Drop Down Menu
NATUR
Sommerfugle Fugle Fisk
Agerhøne. Albatros. Allike. Andeskondor. Ara. Biæder. Bogfinke. Bramgås. Dompap. Duer. Duehøg. Ellekrage. Falk. Fasan. Finke.
Fiskehejre.  Flamingo. Fluesnapper. Fuglekonge. Glente. Grib. Grønspætte. Gråand. Gråkrage. Gråspurv. Gulspurv. Gærdesmutte. Gøg.
Gås. Gåsegrip. Hejre. Hokko. Humboldtpingvin. Husskade. Hvidhalset fluesnapper. Hærfugl. Hættemåge. Høns. Irisk. Isfugl. Kakadu.
Kalkun. Kanariefugl. Kernebider. Klippehane. Knopsvane. Kolibrier. Kongeørn. Korsnæb. Krage. Landsvale. Lyrehale. Lærke. Løvsanger.
Mudderklire. Musvit. Musvåge. Måge. Nattergal. Næsehornsfugl. Papegøje. Paradisfugl. Pelikan. Pingvin. Pirol. Påfugl. Ravn. Rødkælk.
Rødstjert. Sangdrossel. Sanglærke. Skade. Skovskade. Skovsneppe. Solsort. Spurv. Spurvehøg. Spætte. Stillits. Stork. Struds. Stær.
 Svale. Svane. Sølvfasan. Terne. Tjur. Tornirisk. Tukan. Ugle. Undulat. Vagtel. Vandrefalk. Vipstjert. Ænder. Ørn.
Fugle (lat.: Aves) er tobenede landlevende hvirveldyr (har rygsøjle) med næb og fjer, de lægger æg og ånder med lunger og har vinger, de fleste kan flyve. De er, som pattedyr, varmblodede (kan selv regulere kropstemperaturen).
Standfugl/ynglestandfugl = at fuglen hele året opholder sig i samme område. Strejffugl = fugl der strejfer om inden for et større område, er ikke en trækfugl. Trækfugl = fugl der forår og efterår flytter sig fra et geografisk område til et andet, trækker sydpå. Trækgæst = fugl der i kortere eller længere tid opholder sig et bestemt sted på vej til eller fra sit ynglested. Yngletrækfugl = fugle der yngler f.eks. i Danmark og trækker sydpå om vinteren.
Flywaybestand = bestand af trækkende fugle, som findes i hele det område de trækker til og fra (overvintrer i og yngler i) i forskellige europæiske lande.
Ungetid = tiden fra klækningen til ungen forlader reden. Levetid: Fugle kan blive fra fem år til mere end 50 år gamle.
Hvis man har sat en stige mod tagrenden for at se ned i en fuglerede, kan man godt røre ved unger eller æg, fugle har en begrænset lugtesans, så det generer dem ikke, men man bør ikke gøre det, for fuglene kan føle sig truede og forlade reden.
De fleste fuglearter er monogame (o. 95%), dvs. de bliver sammen med den samme partner i mindst en hel parringssæson, til ungerne er flyveværdige. Nogle fugle har samme mage i flere år eller altid. Nogle fugle er polygame, dvs. parrer sig til højre og venstre, især hannen.
Fuglesang = fuglestemmer, som regel en smuk lyd af længere varighed. Det er hannerne, der synger, sjældent hunnenerne. Rødkælken/rødhalsen er blandt de få fugle, hvor både hannen og hunnen synger. Sangen anvendes til at forsvare territoriet, skræmme fjender væk, til at tiltrække en mage eller til kontakt. Ifølge en amerikansk undersøgelse er fugle, der lever i områder med meget støj, begyndt at synge højere. Fuglekvidder = hurtige og skiftende lyse triller som småfugle frembringer. Der er forældrene, der lærer ungerne at synge. Skrigefugle har en kraftig skrigende stemme og ikke en egentlig sangstemme.
Fuglekald = simple lyde, kortere end fuglesang, anvendes bl.a. når fuglen kalder på sin unge eller som kontaktlyd i fugleflokken. Et mågeskrig eller et gåseskræp er fuglekald. Et kald kan f.eks. også være en advarsel eller en trussel. Alarmkald = kald i højt toneleje der anvendes hvis en rovfugl nærmer sig.
Fuglefløjte eller fuglekald kan efterligne fuglenes lyde og anvendes især til jagt, f.eks. et andekald kan lokke byttet til. En fotograf kan også bruge et fuglekald til at lokke fuglen frem til fotografering.
Audubon fuglekald eller Audubon Bird Call, navngivet efter den amerikanske naturmaler og ornitolog
John James Audubon (1785-1851), kan efterligne lyden fra et fuglekald men ikke bestemte fuglestemmer, men vække fuglenes interesse og lokke dem frem. Den franske ornitolog Francois Morel har udviklet fuglefløjter, der kan gengive fuglekald.
Prædation = et dyr æder et andet dyr, at rovdyr jager og æder byttedyr.
Rovfugl = rovdyr, der jager bl.a. pattedyr, fisk, fugle og slanger samt kan være ådselædende (dødt dyr, der er gået i forrådnelse). Alle rovfugle (f.eks. ørne, rød glente, spurvehøg, duehøg, tårnfalk, musvåge) er fuldstændig fredet i Danmark.
Falkonér = person, der dresserer jagtfalke eller andre rovfugle til jagt. Uddannelsen til falkonér er af to års varighed.
Jagten på rovfuglene.
Med enevældens indførelse i 1660, fik kongen uindskrænket magt som enevældig konge af Guds nåde. Jagtretten tilkom kongen, dvs. enhver kunne ikke gå på jagt, og krybskytteriet tiltog - adelen havde ret til jagt på egen jord. Med jagtforordningen af 1840 blev jagtretten knyttet til ejendomsretten, og nogle af de kongelige privilegier ophævet. Der kunne nu jages på egen jord.
I 1870'erne blev fasanen, der i 1562 var blev importeret til Danmark som prydfugl af Frederik II,
jagtobjekt, og det at jage blev en hobby og betød samtidig en skelnen mellem det vildt, der gjorde nytte og det, der gjorde skade. Rovfuglene var skadedyr, de var til gene for nyttevildtet og skulle bekæmpes  - skydes, forgiftes eller aflives på anden vis. Helt udryddet blev rød glente (forsvandt som ynglefugl i slutn. af 1920'erne) og havørnen (forsvandt som ynglefugl i 1911).
Jagtbart vildt = vildt der ifølge jagtloven må nedlægges.
Dyrevelfærdsloven. Det Dyreetiske Råd. Dyrenes Beskyttelse. Den danske rødliste.
IUCNs rødliste over truede arter (IUCN = International Union for the Conservation of Nature). Når en fugl er vurderet "Livskraftig" på Rødlisterne svarer det til "ikke truet".
Fouragere = skaffe og indtage føde.
Fuglefænger = person der fanger fugle og lever af det. I Mozarts opera "Tryllefløjten" optræder fuglefængeren Papageno, hans arie er "Der Vogelfänger bin ich ja", hvor han beskriver sit liv som fuglefænger.
Fugleskræmsel, her er det en kartoffel med fjer, der skal skræmme fuglene væk. Haven i
Den Gamle By, Aarhus.
I øvrigt om fugle:
Mennesket har siden arilds tid taget varsler af fugle til bl.a. at forudsige vejret, f.eks. at der kommer regn, når svalerne flyver lavt eller når duerne kurrer ved aftenstid. Og det varsler en lang vinter, hvis lærken begynder at synge før Kyndelmisse/Mariæ renselsdag (2. februar).
Fuglenes evne til at flyve har altid fascineret mennesket.
Ikaros, søn af Daidalos, fløj, med hjemmelavede vinger af fjer og bivoks, for tæt på solen og vingerne smeltede, og han faldt i Det ægæiske Hav og druknede.
I dag kan mennesket blive som en fugl for en dag ved at flyve med paraglider.
Fugl Føniks, fabeldyr, der ifølge den oldgræske historieskriver Herodot skulle ligne en ørn og have en skarlagenrød og guldfarvet fjerdragt. Der lever kun en fugl Føniks ad gangen. Da dens livs afslutning nærmede sig, byggede den en rede som den satte ild til og blev fortæret af flammerne og genopstod af sin egen aske og rejste sig højt på himlen. Fugl Føniks er symbol på genopstandelse og udødelighed.
Som i alle legender varierer detaljerne også i fortællingen om Fugl Føniks f.eks. at dens levetid er fortalt som værende 500 år, 540 år og 1461 år. I nogle fortællinger har den magiske helbredende kræfter.
I H.C. Andersens eventyr "Fugl Phønix" står: "Men da Eva brød Kundskabens Frugt, da hun og Adam joges fra Paradisets Have, faldt fra Straffe-Englens Flammesværd en Gnist i Fuglens Rede og antændte den. Fuglen døde i Flammerne, men fra det røde Æg fløi en ny, den eneste, den altid eneste Fugl Phønix. Sagnet melder, at den bygger i Arabien, og hvert hundrede Aar brænder sig selv op i sin Rede, og at en ny Phønix, den eneste i Verden, flyver ud fra det røde Æg."

Den italienske kunstner og videnskabsmand m.m. Leonardo da Vinci (1452-1519) havde en drøm om at flyve, og ud fra hans tegninger er konstrueret modeller af bl.a. svæveplan, flyvemaskine og drageflyver.

Den danske opfinder Jacob Christian Hansen Ellehammer (1871-1946) fik den 12. september 1906 et fly han selv sad i til at slippe jorden, da han gennemførte en cirkelflyvning på 42 meter i en højde af 47 cm - det motoriserede fly var tøjret til en pæl i centrum af den cirkelrunde cementbane, der var anlagt til formålet. Ellehammer var den første europæer der fløj en maskine tungere end luft. Sensationen fandt sted på øen Lindholm nord for Lolland i Smålandsfarvandet.
Paraglider over bjergene i Sydtyrol.
Fuglen kan symbolisere sjælen der forlader det døde legeme, og et vindue skal lukkes op, så sjælen kan flyve ud.
I GT, 3. Mosebog 11,13-19: "Loven om rene og urene dyr", står: "Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammebribben, glenten, de forskellige falkearter og alle de forskellige ravnearter, strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearater, hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen, sløruglen, pelikanen, ådselsgribben, storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen.
I 5. Mosebog 14,18 er også nævnt de fugle, der ikke må spises, dvs. fugle der ikke er kosher, ikke tilladt for jøder at spise. Alle rene fjerkræ og fugle må spises, dvs. kyllinger, høns, kalkuner, fasaner, duer, ænder og gæs.
Fugle kan eksplodere hvis de spiser ris, siges det. Risene skulle udvide sig i fuglens mave og blive dens død, men det er en myte, og der kan således kastes ris over et brudepar.
Fugle og kvinder: Om kvinden kan f.eks. nedladende siges: "Hun er en rigtig finke", en ung arrogant selvoptaget kvinde. Sisken, en letsindig, pyntesyg, næsvis kvinde. "Hun er dum som en gås". "En gammel hejre eller krage", om en ubehagelig, uomgængelig gammel kvinde. Mæfikke (due) om en intrigant kvinde.
At blive ramt af en fugleklat betyder held ifølge gammel overtro. "Fuglen er fløjet", om en person, der er pist væk. Noget kan være "hverken fugl eller fisk", dvs. hverken det ene eller det andet. "Én fugl i hånden er bedre end ti på taget", det man ejer eller har opnået, har man, og det er mere værd end det, som man tror man kan få eller opnå, og som ikke bliver til noget. At have "hørt en lille fugl synge" om noget, vil sige at have hørt rygter eller være blevet fortalt et eller andet. En person kan betegnes som værende "en fri fugl" eller "fri som fuglen", dvs. være ubundet. En person kan være en spøgefugl, dvs. lave sjov, og en ulykkesfugl, én der ofte rammes af eller er skyld i ulykker, er uheldig. Man kan "flyve fra reden", dvs. flytte hjemmefra.
"Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig", 1845: "Fuglen bygger ei sin Rede større, end Vingerne rækker". "Man kan ikke forbyde en Fugl at flyve over Hovedet, men vel at bygge Rede i Haaret". "Flyv ikke, førend du faaer Fier!". "Hver fugl synger med sit Neb (sagde Kukkeren da han hørde Nattergalen)". "Strø Salt paa Halen, saa fanger du Fuglen". "Naar Himlen falder ned, falder Fuglene med". "Fattig-Fugl kommer hinkende".
Citat fra digtet "Valravnen" af Adam Oehlenschläger i "Digte", 1803, Valravnen synger: "Rige fugl kommer susende, kommer brusende, Over Bjerge og Dale. Seer du vel, du fattig Fugl! Hvor mine Fiere de prale? Fattig Fugl kommer hinkende, kommer linkende, Over Ager og Enge. Seer du vel, du rige Fugl! Hvor mine Fiere de hænge?
H.C. Andersen, der kaldte sig selv en fattig fugl, har digtet om fugle i eventyrerne: "Den grimme ælling". "Den fattige Kone og den lille Canariefugl". "Fugl Phønix". "Nattergalen". "De Vilde Svaner". "Folkesangens Fugl". "Det er ganske vist!" ("en lille Fjeder kan nok blive til fem Høns!").
"Den der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt", digt af Vagn Steen, 1964.
"Vores trofaste julegæster", fugle på julemærket fra 1965.
"Fuglene", gyserfilm fra 1963 af Alfred Hitchcock (efter en novelle af den britiske forfatter Daphne Du Maurier), foregår i en lille kystby i det nordlige Californien, hvor et uhyggeligt stort antal aggressive fugle (måger, spurve, krager) begynder at samle sig og angribe menneskene.
Agerhøne. Albatros. Allike. Andeskondor. Ara. Biæder. Bogfinke. Bramgås. Dompap. Duer. Duehøg. Ellekrage. Falk. Fasan. Finke.
Fiskehejre.  Flamingo. Fluesnapper. Fuglekonge. Glente. Grib. Grønspætte. Gråand. Gråkrage. Gråspurv. Gulspurv. Gærdesmutte. Gøg.
Gås. Gåsegrip. Hejre. Hokko. Humboldtpingvin. Husskade. Hvidhalset fluesnapper. Hærfugl. Hættemåge. Høns. Irisk. Isfugl. Kakadu.
Kalkun. Kanariefugl. Kernebider. Klippehane. Knopsvane. Kolibrier. Kongeørn. Korsnæb. Krage. Landsvale. Lyrehale. Lærke. Løvsanger.
Mudderklire. Musvit. Musvåge. Måge. Nattergal. Næsehornsfugl. Papegøje. Paradisfugl. Pelikan. Pingvin. Pirol. Påfugl. Ravn. Rødkælk.
Rødstjert. Sangdrossel. Sanglærke. Skade. Skovskade. Skovsneppe. Solsort. Spurv. Spurvehøg. Spætte. Stillits. Stork. Struds. Stær.
 Svale. Svane. Sølvfasan. Terne. Tjur. Tornirisk. Tukan. Ugle. Undulat. Vagtel. Vandrefalk. Vipstjert. Ænder. Ørn.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
A
Agerhøne (lat.: Perdix perdix)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Lille kompakt brunlig standfugl, der lever på marker og enge.
Længde o. 30 cm. Vingefang o. 45 cm. Et kuld pr. år, o. 15 æg. Levetid max. 5 år.
I Danmark almindelig ynglefugl over det meste af landet, og den mindste vildtlevende hønsefugl.
Hunnen ruger æggene ud, hannen holder vagt. Reden er i en fordybning i jorden, og den er foret med græs. Begge forældre tager sig af kyllingerne, der er flyvefærdige i løbet af 2-3 uger. Især mange kyllinger dør da anvendelse af sprøjtemidler har gjort det af med deres føde, som er insekter.

