Koldinghus

Drop Down Menu

Ved årsskiftet 2020/2021 blev Koldinghus en del af Kongernes Samling og er således endnu en afdeling af Kongernes Samling sammen med Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet i Christian 8.'s Palæ og H.M. Dronningens Håndbibliotek, der har til huse i Christian 8.'s Palæ og på Christiansborg Slot.

At the turn of the year 2020/2021 Koldinghus Castle became part of The Royal Danish Collection together with Rosenborg Castle and the Amalienborg Museum, Christian VIII's Palace.

Koldinghusgobelinerne

Gobelinerne, der forventes at være klar til ophængning i slottets Dansesal og Riddersal i 2025, er en gave fra Ny Carlsbergfondet i anledning af Koldinghus' 750-års jubilæum i 2018. I de 17 gobeliner bliver Koldinghus' historie fortalt. Gobelinerne væves i Paris på Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais, hvor også H.M. Dronningens gobeliner, udført af Bjørn Nørgaard, blev vævet.
Kunstnerne bag Koldinghusgobelinerne er Bjørn Nørgaard, Tal R (Rosenzweig), Kirstine Roepstorff og Alexander Tovborg.

Gobelinernes størrelse: 4 gobeliner (6x3 m), 1 gobelin (3x3 m), 12 gobeliner (1x3 m) = 117 m² gobelin. Det tager 1 væver 1 år af væve 1 m².
Gobelinkartonerne (1:1) vil blive udstillet på Koldinghus.

1	Model, Koldinghus Slot/Model, Koldinghus Castle.
2	Prospekt af Koldinghus Slot, 1720/Koldinghus Castle, 1720.
3	Prospekt af Koldinghus Slot set fra nordsiden, 1720/Koldinghus Castle seen from the north side, 1720.
4	Colding Slot, 1700-tallet, kobberstik af Anna Alexia Constantia de Lode (1737-1765). Colding Castle, 18th century, copperplate by Anna Alexia Constantia de Lode (1737-1765).
5	Vifte fra 1700-tallet med motiv af Kolding by og Koldinghus. Fan from the 18th century with motif of the town of Kolding and Koldinghus Castle.

Historikeren og rigskansleren Arild Hvietfeldt/Huitfeldt (1546-1609) skriver i sin Danmarkshistorie, at det var Kong Abel, der som hertug af Sønderjylland i 1248 påbegyndte et fæstningsbyggeri i Kolding, som et værn og grænsehus mod danskerne.
Imidlertid var det formentlig Kong Erik 5. Klipping, der i 1268 opførte det første Koldinghus som grænseværn mod hertugdømmet Slesvig.

Kong Christoffer 2.'s Håndfæstning af 1320 krævede at alle jyske kongeborge skulle rives ned med undtagelse af Skanderborg, Riberhus og Koldinghus.

I 1329 mødtes Kong Christoffer 2. og Grev Gerhard 3. af Holsten (Den kullede greve) på Koldinghus, og Grev Gerhard fik Ribe og Kolding som panter. I 1332-40 var Danmark uden regent men ledet de holstenske grever og panthavere Gerhard og Johan. I 1340 blev Den kullede greve myrdet i Randers af Niels Ebbesen, en gerning der gjorde Ebbesen til nationens helt.

I 1348 indløste Kong Valdemar 4. Atterdag det pantsatte Koldinghus hos de holstenske grever.

I løbet af middelalderen blev Koldinghus udbygget til en stærk forsvarsborg omgivet af voldgrave.

Christian 3. ændrede fra 1549-53 det befæstede borganlæg til et renæssanceslot med det første protestantiske fyrstekapel i Danmark. Voldgravene blev fjernet og borggården lukket med en syd- og østfløj. Christian 3. døde på Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets sale hver nat for at se om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af.

Frederik 2., opholdt sig i sine barneår på Koldinghus. Han var kendt for umådeholdent drikkeri. I visen "Frederik den Anden i Ditmarsken" fra 1559 lyder første vers: Konning Frederik sidder paa Koldinghus, med Ridder og Svende drikker han godt Rus. De detmerske Herrer de have deres Liv og Land forloret." (forloret = mistet).

Christian 4. ombyggede slottet fra 1598-1603. Han opførte et stort tårn navngivet Kæmpetårnet fordi der i hjørnerne af tårnets flade tag stod fire statuer af antikkens kæmper Hannibal, Hektor, Scipio og Herkules. Kun Herkulesstatuen er stadig eksisterende. Under Kæmpetårnet opførtes et kapel (der erstattede det kapel som Christian 3. havde opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581). Under Trediveårskrigen (religionskrig 1618-48) gik Christian 4., mod rigsrådets vilje, ind i krigen på protestantisk side i 1625, og i 1627 plyndrede hans egne lejesoldater Koldinghus.

