Drop Down Menu

Gotik 1150-1525 /Gothic 1150-1525
Middelalderen i Danmark 1000-1536
Danish Middle Ages 1000-1536

Unggotik 1150-1350/*Early Gothic 1150-1350*
Amiens katedralen Bayeux katedralen Chartres katedralen Cimabue Duccio Hammershus	Lorenzetti, Ambrogio Lorenzetti, Pietro Mont Saint Michel Paris, Notre Dame Sainte-Chapelle Siena katedralen

Gotiske katedraler i Europa og Skandinavien
Gothic Cathedrals in Europe and Scandinavia

Højgotik 1350-1400/High Gothic 1350-1400
Aarhus Domkirke Aarhus, Vor Frue Kirke Bernt Notke Claus Berg Elmelunde Kirke Fanefjord Kirke	Helligåndskirken Flensborg Maribo Domkirke Köln domkirke Odense Domkirke Sct. Mariæ Kirke Skt. Nikolai kirke Flensborg

International stil 1400/*International 1400*
Broederlam, Melchior Brødrene Limbourg	Gentile da Fabriano

Sengotik 1400-1525 Late Gothic 1400-1525 Tidligt nederlandsk maleri 1420-1550 Early Netherlandish Painting 1420-1550
Bosch, Hieronymus Brarupmesteren Eyck, Hubert van Eyck, Jan van Fabelvæsener Flémalle-mesteren Fouquet, Jean	Goes, Hugo van der Grünewald, Matthias Schongauer, Martin Strasbourg katedralen Weyden, Rogier van der Witz, Konrad

Nygotik 1750-1900/*Neo-Gothic* 1750-1900
Odense Rådhus	Sankt Albani Kirke Odense

Stilen ses udtrykt i kirkearkitektur, kalkmaleri, altertavler, billedskærerarbejder, glasmaleri, katedralskulpturer, træsnit, håndskrevne bøger, miniaturer.

Motivvalget er primært religiøse motiver, mere profane motiver ses i relieffer, malerier og bogillustrationer.
Navnet gotik var en nedsættende betegnelse, der blev brugt om stilen i renæssancen om barbarernes, de uciviliserede goters stil, da man mente at de klassiske normer ikke blev overholdt. Goterne var germanske folkestammer i folkevandringstidens Sydeuropa.

De elementer som forbindes med gotikkens byggemåde er ribbehvælvene, stræbebuer (murbue som spænder fra kirkens midtskib til sideskibets ydermur), stræbepillerne (murpille udvendig på mur, der forstærker muren, så den kan modstå tryk indefra) og spidsbuen, der har givet stilen navnet spidsbuestilen.

I kirkearkitekturen ses nu slanke høje spir og store vinduer, der kunne lede lyset ind i kirken og større hvælvinger som konsekvens af, at håndværkerne var blevet dygtigere til at beregne pres, tryk og modtryk. Stilen stræber mod himlen i sit udtryk, rummene er høje og lyse og i modsætning til den romanske arkitektur, er den gotiske stil let og elegant.

Katedralen er en bykirke og en domkirke/hovedkirke, en biskopal kirke, biskoppen har sæde her, og har et kollegium, der består af administrative hjælpere. Kirken kan have ejendomsbesiddelse, være knyttet til kongehuset og donatorerne er oftest kongelige personer.

Katedralen var i middelalderen en central bygning i byernes liv, den var datidens rådhus, der holdtes rettergang, og der blev foretaget kroninger. Kirken var skole, bibliotek, kunstgalleri, teater og der var markedshandel. Katedralen var rum og centrum for en blanding af det verdslige og religiøse. Man søgte at almengøre kristendommen. Adamsportaler (Adams uddrivelse af paradis), her sæde hvor folk idømtes bøder.

Skt. Denis

Stilen begynder i Frankrig, hvor den første gotiske kirke og den væsentligste kirke for den gotiske arkitekturstil, Skt. Denis uden for Paris blev indviet i 1143. Abbed Suger stod for byggeriet og har nedskrevet sin oplevelse af den færdige kirke, der af ham blev oplevet som arkitektur, der henførte beskueren til et sted mellem himmel og jord.
Katedralerne er Gesamtkunstværker, idet kunstarterne (arkitektur, skulptur, maleri) spiller sammen til Guds ære.

Katedralen i Burgos/The Cathedral of Burgos.

Lysmetafysikken er væsentlig for middelalderen, man ønskede et lysfyldt kirkerum. Middelalderteologerne mente, at for at fatte Gud måtte man erkende ham i hver enkelt ting. Gud har sat billeder mellem sig og menneskene, derfor udsmykkes kirkerne rigt med mosaikker, guld og ædelstene med malede billeder og med glasmaleri. Gud er lyset selv.

Gotiske kirker i Danmark omfatter kun et overhvælvet rum. Udvendig viser det stejle tag, stræbepillerne og de spidsbuede vinduer, at man står over for en typisk gotisk bygning. I Danmark ses stilen især i kirkearkitekturen og kalkmalerierne. Den gotiske arkitektur er ikke nær så udpræget i Danmark som i Frankrig, højden er ikke så påfaldende og kun et par danske kirker har udvendige stræbebuer til at tage hvælvingernes sidetryk.

Hvæltyper, klik på billedet for forstørrelse.
Types of vaults, click on image for enlargement.

De gotiske kirker kom til at præge købstæderne, men ikke med det elegante franske arkitekturudtryk, men med en tysk murstensgotik som konsekvens af den tyske åndsindflydelse der prægede tiden. Der findes ikke rene gotiske landsbykirker i Danmark, men stilen ses i om- og tilbygninger og kirkeudsmykninger, især i altertavler gør den gotiske stil sig gældende. En stor del af altertavlerne blev fremstillet i Lübeck, der var et nordeuropæisk center for kirkekunst.

I 1650 blev Skibbykrøniken fundet indmuret i Skibby Kirke i Nordsjælland. Krøniken er et latinsk håndskrift forfattet af den katolske reformteolog og historiker Poul Helgesen om omhandler reformationstiden fra omkring 1500-34.
Skibby kirke er fra 1100-tallet. Kalkmalerierne, 1150-1475, er malet direkte på den hvide puds, og som noget nyt er malet på hvælvingerne. I koret findes unggotiske kalkmalerier fra ca. 1325.

Gothic - church architecture, murals, altarpieces, woodcarving, stained-glass painting, cathedral sculptors, woodcut, handwritten books, miniatures. The choices of motifs were primarily religious, profane motifs were seen in reliefs, painting and book illustrations.
The term Gothic was a slighting name used in the Renaissance to describe the barbarian, the uncivilized style of the Goths, disrespecting the classical norms. The style begun in France, the first Gothic church, St Denis outside Paris, was inaugurated in 1143.

The gothic church building was characterized by:
rib vaults, (a framework of diagonal arched ribs carrying the cells which cover the spaces between them to form an arched ceiling), flying buttress (a free-standing buttress attached to the main structure by an arch or a half-arch), buttress (a support, usually brick or stone, built against a wall to support or reinforce it). Slim tall spire and large pointed arch windows, which could led the light into the church. Opposite Romanesque Gothic was an elegant style.

Light metaphysics was important to the Middle Age, the churchroom should be filled with light - to understand God he must be acknowledged in every single thing - the opinion of theologian of the age. God had set paintings between himself and the humans, that is why, the churches were rich decorated with mosaics, gold and precious stones, with frescoes and stained glass. God is the light himself. To the honour of God, the cathedrals were "Gesamtkunstwerk" a synthesis of elements of all branches of art.

In paintings the space were organized, simple shadows were seen along the contours. The figures of Christ, in natural size, became more present. The delineation of characters were measured calm. An incipient naturalism were seen in e.g. plant ornamentation in architecture and flowers in paintings. The presentation of humans became dynamic, more realistic with gesticulations, the physiognomies individual. The style was named "The beautiful style".

Italy - Giotto, a pioneer of linear perspective (the central perspective was an Renaissance-invention). Cimabue Florentine painter, frescoes in Assisi. Duccio "The Announcement of Virgin Mary's Dead", "Christ Entering Jerusalem". Simone Martini, Madonna-fresco in Siena town hall. Pietro Lorenzetti. Ambrogio Lorenzetti, landscapes and architecture paintings. Gentile da Fabriano, the Cathedrals in Milan, Florence and Siena.

France - Avignon-Pietá. Jean Fouquet, court painter to Charles VII and later to Louis XI.

The Netherlands - Hubert and Jan van Eyck invented the oil-based painting. Melchior Broederlam. The Limbourg brothers, miniature painters. The Master of Flémalle. Rogier van der Weyden. Hugo van der Goes. Hieronymus Bosch.

Germany - Cologne Cathedral. Martin Schongauer. Matthias Grünewald, the Isenheimer altarpiece Musée d'Unterlinden, Colmar.

Denmark - Bernt Notke, the altarpiece for Aarhus Cathedral. Claus Berg, the Late Gothic altarpiece for St Canute's Cathedral, Odense.

Switzerland - Konrad Witz, altarpiece for St Peter's/Saint-Pierre's Cathedral, Geneva.

Stilens billedudtryk

I billedudtrykket organiseres rummet, og der ses en enkel skyggelægning langs konturerne. Der lægges mere vægt på fortællingen. Der ses et ændret forhold til Kristus, figurerne af Kristus bliver mere nærværende og ikke i overnaturlig størrelse. Personskildringerne er afmålte og rolige og figuropfattelsen stiliseret i den tidlige gotik. Der er en begyndende naturalisme, som ses i bl.a. planteornamentik i arkitekturen og dyr og blomster i billedkunsten. Menneskefremstillingen er præget af S-svinget i kvindefigurfremstillingen, der i højgotikken bliver en virkelighedsnær fremstilling med gestikulation og dynamik. Stilen kaldes "Den skønne stil", med sine organisk svungne linjer.
Den romanske stivhed i billedudtrykket afløses i Danmark omkring 1300-tallet af mere bevægelse i figurerne og fysiognomierne bliver individuelle.

I sengotikken behandles motivet med en større frihed, ingen faste rammer. Personerne bevæger sig i et rum, og centralperspektivet (renæssancens opfindelse) anes. Den italienske maler Giotto var perspektivets banemand. De hollandske brødre Hubert og Jan van Eyck opfandt oliemalingen ved at blande olie og farver sammen. Interesse for anatomi og naturgengivelse ses.

De fleste danske kalkmalerier er fra sengotikken, og der blev malet direkte på den friske kalk med lyse farver. I perioden afløstes det flade bjælkeloft af ribbedelte hvælvinger. Hvælvinger anvendtes som malegrund for kalkmalerier og øgede behovet for kalkmalerier.



Bernt Notkes pentatyptichon i Aarhus Domkirke, 1479, og Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds kirke, Odense, ca. 1515-25. Klik på billederne for forstørrelse. Bernt Notke's pentaptych in Aarhus Cathedral, 1479, and Claus Berg's altar in Saint Canute's Cathedral, Odense, c. 1515-25. Click on images for enlargement.

Bernt Notke
(ca. 1440-1509), billedhugger fra Lübeck og en mester i altertavler. Han har fremstillet Danmarks største altertavle i Aarhus Domkirke, en pentatyptichon, dvs. tavle med fire fløje og et midterparti. På tavlen står "Bernardus hoc fecit" (Bernt gjorde dette).

Claus Berg
(ca. 1470-1532), billedskærer og maler fra Lübeck. Fra 1507 var han borger i Odense og leder af et billedskærerværksted. Berg, der havde et nært forhold til den stærkt religiøse Dronning Christine, udførte de næste 10-20 år arbejder for hende. Altertavlen i Sankt Knuds kirke i Odense er en ca. 5 m høj sengotisk fløjaltertavle.

Fabelvæsenet Tranehalsen, Aarhus Domkirke.
The fabulous creature Crane-neck, Aarhus Cathedral, Denmark.

Fabelvæsener optræder i kalkmalerierne i Danmark i sengotikken

Et fabelvæsen er et menneskelignende væsen. Inspirationen til fabelvæsenerne kan være fra middelalderbogen "Mandevilles Rejser"¹ (oversat til dansk i slutningen af 1400-tallet), forfatteren rejste i Østen, hvor han mødte disse væsener. En anden inspiration kan være "Weltchronik"² af Hartmann Schedel.
I Homers "Odysseen" (800-600 f.Kr.) optræder fabelvæsener.
Man troede væsenerne eksisterede ved verdens ende, og mente de var skabt af Gud og således måtte have en betydning, såsom at være Guds straf mod synd, at den der begik synd kunne blive vanskabt eller afkommet kunne blive vanskabt som et fabelvæsen. Fabelvæsenerne er ikke omfattet af Guds nåde, de er hedenske skabninger.

De 7 dødssynder

Fabelvæsenernes funktion på kirkens vægge har været dels dekoration, og der kunne være tale om satire, og de har personificeret de 7 af middelalderens dødssynder, som det kan ses i Råby kirke.
Dødssynderne eller lasterne er: Dovenskab, gerrighed, frådseri, utugt, hovmod, misundelse og vrede.

Reformationen var under opsejling, hvorfor kirkens mæcener kan have valgt motiver, der kunne holde almuen i skak. Symbolerne for dødssynderne kunne minde om, at gode og fromme gerninger, som aflad til paven, ville medføre et rigt liv efter døden. De mere groteske billeder kunne være moralens pegefinger, der hæver sig over menigheden for at opdrage og afskrække.
Generelt ønskede man i kirkernes kalkmaleriudsmykninger at belære den ikke læsende menighed om Jesu liv. Op mod 1500-tallet ses billedfremstillinger af helgenmartyrier og dommedagsbilleder. Der blev vist i billeder hvilke rædsler et ikke fromt menneske kunne komme ud for i helvede, og den paradisiske kontrast stod her overfor.
Kalkmalerier med fabelvæsener er malet i perioden 1480-1530, i sengotikken.

1) Mandevilles rejser også kendt som bogen om Sir John Mandevilles rejser, af ukendt forfatter, udgivet mellem 1357-1371, beskriver en engelsk ridders rejser. Han forlod England omkring 1322 og rejste gennem Ægypten, Etiopien, Indien, Persien og Tyrkiet. De historier han kunne fortælle, da han kom hjem, var intet mindre end fantastiske. Han fortalte om øer hvis indbyggere havde menneskekrop og hundehoveder, om folkefærd hvis eneste føde var duften af æbler, om pygmæer, hvis munde var så små, at de måtte tage føde til sig ved at bruge strå som sugerør, om racer af enøjede kæmper der spiste rå fisk og råt kød.
Der er uvished om den ukendte forfatter var englænder eller franskmand, imidlertid er der enighed om, at bogen oprindeligt var forfattet på fransk (Les Voyages de Jean de Mandeville).

