 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Valdemar
2. Sejr
og
Bengerd/Berengaria
af Portugal |
|
|
|
|
Erik (1216 -
10. august
1250) |
|
|
|
|
gift i 1239
med
Jutta af
Sachsen
(ca. 1223 -
1267) |
|
|
|
|
Agnes,
Ingeborg,
Jutta,
Sophie |
|
|
|
|
i Slesvig,
blev
halshugget
af sin bror
Abels mænd og kastet i
Slien 10.
august 1250,
og senere
overført til
Ringsted.
Begivenheden
er skildret
i freske i
koret i hans
gravkirke |
|
|
|
|
|
|
|
Abel,
lillebror
til Erik 4.
Plovpenning
og mistænkt
for at være
hans
banemand |
|
|
|
|
|
I 1240 foreslog pave Gregor
9. Erik som ny kejser over Det Hellige Tysk-romerske Rige i stedet for
Kejser Frederik 2. der havde lagt sig ud med skiftende paver. Erik ønskede ikke denne kejserværdighed.
Da Erik i 1241 blev enekonge, var det til stor ærgrelse for hans brødre Abel og Christoffer, der ønskede at få del i magten.
Eriks regeringstid var præget af krig og stridigheder med Abel, hertug af Sønderjylland, der blev støttet af sin holstenske familie, hvorfor Eriks erklærede korstog mod Estland aldrig blev til noget. Biskopperne skabte også problemer for Erik.
For at dække sine kampomkostninger indførte Erik i
en særlig
plovskat som førte til et forgæves oprørsforsøg i Skåne. Tilnavnet Plovpenning kommer af plovskatten, der var en pengeskat, der blev betalt af bønder, herremænd og gejstlige, og vurderet efter deres
landbrugsareal i "plove
jord". En penning var en
møntenhed.
Abel
tog
i
1250
titel
af
konge,
hvorfor
Erik
tog
på
krigstogt
til
Slesvig
by,
hvor
Abel
residerede,
og
det
lykkedes
hans
hær
at
erobre
hovedparten
af
hertugdømmet.
Senere
samme
år
da
Erik
besøgte
Slesvig,
blev
han
halshugget
af
Abels
mænd
og
hans
lig
kastet
i
floden
Slien
nær
Slesvig. |
| |
|
|
|
1 |
Centralhvælvet,
Sct. Bendts
Kirke,
Ringsted. |
|
2 |
Erik
Plovpenning
på sin
trone
med
krone og
scepter.
Omkring
hans
krone er
en
glorie.
Den
latinske
tekst:
ERICUS
REX DEI
CARUS
AMICUS =
Kong
Erik,
Guds
kære
ven. |
|
3 |
|
I hvælvkappen ses: |
|
Til venstre: |
Erik
Plovpenning
sænkes i
Slien,
Sct.
Bendts
Kirke,
Ringsted,
1290.
Den
latinske
tekst
(utydelig):
HIC
NECATUR
= Her dræbes han. |
|
Til højre: |
Kongens lig findes, det
dukker
op i
nogle
fiskers
garn,
hvilket
ikke
fremgår
af
motivet,
men
noget af
formentlig
et
fiskenet
kan
anes,
det
holdes
af den
siddende
fisker.
Den
latinske
tekst:
TOLLUNT
HIC
REGIA
MEMBRA =
her
løfter
de det
kongelige
legeme. |
|
Centralt: |
Enkedronning
Agnes
(1257-1304),
enke efter
Erik Klipping, der var søn af Christoffer 1. og nevø til Erik Plovpenning. Den latinske tekst: DOMINA AGNES QUONDAM REGINA DANORUM = Fru
Agnes danernes fordums dronning.
Når Dronning Agnes ses tronende
omgivet af motiver af mordet på Erik Plovpenning, kan det
skyldes, at hun arbejdede på at få Christofferlinjen fremmet på
bekostning af Abellinjen. Agnes, der er begravet i Sct. Bendts
Kirke, har formentlig bekostet den store hvælvfreske fra 1290. |
|
|
4 |
Gravplade
med
indskrift
til Erik
Plovpennings
grav.
Hans
jordiske
rester
er i et
skrin i
en
korpille, Sct.
Bendts
Kirke,
Ringsted. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Valdemar 2. Sejr og
Bengerd/Berengaria
af Portugal |
|
|
|
|
Abel
(1218 - 29.
juni 1252) |
|
|
|
|
gift i 1237
med
Mechthilde
von Holstein
(omkring
1220/25 -
1288) |
|
|
|
|
Valdemar
Abelsen,
Erik
Abelsen,
Abel Abelsen |
|
|
|
|
i slag mod
friserne 29. juni
1252 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Abel,
Hertug af
Sønderjylland
og
Konge af Danmark, var
mistænkt for at have dræbt sin ældre bror
Erik 4. Plovpenning, men 24 adelsmænd
aflagde ed på, at han var uskyldig.
Abel blev dræbt under et slag mod friserne,
måske Guds straf for brodermordet. Abel blev
gravsat i
Slesvig Domkirke. Munkene hørte
besynderlige lyde og mente at Abels ånd vandrede
rundt i kirken, hvorfor hans legeme blev
begravet i en mose ved Gottorp. Der blev hamret
en pæl gennem hans bryst for, at han ikke skulle
rejse sig. Legenden fortæller at Kong Abel
stadig hjemsøger kirken, og at han ved nattetide
som kulsort skikkelse på en hvid hest rider hen
over hede og skov omkring Slesvig fulgt af
jægere og tre hunde.
Historikeren og rigskansleren
Arild
Hvietfeldt/Huitfeldt (1546-1609)
skriver i sin Danmarkshistorie, at det var
Kong Abel, der som hertug af
Sønderjylland i 1248 påbegyndte et
fæstningsbyggeri i Kolding, som et værn og
grænsehus mod danskerne.
Imidlertid var det formentlig
Kong
Erik Klipping,
der
i 1268
opførte det første
Koldinghus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Valdemar 2. Sejr og
Bengerd/Berengaria
af Portugal |
|
|
|
|
Christoffer
(1219 - 29.
maj 1259) |
|
|
|
|
Gift
1248
med Margrete
Sambiria Von
Pommern (d.
1282)
kaldet
Margrethe
Sprænghest,
da hun
skulle have
været en
dristig
rytter |
|
|
|
|
Erik 5.
Klipping,
Mechtilde |
|
|
|
|
i Ribe den
29. maj
1259,
formentlig
blev han
forgiftet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
Christoffer
1.'s
grav,
tv.,
Ribe
Domkirke. |
Margrete
Sambiria,
1282,
Tallinn,
Estland. |
|
|
|
|
|
| |
Abel, Christoffers
ældre bror var faldet i et slag mod friserne,
og ifølge traditionen forventedes det, at en af
Abels sønner skulle overtage tronen, men de blev
forbigået af stormændene, og det blev Valdemar
2. Sejrs yngste søn Christoffer, der blev konge,
et valg der medførte en langvarig familiestrid
mellem Christofferlinjen og Abellinjen.
Samtidig lå Christoffer i strid med ærkebiskop
Jakob Erlandsen, der var tilhænger af
Abellinjen, og kort før sin død satte
Christoffer biskoppen i fængsel. Et rygte siger
at Christoffers banemand var abbed Arnfast fra
Ryd kloster ved Flensborg, der var en af biskop
Erlandsens støtter i dennes strid med
Christoffer og var tilstede i Ribe, da kongen
pludselig døde. Arnfast skulle have kommet gift
i alterbrød eller altervin. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