Yndet jagtvildt. Agerhøns opdrættes og udsættes.

Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Albatros
Tilhører familien Diomedeidae/Albatrosser (store havfugle) i ordenen Procellariiformes (stormfugle).
Kan tilbagelægge meget store afstande. Den holder sine vinger udstrakt og anvender luftstrømninger til at holde sig i luften, den svæver.

Vingefang o. 3,5 meter - vandrealbatrossen er den fugl i verden, der har det største vingefang.

Levetiden er 20-30 år. En albatros ved navn Wisdom er 73 år (blev set i live i december 2023). Hun blev mor (ikke for første gang) som 67-årig og igen som 70-årig. Wisdoms faste ynglested er Papahanaumokuakea Marine National Monument i det nordlige Stillehav nær Hawaii.
De fleste albatrosser hører hjemme på den sydlige halvkugle, hvilket også gælder den sortbrynet albatros, der i 2015 gæstede Agger Tange, hvor den sås i selskab med knopsvaner og skarver. Året før blev den set ved Skagens Gren.
Galápagosalbatros
(lat.: Phoebastria irrorata).
Allike (lat.: Corvus monedula)
Tilhører familien corvidae (kragefugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den mindste af de sorte kragefugle. Den har lyse øjne. Færdes i flokke. Yngler i kolonier. Reden bygger den bl.a. i huler i træer eller i skorstene og kirketårne.
Længde o. 30 cm. Vingefang o. 70 cm. Levetid o. 5 år.
Udbredt i det meste af Danmark.
En person kan "være fuld som en allike", dvs. stærkt beruset. Udtrykket har formentlig oprindeligt været "fuld som en alk", der vralter af sted på sine korte ben.
"Pral ikke med fremmede Fiere! (tænk paa Alliken!)", Citat fra "Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig", 1845.
I Æsops fabel pralede alliken netop med fremmede eller lånte fjer, da den fandt nogle påfuglefjer, som den pyntede sig med og førte sig frem med blandt påfuglene, men blev opdaget og forvist.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
Andeskondor (lat.: Vultur gryphus)
Tilhører familien Cathartidae (vestgrippe) i ordenen Accipitriformes (rovfugle). Den er den største af rovfuglene.
Sort fjerdragt, hvid krave. Rødligt hoved og hals. Kam på hovedet. Hvide vingefjer.
Vingefang o. 3 meter. Levetid op til 70 år.
Lever på klippeafsatser i 3.000-5.000 meters højde i Andesbjergene, jordens længste bjergkæde, som den er navngivet efter.
Yngler hvert andet år, lægger ét æg.
Den æder ådsler. 
Den kan flyve i mange timer uden at baske med vingerne, den finder de opadgående/termiske luftstrømme.
Den er både nationalfugl og nationalsymbol i lande i det vestlige Sydamerika.
"El Cóndor Pasa" (spansk: kondoren flyver forbi) er en smuk melodi (ofte spillet på panfløjte), der er skrevet i 1913 af den peruvianske komponist Daniel Alomía Robles inspireret af de flyvende kondorer over Andesbjergene. "El Cóndor Pasa" betragtes som Perus anden nationalmelodi.
Simon & Garfunkel fortolkede i 1970 Robles' værk i "El Condor Pasa" (If I Could).
IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Sårbar".
B
Biæder, europæisk (lat.: Merops apiaster)
Tilhører familien Meropidae (biædere) i ordenen Coraciiformes (skrigefugle).
Som navnet siger er bier den foretrukne kost, og det lange buede næb kan holde byttet i et fast greb.
Længde o. 30 cm. Levetid op til 6 år.
De monogame europæiske biædere er blandt de mest farverige af alle biæderfugle. De yngler i kolonier. Reden bygges i huller i jorden eller på skrænter.
Et mindre antal er trækgæster i Danmark, men er sjældne som ynglefugle.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Bogfinke (lat.: Fringilla coelebs)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Første del af dens navn "bog" stammer fra bøgens frugt, der kaldes bog. I oldenår, hvor bøgen bærer særligt meget frugt, kan antallet af bogfinger være fordoblet i forhold til dårlige oldenår.
Længde o. 15 cm. Vingefang o. 27 cm. Levetid 2-5, max. 12 år.
Den almindeligste yngelefugleart i Danmark næst efter solsorten. Yngler steder med træbevoksning. Bygger skålformet rede.
De fleste bogfinker er standfugle, nogle trækker sydpå om vinteren.
Bogfinken siges at synge med dialekt, da dens stemme varierer fra egn til egn. Den er en forårsbebuder.
"Der ryger en finke af panden", dvs. at have sagt eller gjort noget dumt uden at have tænk sig om og forstået konsekvenserne af udsagnet. Udtrykket om finken, der er røget af panden, er yndet blandt danske politikere.
Finker var i gamle dage fattigmandskost.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
Bramgås (lat.: Branta leucopsis).
Tilhører familien Anatidae (egentlige andefugle, ænder, gæs, svaner) i ordenen Anseriformes (andefugle).
Dens ansigt er hvidt. Næb, ben, bryst og hals er sort. Bugen er lys. Vingerne sølvgrå med sorte og hvide striber.
Vingefang o. 120-145 cm. Levetid max. 20 år.
I Danmark yngler Bramgæs især på den fredede ø Saltholm i Øresund ud for Amager, men også på Bornholm og i Tøndermarsken, Margrethe Kog.
Bramgæssene på Saltholm kan være til risiko for flytrafikken i Københavns Lufthavn - "bird strikes" hvor gåsen kolliderer med fly og suges ind i motoren.
Bramgæs kan være til gene for landmændene, de spiser deres afgrøder. Den fredede fugl må ikke jages, men alene skræmmes væk. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at skyde gæs, hvis de volder store problemer for en landmand.
Bramgåsen er en trækfugl, men dog overvinter mange bramgæs i Danmark. De trækkende flokkes gæk lyder som hunde der gør.
Gæslinger = gåseunger. Gase = hangås. Gås = hungås.
I Danmark findes otte gåsearter: grågås, bramgås, canadagås, kortnæbbet gås, blisgås, dværggås, sædgås, knortegås.
Julegåsen kan være: grågås eller kortnæbbet gås. Hos vildforhandlere kan købes fuglevildt.
Tamgås (lat.: Anser anser domesticus) = tæmmet af mennesker. De spises, fjerene forarbejdes til dun. Kan flyve til trods for deres tyngde og kan forhindres i at flyve ved at deres vinger stækkes (klippes) så de mister balancen.
I "Peters Jul", 1866, af Johan Krohn står om gåsen:
"Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Mandel i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave
.
Når Faer skær Hul paa Gaasen saa,
han løfter mig, jeg kige maa
til Sveskerne der inde.
Vi trækker "Gaasekrog" for Spøg,
og tænk! en stor Klat Syltetøj
jeg faar, hvis jeg kan vinde.
At "trække gåsekrog", svt. til at trække ønskeben på and eller kylling.
En person kan være "dum som en gås".
"Som at slå vand på en gås" = at være håbløst, forgæves, virkningsløst f.eks. at lære en person noget eller føre en samtale. En gås ryster vandet af sig.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
1 Grågås (lat.: Anser anser). Grålig, orange næb, lyserøde fødder. Stammor til tamgåsen. Grågæs er de mest almindelige gæs i Danmark.
2 Emdengås (Emden eller Embden), hvid med orange næb. Opkaldt efter byen Emden i det nordvestlige Tyskland. Racen stammer fra grågåsen.
3 Gråbroget gås.
4 Canadagås (lat.: Branta canadensis), tegning af Audubon. Den har sin oprindelige udbredelse i Nordamerika. Yngler fåtalligt i Danmark, er en invasiv art.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
D
Dompap (lat.: Pyrrhula pyrrhula )
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den monogame fugl har et kort sort kegleformet næb, sort kalot, rødt bryst, grå ryg, sorte vinger med hvide vingebånd og hvid overgump. Hunnens farver er mere afdæmpede end hannens.
Navnet kommer af det tyske "dompfaff" (Dompfarrer = domkirkepræst), og hentyder til præstens røde kåbe.
Længde o. 15 cm. Vingefang o. 25 cm. Levetid max. 14 år.
Ses i nåle- og løvskole og parklignende områder.
Almindelig ynglefugl i Danmark.
Duer (lat.: Columbidae)
Tilhører familien Columbidae i ordenen Columbiformes (duefugle).
Duen er en kompakt bygget fugl med lille hoved (som den vipper med) og næb, kort hals og korte ben. Duens sang kaldes kurren.
Der findes over 300 duearter i verden.
De mest almindelige duearter i Danmark: Ringduen/skovduen (Columba palumbus), hvid plet på siden af halsen, og hvide tværbånd på vingerne. Tyrkerdue (Streptopelia decaocto), sandfarvet med smal sort halsring. Den kommer oprindeligt fra Asien og indført til Sydøsteuropa og Tyrkiet og videre nordpå, og
ynglede første gang i Danmark i slutningen af 1940'erne. Tamdue (Columba livia Domestica) stammer fra den vilde klippedue (Columba livia) og er gjort tam (domesticeret). Den er den mest bynære af duerne, deraf navnet "bydue". Forvildede tamduer flyver rundt i naturen. Tamdue kan anvendes som brevdue.
Et dueslag er et rum med redekasser og siddepinde til tamduer.
I kunsten kan en due symbolisere Helligåndens komme
Due med olivengren. Julemærket 1940. Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940, og duen bliver således et symbol på den fred, der må komme, på krigens afslutning. Motivet kendes fra Bibelen (1.Mosebog/Genesis 8) hvor Noa sender duen ud fra arken for at finde ud af, om vandet var forsvundet fra jorden. Da duen kommer tilbage til arken med en frisk olivengren, var Noa klar over, at vandet var borte, og da han igen sender duen ud, kommer den ikke tilbage. Duen med olivengrenen symboliserer at jorden igen er til at bebo, efter oversvømmelse, efter krig. Kunstner Arne Bang. Tryk Alfred Jacobsens Etablissement.
julemærket fra 1914 ses en lille pige, der fodrer duer.

Turtelduer - ordet anvendes om et forelsket par, og er inspireret af de monogame duers parringsspil, de synes at være kælne, piller hinandens hovedfjer, og hannen kredser omkring hunnen og kurrer.
Duen betragtes som et symbol på den græske gudinde for kærlighed og skønhed Afrodite. Hun kan ses afbildet med duer, der flyver omkring hende eller sidder på hendes hånd og symboliserer fred, harmoni, mildhed og kærlighed.
Duen er et fredssymbol. En due på en gravsten symboliserer den afdødes evige fred.

Lerdue = en skive, der ikke har meget at gøre med hverken ler eller due, men mest af alt ligner en flyvende (ofte orange) tallerken. Lerdueskydning/flugtskydning = skydning med haglbøsse efter flyvende mål/lerdue, der slynges ud fra en kastemaskine. Levende duer var oprindeligt målet for flugtskydning og anvendtes til at træne jægerne i at skyde.