2) Hartmann Schedel (1440-1514), dr.med. og fra 1484 stadslæge i Nürnberg. Schedels "Liber chronicarum"/"Weltchronik"/ "Nürnberger Chronik" blev trykt 1493 i Nürnberg af Anton Koberger. Værket indeholder omkring 1800 træsnit udført af Nürnbergkunstnerne Michael Wolgemut og Wilhelm Pleydenwurff. Schedels historieopfattelse var baseret på den kristne frelsertanke. Bogen er inddelt i syv tidsaldre begyndende med skabelseshistorien og Adams tilblivelse og sluttende med verdens endeligt. Krøniken var formentlig det 15. århundredes mest ambitiøse bogudgivelse.
Fabelvæsenerne er også beskrevet i ægyptisk, græsk og romersk mytologi.

Eksempler på fabelvæsener - Træsnittene er fra Schedels Weltchronik
Examples of fabulous creatures - Woodcuts from Hartmann Schedel's World Chronicle/Nuremberg Chronicle

1	Blemmya eller Akefal er et hovedløst væsen med ansigtet på brystkassen. Dets drikkebæger var lavet af menneskets hovedskal, og det skabte angst og frygt hos dem, der så væsenet, der levede i Libyen. Blemyah or Acéphale, headless creature with its face on its chest.
2	Kyklop er et væsen med et øje midt i panden. Kyklopsciapod er et etbenet væsen med et øje. Arimasp er en lille kyklop med øje midt i panden. Cyclops is a creature with a single eye in the middle of its forehead.
3	Sciapod er en skyggefod, etbenet væsen med stor fod, der kunne bruges som parasol. En steganopode menes at være identisk med en sciapod. Sciapod, "shadow foot/Umbrella foot", is a one-legged creature with a single, giant foot which he raised in the air to protect himself against the sun.
4	Antipode er et væsen, hvis fødder vender forkert/Antipode a creature with feet facing the wrong way.
5	Panotti fra Skythien, er et væsen med ører så lange, at de dækker hele dets krop. Panoti of Scythia is a creature with enormous ears that covered the entire body.

Blandingsvæsener med elementer fra menneskets og dyrets krop
Mixed creatures with elements from the human body and the animal body
Træsnittene er fra Schedels Weltchronik/Woodcuts from Hartmann Schedel's World Chronicle/Nuremberg Chronicle

1	Cynocefal har hundehoved og menneskekrop/Cynocephali has the head of a dog and the body of a man.
2	Tranehals med menneskekrop og lang krum hals, ansigtet er oftest et menneskeansigt med langt spidst næb. Tranehalsen i Aarhus Domkirke har skæg i stedet for et næb (se ovenfor). Crane-neck, human body and curved neck, the face is most often a human face with long sharp beak.
3	Kentaur er halv hest og halvt menneske/Centaur half horse and half human.
4	Havfrue er halvt menneske halv fisk med en eller to haler. I Norge var i 1500-tallet en uskreven fiskelov, der drejede sig om, at fik man en havfrue i nettet, skulle hun straks smides ud igen ellers brød stormen løs. Havfruens aner er nereider og sirener. Sirenerne kunne synge så smukt, at de søfarende kunne støde på grund, endvidere kunne de spå. Kalkmaleri Aarhus Domkirke. Mermaid the head and torso of human female and the tail of a fish. Mural Aarhus Cathedral.

Fanefjord kirke på Møn. Djævelen gør notater om to kvindelige kirkegængeres konversation, notaterne slettes hvis kvinderne angrer deres synd.
Fanefjord church on the island Moen. The conversation between female churchgoers is written down by the devil, if the churchgoers regretted, his notes would be erased.
The devil was a Gothic mural motif, mainly placed in the north-facing distaff side. The devil urged to intimate relations. His notes were meant to be applied at the Day of Judgment. From about the middle of the 16th century, the first Danish witch trial was executed, the witched were assumed be allied to the devil.

	Djævelen på væggen

	I gotikken maltes Djævelen på væggen. Djævlebillederne er hovedsageligt placeret i spindesiden (kvindesiden som var nordsiden). Djævelen ægger til intime forhold. Djævelens register skal bruges på dommens dag. I midten af 1500-tallet er den første hekseproces. Personer kan være i pagt med Djævelen. Dommedagsmotivernes væsentlige rolle i middelaldersamfundet har udgangspunkt i kristendommens indførelse i Danmark. Accept af én Gud, der afløser de mange nordiske guder. Én Gud i himlen, én konge på jorden. Dødens nære eksistens skulle anskueliggøres i den bibelske tekst. Dødssynder var almindelig lærdom, og præsten kunne pege på motiverne på væggen. Efter 1250 var der nedgang i befolkningstallet, udbud af arbejdskraften var mindsket, hvilket betød, at fæsterne stod stærkere. Der var pest og dårlig sundhedstilstand. Middelalderen forklarer pesten ved hjælp af astrologien. Pesten skulle være udbrudt i Kina. I 1349 kom pesten til Danmark, forklaringen søges i stjernerne og Guds hævn. Kalkmaleriernes forlæg er Bibelen og Biblia Pauperum (Fattigmandsbibelen, en billedbibel for analfabeter). Horror vacui betyder frygt for det tomme rum. Tomheden på væggen kan udfyldes med blomster eller anden ornamentik. Kirkespil, skuespil i kirken, som opføres af de gejstlige. En nar optræder altid i senmiddelalderen i kirkespil, han kan i Golgatascenen håne Kristus. Dommedagsmotiver. "Memento Mori" (husk døden) spiller en stor rolle.

Dødedans er en fremstilling af døden, symboliseret ved skeletter, der danser med personer fra alle sociale lag og ses i fresker, malerier og træsnit (Hans Holbein d.y.) i middelalderen og den tidlige renæssance.

Temaer som synd, forsoning og dom er væsentlige. De er mest udbredt i Danmark, og kan ses i 86 af landets kirker. Kristus som verdensdommer, Ærkeenglen Michael som sjælevejer og skærsildens pinsler.

Ecce Homo (se hvilket menneske) fremstilling af Kristus med tornekrone, forhånet af jøderne eller de romerske soldater.

Påmindelsen om menneskets dødelighed "Memento Mori" er anvendt i billed- og digterkunsten, og er hyppigst forekommende i middelalderens og renæssancens kunstneriske udtryksformer.
De nedenfor markerede vers der er typiske for "Memento Mori" i middelalderdigtning er fra "Ad Mortem Festinamus", en anonym monofonisk virelai (fransk versform) fra den catalanske samling af senmiddelalderlige digte "Llibre Vermell de Montserrat" fra 1399. Manuskriptet tilhørte klostret i Montserrat udenfor Barcelona.

"Ad Mortem Festinamus"/"Mod døden iler vi"

Scribere proposui de contemptu mundano
Ut degentes seculi non mulcentur in vano.
Iam est hora sugere a sompno mortis pravo.

Jeg skriver om tilværelsens ubarmhjertighed
For at tiden ikke skal svinde forgæves.
Snart er timen hvor vi ser dødens fordærvelse.

Ni conversus fueris et sicut puer factus
Et vitam mutaveris in meliores actus,
Intrare non poteris regnum Dei beatus.

Hvis ikke du omvender dig og bliver som barn igen,
Og ændrer dit liv til det bedre,
Vil du ikke som salig kunne træde ind i Gudsriget.

Vita brevis breviter in brevi finietur,
Mors venit velociter quae neminem veretur,
Omnia mors perimit et nulli miseretur.

Livet er kort, og snart vil det slutte,
Døden kommer hastigt og ubarmhjertigt,
Den ødelægger alt og ynker ingen.

Tuba cum sonuerit dies erit extrema.
Et iudex advenerit vocabit sempiterna
selectus in patria, prescitos ad inferna.

Trompeten vil lyde på den yderste dag.
Og dommeren vil vise sig og kalde
de udvalgte til sit rige, de fordømte til helvede.

AD MORTEM FESTINAMUS!
PECCARE DESISTAMUS!
MOD DØDEN ILER VI!
LAD OS AFHOLDE OS FRA SYND!

Gotiske katedraler i Europa og Skandinavien
Gothic Cathedrals in Europe and Scandinavia

Frankrig/France

Notre Dame, Paris / Notre Dame Cathedral, Paris.

Sainte-Chapelle (Det Hellige Kapel), Paris / Sainte-Chapelle (The Holy Chapel), Paris.

Amiens katedralen / Amiens Cathedral.

Skt. Denis katedralen / The Royal Abbey of St Denis.

Katedralen i Chartres / Chartres Cathedral.

Katedralen i Rouen. Maleri af Monet fra hans katedralserie af Rouen katedralens facade.
Rouen Cathedral. Painting by Monet from his Rouen Cathedral Portal series.

Spanien/Spain

Katedralen i Burgos / The Cathedral of Burgos.

La Seu, Barcelonas domkirke / La Seu, the Cathedral of Barcelona.

León katedralen / León Cathedral.

Tyskland/Germany

Domkirken i Köln / Cologne Cathedral.

Norge/Norway

Nidaros domkirke / Nidaros Cathedral.

Sverige/Sweden

Domkirken i Uppsala / Uppsala Cathedral.

Danmark/Denmark

Roskilde Domkirke / Roskilde Cathedral.

Aarhus Domkirke / Aarhus Cathedral.

England

Salisbury Domkirke / Salisbury Cathedral.

Canterbury Domkirke / Canterbury Cathedral.

Domkirken i York / York Minster.

Domkirken i Ely "Skibet i vådområderne" / Ely Cathedral "The ship of the Fens".

Domkirken i Wells / Wells Cathedral.

Domkirken i Winchester Kong Knud 2. den Store er begravet her / Winchester Cathedral.

King's College / Chapel Cambridge.

Unggotik 1150-1350/Early Gothic 1150-1350

Lorenzetti, Ambrogio (Unggotik)

Udsnit af "Det gode styre i Byen", 1338-40, Palazzo Pubblico (rådhuset) Siena, Italien.

Lorenzetti, Ambrogio (før 1317-ca. 1348), italiensk maler. Landskabs- og bybilleder med stor dybde. Utæmmet natur. Mennesket har taget naturen i besiddelse. Bror til Pietro Lorenzetti.

Allegori over virkningerne af det gode og det dårlige styre, 1338-1339
Sala dei Nove, i Palazzo Pubblico (rådhuset) i Siena, Italien.
Serien af fresker består af seks scener: Allegori over det gode styre. Allegori over det dårlige styre.
Virkningerne af dårligt bystyre. Virkningerne af det gode styre i byen. Virkningerne af det gode styre på landet.

The Allegory and Effects of Good and Bad Government, 1338-1339
Sala dei Nove, in Palazzo Pubblico (City Hall) in Siena, Italy.
The fresco series consists of six scenes: Allegory of Good Government. Allegory of Bad Government. Effects of
Bad Government in the City. Effects of Good Government in the City. Effects of Good Government in the Country.

1-2	"Virkningerne af det gode styre i byen". "*Effects of Good Government in the City"*.
3	"Virkningerne af det gode styre på landet". *Effects of Good Government in the Country*.
4	"Allegori over det gode styre". "Allegory of Good Government".
5-6	"Virkningerne af dårligt bystyre". "Effects of Bad Government in the City".
7	"Ærkeenglen Mikael", Palazzo Pubblico, Siena, Italien. "Michael the Archangel", Palazzo Pubblico, Siena, Italy.

Lorenzetti, Pietro (Unggotik)

"Nedtagelsen fra korset", ca. 1320, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi.

Lorenzetti, Pietro (ca. 1280-1348), italiensk maler. Bror til Ambrogio Lorenzetti.

1	"Stigmatisering af *Frans af Assisi", 1320, underkirken, Den hellige Frans' basilika*, Assisi. Det var på Alvernerbjerget (la Verna) i Toscana Frans af Assisi blev stigmatiseret. På bjerget bad Frans til Gud. Legenderne fortæller, at han længe havde fordybet sig i Jesu død på korset, og at han i et syn så en seraf (seksvinget engel), der bar en korsfæstet person, og fra sårene i den korsfæstedes hånd udsendtes stråler, der skabte sårmærker på Frans' krop identiske med Jesu fem vunder.
2	"Judas har hængt sig", ca. 1310-19, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi. Se apostle.
3	"Madonna dei Tramonti" (Vor Frue af solnedgangene), ca. 1330, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi.
4	"Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af otte engle", 1340, Galleria degli Uffizi, Firenze.
5	"Den hellige Humilitas bringer mursten til klostret", ca. 1341, Galleria degli Uffizi, Firenze.

Duccio (Unggotik)

"Maestà med tyve engle og nitten helgener", 1308-11, Museo dell'Opera del Duomo, Siena.

Duccio (ca. 1250-1319), italiensk maler. Nyt billedrum, ukorrekt perspektiv.

Maestà er betegnelsen for et motiv, der viser Himmeldronningen Maria med Jesusbarnet ofte omgivet af engle og helgener.

Maestá er ikke at forveksle med Majestas Domini-motivet, der ofte anvendtes i romansk kunst og viser Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel.

Cimabue (Unggotik)

	Cimabue (ca. 1240-1302), florentinsk maler.

	"Den tronende Madonna med Jesusbarnet, fire engle og Frans af Assisi", 1278-80, underkirken, Den hellige Frans' basilika, Assisi.

	Krucifix, ca. 1280, Santa Croce, Firenze.

	"Santa Trinita Maestà", 1290-1300, malet til højalteret i kirken Santa Trinità i Firenze. Siden 1919 har værket tilhørt Galleria degli Uffizi i Firenze.

Hammershus (Unggotik)

Hammershus på Bornholm opført i 1200-tallet af Lunds ærkebiskop i forsvar mod kongemagten. Et tredelt borganlæg omgivet af en ringmur. Hovedborgen rummede Manteltårnet i 6 etager. Her opholdt sig de fredløse, der var dømt for mordet på Erik Klipping. Borgen blev i 1522 erobret af Kong Christian 2. og pantsat til Lübeck i 1525-75. Efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge mistede Hammershus sin betydning som fæstning og blev brugt som statsfængsel for bl.a. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina i 1660-61. Borgen forfaldt og ruinen blev fredet i 1822.

The ruined castle of Hammershus, on the Isle of Bornholm, Denmark - Northern Europe's largest castle ruin. The castle was built in the early 1200s. The following 500 years the castle was fortress for changing men of power, and time and time again the castle was rebuilt. In 1660-61 the daughter of King Christian IV, Leonora Christina and her husband Corfitz Ulfeldt, considered to be traitors, were prisoners in the castle - a dramatically escaping failed. In 1743 the rulers final gave up, and natives of Bornholm could freely fetch stone at the place, which fall into decay till 1822, where the ruin became listed.

Sainte-Chapelle (Unggotik)

Sainte-Chapelle, Paris, klik her.

Mont Saint Michel (Unggotik)

Se separat side/View separate page

Domkirken i Siena 1196-1348 (Unggotik)
Siena Cathedral of Santa Maria Assunta aka The Duomo 1196-1348

1-3

Statue af skulptøren Nicola Pisano, Uffizi Galleriet, Firenze. Han udførte katedralens prædikestol i Carrara marmor, 1265-68. Prædikestolen er det ældste bevarede inventar i kirken.
Portrait statue of the sculptor Nicola Pisano, Galleria degli Uffizi, Florence. He executed the pulpit of the cathedral, 1265-68, made of Carrara marble. The pulpit is the earliest remaining work in the cathedral.

