Drop Down Menu

Sommerfuglen - det smukke insekt
Admiral. Almindelig blåfugl. Apollo. Aurora. Blåt ordensbånd. Brun bjørnespinder. Citronsommerfugl. Dagpåfugløje.
Det hvide W. Dødningehoved. Græsrandøje. Harlekin. Iris. Kejserkåbe. Lille kålsommerfugl. Lille natpåfugleøje.
Nonne. Nældens takvinge. Poppelsommerfugl. Rødt ordensbånd. Skovrandøje. Sortåret hvidvinge.
Storplettet perlemorsommerfugl. Svalehale. Svalehale, sydeuropæisk. Sørgekåbe. Tidselsommerfugl.
Efter ca. 10 dage klækkes æggene og larverne kommer frem. Larvetiden varer 3-4 uger. Når larven har vokset sig stor forpupper den sig, dvs. danner en skal om sig. Puppetiden varer ca. 2 uger og ud af puppen kommer en sommerfugl. Den fleste voksne sommerfugles liv er kort, ca. 2-3 uger. Enkelte arter (bl.a. Nældens takvinge) overvintrer og starter, når det bliver forår, en ny generation af sommerfugle med at hunnen lægger æg på en værtsplante, og både hunnen og hannen dør få uger efter parringen. Kun sommerfugle af samme art kan parre sig med hinanden.
Værtsplanter er planter for æg og larver, f.eks. brændenældeblade (hvor larven sidder på undersiden).
Foder- ell. nektarplanter
 er planter for de voksne sommerfugle, der lever af den sukkerholdige saft, nektar.
I Danmark er o. 60-70 fastboende dagsommerfuglearter. Over 2000 arter er fundet i Danmark.
Nogle sommerfugle er træksommerfugle, dvs. når det bliver efterår i Danmark trækker de i store flokke til varmere himmelstrøg, f.eks. Spanien. Nogle er trækgæster, dvs. at de hverken yngler eller overvintrer i Danmark.
Dagsommerfugle (Rhopalocera), egl. den almindelige forståelse af en sommerfugl, flyver om dagen.
Natsommerfugle (Heterocera) er natsværmere og møl, de flyver om natten.

Aftensværmere (Sphingidae) flyver i skumringen og om natten.