Krondue (lat.: Goura cristata).
Huldue (lat.: Columba oenas).
Turteldue
(lat.: Streptopelia turtur).
Brünner kroppert/kropdue.
Duehøg (lat.: Accipiter gentilis)
Tilhører familien Accipitridae (høgefamilien) i ordenen Accipitriformes (rovfugle).
Har en mørkebrun overside, underside med bølgede brune linjer, ungfuglenes underside har mørkebrune længdepletter. Øjnene er gule/orange og benene gule. Hunnen er dobbelt så stor som hannen. I forhold til hannen er hunnen "storvildtjæger".
Vingefang op til o. 125 cm. Levetid max. 20 år.
Den fredede standfugl er udbredt i Danmark. Den yngler over hele landet især i store skove. Reden, som ofte benyttes flere år i træk, er placeret højt i løvtræet.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
E
Ellekrage (lat.: Coracias garrulus)
Tilhører familien Coraciidae (ellekrager) i ordenen Coraciiformes (skrigefugle).
Dens kraftige farver er turkis, rødbrun og sort. Stort hoved med kraftigt nedadbøjet næb. Korte ben.
Sjælden gæst i Danmark. Regionalt uddød ifølge Den Danske Rødliste.
F
Fasan (lat.: Phasianus colchicus)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Den største vildtlevende hønsefugl i Danmark.
Den blev i 1562 importeret til Danmark som prydfugl
af Frederik II, og nogle år senere holdt hans mor enkedronning Dorothea fasaneri på Koldinghus.
Fasaner er på listen over invasive arter (spiser truede padder og insekter). De opdrættes og udsættes i naturen for at blive genstand for jagt.
Hanfasanen er en farvestrålende, rødbrun fugl med lange spraglede halefjer. Blå/grøn hals og hoved med en rød kindplet. Den kan have en hvid halsring. Hunnen er grålig med mørkplettet ryg og har en kortere hale end hannen.
Fasanhan = kok/hane
Fasanhun = høne
Fasanunger = kyllinger.
Vingefang o. 70-90 cm. Levetid max. 7 år.
Fasanen er polygam dvs. hannen parrer sig med flere høner. Den er en standfugl.
Fasangården i Frederiksberg Have blev anlagt o. 1682 som kongens fasaneri og bolig for fasanmesteren. I 1724 blev et nyt hus indviet og fasanmesteren fik tilladelse til at udskænke øl. I 1785 blev fasaneriet nedlagt og huset fortsatte som gæstgiveri. Fasangården var sommerbolig for Adam Oehlenschläger fra 1842-1850.
Klapjagt retter sig især mod fasaner. Klapjagt er en jagtform, hvor vildtet klappes/skræmmes hen mod jægerne af en række larmende klappere, der klapper med hænderne, et klaptræ eller slår med stokke på træer og buske.
Fasan
(lat.: Phasianus colchicus).
1-2 Fasan (lat.: Phasianus colchicus). Tegning af Karl Wagner, 1910.
3 Sølvfasan (lat.: Lophura nycthemera).
4 Fasangården i Frederiksberg Have, 1879.
Fiskehejre (lat.: Ardea cinerea)
Tilhører familien Ardeidae (hejrer) i ordenen Pelecaniformes (pelikanfugle).
Langbenet fugl med grålig fjerdragt, hvidt hoved, med sort stribe bag øjet og i forlængelse heraf to lange sorte nakkefjer. Langt spidst gult næb. Den lange hvide hals krummer den, når den flyver.
Som navnet siger er dens primære føde fisk. Den fisker på lavt vand, hvor den kan stå stille og pludselig hugge til, når byttet kommer forbi.
Vingefang op til næsten 2 meter. Levetid o. 25 år.
Under flugten kan den skrige højt og hæst.
Almindelig ynglefugl i hele Danmark. Den kan ses ved søer, moser, åer og fjorde. Den er en trækfugl, nogle overvintrer i landet.
Yngler i kolonier. Reden bygges i toppen af gamle høje træer. Lægger o. fem blågrønne æg.
"en gammel hejre" kan siges om en ubehagelig, uomgængelig gammel kvinde.
Fiskehejre, Zoologisk Have København.
Flamingoer (lat. Phoenicopteridae)
Tilhører familien Phoenicopteridae i ordenen Phoenicopteriformes.
Storkelignende fugle med lyserød fjerdragt, der skyldes føden, som er alger og skaldyr - i fangenskab kan tilsættes et farvestof til foderet. Lang tynd hals og lange spinkle ben. Nedadbuet næb, der fungerer som et filter, der sier vand og mudder bort. Fødderne har svømmehud.
En Flamingo står bedst på ét ben, det er mest behageligt for den, det er sådan den holder balancen bedst - den låser sit fodled (som sidder midt på det lange tynde ben). Står den på begge ben bruger den flere muskler og svajer mere.
Højde 90-180 cm. Vingefang 140-170 cm. Levetid max. 50 år.
Flamingoerne lever i store flokke ved saltsøer og laguner i primært i tropiske og subtropiske egne. De europæiske flamingoer lever især i det sydlige Frankrig, Den Iberiske halvø og Donaudeltaet.
I Danmark lever flamingoer primært i zoologiske haver og dyreparker.
Yngler i kolonier. Lægger et æg om året. Reden er en forhøjning af mudder.
Cariberflamingoer
(lat.
Phoenicopterus ruber ruber),
Zoologisk Have, København.
Gavlgalleri i Nordvest, København.
Fuglekonge (lat.: Regulus regulus)
Tilhører familien Regulidae (fuglekonger) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Danmarks mindste fugl (o. 10 cm), kompakt med stort hoved med gult issebånd. Hvidbrun underside og grønlig overside. Sortgrønne vinger med hvide vingebånd. Dens øjne er mørke og omgivet af lyse fjer.
Vingefang 13-15 cm. Levetid o. 2 år.
Almindelig i hele Danmark. Den er en standfugl.
Yngler i især nåleskove. Bygger en kugleformet hængende rede af spindelvæv og mos i toppen af grantræer. Lægger o. 10 æg.
Fuglekonge er også betegnelsen for den, der skyder brystpladen (den sidste plade af en træpapegøje på en stang) ned i fugleskydning, hvor der skydes med bue og pil/gevær efter en træfugl. Udtrykket "at skyde papegøjen" (at være meget heldig) stammer fra fugleskydningskonkurrencer kaldet "papegøjeskydning"  opfundet i Frankrig i 1200-tallet.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
G
Gråkrage (lat.: Corvus cornix)
Tilhører familien corvidae (kragefugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den grå farve dominerer fjerdragten. Hoved, hale, vinger og ben er sorte.
Dens navn stammer fra dens hæse lyd "kra-kra-kra".
Vingefang op til 1 meter. Levetid max. 17 år. Et gammel ordsprog lyder: "at have naaet kragens aar", dvs. at være blevet meget gammel.
Gråkragen er den mest almindelige krage i Danmark. Den er både stand- og trækfugl.
Den er ikke kræsen, den er stort set omnivor (dvs. den æder alt) bl.a. andre fugles æg og unger samt ådsler.
Den yngler overalt i landet, i det åbne land og i haver, parker og på kirkegårde.
Reden bygger den i trætoppe, og samme rede bruges flere år i træk. Den lægger o. 6 æg, de er turkisgrønne med mørke pletter.
En krage skydes ikke fordi jægeren har tænkt sig stegt krage til aftensmad. Den skydes fordi den er en trussel mod andet vildt. Samtidig er det en udfordring at skyde en krage, den er mistænksom og reagerer på den mindste bevægelse og er svær at få på så tæt hold, at den kan skydes. "Højt på en gren en krage", børnesang med tekst af J. L. Heiberg, hvor en hæslig jæger skød den stakkels krage.
H.C. Andersens eventyr "Klods-Hans", 1855. Af de tre brødre, der anholder om kongedatterens hånd er Klods-Hans den ulærde, der får kongedatteren for næsen af sine to brødre ved at imponere med en død krage "saa kan jeg vel faae en Krage stegt?" og dyppelse har Klods-Hans også, det er pludder (mudder).
"Krage søger mage", dvs. søge sammen med ligestillede, kan bruges nedsættende.
"En gammel krage", om en ubehagelig, uomgængelig gammel kvinde. "Kragen råber altid på sit eget navn", om en selvglad/narcissistisk person.
Gråspurv (lat.: Passer domesticus)
Tilhører familien Passeridae (spurve) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den er gråbrun, lys underside, brunlig ryg. Hannens isse er grå og på brystet har den et sort parti.
Vingefang o. 25 cm. Levetid o. 3 år.
Almindelig overalt i Danmark hvor der bor mennesker. Er en monogam standfugl.
Yngler i kolonier. Bygger rede i bl.a. tagrender, under tage og i redekasser.
Dens "sang" er en kvidren, hurtige og skiftende lyse triller.
Der har været tilbagegang af bestanden siden 1970'erne pga. bl.a. forandringer i både landbrug og bygninger.
Gråssenollike/grossenollike kan betegne en gråspurv eller en sær person. "Skyde gråspurve med kanoner", dvs. at gøre for meget ud af noget, at en indsats har et unødvendigt stort omfang i forhold til problemets størrelse. "Fyre for gråspurvene" dvs. lukke vinduet op, så fuglen får glæde af varmen, det anses som spil af energi.
julemærket fra 1955 ses spurve på juleneg.
"Peter Pjusk", børnebogsserie af Robert Fisker, om den lille gråspurv Peter Pjusks eventyr.
Gråspurv (lat.: Passer domesticus).
Gulspurv (lat.: Emberiza citrinella).
Gærdesmutte (lat.: Troglodytes troglodytes)
Tilhører familien Troglodytidae (smutter) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Brun og rund lille fugl. Halen stritter som regel opad. Næbbet er langt og tyndt. Den er lidt større end fuglekongen, og således Danmarks næstmindste fugl.
Vingefang o. 15 cm. Levetid max. 6 år.
Almindelig ynglefugl overalt i Danmark. De fleste er standfugle. Den ses i skove, haver, parker og på kirkegårde.
Den bygger rede i bl.a. træer. Reden, af grene, mos, visne blade, er rund og lukket og med et hul i som indgang. Den lægger o. 8 æg. Hannen bygger flere reder, den er polygam.
Dens sang er kraftig og skingrende.
Gøg (lat.: Cuculus canorus)
Tilhører familien Cuculidae (gøgefamilien) i ordenen Cuculiformes (gøgefugle).
Grå fjerdragt, lys underside med mørke tværstriber. Lille spidst hoved, spidse vinger (vingefang o. 60 cm) og lang hale.
Almindelig i Danmark som yngletrækfugl. Den ses i bl.a. løvskove, moser og strandenge.
Gøgen bygger ikke rede, men lægger ét æg i andres reder og fjerner et af værtsfuglens æg. Den udklækkede gøgeunge vil have føden for sig selv og skubber værtens æg/unger ud af reden.
Gøgen er redeparasit, dvs. den opfostrer ikke selv sine unger, det lader den andre om. Formentlig lægger hunnen sine æg i reder fra den art, som hun selv er opfostret hos. Værterne er ofte sivsanger, engpiber og gul vipstjert.
Hannen kukker.
"Af Kukkeren jeg vide faar, Hvormange Kys og Leveaar"
, fra "Hvor Skoven dog er frisk og stor", 1850, af H.C. Andersen.
Kukmanden er betegnelsen for gøgen i "Hvem der først bliver vred", folkeeventyr nedskrevet af Svend Grundtvig: "så begyndte det ude i æblegården: "Kukkuk! Kukkuk!" "Hører du?" siger trolden, "der har vi kukmanden". Imidlertid er kukmanden troldens kone, der kukker for at komme af med Tosse-Hans, der har forarmet familien, og derfor må forlade dem i utide, og ikke som det lød i fæsteaftalen: "Så bliver du hos mig til kukmanden kommer".
En fjumregøg/fjummergøj = person der kludrer i det, er klodset eller forvirret.
Gøgemøg = noget bras, noget skidt, noget værdiløst.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".

Gåsegrib (Gyps fulvus)
Tilhører familien Accipitridae (høgefugle) i ordenen Accipitriformes (rovfugle).
Brunlig fjerdragt, brun overside, lysgullig underside, lille lyst hoved, lang hals, lange brede vinger, kort hale.
Vingefang max. 280 cm. Levetid o. 35 år i naturen og op til 40 år i fangenskab.
Udbredt i bl.a. Sydeuropa (især Spanien), Nordafrika, den Arabiske Halvø og det nordøstlige Indien.
Den ses sjældent i Danmark, men den har ynglet i landet.
Den er monogam, yngler normalt i små kolonier. Reden er især placeret på klipper, sjældnere i træer. Der er normalt ét æg i reden, nogle gange to.
Den har et hæst skrig. Med sit skarpe syn kan den se sit bytte fra stor højde.
Dens føde er ådsler, især tamme eller vilde hovdyr. Den betegnes naturens skraldemand.
Rødhovedet grib
(lat.: Sarcogyps calvus).
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
H
Havterne (lat.: Sterna paradisaea)
Tilhører familien Laridae (mågefugle) i ordenen Charadriiformes (mågevadefugle).
Fjerdragt, hvid-lysegrå, lange smalle vinger og lang kløftet hale, sort hætte, orangerødt næb, korte ben.
Vingefang o. 65-75 cm. Levetid max. 31 år.
Almindelig yngletrækfugl i Danmark. Den er kendt for at være den fugl, der foretager det længste træk - fra ynglepladsen til vinterkvarteret, der er pakisbæltet ved Antarktis.
Dens føde er primært småfisk og krebsdyr, som den fra stor højde har fået øje på og styrtdykker ned i vandet efter.
Den yngler i små kolonier ved de jyske fjorde og ved kyster - i vadehavet ned til Holland (Den Helder).
Reden er en fordybninger i sand eller vegetation. Den lægger 1-3 æg.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Hokko, stor (lat.: Crax rubra)
Tilhører familien Cracidae i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Hannen er sort og har gul knob på næbbet som tiltager i størrelse i ynglesæsonen og øger interessen for ham hos hunnerne. Hunnerne er rødbrune og sorte og sortspættet på halsen. Begge har en Fjerkam.
Vingefang op til 75-90 cm. Levetid o. 25 år i fangenskab.
Lever i Mellem- og Sydamerika. Er en truet art.
Er monogam. Lever og yngler i træer. Lægger 2 æg i en lille rede af blade.
Den er aggressiv, især når den holdes i fangenskab. Aggressiviteten rettes mod både mennesker og rovdyr. 
Humboldtpingvin (lat.: Spheniscus humboldti)
Tilhører familien Spheniscidae (pingviner) i ordenen Sphenisciformes.
Den er navngivet efter den tyske naturvidenskabsmand Alexander von Humboldt (1769-1857).
Den har en brunlig overside og en hvid underside med prikker og en bue på brystet. Fjerdragten er tæt og vandtæt og holder den varm. Den taber fjererne én gang om året og ser da noget afpillet ud, men i løbet af to uger har den en ny fjerdragt, og under fældningen må den blive på land, da den ikke kan holde varmen i vandet, og kan således ikke jage - dens føde er bl.a. fisk og blæksprutter. Den er ikke i "kjole og hvidt" som andre pingviner.
Pingvinen er en havfugl, den kan ikke flyve, dens vinger kaldes luffer og er svømmevinger mere end flyvevinger. Pingvinen er tilpasset livet i havet og er for tung til at kunne flyve, men den nærmest flyver gennem vandet, en god svømmer som den er.
Højde o. 70 cm. Levetid o. 30 år i naturen og op til 40 år i fangenskab.
Den lever i kolonier langs Sydamerikas vestkys (Chile og Peru). Den er stort set monogam.
Reden som består guano (tørrede ekskrementer), grene og sten, bygger den på klipper eller øer. Den lægger 2 æg.
IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Sårbar".
Husskade (lat. Pica pica)
Tilhører familien corvidae (kragefugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Fjerdragten er sort og hvid, halen lang. "Skaden vindigt med sin Hale vipper", står der i sangen "Grøn er Vaarens Hæk", af Poul Martin Møller, 1819.
Navnet "skade" har ikke at gøre med, at den volder skade, men kommer af det gamle ord "skade", der betyder trætop, spids, hale - og er givet den som navn pga. dens lange hale.
Vingefang max. 60 cm. Levetid max. 25 år.
Almindelig ynglefugl i Danmark. Den er en monogam standfugl.
Ses især på åbent land og i villakvarterer.
Dens store tætte runde rede er bygget af grene, og den bruges ofte flere år i træk. Den lægger 5-7 æg.
Den spiser stort set alt også æg og unger fra andre fugles reder, især solsortens.
Dens stemme er skrattende og hæs.
"Skadebryllupper", dvs. at en af magerne er forsvundet, og der er således en ledig plads i territoriet, som der kæmpes om.