Notre Dame, Vor Frue Kirke i Paris (Unggotik)

Notre Dame, Paris, klik her.

Katedralen i Chartres (1194-1220) (Unggotik)
Chartres Cathedral (1194-1220)

"Katedralen i Chartres", 1830, af Jean-Baptiste Camille Corot, Louvre, Paris.

"The Cathedral of Chartres", 1830, by Jean-Baptiste Camille Corot, Musée du Louvre, Paris.

Katedralen i Amiens/Amiens Cathedral (Unggotik)



Amiens katedral (1220-88), Vor Frue Kirke i Amiens i Nordfrankrig. I 1152 blev en romansk kirke opført på det sted, hvor katedralen ligger i dag. I 1206 vendte korsfareren Wallon de Sarton tilbage fra 4. korstog og bragte hovedet af Johannes Døberen med sig fra Konstantinopel, hvortil det mentes at være bragt engang før korstogene, og Sarton gav hovedet/kraniet til biskoppen af Amiens. På grund af dette relikvie blev kirken en pilgrimskirke, og blev hurtig for lille til at kunne huse tilstrømningen af pilgrimme. I 1218 brændte kirken, og biskop Evrard de Fouilloy så det som en god anledning til at opføre en ny og større kirke i gotisk stil. Katedralen, der var en af de største gotiske kirker i 1200-tallet, blev opført efter tegninger af Robert of Luzarches. En nu fjernet inskription i gulvet fra 1288 bekræftede at byggeriet blev påbegyndt i 1220, og at Robert de Luzarches var arkitekten, og at hans efterfølgere var Thomas de Cormont og dennes søn. Katedralen er et mesterværk, et højdepunkt i gotisk ingeniørkunst, arkitektur og håndværk og er berømt for sine billedskærerarbejder i sten i vestportalen, for sine statuer, glasmosaikvinduerne i klerestoriet, labyrinten og andre indlæg i gulvet. Katedralen kom i 1981 på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Amiens Cathedral (1220-88), Notre-Dame Cathedral in Amiens, a city in Northern France, the capital city of the Somme Département. A Romanesque church was built on the site in 1152. In 1206 the crusader Wallon de Sarton was returning from the Fourth Crusade and brought the head of St John the Baptist back from Constantinople, where it is believed to have been brougth to sometime before the Crusades, and the head/skull was given to the Bishop of Amiens. Because of the relic the church became a major destinations for pilgrims, and soon it proved too small to accommodate such an influx of pilgrims. In 1218 the cathedral was destroyed by fire, and the Bishop Evrard de Fouilloy seized the opportunity to build a new and larger cathedral in Gothic style. The cathedral, one of the largest Gothic churches of the 13th century, was erected on the plans of Robert of Luzarches. A now removed inscription made on the floor in 1288 testified that the building activities had begun in 1220, and named Robert of Luzarches as the architect, and as his successors Thomas de Cormont and the latter's son. The cathedral was a masterpiece of Gothic architecture, it represented the height of Gothic engineering, it was celebrated for the stone carvings on its Western portals, its statues, the stained glass windows of the clerestory and the labyrinth and other inlays of its floor. Amiens Cathedral was added to UNESCO's World Heritage List in 1981.

1-5	Domkirken i Amiens/*Amiens* Cathedral.
5	Præsteboligen beliggende lige overfor kirken/The rectory located opposite the church.

1-2	I 1915, under 1. Verdenskrig, blev der etableret beskyttelsesforanstaltninger af kirkens eks- og interiør i form at 22.000 sandsække, der blev anbragt på store træstiladser. På billederne ses beskyttelsen af kirkens portaler. Kirken led ikke de store skader under krigens luftangreb. In 1915, during World War I, the ex- and interior of the church were protected by 22.000 sandbags placed on a huge wooden frame. The photos show the protection of the church's portals. The Cathedral was not severely damaged by air raids during World War I.
3	Triforium af tvillingebuer ses nederst. Herover et galleri med 22 konger der strækker sig over hele facaden. Over kongegalleriet ses rosevinduet. From bottom to top: Triforium* of twin arcades, gallery of 22 kings, the rose window.*
4	Sydtårnet, fuldført 1366 og nordtårnet, der er noget højre, fuldført 1406. The south tower, completed in 1366 and the north tower, reaching higher, completed in 1406.
5-6	Ornamenter, skulpturer og gargoils (vandspyere), tagrendeafløb formet som et fantasivæsen/groteske, der spyer vandet væk fra muren. En gargoil var en beskytter, dens groteske form skræmte onde ånder væk. Gargoils ses ofte i gotiske katedraler. Ornaments, sculptures and gargoyles a waterspout intended to carry rainwater away from the roof. The gargoyle was a protection against evil, its grotesque form frightened away evil spirits. Gargoyles were very common in Gothic architecture.

1-6

Midterportalen. I portalen ses Kristus gengivet 3 gange:

1) Kristi sejr over Djævelen. Centralt placeret, mellem de to døre, ses en skulptur af Kristus kaldet "Le Beau Dieu" (den smukke Gud). Kristus velsigner med højre hånd, og i venstre hånd holder han evangeliebogen. Han står på to figurer, en løve og en drage, hvilket symboliserer, at Gud overvinder Djævelen.

2) Kristus som verdensdommer. Tympanonen = Dommedag. I tympanonen sidder dommeren Kristus centralt placeret på en lav stol, hans arme er hævet, dråber af blod kommer fra hans vunder. Til venstre for Kristus ses Jomfru Maria og til højre evangelisten Johannes og bag dem engle med marterredskaber og knælende engle.

Under Kristus ses de De frelste (til venstre) på vej ind i Himlen, de ledes forsigtigt af engle, og over dem ses engle, der anbringer kroner på deres hoveder. De fordømte (til højre) er nøgne og de tvinges af djævle ind i munden på Helvede selv. Englene over dem svinger flammesværd og skubber dem ind i gabet på Helvedesdyret. Figuren tættets på Helvedesdyrets mund forsøger at slippe fri, men trækkes ind i munden af Djævelens arm.

Under rækken af frelste og fordømte ses fire engle, der blæser i trompeter, de vækker de døde, og man kan se sjælene rejse sig fra deres grave løftende den tunge stenplade væk fra deres kister, nogle beder og nogle ses forvirrede ud. Hver enkel af disse sjæle vil blive dømt.
Centralt placeret ses Ærkeenglen Michael (Michael sjælevejer). Han holder en vægt, og på den venstre vægtskål ses Guds lam (= Kristus) og på højre vægtskål er et djævleansigt, og vægtskålen hælder til lammets side (de frelstes side). Sjælene bliver vejet for at afgøre deres skæbne, om de skal i Himlen eller i Helvede. En djævel under den højre vægtskål trækker i vægtskålen for at få den til at vippe til de fordømtes side. Se kalkmaleriet af Michael sjælevejer i Århus Domkirke.

3) Den apokalyptiske Menneskesøn ses lige over Kristus som verdensdommer. Johannes' Åbenbaring 1,16: "I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke." Ved Kristi side ses to engle, den til venstre holder solen, og den til højre holder månen.

Central portal. Christ is represented three times:
1) Christ's Victory over the Devil, a sculpture between the doors shows "Le Beau Dieu" (The Beautiful God), offers his blessing with his right hand and holding The Book of the Gospels in his left hand. He stands on a lion and a dragon, ancient symbols of sinn.

2) Christ as judge on Judgement Day. Tympanum = Judgement Day. Christ with his arms raised is centrally placed, drops of blood are coming from his wounds. To the left of Christ is Virgin Mary and John the Evangelist to his right, and behind them are angels bearing the The instruments of the Passion and kneeling angels.

Below Christ is the redeemed souls (to the left) crowned by angels on their way into heaven, and the condemned souls (to the right) are naked and forced by devils into the Hellmouth.

Below the redeemed and damned souls are four trumpeting angels wake up the dead.

Centrally placed is the Archangel Michael weighing souls.

3) The Apocalyptical Christ placed above Christ as judge. Book of Revelation 1,16: "In his right hand he held seven stars, and coming out of his mouth was a sharp, double-edged sword. His face was like the sun shining in all its brilliance."

5-6

Statuer af lokale helgener ses i portalen/Statues of local saints are seen in the portal.

Venstre sideportal, Skt. Fermin (sp. San Fermín) portalen, hvor en statue af Den hellige Firminus I (ca. 272 - ca.303) er placeret mellem portaldørene. Han er skytshelgen for bl.a. Amiens og Pamplona i Spanien, hvor der årligt holdes San Fermín festival, der er berømt/berygtet for sit tyreløb. Da Fermín missionerede i Frankrig blev han forfulgt og mishandlet af hedningene, men stod fast på sin kristne tro. Han led martyrdøden i Amiens, hvor han blev halshugget. Fermín var Amiens første biskop.

Left side portal, Portal of Saint Firmin. Between the doors is a sculpture of Saint Firminus I (c. 272 - c.303). He is patron saint of Amiens and Pamplona in Spain, where his feast San Fermín is held every year and known because of the running of the bulls. On a missionary journey to France Firmin was persecuted and mistreated by pagans, but he stood firm in his faith. He suffered martyrdom in Amiens where he was beheaded. Firmin was the first bishop of Amiens.

2-5

Statuer af lokale helgener herunder de halshuggede martyrer. I firpasreliefferne ses stjernetegnene og under dem scener visende det arbejde, der svarer til årets måneder.
Sculptures of local saints including beheaded martyrs. In the quatrefoil reliefs are the zodiac signs and under the signs Labours of the Months.

Pindsvin i firpas, som der hentydes til i GT, Sefanias' Bog, 2,14: "Flokke af dyr vil lægge sig der, alle slags vilde dyr. Pelikanen og hulepindsvinet vil tilbringe natten mellem dens væltede søjler, og fra vinduet lyder en klagende stemme. Der vil ligge murbrokker på dørtærsklen, og cedertræspanelerne vil være blottet".
I Vulgata gengives det hebraiske ord qipōd (lat. ericius = pindsvin), "et accubabunt in medio eius greges omnes bestiae gentium et onocrotalus et ericius in liminibus eius morabuntur vox cantantis in fenestra corvus in superliminari quoniam adtenuabo robur eius". I Nova Vulgata er ericius ændret til ugle: "Et accubabunt in medio eius greges, omne genus animalium. Et onocrotalus et ulula in capitellis eius morabuntur; vox cantat in fenestra, corvus in limine, quoniam tabulatum cedrinum sublatum est."

Hedgehog in quatrefoil relief as alluded to in Old Testament, The Book of Zephaniah 2,14: "Herds shall lie down in her midst, all kinds of beasts; even the owl and the hedgehog shall lodge in her capitals; a voice shall hoot in the window; devastation will be on the threshold; for her cedar work will be laid bare."

Højre sideportal, Jomfru Maria portalen. Mellem de to døre ses en statue af Jomfru Maria som Himmeldronning, hun har krone på hovedet og holder Jesusbarnet. Maria træder på en slange hvilket symboliserer hendes sejr over Djævelen. I Genesis 3,15 siger Gud til slangen "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." Over Marias hoved ses Pagtens Ark med De Ti Bud. Til siderne for Pagtens Ark ses patriarker. I tympanonen er vist Jomfru Marias liv, til venstre hendes død, til højre hendes opstandelse. Herover ses hendes kroning af engle. Blandt figurerne i portalens højre side ses Ærkeenglen Gabriel, der bebuder Maria, at hun skal føde Guds søn. Figurerne står på baldakiner og under dem er små figurer, der relaterer til de store figurer, eksempelvis ses under Jomfru Maria Eva, der fristes med et et æble af Djævelen i skikkelse af en slange. Jomfru Maria = den 2. Eva eller den nye Eva. Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel ikke, da Maria skal virkeliggøre den oprindelige plan Gud havde med Eva. Da Maria i Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukas, 1,38 siger: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.", da begynder hele frelsesprocessen og derfor knuser hun slangens hoved.

Right side portal. Portal of the Virgin. The sculpture between the doors shows Virgin Mary with a crown which symbolizes she is the Queen of Heaven, and she holds the Infant Jesus. She is standing on a snake, symbolizing her victory over Satan. In Genesis 3:15, God says to the serpent: "I will put enmity between you and the woman, between your seed and her seed; He shall crush your head and you shall lie in wait for his heel." Above Virgin Mary is the Ark of the Covenant containing the two stone tablets of the Ten Commandments. On either side of the Ark of the Covenant are sculptures of the patriarchs. The tympanum shows the life of The Virgin, to the left her death, and to the right her resurrection and above she is crowned by angels. Among the figures to the right in the portal is the Archangel Gabriel announcing the birth of Christ to Virgin Mary. The figures are standing on baldachins, and below them are small figures relating to the large figures, for example beneath Virgin Mary is the Temptation of Eve, the devil is portrayed in the guise of a snake.
Virgin Mary = the New Eve. Luke 1,38: "I am the Lord’s servant," Mary answered. "May your word to me be fulfilled." Then the angel left her". With these words the process of salvation began, and that is why she crushes the snake's head. Mary shall realize God's original plan with Eve, the plan that God had in his mind and his heart form the very beginning of time.

2-5

Labyrinten, 1288, en ottekantet geometrisk form. Labyrinten = en lang pilgrimsrejse, vejen til Gud. Dens centrum symboliserer det himmelske Jerusalem. Pilgrimme, der kom for at ære relikvierne af Johannes Døberen, havde den tradition, at de gik på deres knæ på labyrintens sorte linjer. Labyrintens centrale felt, en kopi af originalen fra 1288 på Musée de Picardie, havde en inskription, som sammenfattede kirkens bygningshistorie, eksempelvis at Mester Robert (Robert af Luzarches) var kirkens arkitekt, og at hans efterfølgere var Thomas de Cormont og dennes søn.

The Labyrinth, 1288, an octogonal geometric shape. The labyrinth = a long pilgrimage, the road to God. Its center symbolizes the Heavenly Jerusalem. The pilgrims, who came to venerate the relics of St John the Baptist, had the tradition of walking along it on their knees by following the black line. The central stone, a copy of the original from 1288 in the Musée de Picardie, had an inscription, which summarised the history of the cathedral, for example that Master Robert (Robert of Luzarches) was the architect of the church, and his successors were Thomas de Cormont and the latter's son.

Barok prædikestol/The Baroque pulpit.

1-3

Højalteret/The High Altar.

Johannes Døberens hoved, som angiveligt skulle have været bragt til Amiens fra Konstantinopel af korsfareren Wallon de Sarton, da han i 1206 vendte tilbage fra 4. korstog. Et relikvieskrin blev udført til hovedet, som senere forsvandt og i relikvieskrinet er i dag en kopi af Johannes Døberens hoved.
Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Matthæus, 3, 10: "Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25).

St John the Baptist's head, which reportedly had been brought back from Constantinople by the crusader Wallon de Sarton, when he in 1206 was returning from the Fourth Crusade. A reliquary was built to house the head, which was later lost, and the reliquary now houses a replica of the head.

5-6

Johannes Døberen, "Ora pro nobis, (bed for os)/St John the Baptist, "Ora pro nobis, (pray for us).