DagsommerfuglefamilierTakvinger (Nymphalidae) mere end 6000 arter. Blåfugle (Lycaenidae) o. 4500 arter. Bredpander (Hesperiidae) mere end 3500 arter. Metalvinger (Riodinidae) mere end 1400 arter. Hvidvinger (Pieridae) o. 1200 arter. Svalehaler (Papilionidae) o. 600 arter.
Sommerfuglestøv er skæl på sommerfuglens vinger som skaber de farver og mønstre, der ses på vingerne. Sommerfuglens farver og mønstre er camouflage, den kan gemme sig for sine fjender (bl.a. edderkopper, hvepse, flagermus, guldsmede, fugle og mus) eller skræmme dem.
Sommerfuglen kan med sine følehorn lugte sig frem til blomster, med sine fødder smage på dem og folde sin krøllede snabel ud og suge saft. Sommerfugle laver knitrende lyde.
Sommerfugle er, som bier og andre insekter, vigtige bestøvere af planter.
"Rør ikke sommerfuglens vinger, så kan den ikke flyve" - dette er ikke sandt, men den mister nogle skæl ved berøring, men de beskytter den også.
Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) har navngivet hovedparten af de sommerfugle, der findes i Danmark.
Imago = den voksne sommerfugl.
Lepidopterologi = læren om sommerfugle.
I kristen symbolik er sommerfuglenes forvandling blevet tolket som en metafor for Jesu liv, død og opstandelse - larve (livet), puppe (døden), voksen (opstandelsen).
DANMARKS NATIONALDYR- OG PLANTER:
Danmarks nationalsommerfugl:
Nældens takvinge.
Danmarks nationalfugl:
Knopsvanen (tidligere sanglærken).
Danmarks nationale pattedyr:
Det røde egern.
Danmarks nationaltræ:
Eg (tidligere bøg).
Danmarks nationalblomst:
Margueritten (tidligere rødkløver).
Danmarks nationalfisk:
Rødspætten. Fra 26. august 2025 kunne der stemmes på hvilken fisk, der skal være Danmarks nationalfisk. Den 3. oktober 2025 blev rødspætten kåret, den vandt over ål, sild, torsk, makrel og havørred.
Drop Down Menu
Kør musen over billedet for at se tekst.
Admiral. Almindelig blåfugl. Apollo. Aurora. Blåt ordensbånd. Brun bjørnespinder. Citronsommerfugl. Dagpåfugløje.
Det hvide W. Dødningehoved. Græsrandøje. Harlekin. Iris. Kejserkåbe. Lille kålsommerfugl. Lille natpåfugleøje.
Nonne. Nældens takvinge. Poppelsommerfugl. Rødt ordensbånd. Skovrandøje. Sortåret hvidvinge.
Storplettet perlemorsommerfugl. Svalehale. Svalehale, sydeuropæisk. Sørgekåbe. Tidselsommerfugl.
Admiral (lat. Vanessa atalanta)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er brændenælder.
Nektarplanter er havens blomster og nedfalden frugt.
Kan ses fra juni-september.
Overvintrer
sjældent i Danmark, men trækker sydpå. I milde danske vintre kan den overvintre på f.eks. en gren.
Almindelig blåfugl (lat.: Polyommatus icarus)
Dagsommerfugl af Blåfuglefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er primært planter af ærteblomstfamilien.
Nektarplanter er bl.a. planter af ærteblomstfamilien.
Kan ses fra maj-september.
Overvintrer
som larve og puppe.
Hannen har lyseblå vinger med smal sort kant og hvide frynser, og hunnen er brun eller blå med orange pletter og hvide frynser.
Apollo (lat.: Parnassius apollo)
Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Sjælden i Danmark. Især udbredt i Europas bjergområder.
Værtsplanten er bl.a. sankthansurt og stenurt.
Kan ses juni-august. Sidst set i Danmark i Tibirke Bakker i 1942.
Sommerfuglen er på listen over fredede dyrearter i Danmark. I 2019 blev der af to danske mænd begået faunakriminalitet i Storådalen i Jotumheimen i Norge. Mændene havde fanget o. 30 truede Apolloer, der kan indbringe 1000 kr. pr. stk. på det sorte marked. De to sommerfuglejægere fik bøder på 10.000 og 12.000 kr. for deres ulovlige fangster.
Aurora (lat.: Anthocharis cardamines)
Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er engkarse eller løgkarse.
Nektarplanter er vilde blomster.
Kan ses fra april-juni.
Overvintrer
som puppe.
Hannen har orange vingespidser. Hunnen er hvid med få gråsorte tegninger.
Puppetiden er næsten 10 måneder lang.
Blåt ordensbånd (lat.: Catocala fraxini)
Natsommerfugl af Erebidaefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten bævreasp.
Lever i løvskove, skovbryn, krat.
Kan ses fra august-september.
Overvintrer
som æg.
Brun bjørnespinder eller Brun bjørn (lat.: Arctia caja)
Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.
Kan ses fra maj-august.
Overvintrer
som puppe.
Den er navngivet efter larvens brune "pels". Den kan udsende lyde til advarsel for flagermus.
Citronsommerfugl (lat.: Gonepteryx rhamni)
Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er tørstetræet (citronsommerfugletræet).
Nektarplanter er vilde planter.
Kan ses fra marts-juni (de overvintrede) og juli-september (ny generation).
Overvintrer
som voksen i det fri og tåler ekstrem kulde (ned til minus 40 grader).
Hannen har en stærk gul farve (citrongul), hunnen er lys gul-grøn. Orange pletter på vingerne.
Dagpåfugløje (lat.: Inachis io)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er nældeblade.
Kan ses fra april-september.
Overvintrer i hule træer og bygninger.
Det hvide W (lat.: Satyrium w-album)
Dagsommerfugl af blåfuglefamilien.
Almindelig i Danmark, især Østjylland.
Værtsplanten er elm, agertidsel.
Lever af især honningdug som bladlusene udskiller.
Kan ses fra juli-august.
Overvintrer
som æg.
På undersiden af bagvingen ses et hvidt W. En anden sommerfugl med et bogstav er Det hvide C.
Dødningehoved (lat.: Acherontia atropos)
Aftensværmer.
Sjælden i Danmark
.
Værtsplanten er natskyggeplanter.
Nektarplanter er blomster og honning fra bistader.
Kan ses fra august-september.
På dens bryst er en dødningehovedlignenede tegning. Den er en dødsforkynder, varsler død.
Den kan udsende høje pibelyde.
På filmplakaten til "The silence of the Lambs" ("Ondskabens øjne"), fra 1991 ses Dødningehoved.
Græsrandøje (lat.: Maniola jurtina)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er forskellige græsser.
Nektarplanter er forskellige græsarter.
Kan ses fra juni-september.
Overvintrer
som larve.
Harlekin (lat.: Abraxas grossulariata)
Natsommerfugl af Geometridaefamilien. Geometridae = målerne, og navnet hentyder til den måde larven bevæger sig på, der svarer til at der udmåles f.eks. stof.
Almindelig i Danmark.
Kan ses fra juli-august.
Værtsplanten bl.a. stikkelsbær og andre bærbuske. Larven kaldes stikkelsbærmåler.
Lever i bl.a. haver og skove.
Iris (lat.: Apatura iris)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Ikke helt almindelig i Danmark.
Værtsplanten er sejlepil.
