kirken har 5 orgler, det største blev bygget mellem 1932-34 af Marcussen & Søn, Orgelbyggeri i Åbenrå. Det mindste orgel er det astronomiske ur. De tre øvrige orgler er i krypten, dåbskapellet og koret. Det nye alter, 1990, blev udført af professor i arkitektur ved Lunds Universitet Janne Ahlin.

Dommerbogen 16: 17-22: "Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer," sagde han [Samson]. "Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske." Dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: "Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden." Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tilkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. Så sagde hun: "Filistrene er over dig, Samson!" Han vågnede og tænkte: "Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange." Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen."

Lukas 16: 19-31. Lignelsen om den rige mand og Lazarus: "Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."

1-2	Ærkebiskop Birger Gunnersens (ca. 1445-1519) sarkofag udført af Adam van Düren.
3	Domkirkens tre beskyttere, Skt. Laurentius (med risten), Jomfru Maria og Knud 4. den Hellige, stenrelief fra ca. 1510, tilskrevet Adam van Düren.
4	Mindesten over ærkebiskop Anders Sunesen (ca. 1167-1228). Her placeres Dannebrog på Valdemarsdag, 15. juni. Det var Sunesen der knælede i bøn i 1219 under slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) i Estland. Når ærkebiskoppen rakte armene mod himlen gik danskerne sejrrigt frem, når han sænkede armene havde esterne krigslykken med sig. Ærkebiskoppen bad Gud om hjælp til sejr, sejrstegnet fra Gud var et rødt flag med hvidt kors, der faldt ned fra himlen og blevet grebet af Sunesen.
5	Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, blev placeret i skibet omkring 1424. Når uret spiller den tysk-latinske julesang "In dulci jubilo" (I dejlig glæde), træder De Hellige Tre Konger frem og priser Jesusbarnet, som Jomfru Maria holder i sin favn. Urets øverste tavle viser blandt andet månefaserne. Den nederste tavle er en kalender, og den centrale figur er Skt. Laurentius (Hellig Lars), som er kirkens skytshelgen og har givet den navn. Kalenderen er omgivet af evangelistsymbolerne.

1-2	Liberiet, domkapitlets bibliotek, opført i slutningen af 1400-tallet. I 1600-tallet anvendtes biblioteket som auditorium for det nyopførte Lund Universitet. I dag anvendes liberiet af pilgrimme.
3	Statue af den svenske præst Henric Schartou (1757-1825), fra 1785 præst i Lund. Statuen er udført af Peter Linde i 2003.

Danske klostre/klosterkirker

Munkeordener i den romanske periode

Benediktinerordenen. Cluniacenserordenen. Augustinerordenen, tiggermunke. Cistercienserordenen. Karteuserordenen. Johanniterordenen. Antoniterordenen. Præmonstratenserordenen.
Senere munkeordener:
Helligåndsordenen. Karmeliterordenen, tiggermunke. Franciskanerordenen, tiggermunke, gråbrødre. Dominikanerordenen, tiggermunke. Birgittinerordenen (Den Hellige Frelsers Orden), Ordo. Motto: "Amor Meus Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er Den Korsfæstede). Jesuitterordenen, "Societas Jesu" (Jesus selskab).
Tiggermunkeordener er opstået i 1200-tallet. Munkene har aflagt løfte om fattigdom og givet afkald på personlig ejendom.

CISTERCIENSERNE	Løgum. Esrum. Øm. Vitskøl. Sorø. De hvide munke.

PRÆMONSTRATENSERNE	Børglum.

AUGUSTINERNE	Vestervig. Tiggermunke.

DOMINIKANERNE	Vor Frue Kloster Aarhus. Tiggermunke. Domini Canes = Herrens Hunde. De kaldtes sortebrødre fordi deres klædedragt var sort.

BENEDIKTINERNE	Sct. Bendt. Skovkloster Herlufsholm. Dalum.

KARMELITERNE	Vor Frue Kloster/Sct. Mariæ Kirke, Helsingør. Tiggermunke. Hvide brødre.

Sorø.

Børglum.

Vestervig.

Vor Frue Kloster Aarhus.

Esrum.

Vor Frue Kloster, Helsingør.

Skovkloster Herlufsholm..