Højgotik 1350-1400/High Gothic 1350-1400

Odense Domkirke/Odense Cathedral (Højgotik)



Domkirken/Sankt Knuds kirke i Odense. Skulpturen "Bylandskab", 1988, foran kirken er udført af Robert Jacobsen. The Cathedral/Saint Canute's Cathedral in Odense. The sculpture "Cityscape", 1988, in front of the cathedral is executed by Robert Jacobsen.		Claus Bergs altertavle, ca. 1515-25. *Claus Berg's altar*, c. 1515-25.

1-5

Kirken er grundlagt i 1000-tallet, den brændte delvist i 1247 og blev nyopført fra omkring 1280. I 1499 blev den genindviet efter at byggeriet havde stået på i godt 200 år. Kirkens tårn kom først til omkring 1580.
I kirkens krypt er to romanske helgenskrin med de jordiske rester af kirkens skytshelgen Knud 4. den Hellige, og hans bror Benedikt, der begge blev myrdet i Sankt Albani kirke i Odense. Byen blev på grund af Knud 4. den Hellige en valfartsby, fordi det forlød, at der skete mirakler ved kongegraven. H.C. Andersen blev konfirmeret i Sankt Knuds Kirke.

The church was founded in 1000, partly destroyed by fire in 1247, and rebuilt from about 1280. In 1499 the church was re-inaugurated after 200 years of construction work. The church tower was built about 1580. The crypt houses the relics of the patron saint King Canute IV, byname Canute the Holy and his brother Benedict, both murdered in the nearby Saint Albani Church. The Danish fairytale writer Hans Christian Andersen was confirmed in the church.

1-5

Altertavlen, 1515-25, er udført af Claus Berg (ca. 1470-1532), billedskærer og maler fra Lübeck. Fra 1507 var Berg borger i Odense og leder af et billedskærerværksted. Han havde et nært forhold til den stærkt religiøse Dronning Christine, hustru til Kong Hans (d.1513), og udførte de næste 10-20 år arbejder for Dronningen. Den ca. 5 m høje sengotiske fløjaltertavle skåret i egetræ, malet og forgyldt er formentlig bestilt af Enkedronning Christine.
Oprindeligt var altertavlen opført til Graabrødre Klosters senere nedrevne kirke og blev i 1875 overført til Sankt Knuds Kirke.
I altertavlens midterskab ses centralt placeret Kristus på korset. Over Kristus ses Jomfru Marias Himmelkroning, til venstre herfor ses engle med Kristi Kors og til højre ses engle der bærer martersøjlen. Under Kristus ses Jomfru Maria med Jesusbarnet og Marias mor Anna. I tavlens predella er figurerne der omgiver Kristus medlemmer af den kongelige familie: tv. Kong Hans og den regerende Kong Christian 2. (med skæg), Kong Hans' søn og efterfølger, th. ses Enkedronning Christine i sørgedragt og Kong Christians hustru Dronning Isabella.
Sidefløjene viser Kristi Lidelseshistorie begyndende fra øverste felt i venstre fløj med Nadveren og Fodvaskningen og videre frem til opstandelsen.

Altarpiece, 1515-25, executed by Claus Berg (ca. 1470-1532), carver and painter from Lübeck in Germany. In 1507 Berg become citizen of Odense. He has a close relationship with the wife of King Hans, Queen Christine, who has strong religious beliefs and it was probably her who ordered the altarpiece.

1-5

Prædikestolen/The pulpit.

1-2	Hovedorglets facade i barokstil udført 1756 af organist og orgelbygger Amdi Worm. Main organ in Baroque style executed in 1756 by organist and organ builder Amdi Worm.
3	Evangelisten Matthæus med englen, ca. 1949, fra tidligere altertavle/Saint Matthew with the Angel, c. 1949, from a former altarpiece.
4	Evangelisten Johannes med ørnen, ca. 1949, fra tidligere altertavle/Saint John with the Eagle, c. 1949, from a former altarpiece.
5	Krucifiks udlånt af Jens Galschiøt/Crucifix on loan from the Danish artist Jens Galschiøt.

1	Krypten/The crypt.
2	Relief af reformatoren Hans Tausen (1494-1561)/*Relief portrait of* the Danish religious reformer Hans Tausen (1494-1561).
3	Harald Stein (1840-1900), biskop over Fyens Stift fra 1889-99/Harald Stein (1840-1900), bishop of Funen from 1889 to 1899.

1	Gravsted for Kong Hans (1455-1513)/The tomb of King Hans (1455-1513).
2	Gravsted for Dronning Christine (1461-1521)/The tomb of Queen Christine (1461-1521).
3	Kong Knud 4. den Hellige blev den 10. juli 1086 myrdet foran alteret i den nærliggende Sankt Albani trækirke. I 1095 blev hans jordiske rester overført til Sankt Knuds Kirke. Ved helgenkåringen i 1101 blev han skrinlagt i dette egetræs helgenskrin, hvor kun fragmenter af udsmykningen af forgyldt kobberblik eksisterer. "Ørnetæppet" blev svøbt om hans knogler. Det vævede purpurfarvede silketæppe med ørnemotiver blev formentlig skænket af hans enke Edel. The Danish King Canute IV, byname Canute the Holy, was in 1086 murdered in front of the altar in the nearby Saint Albani wooden church. In 1095 his remains were tranferred to Saint Canute's Church/Odense Cathedral. In 1101 King Canute was canonized and laid to rest in this shrine made of oak, only fragments of the ornament of gilded copper tin exist. The "Eagle blanket", probably donated by his widow Edel, was wrapped around his bones.
4	"Ørnetæppet"/The "Eagle blanket".
5	Benedikts skrin. Benedikt var bror til Knud 4. Hellige og blev dræbt sammen med 17 hirdmænd, da de forsvarede kongen i Sankt Albani kirke. The Shrine of Benedict. Benedict, the brother of King Canute IV, was killed together with 17 men, when defending the king in the Church of Saint Albani.

1	Thomas Hansen Kingo, (1634-1703). Biskop og salmedigter. 23. Februar 1677 udnævntes han til biskop over Fyens Stift. Thomas Hansen Kingo, (1634-1703). Bishop and hymn writer. On February 23, 1677, he was appointed bishop of Funen diocese.
2	Gradual. En ny almindelige kirke-Psalmebog under behørige Noder & Melodier. Efter Kongelig Befaling til Trykken befordret af Thomas Kingo, D. Biskop udi Fyens Stift, Odense 1699. Thomas Kingo's hymn book, 1699.
3-4	Den forordnede nye Kirke-Psalme-Bog, Sorø 1765, efter Kongelig Befaling til Trykken befordret af Th. Kingo Doct., Biskop udi Fyens Stift. Thomas Kingo's hymn book, 1765.

Aarhus Domkirke/Aarhus Cathedral (Højgotik)

Aarhus Domkirke/Aarhus Cathedral

Vor Frue Kirke og kloster, Aarhus (Højgotik)
Aarhus Church of Our Lady and The Abbey Church

Klosterkomplekset/The monastery complex

Fanefjord Kirke på Møn (Højgotik)
Fanefjord Church on the island of Moen

Fanefjord Kirke/Fanefjord Church.

Elmelunde Kirke på Møn (Højgotik)
Elmelunde Church on the island of Moen

Elmelunde Kirke/Elmelunde Church.

Domkirken i Köln/Cologne Cathedral (Højgotik)

Domkirken i Köln (påbegyndt 1248 afsluttet 1880'erne) er den første gotiske kirke i Rhinlandet. Forbillederne er de franske katedraler. I kirkerummet drejer alt sig om De Hellige Tre Konger, Caspar, Melchior og Balthazar. Kongerne blev begravet i Jerusalem og under en pilgrimsrejse fandt Helena, mor til Konstantin 1., kongernes ben, og de blev anbragt i Skt. Sophia katedralen i Konstantinopel, senere givet til Milano. I 1164 erobrede Frederik Barbarossa Milano og relikvierne sendtes til Köln, hvor der blev fremstillet et gyldent skrin til kongernes jordiske rester, hvoraf nogle blev sendt tilbage til Milano. Det gyldne relikvieskrinskrin i katedralen førte til at kirken blev en valfartskirke. I 1998 fejredes domkirkens 750 års jubilæum.

Cologne Cathedral, North Rhine-Westphalia, Germany, (1248-1880) - the cathedral St Peter and Mary, the first Gothic Cathedral in the Rhineland, influenced by French Gothic Architecture. Germany's largest Cathedral, five-aisled basilica with triple-aisled transept.
Interior: The first monumental crucifix in Northern Europe, a splendid example of Ottonian art, ascribed to Gero and dated around the year 970. Altar painting of the city's patron saints by Stephan Lochner (around 1450).
The cathedral was a sepulchral church of the Three Magi (Balthasar, Melchior and Caspar). The church became a pilgrimage church because of The Golden shrine containing their bones.

Helligåndskirken i Flensborg (Højgotik)

Helligåndskirken (1386). Den danske kirke i Flensborg. Siden 1588 er der blevet prædiket på dansk. Helligåndshospitalet der lå ved kirken blev bygget i 1200-tallet. Sønke Kulle, en anset borger i byen, financerede kirkebyggeriet og donerede kirken til kalandbroderskabet eller kalandet, det katolske præsteskabs gilde, der opløstes med Reformationen. Dronning Margrete 1. var medlem af broderskabet. Runde murpiller adskiller hovedskib fra sideskib. I kirkerummet kan ses sengotiske kalkmalerier. Barokalteret er udført i 1719 af træskæreren Johan Zimmer. Kirken har to skibsmodeller fra 1800-tallet, henholdsvis "Tordenskjold" og "Dania".
Bjørn Nørgaard har udført en bronzeportal og glasmosaikvinduer til kirken. Værkerne blev indviet i december 2013.

Sankt Nikolai kirke i Flensborg (Højgotik)

Sankt Nikolai kirke (1390-1480) er indviet til de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaus. Kirken er Flensborgs største og ligger ved Südermarkt, byens største markedsplads.
Den oprindelige kirke var fra omkring år 1300. Den nuværende kirke blev opført som en hallekirke, hvis midter- og sideskibe er lige høje og samlet under et fælles tag støttet af munkestenspiller. Døbefonten fra 1497 er udført af bronzestøber Peter Hanssen. Kummen bæres af de fire evangelister. Prædikestolen i renæssancestil er udført af Heinrich Matthes i 1570. Rokokoalteret, hvis billede viser Jesu Opstandelse, har erstattet den trefløjede middelalderaltertavle. Lysekronerne af messing er fra 1600- og 1700-tallet. I kirken findes et renæssanceorgel bygget af den københavnske hoforgelbygger Nicolaus Maass i perioden 1604-1609. Orglets facade er udført af billedskæreren Hinrich Ringerinck fra Flensborg.

International gotisk stil 1400
International Gothic Style 1400

I slutningen af 1300-tallet, opstod en enkelt dominerende stil over hele Vesteuropa, en blanding af nordeuropæiske og italienske traditioner. Stilens karakteristika er lyse farver, stor elegance og en naturalistisk detaljegengivelse. Blandt stilens førende kunstnere var Simone Martini (se protorenæssance), Limbourg brødrene, Melchoir Broederlam og Gentile da Fabriano og Lorenzo Ghiberti.

By the end of the 14th century, a simple dominant style arose all over Western Europe, a fusion of North European and Italian traditions. The style was characterized by bright colours, a chivalrous elegance, and a naturalistic rendering of detail. Among the leading exponents of the style were Simone Martini (see Proto-Renaissance), the Flemish Limbourg Brothers, Melchoir Broederlam and Gentile da Fabriano and Lorenzo Ghiberti.

Fabriano, Gentile da (International stil)

Altertavlen "Kongernes tilbedelse", 1423, Galleria degli Uffizi, Firenze. Tavlen betegnes også "Pala Strozzi" efter mæcenen af samme navn, en bankier og intellektuel, der bestilte den til familiekapellet i kirken Santa Trinità i Firenze.
Altarpiece "Adoration of the Magi" aka Pala Strozzi, 1423, Galleria degli Uffizi, Florence.

	Predellaen/The Predella
1	*Jesu fødsel/Nativity*.
2	Flugten til Ægypten. Flight into Egypt.
3	Præsentationen i templet. Kopi af originalen, der tilhører Louvre. Presentation in the Temple. A copy of the original in the Louvre.

Fabriano, Gentile da (1370-1427). Italiensk maler. De fleste af hans arbejder er blevet ødelagt herunder også freskerne til Dogepladset i Venedig og i San Giovanni in Laterano (Skt. Johannes i Lateranet) i Rom. Fabrinos største tilbageværende værk er altertavlen "Kongernes tilbedelse", 1423, Galleria degli Uffizi Firenze, malet til kirken Santa Trinità i Firenze. Værket placerer Fabriano på højde med Ghiberti.

Fabriano, Gentile da (1370-1427), Italian painter. Most of his work has been destroyed including frescos for The Doge's Palace, Venice and for St John in Lateran, the Cathedral of Rome. His major surviving work is the altarpiece "Adoration of the Magi", 1423, Galleria degli Uffizi, Florence, painted for the church of Santa Trinità in Florence, which placed Fabriano on a level with Ghiberti.

De fire helgener, 1425, Galleria degli Uffizi, Firenze: Maria Magdalene, Nikolaus fra Bari, Johannes Døberen og Skt. Jørgen.
De fire helgener er en del af Quaratesi altertavlen udført til Quaratesifamiliens kapel i San Niccolò Oltrarno i Firenze. Midterpanelet er på National Gallery i London og dele af predellaen i Vatikanmuseerne.

The four saints, 1425, Galleria degli Uffizi, Florence: St Mary Magdalene, St Nicholas of Bari, St John the Baptist and St George.
The four saints are a part of the altarpiece the Quaratesi Polyptych executed for the Quaratesi family's chapel in the Church of San Niccolò Oltrarno, Florence. The central panel is at the National Gallery, London and parts of the predella are in the Pinacoteca in the Vatican.

Venstre fløj: Bebudelsen og Jomfru Marias besøgelse.
Højre fløj: "Fremstillingen i templet" og "Flugten til Ægypten", ca. 1394, triptychon, Musée des Beaux-Arts, Dijon.

Left Wing panel: "The Annunciation" and "The Visitation".
Right Wing panel: "Presentation in the Temple" and "Flight into Egypt", triptych c. 1394, Musée des Beaux-Arts, Dijon.

