|
|
|
Den
Danske Rødliste
er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og
svampearter, der er blevet vurderet til at være
i risiko for at uddø. |
|
|
|
Forskellen på insekt og spindler.
Et insekt har seks ben, en spindler otte.
Insektets krop er tredelt, spindlerens
todelt. |
Et insekt er
et leddyr (Lat.: Arthropoda) i klassen
Insecta (Insekter).
Det voksne insekt har seks ben.
Dets krop inddelt i tre dele: Hoved - øjne, følehorn/antenner
og munddele (tyggende, sugende og stikkende).
Bryst - vinger (de fleste har fire
vinger) og ben. Bagkrop.
Kroppen er beklædt med et exoskelet/ydre
skelet. Insekter har ikke et indre skelet
med rygrad.
De har ikke lunger, men trækker vejret
gennem små porer i deres ydre skelet. |
|
De fleste
insekter har fire livsstadier (fuldstændig
forvandling = larven er
fuldstændig forskellig fra den voksne): æg, larve, puppe og voksen
(imago). |
|
Nogle insekter har
tre livsstadier (ufuldstændig
forvandling): æg, nymfe, voksen
(imago). |
Æggene
bliver til larver eller nymfer.
Nymfer har ikke
et puppestadium. Nymfe er et
udviklingsstadium/ungdomsstadium, hvor
larven ved et antal hudskifter gradvis
udvikler sig fra æg til voksen, får det
voksne insekts udseende. |
|
En
Spindler er et leddyr
(Lat.: Arthropoda) i klassen Arachnida
(Spindlere). En spindler (edderkop,
skorpion, mide, mejer) har otte ben
og en todelt krop, forkrop,
bagkrop, beklædt med et exoskelet. Den
har ingen vinger. |
|
|
|
|
|
|
Som bestøvere er insekter uundværlige. |
|
|
|
|
Entomofobi er angst for insekter. |
|
|
 |
 |
|
Døgnflue/Majflue,
stor
(Lat.:
Ephemera danica) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter).
Orden: Ephemeroptera (Døgnfluer). Familie: Ephemeridae. |
|
Almindelig i Danmark, især i de jyske og
fynske vandløb, men også på Sjælland. |
|
Den største af døgnfluerne. |
|
Døgnfluer opholder sig ved ferskvand. |
|
Kan ses fra sidst i maj til midten af juni. |
Levetid: max. 3 år (de første år som
nymfe på bunden af vandløb).
Normalt lever døgnfluer kort tid, ofte kun et døgn. |
|
|
|
 |
|
Edderkop/Lille Husedderkop
(Lat.:
Tegenaria domestica) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere).
Orden: Araneae
(Edderkopper).
Familie: Agelenidae (tragtspindere). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den er et nyttedyr fordi den reducerer antallet af insekter i hjemmet. |
|
Kan ses indendørs hele året. |
|
Levetid: op til 4 år. |
|
Araknofobi er angst for edderkopper. |
|
|
|
|
Spindelvævet
anvender edderkoppen til at fange og fiksere sit bytte.
Spindelvæv/edderkoppespind er et net af silketråde, der består af
avancerede proteiner, og som udskilles fra spindevorter på edderkoppens
bagkrop.
Den laver forskellige typer spind, som
bruges til forskellige formål - bl.a. at fange bytte og beskytte æg.
Edderkoppespind er stærkt som stål.
Hjulspind har form som et hjul og påbegyndes med en enkelt tråd/brotråd.
Det er lavet af hjulspindere (bl.a. korsedderkoppen og
hvepseedderkoppen).
Tæppespind og tragtspind er
henholdsvis et fladt tæppeagtigt spind, der fanger byttet, og et lodret
rør, der er edderkoppens skjulested, der hvor den gemmer sig og venter
på at byttet skal gå i tæppespindet. Det laves af tragtspindere (bl.a.
husedderkoppen).
Sikringstråden er en tynd
utrolig stærk silketråd som edderkoppen spinder efter sig, når den
bevæger sig. Den fungerer som en sikkerhedsline (griber edderkoppen hvis
den falder og gør, at den kan kravle op igen).
På spindet sidder klistrede fangtråde,
der får byttet/insektet til at sidde fast. Edderkoppen kan afvente sit
bytte fra midten af hjulspindet, eller den kan sidde skjult udenfor
spindet og holde et ben på en signaltråd, der forbinder centrum
af spindet med det sted hvor edderkoppen holder sig skjult, og vibrerer
når et bytte er fanget. Ofte pakker den sit bytte ind i silke, så det
bliver hvor det er, før den fordøjer det.
Edderkopper er kannibaler, det er især hunnen, der æder hannen
efter parring.
Før parringen kan hannen medbringe en i spind indpakket gave (et insekt
eller ingenting) til hunnen for at undgå, at hun æder ham. |
 |
|
"Lille Peter Edderkop".
Tekst: Knud Pheiffer, 1948 (12 vers). |
2.