Sct. Bendts Kirke

Sct. Bendts Kirke i Ringsted, 1160-1170.
En frådstenskirke, indviet til Jomfru Maria/Vor Frue, var den første kirke på stedet, der omkr. 1080 blev grundlagt af Svend Nordmand biskop i Roskilde fra 1073-88. Klostret blev formentlig stiftet af Nordmand, men det er muligt, at det først blev et egentligt kloster efter en donation i 1135 fra Erik Emune, der stiftede klostret til ære for sin halvbror Hertug Knud Lavard (ca. 1096-1131), der blev myrdet i Haraldsted Skov og gravsat i kirken.
Den nuværende teglstenskirke opførte Valdemar 1. den Store som monument over sin far Knud Lavard, og kirken blev indviet i 1170 til Den hellige Knud Lavard og blev en valfartskirke.
Også en dyrkelse af Erik Plovpenning, der aldrig blev helgenkåret, fandt sted.
Senere fik kirken navnet Sct. Bendts Kirke efter Benedikt af Nursia (ca. 480-ca. 547), grundlægger af Benediktinerordenen, hvis motto var "Ora et Labora" (bed og arbejd). Kirken udgjorde nordfløjen i Benediktinerklostret.
Ved Reformationen blev Ringsted Kloster nedlagt og bl.a. brugt som lensmandsbolig. Resterne af klostret nedbrændte i 1806.

1	Sct. Bendts Kirke i Ringsted, 1160-1170. I alt 20 kongelig personer fik deres hvilested i kirken, heraf 5 konger og 4 dronninger af Valdemarernes slægt.
2	Statue af Valdemar 1. den Store foran Sct. Bendts Kirke, som han byggede. Statuen er udført af billedhuggeren Johannes Bjerg og blev indviet 25. juni 1937 af H.M. Kong Christian 10.
3	Ligsten over Knud Lavard (ca. 1096-1131), Hertug over Slesvig og Holsten, søn af Erik Ejegod og far til Valdemar 1. den Store. På stenen står: "Sanctus Canutus Dux" (hellig Knud hertug). Knud Lavard blev myrdet med en lanse i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus den Stærke, søn af kong Niels, der anså ham som en konkurrent til tronen. Der sprang en kilde på mordstedet og en et stykke derfra. Knud Lavard blev dyrket som korstogshelgen og blev helgenkåret i 1170.
4	Blyplade med latinsk indskrift fra Valdemar 1. den Stores grav, der blev fundet da graven i 1855 blev udgravet under ledelse af Frederik 7. Se kort over kongelige grave Forside, ca. 1202: Her hviler Danernes konge Valdemar den første, hellig Knuds søn, vendernes betvinger, det undertrykte fædrelands genopretter og bevarer. Han betvang lykkeligt ryboerne [beboerne på øen Rügen] og omvendte dem først til Kristi tro efter at afgudsbillederne var ødelagt. Ogsaa en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Danewerch [Valdemarsmuren er en del af voldkomplekset Dannevirke], opførte han først af brændte sten og han opførte en borg paa Sprogø. Men han døde i aaret efter Herrens kødspaatagelse [efter Kristi fødsel, hvor Gud bliver menneske i Jesus Kristus] 1182, i sin regerings 26. aar. den 12. maj. Bagside, ca. 1183: Her hviler Danernes konge Valdemar, vendernes første betvinger og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, der som søn af Hellig Knud betvang ryboerne og først omvendte dem til Kristi tro. Men han døde i aaret efter Herrens kødspaatagelse 1182, i sin regerings 26. aar. den 12. maj.

1	Ligsten over Knud 6. På stenen står: CANUTUS REX DANIÆ FILIUS WALDEMARI PRIMI (Knud danernes konge søn af Waldemar den første).
2	Ligsten over Valdemar 2. Sejr og hans hustruer Dagmar og Bengerd.
3	Ligsten over Valdemar den Unge (1209 - 28. november 1231), søn af Valdemar 2. Sejr. Som barn blev han sin fars medkonge. Han døde af et vådeskud under en jagt på Refsnæs.
4	Valdemarsdag 15. juni 1919 var det 700 år siden Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland. Til minde om denne begivenhed blev der i 1919 kastet et flag ud fra en flyvemaskine over Ringsted. Det blev samlet op og bragt til Sct. Bendts Kirke, hvor det blev ophængt på vestvæggen i det sydlige kirkeskib. I 1997 blev flaget efter en rensning på Nationalmuseet i Brede anbragt i denne montre i kirken.
5	Mindetavle over Dronning Dagmar, udført 1916 af Joakim Skovgaard.
6	Dagmarkorset blev i 1683 fundet nær Dronning Dagmars grav tæt ved kirkens alter, og når en brud går over Dagmars grav bærer hun ofte et Dagmarkors. Dagmarkorset kan ses på Nationalmuseet. Det er et byzantinsk relikviekors (indeholder et relikviegemme) fra 1000-tallet udført i guld og emalje og farvelagt. På korsets forside ses Kristus på korset. På bagsiden ses medaljoner. Centralt Kristus Pantokrator (verdenshersker), der med højre hånd gør velsignelsens tegn og den venstre hånd holdes på Bibelen. Kristus er omgivet af Jomfru Maria og Johannes Døberen. Over og under Kristus ses de græske kirkefædre Basilios og Johannes Chrysostomos (= Gyldenmund, på grund af sin veltalenhed).

