REGENTER_Erik_Plovpenning_Abel_Christoffer

Drop Down Menu

Erik 4. Plovpenning Abel Christoffer 1.

SLÆGT

Valdemarernes slægt

SØN AF

Valdemar 2. Sejr og Bengerd/Berengaria af Portugal

DØBT

Erik (1216 - 10. august 1250)

HUSTRU

gift i 1239 med Jutta af Sachsen (ca. 1223 - 1267)

BØRN

Agnes, Ingeborg, Jutta, Sophie

DØDE

i Slesvig, blev halshugget af sin bror Abels mænd og kastet i Slien 10. august 1250, og senere overført til Ringsted. Begivenheden er skildret i freske i koret i hans gravkirke

GRAVSAT

Sct. Bendts Kirke, Ringsted - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Abel, lillebror til Erik 4. Plovpenning og mistænkt for at være hans banemand

I 1240 foreslog pave Gregor 9. Erik som ny kejser over Det Hellige Tysk-romerske Rige i stedet for Kejser Frederik 2. der havde lagt sig ud med skiftende paver. Erik ønskede ikke denne kejserværdighed. Da Erik i 1241 blev enekonge, var det til stor ærgrelse for hans brødre Abel og Christoffer, der ønskede at få del i magten.
Eriks regeringstid var præget af krig og stridigheder med Abel, hertug af Sønderjylland, der blev støttet af sin holstenske familie, hvorfor Eriks erklærede korstog mod Estland aldrig blev til noget. Biskopperne skabte også problemer for Erik.
For at dække sine kampomkostninger indførte Erik i en særlig plovskat som førte til et forgæves oprørsforsøg i Skåne. Tilnavnet Plovpenning kommer af plovskatten, der var en pengeskat, der blev betalt af bønder, herremænd og gejstlige, og vurderet efter deres landbrugsareal i "plove jord". En penning var en møntenhed. Abel tog i 1250 titel af konge, hvorfor Erik tog på krigstogt til Slesvig by, hvor Abel residerede, og det lykkedes hans hær at erobre hovedparten af hertugdømmet. Senere samme år da Erik besøgte Slesvig, blev han halshugget af Abels mænd og hans lig kastet i floden Slien nær Slesvig.

Centralhvælvet, Sct. Bendts Kirke, Ringsted.

Erik Plovpenning på sin trone med krone og scepter. Omkring hans krone er en glorie. Den latinske tekst: ERICUS REX DEI CARUS AMICUS = Kong Erik, Guds kære ven.

I hvælvkappen ses:
Til venstre:	Erik Plovpenning sænkes i Slien, Sct. Bendts Kirke, Ringsted, 1290. Den latinske tekst (utydelig): HIC NECATUR = Her dræbes han.
Til højre:	Kongens lig findes, det dukker op i nogle fiskers garn, hvilket ikke fremgår af motivet, men noget af formentlig et fiskenet kan anes, det holdes af den siddende fisker. Den latinske tekst: TOLLUNT HIC REGIA MEMBRA = her løfter de det kongelige legeme.
Centralt:	Enkedronning Agnes (1257-1304), enke efter Erik Klipping, der var søn af Christoffer 1. og nevø til Erik Plovpenning. Den latinske tekst: DOMINA AGNES QUONDAM REGINA DANORUM = Fru Agnes danernes fordums dronning. Når Dronning Agnes ses tronende omgivet af motiver af mordet på Erik Plovpenning, kan det skyldes, at hun arbejdede på at få Christofferlinjen fremmet på bekostning af Abellinjen. Agnes, der er begravet i Sct. Bendts Kirke, har formentlig bekostet den store hvælvfreske fra 1290.

Gravplade med indskrift til Erik Plovpennings grav. Hans jordiske rester er i et skrin i en korpille, Sct. Bendts Kirke, Ringsted.

Erik 4. Plovpenning Abel Christoffer 1.

SLÆGT

Valdemarernes slægt

SØN AF

Valdemar 2. Sejr og Bengerd/Berengaria af Portugal

DØBT

Abel (1218 - 29. juni 1252)

HUSTRU

gift i 1237 med Mechthilde von Holstein (omkring 1220/25 - 1288)

BØRN

Valdemar Abelsen, Erik Abelsen, Abel Abelsen

DØDE

i slag mod friserne 29. juni 1252

GRAVSAT

Slesvig Domkirke. Siges at hjemsøge kirken og egnen - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Christoffer 1.

Abel, Hertug af Sønderjylland og Konge af Danmark, var mistænkt for at have dræbt sin ældre bror Erik 4. Plovpenning, men 24 adelsmænd aflagde ed på, at han var uskyldig.
Abel blev dræbt under et slag mod friserne, måske Guds straf for brodermordet. Abel blev gravsat i Slesvig Domkirke. Munkene hørte besynderlige lyde og mente at Abels ånd vandrede rundt i kirken, hvorfor hans legeme blev begravet i en mose ved Gottorp. Der blev hamret en pæl gennem hans bryst for, at han ikke skulle rejse sig. Legenden fortæller at Kong Abel stadig hjemsøger kirken, og at han ved nattetide som kulsort skikkelse på en hvid hest rider hen over hede og skov omkring Slesvig fulgt af jægere og tre hunde.

Historikeren og rigskansleren Arild Hvietfeldt/Huitfeldt (1546-1609) skriver i sin Danmarkshistorie, at det var Kong Abel, der som hertug af Sønderjylland i 1248 påbegyndte et fæstningsbyggeri i Kolding, som et værn og grænsehus mod danskerne. Imidlertid var det formentlig Kong Erik Klipping, der i 1268 opførte det første Koldinghus.

Erik 4. Plovpenning Abel Christoffer 1.

SLÆGT

Valdemarernes slægt

SØN AF

Valdemar 2. Sejr og Bengerd/Berengaria af Portugal

DØBT

Christoffer (1219 - 29. maj 1259)

HUSTRU

Gift 1248 med Margrete Sambiria Von Pommern (d. 1282) kaldet Margrethe Sprænghest, da hun skulle have været en dristig rytter

BØRN

Erik 5. Klipping, Mechtilde

DØDE

i Ribe den 29. maj 1259, formentlig blev han forgiftet

GRAVSAT

Ribe Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Erik 5. Klipping



Christoffer 1.'s grav, tv., Ribe Domkirke.	Margrete Sambiria, 1282, Tallinn, Estland.

Abel, Christoffers ældre bror var faldet i et slag mod friserne, og ifølge traditionen forventedes det, at en af Abels sønner skulle overtage tronen, men de blev forbigået af stormændene, og det blev Valdemar 2. Sejrs yngste søn Christoffer, der blev konge, et valg der medførte en langvarig familiestrid mellem Christofferlinjen og Abellinjen.
Samtidig lå Christoffer i strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen, der var tilhænger af Abellinjen, og kort før sin død satte Christoffer biskoppen i fængsel. Et rygte siger at Christoffers banemand var abbed Arnfast fra Ryd kloster ved Flensborg, der var en af biskop Erlandsens støtter i dennes strid med Christoffer og var tilstede i Ribe, da kongen pludselig døde. Arnfast skulle have kommet gift i alterbrød eller altervin.