	Broederlam, Melchior (International stil)

	Broederlam, Melchior (1381-1409). Flamsk maler, en af de væsentligste malere indenfor den internationale stil. Han arbejdede i Yperen i Belgien, hvor han sandsynligvis også er født, og var hofmaler i Dijon hos hertug Filip den Dristige af Burgund (1363-1404) - Dijon er hovedstaden i Burgund/Bourgogne, Frankrig. Efterladte dokumenter fra tiden omtaler Broederlam som en travlt beskæftiget og alsidig kunstner, imidlertid er de eneste bevarede arbejder af ham to fløje fra en altertavle, udført 1394-99, for karteuserne/La Grande Chartreuse (munkeorden) i Champmol. Altertavlen tilhører Musée des Beaux-Arts, Dijon. Den internationale stil er karakteriseret ved sin blide maleriske kvalitet og den detaljerede realisme. Hver alterfløj består af to billeder. Broederlam, Melchior (1381-1409). Flemish painter, one of the most important painters within the International Style. He was active in Ypres in Belgium, where he probably was born, and court painter in Dijon to Philip the Bold of Burgundy (1363-1404). Documents of the period mentioned him as a busy and versatile artist, however the only preserved works by Broederlam are two wings of an altarpiece, executed 1394-99, for the Carthusian monastery of Champmol belonging to Musée des Beaux-Arts, Dijon. Each wing contains two scenes or episodes from the Biblical History.

Alterskabets venstre fløj:
"Bebudelsen" og "Jomfru Marias Besøgelse"
Jomfru Maria lytter til englens ord. Hun sidder ved en slags læsepult, der er placeret i en åben gotisk arkitektur, en indgang, der fører videre til bygningen bagved. De arkitektoniske elementer har stor detaljerigdom og de åbne rum med de slanke søjler giver den stive bygning lethed. Kontrasten til bygningens stivhed ses i figurernes skønhed og det storslåede omgivende bjerglandskab med dets bløde linjer. Proportionerne er ikke realistiske, figurerne/handlingen er det væsentligste og mest fremtrædende, arkitektur- og landskabskulisserne er stemningsskabende.

Lukasevangeliet 1,28-38 , Bebudelsen af Jesu fødsel: "Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone, han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned, thi intet er umuligt for Gud. "Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende."

Figurerne til højre er jomfru Maria og Elisabeth.
Lukasevangeliet 1,39-45, Maria hos Elisabeth: "I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse."

The left wing: "The Annunciation" and "The Visitation of Mary to Elizabeth"
Virgin Mary, listening to the angel's announcement, is sitting in an open Gothic architecture, an entrance, a kind of lectern with an open book - the architectural elements have a wealth of fine details, and the open architecture with slim columns gives variety and lightness to the rigid building. The contrast to the stiffness of the building is the figures beauty and the grandiose surrounding mountain scenery with its soft lines. The proportions are not realistic, the figures/the episode is the most important, the architecture- and landscape-sceneries create the atmosphere.
Luke 1, 28-38, The Annunciation: "Greetings, favored one! The Lord is with you." But she was much perplexed by his words and pondered what sort of greeting this might be. The angel said to her, "Do not be afraid, Mary, for you have found favor with God. And now, you will conceive in your womb and bear a son, and you will name him Jesus. He will be great, and will be called the Son of the Most High, and the Lord God will give to him the throne of his ancestor David. He will reign over the house of Jacob forever, and of his kingdom there will be no end." Mary said to the angel, "How can this be, since I am a virgin?" The angel said to her, "The Holy Spirit will come upon you, and the power of the Most High will overshadow you; therefore the child to be born will be holy; he will be called Son of God. And now, your relative Elizabeth in her old age has also conceived a son; and this is the sixth month for her who was said to be barren. For nothing will be impossible with God." Then Mary said, "Here am I, the servant of the Lord; let it be with me according to your word." Then the angel departed from her."
Luke 1, 39-45, The Visitation: "In those days Mary arose and went with haste into the hill country, to a city of Judah, and she entered the house of Zechari'ah and greeted Elizabeth. And when Elizabeth heard the greeting of Mary, the babe leaped in her womb; and Elizabeth was filled with the Holy Spirit and she exclaimed with a loud cry, "Blessed are you among women, and blessed is the fruit of your womb! And why is this granted me, that the mother of my Lord should come to me? For behold, when the voice of your greeting came to my ears, the babe in my womb leaped for joy. And blessed is she who believed that there would be a fulfilment of what was spoken to her from the Lord."

	Alterskabets højre fløj: "Fremstillingen i templet" og "Flugten til Ægypten" Arkitekturen i fløjen er kukkasseteateragtigt og landskabets proportioner er ukorrekte i forhold til figurerne, imidlertid har Broederlam skabt dybde i kompositionen i langt højere grad end det ses i mange tidligere nordeuropæiske arbejder, og billedet har store maleriske kvaliteter som runde former og mørke bløde skygger, der skaber indtryk af lys og luft. Den blide maleriske kvalitet ses i de løst draperede klædedragter og folderne i Josefs støvler, og realismen i detaljerne ses i blade, blomster, æsel, Josef som bonde med detaljeret oppakning og jomfru Maria med aristokratisk ynde og lange slanke fingre. Broederlams optagethed af detaljerne, får billedet til at fremstå som en forstørret miniature. Farverne blå og guld er jomfru Marias farver, glorien i guld og klædedragten i blå, farver der i kristendommen symboliserer fromhed (blå) og renhed (guld), den ubesmittede undfangelse. Lukasevangeliet 2,22-40, Fremstillingen i templet: "Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren - som der står skrevet i Herrens lov: "Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren" - og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger"... Matthæusevangeliet, 2, 13-15 Flugten til Ægypten: "...Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Ægypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet og slå det ihjel"...

	The right wing: "The Presentation in the Temple" and "The Flight into Egypt" The architecture are proscenium theatre-like, the proportions between landscape and figures are incorrect, however Broederlam has created a composition showing depth in greater extent than seen in previous North European works, the painting has great painterly qualities - round shapes, dark soft shadows, to create impressions of light and air. The International style is characterized by its painterly qualities e.g. loosely draped dresses and the realism in the details e.g. the leafs, the flowers, the easel, Joseph depicted as a peasant, Virgin Mary with aristocratic grace and long slim fingers. Broederlam's interest in details make the painting look like an enlarged miniature. The colors blue and gold is the colours of Virgin Mary, the gold colour halo and the dress in blue - in Christianity blue symbolizes piety and gold symbolizes purity, the Immaculate Conception.

Luke 2, 22-40 The Presentation in the Temple: "When the time of their purification according to the Law of Moses had been completed, Joseph and Mary took him to Jerusalem to present him to the Lord - as it is written in the Law of the Lord, "Every firstborn male is to be consecrated to the Lord" - and to offer a sacrifice in keeping with what is said in the Law of the Lord: "a pair of doves or two young pigeons"...
Matthew 2, 13-15, The Flight into Egypt: "Now after they had left, an angel of the Lord appeared to Joseph in a dream and said, "Get up, take the child and his mother, and flee to Egypt, and remain there until I tell you; for Herod is about to search for the child, to destroy him." Then Joseph got up, took the child and his mother by night, and went to Egypt, and remained there until the death of Herod. This was to fulfill what had been spoken by the Lord through the prophet, "Out of Egypt I have called my son."

"August" fra Hertugen af Berrys tidebog.
"August", The Very Rich Hours of the Duke of Berry.

	Brødrene Limbourg (International stil)

	Brødrene Limbourg, sengotiske bogillustratorer og miniaturemalere. De flamske brødre Paul, Jean og Herman var sønner af billedhuggeren Arnold van Limbourg. I begyndelsen af 1400-tallet var brødrene i lære hos en guldsmed i Paris. Fra 1402-04 illustrerede Paul og Jean en Bibel for Hertugen af Burgund, og da han døde fik brødrene opgaver for hans bror hertug Jean af Berry (1340-1416), der var en magtfuld statsmand og mæcen. De illustrerede hans tidebog (eller timebog) "Les très riches heures du Duc de Berry" (1412-16, Musée Condé, Chantilly), som er et klassiske eksempel på en middelalderlig tidebog, der er en katolsk kalender og bønnebog med bønner og salmer til de faste bedetider på dagen. I middelalderen og tidlig renæssance var tidebogen ofte udstyret med miniaturer, der kan have et profant indhold. Hertugen af Berrys tidebog anses for at være brødrenes største værk, en milepæl indenfor illuminationer, elegant og sofistikeret kombinerende detaljeret naturalisme med dekorationer. Brødrene Limbourg efterlod tidebogen ufærdig i 1416, den blev fuldendt omkring 1485 af Jean Colombe. Limbourg Brothers, Flemish brothers, Paul, Jean and Herman, the sons of the sculptor Arnold van Limbourg, were the most famous of all late gothic illuminators. About 1400 the brothers were apprenticed to a goldsmith in Paris, and from 1402-04 Paul and Jean were illustrating a Bible for the Duke of Burgundy in Paris. After the duke's death the brothers entered the service of his brother, the Duke of Berry, illustrating "books of hours". "Les très riches heures du Duc de Berry" (The Very Rich Hours of the Duke of Berry), painted between 1412-16, (Musée Condé, Chantilly) is a classic example of a medieval "book of hours", a collection of the text for each liturgical hour of the day, a calendar with illustrations, considered their greatest work, a milestone of book illuminations in a court style, elegant and sophisticated, combining naturalism of detail with overall decorative effect. "Les très riches heures du Duc de Berry" was left unfinished in 1416, it was completed about 1485 by Jean Colombe.

Sengotik 1400-1525 og tidligt nederlandsk maleri 1420-1550
Late Gothic 1400-1525 and Early Netherlandish Painting 1420-1550

Det tidlige nederlandske maleri kan også kategoriseres under sengotik eller ungrenæssance. Tidsmæssigt ligger stilen efter Den Internationale Stil og er sammenfaldende med den italienske ung- og højrenæssance, men er en selvstændig stilart forskellig fra renæssancehumanismen, der præger den kunstneriske udvikling i Italien. Værker udført af det tidlige nederlandske maleris kunstnere udgjorde kulminationen af den nordeuropæiske middelalderarv indeholdende renæssanceelementer.

De største af malerne var Jan van Eyck, Rogier van der Weyden, Robert Campin (Flémalle-mesteren), Hugo van der Goes og Hieronymus Bosch. De betegnes også "flamske primitivister" uden at være primitive i gængs forstand. Malerne var især aktive i Brügge og Gent. I deres værker, der er religiøse malerier, altertavler til kirker eller private andagtsbilleder og portrætter, ses i figurfremstillingen en høj grad af realisme og i billedrummet en stor grad af illusionisme samt en kompleks ikonografi. Kunstnernes evner til følelsesmæssig formidling betød, at beskueren kunne leve sig ind i f.eks. Kristi lidelser. Landskabet er ofte detaljeret beskrevet, men fremstår som mindre væsentlig baggrund for hovedmotivet.
Til stilen hører også skulpturer, tapeter, illuminerede manuskripter/dekorerede håndskrifter, glasmaleri og udskårne altertavler.

"Arnolfinis bryllup", 1434, National Gallery, London. Hunden i forgrunden er symbol på troskab. Skoene referer til "...Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord", Exodus 3,5.
"Arnolfini's Wedding", 1434, National Gallery, London. The dog symbolizes faith. "... take your sandals off your feet, for the place on which you are standing is holy ground", Exodus 3:5.

Det konvekse spejl/The convex mirror.

Eyck, Jan van (Tidligt nederlandsk maleri)

Eyck, Jan van (ca. 1385-1441), nederlandsk maler, hofmaler, udførte portrætter og altertavler. Van Eyck blev født i Maaseyck ved Maastricht, han døde i Brügge.
Van Eyck stammer fra samme egn af Nederlandene som miniaturemalere Brødrene fra Limbourg, der ikke er uden forbindelse med den fornyelse af malerkunsten, der i Italien var indledt med Giottos maleri. Van Eycks kunst havde dette som forudsætning, men hans kunstneriske udvikling var fuldstændig selvstændig og dannede grundlaget for den gammelnederlandske karakteristiske kunstopfattelse som var atmosfærisk perspektiv/luftperspektiv, kolde og dæmpede farver og flere lyskilder. Han forbedrede oliemaleriet så markant, at man tilskrev ham opfindelsen af olieteknikken.
Omkring 1422 arbejdede van Eyck for Johan af Bayern, greve af Holland, og ved dennes hof i Haag udførte han dekorative opgaver. Da greven døde i 1425, blev van Eyck hofmaler hos hertug Philip den Gode af Burgund, der havde arvet Nederlandene fra sin fader, Philip den Dristige. Hertugen sendte van Eyck på rejser af diplomatisk karakter, der fik betydning for hans kunst, bl.a. var han i 1428 i Lissabon for at portrættere Philips den Godes kommende hustru Isabella af Portugal. I 1429 var han tilbage i Nederlandene, hvor han levede resten af sit liv, hovedsageligt i Brügge. I samarbejde med broderen Hubert udførte han i 1432 hovedværket alteret i Skt. Bavo i Gent/Ghent. Det bærer en indskrift, der meddeler at maleren Hubert van Eyck, som ingen har overgået, har begyndt arbejdet og hans broder Jan har fuldført det, på stifterne Jodocus Vydts og Isabelle Borluuts opfordring.

"Arnolfinis bryllup"
viser et brudepar, en italiensk købmand fra Lucca, Giovanni Arnolfini, bosat i Brügge og van Eycks ven, der står i en stue sammen med sin brud, Giovanna Cenani, datter af en italiensk købmand, der var bosat i Paris. Scenen udspiller sig i spændingsfeltet mellem sakralt/verdsligt. Arnolfini står med ryggen til vinduet, hvorfra der strømmer et køligt diffust lys ind i rummet, hans højre hånd er løftet i en højtidelig bevægelse, der minder om en velsignelse eller en ed, med sin venstre hånd rører han Giovannas højre hånd. En udskåret figur i møblet bag parret synes at sidde på de forenede hænder. Giovannas baggrund er den store himmelseng, i sengestolpens træ er udskåret et billede af Skt. Margaretha, skytshelgen for kvinder i barnsnød (kvinder med fødselsveer). Centralt i billedet, bag brudeparret, ses et konveks spejl i hvilket der ses to personer træde ind i rummet, den ene er iført en rød dragt, den anden en blå. Personerne er vidner til ceremonien, den ene formentlig van Eyck selv. Hundens opmærksomhed er rettet mod personerne. Spejlets form minder om en tornekrone, i rammen er ti runde felter, med scener fra Kristi lidelseshistorie. Spejlet er flankeret af en bedekrans og en støvekost, der symboliserer, at der tages vare på hjemmet. Over spejlet ses, som et element i billedet, kunstnerens signatur og årstal: Johannes de eyck fuit hic 1434 (Johannes [Jan] de eyck var her 1434). I vindueskarmen og på møblet under vindueskarmen ligger appelsiner, der referer til frugtbarhed. Guds øje, der ser alt, er der henvist til to gange - det tændte lys i lampen og spejlet, hvor hele rummet reflekteres. Hunden i forgrunden er symbol på troskab. Skoene referer til "...Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord", Exodus 3,5.
Arnolfinis hustru ser ud til at være i lykkelige omstændigheder, hvilket fik nogle af 1970'ernes rødstrømper til at forarge sig på brudens vegne. Imidlertid skyldes den vide kjole tidens mode, og det ville i øvrigt have været utænkeligt, at en rig købmand i 1400-tallet ville lade sig portrættere med sin gravide hustru. En sådan nutidig forargelse over et datidigt billede viser, at man ikke kan tage et billede ud af dets kontekst, men må forstå det ud fra dets samtid.