Centralhvælvet i Sct. Bendts Kirke.

Erik Plovpenning på sin trone med krone og scepter. Omkring hans krone er en glorie. Den latinske tekst: ERICUS REX DEI CARUS AMICUS = Kong Erik, Guds kære ven.

I hvælvkappen ses:
Til venstre:	Erik Plovpenning sænkes i Slien, 1290. Den latinske tekst (utydelig): HIC NECATUR = Her dræbes han.
Til højre:	Kongens lig findes, det dukker op i nogle fiskers garn, hvilket ikke fremgår af motivet, men noget af formentlig et fiskenet kan anes, det holdes af den siddende fisker. Den latinske tekst: TOLLUNT HIC REGIA MEMBRA = her løfter de det kongelige legeme.
Centralt:	Enkedronning Agnes (1257-1304), enke efter Erik Klipping, der var søn af Christoffer 1. og nevø til Erik Plovpenning. Den latinske tekst: DOMINA AGNES QUONDAM REGINA DANORUM = Fru Agnes danernes fordums dronning. Når Dronning Agnes ses tronende omgivet af motiver af mordet på Erik Plovpenning, kan det skyldes, at hun arbejdede på at få Christofferlinjen fremmet på bekostning af Abellinjen. Agnes, der er begravet i Sct. Bendts Kirke, har formentlig bekostet den store senromanske hvælvfreske fra 1290.

Øverste del af Erik Plovpennings oprindelige grav.

Gravplade med indskrift til Erik Plovpennings grav. Hans jordiske rester er i et skrin i en korpille.

1	Kong Erik Menved og Dronning Ingeborgs grav udført af sort kalksten med graveret messingplade. Parrets ansigter er udført i alabast, og de er iført kroningsdragter. Erik Menved og Ingeborg var det sidste danske kongepar, der blev stedt til hvile i Ringsted.
2-4	Altertavle, 1699, bruskbarok. Alterbilledet viser Jesu sidste måltid (nadver), hvor Jesus på Skærtorsdag sidder til bords med sine disciple og indstifter nadveren. Matthæusevangeliet 26, 26-28: "Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme." Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse." Alterbilledet flankeres af snoede søjler og figurer af henholdsvis Johannes Døberen og Moses, der holder tavlerne med de ti bud. Centralt over alterbilledet er en kartouche med indskriften "C5" for Christian 5. og herover, i den brudte gavl, en kartouche med en fremstilling af Kristi dåb, og øverst krones tavlen af en strålesol i hvilken Guds navn "JHVH" er skrevet på hebraisk. På tavlens fodstykke er en oval ramme med indskrift fra Paulus' Første Brev til Korintherne 10,16: "Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?" og Paulus' Første Brev til Korintherne 11,28: "Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret." Alterklædet er i rødt fløjl med et broderi med initialerne "JM" for Juliane Marie, Frederik 5.'s hustru og en datering "D. 4. September Anno 1775". Teksten om omkranset af laurbær og herover er en krone.
5	Lystræ.

1-2	Døbefont, midten af 1100-tallet, af gotlandsk sandsten. På kummens sider er rundbuede relieffer af bl.a. Bebudelsen, Kristi Fødsel, De hellige tre Konger, Flugten til Ægypten og Indtoget i Jerusalem. Dåbsfadet er fra omkr. 1650 og hovedmotivet viser Adam og Eva ved Kundskabens Træ.
3	Jørgen Roed, 1850, "Haven med den gamle døbefont", Statens Museum for Kunst. Her ses den kasserede døbefont fra Sct. Bendts Kirke anvendt som blomsterkumme i en have. Døbefonten blev i 1850 igen skænket til kirken.
4-5	Prædikestol, 1609, højrenæssance. I stolens felter ses relieffer af de fire elementer Ignis (ild), Terra (jord), Aer (luft), Aqua (vand) og evangelisterne med deres symboler.