Svenskerne hærgede slottet under Torstenssonkrigen (1643-45) og under Karl Gustav-krigene (1657-60).

Frederik 4. forlod i 1711 København på grund af pesten og tog til Koldinghus. Ved et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie Reventlow, de blev forelskede, og det følgende år bortførte Kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og giftede sig med hende til venstre hånd. Efter Dronning Louises død i 1721 blev Kongen gift til højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning. Fra 1716-23 blev slottet moderniseret i barokstil.

Københavns bombardement i 1807 førte til at Kronprins Frederik og hans psykisk syge far Kong Christian 7. rejste til Jylland og en tid opholdt sig på Koldinghus, hvor kongen i et anfald af hidsighed smed slottets spejle ud gennem vinduerne.

Natten mellem den 29 -30. marts 1808 forårsagede Napoleons spanske lejesoldater Koldinghus' brand. De spanske lejesoldater i Danmark var under kommando af Napoleons franske feltmarskal Jean-Baptist Bernadotte (senere Kong Karl 14. Johan af Sverige, regeringsperiode 1818-1844), der havde hovedkvarter på Koldinghus, hvor også en lille gruppe af lejesoldaterne var indkvarteret. Under Bernadottes ophold på slottet opstod der brand i skorstenen i kaminen i soldaternes vagtstue og branden bredte sig til det forfaldne slot, der ikke stod til at redde.

Koldinghus henlå som ruin i mange år. I 1830 og i 1865/66 besøgte H.C. Andersen slotsruinen og havde et ønske om at slottet ikke skulle gå til.

I dag er Koldinghus kulturhistorisk museum, og fik dets nuværende udseende, en blanding af gammelt murværk og moderne arkitektur, i perioden 1972-95, hvor slottet blev gennemgribende restaureret af arkitekterne Inger og Johannes Exner.

Koldinghus Castle is the oldest royal castle in Danmark and was frequently used by the Danish kings.
The first Koldinghus Castle was probably built in 1268 by King Erik V Klipping to defend the border between the Kingdom of Denmark and the Duchy of Schleswig.

King Christian III established Lutheranism as the state religion within his realms as part of the Protestant Reformation, and he built the first Danish Protestant palace chapel at Koldinghus, which he in the period 1549-53 transformed from a medieval fortress into a renaissance castle without defenses. Christian III died at Koldinghus, and a legend claims that the castle are haunted by his wife Queen Dorothea.

Is was King Christian IV, who began the radically changing of the castle in the period 1598-1603, he added a huge tower named the "Giants' Tower" and a chapel.

From 1716 to 1723 King Frederik IV transformed the castle into a Baroque palace.

In March 1808 the castle burned to the ground because of an overheated stove in the Spanish troops' guards room. Spanish soldiers were billeted in Koldinghus during the Napoleonic wars because Danmark was forced to join the wars on the French side.

Today Koldinghus Castle is a museum of cultural history and was restored to its present state, a mixture of ancient walls and comtemporary architecture, from 1972-95 by the architects Inger and Johannes Exner.

1	"Prospect af Det Kongelig Slott ved Coldingen", 1749/Koldinghus Castle, 1749.
2	"Coldinghuus og Colding, d. 4. July 1820"/"Koldinghus Castle and the Town of Kolding, 4. July 1820".
3	Koldinghus malet af Christian Berthelsen (1839-1909). Kopi af Fabritius de Tengnagels maleri fra 1834, "Ruinen af Kolding". Koldinghus Castle by Christian Berthelsen (1839-1909). Copy of Fabritius de Tengnagel's painting from 1934, "View of the Castle Koldinghus in the Moonlight".
4	"Parti fra Koldinghus", 1930'erne, af Jeppe Madsen Ohlsen/"View of Koldinghus Castle", 1930s, by Jeppe Madsen Ohlsen.