Nektarplanter er saft fra træer. Den er tiltrukket af dyreekskrementer og andet der stinker.
Kan ses juli-august.
Overvintrer
som larve.
Iris (gr. regnbue), regnbuens gudinde, gudernes budbringer (i Iliaden). Sommerfuglens vinger har i nogle belysningsvinkler et iriserende farveskær.
Kan let forveksles med poppelsommerfuglen.
Kejserkåbe (lat.: Argynnis paphia)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig på især Møn og Lolland-Falster.
Værtsplanten er forskellige violer.
Nektarplanter er hjortetrøst, brombær og tidsler.
Kan ses fra juli-august.
Overvintrer
som larve.
Lille kålsommerfugl (lat.: Pieris rapae)
Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er kål.
Nektarplanter er blomster, tidsler.
Kan ses fra april-oktober.
Overvintrer
som puppe på f.eks. mure eller under halvtage.
Stor kålsommerfugl ligner lille kålsommerfugl, udover størrelsesforskellen har den lille en svagere tegning.
Lille natpåfugleøje (lat.: Saturnia pavonia)
Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten f.eks. pil, lyng, brombær.
Lever på heder og græs.
Kan ses fra april-maj.
Overvintrer
som puppe.
Nonne (lat.: lymantria monacha)
Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten løv- og nåletræer.
Kan ses fra juli-august.
Overvintrer
som æg.
Nonneangreb på grantræer kan medføre at hele bevoksninger dør.
Nældens takvinge (lat.: Aglais urticae)
Danmarks nationalsommerfugl
Dagsommerfugl af takvingefamilien. Betegnes også "Lille ræv".
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er undersiden af brændenælde. Kan lægge op til 1000 æg. Æggene lægges i klumper af 50-150 æg. Efter 10 dage klækkes æggene og larverne kommer frem. Larvetiden er 3-4 uger. Puppetiden varer ca. 2 uger.
Nektarplanter er havens blomster.
Kan ses fra marts-oktober.
Overvintrer
i bl.a. hule træer, kældre, udhuse.
Kan forveksles med Tidselsommerfugl.
Poppelsommerfugl (lat.: limenitis populi)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Sjælden i Vesteuropa. Betragtes som uddød i Danmark, ikke set siden 1961 (Roden skov på Lolland).
Værtsplanten bævreasp
Nektarplanter er saft fra træer. Den er tiltrukket af dyreekskrementer og andet der stinker.
Kan ses fra juni-juli.
Kan let forveksles med Iris.
Rødt ordensbånd (lat.: Catocala nupta)
Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten poppel, pil.
Kan ses fra juli-oktober.
Overvintrer
som æg.
På hundredekronesedlen, udsendt 1974, ses den på bagsiden, akvarel af Ib Andersen.
Skovrandøje (lat.: Pararge aegeria)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.
Værtsplanten er forskellige græsser.
Nektarplanter er bl.a. havens træer, buske og frugt.
Kan ses fra april-oktober.
Overvintrer
som larve og puppe.
Sortåret hvidvinge (lat.: Aporia crataegi)
Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Jylland.
Værtsplanten er hvidtjørn og røn.
Nektarplanter er vilde planter.
Kan ses fra maj-juli.
Overvintrer
som larve.
Hvidtjørnens sommerfugl er en ældre betegnelse for sortåret hvidvinge.
Hannens årer er sorte, hunnens er brune.
Hunnens vinger kan være næsten gennemsigtige, da skællene under parringen kan være gnedet af.
Storplettet perlemorsommerfugl (lat.: issoria lathonia)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i især Jylland.
Værtsplanten er stedmoderblomster.
Nektarplanter er blomster.
Kan ses fra maj-september.
Overvintrer
som larve.
Kendes på perlemorsfarvede pletter på undervingerne.
Svalehale (lat.: Papilio Machaon)
Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Træksommerfugl, uddøde i Danmark i 1978.
Værtsplanten er skærmplanter som f.eks. kærsvovlrod.
Nektarplanter er blomster.
Kan ses fra maj-august.
Overvintrer
som puppe.
Sydeuropæisk svalehale (lat.: Iphiclides podalirius)
Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Almindelig i Europa (fra Tyskland og sydpå). Sjælden gæst i Danmark.
Værtsplanten er slåen.
Nektarplanter havens blomster.
Kan ses fra marts-oktober.
Overvintrer
som puppe.
Dens tegning er zebrastriber.
Sørgekåbe (lat.: Nymphalis antiopa)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Sjælden gæst i Danmark, almindelig i Sverige og Finland.
Værtsplanten bl.a. pil, birk og elm.
foderplanter er nedfalden frugt og træsaft, suger ikke nektar. Kan lokkes til med bl.a. rødvin tilsat sukker.
Kan ses marts-juni (efter overvintring). Fra juli-oktober flyver en ny generation.
Overvintrer
i f.eks. hule træer og i brændestabler.
Navnet skyldes dens mørke fløjlsagtige vinger. Sømmen er lysegul med med blå pletter.
Tidselsommerfugl (lat.: Vanessa cardui)
Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Trækgæst fra Sydeuropa.
Værtsplanten er forskellige planter.
Nektarplanter bl.a. tidsler, bynke og nælder.
Kan ses i Danmark fra maj-juni.
Overvintrer
ikke i Danmark.
Kan forveksles med Nældens takvinge.
Madame Butterfly (originaltitel Madama Butterfly) er en opera i tre akter af den italienske komponist Giacomo Puccini (1858-1924). Operaen i to akter blev uropført på La Scala i Milano i 1904. Handlingen, der foregår i den japanske by Nagasaki, er en tragisk kærlighedshistorie. Den unge geisha Cio-Cio-San (Madama Butterfly) får revet sine sommerfuglevinger af som følge af sin forelskelse og giftermål med den udstationerede amerikanske løjtnant Pinkerton, hvis søn hun føder. Pinkerton forlader hende og vender senere tilbage med sin amerikanske hustru, hvilket fører til at den fortvivlede Cio-Cio-San overdrager sin søn til løjtnanten og gør en ende på sit eget liv.
"Amor og Psyke", 1798, af den franske kunstner Francois Gérard, Louvre, Paris. Billedet viser deres første kys. Sommerfuglen over Psykes hoved symboliserer hendes sjæl.
Psyke/Psyche, sjælens gudinde i græsk mytologi, kan ses i kunsten som en smuk kvinde med sommerfuglevinger.
I "Det Gyldne Æsel", roman af den romerske digter Lucius Apulejus (ca. 125-180) indgår historien om kærlighedsguden Amor og den jordiske prinsesse Psyke, der ved gudernes hjælp omsider får hinanden.
"Sommerfugle", omkr. 1910, udført af Odilon Redon, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
- The Butterfly Effect, amerikansk science fiction fra 2004.
- En sommerfugls vingeslag i Kina kan udløse en tornado i USA eller storm på Bornholm eller blafrer den med vingerne i regnskoven udløses et jordskælv et sted på jorden - dette kaldes sommerfugleeffekten og vil sige, at en lille påvirkning kan få en uforudsigelig konsekvens ifølge den amerikanske meteorolog og kaosteoretiker Edward Lorenz (1917-2008).