1	Christian 1. og Dorothea, tidl. anvendt som dørfyldninger i skriftestol.
2	Ligsten, omkr. 1547, over Torben Oxe til Gisselfeld (d. 1547).
3-4	Ligsten, 1553, over den skånske adelsmand Mourits Olufsen Krognos (d. 1550), hans mor Anne Gyldenstierne (d. 1545) og hans hustru Eline Gøye (d. 1563).
5	Ligstenene fra venstre mod højre: Abbed Nicolaus Johannis (Niels Hansen, d. 1540). Abbed Johannes Laurentii (Hans Lauridsen, d. 1561). Abbed Peder Nielsen (d. 1540).

1	Ligsten (til højre) over sognepræst Christian Blichfeld (1633-1717) og hans to hustruer Christine Christiansdatter og Johanna Munchgard.
2	Ligsten over Preben Urne (1620-1621).
3	Ligsten, omkr. 1500, "Her hviler Hr. Johannes [Jens] Skawe, ridder, med sin hustru Fru Christina og sin søn Hr. Nicolaus [Niels] Skawe, ridder, ...".
4	Gravmonument, 1791, over Jens Bruun Neergaard til Svenstrup, etatsraad og landsdommer og Anna Maria Neergaard født Møller. Monumentet er udført af Johannes Wiedewelt, der har udført relieffer til Frihedsstøtten.

1	Epitafium, 1683, over Mads Lauridtzsøn og hans hustru Kirsten Jacobsdatter, der er portrætteret knælende og sammen med to døde småbørn.
2	Epitafium, 1575, over Oluf Mouritzen (d. 1573) og Anna Hardenberg. Over epitafiet ses en dronningefrise.
3	Epitafium over by- og rådstueskriver Jørgen Nielsen Rothenburg (d. 1737) og hans hustruer. Til siderne for maleriets barokramme ses figurerne tro (med kors) og håb (med anker).
4	Freske visende Dronning Dagmar og herover et epitafium fra 1681, over magister Christian Blichfeld, der ses sammen med sin hustru og søn.
5	Kongefrise, omkr. 1300-50. Fra venstre mod højre: Valdemar 1. den Store, Knud 6., Valdemar 2. Sejr og Valdemar den Unge.

1	Korstolerelief visende Den hellige Gertrud af Nivelles (626-659), abbedisse for benediktinerklostret i Nivelles i Belgien. Hun står med en model af en kirke, da hun bl.a. var kirkebygger. Hun er de dødsmærkedes helgen og vogter gravene. Hun spinder livets tråd og på den er mus, for i musene bor sjæle, der gnaver tråden over når timen er inde. Endvidere er hun skytshelgen for bl.a. rejsende og pilgrimme.
2	Gotisk træskåret alterrelief fra et nu forsvundet alter. Anden halvdel af 1400-tallet.
3	Freske af Kristus, omkr. 1400, der med sin højre hånd gør velsignelsens tegn og i sin venstre hånd holder en jordkugle kronet af et kors. Den latinske inskription "hic est altitudo salvatoris" betyder "her er Frelserens højde", en overtro knyttede sig til Frelserens mål.
4	Eggert Christopher Knuths våbenskjold, 1776.
5	Peder Skrumpens våbenskjold. Kalkmaleri, ca. 1420, er en del af de få fremstillinger af våbenskjolde fra kirkens oprindelige malede skjoldfrise.
6	Mindetavle for faldne krigere fra aarene 1848-49-50 og 64.

1	Erik Plovpenning, kalkmaleri i korrundingen ca. 1270.
2	Jomfru Maria med Jesusbarnet, kalkmaleri i korrundingen ca. 1270.

Dalby Helligkorskirke og kloster





Dalby kirke og kloster, Skåne/Dalby Church and Monastery, Scania.