Inger og Johannes Exners restaurering af Koldinghus 1972-1995
Inger and Johannes Exner's restoration of the ruined castle 1972-1995

Eksteriør/Exterior

I 1972 blev arkitekterne Inger Exner (f. 1926) og Johannes Exner (1926-2015) af boligministeriet opfordret til at forestå restaureringen af Koldinghus. Opgaven var at finde en løsning, der i størst muligt omfang bevarede slotsanlægget, en forenklet genopførelse som i det ydre kunne minde om formen før branden i 1808. Det idémæssige grundlag var en bevaring af de eksisterende rester af slottes fem hovedperioder så som den gotiske, Christian 3. (renæssancestil), Christian 4. (renæssancestil, Kæmpetårn og kapel) og Frederik 4.'s slot (barokstil) samt ruinperioden.
Frederik 4.'s barokslot var før branden i 1808 hvidt. Sandsynligvis var også Christian 4. og Christian 3.'s renæssanceslotte hvide. Det hvide slot skulle ikke genskabes, murværket skulle forblive urørt.
Se også Nørrelandskirken i Holstebro af Inger og Johannes Exner.

In 1972 the Minister of Housing invited the architects Inger Exner (b. 1926) and Johannes Exner (1926-2015) to undertake the restoration of Koldinghus Castle, and the task was to find a solution which combined conversation of the ruins and reconstruction. Before the fire of 1808 the castle was whitewashed, but the brickwork should remain untouched.
See also Nørreland Church by Inger and Johannes Exner.

1	Restaureringen blev tildelt Europa Nostra prisen i 1993. The restoration of Koldinghus Castle was in 1993 given the Europa Nostra Award (The EU Prize for Cultural Heritage).
2	Kæmpetårnet opført af Christian 4. styrtede delvist ned i forbindelse med branden i 1808 og ødelagde riddersalen og slotskirken. Tårnet blev genopført i 1935 af arkitekten Viggo Norn. The "Giants' Tower" built by King Christian IV partly collapsed during the fire of 1808 and destroyed the Knights' Hall and the chapel. The tower was rebuilt in 1935.
3	Trappetårn/The stair turret.
4	Det oprindelige Fortunaspringvand, der stod i slotsgården frem til branden i 1808, udsnit af 1700-tals kobberstik udført af Anna Alexia Constantia de Lode. Den nuværende vandkunst "Fortuna" er udført i 1994 af Jette Vohlert. The original Fortuna Fountain from before the fire of 1808, copperplate from the 16th century executed by Anna Alexia Constantia de Lode. The present "Fortuna" fountain in the courtyard is executed in 1994 by Jette Vohlert.
5-6	Staldgården og slotssøen/The stable yard and the castle lake.

Interiør/Interior

1-3	Christian 4.'s kirkesal/slotskirke. Under kongens ombygning af Koldinghus i perioden 1598-1603 opførtes kirkesalen, der erstattede det kapel som Christian 3. havde opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581. Kirkesalen blev opført i slottets nordvesthjørne, og over den opførtes Riddersalen og Kæmpetårnet. King Christian IV's Chapel built around 1600.
4-9	Christian 3.'s kapel/King Christian III's Chapel
10-15	Ruinsalen/The Ruin Hall.

1-5	Bibliotekssalen, 1911-17, opført af materialer fra Det Kongelige Biblioteks biblioteksal, da dens interiør blev revet ned omkr. 1900. Flere elementer fra salen blev genanvendt, heraf søjler, balkon og balustrader på Koldinghus og i Nationalmuseets festsal. Marmorgulvet anvendtes til riddersalen på Christiansborg Slot, hvor Dronningens gobeliner hænger, da den blev genopført efter branden i 1884. The Library Hall, 1911-17. The interior of The Library Hall in the The Royal Danish Library was demolished about 1900 and was reused at Koldinghus Castle and in the ceremonial hall at The National Museum of Denmark. The marble floor was reused at Christiansborg Castle's Knights' Hall, which houses The Tapestries for HM The Queen Of Denmark.
2	Det Kongelige Biblioteks biblioteksal, 1673/The Library Hall in the The Royal Danish Library, 1673.
5	Vase, fajance, Aluminia, København 1903-29/Vase, faience, Aluminia, Copenhagen 1903-29.
6	Riddersalen/The Knights' Hall.