 

Insekter & Spindlere
Døgnflue. Edderkop. Eghjort. Flue. Fårekylling. Gedehams. Græshoppe. Guldsmed. Honningbi.
 Humlebi. Hveps. Kakerlak Mariehøne. Mejer. MygMyre. Næsehornsbille Oldenborre.
 Skarabæ. Skarnbasse. Skorpion. Spyflue. TarantelVandkalv. Vandnymfe. Væggelus. Ørentvist.
Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø.
Forskellen på insekt og spindler.
Et insekt har seks ben, en spindler otte. Insektets krop er tredelt, spindlerens todelt.
Et insekt er et leddyr (Lat.: Arthropoda) i klassen Insecta (Insekter).
Det voksne insekt har seks ben.
Dets krop inddelt i tre dele: Hoved - øjne, følehorn/antenner og munddele (tyggende, sugende og stikkende). Bryst - vinger (de fleste har fire vinger) og ben. Bagkrop.
Kroppen er beklædt med et exoskelet/ydre skelet. Insekter har ikke et indre skelet med rygrad. De har ikke lunger, men trækker vejret gennem små porer i deres ydre skelet.
De fleste insekter har fire livsstadier (fuldstændig forvandling = larven er fuldstændig forskellig fra den voksne): æg, larve, puppe og voksen (imago).
Nogle insekter har tre livsstadier (ufuldstændig forvandling): æg, nymfe, voksen (imago).
Æggene bliver til larver eller nymfer.
Nymfer har ikke et puppestadium. Nymfe er et udviklingsstadium/ungdomsstadium, hvor larven ved et antal hudskifter gradvis udvikler sig fra æg til voksen, får det voksne insekts udseende.
En Spindler er et leddyr (Lat.: Arthropoda) i klassen Arachnida (Spindlere). En spindler (edderkop, skorpion, mide, mejer) har otte ben og en todelt krop, forkrop, bagkrop, beklædt med et exoskelet. Den har ingen vinger.
Som bestøvere er insekter uundværlige.
Entomofobi er angst for insekter.
Døgnflue/Majflue, stor (Lat.: Ephemera danica)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Ephemeroptera (Døgnfluer). Familie: Ephemeridae.
Almindelig i Danmark, især i de jyske og fynske vandløb, men også på Sjælland.
Den største af døgnfluerne.
Døgnfluer opholder sig ved ferskvand.
Kan ses fra sidst i maj til midten af juni.
Levetid: max. 3 år (de første år som nymfe på bunden af vandløb).
Normalt lever døgnfluer kort tid, ofte kun et døgn.
Edderkop/Lille Husedderkop (Lat.: Tegenaria domestica)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden: Araneae (Edderkopper). Familie: Agelenidae (tragtspindere).
Almindelig i Danmark.
Den er et nyttedyr fordi den reducerer antallet af insekter i hjemmet.
Kan ses indendørs hele året.
Levetid: op til 4 år.
Araknofobi er angst for edderkopper.
Spindelvævet anvender edderkoppen til at fange og fiksere sit bytte.

Spindelvæv/edderkoppespind er et net af silketråde, der består af avancerede proteiner, og som udskilles fra spindevorter på edderkoppens bagkrop.