Dalby Helligkorskirke og kloster er beliggende i den tidligere danske provins Skåne og er den ældste stenkirke i Norden, Danmarks første stenkirke. Den kirkelige inddeling i Danmark går tilbage til 1060, hvor landet inddeltes i ni stifter, herunder Skåne, som fra 1060 havde to stifter Dalby og Lund, der i 1066 blev lagt sammen til et stift, Lund. Dalby kirke er opført i 1060 af Kong Svend 2. Estridsen. Da Dalby ophørte med at være bispesæde oprettedes et augustinerkloster indviet til Det hellige Kors. Klosterarkivet er gået tabt med undtagelse af Dalbybogen, den ældste evangeliebog skrevet i Norden. Kirken fik sit nuværende udseende i 1758, men oprindeligt var der ikke noget tårn og heller ikke noget alter. Først i 1400-tallet fik kirken et tårn. Våbenhuset føjedes til i 1400-tallet. Tidligere fra 1200-tallet var der indgang gennem krypten. Kirkens krypt indeholder en brønd med en kilde og har formentlig været anvendt ved de tidlige dåbshandlinger.
Døbefonten af sandsten er fra omkring 1150, den er udført af stenmester Bysanthius fra Gotland. I fonten indgår blandt andet motiver fra Jesu dåb. På latin står der på fontens øverste kant: "Her fortælles hvad der engang forkyndtes ved det blødende sår på den korsfæstede Kristus". Svend Estridsen ældste søn Harald 3. Hen (Regeringsperiode 1076-1080) blev formentlig gravsat i Dalby Kirke. Lidt vest for kirken er rester af en kongsgård, hvorfra der skulle være en underjordisk gang til Lund Domkirke, men formentlig er der tale om en passage mellem kongsgården og kirken. Kirken fik sit nuværende udseende ved restaureringer i 1759 og 1936.

Dalbybogen 1050-1100. Den ældste bevarede komplette bog fra Norden.
Illustreret middelalderhåndskrift på pergament med de fire evangelier på latin fra Dalby kloster i Skåne. Bogen er opbevaret i håndskriftsamlingerne på Det Kongelige Bibliotek. Klosterarkivet i Dalby er gået tabt på nær denne evangeliebog.
På frimærket ses evangelisten Markus.

The Dalby Gospel Book 1050-1100. The oldest preserved complete manuscript with a medieval Scandinavian provenance.

Illuminated medieval manuscript on parchment with the four Gospels in Latin from the Augustinian monastery Dalby in Denmark. The monastery archives in Dalby did not exist any longer. The Book was acquired by the Danish Royal Library in 1785.
The stamp shows the evangelist Mark.

Skt. Martins kirke i Zillis/Church of St Martin, Zillis

Skt. Martins kirke - det dekorerede træloft kaldes "Alpernes Sixtinske Kapel"
Kirken ligger i landsbyen Zillis i kantonen Graubünden i Schweiz. Det berømte loftsmaleri, 1109-14, består af 153 kvadratiske paneler med fabelvæsener, bibelske scener og episoder fra Den hellige Martins liv. I Danmark kendes Martin som Morten bisp. Hans helgendag er den 11. november, og aftenen inden er Mortensaften, hvor der spises gås (eller and), som en hævn over de skræppende gæs, der afslørede hans gemmested.
Kirken er omtalt første gang i 831. Den er en romansk hallekirke (svarer til den tyske Saalkirche), og består af et enkelt halagtigt rum med få smalle højtplacerede vinduer. Kirken er optaget på den schweiziske nationalarvsliste.
Se hele loftet, klik her.

Church of St Martin - the painted wooden ceiling is called the "Sistine Chapel of the Alps"

The church is located in the village of Zillis in the canton of Graubünden in Switzerland. The famous ceiling painting, 1109-14, consists of 153 square panels with mythical creatures, Biblical scenes and episodes from the life of St Martin of Tours.
The church is mentioned for the first time in the year 831. It is a Romanesque aisleless church (Saalkirche in German), it consists of a single hall-like room with a few small windows placed high up on the walls of the nave. The church is listed as Swiss heritage sites of national significance.
Click here to view the ceiling.

Skt. Michaels Kirke i Hildesheim

St Michael's Church, Hildesheim

Skt. Michaels Kirke (1031 e.Kr.) i Hildesheim i Niedersachsen. Romansk kirke i det Hellige Romerske Rige.