I sin moders spindelvæv kravled' han
omkring,
men han bestilte ingen verdens ting.
Så sagd' hans moder: Du skal fange fluer,
men Lille Peter Edderkop tog en gyngetur. |
5.
Peter laved' spindelvæv - de blev fejet ned,
men han var flittig, han blev bare ved.
For i en kuffert også spindes kan,
så kom Peter Edderkop til et fremmed land. |
|
|
Han kom til Amerika, mødte indianere, kom
til Upernavik. |
11. Med- og modgang Peter tog, ligefra han
faldt.
Gør du det samme, kan du klare alt.
Det er, hvad du vil erfare gang på gang
- bare kravle op igen som i Peters sang: |
12. Lille Peter Edderkop kravlede op af
muren,
så kom regnen og skylled' Peter ned.
Så kom solen og tørred' Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled' atter op. |
|
|
 |
|
Edderkop/Korsedderkop
(Lat.: Araneus diadematus) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere).
Orden: Araneae (Edderkopper). Familie: Araneidae
(Hjulspindere). |
|
Almindelig i Danmark
i haver, parker og skove og
en af landets største edderkopper. |
|
Navnet har den efter mønstret på oversiden, der
ligner et
latinsk kors.
|
|
Kan ses i slutningen af sommeren og i begyndelsen af efteråret. |
|
Levetid: op til 2 år. |
|
|
|
 |
|
Edderkop/Tarantel
(Lat.: Lycosa tarantula) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden:
Araneae (Edderkopper). Familie: Lycosidae (Jagtedderkopper/Ulveedderkopper). |
|
Den er navngivet efter
den syditalienske by
Taranto i regionen
Apulien. |
|
Stor sydeuropæisk
edderkop. Den betegnes også "fugleedderkop". |
|
Den er op til 25-30 mm lang. Hunnen er størst. |
|
Levetid: 2-4 år. |
Dens bid er
smertefuldt men sjældent skadeligt for mennesker.
En myte fortæller at tarantelbid kan fremkalde tarantisme, som er
dansesyge, dansemani eller dansepest og er en form for hysteri. I 1518 var
o. 400 af Strasbourgs
indbyggere ofre for denne pest og dansede sig til udmattelse og endda
dansede sig ihjel i en ukontrolleret glædesløs dans. Et at buddene på
årsagen til hændelsen var tarantelbid.
Den nederlandske maler
Pieter Bruegel d.æ. har i en tegning gengivet et udbrud af tarantisme i
Molenbeek i Flandern: "Danseepidemien i Molenbeek", 1564, og hans søn Pieter
Bruegel d.y. (1564-1638) har malet et billede (1592) af danseepidemien efter
sin fars tegning.Den
italienske folkedans "tarantella" har sin oprindelse i lidelsen tarantisme.
Hektisk dans skulle have været en kur mod lidelsen. |
 |
|
Stegte taranteller er
en delikatesse i Cambodia. |
|
|
|
 |
|
Eghjort,
han
(lat.:
Lucanus cervus) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr).
Klasse: Insecta (Insekter). Orden: Coleoptera (Biller).
Familie: Lucanidae (Hjortebiller). |
|
Den er Europas største bille (hannen op til 9 cm lang). |
|
Hannen har et stort "gevir" (kindbakker = en del af dens munddele), som
den anvender når den kæmper mod andre hanner om hunnerne.
|
|
Navnet: Eg (lever i gamle egetræer og døde stammer) hjort
(hannens kindbakker minder om et hjortegevir). |
|
Den er sjælden i Danmark. Ifølge Den Danske Rødliste: "Arten har været
anset for forsvundet fra DK (RE), men er nu genudsat i Jægersborg
Dyrehave. Eghjort har dog endnu ikke formeret sig naturligt på
lokaliteten, hvorfor en rødlistebedømmelse ikke vurderes relevant." (RE)
= Regionalt uddød. |
|
Levetid: den voksne lever ca. 4 uger. |
|
|
|
|
|
|
Flue/Stueflue
(Lat.: Musca domestica) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Tovinger (Diptera). Familie: Muscidae (Egentlige fluer). |
|
Det tovingede insekt med sugende munddele
er almindelig i hele verden. |
|
En voksen flue er 5-9 mm lang.
|
|
Den lever især i huse og
stalde på landet, og kan ses hele året. Om sommeren kan den sole sig på
varme mure og vægge. |
|
En
"juleflue" er en stueflue som flyver rundt i huset om
efteråret/vinteren. Ifølge gammel overtro bringer det ulykke at slå en
juleflue ihjel. |
Den gennemgår en
livscyklus med fire stadier: æg, larve, puppe og voksen flue.
Udviklingen tager o. 2 uger. Larverne/maddikerne
er blege og benløse.
Æggene
lægges i bl.a. gødning fra
husdyr, i møddinger og i køkkenaffald.