Den laver forskellige typer spind, som bruges til forskellige formål - bl.a. at fange bytte og beskytte æg.
Edderkoppespind er stærkt som stål.
Hjulspind har form som et hjul og påbegyndes med en enkelt tråd/brotråd. Det er lavet af hjulspindere (bl.a. korsedderkoppen og hvepseedderkoppen).

Tæppespind og tragtspind er henholdsvis et fladt tæppeagtigt spind, der fanger byttet, og et lodret rør, der er edderkoppens skjulested, der hvor den gemmer sig og venter på at byttet skal gå i tæppespindet. Det laves af tragtspindere (bl.a. husedderkoppen).

Sikringstråden er en tynd utrolig stærk silketråd som edderkoppen spinder efter sig, når den bevæger sig. Den fungerer som en sikkerhedsline (griber edderkoppen hvis den falder og gør, at den kan kravle op igen).

På spindet sidder klistrede fangtråde, der får byttet/insektet til at sidde fast. Edderkoppen kan afvente sit bytte fra midten af hjulspindet, eller den kan sidde skjult udenfor spindet og holde et ben på en signaltråd, der forbinder centrum af spindet med det sted hvor edderkoppen holder sig skjult, og vibrerer når et bytte er fanget. Ofte pakker den sit bytte ind i silke, så det bliver hvor det er, før den fordøjer det.
Edderkopper er kannibaler, det er især hunnen, der æder hannen efter parring.
Før parringen kan hannen medbringe en i spind indpakket gave (et insekt eller ingenting) til hunnen for at undgå, at hun æder ham.

"Lille Peter Edderkop". Tekst: Knud Pheiffer, 1948 (12 vers).
2. I sin moders spindelvæv kravled' han omkring,
men han bestilte ingen verdens ting.
Så sagd' hans moder: Du skal fange fluer,
men Lille Peter Edderkop tog en gyngetur.
5. Peter laved' spindelvæv - de blev fejet ned,
men han var flittig, han blev bare ved.
For i en kuffert også spindes kan,
så kom Peter Edderkop til et fremmed land.
Han kom til Amerika, mødte indianere, kom til Upernavik.
11. Med- og modgang Peter tog, ligefra han faldt.
Gør du det samme, kan du klare alt.
Det er, hvad du vil erfare gang på gang
- bare kravle op igen som i Peters sang:
12. Lille Peter Edderkop kravlede op af muren,
så kom regnen og skylled' Peter ned.
Så kom solen og tørred' Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled' atter op.
Edderkop/Korsedderkop (Lat.: Araneus diadematus)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden: Araneae (Edderkopper). Familie: Araneidae (Hjulspindere).
Almindelig i Danmark i haver, parker og skove og en af landets største edderkopper.
Navnet har den efter mønstret på oversiden, der ligner et latinsk kors.
Kan ses i slutningen af sommeren og i begyndelsen af efteråret.
Levetid: op til 2 år.
Edderkop/Tarantel (Lat.: Lycosa tarantula)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden: Araneae (Edderkopper). Familie: Lycosidae (Jagtedderkopper/Ulveedderkopper).
Den er navngivet efter den syditalienske by Taranto i regionen Apulien.
Stor sydeuropæisk edderkop. Den betegnes også "fugleedderkop".
Den er op til 25-30 mm lang. Hunnen er størst.
Levetid: 2-4 år.
Dens bid er smertefuldt men sjældent skadeligt for mennesker.
En myte fortæller at tarantelbid kan fremkalde tarantisme, som er dansesyge, dansemani eller dansepest og er en form for hysteri. I 1518 var o. 400 af Strasbourgs indbyggere ofre for denne pest og dansede sig til udmattelse og endda dansede sig ihjel i en ukontrolleret glædesløs dans. Et at buddene på årsagen til hændelsen var tarantelbid.
Den nederlandske maler Pieter Bruegel d.æ. har i en tegning gengivet et udbrud af tarantisme i Molenbeek i Flandern: "Danseepidemien i Molenbeek", 1564, og hans søn Pieter Bruegel d.y. (1564-1638) har malet et billede (1592) af danseepidemien efter sin fars tegning.

Den italienske folkedans "tarantella" har sin oprindelse i lidelsen tarantisme. Hektisk dans skulle have været en kur mod lidelsen.

Stegte taranteller er en delikatesse i Cambodia.

Eghjort, han (lat.: Lucanus cervus)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Lucanidae (Hjortebiller).
Den er Europas største bille (hannen op til 9 cm lang).
Hannen har et stort "gevir" (kindbakker = en del af dens munddele), som den anvender når den kæmper mod andre hanner om hunnerne.
Navnet: Eg (lever i gamle egetræer og døde stammer) hjort (hannens kindbakker minder om et hjortegevir).
Den er sjælden i Danmark. Ifølge Den Danske Rødliste: "Arten har været anset for forsvundet fra DK (RE), men er nu genudsat i Jægersborg Dyrehave. Eghjort har dog endnu ikke formeret sig naturligt på lokaliteten, hvorfor en rødlistebedømmelse ikke vurderes relevant." (RE) = Regionalt uddød.
Levetid: den voksne lever ca. 4 uger.
Flue/Stueflue (Lat.: Musca domestica)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Tovinger (Diptera). Familie: Muscidae (Egentlige fluer).
Det tovingede insekt med sugende munddele er almindelig i hele verden.
En voksen flue er 5-9 mm lang.
Den lever især i huse og stalde på landet, og kan ses hele året. Om sommeren kan den sole sig på varme mure og vægge.
En "juleflue" er en stueflue som flyver rundt i huset om efteråret/vinteren. Ifølge gammel overtro bringer det ulykke at slå en juleflue ihjel.
Den gennemgår en livscyklus med fire stadier: æg, larve, puppe og voksen flue. Udviklingen tager o. 2 uger. Larverne/maddikerne er blege og benløse.
Æggene lægges
i bl.a. gødning fra husdyr, i møddinger og i køkkenaffald.

Hunnen lægger op til 1000 æg i sit to uger korte liv.