Kirkens stil er præromansk = ottonsk stil (950-1050) = tysk kunst (saksisk romansk), der påbegyndtes under Kejser Otto 1. Den Store (912-973) og videreudviklede sig under de følgende Otto-kejsere og deres efterfølgere.
Kirken, der siden 1542 har været evangelisk-luthersk, blev i 1985 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Skt. Michaels kirke er en basilika (= et midterskib og sideskibe adskilt af søjler). Kirken har to tværskibe, der former et dobbeltkors og har kor og apsis i øst og vest. Over korsskæringerne er to massive tårne. Tværskibene afsluttes af fire runde tårne

St Michael's Church (1031 AD) in Hildesheim, Lower-Saxony, Germany. A Romanesque church of the Holy Roman Empire.
The church is pre-Romanesque = Ottonian architecture (950-1050) = German art (Saxon Romanesque architecture style) produced during the reigns of the German Ottonias emperors and their first successors.
The church of St Michael, since 1542 a Protestant parish church, was in 1985 inscribed on UNESCO's World Heritage List.
St Michael's Church is a basilica, the pattern being two transepts forming a double cross each, with a choir and an apse (east and west). Two massive towers crown the intersections, where the nave and transepts intersect. The transepts end in four round towers.

Vinduer af betonglas, 1966/1971, udført af den tyske kunstner Gerhard Hausmann.
Concrete glass windows, 1966/1971, by the German artist Gerhard Hausmann.

Bernward (ca. 960-1022) var biskop i Hildesheim fra 993-1022, og grundlagde i 996 et Benediktinerkloster på Michaels Høj. Kejser Otto 3. (980-1002), som Bernward var ven af og lærer for, præsenterede ham, i anledning af hans bispevielse, for en splint af Kristi Kors. I 1010 lagdes grundstenen til kirken, og i 1022 indviede Bernward kirken "til ære for Vor Herre og Frelser Jesus Kristus og Vor Hellige Guds moder, den evige Jomfru Maria og splinten fra det ærværdige og livgivende Kors under særlig beskyttelse af den Hellige Ærkeengel Michael og alle de himmelske hærskarer". Splinten fra Kristi Kors var opbevaret i et relikviekors (Bernwardkorset), som i dag er på Katedralmuseet i Hildesheim.
Skt. Michaels kirke blev fuldført efter Bernwards død i 1022, og han er jordfæstet i kirkens krypt. I 1192 blev han kanoniseret og skytshelgen for guldsmede.
I 1542 blev kirken protestantisk. Benediktinerklostret blev ikke nedlagt og munkene fortsatte deres tidebønner i krypten. Kirken var en simultankirke, da den benyttedes både af protestanter og katolikker. Klostret blev opløst i 1803 under sekulariseringen. Kirken blev lukket og tjente som bl.a. hølager og som keglebane. I 1844 blev kirken, der var i dårlig stand, igen sognekirke. I årene 1855-57 og 1907-10 blev der foretaget omfattende renoveringer. Under bombningen af Hildesheim den 22. marts 1945 blev kirken fuldstændig ødelagt. I 1942-43 var det dekorerede træloft blevet taget ned og flyttet ud af byen. Genopbygningen, der begyndte i 1945, fulgte nøje biskop Bernward oprindelige udformning og blev afsluttet i 1960.

Bernward (ca. 960-1022) was bishop of Hildesheim from 993-1022, and in 996 he founded a Benedictine monastery on Michael's Hill. Emperor Otto III, whose tutor and friend Bernward had been, presented him with a splinter from the Cross of Christ on the occasion of his consecration. In 1010 the foundations of St Michael's Church were laid. In 1022 Bernward consecreated the church "in honour of our Lord and Redeemer Jesus Christ and our most holy Mother, the eternal Virgin Mary, and the beneficial wood from the venerable and life-giving Cross, under the special protection of the holy Archangel Michael and all the Celestial Hosts".
A reliquary cross (the Bernward-Cross) contains relics of the True Cross (today at The Hildesheim Cathedral Museum).
St Michael's Church was completed after Bernward's death in 1022, and he is buried in the crypt. In 1192 Bernward was canonized and patron saint of goldsmiths.
In 1542 St Michael's became a Protestant parish church. The Benedictine monastery, however, remained. The monks continued their horary prayers in the crypt. St Michael was a simultaneous church, public worship was conducted by Protestants and Catholics.
In course of secularization the monastery was dissolved in 1803. The church was closed and amongst other things served as a store for hay and straw and later as a skittle alley.
In 1844 the church, which was in poor condition, was returned to the Protestant parish. In the years 1855-57 and 1907-10 comprehensive renovations took place.
During the bombing on Hildesheim in World War II (March 22, 1945) St Michael's church was completely destroyed. Between 1942-43 the wooden ceiling has been dismantled and moved out of town. In 1945 the reconstruction was begun and completed in 1960. It closely followed the original design of Bishop Bernward.