Hunnen lægger op til 1000 æg i sit to uger
korte liv. |
|
Den lever af stort set alt (fast og flydende føde), der er rig på sukker
og proteiner - madrester, affald, søde væsker som den suger op. Fast føde
bliver gjort flydende ved hjælp af spytsektret. |
Den er et skadedyr, fordi den er en smittespreder af farlige bakterier
til vores fødevarer. Den kan flyve lige fra f.eks. en hunds efterladenskaber
til en syltetøjsmad og kan videregive nogle af de bakterier, den først
samlede op.
Den kan sprede sygdomme som
salmonella, kolera og dysenteri. |
|
Levetid: op til 2 uger. |
 |
|
Klyngeflue,
almindelig (Lat.: Pollenia rudis) ligner en stueflue, men er
større og har små gyldne hår på forkroppen. Klyngefluer er dovne og sløve.
De samles om vinteren i klynger i kølige rum i huse for at overvintre. De
kan dukke talrige frem i et varmt rum. |
Fluerne og Honningkrukken.
I en Urtekræmmers Bod stod en Krukke med Honning, og Fluerne samlede sig i
Sværme om den for at æde den op og vilde ikke vige fra Pletten, mens der
endnu var en Draabe tilbage. Tilsidst bleve deres Fødder saa tunge, at de
ikke kunde flyve bort, og qvalte af det klæbrige Søde raabte de:
"Elendige Skabninger, som vi ere, der for en Times Lyst have bortkastet vort
Liv!"
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859). |
|
|
|
 |
|
Flue/Spyflue,
blå/almindelig
(Lat.:
Calliphora vomitoria) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Diptera (Tovinger). Familie: Calliphoridae (Spyfluer). |
|
Almindelig i Danmark og en af landets
største fluer. Den har
et skinnende, metallisk skær
og en høj summen. |
|
Dens æg kaldes spy, og den lægger dem oftest
på ådsler og også i åbne sår på levende dyr og på madvarer.
Den kan lugte et kadaver (den døde krop af
et dyr eller menneske) på lang afstand og lægger æg på det,
og larverne klækkes inden for 24 timer. Den er til stor hjælp mht.
bestemmelse af f.eks. tidspunktet for, hvornår et mord er begået. |
|
En voksen flue er ca. 18 mm lang.
|
|
Levetid: op til 4 uger. |
|
Flueskabe, var skabe til opbevaring af mad (før køleskabets tid). Det
var et skab med et finmasket trådnet, som fluerne ikke kunne flyve gennem,
og det kunne være placeret i en kold kælder. |
|
|
|
 |
|
Fårekylling,
hus
(Lat.: Acheta domesticus) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Orthoptera (Græshopper). Familie: Gryllidae (Fårekyllinger). |
|
Det gulbrune insekt er sjælden og ikke
naturligt forekommende i Danmark, men hører naturligt hjemme i
Nordafrika og mellemøsten. |
|
Den voksne husfårekylling, der især trives
indendørs, kan blive op til 20
mm lang.
Den pipper som en kylling og
ligner en græshoppe. |
|
Levetid: som voksen 2-3 måneder. |
På Den
Danske Rødliste vurderes
husfårekyllingen "Ikke relevant".
Markfårekyllingen (Lat.: Gryllus campestris) regnes på
Den
Danske Rødliste for "Regionalt
uddød". |
Jesper Fårekylling er vært i "Disney
juleshow" fra 1967 ("From All of Us to All of You", 1958), og han synger
sangen
"Når du ser et stjerneskud" ("When You Wish Upon A Star").
Jesper Fårekylling er kendt fra
Walt Disneys
tegnefilm om Pinocchio fra 1940, som er baseret på
den italienske børnebog "Le
avventure di Pinocchio", 1883, af Carlo Collodi (1826-1890) oversat til
dansk i 1929 "Pinocchio og hans forunderlige Eventyr".
I
den opdragende fortælling for uartige børn
om trædukken Pinocchio, der gøres levende og som lover at være artig, har
Jesper Fårekylling rollen som Pinocchios samvittighed, som hans vejleder. |
|
|
|
 |
|
Gedehams,
almindelig/hveps
(Lat.: Vespula vulgaris) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Hymenoptera (Årevingede). Familie: Vespidae (Gedehamse). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Som
honningbien bygger den et bo og
opbygger en familie. |
På bagkroppen har den stærke gule og sorte tværstriber.
Dronningen kan blive op til 20 mm lang og lever ca. 1 år. |
|
Hvepsetalje er det
indsnørede forbindelsesled mellem for- og bagkrop. En kvinde kan siges at
have en hvepsetalje, hvis hendes talje er smal, og en smal talje kan
fremkomme ved brug af f.eks. et korset. |
|
|
|
 |
|
Græshoppe,
stor grøn løvgræshoppe
(Lat.: Tettigonia
viridissima) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Orthoptera (Græshopper). Familie: Tettigoniidae (løvgræshopper). |
|
Almindelig i det meste af Danmark. |
Den lever
i skove hegn, krat, marker,
haver og parker.