Husskade (lat. Pica pica).
Skovskade 
(lat. Garrulus glandarius).
Hvidhalset fluesnapper (lat.: Ficedula albicollis)
Tilhører familien Muscicapidae (fluesnappere) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Fjerdragten er hvid og sort. Hvid plet i panden, hvidt nakkebånd, stor hvid vingeplet, sort hale. Det sorte næbs form er karakteristisk for insektædende fugle, det er spidst og bredt.
Vingefang max. 24 cm. Levetid o. 9 år.
I Danmark sjælden trækgæst. Udbredt i især Sydøsteuropa, den vestlige del af Rusland og til dels på de svenske øer Gotland og Öland i Østersøen.
Lever i løvskove, haver og parker.
Bygger rede i hulrum i gamle træer eller i redekasser. Den lægger 5-7 æg.
Hættemåge (lat.: Chroicocephalus ridibundus)
Tilhører familien Laridae (mågefugle) i ordenen Charadriiformes (mågevadefugle).
Hættemågen er den mest almindelige måge i Danmark. Den er fredet.
Den voksne fugl har en mørkebrun hætte. Næb og ben er mørkerøde. Om vinteren er hovedet hvidt med en mørk øreplet. Kroppen er hvid, ryg og vinger lysegrå. Bagkanten på vingen er sort.
Vingefang 95-105 cm. Levetid max. 30 år.
De fleste er trækfugle, nogle standfugle.
Yngler i store kolonier ved søer med rørskove, i moser, på små holme ved kysten og nogle steder på taget af bygninger. Kan være meget larmende. Reden anlægges på jorden i lav vegetation.
Fouragerer i marker, enge, haver og parker. Den lever af bl.a. affald, ådsler, insekter og småfisk eller det brød, som var tiltænkt ænder.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Truet".
I 1970'erne var på øen Saltholm i Øresund Europas største koloni af sølvmåger. Mågerne blev reguleret for at nedbringe antallet af bird strikes i Københavns Lufthavn. I 1991 lukkede Holmegård Kro på Saltholm, hvor der blev serveret mågeæggekager.
Måger er mange steder et problem, f.eks. hærger de på udendørs restauranter, hvor de hopper rundt på bordene og hugger maden, eller generer mennesker med deres skrig, de larmer og klatter. Opfindsomheden er stor når det handler om at skræmme måger væk, og mest virksom synes robotplæneklippere (uden kniv) at være når måger skal holdes væk fra et fladt tag, eller en robotbil kan oliere mågeæg med rapsolie, så de rådner. Et intelligent fugleskræmsel er en nyere opfindelse. Skræmmefugle eller andre ting som f.eks. en figur af en ræv, synes at have mindre effekt.
I og med at minkfarmene er lukket, er der ikke mere minkfoder for sølvmågerne at stjæle, og de har tyet til kannibalisme ved at æde hinandens æg og små unger.
Mågearter i Danmark: Hættemåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag, ride, sorthovedet måge, stormmåge.  
Sildemåge (lat.: Larus fuscus), tv.
Stormmåge (lat.: Larus canus), th.
Hættemåge.
Hærfugl (lat.: Upupa Epops)
Tilhører familien Upupidae (hærfugle) i ordenen Bucerotiformes.
Fjerprydelsen på hovedet, der er gyldenbrun med sorte spidser, ligner en græsk krigerhjelm. Hoved og hals er gyldenbrune, vingerne er sorte med hvide striber. Næbbet er langt og smalt og bøjer let nedad. Benene er korte.
Vingefang o. 45 cm. Levetid o. 10 år.
Er udbredt i Europa, Asien, Nordafrika, Afrika syd for Sahara og Madagaskar.
Står på Den Danske Rødliste som regionalt uddød (2019).
Den monogame fugl lever i det åbne land og også i olivenlunde, frugtplantager, vinmarker og parker. Den bygger rede i hulrum i træer, klipper, vægge eller i redekasser.
Dens føde er især insekter, men også bl.a. frøer, frø og bær.
Hærfuglen blev opfattet som hellig i det gamle Ægypten og blev afbildet på vægge i grave og templer.
I GT, 3. Mosebog 11, 13-19: "Loven om rene og urene dyr", står: "Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammebribben, glenten, de forskellige falkearter og alle de forskellige ravnearter, strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearater, hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen, sløruglen, pelikanen, ådselsgribben, storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen.
I 5. Mosebog 14,18 er også nævnt de fugle (herunder hærfuglen), der ikke må spises, dvs. fugle, der ikke er kosher, ikke tilladt for jøder at spise. Alle rene fjerkræ og fugle må spises, dvs. kyllinger, høns, kalkuner, fasaner, duer, ænder og gæs.
Også i Koranen nævnes hærfuglen, Sura 27,20-24 "Myrerne al-Nami".
I 2008 blev hærfuglen valgt som Israels nationalfugl.
I folketroen tilskrives hærfuglens sang at varsle krig og død over mennesker og dyr, og havde man onde hensigter kunne en hærfugl ofres og noget ondt ske.
Høns (høner og haner)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Høns er domesticeret fra primært junglehønen (Gallus gallus), dvs. er husdyr, som adskiller sig genetisk fra sin vilde stamform, og som er tilpassset og kontrolleres af mennesker.
Høne = hunfugl. Skrukhøne/klukhøne/liggehøne = høne der ruger på æg eller har trang til at ligge på æg eller går med kyllinger. Kyllingemor/hønemor = høne der passer en kyllingeflok. I overført betydning om kvinde der pylrer om sit barn.
Hane/kok
= hanfugl. Kapun = kastreret tamhane. Kylling = unge. Hønnike = ung hønekylling der er begyndt at lægge æg. Hanekylling = kylling af hankøn. I øverført betydning om en ung mand, der fører sig frem.
Levetid 5-7 år.
Hakkeorden er det hierarkiske system i hønseflokken (max. 25 høns), hvor hver har sin bestemte plads, hanen er øverst i hakkeordenen. Kommer en ny høne til flokken vil det skabe uro, til den har fundet sin plads.
Hanen vs høne: Hanen har en større kam og kraftigere hagelapper end hønen. Dens holdning er rankere end hønens. Dens ben kraftigere, har sporer, nogle høner kan have sporer.
Hanen galer, hønen klukker, kyllingen pipper.
Parringsakten indledes ved at hanen gør haneben/kur til en høne øverst i hakkerodenen.
Hønen lægger æg hvad enten der er en hane tilstede eller ej. Hanen skal befrugte ægget, hvis der skal komme en kylling ud. Æggene ruges ud på 21 dage. En høne kan lægge over 300 æg om året.
Burhøns er høns, der lever et uværdigt liv, sammenstuvet i små bure hvor "gulvet" er ståltråd, og hvor de ikke har mulighed for at udføre deres skrabebehov. Fra 2023 er det forbudt at producere buræg i Danmark. Producenterne har fået 12 år til at udfase deres produktion.
Hanekamp = tvekamp mellem to haner, hvor sporerne nogle gange er hugget af og erstattet med en metalsporer. Kampene var udbredt i Europa, og finder stadig sted nogle steder i Asien. Kampens formål var/er underholdning eller væddemål. Hanekamp er ulovlig i Danmark.
En engelsk høne ved navn Gertie skiftede køn til hane (i 2011). Den holdt op med at lægge æg fik større kam og hagelapper og begyndte at gale som en hane, og ejeren ændrede dens navn til Bertie.
"en lille Fjeder kan nok blive til fem Høns!", fra H.C. Andersens eventyr "Det er ganske vist!", anvendes om sladderhistorier, hvor en lille ting bliver forstørret op og er langt væk fra sandheden. "Have en høne at plukke med nogen", dvs. være vred på en person over et eller andet, og at ville sige det til vedkommende på en hård måde svt. til den behandling den afdøde høne får, når dens fjer plukkes af med håndkraft eller den centrifugeres i en plukkemaskine. Høns plukker også fjer af sig selv eller hinanden, bl.a. som resultat af kedsomhed, utøj, stress eller pladsmangel. "At være hønefuld", dvs. at være meget beruset. "En kylling", kan være en lille flaske snaps på 10 cl, man kan ikke blive hønefuld af at drikke en kylling. En person, som let lader sig skræmme, er forsagt eller er en kryster, kan betegnes som en kylling. "Hvad kom først: Hønen eller ægget?", om et spørgsmål, der er umuligt at svare på. "At stå op med hønsene", dvs. at stå tidligt op om morgenen. "Rende og hønse", dvs. afvisning af meninger, forslag eller ønsker, svt. "rende og hoppe". "Vande høns", dvs. at græde. "Vil Ægget lære Hønen?", kan siges til en ung og uerfaren, der vil belære en ældre. "Blind høne finder også korn", dvs. at en person med mere held end forstand kan løse en opgave. "Slagt ikke den høne der lægger guldæg", dvs. man bør ikke ødelægge en solid indtægtskilde for at opnå en her-og-nu fordel. "At gøre haneben", dvs. en mand, der forsøger at gøre indtryk på en kvinde. "At være ene hane i kurven", når én mand er alene blandt mange kvinder.
Hønsestrik er 68-generationens kulørte strik med varierede mønstre efter fri fanstsi og ikke strikkeopskrifter.
"Hanekam" et stykke morgenwienerbrød.

Forudsigelsen af Peters fornægtelse, Matthæusevangeliet 26,30-35:

"Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Da sagde Jesus til dem: "I nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet: "Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden spredes." Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa."

Peter sagde til ham: "Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig."Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange." Peter sagde til ham: "Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig." Det samme sagde også alle de andre disciple."

Hønseringe = 1) ringe i forskellige farver til at sætte på hønseben, så man kan se forskel på sine høns. 2) legetøj af plastik, små ringe eller figurer, der kan hægtes sammen. De fås i mange farver, størrelser og former. Man kan f.eks. "kaste med hønseringe", dvs. kaste ringene ind mod en mur, og den hvis ringe kommer længst ind mod muren har vundet en hønsering af modspilleren. Af hønseringe kan laves halskæder og armbånde.