Det dekorerede træloft i kirkens midterskib

Det dekorerede træloft i kirkens midterskib (27,6 m x 8,7 m), opført i første halvdel af 1200-tallet er konstrueret af 1300 egeplanker. Loftets tema er Jesse rod (Jesu stamtræ). Jesse = Isaj. Motivet Jesse rod er hentet fra Esajas' Bog, 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod" og 11,10: "På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed."
De eneste bevarede trælofter fra middelalderen er ud over loftet i Skt. Michael, lofterne i Zillis (se ovenfor) og Dädesjö i Sverige.

The painted wooden ceiling in the church nave (27,6 m x 8,7 m), dating back to the first half of the 13th century, has been built of 1300 oak planks. The ceiling's theme is "The Tree of Jesse" (the ancestors of Christ) inspired by The Book of Isaiah, 11, 1: "A shoot will come up from the stump of Jesse; from his roots a Branch will bear fruit." and 11,10: "In that day the Root of Jesse will stand as a banner for the peoples; the nations will rally to him, and his resting place will be glorious."
The only preserved wooden ceilings from the Middle Ages are the ceilings in St Michael, St Martin in Zillis (se above) and Dädesjö in Sweden.

Hovedpanelerne viser:	The main panels show:
Adam og Eva i Paradiset og Syndefaldet. Den sejrende Kristus ses i trækronen.	Adam and Eve in Paradise and The Fall. The victorious Christ is in the crown of the tree.
Jesse/Isaj = kong Davids far.	Jesse (Yishai) = the father of David.
David, fårehyrde fra Bethlehem og Isajs yngste søn blev valgt af Gud til at være Israels anden konge (efter kong Saul). Med sin elskerinde og senere hustru Batseba, soldaten Urias' hustru, blev han far til Salomon.	David, shepherd from Bethlehem and the youngest son of Jesse, was chosen by God to be the second King of Israel (after King Saul). His mistress and later wife, Bathsheba, the wife of Uriah, gave birth to their son Solomon.
Kong Salomon var den yngste søn af Kong David, han var rig og vis og han byggede templet i Jerusalem og i dets allerhelligste rum placeredes Pagtens Ark (akacietræskiste med stentavlerne med De Ti Bud, Arons stav og lidt manna).	King Solomon. The youngest son of King David, he was wealthy and wise, and he built the Temple in Jerusalem, and the Ark of the Covenant of the LORD was placed in an inner sanctuary.
Profeten Ezekiel.	The Prophet Ezekiel.
Josva Moses' tjener og Israels leder efter Moses' død.	Joshua was Moses' assistent and leader of the israelite tribes after the death of Moses.
Jomfru Maria.	Virgin Mary.
Kristus Pantokrator. Kristus som verdenshersker.	Christ Pantocrator. Christ as world ruler.
Til siderne for midterfelterne ses rektangler, der viser profeterne. De runde felter viser Jesu forfædre. I loftets hjørner ses de fire evangelister og deres symboler.	The rectangels depict prophets. The round fields show the ancestors of Jesus. The four Evangelists and threir symbols is in the corner fields.

1	Grundstenen nedlagt af Bernward i 1010/Foundation Stone of Bernward, 1010.
2-4	Gravsten for biskop Bernward. Hans grav findes i kirkens krypt. Gravestone of Bishop Bernward. His tomb is placed in the crypt.
5	Kirken set fra vestkoret/*The church seen from the western choir*.