Den lever af stort set alt (fast og flydende føde), der er rig på sukker og proteiner - madrester, affald, søde væsker som den suger op. Fast føde bliver gjort flydende ved hjælp af spytsektret.
Den er et skadedyr, fordi den er en smittespreder af farlige bakterier til vores fødevarer. Den kan flyve lige fra f.eks. en hunds efterladenskaber til en syltetøjsmad og kan videregive nogle af de bakterier, den først samlede op.
Den kan sprede sygdomme som salmonella, kolera og dysenteri.
Levetid: op til 2 uger.
Klyngeflue, almindelig (Lat.: Pollenia rudis) ligner en stueflue, men er større og har små gyldne hår på forkroppen. Klyngefluer er dovne og sløve. De samles om vinteren i klynger i kølige rum i huse for at overvintre. De kan dukke talrige frem i et varmt rum.
Fluerne og Honningkrukken.
I en Urtekræmmers Bod stod en Krukke med Honning, og Fluerne samlede sig i Sværme om den for at æde den op og vilde ikke vige fra Pletten, mens der endnu var en Draabe tilbage. Tilsidst bleve deres Fødder saa tunge, at de ikke kunde flyve bort, og qvalte af det klæbrige Søde raabte de: "Elendige Skabninger, som vi ere, der for en Times Lyst have bortkastet vort Liv!"
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
 Flue/Spyflue, blå/almindelig  (Lat.: Calliphora vomitoria)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Diptera (Tovinger). Familie: Calliphoridae (Spyfluer).
Almindelig i Danmark og en af landets største fluer. Den har et skinnende, metallisk skær og en høj summen.
Dens æg kaldes spy, og den lægger dem oftest på ådsler og også i åbne sår på levende dyr og på madvarer.

Den kan lugte et kadaver (den døde krop af et dyr eller menneske) på lang afstand og lægger æg på det, og larverne klækkes inden for 24 timer. Den er til stor hjælp mht. bestemmelse af f.eks. tidspunktet for, hvornår et mord er begået.

En voksen flue er ca. 18 mm lang.
Levetid: op til 4 uger.
Flueskabe, var skabe til opbevaring af mad (før køleskabets tid). Det var et skab med et finmasket trådnet, som fluerne ikke kunne flyve gennem, og det kunne være placeret i en kold kælder.
Fårekylling, hus (Lat.: Acheta domesticus)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Orthoptera (Græshopper). Familie: Gryllidae (Fårekyllinger).
Det gulbrune insekt er sjælden og ikke naturligt forekommende i Danmark, men hører naturligt hjemme i Nordafrika og mellemøsten.
Den voksne husfårekylling, der især trives indendørs, kan blive op til 20 mm lang. Den pipper som en kylling og ligner en græshoppe.
Levetid: som voksen 2-3 måneder.
På Den Danske Rødliste vurderes husfårekyllingen "Ikke relevant".
Markfårekyllingen (Lat.: Gryllus campestris) regnes på Den Danske Rødliste for "Regionalt uddød".
Jesper Fårekylling er vært i "Disney juleshow" fra 1967 ("From All of Us to All of You", 1958), og han synger sangen "Når du ser et stjerneskud" ("When You Wish Upon A Star").
Jesper Fårekylling er kendt fra
Walt Disneys tegnefilm om Pinocchio fra 1940, som er baseret på den italienske børnebog "Le avventure di Pinocchio", 1883, af Carlo Collodi (1826-1890) oversat til dansk i 1929 "Pinocchio og hans forunderlige Eventyr".

I den opdragende fortælling for uartige børn om trædukken Pinocchio, der gøres levende og som lover at være artig, har Jesper Fårekylling rollen som Pinocchios samvittighed, som hans vejleder.

Gedehams, almindelig/hveps (Lat.: Vespula vulgaris)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Vespidae (Gedehamse).
Almindelig i Danmark.
Som honningbien bygger den et bo og opbygger en familie.
På bagkroppen har den stærke gule og sorte tværstriber.
Dronningen kan blive op til 20 mm lang og lever ca. 1 år.
Hvepsetalje er det indsnørede forbindelsesled mellem for- og bagkrop. En kvinde kan siges at have en hvepsetalje, hvis hendes talje er smal, og en smal talje kan fremkomme ved brug af f.eks. et korset.
Græshoppe, stor grøn løvgræshoppe (Lat.: Tettigonia viridissima)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Orthoptera (Græshopper). Familie: Tettigoniidae (løvgræshopper).
Almindelig i det meste af Danmark.
Den lever i skove hegn, krat, marker, haver og parker.
De bageste ben er kraftige, er springben, dvs. den kan hoppe langt.
Hannen synger ved at gnide forvingerne mod hinanden for at tiltrække en hun.
Den kan blive op til 30-40 cm lang.
Levetid: o. 1 år.
Eselet og Græshoppen.
Et Esel, som hørte nogle Græshopper skrikke [spille], blev saa henrykt over denne Musik, at den besluttede, om muligt, at gjøre dem det efter, og spurgte dem, hvad det var, de levede af og som bevirkede, at de kunde synge saa yndigt? Da de nu fortalte den, at deres Aftensmad alene bestod i Dug, satte Eselet sig paa samme Kost, og døde snart af Sult.
Een Mands Mad er en anden Mands Gift.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
Guldsmed/Brun mosaikguldsmed (Lat.: Aeshna grandis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Odonata (Guldsmede). Familie: Aeshnidae (Mosaikguldsmede).
Almindelig i Danmark.
Den lever ved søer og vandhuller. Den lægger æg i vand.
Den er et rovinsekt, dvs. den især lever af andre insekter bl.a. sommerfugle.
Flyvertid: juni-oktober.
Den kan være op til 75 mm lang.
Levetid: 2-4 uger som voksen. Den har ufuldstændig forvandling og lever flere år som nymfe i et vandhul før den forvandles til en voksen flyvende guldsmed.
"Fandens ridehest" blev den kaldt i gamle dage, da man mente, den var et ridedyr for Fanden.
Honningbi, den europæiske (Lat.: Apis mellifera)