1 Hvide høns.
2 Perlehøne (lat.: Numida meleagris).
1 Faverolles hane.
2 Sort Kobber Maran.
3 Gallisk hane. Fransk nationalsymbol. Under Revolutionen (1789) tredjestandens, folkets, symbol på dristighed og stolthed.
4 Hane, Tyskland, Niedersachsen, 1200-tallet, udstillet The Cloisters, New York.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
I
Isfugl (lat.: Alcedo atthis)
Tilhører familien Alcedinidae (isfugle) i ordenen Coraciiformes (skrigefugle).
Lille farvestrålende fugl. Turkis overside, rustrød underside, stort hoved, hvide kinder, langt kraftigt spidst næb, hvid halsstribe, kort hale, korte røde ben.
Vingefang o. 25 cm. Levetid o. 2 år.
Den er udbredt i hele verden. De største bestande findes i troperne i Asien og Oceanien. I Danmark er den hovedsageligt en standfugl.
Dens føde er primært fisk og også krebsdyr og insekter. Den fanger fisk ved fra sin udkigspost på en gren over et vandløb at styrtdykke ned efter det bytte, den har udset sig.
Yngler i Danmark ved søer og vandløb (især Øst- og Midtjylland). Reden bygger den i en slags tunnel, som den graver ind i f.eks. en skrænt. Lægger o. 7 æg. Får 2 kuld om året.
Om navnet isfugl har noget med "is" at gøre er tvivlsomt, måske kan dens isblå overside have givet den navn. På tysk hedder den "Eisvogel", og navnet kan stamme fra det oldtyske "eisan", der betyder glitter/glans og hentyde til farvespillet i fjerdragten. En anden mulighed er, at Eis (is) egl. er Eisen (jern) og således at navnet har været "jernfugl" og refererer til fuglens rustrøde underside.
"Halcyon" er isfuglens græske navn og betyder, "den der yngler på havet" eller "den blå". Navnet er afledt af navnet Alkyone, græsk gudinde for havet, som var gift med Keyx. Parret kaldte hinanden for Zeus og Hera, hvilket gjorde den rigtige Zeus vred, hvorfor han i raseri dræbte Keyx under hans sørejse, ved at sænke hans skib med torden og lynild. Da Alkyone hører om sin mands skæbne, kaster hun sig i havet af sorg. Af medfølelse gjorde guderne dem begge til isfugle.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
K
 Kakadu, stor gultoppet (lat.: Cacatua galerita)
Tilhører familien Cacatuidae (kakaduer) i ordenen Psittaciformes (papegøjer).
Hvid fjerdragt og gul top på hovedet, hvid øjenring, mørkegråt næb, grå ben.
Reden bygger den i huller i træer.
Levetid o. 20-80 år. Tamfuglene bliver ældst.
Lever i Australien og på øerne nord for Australien Ny Guinea, Indonesien og Filippinerne. Tamfugl i bl.a. fugleparker og zoologiske haver.
Kalkun, den vilde (lat.: Meleagris gallopavo)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Stor fugl med mørk fjerdragt med kobberagtigt skær. Hannens hoved er uden fjer og er rødt, blåt eller hvidt afhængig af årstiden, halsen er rød, halen vifteformet. Hannen = hane. Hunnen = høne.
Vingefang op til o. 140 cm. Levetid 8-10 år.
Findes i Nordamerika (det sydlige Canada til det centrale Mexico).
Lever på åbne marker nær skov. Den flyver tæt på jorden og er en hurtig flyver over korte afstande. Dens nattesyn er dårligt, den sover i træer, hvor den er i sikkerhed for rovdyr.
Den er altædende, den fouragerer på jorden, i buske og små træer. Føden er bl.a. agern, nødder, blade, frø, frugt og insekter.
Hannen er polygam, den fører sig frem for hunner ved bl.a. at sprede halefjererne ud, og ofte er der flere hanner, der er sammen om at tiltrække hunnerne. Reden, der er på jorden, er flad skålformet. Hønerne lægger o. 12 æg. Den er en standfugl.
Det er en myte, at Benjamin Franklin (1706-1790), der var medunderskriver af Uafhængighedserklæringen, foretrak kalkunen som USA's nationalfugl frem for hvidhovedet havørn. Historien herom er opstået pga. et brev, Franklin skrev til sin datter, hvor han kritiserede forlægget til USA's store segl, og sagde, at ørnen lignede en kalkun, og fremhævede at kalkunen er en mere respektabel fugl, en fugl af mod, hvorimod ørnen er en ådselsæder og tyv, og har en dårlig moral. Franklin foreslog aldrig offentligt kalkunen som et nationalt symbol.
Kanariefugl (lat.: Serinus canaria)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den vildtlevende fugl, der er stamfar til tamfuglene, er gulgrøn med grålig stribet overside. Tamfuglens udseende varierer fra den vildtlevende, fjerdragten kan være gulbroget eller rød.
Levetid 4-6 år i naturen.
Lever på øer i Atlanterhavet - De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne.
Findes især i bjergområder og i skove.
Den vilde fugl er en monogam standfugl. Hunnen bygger en skålformet rede i et træ eller i en busk. Lægger 3-5 æg.
"Der Harzer Roller", opdrættet i Harzen, er kendt for sin melodiske sang. Fuglen blev o. 1740 bragt til Harzen af tyrolske minearbejdere, og i beg. af 1800-tallet begyndte opdrættet af dem. I minerne anvendtes en kanariefugl i bur til at advare minearbejderne om minens giftige gasser, dvs. at når fuglen drattede ned af sin pind, var det med at komme ud i en fart.
I Sankt Andreasberg i Harzen er et kanariefuglmuseum.
H.C. Andersen, "Den fattige Kone og den lille Canariefugl": "Vinduet var lukket op og en lille bitte Fugl fløi ind i Stuen, det var en Canariefugl der var flyvet bort fra sit Buur og flyvet hen over alle Tagene og kom nu ind af Vinduet til den fattige Kone, den satte sig ved Hovedet af den døde Mand og sang saa nydeligt; det var ligesom den vilde sige til Konen: Du maa ikke være saa bedrøvet, kan du høre hvor fornøiet jeg er!".
Kernebider (lat.: Coccothraustes coccothraustes)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Kompakt fugl. Hovedet er stort, hals og hale kort. Rød- og gråbrun fjerdragt, hvid undergumpe, hvidt vingebånd. Sort felt omkring øjet. Med sit særdeles kraftige næb, der er blågrå om sommeren og bleggult om vinteren, kan den knække kerner fra stenfrugter som bl.a. blommer og kirsebær.
Vingefang o. 30 cm. Levetid o. 10 år.
Ses i løvskove, blandskove, haver og parker.
Almindelig ynglestandfugl i Danmark.
Yngler i små kolonier. Bygger rede højt i et træ. Den lægger 4-5 æg, der er lys turkisblå med brune pletter.
Klippehane, orange (lat.: Rupicola rupicola)
Tilhører familien Cotingidae (kotingaer) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Kompakt fyldig fugl med kraftige ben. Hannen er orange, og dens orangefarvede kam har en brunlig stribe langs kanten. Den halvcirkelformede kam ligner en vifte og dækker hele det brede næb. Hunfuglen er nærmest kedelig i sammenligning med hannen, den har en næsten ensfarvet brunlig fjerdragt.
Vingefang 18 cm. Levetid o. 7 år i fangenskab.
Lever i Sydamerika i skovområder med klippefremspring.
Dens føde er primært frugt, men også små slanger og firben.
Det er hunnen, der vælger sin mage ved at hakke ham i rumpen, og når parringen er overstået forsvinder den polygame han. Hanner og hunner lever hver for sig. Lidt under halvdelen af klippehaner indgår i homoseksuelle relationer.
Den bygger rede af mudder på klippevægge. Den lægger 1-2 brunplettede æg. Hunnerne sørger for redebygning og unger, hannerne sørger kun for sig selv bl.a. pudser den sin fjerdragt og tiltrækker beundere. Umiddelbart kan det synes som en skæv fordeling, men at have en orangefarvet fugl til at flyve rundt om reden, ville svare til at byde fjender velkomne.
Knopsvane (lat.: Cygnus olor)  -  Danmarks nationalfugl fra 1984
I 1960 udnævnte Undervisningsministeriet sanglærken til Danmarks nationalfugl. I 1984 blev knopsvanen landets nationalfugl, hvilket blev afgjort ved en seerafstemning i DR-programmet "Dus med dyrene".
Tilhører familien Anatidae (egentlige andefugle, ænder, gæs, svaner) i ordenen Anseriformes (andefugle).
Knopsvanen er hvid med orange næb, hvor der er en sort knop over. Benene er gråsorte.
Vingefang o. 210-240 cm. Levetid max. 28 år. Danmarks tungeste fugl, op til o. 15 kg.
Almindelig dansk ynglefugl. Den er en standfugl. Dens unger kaldes svaneunger.
Knopsvanen blev fredet i 1926. I midten af 1920'erne var den stort set udryddet som ynglefugl pga. intensiv jagt.
Svaner kan være mere eller mindre aggressive. "Pas på svanen! Den kan være aggressiv i ynglelperioden", stod at læse på et skilt i Rhododendronparken i Brønderslev under "Royal Run", 2. pinsedag 2024. Svanen var ikke tilstede under løbet, men var sendt på pinseferie af hensyn til løbsdeltagerne.
H.C. Andersen har digtet om svaner i "De Vilde Svaner" og i "Den grimme Ælling", der vokser op og bliver en smuk knopsvane, "Det gjør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg".
"Leda med svanen", 1918, skulptur udført af Kai Nielsen, Statens Museum for Kunst. Zeus, gudernes konge, har forvandlet sig til en svane og besvangrer Leda, Spartas dronning, og hun lægger to æg.
Svanens fjer har været anvendt til fjerpenne, et skriveredskab når der skulle skrives med blæk.
"Svanesang" blev i gammel tid opfattet som sangsvanens klagesang, når den var døden nær. Svanesang bruges i overført betydning om sidste fase i en karriere, f.eks. en digters sidste arbejde eller en persons sidste gerning inden for sit fag, bl.a. en skuespillers sidste optræden.
Svanerede, Langelinie, København.
1-2 Sortsvane (lat.: Cygnus atratus). Naturlig udbredelse, Australien.
3 Knopsvane (lat.: Cygnus olor). Tegning af O.A. Hermansen.
4 Sangsvane (lat.: Cygnus cygnus).
Kolibrier
Tilhører familien Trochilidae (kolibrier) i ordenen Apodiformes (sejlere).
Der findes over 300 forskellige kolibriarter.
De er små (5-13 cm lange) farvestrålende fugle, der med hurtige vingeslag kan stå helt stille i luften, de kan flyve op og ned og baglæns, der er noget helikopter over en kolibri.
De lever i Nord- Mellem- og Sydamerika. Der er ikke kolibrier i Danmark, kun i fangenskab, men aftensværmeren duehalen kan forveksles med en kolibri.
Vingefang o. 8-11 cm. Levetid gennemsnitlig 5 år, max. 10 år.
Deres føde er nektar, insekter og edderkopper. De har et enormt højt stofskifte, de spiser konstant, er altid optaget af at søge føde.
De der polygame. Hunnen tager sig af redebygning (en dyb skål) og yngelpleje. Lægger som regel 2 hvide æg.
Kolibrier kan overleve kolde nætter ved at gå i en dvalelignende tilstand kaldet torpor, som giver dem mulighed for at skrue ned for energiforbruget - kropstemperaturen og pulsen falder drastisk, og vejrtrækningen kan kortvarigt ophøre. De kan være i torpor et par timer eller hele natten, og komme tilbage fra torpor umiddelbart før solopgang. Når de skal ud af tilstanden varmer nogle gradvist op ved at baske med vingerne, og andre vender hurtigt tilbage til normal tilstand. At være klar til at søge føde ved solens første stråler betyder, at deres første måltid vil være fra blomster, der er fulde af nektar.
Kongeørn (Aquila chrysaetos)
Tilhører familien Accipitridae (høgefamilien) i ordenen Accipitriformes (rovfugle).
majestætisk fugl med mørkebrun fjerdragt, gylden nakke og isse, kraftigt næb, stærke kløer, stort vingefang (o. 2 meter). Den har et skarpt syn, og kan på stor afstand se byttedyr som lemming, hjortekalve, hare, kanin og ræv.
Levetid max. 32 år.
Kan anvendes som jagtfugl.
Kongeørnen (3 par) yngler omkring Lille Vildmose (Danmarks største vildmark) i Nordjylland.
Nordeuropas største ørn er havørnen.
Ørnen er symbol på styrke, mod og udødelighed.
I oldtidens Rom var ørnen symbol på Jupiter. Bertel Thorvaldsens skulptur "Ganymedes med Jupiters ørn". Ganymedes blev bortført af Jupiter og gjort til gudernes mundskænk.
Den vise Ørn sidder i toppen af Ask Yggdrasil. Ørnen var en forklædt jætte ved navn Hræsvelgr (ådselslugeren), der med sine vingeslag fremkalder vinden og bølgerne. Se nordisk mytologi.
Ordsprog: "Hvor Aadselet er, forsamles Ørnene".
Evangelisten Johannes' symbol er ørnen.
For Nordamerikas oprindelige folk indianerne er ørnen og dens fjer symbol på det højeste, modigste, stærkeste og  helligste. At modtage en ørnefjer betyder at få fuglens egenskaber.
Kejser Napoleon anvendte ørnen bl.a. faner, som vist på maleriet "Uddelingen af ørnefaner" fra 1810 udført af Jacques-Louis David, begivenheden fandt sted 5. december 1804, tre dage efter Napoleons kroning. I øvrigt kaldte Napoleon sin søn (Napoleon 2.) for "ørneungen".
Det tyske nationalvåben er en ørn. Hitlers sommerresidens blev kaldt "Ørnereden" af de allierede.
USAs officielle segl er en hvidhovedet havørn, der kun lever i Amerika
, den er også Staternes nationalfugl og symbol på styrke og frihed.
Over hovedindgangen til Københavns Universitet sidder en ørn.
At være "frisk som en havørn" = være meget frisk. At "være en ørn til noget = at være særdeles god til noget.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Kritisk truet".
Fugleloft slutn. af 1600-tallet, Møntmestergården, Den Gamle By, Aarhus.
Korsnæb, lille (lat.: Loxia curvirostra)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Næbbet er kraftigt, næbspidserne krydser hinanden og er skabt til at få frø ud af kogler. Hannen er rødlig med brune vinger, hunnen gulgrøn eller grågrøn.
Vingefang o. 30 cm. Levetid max. 6 år.
Lever i nåleskove.
Almindelig ynglefugl i Danmark og trækgæst nordfra.
Dens føde er især frø fra rødgrankogler, men kan også være frø fra fyrrekogler.
Reden bygger den højt oppe i et gran- eller fyrtræ. Lægger 3-4 æg.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
L
Landsvale (lat.: Hirundo rustica)
Tilhører familien Hirundinidae (svaler) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Blåsort metalglinsende overside, hvidgul underside, rustrød pande og strube, sort bånd over brystet. Næbbet, de korte ben og fødder er sorte, halen lang og kløftet.
Vingefang o. 33 cm. Den er en hurtig flyver. Levetid o. 3 år.
Af de tre svalearter der yngler i Danmark (landsvale, bysvale, digesvale) er landsvalen den største og den talrigeste. Den har vinterkvarter i det sydlige Afrika.
Den skålformede rede af mudder og strå er ofte indendørs, den klines fast i bl.a. loftshjørner eller på bjælker i stalde, garager og udhuse. Den får to kuld.
Dens føde er insekter.
Der var i gammel tid en forestilling om, at landsvalerne lå i dvale på bunden af søer og moser fordi man ikke vidste, at de samlede sig i rørskoven for at overnatte før de næste morgen var væk og på vej sydpå.
"Der kommer regn, når svalerne flyver lavt", kan der være noget om fordi, når der er regnvejr på vej flyver insekterne, svalens føde, lavere og således også svalerne.
"Enlig svale" = enkelt tilfælde. "Én svale gør ingen sommer", dvs. én svale er ikke ensbetydende med at sommeren også er her, og at fordi én ting går godt, betyder det ikke nødvendigvis, at det følgende gør det.
Den er Estlands nationalfugl.
Lyrehale - Pragtlyrehale/grå lyrehale (lat.: Menura novaehollandiae)
Tilhører familien Menuridae (lyrehaler) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den ligner en fasan. Hannens halefjer danner under parringsspillet en lyreform. Oversiden er rødbrun, undersiden gråbrun, næb, ben og fødder er sorte.
Levetid op til 20 år.
Den lever i skovene i det sydøstlige Australien og i det sydlige Tasmanien. Den er en jordlevende fugl og ikke nogen god flyver, den sover i træer.
Fuglen har kraftige ben, lange tæer og kløer, som den bruger, når den søger føde som består af jordlevende insekter, orme, frøer, edderkopper og frø.
Den kan imitere andre fugles sang og efterligne lyden af bl.a. bilalarmer og motorsave.
Hannen er polygam. Han tiltrækker hunnen ved at synge og danse og ved at kaste halen frem over kroppen, hans optræden foregår på nogle små jordhøje, som han har bygget til formålet.
Hunnen bygger en stor kugleformede rede på jorden, på sten eller i træstubbe. Den lægger ét æg og er ene om at ruge og passe ungerne.
 Lyserød ara (lat.: Ara macao)
Tilhører familien Psittacidae (egentlige papegøjer) i ordenen Psittaciformes (papegøjer).
Fjerdragten er overvejende rød (der er ikke meget lyserødt over den) samt blå og gul. I ansigtet er hvide fjer. Halen er lang.
Levetid max. 75 år.
Lever i det nordlige Sydamerika og det sydlige Mellemamerika.
Den er monogam, lever med sin mage hele livet.
Den bygger rede højt i træstammer. Den yngler hvert andet år og lægger 2-3 hvide æg. Ungerne er hos forældrene til de er o. 2 år. Den kan yngle i fangenskab.
Den er yndet som kæledyr til trods for at den larmer (skriger højt) og ødelægger ting og sager med sit kraftige næb. Den kan lære at tale, når den holdes i fangenskab.
Papegøjeskydning var en fugleskydningskonkurrence, der blev opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og det er herfra udtrykket "at skyde papegøjen" (at være særdeles heldig) stammer.
I fugleskydning drejer det sig om at skyde til måls, med bue og pil eller gevær, efter en træpapegøje på en stang, kaldet en papegøjestang. Den der skyder brystpladen (den sidste plade) ned får titlen "fuglekonge".
H.C. Andersens eventyr "Lille Tuk", 1847: "det var en Fugl af Træ, som nu kom; det var Poppegøien fra Fugleskydningen i Præstø".
Johannes Møllehave: "En sømand sendte sin mor en papegøje i bur. Hun svarede: "Tak for fuglen, den smagte dejligt". Han skrev: "Er du tosset, den talte to sprog!". Hun svarede: "Det kunne den da bare have sagt":
Papegøjeplade er en bilnummerplade, som er en mellemting mellem en hvid og en gul nummerplade. Er bilen på papegøjeplader, kan den anvendes til både privat- og erhvervskørsel.
Løvsanger (lat.: Phylloscopus trochilus)
Tilhører familien Phylloscopidae (løvsangere) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Olivengrønlig overside, gulligt bryst, gråhvid bug, tyndt spidst næb mørkt foroven og lyst forneden, tynde lysebrune ben, kort hale.
Vingefang o. 20 cm. Levetid 2-5 år.
Almindelig ynglefugl overalt i Danmark. Den overvintrer i Afrika syd for Sahara.
Findes i skove, krat, haver, parker og sommerhusområder.
Dens føde er insekter og edderkopper. Den synger mens den fouragerer.
Den bygger en overdækket rede på jorden. Den lægger 5-8 æg.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
M
Mudderklire (lat.: Actitis hypoleucos)
Tilhører familien Scolopacidae (sneppefugle) i ordenen Charadriiformes (mågevadefugle).
Brun overside og strube, hvid underside, lang hale, korte ben sammenlignet med andre klirer. Den vipper med bagkroppen, når den bevæger sig.
Vingefang o. 33 cm. Levetid o. 8 år.
Trækfugl i Danmark (april-september), yngler sjældent i landet. "Regionalt uddød" ifølge Den Danske Rødliste. Udbredt ynglefugl i det tempererede og subtropiske Europa og Asien. Den overvintrer i Afrika omkring Ækvator.
Den fouragerer på jord eller lavt vand, dens føde er primært insekter og krebsdyr. Den kan svømme og dykke.
Yngler ofte ved stenede vandløb, søbredder og kyster. Reden bygger den i sand eller grus.
Monologen "Mudderkliren" er fra Cirkusrevyen 1969, hvor Dirch Passer spiller ornitologen hr. Trane.
Musvit (lat.: Parus major)
Tilhører familien Paridae (mejser) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Dens fjerdragt er olivengrønlig og gråsort på oversiden, gullig på undersiden med en sort midterstribe, hoved og nakke er sort, og den har hvide kindpletter.
Vingefang 22-25 cm. Levetid o. 3 år. Den er den største af danske mejser.
Almindelig ynglestandfugl i Danmark. Den er vurderet "Livskraftig" på Den Danske Rødliste.
Den ses i al slags skov, i parker og i haver, hvor den gerne benytter redekasser.
Dens primære føde er insekter.
Den bygger rede i træhuller, i hulrum og bruger redekasser. Den lægger o. 12 æg, og får nogle gange to kuld.
Musvåge (lat.: Buteo buteo)
Tilhører familien Accipitridae (høgefamilien) i ordenen Accipitriformes (rovfugle).
Fjerdragten er brunlig med hvide pletter eller hvidlig med brune pletter. Den hvide musvåge betegnes børringevåge. Navnet musvåge er efter dens foretrukne føde nemlig mus.
Vingefang 113-127 cm. Levetid max. 25 år.
Almindelig dansk rov- og ynglestandfugl samt trækgæst. Den er vurderet "Livskraftig" på Den Danske Rødliste.
Den kan ses i det åbne landskab og skove.
Føden er små gnavere (især mus), regnorme, krybdyr, fugle, padder og ådsler (ofte dyr der er kørt over). Når den jager indtager den bl.a. en venteposition, sidder på en pæl eller i et træ og venter på byttet, eller den kredser lavt over åbent land og ser efter et bytte, som den kan slå ned på. Den kan bevæge sig langt uden at bruge energi, fordi den benytter de termiske luftstrømme.
Den bygger rede i et højt træ ud til åbent land, hvor føden er. Den lægger 2-3 æg.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
N
Nattergal (lat.: Luscinia luscinia)
Tilhører familien Muscicapidae (fluesnappere) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Af udseende gør den ikke meget væsen af sig, den har en brunlig overside og gulbrun let spættet underside, halen er rødbrun. Næbbet er langt og kraftigt.
Vingefang o. 25 cm. Levetid 8-10 år. I Sortemosen i Gudme på Fyn levede i 2016 en 10 år gammel nattergal, der var Europas ældste.
Almindelig yngletrækfugl i Danmark. Yngler i moser, langs søer og vandløb og i krat. Den er sjælden vest for den jyske højderyg, der går fra Viborg og sydpå til den tyske grænse og danner vandskel mellem det bakkede Østjylland og det flade Vestjylland.
Dens rede er placeret på jorden og bygget af græs og vissent løv. Æggene er olivengrønne.
Hannen synger smukt med høj klar stemme. Sangen er mest intenst om natten og i morgentimerne. Der er ikke så mange fugle, der synger i nattetimerne, så den kan synge ret uforstyrret og høres af hunnerne. Trods sin sang hører den til fluesnapperfamilien og ikke til familien af sangfugle.
H.C. Andersen "Nattergalen", 1844: "Og Nattergalen sang saa deiligt, at Keiseren fik Taarer i Øinene, Taarerne trillede ham ned over Kinderne, og da sang Nattergalen endnu smukkere, det gik ret til Hjertet; og Keiseren var saa glad, og han sagde, at Nattergalen skulde have hans Guldtøffef at bære om Halsen. Men Nattergalen takkede, den havde allerede faaet Belønning nok." Kejseren erstatter senere den levende nattergal med en kunstig nattergal, som han får i gave, den var overalt besat med diamanter, rubiner og safirer, men mekanikken blev med tiden slidt, og den tilkaldte urmager anbefalede at kunstfuglen kun måtte synge en gang om året. Da kejseren ligger for døden kommer den rigtige nattergal tilbage for at synge for ham. Den levende fugl kan noget den med ædelsten besatte kunstfugl ikke kan, skræmme døden væk.
H.C. Andersens ikke gengældte kærlighed var til den svenske sangerinde Jenny Lind, der blev kaldt "den svenske nattergal".
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Næsehornsfugl (lat.: Buceros rhinoceros)
Tilhører familien Bucerotidae (næsehornsfugle) i ordenen Bucerotiformes.
Den har et stort hult orange horn på næbbet, der er langt og spidst. Fjerdragten er overvejende sort, halen hvid med sort bånd.
Vingefang o. 150 cm. Levetid 30-35 år.
Lever i trætoppe i Indonesien, Java, Borneo, Sumatra, det sydlige Thailand, Malayahalvøen, Singapore. Den er Malaysias nationalfugl. Den er monogam.
Føden er primært frugt, men også bl.a. frøer, fugleunger, æg og insekter.
Bygger rede i et træhul. Når hunnen har lagt æg (2-4 stk.) lukker hannen reden til, og hunnen er så buret inde med æg og derefter med unger og beskyttet mod rovdyr. Hannen sørger for at levere føden til de indmurede gennem et lille hul i reden. Når ungerne bliver større, bliver der mindre plads til hunnen, og hun bryder ud af reden, som igen lukkes til. Nu er ungerne alene og fodres af forældrene til de selv er i stand til at bryde ud.
IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Sårbar".
P
Paradisfugl, stor (lat.: Paradisaea apoda)
Tilhører familien Paradisaeidae (paradisfugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Botanikeren Carl Linnæus/von Linné (1707-1778) kaldte arten Paradisaea apoda (paradisfugle uden ben/fødder) fordi de første skind, der solgtes til Europa blev leveret uden ben.
Hannen har en skinnende grøn hals, gulligt hoved og nakke, resten af fjerdragten er rødbrun, prydfjererne gullige og hvide. 
Levetid 5-8 år, op til 30 år i fangenskab.
Lever i det sydvestlige Ny Guinea, Aruøerne og Indonesien
Føden er frugter, frø og insekter.
Hannen er polygam. Den tiltrækker hunden med en imponerende opvisning, hvor den basker hurtigt med vingerne og slår ud med vinger og prydfjer og hopper og danser frem og tilbage på træets grene. Reden er skålformet, hunnen lægger 1-2 æg og hun sørger alene for ungerne.
IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Livskraftig" (svt. ikke truet).
Pelikan, hvid (lat.: Pelecanus onocrotalus)
Tilhører familien Pelecanidae (pelikaner) i ordenen Pelecaniformes.
Stor fugl med hvid fjerdragt og stort langt lyserødligt og gulligt næb og herunder en stor strubepose/næbpose, lange og brede vinger, kraftige blegrøde ben.
Vingefang o. 2,25-3,50 meter. En af verdens største flyvende fugle næst efter albatrossen. Levetid o. 15 år.
Trækfugl. Er set i Danmark (2019 i Filsø nordvest for Varde). Tidligere sete hvide pelikaner er formentlig undsluppet fra fangenskab. Få yngler i Europa (bl.a. i Donaudeltaet). Udbredt i især tropiske og subtropiske områder.
Føden er primært fisk, som den med sit skarpe syn får øje på og styrtdykker ned og fanger.
Den bygger rede på jorden. Lægger 1-4 æg.
IUCNs rødliste over truede arter er den vurderet "Livskraftig" (svt. ikke truet).
I kirkekunsten i middelalderen og senere ses afbildninger af pelikaner, der hakker sig selv i brystet for med sit blod at nære sine unger, dette sympoliserer Gud, der ofrede sin søn for menneskeheden. Viste fotos er fra The Cloisters, New York og fontehimlen i Møgeltønder Kirke.