1-2	Jomfru Marie alteret, 1520, vestkoret. Jomfru Marie med Jesusbarnet ses centralt i midtertavlen, til venstre ses evangelisten Johannes med en kalk og til højre Johannes Døberen med lammet, der symboliserer hans erkendelse af at Jesus er Guds søn. I Johannesevangeliet 1,29 siger Johannes Døberen: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd". På venstre sidefløj ses: Barbara og Jakob, på højre sidefløj ses Andreas og Elisabeth von Thüringen alias Elisabeth af Ungarn (1207-1231), ungarsk prinsesse og højt æret katolsk helgen. *The Blessed Virgin Mary Altar*, 1520, the western choir. Central placed is Virgin Mary with in infant Jesus, to her left is John the Evangelist with a chalice, and to her right is Saint John the Baptist represented with a lamb to symbolize his recognition of Jesus as the Son of God. At the left altar wing is Barbara and Jacob, and at the right wing Andrew and Saint Elizabet of Thuringia aka St Elizabeth of Hungary, a princess and greatly venerated Catholic saint.
3	Glasmosaikvinduerne i vestkoret er udført 1965 af den tyske maler Charles Crodel (1894-1973). *The stained glass windows* in the western choir, executed in 1965, by the German painter Charles Crodel* (1894-1973)*.
4-5	Orglet fra 1999 er udført af Gerald Woehl/The organ from 1999 is executed by Gerald Woehl.

1-2	Døbefont i bronze udført 1618 af Dietrich Mente/Font in bronze, 1618, executed by Dietrich Mente.
3-5	Krucifiks, 2008, i østkoret udført af den tyske billedhugger Thomas Duttenhoefter (f. 1950). Crucifix, 2008, by the German sculptor Thomas Duttenhoefter (b. 1950).

1-5

Midterskibets 12 søjler symboliserer de 12 apostle/The 12 pillars in the nave alludes to the 12 apostles.

Julekrybben, en katolsk skik, der der går tilbage til Franciskanerordenens stifter Frans af Assisi (1181/82-1226). Han havde besøgt Det hellige land, hvor han havde set, hvor Jesus blev født, og det inspirerede ham til juleaften i 1223 at skabe en krybbescene i en hule i bjergbyen Greccio i Italien for at fejre Jesu fødsel. Frans af Assisis ønske var at hjælpe mennesker til bedre at erindre de fattige omgivelser, hvor Jesus var født, og at gøre den vidunderlige begivenhed, inkarnationen, hvor Jesus/Gud blev menneske, mere virkelig.

The Christmas Crib, a Catholic tradition, dates back to St Francis of Assisi (1181/82-1226) the founder of the Franciscan Order. He was inspired by a recent visit to the Holy Land, where he had been shown Jesu traditional birthplace. In 1223 on Christmas Eve, he created the manger scene in a cave in the hilltown Greccio in Italy, to celebrate the birth of Christ. St Francis of Assisi's aim was to help people to better call to mind the poor surrounding in which Jesus was born, and to make the wondrous event of the incarnation more real to the people of the time.

Saint-Étienne klosterkirke

Saint-Étienne, Caen, Normandiet, klosterkirke med 2 høje tårne, grundlagt af Wilhelm Erobreren, der døde i 1087 nær Rouen i Frankrig efter et fald fra sin hest og er gravsat i kirken.

PERIODEN I ØVRIGT

I 1060 er Danmark inddelt i 9 bispesæder: Vestervig, Børglum, Viborg, Århus, Ribe, Slesvig, Odense, Roskilde, Lund.
Kong Niels 1104-34, indfører tiende, en tiendedel af høstudbyttet, der anvendes til kirkeudsmykning, således fik kirken sin egen formue.
1104 flyttede det politiske tyngdepunkt fra Bremen til Lund, hvor Norden fik sit eget ærkebispesæde,
Asser var første ærkebisp i Lund. Absalon ærkebisp i Lund 1178.
Jyske Lov udstedes i 1241
Kristendommen havde sejret i Europa. Vikingerne havde bøjet sig for katolicismen. Voksende religiøs vækkelse betød en forøgelse af pilgrimsrejser til hellige steder. Pilgrimsrejserne kulminerede i 1095.
Santiago de Compostela, valfartssted i Nordvestspanien, pilgrimsveje i Sydvestfrankrig og Nordspanien førte dertil.
Pave Urban indleder 1. korstog 1095, hvis mål var at befri det hellige land fra muhamedanerne.

Efter 1100 voksede nye byer frem overalt, og en bymiddelklasse af håndværkere og handlende gjorde sig nu gældende med bønder på den ene side og landadelen på den anden.

Universiteterne begynder omkring 1100 med medicin, jura og teologi.
1140 den første egentlig Danmarkshistorie, Roskilde-krøniken.

Bernhard af Clairvaux 1090-1153 grundlægger cistercienserordenen, der nåede til Norden i 1000-tallet. Bernhard mente at kirkens skulpturelle udsmykning fristede til "At læse i marmoret i stedet for i Bibelen". Klostervæsenet har stor betydning i hele Europa.