|
|
|
|
|
Gift
som 10-årig
med Kong
Håkon 6. af
Norge (død
1380) |
|
|
Oluf
2. Håkonsen og fostersønnen den senere
Erik af Pommern |
|
|
i Flensborg
(f. marts
måned 1353 -
d. 28.
oktober
1412). Liget
bragtes til
Sorø
Klosterkirke
og blev 1413
overført til
Roskilde
Domkirke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Margrete
1. var
Kalmarunionens
skaber
og den
egentlige
regent. |
|
|
Margrete
1.'s
gravminde,
Roskilde
Domkirke. |
|
|
Margrete var regent over
Danmark, Norge og Sverige og
skaberen af
Kalmarunionen
(1397-1523),
der i 1397 blev bekræftet på
Kalmar Slot i Sydsverige.
Den var en af de
væsentligste politiske
begivenheder i Nordens
historie, en politisk union,
der forenede de tre nordiske
riger Danmark, Sverige og
Norge.
Valdemar
Atterdag havde ikke nogle
sønner, men hans datter
Margrete, havde sønnen Oluf
(1370-1387), der blev kong
Oluf 2. Håkonsen.
Margrete
og hendes mand Kong Håkon 6.
af Norge var formyndere for
deres søn og barnekonge
Oluf, der var Konge af
Danmark 1376-87 og efter
Håkons død også af Norge
1380-87. Da Oluf døde blev
Margrete af landstinget i
Lund valgt til:
"fuldmægtig frue og husbond
og det ganske rige Danmarks
formynder", officielt
havde hun ikke titel af
dronning. Da Margrete nu
ikke havde nogle arvinger
tog hun Bugislav (senere
Erik af Pommern) til sig som
fostersøn. Han var søn af
hertug Vartislav 7. af
Pommern og Maria af
Mecklenburg, der var
Margretes niece.
Albrecht af Mecklenburg
(1338-1412) var blevet valgt
til konge af
Sverige (regeringsperiode
1364-1389), da man havde
afsat Magnus Eriksson Smek
og hans søn Håkon. Når
valget faldt på Albrecht
skyldtes det, at hans mor
Eufemia Eriksdotter var af
svensk afstamning, og hun
var søster til den afsatte
Magnus Eriksson Smek. Med
Albrecht af Mecklenburg som
konge voksede den nordtyske
indflydelse i Sverige,
hvorfor de svenske stormænd
henvendte sig til Margrete
1., der i 1388 valgtes til
regent over den del af
Sverige, som stormændene
kontrollerede. Kong
Albrecht blev 24.2.1389
besejret af Margretes
tropper i "Slaget ved
Falköping" og blev
sammen med sin søn Erik
fange på Lindholmen slot i
Skåne. Margrete blev
regent i hele Sverige.
Albrecht sad i fangenskab
til 1395. Det lykkedes at
indgå en aftale, hvor
Albrecht afstod fra den
svenske trone.
Albrecht betegnede Margrete
"Kong Bukseløs". |
|
|
Margrete 1. og
Albrecht af Mecklenburg,
af den tyske kobberstikker Johann Meno
Haas (1752-1833). En speciel
hovedbeklædning sættes på Albrechts
hoved, formentlig en hån mod ham efter
hans nederlag i landsbyen Åsle
(Slaget ved Falköping i 1389). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"Margrete I modtager
Sveriges krone af Kong Albrecht".
Den skildrede episode var et
højdepunkt i Nordens historie,
idet Margretes sejr over
Albrecht lagde grunden til
Kalmarunionen
(1397-1523). Maleriet er
udført ca. 1640 af den
hollandske barokmaler Gerrit van
Honthorst, Kronborg Slot. |
|
Allegorisk fremstilling
af Kalmarunionen. Ophav:
Schleuen (1711-1771),
tysk
kobberstikker. |
|
Sko, der har tilhørt Margrete 1., Nationalmuseets digitale samlinger. |
|
Margret(h)eegen,
Dronninglund Slot.
Egen siges at være blevet
plantet i slutningen af
1300-tallet af Margrete I. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Margrete 1.'s sarkofag,
Roskilde Domkirke.
På kalkstensarkofagens
langsider ses
alabastfigurer.
Apostlene holder
deres attributter,
bisperne er genkendelige
på deres bispehuer/mitraer
og bispetave og
helgenerne på
symbolerne for deres
martyrdød f.eks. Skt.
Laurentius med sin rist.
På sarkofagens låg ses en
liggende figur, der
symboliserer Margrete I.
Udsmykningen er fra omkr.
1900. |
|
|
|
|
|