1	Frederik Vermehren, 1877, "Parmo Carl Ploug 1813-94". Ploug, der var født i Kolding, var dansk digter, journalist og politiker. Frederik Vermehren, 1877, "Parmo Carl Ploug 1813-94". Ploug, who was born in Kolding, was a Danish poet, journalist and politican.
2	Mindesten for Carl Ploug, 1899, tegnet af Lorenz Frölich og hugget i granit af Carl Martin-Hansen. På stenen står "Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen" er et citat fra salmen "Påskeklokken kimed mildt", om Påskeslaget ved Slesvig, som Ploug skrev i 1848 til en koncert i Kasino i København til fordel for de sårede og faldnes efterladte. Monument to Carl Ploug, 1899, designed by Lorenz Frölich and carved out of granite by Carl Martin-Hansen.
3	Frederik Vermehren, "Frederikke Elisabeth Ploug", Carl Plougs hustru/Frederik Vermehren, "Frederikke Elisabeth Ploug", Carl Ploug's wife.
4	Constantin Hansen, 1851, "Portræt af Frk. E. Hage. Senere Digteren Dr. phil. Carl Plougs Hustru"? Portrait by Constantin Hansen.
5	Buste af Christian 4./Bust of King Christian IV.

1	Portræt af Frederik 5./Portrait of King Frederik V.
2	Wilhelm Bendz, "Frederik 6."/Wilhelm Bendz, "King Frederik VI".
3	Dronning Marie Sophie Frederikke, Frederik 6.'s hustru/Queen Marie Sophie Frederikke, King Frederik VI's wife.
4	Jens Juel, "Portræt af historikeren P.F. Suhm". Deponeret af Kunstmuseet Trapholt. Jens Juel, "Portrait of the Historian P.F. Suhm". On loan from Museum Trapholt, Kolding.
5	Jens Juel, "Portræt af Christiane Suhm", historikeren P.F. Suhms 2. hustru. Jens Juel, "Portrait of Christiane Suhm", the second wife of the historian P.F. Suhm.
6	N.A. Abildgaard, ca. 1785, "Ærkeenglen Mikael og Satan strides om Moses' afsjælede legeme". N.A. Abildgaard, c. 1785, "Michael the Archangel and Satan Struggling over the Dead Body of Moses".

1-2

Emma og Holger Kysters stue. Guldsmedeparret blev gift i 1907.
Emma and Holger Kyster's living room. The goldsmith couple was married in 1907.

Diademer - "Magtens smykker", udstilling på Koldinghus, 2018

Klik på billedet for forstørrelse.

Perlepoirediademet og billede af H.M. Dronning Margrethe 2.'s oldemor Dronning Lovisa, gift med Frederik 8., hvor hun bærer perlepoirediademet.

Inger og Johannes Exner
Nørrelandskirken, 1965-69, Holstebro

1	Arkitektparret Exner vandt i 1961 arkitektkonkurrencen om Nørrelandskirken, der blev indvidet den 21. september 1969. Kirkekomplekset er udført i to etaper. Menighedslokalerne opførtes med frivillig arbejdskraft.
2-4	Exnerparrets fritstående klokketårn med 48 klokker er fra 1970. Det har fået betegnelsen dueslaget. Tårnet er 30 m højt. En spindeltrappe fører til klokkespillet øverst, som er i en træbeklædt kasse.

1-2	Kirken er kubeformet. Erik Heide har i 1986 udført to ens cirkelkors, som smykker øst- og vestfacade.
3-4	Kirkens gårdhave.

1	Kirkens gårdhave.
2-3	Lystræet, kaldet "Kærlighedens træ" er fra 1980.
4	"Lysbro" og "Betlehemsstjernen" over alteret.
5	Prædikepult.

1-2	"Jacobsstigen", vævet billedtæppe bag alteret, tegnet af Mogens Jørgensen og vævet af Astrid Kahn. 1. Mosebog, 28, 10-12: "Jakobs drøm i Betel. Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen." Poul Kjærholm har tegnet kirkebænkene, der er af beton med polstrede hynder og ryglæn af lamineret egetræ.
3	Bent og Helga Exner, "Livets Træ", placeret på alteret. Det tredimensionelle kors af rustfrit stål er behængt med lueforgyldte sølvkugler (lueforgyldning = metalgenstande belagt med et tyndt lag guld). Bent Exner lueforgyldte i 1971 gåsen på Vordingborgs Gåsetårn. Guld- sølvsmedeparret har også udført kirkens dåbsfad og dåbskande. Bent Exner (1932-2006) var bror til Johannes Exner.
4	Kirkens gulv er af gule klinker nedlagt i sand.
5	Alterbord og døbefont er kvadratiske og udført i beton.

1-3	Orglet, 1969, bygget af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri.
4	Kirkens loft er et kassetteloft.
5	Erik Heide har udført kirkeskibet, der hænger over vestvæggens dør. Kirkeskibet er en model af Heides skulptur "Skibet" opstillet på Jernbanevej i Nykøbing Mors.