Margrete 1.

Drop Down Menu

Margrete 1. Erik 7. af Pommern

SLÆGT

Valdemarernes slægt

DATTER AF

Valdemar 4. Atterdag

ÆGTEMAND

Gift som 10-årig med Kong Håkon 6. af Norge (død 1380)

BØRN

Oluf 2. Håkonsen og fostersønnen den senere Erik af Pommern

DØDE

i Flensborg (f. marts måned 1353 - d. 28. oktober 1412). Liget bragtes til Sorø Klosterkirke og blev 1413 overført til Roskilde Domkirke

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Erik 7. af Pommern

Margrete 1. var Kalmarunionens skaber og den egentlige regent.

Margrete 1.'s gravminde, Roskilde Domkirke.

Margrete var regent over Danmark, Norge og Sverige og skaberen af Kalmarunionen (1397-1523), der i 1397 blev bekræftet på Kalmar Slot i Sydsverige. Den var en af de væsentligste politiske begivenheder i Nordens historie, en politisk union, der forenede de tre nordiske riger Danmark, Sverige og Norge.
Valdemar Atterdag havde ikke nogle sønner, men hans datter Margrete, havde sønnen Oluf (1370-1387), der blev kong Oluf 2. Håkonsen.
Margrete og hendes mand Kong Håkon 6. af Norge var formyndere for deres søn og barnekonge Oluf, der var Konge af Danmark 1376-87 og efter Håkons død også af Norge 1380-87. Da Oluf døde blev Margrete af landstinget i Lund valgt til: "fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder", officielt havde hun ikke titel af dronning. Da Margrete nu ikke havde nogle arvinger tog hun Bugislav (senere Erik af Pommern) til sig som fostersøn. Han var søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg, der var Margretes niece.

Albrecht af Mecklenburg (1338-1412) var blevet valgt til konge af Sverige (regeringsperiode 1364-1389), da man havde afsat Magnus Eriksson Smek og hans søn Håkon. Når valget faldt på Albrecht skyldtes det, at hans mor Eufemia Eriksdotter var af svensk afstamning, og hun var søster til den afsatte Magnus Eriksson Smek. Med Albrecht af Mecklenburg som konge voksede den nordtyske indflydelse i Sverige, hvorfor de svenske stormænd henvendte sig til Margrete 1., der i 1388 valgtes til regent over den del af Sverige, som stormændene kontrollerede. Kong Albrecht blev 24.2.1389 besejret af Margretes tropper i "Slaget ved Falköping" og blev sammen med sin søn Erik fange på Lindholmen slot i Skåne. Margrete blev regent i hele Sverige. Albrecht sad i fangenskab til 1395. Det lykkedes at indgå en aftale, hvor Albrecht afstod fra den svenske trone.

Albrecht betegnede Margrete "Kong Bukseløs".

Margrete 1. og Albrecht af Mecklenburg, af den tyske kobberstikker Johann Meno Haas (1752-1833). En speciel hovedbeklædning sættes på Albrechts hoved, formentlig en hån mod ham efter hans nederlag i landsbyen Åsle (Slaget ved Falköping i 1389).



"Margrete I modtager Sveriges krone af Kong Albrecht". Den skildrede episode var et højdepunkt i Nordens historie, idet Margretes sejr over Albrecht lagde grunden til Kalmarunionen (1397-1523). Maleriet er udført ca. 1640 af den hollandske barokmaler Gerrit van Honthorst, Kronborg Slot.	Allegorisk fremstilling af Kalmarunionen. Ophav: Schleuen (1711-1771), tysk kobberstikker.	Sko, der har tilhørt Margrete 1., Nationalmuseets digitale samlinger.	Margret(h)eegen, Dronninglund Slot. Egen siges at være blevet plantet i slutningen af 1300-tallet af Margrete I.

Margrete 1.'s sarkofag, Roskilde Domkirke. På kalkstensarkofagens langsider ses alabastfigurer. Apostlene holder deres attributter, bisperne er genkendelige på deres bispehuer/mitraer og bispetave og helgenerne på symbolerne for deres martyrdød f.eks. Skt. Laurentius med sin rist.
På sarkofagens låg ses en liggende figur, der symboliserer Margrete I. Udsmykningen er fra omkr. 1900.