Den hvide pelikan Pelle er en figur i den danske tegneserie "Rasmus Klump". Pelles næbpose indeholder alt det, de lige står og mangler.
"Det blæser en halv pelikan" dvs. det blæser meget (orkan/pelikan).
Pelikaner i Parc Animalier de Gramat, Sydfrankrig.
Pirol (lat.: Oriolus oriolus)
Tilhører familien Oriolidae (piroler) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Størrelsen svt. solsortens. Fjerdragten er gul og sort, det røde næb buer lidt nedad, vingerne er lange og spidse. Dens sang lyder som det videnskabelige navn.
Vingefang o. 45 cm. Levetid op til 11 år og op til 14 år i fangenskab.
Sjælden i Danmark, den overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara.
Føden er insekter og frugter.
I Danmark lever den i løvskove tæt ved kysten.
Reden er dyb og rund, den er hængt op mellem to grene og ligner en hængekøje.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Kritisk truet".
Påfugl, blå indisk (lat.: Pavo cristatus)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Hannen (hanen/kokken) er blå og kendes på sin hale/slæb, der har øjepletter, og som den rejser og spreder som en vifte, når den vil imponere hunnen. Hunnen (hønen) er brunlig. Både han og hun har en krone på hovedet.
Vingefang o. 1 meter. Levetid op til 15 år.
I Danmark er den indført som prydfugl. Udbredt i Indien og Sydøstasien. Nationalfugl i Pakistan og Indien.
Føden er insekter, orme, firben, slanger, frø og frugt.
Lever i skovområder eller landskaber med buske og træer, sover i træer.
Den er polygam. Den har en støjende lyd.
Hunnen står for redebygning (på jorden), rugning og pasning af ungerne. Den lægger 4-8 æg.
I oldkristen kunst symbol på opstandelse og evigt liv.
1-3 Blå indisk påfugl (lat. Pavo cristatus), Tivoli, København.
4 Påfuglehøne med kyllinger.
5-6 Hvid ell. albino påfugl (lat. Pavo cristatus). Dens fjer er hvide på grund af en genetisk mutation, leucisme, dvs. et delvist tab af pigmentering og forskellig fra albinisme.
7 Pantomimeteatret med påfugletæppet. Teatret er tegnet af arkitekten Jens Vilhelm Dahlerup i 1874, Tivoli, København. Et nyt påfugletæppe er opsat i 2024, det er designet af H.M. Dronning Margrethe.
8 Brahmas hustru Sarasvati, gudinde for visdom, kunst, musik og litteratur, ses fremstillet med fire arme og et strengeinstrument, foran hende sidder en påfugl og ser op på hende, den kan symbolisere "slangeæderen", der besidder evnen til at kunne få det forgiftede menneske til at se den strålende fjerdragt, dvs. oplysningens glæde. 
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
R
Ravn (lat.: Corvus corax)
Tilhører familien corvidae (kragefugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Sort fugl med kraftigt næb og kileformet hale.
Vingefang op til 1,5 meter. Levetid 10-15 år.
Ynglestandfugl i Danmark. Den blev fredet i 1960.
Føden er bl.a. ådsler, æg og unger, den er stort set omnivor (dvs. den æder alt), og den hakker øjnene ud på byttet. Et ordsprog lyder "Den ene ravn hakker ikke øjet ud på den anden", dvs. at ligesindede ikke skader hinanden. "Naturens skraldemænd" er en betegnelse, der anvendes om både ravn og krage.
Den er monogam. Reden bygges højt oppe i et træ. Den lægger 4-7 æg. Den får et kuld om året.
Odins ravne Hugin (tanke) og Munin (erindring) sidder på hans skuldre. Hver morgen flyver de ud i verden og vender om aftenen tilbage med nyheder. Se nordisk mytologi.
"Stjæle som en ravn", fordi det er sagt om ravnen, at den stjæler ting der skinner som mønter og sølvtøj. "Ravnemor", dvs. en mor som forsømmer sine børn, og hentyder til en gammel forestilling om at ravnen smider nogle af sine unger ud af reden.
Ifølge gammel overtro er ravnen en ulykkesfugl.
Ravnebanneret eller Danibrók (sort ravn på rød baggrund) var det danske flag før Dannebrog den 15. juni 1219 faldt ned fra himlen.
Valravn er en betegnelse, der anvendes i folkeviser om et menneske, der er forvandlet til en ravn og kun kan forløses ved at drikke menneskeblod.
Digtet "Valravnen" af Adam Oehlenschläger.
Ravn (lat.: Corvus corax).
Natravn (lat.: Caprimulgus Europaeus).
Rød glente (lat. Milvus milvus)
Tilhører familien Accipitridae (høge, ørne, glenter) i ordenen Falconiformes (dagaktive rovfugle).
Rød glente var i 1800-tallet almindelig i hele Danmark, men især udlægning af forgiftede ådsler og beskydning resulterede i, at den forsvandt som ynglefugl i slutn. af 1920'erne. I 1970'erne genindvandrede den til Danmark, og bestanden har siden langsomt bredt sig. Den er som alle andre rovfugle nu fredet. Se jagten på rovfuglene.
Hvidligt hoved, smal kløftet hale, lange smalle vinger. Mørkerød fjerdragt.
Vingefang o. 150-165 cm. Levetid max. o. 10 år.
Kan være både ynglefugl og trækgæst. Kan overvintre hvis den danske vinter er mild.
Er ådselsæder, men tager også levende bytte som bl.a. kragefugle.
Den ses i åben kuperet terræn med skove, dyrkede marker og vandområder og langs motorveje, hvor dens bytte er overkørte dyr. Tidligere søgte den møddinger, hvor der lå døde dyr.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Rød glente (lat. Milvus milvus).
Sort glente (lat. Milvus migrans). Sjælden gæst i Danmark.
Rødkælk/rødhals (lat.: Erithacus rubecula)
Tilhører familien Muscicapidae (fluesnappere) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Navnet "rødhals" svarer til fuglens røde hals/bryst. Bugen er lysegrå. Ryg og vinger gråbrune. Den har store øjne og tynde ben.
Navnet "rødkælk" stammer fra fuglens tyske navn
Rotkelchen (rødstrube. Kehle = strube).
Almindelig i Danmark. Lever i parker, haver, skove og krat. Den synger året rundt. Både hannen og hunner synger.
Vingefang o. 20 cm. Levetid o. 2 år.
Trækfugl. Kan overvintre i Danmark når vinteren er mild.
I monologen "Mudderkliren" fra Cirkusrevyen 1969, hvor Dirch Passer spiller ornitologen hr. Trane, kalder han rødkælken for en "Maoistisk vintersportsfugl".
S
Sangdrossel (lat.: Turdus philomelos)
Tilhører familien Turdidae (drosselfugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Brunlig fugl med sorte pletter på det hvide bryst.
Længde o. 23 cm. Vingefang o. 35 cm. Levetid max. 17 år.
Almindelig yngletrækfugl Danmark, den har vinterkvarter i Sydvesteurope og Nordafrika. Den er en forårsbebuder.
Reden er skålformet, dyb og glat. Æggene er blålige med mørke pletter.
Dens føde er bl.a. snegle, og for at komme ind til sneglen slår den huset mod en sten.
Sanglærke (lat.: Alauda arvensis)  -  Danmarks nationalfugl fra 1960-1984
I 1960 udnævnte Undervisningsministeriet sanglærken til Danmarks nationalfugl. I 1984 blev knopsvanen landets nationalfugl, hvilket blev afgjort ved en seerafstemning i DR-programmet "Dus med dyrene".
Tilhører familien Alaudidae (lærker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Den har en brunspættet overside, undersiden er lys grålig, gråbrun hals og bryst med mørkebrune pletter. Fjererne på issen kan den rejse til en lille top, der ikke er så lang og spids som toplærkens. Næbbet er lyst og kort og buer lidt nedad. Den har en lang bagklo.
Vingefang o. 35 cm. Levetid max. 8 år.
Sanglærken er en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark (efter sorlsort og bogfinke). Den er en vejrfugl/vejrtrækker, dvs. en trækfugl der trækker frem og tilbage alt efter hvordan vejret er. Den overvintrer hvis den danske vinter er mild, de fleste overvintrer syd for Danmark.
Den holder især til i det åbne land - heder, strandenge og klitter, og på det dyrkede økologiske land. Den ses ikke i træer og buske.
Rede af græs på jorden, skjult i lav vegetation på marker og enge og ikke nær træer, hvor kragefugle kan holde udkig efter bytte.
Hannen slår/fløjter triller. Sangen udføres flyvende (sangflugt), den står næsten stille i luften mens den synger. Hunnen synger også, men fra jorden.
Den er en forårsbebuder, som det også fremgår af Christian Richardt sang fra 1868 "Velkommen, Lærkelil! Jeg veed ej Strengespil, så sødt og reent og jublende saa vide, som disse Tonedrag, de glade Klokkeslag, der ringe Vaaren ind ved Vintertide".
"Er det lærkefuglen, som kvidrer derude?" er det spørgsmål Thorvald stiller til Nora i "Et dukkehjem", 1879, af Henrik Ibsen. Et af Noras mange kælenavne er "lærkefugl".
"Jeg ved en lærkerede"
, 1921, tekst af Harald Bergstedt, melodi af Carl Nielsen.
"En lærke letted"
(også "Danmark Frit"), 1945, sang om Danmark befrielse, af Mads Nielsen, apoteker i Kolding. Melodi af Mathias Christensen.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".
Skovsneppe (lat.: Scolopax rusticola)
Tilhører familien Scolopacidae (sneppefugle) i ordenen Charadriiformes (mågevadefugle).
Buttet kortbenet vadefugl med fjerdragt i brune farver svt. skovbundens visne blade. Stort hoved, store øjne som sidder højt og langt tilbage på hovedet, langt næb.
Sneppen har behov for fugtige og sumpede områder for at kunne finde føde. Dens foretrukne føde er regnorme, som den tager op af jorden med sit lange næb.
Vingefang o. 60 cm. Levetid 10-12 år.
Almindelig i Danmark som ynglefugl og trækfugl. Kan overvintre i milde vintre.
Parringsflugt udføres af hannen når den skal finde sin mage, dvs. aftentræk i skumring eller ved daggry og samtidig udstødes lyde, den knorter og pister.
Reden er en fordybning i skovbunden f.eks. op til foden af et træ, men den kan også ligge helt åbent på skovbunden eller under små træer og buske.
Sneppen er vanskelig at skyde, den er lynhurtig og flaksende i sin flugt.
Sneppefald betyder at der i efteråret (okt.-nov.) kan vrimle med snepper i et bestemt område. Den trækker om natten og falder pludselig nærmest ned fra himlen.
Snepper skal skydes for stående hund, dvs. hunden afsøger terrænet og opsporer vildtet og bliver stående stille, tager stand, på færten af vildt.