Honningbierne er gode bestøvere.
De bestøver/befrugter blomster og planter så de kan sætte frø og frugt.
Bestøvning = overførsel af pollen (blomsterstøv) fra blomsters støvknapper til deres støvfang.
Honningbierne er gode til at samle nektar (sukkerholdig væske) og pollen (blomsterstøv).
De voksne bier lever af nektar, larverne lever af pollen.
Nektaren gemmes i honningmaven (en slags beholder) til bien kommer hjem til stadet. Blomsternes nektar omdannes til honning.
Bistader, Det Kongelige Danske Haveselskabs Have på Frederiksberg.
Tilhører familien Apidae (Bier) i ordenen Hymenoptera (Årevingede).
Det honningproducerende sociale insekt anvendes til biavl i hele verden.
Bisamfundet er flerårigt.
En bifamilie kan producere mellem 50-80 kilo honning på ét år.
Biens livsforløb begynder som æg, der bliver til en larve, som forpupper sig og forvandler sig til en voksen bi.
I bistadet bor bifamilien (op til 60.000 individer) på vokstavler, som de selv har skabt, og som består af små sekskantede celler (rum), hvor forråd (nektar og pollen) opbevares, og hvor ynglen opfostres - dronningen lægger æg i cellerne.
Bifamilien
- Én dronning er der i bifamilien. Hun flyver ud og parrer sig med 6-10 droner når hun er en uge gammel - parringen finder sted i luften, og dronen dør kort efter.
Hun er den eneste der lægger æg - op til 3000 i døgnet.
Hun lægger befrugtede æg, der udvikler sig til hunbier (arbejdere og nye dronninger), og hun lægger ubefrugtede æg, der bliver til droner (hanbier).
Dronningen, der kan blive op til 5-6 år, overvintrer sammen med op 20.000 arbejderbier.
Hun har en stikkebrod, som hun dræber andre dronninger med.
- Dronningegelé (gelée royale) er bidronningeføde - et kirtelsekret, som dronningelarver fodres med.
- En "jomfrudronning" er en nyudklækket uparret dronningebi.
Droner (hanbier) er der flere hundrede af, og de har én opgave nemlig at befrugte dronninger.
Parringen foregår højt oppe i luften på dronepladser/parringspladser.
Dronen dør, når den har parret sig. Den har ingen giftbrod. Arbejderbierne smider dronerne ud af boet i sensommeren, der er ikke brug for dem om vinteren.
Arbejderbier er der mange tusinde af, de er sterile hunner og dronningens døtre. De har mange opgaver i bistadet (bestemt efter deres alder) bl.a. at gøre rent, fodre dronning og yngel, svede voks fra en kirtel på bagkroppen og bygge tavler/bo. I tavlens sekskantede celler opmagasineres honning og pollen, og der er yngelceller til æg og larver. I større celler opfostres droner og dronninger.
Omtrent tre uger gamle bliver arbejderne trækbier, dvs. de flyver ud og henter nektar (sukkerholdig væske) og pollen (blomsterstøv) fra blomster som de til gengæld bestøver. De kommunikerer med andre bier ved en slags dans, som fortæller, hvor der er nektar - en runddans (= kort afstand til nektar) og en dans i form som et ottetal (= lang afstand til nektar).
De holder vagt ved stadet og stikker, hvis de føler sig truet.
Arbejderbier der er udklækket om sommeren lever kun få uger, men er de udklækket i efteråret, kan de leve til foråret.
Sværmning er måden hvorpå der dannes nye samfund, dvs. dronningen og ca. halvdelen af arbejderbierne fra et bo forlader bistadet for at grundlægge et nyt bo.
Pga. snylteren varroamiden, første gang fundet i Danmark i 1984, er der ikke længere vilde honningbier i naturen. De vildtlevende honningbier boede i hule træer.
Jupiter og Bien.
I gamle Dage, da Verden var ny, fløi en Bi, som havde fyldt sine Celler med rigelig Høst, op til Himlen, for at offre en Gave af Honning. Jupiter blev saa glad over Gaven, at han lovede at skjænke den, hvad som helst den vilde bede om. Den fremførte derfor sin Bøn og sagde: "O hæderkronede Jupiter, min, den ringe Bies, Skaber og Herre, giv din Tjenerinde en Braad [brod], såat jeg paa Øieblikket kan dræbe enhver, som nærmer sig min Kube for at tage Honningen." Af Kærlighed til Mennesket blev Jupiter fortørnet over Biens Forlangende, og svarede den med disse Ord: "Din Bøn skal ikke blive bevilget i den Betydning, som Du ønsker; men den Braad, som Du beder om, den skal Du faae; og naar Nogen kommer og vil tage din Honning, og Du angriber ham, saa skal Saaret ikke blive fordærveligt [dræbende] for ham, men for Dig; thi dit Liv skal gaae bort med din Braad."
Den, som ønsker Ondt for sin Nabo, nedbeder [nedkalder] Forbandelse over sig selv.
Bierne, Dronerne og Gedehamsen.
Nogle Bier havde bygget deres Celler i en huul Egestamme. Dronerne paastode, at det var deres Arbeide og tilhørte dem. Sagen blev bragt for Retten, og Gedehamsen var Dommer. Da denne kjendte Noget til begge Parter, saa tiltalte den dem saaledes: "Klagere og Indklagede ere hinanden saa lige i Skabning og Farve, at det bliver en vanskelig Sag at bestemme Eiendomsretten, og det er derfor meget rigtigt, at Sagen er indstillet til mig. Retfærdighedens Øiemed og Domstolens Maal ville bedst blive fremmede ved det Forslag, jeg vil gjøre. Lad hver Part tage en særskilt Kube og bygge en ny Borkage [bikage], for at det af Cellernes Form og Honningens Smag kan vise sig, hvem der er den retmæssige Eier af den omtvistede Eiendom." Bierne gik beredvilligt ind paa Gedehamsens Forslag. Dronerne undsloge sig. Derpaa afsagde Gedehamsen følgende Kjendelse. "Nu er det tydeligt, hvem der gjorde Voxkagen, og hvem der ikke kan gjøre en saadan; Retten tilkjender Bierne Honningen."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
Humlebi/Brumbasse, Mørk jordhumle (Lat.: Bombus terrestris)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Apidae (Langtungebier).
Almindelig i Danmark.
Den kaldes brumbasse på grund af den dybe brummen, som kan høres, når den flyver.
Den har er rund krop, der er dækket af bløde hår i gule og sorte tværstriber eller bånd.
Dronningen kan være op til 20 mm lang.
Humlebiernes livscyklus minder om honningbiens.
Hveps/Galhveps/Andricus quercusradicis (Lat.: Andricus quercusradicis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Cynipidae (Galhvepse).
Sjælden i Danmark.
Den er en meget lille hveps, der kan i kropsformen minder om en myre.
Den lægger æg på egeblade, og den sprøjter en væske ind i bladet, og der dannes en
svulstagtig udvækst, en beskyttende kugle, en galle, som er en hule og bolig for larven.
Galæble = kugleformet galle på undersiden af egeblade forårsaget af galhvepse.
Hveps/Guldhveps (Lat.: Chrysis ignita)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Chrysididae (Guldhvepse).
Et fåtal findes i Danmark.
Den har en metallisk skinnende pansret krop, og den kan rulle sig sammen til en kugle når den fornemmer fare. Den kan ikke stikke.
Den er en snyltehveps/gøghveps, dvs. den lægger æg hos andre insekter og hvepselarverne spiser efter klækningen værtens æg eller larver.
Kakerlak, orientalsk hun (Lat.: Blatta orientalis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Blattodea. Familie: Blattidae.
Kakerlakker har ufuldstændig forvandling.
Det nataktive flade insekt med de lange følehorn forekommer indendørs i Danmark. Hannen er rødbrun, hunnen sortbrun og overfladen er skinnende. Den har en længde på o. 25-30 mm, og er større end den tyske kakerlak (Blattella germanica), der bliver o. 10-15 mm og er den mest almindelige i landet.
Den orientalske kakerlak kan ikke flyve.
Kakerlakker er ikke i sig selv farlige, men de er skadedyr, fordi de bl.a. kan forurene mad og overføre sygdomme. De trives bedst i varme og fugtige miljøer hvor der er store mængder af mad - bl.a. restauranter, storkøkkener og bagerier.
Levetid: op til 6 måneder som voksen.
Mariehøne, syvplettet (Lat.: Coccinella septempunctata)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Coccinellidae (Mariehøns).
Almindelig i Danmark.
Den dagaktive kulørte halvkugleformede bille har en længde på 6-8 mm.
Dens røde farve og sorte prikker
er et advarselssignal, der beskytter den mod farer.
Den har fuldstændig forvandling.
Den lever af især insekter bl.a. bladlus og er derfor et nyttedyr.
Kan ses hele året.
Levetid: op til 1 år.
Dens navn er efter Guds moder Jomfru Maria.
"Marie, Marie, Marolle, flyv op til Vorherre og bed om dejligt vejr" er en remse man kan sige til en Mariehøne man holder i sin hånd, og flyver den med det samme, bliver vejret godt, tøver den bliver vejret dårligt.
Remsen kendes fra middelalderen, hvor man bad til Jomfru Maria om godt og tørt høstvejr.
"Mariehønen Evigglad", 1996, bog med rim og remser af Halfdan Rasmussen, illustreret af Ib Spang Olsen.
Mejer, plettet vægmejer (Lat.: Opilio parietinus)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden: Opiliones (Mejere). Familie: Phalangiidae.
Sjælden i Danmark.
Den ligner en edderkop, men er anderledes, dens krop er ikke todelt (for- og bagkrop er smeltet sammen), og den kan ikke spinde spindelvæv.
Bliver den truet kan den forsvare sig med en stinkende væske, som den udskiller, eller den kan afstøde et ben (autotomi, selvamputation) hvilket svt. firbenet, der med vilje kan tabe sin hale. Det afstødte ben kan forvirre fjenden fordi det ligger og spjætter, og navnet "mejer" kan tilskrives denne bevægelse, der kan minde om at meje at "høste korn" med en le.
Levetid: som voksen 1-2 måneder.
Den er som edderkoppen et nyttedyr (æder bl.a. flåter).
Myg/Stikmyg (Lat.: Culicidae)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Diptera (Tovinger). Familie: Culicidae (stikmyg).
De mest almindelige stikmyg i Danmark er skovmyg og strandengsmyg. Alle stikmyg lever som larver og pupper i vand.
Den er op til 3-8 mm lang, og har en lang snabel, som den stikker og suger med. Benene er lange, kroppen slank, vingerne skælklædte og hannen har buskede følehorn.
Den kan flyve uafbrudt i op til 4 timer.
August er normalt højsæson for myggestik. Det er hunnen, der stikker og suger blod fra dyr og mennesker, da hun har brug for blodets proteiner til at producere æg. Hun lever også, som hannen, af nektar og plantesaft.
I Danmark findes op mod 30 arter af myg, som kan stikke mennesker.
Levetid: op til to måneder som voksen.
"Cykelmyggen Egon", børnebog, 1967, og "Cykelmyggen og Dansemyggen", børnebog 2005/tegnefilm 2007, af den danske multikunstner Flemming Oluf Quist Møller (1942-2022).
"Jeg har fanget mig en myg", børnesang/ungarsk folkemelodi med dansk tekst af Astrid Kjærgaard.
Myggen og Tyren.
En Myg, som havde surret om en Tyrs Hoved, satte sig tilsidst til Ro paa dens Horn, og bad den om Forladelse for, at den gjorde den Ulejlighed. "Men," sagde den, "hvis min Vægt paa nogen Maade besværer dig, saa siig endelig til; og jeg skal strax være borte." "O, gjør dig ingen Bekymring for den Sags Skyld," sagde Tyren, "thi det er mig ganske det samme, enten du flyver bort eller bliver siddende; og, sandt at sige, jeg vidste ikke engang, at du var der."
Jo mindre Forstand, jo større Indbildskhed.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).
Myre, rød skovmyre (Lat.: Formica rufa)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hymenoptera (Årevinger). Familie: Formicidae (Myrer).
Almindelig i Danmark.
Den er stor, kraftig og rødbrun. Kendetegnende for den er dens stilk, en indsnøring mellem for- og bagkrop.
Dens længde som voksen er 4-11 mm (dronningen og hannen er længst).
I myresamfundet er der kun én dronning der lægger æg. Myrer har fuldstændig forvandling.
Dens livcyklus minder om honningbiens.
Den kan ses fra tidligt forår til efterår. Den lever især i lysninger og skovbryn hvor den bygger store tuer, der kan måle i alt op til 3 m - 1 m over jorden og op til 2 m høje gangarealer under jorden. En tue kan rumme op til omkring 100.000 myrer.
Dens føde er især honningdug (klæbrig og næringsholdig substans der udskilles af bl.a. bladlus) og insekter.
En rød skovmyres dans, hvor den står på bagbenene og vrikker frem og tilbage, er en reaktion på en trussel.
Levetid: dronningen kan blive op til 20 år, hannen lever et par dage og arbejdere op til to måneder.
Den er et nyttedyr, den bekæmper bl.a. skadelige insekter.
Betegnelsen "tissemyre" skyldes formentlig, at myren synes at tisse når den trues, men der er tale om myresyre, der er en farveløs væske med skarp, stikkende lugt, som den sprøjter ind i sit bid fra en kirtel på bagkroppen for at holde fjender væk, og det giver en brændende fornemmelse hos ofret.
"Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís.", Ordsprogenes Bog, 6,6. (i en ældre udgave af Bibelen hed det "Gak til myren og bliv viis".).