De bageste ben er kraftige, er springben, dvs. den kan hoppe langt.
Hannen synger ved at gnide forvingerne mod hinanden for at tiltrække en hun. |
|
Den kan blive op til 30-40 cm lang. |
|
Levetid: o. 1 år. |
Eselet og Græshoppen.
Et Esel, som hørte nogle Græshopper skrikke [spille], blev saa henrykt over
denne Musik, at den besluttede, om muligt, at gjøre dem det efter, og
spurgte dem, hvad det var, de levede af og som bevirkede, at de kunde synge
saa yndigt? Da de nu fortalte den, at deres Aftensmad alene bestod i Dug,
satte Eselet sig paa samme Kost, og døde snart af Sult.
Een Mands Mad er en anden Mands Gift.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859). |
|
|
|
 |
|
Guldsmed/Brun
mosaikguldsmed (Lat.: Aeshna grandis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Odonata (Guldsmede). Familie: Aeshnidae (Mosaikguldsmede). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den lever ved søer og vandhuller.
Den lægger æg i vand.
|
|
Den er et rovinsekt, dvs. den især lever af
andre insekter bl.a. sommerfugle. |
|
Flyvertid: juni-oktober. |
|
Den kan være op til 75 mm lang. |
|
Levetid: 2-4 uger som voksen. Den har
ufuldstændig
forvandling og lever flere år som nymfe i et vandhul før den forvandles
til en voksen flyvende guldsmed. |
|
"Fandens ridehest" blev den kaldt i gamle dage, da man mente, den
var et ridedyr for Fanden. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
Tilhører familien Apidae (Bier) i
ordenen Hymenoptera (Årevingede). |
Det
honningproducerende sociale insekt
anvendes til biavl i hele verden.
Bisamfundet er flerårigt.
En bifamilie kan producere mellem 50-80 kilo honning på
ét år. |
|
Biens
livsforløb begynder som
æg, der bliver til en larve, som
forpupper sig og forvandler sig til en
voksen bi. |
|
I
bistadet bor bifamilien (op til
60.000 individer) på vokstavler, som de
selv har skabt,
og som består af små sekskantede celler
(rum), hvor forråd (nektar og pollen)
opbevares, og hvor ynglen
opfostres - dronningen lægger æg i
cellerne. |
|
|
|
- |
Én dronning
er der i bifamilien.
Hun flyver ud og parrer sig med 6-10 droner når
hun er en uge gammel - parringen finder sted i
luften, og dronen dør kort efter.
Hun er den eneste der lægger æg - op til 3000 i
døgnet.
Hun lægger befrugtede æg, der udvikler sig
til hunbier (arbejdere og nye dronninger),
og hun lægger ubefrugtede æg, der bliver
til droner (hanbier).
Dronningen, der
kan blive op til 5-6 år, overvintrer sammen med
op 20.000 arbejderbier.
Hun har en stikkebrod, som hun dræber andre
dronninger med. |
|
- |
Dronningegelé (gelée royale) er
bidronningeføde - et kirtelsekret, som
dronningelarver fodres med. |
|
- |
En "jomfrudronning" er en nyudklækket
uparret dronningebi. |
|
Droner (hanbier) er der flere
hundrede af, og de har én opgave nemlig at befrugte dronninger.
Parringen foregår højt oppe i luften på
dronepladser/parringspladser.
Dronen dør, når den har parret sig. Den har ingen
giftbrod. Arbejderbierne smider dronerne ud af boet i
sensommeren, der er ikke brug for dem om
vinteren. |
Arbejderbier
er der mange tusinde af, de er sterile hunner og
dronningens døtre. De har mange opgaver i
bistadet (bestemt efter deres alder) bl.a. at gøre
rent, fodre dronning og yngel, svede voks fra en
kirtel på bagkroppen og
bygge tavler/bo. I tavlens sekskantede celler
opmagasineres honning og pollen, og der er
yngelceller til æg og larver. I større celler
opfostres droner og dronninger.
Omtrent tre uger gamle bliver arbejderne trækbier, dvs. de flyver
ud og henter nektar (sukkerholdig væske) og
pollen (blomsterstøv) fra blomster som de til
gengæld bestøver. De kommunikerer med andre bier
ved en slags dans, som fortæller, hvor der er
nektar - en runddans (= kort afstand til nektar)
og en dans i form som et ottetal (= lang afstand
til nektar).
De holder vagt ved stadet og stikker, hvis de
føler sig truet.
Arbejderbier der er udklækket om sommeren lever
kun få uger, men er de udklækket i efteråret, kan
de leve til foråret. |
|
Sværmning
er måden hvorpå der dannes nye samfund, dvs.
dronningen og ca. halvdelen af arbejderbierne fra
et bo
forlader bistadet for at grundlægge et nyt bo. |
|
Pga. snylteren varroamiden,
første gang fundet i Danmark i 1984,
er der ikke længere vilde honningbier i naturen.
De vildtlevende honningbier boede i hule træer. |
 |
Jupiter og
Bien.