Over det konvekse spejl står Johannes de eyck fuit hic 1434 (Johannes [Jan] de eyck var her 1434).
Above the convex mirror: Johannes de eyck fuit hic 1434 (Johannes [Jan] de eyck was here 1434).

"Madonna med Jesusbarnet sammen med kannik Joris van der Paele", 1436, Groeningemuseet, Brügge, Belgien.
"The Madonna and Child with Canon Joris
van der Paele", 1436, Groeninge Museum, Bruges, Belgium.

Gentalteret (fløjene åbne), Skt. Bavo-katedralen.
The Ghent Altar (altar wings open), St Bavo's Cathedral.

Gentalteret (fløjene lukket).
The Ghent Altar (altar wings closed).

"Pietà", ca. 1465, Natioanl Gallery, London/"Pietà", c. 1465, Natioanl Gallery, London.

	Weyden, Rogier van der (Tidligt nederlandsk maleri)

	Weyden, Rogier van der (o. 1400-1464). Nederlandsk maler. Der er kun lidt viden om hans kunstneriske løbebane. Der er ingen billeder, der uden en vis tvivl, kan tilskrives ham, der findes ingen signaturer eller samtidig dokumentation. I 1427 kom en Rogelet de la Pâture til Robert Campins/Flémalle-mesterens værksted i Tournai og rejste derfra i 1432 som Mester Rogier, og det er i almindelighed accepteret, at det har været Rogier van der Weyden, selv om det er uforståeligt, hvorfor han kom så sent i lære. Weyden menes af få at være Robert Campin/Flémalle-mesteren, flere at han var hans elev. I 1436 rejste Rogier til Bruxelles og blev udnævnt til byens officielle maler. Bortset fra at han foretog en pilgrimsrejse til Rom i 1450 i forbindelse med jubelåret, menes han ikke at have forladt Bruxelles. Af hans profane arbejder var bl.a. vægpaneler til rådhuset i Bruxelles, de blev ødelagt i 1695, og de værker der har overlevet er enten religiøse billeder eller portrætter. Han menes at have haft et stort værksted med mange assistenter og elever, og mange af hans arbejder kendes i forskellige udgaver. Hans følelsesmæssige og dramatiske stil fik flere tilhængere end den rolige perfektion hos van Eyck. Hans portrætter blev efterlignet og fik betydning for Nederlandsk kunst til slutningen af 1400-tallet.

Weyden, Rogier van der (born about 1400 in Tournai France (now Belgium) - died 1464 in Brussels). Dutch painter. Very little is known about his artistic career, he was not always the painter of the works ascribed to him - signatures or contemporary documentation did not exist. In 1427 a painter called Rogelet de la Pâture was apprenticed in the workshop of Robert Campin/The Master of Flémalle in Tournai and left the workshop in 1432 as Master Rogier - in generally accepted that this was Rogier van der Weyden. In 1436 Van der Weyden went to Brussels and settled there permanently apart from making a pilgrimage to Rome on the occasion of the Jubilee year 1450. He was appointed official painter to the city of Brussels from 1436. His work for the city included secular work e.g. four large panels for the court room of the town hall (destroyed in 1695). His surviving paintings were either religious pictures or portraits.

1	"Nedtagelsen fra Korset", ca. 1435, Prado Museet, Madrid/"The Descent from the Cross", c. 1435, Museo del Prado, Madrid.
2	"Den Hellige Lukas afbilder Jomfru Maria", omkring 1440, Museum of Fine Arts, Boston. "Saint Luke Drawing the Virgin", about 1440, Museum of Fine Arts, Boston.
3	"Jomfru Maria med Jesusbarnet"/"Madonna i rødt", ca. 1440, Prado Museet, Madrid. "Virgin with Child"/"Madonna in Red", c. 1440, Museo del Prado, Madrid.
4	"Dommedag", ca. 1445–50, alter i Hôtel-Dieu, Beaune, Frankrig. "The Last Judgement", c. 1445–1450, altar in the Hôtel-Dieu, Beaune, France.
5	"Læsende mand", ca. 1450. National Gallery, London/"Man Reading" c. 1450. National Gallery, London.
6	"Portræt af Isabella af Portugal, hertuginde af Burgund", omkring 1450, The J. Paul Getty Museum Los Angeles. "Portrait of Isabella of Portugal, the Duchess of Burgundy", about 1450, The J. Paul Getty Museum Los Angeles.

Flémalle-mesteren (Robert Campin) (Tidligt nederlandsk maleri)

Robert Campin, Flemalle Panels: Den Hellige Veronica, ca. 1430, Frankfurt, Staedelsches Kunstinstitut.
Se mirakuløse billeder af Kristus.
Robert Campin, Flemalle Panels: Saint Veronica, c. 1430, Frankfurt, Staedelsches Kunstinstitut.

Werl triptykonen, 1438, trefløjet altertavle, hvor kun sidefløjene er bevaret, Pradomuseet, Madrid. Tavlen blev skænket af den franciskanske teolog fra Köln Heinrich von Werl (ca. 1400-1463), der ses i venstre fløj sammen med Johannes Døberen. I højre fløj ses Den hellige Barbara.

The Werl Triptych, 1438, only the altar wings has been preserved, Museo del Prado, Madrid. The altarpiece was donated by the Franciscan theologian from Cologne Heinrich von Werl (c. 1400-1463) seen in the left wing together with St John the Baptist. In the right wing is Saint Barbara.

Flémalle-mesteren Nederlandsk maler, der virkede i 1. halvdel af 1400-tallet, navngivet efter billeder i "Stadelsches Kunstinstitut" i Frankfurt, der fejlagtigt blev formodet at komme fra Flémalle ved Liège. Der er stor enighed i kunstvidenskaben om, at han er identisk med Robert Campin, der var aktiv fra 1406-44, og som var den ledende maler i sin tid i Tournai i Belgium, men ingen af hans beskrevne billeder eksisterer. Identifikationen med Campin bygger på ligheder mellem Flémalle-mesterens billeder og billeder af Jacques Daret og Rogier van der Weyden, elever af Campin. Hypoteserne om at Flémallemesterens billeder er tidligere arbejder af van der Weyden, er der kun få, der mener er korrekt. Selv om der stadig er tvivl om Flémalle-mesterens identitet, er der ikke tvivl om hans kunstneriske præstationer. Han betød et radikal brud med den elegante internationale gotiske stil og var sammen med van Eyck en af grundlæggerne af den nederlandske malestil. Ingen af de billeder, der er tilskrevet Flémalle-mesteren er daterede, med undtagelse af fløjene på Werl altertavlen fra 1438 i Pradomuseet i Madrid.
Hans tidligste arbejde menes at være "Gravlæggelsen" fra 1410/20, på Courtauld Institute i London, denne triptykon har stadig den dekorative guldbaggrund som anvendtes i middelalderkunsten, men indflydelsen af Claus Sluter er tydelig i den skulpturelle fasthed og dramatiske styrke i figurerne. Det mest kendte arbejde, der er tilskrevet Flémalle-mesteren, er Mérode-Alteret, det har givet anledning til også at kalde ham Mérode-mesteren, imidlertid er også tilskrivelsen af alteret til ham blevet diskuteret.
Andre arbejder der er tilskrevet ham er "Jomfru Marias giftermål" på Pradomuseet, "Fødslen" og "Jomfru Maria og Jesusbarnet foran et ildsted" på National Gallery i London, hvor der også hænger tre portrætter, der forbindes med Flémalle-mesteren. Kendetegnende for hans arbejder er mindre vellykkede forkortninger, overfladestruktur, reflekslys og skjult symbolik.

Master of Flémalle alias Robert Campin who was active from 1406-44. In art history it has generally been agreed that the Master of Flémalle was identical with Campin, a leading painter in Tournai in Belgium - the identification with Campin has been based on resemblance to the paintings of the Master of Flémalle and paintings made by apprentices of Campin (Jacques Daret and Rogier van der Weyden). The paintings of the Master of Flémalle represented a radical break with the elegant International Style, and together with van Eyck he was one of the founders of the Dutch way of painting.
The most famous work dedicated to the Master of Flémalle was the Mérode Altar and also "The Marriage of the Virgin", The Prado Museum, Madrid, "Birth of Jesus" Musee des Beaux-Arts, Dijon and "Madonna and Child Before a Fire Screen", National Gallery, London. The Master of Flémalle's paintings were characterized by less successful foreshortenings, surface structure, reflection light and hidden symbolism - nearly every detail contained a symbolic message.

Flémalle-mesteren (Robert Campin)

Mérode Alteret, ca. 1425-28

Master of Flémalle (Robert Campin), The Mérode Altar, c.1425-28

Mérode Alteret, Metropolitan Museum of Art, New York (Cloister Collection).
Alteret er en Triptykon, et trefløjet alter. Det er fyldt med skjult symbolik. Næsten hver detalje indeholder et symbolsk budskab.

The Mérode Altar, Metropolitan Museum of Art, New York (Cloister Collection).
A triptych, an altarpiece made up of three wood panels, consisted of one central panel with two wings that could close over the cenral panel, the wings may be decorated on the reverse.

Midtertavlen
Ærkeenglen Gabriel bebuder Herrens komme for Jomfru Maria
Rummet for "Bebudelsen" er en borgerstue, det første borgerhjem i en altertavle. I vinduet ses våbenskjold indfattet, formentlig tilhørende mæcenerne. Da englen Gabriel træder ind studerer Jomfru Maria Loven og Davids salmer, hun kan også i Bebudelsesscener holde Det gamle Testamente i hånden og pege med en finger på ordene hos Esajas, kap. 7,14 "Se, den unge kvinde skal blive frugtsommelig og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel". Liljen er symbol på uskyld, den ubesmittede undfangelse. Liljestænglen har tre blomsterblade, de er et treenighedssymbol (Faderen, Sønnen og Helligånden) eller også henviser de til Marias jomfruelighed før, under og efter inkarnationen. Ofte i Bebudelsesscener ses englen Gabriel holdende et kors i hånden, her ses i lysets stråler fra vinduet et væsen svæve ind, det bærer et gyldent kors symboliserende troen. Kobbergryden i nichen og håndklæderne symboliserer "Det reneste kar" og "de levende vandes kilde". Lyset på bordet, der lige er slukket, giver anledning til at spørge, hvorfor det har været tændt ved dagslys, og hvad der fik flammen til at gå ud - måske den guddommelige udstråling fra Herrens nærværelse?

The central panel
"The Annunciation", the archangel Gabriel announce to Virgin Mary her Divine Motherhood
The room of the Annunciation scene is a sitting room in a townsman house, the first townsman house represented in an altarpiece. Coat of arms are placed in the windows, presumably belonging to the patrons. When the archangel Gabriel appears to the Virgin, she studies the Law of the Bible or the Psalms of David - in Annunciation scenes she also could have pointed to verses of Isaiah 7:14 "Look, the young woman is with child and shall bear a son, and shall name him Immanuel". The lily symbolizes innocence, the Immaculate Conception. The three-lobed lily is the symbol of The Holy Trinity, God the Father, Son and Holy Ghost, or it refers to the Virgins virginity before, under and after the incarnation. Often in Annunciation scenes the archangel Gabriel is holding the cross - in the panel a flying creature in light beams bears a golden cross, the symbol of the Christian faith. The copper pot in the niche and the towels symbolize "The cleanest vessel" and "The spring of living water". The tallow candle on the table is just blowed out - perhaps the Lord's divine energy blowed out the candle?

Venstre fløj
viser de to donatorer, der knæler udenfor Jomfru Marias kammer. Roserne (Rosenbusken) symboliserer barmhjertighed, violerne ydmyghed og tusindfryd blufærdighed. Blomstersymbolerne er knyttet til Jomfru Maria.

The left wing
shows two kneeling donors outside the Virgins room. The roses (rose bush) symbolize mercy, the violets humility and the daisies modesty. The flower symbols are connected to Virgin Mary.

Højre fløj
Josef i sit værksted. Der har været overvejelser over hvad den kasseformede genstand på bordet og en lignende uden for det åbne vindue skulle forestille, "kasserne" er identificeret som musefælder. Ifølge Den Hellige Augustin måtte Gud vise sig på jorden i menneskeskikkelse for at narre djævelen "Herrens kors var djævelens musefælde".

The right wing
shows Joseph working in his workshop. The meaning of the two box-like objects (one on the table, the other outside the open window) has been discussed. The boxes have been identified as mousetraps - according to the Holy Augustin God has to reveal himself in human form to dupe the devil "The cross of the Lord was the devil's mousetrap".

Lukasevangeliet 1,28-38: "Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone, han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned, thi intet er umuligt for Gud. "Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende."

St Luke's Gospel 1:28-38: "The angel went to her and said, "Greetings, you who are highly favored! The Lord is with you." Mary was greatly troubled at his words and wondered what kind of greeting this might be. But the angel said to her, "Do not be afraid, Mary, you have found favor with God. You will be with child and give birth to a son, and you are to give him the name Jesus. He will be great and will be called the Son of the Most High. The Lord God will give him the throne of his father David, and he will reign over the house of Jacob forever, his kingdom will never end." "How will this be," Mary asked the angel, "since I am a virgin?" The angel answered, "The Holy Spirit will come upon you, and the power of the Most High will overshadow you. So the holy one to be born will be called the Son of God. Even Elizabeth your relative
is going to have a child in her old age, and she who was said to be barren is in her sixth month. For nothing is impossible with God." "I am the Lord's servant," Mary answered. "May it be to me as you have said." Then the angel left her."

Grünewald, Matthias (Sengotik)

Isenheimalteret, 1512-16, Musée d'Unterlinden, Colmar/The Isenheimer Altar, 1512-16, Musée d'Unterlinden, Colmar.