Penselfjer er de o. 3 cm lange yderste svingfjer, der er et yndet jagttrofæ.
Det er en gammel tradition omkring sneppejagt, at jagtlederen overrækken sneppen i sin jagthagt til skytten som, for at ære den, kysser den på brystet (og ikke i kloakken). I serien "Badehotellet", S2:E7, "Stormen", siger Grev Ditmar til hr. Aurland: "De skal vide, at når de nedlægger deres første sneppe, så skal de kysse den i kloakken". Således kan hr. Aurland blive til grin.
På vildtparaden rangerer sneppen højest, den placeres i første række, dvs. før hjortevildt. Den er det ædleste af alt fuglevildt, det fornemste bytte.
Ifølge sagnhistorier er sneppen magisk, en troldfugl. Dens flugt er uforudsigelig.
Solsort (lat.: Turdus merula)
Tilhører familien Turdidae (drosselfugle) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Hannens fjerdragt er sort, hunnens mørkebrun. Næbbet er orange.
Vingefang o. 35 cm. Levetid o. 2 år.
En af de mest almindelige fugle i Danmark, yngler overalt i landet. Primært standfugl. I Sverige er den nationalfugl.
Den findes især i beboede områder, i villahaver samt i parker.
Føden er bl.a. regnorme, snegle, insekter og nedfalden frugt.
Reden bygger den bl.a. under tagudhæng, i træer og i buske. Lægger 3-5 blågrønne æg med brune pletter. Den får normalt to kuld.
Hannen synger smukt, oftest fra et højt punkt, et træ eller en bygning. Den kan efterligne lyde, bl.a. er den hørt fløjte lyden af en ambulance under udrykning og "I'm a Barbie girl" dvs. begyndelsen på popgruppen Aqua's sang "Barbie Girl".
I digtsamlingen "Trækfuglene", 1838, af Steen. Steensen Blicher indgår digtet "Solsorten", der begynder således: "Fløjtetoner elskovsømme, bløde, Naae mit Hjerte. Mon af Nattergalen, lille Søde! Du dem lærte?
"Tykke solsorthan med din gule sabel, flyv dog af sted til et forårs-land. Tænk dig at være ved solnedgang helt nede over Neapel!" fra
sangen "Gråvejr, hundekoldt", 1936, af Mogens Lorentzen.
Spurvehøg (lat.: Accipiter nisus)
Tilhører familien Accipitridae (høgefugle) i ordenen Accipitriformes (rovfugle).
Hannen har blågrå overside, hunnens er brunlig. Undersiden er hos begge lys med mørke tværstriber. Halen, ben og kløer er lange. Hunnen er større end hannen.
Vingefang op 55-70 cm. Levetid normalt 5-7 år, max. 20 år.
Almindelig ynglefugl i Danmark. Hovedparten er standfugle.
Ses i skove, byer og villakvarterer.
Føden er primært fugle, og småfugle (op til solsortestørrelse) for den mindre han. Den jager fra et træ, hvor den er godt gemt og overrasker sit bytte med hurtige angreb.
Den er monogam. Reden bygges i nåletræers grene tæt på stammen. Lægger 4-5 æg.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Stillits/Stillids (lat.: Carduelis carduelis)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Hovedet er rødt, hvidt og sort. Oversiden brunlig, vingerne sorte med gult bånd, undersiden er hvidlig og brunlig. Næbbet er lysegråt, spidst og kraftigt.
Vingefang 21-25 cm. Levetid o. 2 år.
Almindelig ynglefugl i Danmark, stand- og trækfugl.
Føden er primært frø fra bl.a. tidsler.
Den kan ses i det åbne land, hvor der er buske og træer og i udkanten af skove samt i haver.
Reden bygger den højt i et træ. Lægger 4-6 æg. Den kan have to kuld.
"Stillids", 1654, maleri af den hollandske maler Carel Fabritius, der var elev af Rembrandt.
Stor flagspætte (lat.: Dendrocopos major)
Tilhører familien Picidae (spætter) i ordenen Piciformes (spættefugle).
Fjerdragten er hvid og sort, undergumpen rød. Kraftigt mørkt næb. Hannen har en rød nakkeplet.
Vingefang 37 cm. Levetid 5-10 år.
Almindelige ynglefugl i Danmark og den mest almindelige af de danske spætter. Den er en standfugl.
Føden er insekter, larver, pupper, fyr- og grankogler samt andres æg og unger.
Hannen trommer med næbbet på grene og træstammer for at lokke hunnen til og markere sit territorium. Den ses især i blandskov.
Reden udhugger den højt i et træ. Lægger 4-7 æg.
Stor flagspætte
(lat.: Picus major).
Sortspætte (lat.: Picus martius).
Grønspætte (lat.: Picus Viridis).
Stork, hvid (lat.: Ciconia ciconia)
Tilhører familien Ciconiidae (storke) i ordenen Ciconiiformes (storkefugle).
Fjerdragten er sort og hvid, næbbet er stort og rødt og benene lange og røde.
Den klaprer/knebrer med næbbet. "Storken klaprer på bondens tag" står der i Ingemanns sang "Storken sidder på bondens tag". I H.C. Andersens eventyr "Storkene", 1839, står om storkefaderen: "Næbbet knebrede han med, som var det en lille Skralde".
Vingefang 195-215 cm. Levetid o. 25 år, max. 40 år.
Den bygger reder i træer, på skorstene, på tage, høje pæle og master nær fugtige og vandrige områder - dens primære føde er frøer og padder. Hunnen lægger o. 4 æg.
Citater fra H.C. Andersens eventyr "Storkene", 1839: "Storkemoderen sad i Reden hos sine fire smaa Unger, der stak Hovedet frem med det lille sorte Næb, for det var ikke blevet rødt endnu". ... "Storkefaderen kom flyvende hver Dag med pæne Frøer, smaa Snoge og alt det Storke-Slikkeri, han kunde finde!"
Bor man i områder hvor storken kan finde føde, kan man opsætte sin egen storkerede på sit hustag hvor selve stativet kan være et gammelt vognhjul eller et hjullignende stålstativ.
I 1700-1800-tallet var storken en udbredt ynglefugl i Danmark. I 2008 blev den hvide stork erklæret uddød som ynglefugl af Dansk Ornitologisk Forening. Intensiv landbrug har forringet dens levesteder. Den er vendt tilbage som sjælden ynglefugl.
Storkene flyver normalt sydpå i slutningen af august/begyndelsen af september. I Afrika har storken ifølge H.C. Andersen lært at tale ægyptisk: "nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder" (Den grimme Ælling, 1844). Så storken pyramiderne i Giza og fandt den føde i Nilen spørger B.S. Ingemann i sin børnesang fra 1842: "Stork, Stork, Langeben! Hvor var du saa længe? Saa du Kong Faraos høje Sten? Gik du paa Nilstrømmens Enge?".
I følge gammel overtro:
Storken kommer med de små børn. "Stork, Stork, Fagre smaa bringer du vor Moder. Er det en Søster med øjne blaa eller en lille Kærbroder?" (B.S. Ingemann
"Stork, Stork, Langeben", 1842).
Storken symboliserer bl.a. lykke, en storkerede på taget af huset betyder lykke for husets beboere og beskyttelse mod ildebrand.
Man mister forstanden, hånden visner og ulykker rammer, hvis man afliver en stork, der engang har været en gejstlig person.
På tikronesedlen fra 1952 var et portræt af H.C. Andersen og en storkefamilie i en rede.
Ribe er/var storkenes by. Der har ikke været storkeunger siden 2004, og stadig i 2024 har der kun være strejfende storke forbi rederne i Ribe og omegn.
Storkespringvandet, Amagertorv, København.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Kritisk truet".
Ved siden af storken ses en mandarinand (Aix galericulata).
"Storken sidder på bondens tag", tekst af B.S. Ingemann, 1837. Melodi af C.E.F. Weyse.
Fugleloft slutn. af 1600, Møntmestergården, Den Gamle By, Aarhus.
Struds/afrikansk struds (lat.: Struthio camelus)
Tilhører familien Struthionidae (strudse) i ordenen Struthioniformes (strudsefugle).
Tung fugl, stor krop, lille hoved, store øjne, lang nøgen hals og lange kraftige ben.
Verdens største fugl (op til 2,5 meter høj). Kan ikke flyve, men er en hurtig løber (op til 70 km/t). Der afholdes strudsevæddeløb på afrikanske strudsefarme.
Levetid 20-30 år, max. 50 år.
Lever i flokke på den afrikanske savanne.
Føden er frø, blade, blomster, græs, insekter og krybdyr.
Lægger 6-8 store æg i en fordybning. Hunnen ruger om dagen, hannen om natten. Strudsens unger kaldes kyllinger.
Det er en myte, at strudsen stikker sit hoved i jorden når den vil gemme sig, det kan fra afstand se sådan ud, når den græsser. Når strudsen vil gemme sig/være mindre synlig lægger den sig fladt ned.
Strudsefjer anvendes f.eks. som pynt og på vifter og støvkoste.
Strudseskind anvendes til bl.a. tasker.
Strudsekød kan i Danmark købes på strudsefarme. Strudsen blev aldrig en succesfuld nicheproduktion i dansk landbrug, der var ingen salg i strudsekød.
Ét strudseæg svt. ca. 25 hønseæg, og har man tænkt sig at koge det, tager det godt en time før det er hårdkogt.
Stær (lat. Sturnus vulgaris)
Tilhører familien Sturnidae (stære) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Metalglinsende fjerdragt sort med små lyse pletter på rygsiden. Halen er kort. Næbbet gult, men sort når den skifter til vinterdragt.
Vingefang op til 42 cm. Levetid max. 22 år.
Almindelig i hele Danmark. Størstedelen af bestanden er trækfugle.
Søger føde på åbne arealer som enge og græsplæner.
Bygger rede i bl.a. gamle hule træer, under tagskæg eller i opsatte stærekasser. Den lægger 5-6 blågrønne æg.
Hannen synger smukt. "Hør den lille stær, den er åh, så fornøjet" lyder første linje i børnesangen skrevet i 1920'erne af Harald Bergstedt.
Stæren var den første fugl, der blev ringmærket (1899). Viden om fuglens trækruter, levealder og dødsårsag kan fås ved at ringmærke den, og dvs. sætte en ring af letmetal med indgraverede data om dens ben.
"Stærekassen", er navnet på skuespilhuset ved Det Kgl. Teater.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Stær (lat. Sturnus vulgaris).
Vandstær (lat. Cinclus cinclus). Den er Norges nationalfugl.
Sort Sol i Tøndermarsken. Flokke af stære der omkring solnedgang formørker solen når de samles for at overnatte i rørskoven i marskens vådområder. Kan ses om foråret og om efteråret.
A B D E F G H I K L M N P R S T U V Æ
T
Tjur (lat.: Tetrao urogallus)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Hannen er blåsort, vingerne brune, hunnen er brunlig med hvide pletter. Begge har en rød plet over øjet. Hannen er dobbelt så stor som hunnen. Halen kan spredes ud som en vifte.
Vingefang op til o. 120 cm. Levetid o. 10 år.
Lever i nåle- og løvskove i Nordeuropa (ikke i Danmark) og Asien.
Hunnen bygger reden under et træ eller busk. Lægger 5-8 æg.
Føden er insekter, bær og planter.
Tornirisk (lat.: Linaria cannabina)
Tilhører familien Fringillidae (finker) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Lille gråbrun finke med lang hale. Svingfjer og halefjer er sorte med hvide kanter. Hannen har rød pande og bryst.
Vingefang o. 23 cm. Levetid o. 2-8 år.
Trækfugl og almindelig i Danmark. Lever og yngler i det åbne land med krat og buske. Kan overvintre i Danmark i milde vintre.
Reden bygger den i buske eller træer.
I Charles Dickens roman fra 1840 "Nelly og hendes bedstefar", har Nelly en fattig tornirisk i bur, som hun efterlader til sin eneste ven Kit.
Tornirisk i "Badehotellet".
Badehotellet S2:E3 "Sønnen fra Amerika". Grosserer Madsen og Max Berggren mødes på stranden med ingeniør Rønn fra amtsgården. Rønn har medbragt sin fuglekikkert og får øje på en tornirisk og siger: "Der er du! Dig har jeg kunnet høre længe din lille frækkert, jeg ved ikke om d'herrer har lyst til at se med, det er en bette tornirisk, den sidder lige dernede ... og ham der, han har haft stor succes hos damerne, ja det kan man se på det røde på brystet, jo flere damer han har besøgt, jo rødere bliver han på brystet, det er forunderligt med den natur, det er jo meget godt vi andre ikke bliver afsløret på samme måde, når vi har været på damebesøg, det kunne være kønt hvad?".
Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
Tukan/kæmpetukan/Peberfugl (lat.: Ramphastos toco)
Tilhører familien Ramphastidae (tukaner) i ordenen Piciformes (spættefugle).
Fjerdragten er sort og hvid, undergumpen er rød, næbbet er enormt, det er hult og gulorange med sort aftegning på spidsen, halen lang, fødderne kraftige.
Levetid 12-20 år.
Lever i Sydamerikas tropiske skove.
Altædende.
Lægger 2-4 æg i et træhul.
U
Natugle (lat.: Strix aluco)
Tilhører familien Strigidae (de egentlige ugler) i ordenen Strigiformes (ugler).
Fjerdragten er rødbrun eller gråbrun med mørke striber, hovedet er stort og kan drejes næsten helt rundt, øjnene er store og sorte.
Vingefang op til o. 1 meter. Levetid max. 21 år.
Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark, og er som navnet siger et natdyr, og den har et skarpt syn og god hørelse. Den er en standfugl.
Føden er primært mus, men også bl.a. småfugle, regnorme og insekter.
Den yngler især i Østjylland og på Øerne (Bornholm undtaget, for der findes den ikke), og den er ikke hyppigt forekommende i Vestjylland. Den ses i ældre løvskove. Som rede bruger den et hulrum i et træ, en forladt rede eller en ugleredekasse. Lægger 2-4 æg, nogle år ingen.
Hannens tuden er en uhyggelig lyd. Hunnen skriger. Det siges uglen varsler snarlig død for en person i det hus på hvis tag der sidder og tuder.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Livskraftig".
1 Stor hornugle (lat.: Bubo bubo).
2 Sneugle (lat.: Bubo scandiacus).
3 Skovhornugle (lat.: Asio otus).
4-5 Boghandlerskilte, Randes og Den Gamle By, Aarhus.
Undulat (lat.: Melopsittacus undulatus)
Tilhører familien Psittacidae (egentlige papegøjer) i ordenen Psittaciformes (papegøjer).
Stammer fra Australien.
Den lille vilde papegøje er grøn, hovedet gult, og på hoved og vinger er sorte aftegninger, halefjererne er grønblå. Hannes vokshud (o. næseborene) er blå, hunnens oftest brun.
Den lever i flokke i åbent land.
Reden bygger den i et træhul. Lægger 4-7 æg.
Vingefang o. 25 cm. Levetid 10-14 år.
I Danmark er den en kælefugl eller selskabsfugl, der lever i et bur eller voliere, og dens forskellige farver er fremavlet. Dens føde er frø. Den kan lære at sige ord. Den kan let gøres håndtam.