I gamle Dage, da Verden var ny, fløi en Bi, som havde
fyldt sine Celler med rigelig Høst, op til Himlen, for
at offre en Gave af Honning.
Jupiter blev saa glad over Gaven, at han lovede at
skjænke den, hvad som helst den vilde bede om. Den
fremførte derfor sin Bøn og sagde: "O hæderkronede
Jupiter, min, den ringe Bies, Skaber og Herre, giv din
Tjenerinde en Braad [brod], såat jeg paa Øieblikket kan
dræbe enhver, som nærmer sig min Kube for at tage
Honningen." Af Kærlighed til Mennesket blev Jupiter
fortørnet over Biens Forlangende, og svarede den med
disse Ord: "Din Bøn skal ikke blive bevilget i den
Betydning, som Du ønsker; men den Braad, som Du beder
om, den skal Du faae; og naar Nogen kommer og vil tage
din Honning, og Du angriber ham, saa skal Saaret ikke
blive fordærveligt [dræbende] for ham, men for Dig; thi
dit Liv skal gaae bort med din Braad."
Den, som ønsker Ondt for sin Nabo, nedbeder
[nedkalder] Forbandelse over sig selv. |
Bierne,
Dronerne og Gedehamsen.
Nogle Bier havde bygget deres Celler i en huul
Egestamme. Dronerne paastode, at det var deres Arbeide
og tilhørte dem. Sagen blev bragt for Retten, og
Gedehamsen var Dommer. Da denne kjendte Noget til begge
Parter, saa tiltalte den dem saaledes: "Klagere og
Indklagede ere hinanden saa lige i Skabning og Farve, at
det bliver en vanskelig Sag at bestemme Eiendomsretten,
og det er derfor meget rigtigt, at Sagen er indstillet
til mig. Retfærdighedens Øiemed og Domstolens Maal ville
bedst blive fremmede ved det Forslag, jeg vil gjøre. Lad
hver Part tage en særskilt Kube og bygge en ny Borkage
[bikage], for at det af Cellernes Form og Honningens
Smag kan vise sig, hvem der er den retmæssige Eier af
den omtvistede Eiendom." Bierne gik beredvilligt ind paa
Gedehamsens Forslag. Dronerne undsloge sig. Derpaa
afsagde Gedehamsen følgende Kjendelse. "Nu er det
tydeligt, hvem der gjorde Voxkagen, og hvem der ikke kan
gjøre en saadan; Retten tilkjender Bierne Honningen."
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859). |
 |
|
|
|
 |
|
Humlebi/Brumbasse,
Mørk jordhumle
(Lat.: Bombus terrestris) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter).
Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Apidae (Langtungebier). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den kaldes brumbasse på grund af den dybe
brummen, som kan høres, når den flyver. |
|
Den har er rund krop, der er dækket af bløde hår i
gule og sorte tværstriber eller bånd. |
|
Dronningen kan være op til 20 mm lang. |
|
Humlebiernes livscyklus minder om
honningbiens. |
|
|
|
 |
|
Hveps/Galhveps/Andricus quercusradicis
(Lat.: Andricus
quercusradicis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Hymenoptera (Årevingede). Familie: Cynipidae (Galhvepse). |
|
Sjælden i Danmark. |
Den er en meget lille hveps, der kan i
kropsformen minder om en myre.
Den lægger æg på egeblade, og den sprøjter en væske ind i bladet, og der
dannes en
svulstagtig udvækst, en beskyttende kugle,
en galle, som
er en hule og bolig for larven.
|
|
Galæble = kugleformet galle på undersiden af egeblade forårsaget af
galhvepse. |
|
|
|
 |
|
Hveps/Guldhveps
(Lat.: Chrysis ignita) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter).
Orden: Hymenoptera (Årevingede). Familie: Chrysididae
(Guldhvepse). |
|
Et fåtal findes i Danmark. |
|
Den har en metallisk skinnende pansret krop, og
den kan rulle sig sammen til en kugle når den fornemmer fare. Den kan ikke
stikke. |
|
Den er en snyltehveps/gøghveps, dvs. den
lægger æg hos andre insekter og hvepselarverne spiser efter klækningen
værtens æg eller larver. |
|
|
|
 |
|
Kakerlak,
orientalsk hun
(Lat.: Blatta orientalis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Blattodea. Familie: Blattidae. |
|
Kakerlakker har
ufuldstændig
forvandling. |
|
Det nataktive flade insekt med de lange
følehorn
forekommer indendørs i Danmark. Hannen er rødbrun, hunnen sortbrun og
overfladen er skinnende. Den har
en længde på o.
25-30 mm, og er større end
den tyske kakerlak (Blattella germanica), der bliver o. 10-15 mm og er
den mest almindelige i landet. |
|
Den orientalske kakerlak kan ikke flyve. |
|
Kakerlakker er ikke i sig selv farlige, men de
er skadedyr, fordi de bl.a.
kan forurene mad og overføre sygdomme.