Grünewald, Matthias, født mellem 1475-80 i Würzburg og død 1528 i Halle. Hans oprindelige navn var Mathis Gothart Nithart. Grünewald var den største eksponent for tysk sengotik og enestående ved sine billeders udprægede koloristiske egenskaber.
Oplysningerne om Grünewalds liv er sparsomme. Han blev borger i Aschaffenburg i Bayern i 1481 og omkring 1509 blev han hofmaler i Mainz for kurfyrste og ærkebiskop Uriel von Gemmingen. To gange var han i Alsace (ty. Elsass) og fra 1479-80 i Strasbourg.
Om Grünewalds uddannelse kan man kun gisne, indflydelser fra Schongauer, Hieronymus Bosch og Witz er mulige.
Fra 1512-16 var Grünewald i Isenheim, hvor han malede sit hovedværk, Isenheimeralteret, et tredobbelt fløjpar, et polyptikon, til antonitterklostret i Isenheim beliggende omkring 25 km syd for Colmar.
Tavlernes skulpturer er udført af den alsaciske billedskærer Niklaus von Hagenau, der beviseligt har været i Strasbourg fra 1485 og døde mellem 1526-1538.
I 1792, under den franske revolution (1789-99), blev Isenheimeralteret sammen med mange andre skatte flyttet fra klosteret til sikkerhed i det franske nationalbiblioteks afdeling i Colmar. I 1852 fik alteret sin nuværende plads i et kapel i det tidligere dominikanerkloster og nuværende Unterlinden museum i Colmar, hvor tavlens tre positioner vises usammenhængende.
Antonitterordenen blev grundlagt i Frankrig omkring 1095 som et hospitalsbroderskab, og Antonittermunkene tog sig af ofre for Skt. Antonius' ild (i Danmark kaldet "Sortekorn"), der var en dødelig sygdomsepidemi, der hærgede i middelalderen, og som forvandlede en persons fingre og tæer til sorte stumper (koldbrand) og gjorde vedkommende gal. Sygdommen, der senere blev identificeret som en svampeinfektion forårsaget af meldrøje (giftig svamp, der lever som parasit på bl.a. korn), er opkaldt efter den ægyptiske kristne munk Antonius (251-356) alias Antonius den Store, der påkaldtes mod sygdommen.
Den hellige Antonius er skytshelgen for husdyr, epidemier, sygdomme, pest og brand m.m. Han var ud af en rig familie og mistede sine forældre, da han var omkring 18 år og fik ansvaret for sin yngre søster. En åbenbaring førte til, at han gav sin jord og penge væk og fik sin søster anbragt i et hus for jomfruer (det første nonnekloster) og selv drog han ud i ørkenen, hvor han levede som eneboer og asket. Ørkenen var Djævelens og de onde ånders domæne, og Antonius måtte stå imod mange af Djævelens fristelser og pinsler, så som erotiske forestillinger og urene tanker, som han fordrev med bønner. Djævelen skræmte ham ved at vise sig for ham i forskellige skikkelser, blandt andet som en kvinde og som vilde dyr og som krybdyr, og gav grusomme lyde fra sig. Fristelserne varede i 10 år. Omkring år 305 opgav Antonius sin ensomhed og vejledte de disciple, der havde samlet sig omkring ham og grundlagde sit første kloster i Fayum, hvor han ikke selv boede, men kom af og til. Han blev eneboernes åndelige fader og indførte munkedragten og anses for grundlægger af munkevæsenet.
Relikvierne af Antonius den Store (kranium og benknogler) findes i kirken Skt. Trophime i Arles.
Isenheimeralteret inspirerede den tyske komponist Paul Hindemith til operaen "Mathis der Maler", 1934-35.

Grünewald, Matthias, born between 1475-80 in Würzburg and died 1528 in Halle. His original name was Mathis Gothart Nithart. He was the greatest exponent of late Gothic art in Germany.
We do not know much of Grünewald's life. He was a citizen of Aschaffenburg in Bavaria in 1481 and about 1509 he had become court painter to the elector of Mainz, the archbishop Uriel von Gemmingen. Twice he was in Alsace (german Elsass) and from 1479-80 in Strasbourg. Grünewald could be inspired by Schongauer, Hieronymus Bosch and Witz.
From 1512-16 Grünewald was in Isenheim, where he created his masterpiece, the Isenheim Altarpiece, a polyptych, together with the Alsatian woodcarver Niklaus of Hagenau (documented in Strasbourg from 1485, died between 1526-1538) for the Monastery of St. Anthony in Isenheim, a village about 15 miles south of Colmar.
In 1792, during the French revolution (1789-99) the Isenheim altarpiece was moved from the monastery and placed in a local branch of the French national library in Colmar. In 1852 the altar was moved to a chapel of the former Dominican convent the present Unterlinden Museum in Colmar, where its three positions are shown separate.
The Athonite monks cared for the victims suffering from Saint Anthony's fire, a dreaded illness that was common in the Middle Ages, that resulted in gangrene of the hands and feet and drove its victims to madness. Modern medicine identifies the illness as a fungal infection caused by ergot. It is named after the Christian monk Anthony of Egypt (251-356) aka Anthony the Great. St Anthony is the patron saint of, among other things, domestic animals, epidemics, sicknesses, plague and fire. He was born into a wealthy family, and his parents died when he was about 18 years and left him with the care of his younger sister. A revelation resulted in that he gave his money and land away and placed his sister with a group of Christian virgins (the first reference to a Christian nunnery), and he himself moved to the desert, where he lived as a hermit. The desert was the domain of Satan/the Devil and the evil spirits and St Anthony was tempted by Satan, who attacked him physically and spiritually. The temptations lasted for ten years. Around the year 305 St Anthony established a community at Fayum, and he is known as the Father of monasticism.
The relics of St Anthony the Great (skull and leg bones) are in the Church of St Trophime in Arles.
The altarpiece inspired the German composer Paul Hindemith to the opera "Mathis der Maler", 1934-1935.

1	LUKKET POSITION - åben på hverdage, i adventstiden og fastetiden
	CLOSED POSITION - *open on weekdays, during Advent and Lent*

2	MIDTERPOSITION - åben på søndage og festdage som jul og påske
	MIDDLE POSITION - open on Sundays and feast days such as Christmas and Easter

3	ÅBEN POSITION OPEN POSITION

Midterfeltet: KORSFÆSTELSEN. Kristus på korset er til venstre flankeret af den sørgende Jomfru Maria, der støttes af apostlen Johannes, den discipel Jesus elskede, Johs. 19-26-27: Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Knælende i bøn ses Maria Magdalene, som var den første der mødte Jesus, efter han var opstået fra de døde, og gik hen til disciplene og fortalte "Jeg har set Herren" (Johs. 20,18), og hun blev således den første forkynder af Jesu korsfæstelse og opstandelse. Til højre står Johannes Døberen, der peger på den døende Frelser, bag ham står på latin: "ILLUM OPORTET CRESCERE ME AUTEM MINUI" ("Han skal blive større, jeg skal blive mindre", Johannesevangeliet 3,30) og er udtryk for forholdet mellem Jesus og Johannes Døberen, der var en forløber for Kristus. Matthæus 3, 11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild".
Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Matthæus, 3, 10: "Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25).
Ved Johannes Døberens fod er et lam der holder et kors, symbol på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der blev slagtet for menneskets synder. Blodet fra lammet opsamles i en kalk. Johannes Døberen med lammet symboliserer hans anerkendelse af Jesus som Guds søn.

Venstre sidefløj: Den Hellige Sebastian ses på panelet bundet til en søjle og gennemboret af pile, over hans hoved svæver engle, der holder Martyrkronen. Hans attribut er en bue. Sebastian (født i Narbonne i Gallien og uddannet i Milano, død omkring 287 e.Kr.) er skytshelgen for bueskyttere, soldater, syge børn og døende, for pestramte og dyrelidelser m.m. Sebastian var romersk martyr og blev henrettet på grund af sin kristne tro. Som romersk officer i kejsergarden under kejser Diocletians kristenforfølgelser (303-05) hjalp han tilfagnetagne kristne og omvendte dem, og da det blev afsløret blev han henrettet af romerske bueskyttere, men overlevede fordi enken efter Skt. Castulus plejede ham. Da han var kommet sig opsøgte han den romerske kejser og bebrejdede ham hans grusomheder mod de kristne og blev endnu engang dømt til døden, men denne gang ved prygling. Hans lig blev kastet i Cloaca Maxima (et af verdens ældste kloaksystemer), og den følgende nat viste Sebastian sig for Skt. Lucina og viste hende hvor hans lig var og pegede på stedet på Via Appia, hvor han ville gravlægges, der hvor kirken San Sebastiano fuori le Mura blev opført i første halvdel af 300-tallet. Kirken er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme navn. Skt. Sebastians grav er i katakomberne under kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende statue af ham udført af den italienske skulptør Antonio Giorgetti eller hans bror Guiseppe Giorgetti i midten af 1600-tallet.

San Sebastiano fuori le Mura, Rom/Rome

Højre sidefløj: Den Hellige Antonius fremtræder med ro til trods for, at han hånes af et skræmmende væsen, der har knust et blyinfattet vindue og anes over hans hoved.

Predella: BEGRÆDELSEN/GRAVLÆGGELSEN. Her ses de samme tre personer som i korsfæstelsesscenen. Apostlen Johannes bøjer sig ind over den døde Kristus, mens en sorgfuld Jomfru Maria med foldede hænder ser på. Bag hende ses Maria Magdalene. Ved Kristi fødder ligger tornekronen. I baggrunden ses et flodlandskab med et bjerg. Den åbne grav og kampestenen ses også i opstandelsesscenen i tavlens midterposition.

The central panel: THE CRUCIFIXION. Christ on the Cross is on the left flanked by the Virgin Mary, Saint John the Evangelist, the disiple whoom Jesus loved, and Saint Mary Magdalene, who was the first to see Jesus after his resurrection. On the right side of Christ is Saint John the Baptist who appears to be saying "ILLUM OPORTET CRESCERE ME AUTEM MINUI" ("He must become greater; I must become less.", John 3:30), a statement which reflects the relationship between Jesus and John. Matthew 3, 11: "I baptize you with water for repentance. But after me comes one who is more powerful than I, whose sandals I am not worthy to carry. He will baptize you with the Holy Spirit and fire." Next to Saint John the Baptist is a lamb bearing a cross (Agnus Dei = the Lamb of God = Jesus Christ, a symbol of Christ's sacrificial death). Saint John the Baptist with a lamb symbolizes his recognition of Jesus as the Son of God.

The left wing: Saint Sebastian (died in Rome c. 287 AD). He is tied to a column and pierced by arrows, and above him is angels hovering holding the Martyr's Crown. Sebastian is the patron of, among other things, archers, athletes and dying people. He was born in Narbonne in Gaul and was educated in Milan. He was a Roman martyr and executed during emperor Diocletian's persecution of Christians, when it was discovered that he was a Christian, who had converted many soldiers. He was ordered to be killed by arrows and left for dead, but the widow of St Castulus nursed him back to health. Sebastian intercepted Diocletian and reproached him for his cruelty to Christians and was condemned to death by beating. His body was thrown into Cloaca Maxima (one of the world's earliest sewage systems), and the following night Saint Sebastian appeared to Saint Lucina, revealed to her where his body was, and asked her to be buried near the remains of the apostles at Via Appia, where the church of San Sebastiano fuori le Mura aka San Sebastiano ad Catacumbas (see above) was founded in the first half of the 4th century. Saint Sebastian was buried in the catacombs located under the church. In the church is his altar built by the italian sculptor Antonio Giorgetti or his brother Guiseppe Giorgetti in the mid-17th century.

The right wing: Saint Anthony appears calm despite the fact that he is being taunted by a terryfying creature who has smashed a leaded Gothic window and can be seen above his head.

The predella: THE LAMENTATION OVER THE DEAD CHRIST. In the scene are the same three persons represented as in the Crucifixion panel, Saint John the Evangelist, the Virgin Mary and Mary Magdalene. At the feet of Christ is the crown of thorns. In the background is a river landscape with a mountain. The open grave and the boulder is also seen in the Resurrection scene (middle position, right wing).

Midterfeltet: ENGLEKONCERT og KRISTI INKARNATION.
Englekoncert til venstre: Tre engle spiller på musikinstrumenter. Englen forrest spiller på viola da gamba, de to andre på violaer. Til højre i scenen ses Jomfru Maria som både den historiske Maria og som Himmeldronning, hun knæler i tilbedelse. Hun er højgravid og hendes hoved er prydet af en flammende krone.
Kristi inkarnation, hvor Gud bliver menneske i Jesus fra Nazaret, og Jesu fødsel som menneske fejres med julehøjtiden. Jomfru Maria sidder med Jesusbarnet. I panelets mellemgrund giver engle besked til hyrderne om Frelserens fødsel. I panelets baggrund øverst til venstre viser Gud sig.

Venstre sidefløj: BEBUDELSEN. I det øjeblik ærkeenglen Gabriel viste sig for Jomfru Maria var hun i færd med at læse, og en åben bog ses foran hende, teksten er skrevet på latin og er fra Esajas' bog 7, 14-15: "Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring 12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske tog Gud alverdens synder på sig.

Højre sidefløj: OPSTANDELSEN på påskedag. Jesu opstandelse, Matthæus 28, 1-7: "Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."

The central panel: CONCERT OF ANGELS and THE INCARNATION OF CHRIST.
The Concert of Angels: Three angels are playing musical instruments. The one in the front plays viola da gamba, the two other angels are playing violas. In the scene to the right is the Virgin Mary, as both the historical Mary and as the Queen of Heaven, kneeling in adoration. She is heavily pregnant, and her head is adorned with a flaming crown.
The Incarnation of Christ, where God became man in Jesus of Nazareth.
Christmas is celebrated to remember the birth of Jesus Christ, the incarnation of God Himself. Central in the panel is the Virgin Mary with the Infant Jesus. In the middle ground of the panel angels appear to the shepherds and told them that the Savior has been born. In the upper left corner God reveals Himself.

The left wing: THE ANNUNCIATION. At the very moment the Archangel Gabriel appeared to the Virgin Mary she has been reading, and an open book is seen in front of her, the text is written in Latin and from the Book of Isaiah 7, 14-15: "The virgin will conceive and give birth to a son, and will call him Immanuel."
Immanuel means God with us. It is not a personal name, it indicates Jesus' role, bringing God's presence to man.

The right wing: THE RESURRECTION OF CHRIST.
Matthew 28, 1-7: After the Sabbath, at dawn on the first day of the week, Mary Magdalene and the other Mary went to look at the tomb. There was a violent earthquake, for an angel of the Lord came down from heaven and, going to the tomb, rolled back the stone and sat on it. His appearance was like lightning, and his clothes were white as snow. The guards were so afraid of him that they shook and became like dead men. The angel said to the women, "Do not be afraid, for I know that you are looking for Jesus, who was crucified. He is not here; he has risen, just as he said. Come and see the place where he lay. Then go quickly and tell his disciples: "He has risen from the dead and is going ahead of you into Galilee. There you will see him." Now I have told you."

Midterfeltet: Den Hellige Antonius ses centralt. Til venstre for ham ses kirkefaderen Augustin af Hippo (354-430) og til højre for Antonius ses kirkefaderen Hieronymus (347-420). Augustin og Hieronymus er to af de fire store kirkefædre: Ambrosius, Hieronymus, Augustin og Gregor den Store. Kirkefædrene var oldkirkelige teologer og forfattere, som har haft betydning for udformning af den kristne lære. Midterfeltet er udført af Niklaus von Hagenau.

Venstre sidefløj: Den Hellige Antonius besøger eremitten Paulus i ørkenen.

Højre sidefløj: Den Hellige Antonius' fristelser.

Predella: DEN SIDSTE NADVER. Jesus omgivet af sine 12 disciple, udført af Desiderius Beichel.

The central panel: Saint Anthony is central placed. To the left of Anthony is the Church Father Augustine of Hippo (354-430), and to the rigth of Anthony is the Church Father Jerome (347-420). Augustine and Jerome are two of the four Great Church Fathers: Ambrose, Jerome, Augustine and Gregory the Great. The panel is executed by Niklaus von Hagenau.

The left wing: Saint Anthony visiting Saint Paul the Hermit in the Desert.

The right wing: The Temptation of Saint Anthony.

The predella: THE LAST SUPPER. Jesus surrounded by his 12 disciples, executed by Desiderius Beichel.