Myrer repræsenterer arbejdsomhed, flid og orden.

Myreflittig er et udtryk, der anvendes om en arbejdsom person.
Myren og Græshoppen.
Paa en iiskold Vinterdag var en Myre ifærd med at slæbe noget Korn, som den om Sommeren havde samlet sammen, ud for at tørre det. En Græshoppe, som næsten var halvdød af Sult, bad den om at give den en Bid deraf, for at den kunde friste Livet. "Hvad tog Du Dig for sidste Sommer?" spurgte Myren ."O," svarede Græshoppen, "jeg var ikke ledig. Jeg gjorde ikke andet end synge hele Sommeren igjennem." Da loe Myren og sagde, idet den lukkede for sit Kornkammer: "Siden Du kunde synge hele Sommeren, saa er det bedst, at Du dandser om Vinteren."
Som man saaer, saa høster man.

(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859).

Næsehornsbille (Lat.: Oryctes nasicornis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister).
Almindelig i Danmark.
Den kraftige bille er 25-45 mm lang. Den har en rødbrun-mørkebrun skinnende overside. Undersiden af ​​kroppen og benene er dækket af langt orangerødt hår. Den har et udhulet forbryst. På hovedet har hannen et langt buet horn, som minder om næsehornets horn, og har givet billen navn. Hornet bruges i kamp, bl.a. til at tvinge rivaler væk fra hunner. Hunnen har ikke et horn, men en mindre udvækst.
Den lever, hvor der er organisk materiale, der er gået i forrådnelse f.eks. kompostbunker og møddinger og tidligere i trøsket træ (et råddent, smuldrende træ, der er gået i forrådnelse pga. svampeangreb), og her tilbringer den det meste af sin tid. Den er primært nataktiv og kan tiltrækkes af lys i sin aktive periode, som typisk er på lune sommeraftener.
Levetid: Udviklingen fra æg til voksen varer o. 2-4 år og tilbringes primært i larvestadiet, hvor larverne udvikler sig i rådnende træ eller rigt organisk materiale. Den lever op til 2 måneder som voksen.
Oldenborre, almindelig (Lat.: Melolontha melolontha)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister).
Almindelig i Danmark.
Den har rødbrune vinger og et sort bryst. På siderne af bagkroppen har den hvide trekanter. En haletorn, der er en nedadbøjet tap, afslutter dens bagkrop. Dens længde er 25-30 mm.
Den har en fuldstændig forvandling.
Kan ses fra april-juni.
Levetid: 5-7 uger som voksen.
På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
Oldenborreår. Oldenborrens livcyklus er på fire år, og hvert fjerde år optrådte den i særlig stort antal og var i slutningen 1800-tallet en stor plage for landbruget - larverne åd afgrødernes rødder, og der blev gennemført offentlige og statsstøttede indsamlinger af biller og larver.
Skarabæ (Lat.: Scarabaeus sacer)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister).
Den lever i Middelhavsområdet.
Den sorte gødningsbille er 20-25 mm lang. 
Den lever af dyregødning som den triller i kugler til underjordiske forrådskamre. Den lægger æg på gødningskuglen og laverne spiser af den, når de er klækket.
I oldtidens Ægypten var skarabæen et helligt dyr, et symbol på skaber- og solguden Khepri.  

Den symboliserede verdens skabelse, den evigt opstigende sol og genopstandelse. Den ses ofte afbildet rullende en gødningskugle (symbol for solen) foran sig svt. Khepri, der ruller solen hen over himlen.

I billedkunsten vises Khepri med en skarabæ som hoved. Som amulet er den symbol på beskyttelse og lykke. Billen blev også anvendt som segl på vigtige dokumenter, hvor den symboliserede ejerens magt og autoritet.

Skarabæer, udstillet på
Nationalmuseet, København.
Skarnbasse/Overdrevsskarnbasse (Lat.: Geotrupes stercorarius)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Geotrupidae (Skarnbasser).
Sjælden i Danmark.
Den er sort med blåt metalskær og dens længdestriber på dækvingerne er kraftige. Den er 20-25 mm lang. Den har fuldstændig forvandling.
Kan ses fra hele året bortset fra om vinteren.
Dens føde er især kokasser og hestepærer. Den er en gødningsbille.
På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".
Skovskarnbassen (Anoplotrupes stercorosus)
er den mest almindelige skarnbasse i Danmark og er på Den Danske Rødliste vurderet "livskraftig.
Skorpion, mørkhalet (Lat.: Tetratrichobothrius flavicaudis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden: Scorpiones (Skorpioner). Familie: Euscorpiidae.
Den er udbredt i de centrale og vestlige dele af Sydeuropa. Der er ikke skorpioner i Danmark.
Den har klosakse, som den bruger til at fastholde, knuse og flænse sit bytte med. Dens lange leddelte bagkrop ender i en giftkrog/giftbrod, der bruges til forsvar mod fjender og til at dræbe og lamme byttet med. Den er op til 15 cm lang.
Levetid: 4-8 år i naturen.
Alle skorpioner er giftige. Dem med tynde klosakse er oftest særligt giftige. Europæiske skorpioner er normalt ikke farlige for mennesker.
Vandkalv, stor (Lat.: Dytiscus marginalis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller). Familie: Dytiscidae (Vandkalve).
Almindelig i Danmark.
Den vandlevende billes overside er sort-brun og har et grønligt skær. Langs siderne er gule striber.

Den lever i ferskvand (søer og vandløb) og flyver især om natten for at finde vandhuller, den kan leve i.

Den er op til 35 mm lang.

Levetid: op til 1 år som voksen.
På Den Danske Rødliste er den vurderet "livskraftig.
 Vandnymfe/Grøn Kobbervandnymfe
(Lat.: Chalcolestes viridis, tidligere Lestes viridis)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Odonata (Guldsmede). Familie: Lestidae (Kobbervandnymfer).
Almindelig i Danmark.
Den er metallisk grøn og kan være op til 39 mm lang. 
Den lever i stillestående vand (grøfter, damme, søer). Den lægger æg i vand.
Den flyver fra august til oktober.
Levetid: o. 30 dage som voksen.
På Den Danske Rødliste er den vurderet "livskraftig.
Væggelus, menneskets væggelus (Lat.: Cimex lectularius)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Hemiptera (Næbmunde). Familie: Cimicidae (Væggelus).
Almindelig hvor der er mennesker.
Den er/har også været betegnet: væggetøj, tapethøns, sengelus og sengetæge.
Det blodsugende insekt er rødbrun, lille og flad ovalformet. Den er 5-6 mm lang. Har ikke vinger.
Den har ufuldstændig forvandling.
Den er nataktiv og suger med sin snabel blod fra især mennesker, men også fra dyr. Om dagen gemmer den sig i revner og sprækker i boliger.
Levetid: 2-12 måneder.
Ørentvist/Buskørentvist (Lat.: Apterygida media)
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Dermaptera (Ørentviste). Familie: Forficulidae.
Almindelig i Danmark.
Den er gullig-rødbrun og 6-10 mm lang og har en tang/klosaks på bagkroppen, som den forsvarer sig med og angriber med. Den flyver sjældent.
Levetid: o. 1 år.
Den har ufuldstændig forvandling.
Den og andre ørentviste er nyttedyr, fordi de holder bestanden af skadelige insekter nede.
Navnet ørentvist: af "øre", da myten fortæller, at den kan kravle ind i øret på et sovende menneske og klippe hul på trommehinden med sin tang for at lægge æg i hjernen. Eller "øre" kan kan stamme fra insektets vingeform, der kan minde om et øre, og "tvist", betyder "den tvedelte" og hentyder til tangen på bagkroppen.

Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com