De trives bedst i varme og fugtige miljøer hvor der er store mængder af mad
- bl.a. restauranter, storkøkkener og bagerier. |
|
Levetid: op til 6 måneder som voksen. |
|
|
|
 |
|
Mariehøne,
syvplettet
(Lat.: Coccinella
septempunctata) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Coccinellidae (Mariehøns). |
|
Almindelig i Danmark. |
Den dagaktive kulørte halvkugleformede bille har
en længde på
6-8 mm.
Dens røde farve og sorte prikker
er et advarselssignal, der beskytter den mod
farer. |
|
Den har
fuldstændig forvandling. |
|
Den lever af især insekter bl.a.
bladlus og er derfor et nyttedyr. |
|
Kan ses hele året. |
|
Levetid: op til 1 år. |
|
Dens navn er efter Guds moder
Jomfru
Maria. |
"Marie, Marie, Marolle, flyv op til
Vorherre og bed om dejligt vejr"
er en remse man kan sige til en Mariehøne man
holder i sin hånd, og flyver den med det samme, bliver vejret godt, tøver
den bliver vejret dårligt.
Remsen kendes fra middelalderen, hvor man bad til Jomfru Maria om godt og
tørt høstvejr. |
|
"Mariehønen Evigglad", 1996, bog med rim
og remser af Halfdan Rasmussen, illustreret af Ib Spang Olsen. |
|
|
|
 |
|
Mejer, plettet
vægmejer
(Lat.: Opilio parietinus) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden:
Opiliones (Mejere). Familie: Phalangiidae. |
|
Sjælden i Danmark. |
|
Den ligner en edderkop, men er anderledes, dens
krop er ikke todelt (for- og bagkrop er smeltet sammen), og den kan
ikke spinde spindelvæv. |
|
Bliver den truet kan den forsvare sig med
en stinkende væske, som den
udskiller, eller den kan afstøde et ben (autotomi, selvamputation) hvilket
svt. firbenet, der
med vilje kan tabe sin hale.
Det afstødte ben kan forvirre fjenden fordi det ligger og spjætter, og
navnet "mejer"
kan tilskrives denne bevægelse, der kan minde om at meje at "høste korn" med
en le. |
|
Levetid: som voksen 1-2 måneder. |
|
Den er som edderkoppen et nyttedyr (æder bl.a.
flåter). |
|
|
|
 |
|
Myg/Stikmyg
(Lat.: Culicidae) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Diptera (Tovinger). Familie: Culicidae (stikmyg). |
|
De mest almindelige stikmyg i Danmark er
skovmyg og strandengsmyg. Alle stikmyg lever som larver og pupper i
vand. |
|
Den er op til 3-8 mm lang, og har en
lang snabel, som den stikker og suger med.
Benene er lange, kroppen
slank, vingerne skælklædte og hannen har
buskede følehorn. |
|
Den kan flyve uafbrudt i op til 4 timer. |
August er normalt højsæson for myggestik. Det er
hunnen, der stikker og suger blod fra dyr og mennesker, da hun har brug for
blodets proteiner til at producere æg. Hun lever også, som hannen, af nektar
og plantesaft.
I Danmark findes op mod 30 arter af myg, som kan stikke mennesker. |
|
Levetid: op til to måneder som voksen. |
"Cykelmyggen Egon", børnebog, 1967, og
"Cykelmyggen og Dansemyggen", børnebog 2005/tegnefilm 2007, af den
danske multikunstner Flemming Oluf Quist Møller (1942-2022).
"Jeg har fanget mig en myg", børnesang/ungarsk folkemelodi med dansk
tekst af Astrid Kjærgaard. |
Myggen og Tyren.
En Myg, som havde surret om en Tyrs Hoved, satte sig tilsidst til Ro paa
dens Horn, og bad den om Forladelse for, at den gjorde den Ulejlighed.
"Men," sagde den, "hvis min Vægt paa nogen Maade besværer dig, saa siig
endelig til; og jeg skal strax være borte." "O, gjør dig ingen Bekymring for
den Sags Skyld," sagde Tyren, "thi det er mig ganske det samme, enten du
flyver bort eller bliver siddende; og, sandt at sige, jeg vidste ikke
engang, at du var der."
Jo mindre Forstand, jo større Indbildskhed.
(Fra "Fabler af Æsop" ved Christian Winther, 1859). |
|
|
|
|
|
|
Myre, rød skovmyre
(Lat.: Formica rufa) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Hymenoptera (Årevinger). Familie: Formicidae (Myrer). |
|
Almindelig i Danmark. |
Den er stor, kraftig og rødbrun.
Kendetegnende for den er dens stilk, en indsnøring mellem for- og bagkrop.
Dens længde som voksen er 4-11 mm (dronningen og hannen er længst). |
I myresamfundet er der kun én dronning der lægger æg. Myrer har
fuldstændig
forvandling.