Schongauer, Martin (Sengotik)

Udsnit af Orlier altertavlen, "Bebudelsen", 1472, Musée d'Unterlinden, Colmar.

Detail of the Orlier Altarpiece, "The Annunciation", 1472, Musée d'Unterlinden, Colmar.

Schongauer, Martin (omkring 1445-1491), tysk sengotisk maler, og en af de største gravører og malere i Rhinområdet i slutningen af 1400-tallet. Han kaldtes også "Smukke Martin" på grund af sine værkers elegance. Han blev født i Colmar ind i en familie, der stammede fra Schongau i Sydbayern. Hans far Caspar Schougauer, der var guldsmed, bosatte sig i Colmar i maj måned 1440.
Omkring 1450 modtog den unge Martin en grundlæggende uddannelse i sin fars værksted, hvor strengheden og præcisionen i guldsmedefaget fik stor indflydelse på hans senere beherskelse af en burin (kobberstikkerens gravsik/en type mejsel). Han stod i lære som maler før han i oktober 1465 blev indskrevet på universitetet i Leipzig.
I Nürnberg besøgte han hyppigt maleren Hans Pleydenwurffs (1420-75) værksted, hvor han fik kendskab til værker inspireret af de flamske mestre. Schongauers stil udviser en fin balance mellem de flamske primitivisters naturalisme (= tidligt nederlandsk maleri) og de for det meste anonyme Øvre Rhinmaleres idealiserede elegance i første halvdel af 1400-tallet.

Schongauer, Martin (around 1445-1491), German Late Gothic painter, who was one of the greatest engravers and painters of the Rhine area in the late 15th century. He was also known as "Martin the beautiful" because of the grace of his work.
He was born in Colmar into a family originating from Schongau in southern Bavaria. His father Caspar Schougauer was a goldsmith, who settled in Colmar in May 1440.
Around 1450 the young Martin received a solid grounding in his father's workshop, where the rigour and precision of the goldsmith's trade had a major influence on his future mastery of burin engraving. He was apprentice painter before enrolling at the University of Leipzig in Oktober 1465.
In Nuremberg he frequented the Workshop of Hans Pleydenwurff (active between 1457-72), where he learned about works influenced by the masters of Flemish art. Schongauer's style shows a fine balance between the Naturalism the Flemish Primitives (= Early Netherlandish Painting) and the idealized elegance of the mostly anonymous Upper Rhine painters in the first half of the 15th century.

Schongauers dominikaneralter ca. 1480
Schongauer's Altarpiece of the Dominicans c. 1480
oprindeligt placeret i Dominikanerkirken i Colmar/originally placed in the Dominican Church in Colmar

Venstre sidefløj: Indtoget i Jerusalem. Den sidste Nadver. Jesus hos Kajfas. Piskningen. Se også kristne højtider.
Left wing: Jesus' Triumphal Entry into Jerusalem. The Last Supper. Christ Before Caiaphas. The flagellation.

Midterfeltet, venstre panel: Jesus beder i Getsemane Have. Judaskysset. Ecce Homo. Korsbæringen.
The central panel, left of center: The Agony in the Garden of Gethsemane. The kiss of Judas. Ecce Homo. Christ Carrying the Cross.

Midterfeltet, højre panel: Nedtagelsen fra korset. Gravlæggelsen. Noli me tangere. Den vantro Thomas.
The central panel, right of center: The Descent from the Cross. The Entombment of Christ. Noli me tangere. The Incredulity of Saint Thomas.

Højre sidefløj: Jesus med korsbanner* stående på dødsrigets port befrier Adam og Eva. Kristi opstandelse. Kristi Himmelfart. Jomfru Maria og helgener.
*Jesu korsbanner, rødt kors på hvid bund, svt. Skt. Georgs korsbanner, der har været Englands nationale flag siden middelalderen. Jesus afbildes ofte med korsbanner ved nedfarten til dødsriget og ved opstandelsen.
Right wing: Christ, standing on the gate of Hell, liberates Adam and Eve. The Resurrection of Christ. The Ascension of Christ. Virgin Mary and Saints.

1	Model af dominikaneralteret/Model of *Altarpiece of the Dominicans*.
2	Orlier altertavlen, "Bebudelsen", 1472. Paneler til altertavle bestilt af Jean d'Orlier præceptor ved Antonitterklostret i Isenheim fra 1460-90. Også paneler visende "Jesu fødsel" og Den Hellige Antonius med Jean d'Olier ved sine fødder er et af de endnu eksisterende altertavledele. Orlier Altarpiece, "The Annunciation", 1472. Panels of an altarpiece commisioned by Jean d'Orlier preceptor of the Antonite monastery in Isenheim from 1460-90. Also panels showing "The Nativity Scene" and "Saint Anthony with Jean d'Orlier at his feet, are still existing parts of the altarpiece.
3	"Jomfru Maria med Jesusbarnet på måneseglet krones af to engle"/"The Virgin and Child on the Crescent crowned by two angels".
4	Skulptur af Martin Schongauer, 1857, udført af Auguste Frédéric Bartholdi, Musée d'Unterlinden, Colmar. Schongauermonumentet bestod oprindeligt af en høj sokkel, hvorpå statuen var placeret. Soklen, der fungerede som springvand, var prydet med fire figurer. Fra 1863-1958 stod monumentet centralt placeret i museets klosterhave - Unterlinden museet har til huse i et tidligere dominikansk nonnekloster grundlagt i 1252. Sculpture of Martin Schongauer, 1857, by Auguste Frédéric Bartholdi, Musée d'Unterlinden, Colmar. The Schongauer monument originally consisted of a large plinth on which the statue was placed. The plinth, which served as a fountain, was ornamented with four sculptures. From 1863-1958 the monument stood in the centre of the museum's cloister garden - The Unterlinden Museum is located in a former Dominican convent founded in 1252.

Vor Frue Kirke, Strasbourg (Sengotik)
The cathedral of Notre-Dame, Strasbourg

Den sengotiske katedral i Strasbourg/The Late Gothic cathedral of Strasbourg.

ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS

Eyck, Hubert van
(1366-1426)

Flamsk maler. Samarbejdede med broderen Jan van Eyck på altertavlen i Skt. Bavo-katedralen i Gent.

Gent-alteret, Skt. Bavo-katedralen, Gent, Belgien.

Goes, Hugo van der
(ca. 1440-1482)

Flamsk maler. Inspireret af Jan van Eyck. Dramatisk poetisk.

Portinari-alteret i Firenze, ca. 1475.

Bosch, Hieronymus
(ca. 1450-1516)

Nederlandsk maler og grafiker.
I altertavlerne ses fabelvæsener.

"Lysternes have" ca. 1504, Pradomuseet i Madrid.

Witz, Konrad
(ca. 1400-1445)

Schweizisk maler.

"Peters anden mirakuløse fiskefangst", (Peters altertavle), 1444, Musée d'Art et d'Histoire, Saint-Denis.

Johannes 21, 5-8: "Han sagde til dem: "Børn, har I noget at spise?" "Nej," svarede de. Han sagde til dem: "Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst." De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: "Det er Herren." Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb".

Fouquet, Jean
(ca. 1420-1481)

Fransk maler. Hofmaler hos Karl 7. og efterfølgeren sønnen Ludvig 11.

"Portræt af Karl 7. af Frankrig, (1403-1461)", Louvre.

	Brarupmesteren

	Brarupmesterens udsmykning i Hyllested kirke på Djursland Romansk kor og skib. Sengotisk tårn og våbenhus. Den romanske døbefont er dekoreret med løvefigurer. Den senbarokke altertavle med maleri fra 1910 "Kristus og Børnene", udført af Hans Henrik Schou. Prædikestolen er fra 1700-tallet. Kirken blev restaureret fra 1964-67 af arkitekterne N.M. Buhl og H.E. Klithøj. I denne periode blev kalkmalerierne afdækket. I 1965-66 blev en række kalkmalerier konserveret. Kalkmalerierne er udført af Brarupmesteren. Motiverne er dagliglivsscener i middelalderen og bibelske motiver eksempelvis syndefaldet, uddrivelsen, Adam pløjer, skabelsen. Kristus som verdensdommer og Mikael dræber drager. Under restaureringen blev opsat et nyt alterbord hvori der indgår sengotiske figurer. Brarupværkstedet var virksomt omkring 1500. Værkstedet har dekoreret bl.a. Brarup kirke på Falster, Hyllested kirke og Gjerrild kirke på Djursland.

Nygotik ca. 1750-1900/Neo-Gothic c. 1750-1900

Nygotik er en af historicismens stilarter, dvs. en retning der efterligner tidligere tiders kunst. Nygotik bygger på gotikkens formsprog, og er en af de dominerende stilarter i kirke- og rådhusbyggeri i Nordeuropa og USA. Stilen begyndte i England i 1700-tallet. Parlamentsbygningen Westminster Palace er et af de fremmeste eksempler på stilen. Også parlamentsbygningen i Budapest er i nygotisk stil og inspireret af parlamentet i London. I USA er Skt. Patricks Katedralen i New York et eksempel på stilen.
Danske stileekeksempler er Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads, den katolske Vor Frue Kirke i Aarhus og Brattingsborg Gods på Samsø.

Odense Rådhus/Odense Town Hall (Nygotik)

1-3	Odense Rådhus, 1881-83, tegnet af arkitekterne Johan Daniel Herholdt og Carl Lendorf i italiensk-gotisk stil inspireret af rådhuset i Siena. Odense Town Hall, 1881-83, designed by the architects Johan Daniel Herholdt and Carl Lendorf in Italian Gothic style influenced by the town hall of Siena. Odense is the native town of the fairy tale writer Hans Christian Andersen.
3	På rådhuspladsen, Flakhaven, er placeret skulpturen "Bylandskab", udført 1988 af Robert Jacobsen. At the town square, Flakhaven, is the sculpture "Cityscape", executed 1988 by Robert Jacobsen.

Sankt Albani kirke i Odense (Nygotik)

1-3	Den første Sankt Albani Kirke i Odense var en trækirke, hvor Kong Knud 4. den Hellige og hans bror Benedikt blev myrdet foran alteret i 1086. Kongen blev efter sin død begravet i kirken, men blev i 1101 skrinsat på alteret i Sankt Knuds Kirke. I kirkens krypt kan i dag ses de jordiske rester af kongen og hans bror. Den nuværende romersk-katolske Sankt Albani Kirke er opført i perioden 1906-08.
4	Relief af Carl den Gode, greve af Flandern og søn af Knud 4. den Hellige. Herunder relief af symbolet for evangelisten Lukas, den bevingede okse.
5	Relief af Skt. Alban. Englands første martyr (død omkring 304). Hans relikvier bragtes til Odense af Knud 4. den Hellige, men hvor de findes i dag vides ikke. Herunder relief af symbolet for evangelisten Lukas, den bevingede okse.

1	Portalen er skåret af C. Rasmussen, Odense.
2	Den hellige Bonifacius (680-754), Tysklands apostel fælder Tordenegen, viet til tordenguden Thor. På en missionsrejse erfarede Bonifacius at indbyggerne i Geismar om vinteren samledes omkring et stort gammelt egetræ, kaldet Tordenegen, for at tilbede Thor og ofrede ved egens rod et menneske, som regel et lille barn, til den hedenske gud. Bonifacius ville omvende byens indbyggere og ødelagde Tordenegen. En legende foræller, at Bonifacius grundlagde traditionen om brugen af juletræer for at fejre Jesusbarnets fødsel. Da han i vrede fældede Tordenegen for at standse børneofringen, skete der det, at et ungt grantræ sprang op fra rødderne af egetræet, hvilket Bonifacius så som et tegn på den kristne tro, og hans følgere dekorerede træet med lys så Bonifacius kunne prædike for hedningene om natten.
3	Den hellige Bonifacius' martyrdød.
4	Ansgar sejler til Danmark. Ansgar (801-865) bragte kristendommen til Danmark og det øvrige Norden.
5	Knud 4. den Helliges martyrdød foran alteret i Sankt Albani Kirke.

1-3

Altertavlen. Centralt i tavlen ses Jomfru Marias Himmelkroning. Herover ses en figur af ærkeenglen Michael med vægtskåle. Michael kaldes også Michael Sjælevejer, da han på dommedag vejer sjælene. I nogle fremstillinger kan han ses med fingeren på vægten til den dødes fordel. Under ham ses tv. apostlen Peter med himmerigets nøgler og th. apostlen Paulus med sværd og bog. De store figurer under apostlene forestiller Skt. Alban og Skt. Knud (Knud 4. Den Hellige). I fodstykket ses evangelister og engle.

4-5

Alterbordet er opført i sandsten. Alterbordpladen hviler på fire søjler.

1-2	Altertavlen, se ovenfor.
3	Prædikestolen med fremstillinger af de fire kirkefædre Ambrosius, Gregorius, Hieronymus, Augustinus og nærmest trappen Moses med Lovens Tavler.
4	Kirkens orgel fra 1921 udført af det bøhmiske værksted Rieger.

1	Pietà, Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme.
2	Skt. Josef med Jesusbarnet og renhedens lilje i hånden.
3	Jesu Hjerte statue. Jesu hjerte er symbol på Frelserens kærlighed til menneskene.

PERIODEN I ØVRIGT

I Danmark begynder den oldenborgske linje med Christian 1.

Patronatsretten, jus patronatus, var retten over en kirke eller kirkeligt embede. Var en stormand bygmester, ejede han kirken og bestemte hvem, der skulle være præst og indkasserede ofte selv kirkens indtægter. Biskopperne i middelalderen sikrede sig patronatet over så mange kirker som muligt for at sikre sig store indtægter. Patronatsretten blev overtaget af kongemagten efter Reformationen i 1536, men blev nogle gange solgt til adelen.
I perioden udvikler den gotiske kunst sig i Europa i en tid med store økonomiske og sociale ændringerne. Feudalsamfundene er i tilbagegang, og magten koncentreres hos de første kongedømmer, de store bysamfund og gejstligheden, ligesom nye velhavende klasser af handlende og bankierer opstår omkring 1100-tallet. Borgerklassen begynder at gøre sig gældende, også som mæcener. Laug og loger af arkitekter og billedhuggere opstår og dermed værkstedstanken, der betyder at man kan modtage bestillinger fra andre kirker.

Opkomsten af borgerskabet kontra feudalvælde får indflydelse på selve kulturen. Man finder sig nødsaget til at finde bevis for Guds eksistens (skolastik). I middelalderen er den filosofiske autoritet Platon, senere Aristoteles som baggrund for filosofi, og man kunne underbygge kirkens dogmer med fornuft. Aristoteles kunne da bruges, kun nøgtern filosofisk baggrund giver en logisk tankegang.

Dante (1265-1321), Den Guddommelige Komedie.

Den hellige Brigitta (1302-73).

Dronning Margrete 1. forener de nordiske riger i Kalmarunionen 1397.

Den sorte død 1347-50. Pavesædet deles mellem Rom og Avignon (indtil 1417). Kirken svækkes. Bystater opstår i Italien. Hundredårskrigen 1337-1453. Johan Hus 1370-1415 begynder reformbevægelsen.