V
Vagtel (lat.: Coturnix coturnix)
Tilhører familien Phasianidae (fasanfugle) i ordenen Galliformes (hønsefugle).
Lille kompakt hvidbrunlig spættet fugl med kort hale og lange vinger. Kan forveksles med en agerhønsekylling.
Vingefang o. 33 cm. Levetid 2-3 år.
Den er en sjælden ynglefugl i Danmark. Den overvintrer i tropisk Afrika.
I Danmark lever den i lav græsvegetation, den er sky og en hurtig løber, og en man sjældent ser, men i stedet hører dens fløjten.
Føden er primært frø, insekter og larver.
Reden er en lille fordybning i jorden. Den lægger o. 10 æg.
Vagtler og deres små æg er en delikatesse.
GT, Fjerde Mosebog 11,31-32: "Da brød en storm fra Herren løs; den drev vagtler ind over lejren fra havet og kastede dem til jorden i et lag på to alen over et område så stort som en dagsrejse på alle sider af lejren. Og folket samlede vagtler hele den dag og hele natten og hele næste dag; det mindste, nogen samlede, var ti homer [måleenhed]. De bredte dem ud rundt om lejren.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Næsten truet".
Vandrefalk (lat.: Falco peregrinus)
Tilhører familien Falconidae i ordenen Falconiformes.
Den "vandrer", dvs. trækker langt, til den sydlige halvkugles kontinenter.
Oversiden er blågrå, undersiden hvid med sorte tværbånd, halsen hvid, sort kalot.
Vingefang op til 1 meter (hannen) og for hunnens vedkommende op til o. 1,10 meter. Levetid 12-15 år.
Fåtallig ynglefugl i Danmark. Genindvandrede i 2001 som ynglefugl på Møns Klint.
Føden er primært andre mellemstore fugle (bl.a. duer, ænder, drosler), som den i høj fart styrtdykker efter. Den er en af verdens hurtigste fugle.
Reden bygges primært på klipper og klinter. Den kan bo i redekasser på høje bygninger. Lægger 2-3 æg.
Den Danske Rødliste er den vurderet "Sårbar".
Vandrefalk
(lat.: Falco peregrinus).
Tårnfalk (lat.:
Falco tinnunculus).
Vipstjert, hvid (lat.: Motacilla alba)
Tilhører familien Motacillidae (pibere og vipstjerter) i ordenen Passeriformes (spurvefugle).
Fjerdragten er hvid, grå og sort, hale og ben er lange. Den vipper med stjerten/halen, og den er en hurtig løber.
Vingefang 25-30 cm. Levetid max. 12 år.
Almindelig ynglefugl og trækgæst i Danmark.
Ses på åbent land, i lysninger i skove, på strande, i haver, ved bondegårde.
Føden er insekter.
Reden bygger den bl.a. i udhuse, brændestabler eller under tagsten. Den lægger 5-6 æg.
Ifølge gamle vejrvarsler, så er vinteren for alvor slut, når vipstjerten kommer, og når den kommer hjem til gården, kommer der regn, og den siges at være en forårsbebuder.
Den er Letlands nationalfugl.
Hvid vipstjert
(lat.: Motacilla alba).
Rødstjert (lat.: Ruticilla phoenicurus).

Sanglærke (lat.: Alauda arvensis) og den hvide vipstjert (lat.: Motacilla alba).
Æ
Gråand (lat.: Anas platyrhynchos)
Tilhører familien Anatidae (egentlige andefugle) i ordenen Anseriformes (andefugle).
Hannens (andrikkens) fjerdragt er grå, hovedet grønt, næbbet gult, hvid halsring, brunt bryst, sort gump. Hunnen (anden) er spraglet brunlig, næbbet er mørkt. Hos begge er fødderne orange. Det er hunnen, der siger "rap".
Vingefang op til 1 meter. Levetid op til 20 år.
Almindelig ynglefugl i Danmark, og den mest almindelige and i landet. Den betegnes også vildand eller moseand. Opdrættes og udsættes til jagt. Den er primært en standfugl.
Den er en svømmeand, dvs. at dens ben sidder langt tilbage på kroppen (grunden til den vralter). Den henter sin føde i vandoverfladen. Den dykker sjældent.
Lever i parker og vådområder.
Føden er vandplanter og smådyr. Ænder i parksøer kan blive fodret med franskbrød, der ikke er godt for dem, det er som meget fastfood uden nogen næringsværdi.
Reden bygges skjult på jorden eller i et andehus. Den lægger 10-12 æg.
H.C. Andersen "Den grimme Ælling".
1 Rødhovedet and (lat.: Netta rufina).
2-3 Rustand (lat.: Tadorna ferruginea).
4 Krikand (lat.: Anas Crecca), grøn maske. Gråand (lat.: Anas platyrhynchos), grønt hoved. Tegning af Niels Tirén, 1927.
5 Andehuse i Tivolisøen, Tivoli, København.
6-7 Andehuse, Nordby, Samsø.
Agerhøne. Albatros. Allike. Andeskondor. Ara. Biæder. Bogfinke. Bramgås. Dompap. Duer. Duehøg. Ellekrage. Falk. Fasan. Finke.
Fiskehejre.  Flamingo. Fluesnapper. Fuglekonge. Glente. Grib. Grønspætte. Gråand. Gråkrage. Gråspurv. Gulspurv. Gærdesmutte. Gøg.
Gås. Gåsegrip. Hejre. Hokko. Humboldtpingvin. Husskade. Hvidhalset fluesnapper. Hærfugl. Hættemåge. Høns. Irisk. Isfugl. Kakadu.
Kalkun. Kanariefugl. Kernebider. Klippehane. Knopsvane. Kolibrier. Kongeørn. Korsnæb. Krage. Landsvale. Lyrehale. Lærke. Løvsanger.
Mudderklire. Musvit. Musvåge. Måge. Nattergal. Næsehornsfugl. Papegøje. Paradisfugl. Pelikan. Pingvin. Pirol. Påfugl. Ravn. Rødkælk.
Rødstjert. Sangdrossel. Sanglærke. Skade. Skovskade. Skovsneppe. Solsort. Spurv. Spurvehøg. Spætte. Stillits. Stork. Struds. Stær.
 Svale. Svane. Sølvfasan. Terne. Tjur. Tornirisk. Tukan. Ugle. Undulat. Vagtel. Vandrefalk. Vipstjert. Ænder. Ørn.
 
ORDEN
Accipitriformes (rovfugle)
Anseriformes (andefugle)
Apodiformes (sejlere)
Bucerotiformes
Charadriiformes (mågevadefugle)

Ciconiiformes (storkefugle)
Columbiformes (duefugle)
Coraciiformes (skrigefugle)
Cuculiformes (gøgefugle)
Falconiformes (dagaktive rovfugle)
Galliformes (hønsefugle)
Passeriformes (spurvefugle)
Pelecaniformes (pelikanfugle)
Phoenicopteriformes
Piciformes (spættefugle)
Procellariiformes (stormfugle)
Psittaciformes (papegøjer)
S
phenisciformes
Strigiformes (ugler)
Struthioniformes (strudsefugle)