Dens livcyklus minder om
honningbiens. |
|
Den kan ses fra
tidligt forår til efterår. Den lever især i lysninger og skovbryn hvor den
bygger store tuer, der kan måle i alt op til 3 m - 1 m over jorden og op til
2 m høje gangarealer under jorden. En tue kan rumme op til
omkring 100.000 myrer. |
|
Dens føde er især honningdug (klæbrig og næringsholdig substans der
udskilles af bl.a. bladlus) og insekter. |
|
En rød skovmyres dans, hvor den
står på bagbenene og vrikker
frem og tilbage, er en reaktion på en trussel. |
|
Levetid: dronningen kan blive op til 20
år, hannen lever et par dage og
arbejdere op til to måneder. |
|
Den er et
nyttedyr, den bekæmper bl.a. skadelige insekter. |
|
Betegnelsen "tissemyre" skyldes formentlig, at myren synes at tisse
når den trues, men
der er tale om myresyre, der er en farveløs væske med skarp, stikkende lugt,
som
den sprøjter ind i sit bid fra en kirtel på bagkroppen for at holde fjender
væk, og det giver en brændende fornemmelse hos ofret. |
|
"Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís.",
Ordsprogenes Bog, 6,6. (i en ældre udgave af Bibelen hed det "Gak til myren og
bliv viis".). Myrer repræsenterer
arbejdsomhed, flid og orden. |
|
Myreflittig er et udtryk, der anvendes om en arbejdsom person. |
|
|
Myren og Græshoppen.
Paa en iiskold Vinterdag var en Myre ifærd med at slæbe noget Korn, som den
om Sommeren havde samlet sammen, ud for at tørre det. En Græshoppe, som
næsten var halvdød af Sult, bad den om at give den en Bid deraf, for at den
kunde friste Livet. "Hvad tog Du Dig for sidste Sommer?" spurgte Myren ."O,"
svarede Græshoppen, "jeg var ikke ledig. Jeg gjorde ikke andet end synge
hele Sommeren igjennem." Da loe Myren og sagde, idet den lukkede for sit
Kornkammer: "Siden Du kunde synge hele Sommeren, saa er det bedst, at Du
dandser om Vinteren."
Som man saaer, saa høster man.
(Fra "Fabler af Æsop"
ved Christian Winther, 1859). |
|
|
|
|
Næsehornsbille
(Lat.: Oryctes nasicornis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister). |
 |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den kraftige bille
er 25-45 mm lang. Den har
en rødbrun-mørkebrun skinnende overside. Undersiden af kroppen og benene
er dækket af langt orangerødt hår.
Den har et udhulet forbryst.
På hovedet har hannen et langt buet
horn, som minder om
næsehornets horn, og har givet billen navn. Hornet
bruges i kamp, bl.a. til at tvinge rivaler væk fra hunner. Hunnen har ikke
et horn, men en mindre udvækst. |
|
Den lever, hvor der er organisk materiale,
der er gået i forrådnelse
f.eks. kompostbunker og møddinger
og tidligere i trøsket træ (et råddent, smuldrende træ, der er gået i
forrådnelse pga. svampeangreb), og her tilbringer den det meste af sin tid.
Den er primært nataktiv og kan tiltrækkes af lys i sin aktive periode, som
typisk er på lune sommeraftener.
|
|
Levetid: Udviklingen fra æg til voksen varer o.
2-4 år og
tilbringes primært i larvestadiet, hvor larverne udvikler sig i rådnende træ
eller rigt organisk materiale. Den lever op
til 2 måneder som voksen.
|
|
|
|
 |
|
Oldenborre,
almindelig
(Lat.: Melolontha melolontha) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister). |
|
Almindelig i Danmark. |
Den har rødbrune vinger og et sort bryst.
På siderne af bagkroppen har den hvide trekanter. En
haletorn, der er en
nedadbøjet tap, afslutter
dens bagkrop.
Dens længde er 25-30 mm.
Den har en
fuldstændig forvandling. |
|
Kan ses fra april-juni. |
|
Levetid: 5-7 uger som voksen. |
|
På Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig". |
|
Oldenborreår.
Oldenborrens livcyklus er på fire år, og
hvert fjerde år optrådte den i særlig stort antal og var i slutningen
1800-tallet en stor plage for landbruget - larverne åd afgrødernes rødder,
og der blev
gennemført offentlige og statsstøttede indsamlinger af biller og larver. |
|
|
|
|
|
|
Skarabæ
(Lat.: Scarabaeus sacer) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Scarabaeidae (Torbister). |
|
Den lever i Middelhavsområdet. |
|
Den sorte gødningsbille er 20-25 mm lang.
|
|
Den lever af dyregødning som den triller i kugler til underjordiske
forrådskamre. Den lægger æg på gødningskuglen
og laverne spiser af den, når de er klækket. |
|
I oldtidens Ægypten var skarabæen et helligt dyr, et symbol på
skaber- og solguden Khepri.
Den symboliserede verdens skabelse, den evigt opstigende sol og
genopstandelse. Den ses ofte afbildet rullende en gødningskugle (symbol
for solen) foran sig svt.
Khepri, der ruller solen hen over himlen.
I billedkunsten vises Khepri med en skarabæ som hoved. Som amulet er den
symbol på beskyttelse og lykke. Billen blev også anvendt som segl på vigtige
dokumenter, hvor den symboliserede ejerens magt og autoritet. |
 |
Skarabæer,
udstillet på
Nationalmuseet,
København. |
 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
Skarnbasse/Overdrevsskarnbasse
(Lat.: Geotrupes stercorarius) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Geotrupidae (Skarnbasser). |
|
Sjælden i Danmark. |
|
Den er sort med
blåt metalskær og dens længdestriber på dækvingerne er kraftige.
Den er 20-25 mm lang. Den har
fuldstændig
forvandling. |
|
Kan ses fra hele året bortset fra om vinteren. |
|
Dens føde er især
kokasser og hestepærer. Den
er en
gødningsbille. |
På Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".
Skovskarnbassen (Anoplotrupes stercorosus)
er den mest almindelige skarnbasse i Danmark og
er på
Den Danske Rødliste vurderet "livskraftig. |
|
|
|
 |
|
Skorpion,
mørkhalet
(Lat.: Tetratrichobothrius flavicaudis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Arachnida (Spindlere). Orden:
Scorpiones (Skorpioner). Familie: Euscorpiidae. |
|
Den er udbredt i de centrale og vestlige dele
af Sydeuropa.
Der er ikke skorpioner i Danmark. |
|
Den har klosakse, som den bruger til at fastholde, knuse og flænse sit
bytte med. Dens lange leddelte
bagkrop ender i en giftkrog/giftbrod, der bruges til
forsvar mod fjender og til
at dræbe og lamme byttet med. Den er op til 15 cm lang. |
|
Levetid: 4-8 år i naturen. |
|
Alle skorpioner er giftige. Dem med tynde klosakse er oftest særligt
giftige. Europæiske skorpioner er normalt ikke farlige for mennesker. |
|
|
|
 |
|
Vandkalv,
stor (Lat.: Dytiscus
marginalis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Coleoptera (Biller). Familie: Dytiscidae (Vandkalve). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den vandlevende billes overside er sort-brun og
har et grønligt skær. Langs siderne er gule striber.
Den lever i ferskvand (søer og vandløb) og
flyver især om natten for at finde vandhuller, den kan leve i.
Den er op til 35 mm lang. |
|
Levetid: op til 1 år som voksen. |
|
På
Den Danske Rødliste er den vurderet "livskraftig. |
|
|
|
 |
Vandnymfe/Grøn
Kobbervandnymfe
(Lat.: Chalcolestes viridis,
tidligere Lestes viridis) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Odonata (Guldsmede). Familie: Lestidae (Kobbervandnymfer). |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den er
metallisk grøn og kan være op til 39 mm lang. |
|
Den lever i
stillestående vand (grøfter, damme, søer). Den lægger æg i vand. |
|
Den flyver fra august til oktober. |
|
Levetid: o. 30 dage som voksen. |
|
På
Den Danske Rødliste er den vurderet "livskraftig. |
|
|
 |
|
Væggelus,
menneskets væggelus
(Lat.: Cimex lectularius) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Hemiptera (Næbmunde). Familie: Cimicidae (Væggelus). |
|
Almindelig hvor der er mennesker. |
|
Den er/har også været betegnet: væggetøj,
tapethøns,
sengelus og
sengetæge. |
Det blodsugende insekt er rødbrun, lille og flad
ovalformet. Den er 5-6 mm lang. Har ikke vinger.
Den har
ufuldstændig forvandling. |
|
Den er nataktiv og suger med sin snabel blod fra
især mennesker, men også fra dyr. Om dagen gemmer den sig i revner og
sprækker i boliger. |
|
Levetid: 2-12 måneder. |
|
|
|
 |
|
Ørentvist/Buskørentvist
(Lat.: Apterygida media) |
|
Række: Arthropoda (Leddyr). Klasse: Insecta (Insekter). Orden:
Dermaptera (Ørentviste). Familie: Forficulidae. |
|
Almindelig i Danmark. |
|
Den er gullig-rødbrun og 6-10 mm lang og har en
tang/klosaks på bagkroppen, som den forsvarer sig med og angriber med. Den
flyver sjældent. |
|
Levetid: o. 1 år. |
|
Den har
ufuldstændig forvandling. |
|
Den og andre ørentviste er nyttedyr, fordi de holder bestanden af
skadelige insekter nede. |
|
Navnet ørentvist: af "øre", da
myten fortæller, at den kan kravle
ind i øret på et sovende menneske og klippe hul på trommehinden med sin tang
for at lægge æg i hjernen. Eller "øre" kan kan stamme fra insektets
vingeform, der kan minde om et øre, og
"tvist",
betyder "den tvedelte" og hentyder til tangen på bagkroppen. |
|
|
|
 |