Rijksmuseum |
 |
.jpg) |
 |
Rijksmuseum.
Interiørdesign
af den franske arkitekt Jean-Michel Wilmotte,
Vilmotte & Associés.
Rijksmuseum.
Interior design by the French architect Jean-Michel Wilmotte,
Vilmotte & Associés.
|
 |
Se også/see also:
30 Best Things to Do in
Amsterdam |
 |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Kaminur med to
lysestager, ca. 1900, tilskrevet Hendrik Petrus Berlage.
Mantle Clock with two candelabras, c.
1900, attributed to Hendrik Petrus Berlage. |
2-3 |
Michel de Klerk, Møblement, 1917-18/Michel de Klerk, Suite of furniture, 1917-18. |
4 |
F.K. 23
"BANTAM", 1918, designet af Frederick
Koolhoven, der under 1. Verdenskrig tog til England, hvor han i 1917 blev udnævnt til chefdesigner for British Aerial Transport Company (BAT). Der tegnede han F.K. 23 Bantam, et biplan, som var bestemt til tjeneste i det britiske luftvåben.
F.K. 23
"BANTAM", 1918, designed by Frederick
Koolhoven, who during WWI went to
England, where he in 1917 was appointed
chief designer of the British Aerial
Transport Company (BAT). There he
designed the F.K. 23 Bantam, a fighter
biplane that was destined for service in
the British Air Force. |
5 |
Huibert Gerard Brian de Kruyff van Dorssen, Plakat, 1919, for den første udstilling i Amsterdam om lufttrafik.
Huibert Gerard Brian de Kruyff van Dorssen, Poster, 1919, for the first air traffic exhibition in Amsterdam. |
|
 |
|
|
1 |
Gerrit Thomas Rietveld, "Armstol
til
Til Brugman",
1923.
Denne hvide stol blev bestilt af
forfatteren Til (Mathilda) Brugman til hendes hus i
Haag. I 1919 udførte Rietveld den første prototype
af sin berømte
rød-blå
stol,
som fik ikonisk status.
Gerrit Thomas Rietveld, "Armchair for
Til Brugman",
1923.
This white chair war ordered by the
writer Til
(Mathilda)
Brugman for
her house in The Hague.
In 1919 Rietveld made the first
prototype of his famous
Red-Blue
Chair,
which achieved iconic status. |
2 |
Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel (bue)
stolen", 1927/Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel (Bow)
Chair", 1927. |
3 |
Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel
stol", 1927/Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel Chair", 1927. |
4 |
Passagersæde til Fokker F.XII og F.XVIII, 1930/Passenger seat for the Fokker F.XII and F.XVIII, 1930. |
5 |
Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Stol", 1932/Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Chair", 1932. |
|
|
|
1 |
Gerrit Thomas Rietveld,
"Zig
Zag
Stol med huller og korte armlæn",
ca. 1932.
Gerrit Thomas Rietveld,
"Zig
Zag Chair with Holes and Short
Armrests",
c. 1932.
|
2 |
Willem Hendrik Gispen, Skænk nr. 706, ca. 1933-34/Willem Hendrik Gispen, Sideboard no. 706, c. 1933-34. |
3 |
Johan Jacob Voskuil og Cas Oorthuys,
"De Olympiske Lege under dikatur",
1936.
Johan Jacob Voskuil and Cas Oorthuys,
"The Olympic Games under Dictatorship",
1936. |
4 |
"Nazi skakspil", ca. 1940.
Porzellanmanufaktur Allach. Dette spil forherliger Nazi Tysklands territoriale ambitioner under 2. Verdenskrig. Brikkerne er formet som våben. På spillets kanter står navnene på de lande som Tyskland havde angrebet i 1939 og 1940.
"Nazi Chess Set", c. 1940.
Porzellanmanufaktur Allach. This set
glorifies Nazi Germany's territorial
ambitions during WWII. The pieces are
shaped like weapons. The text in the
border list the countries that German
had attacked in 1939 and 1940. |
5 |
Skab, ca. 1630-40/Cupboard, c. 1630-40. |
|
|
|
1 |
Bartholomeus Spranger,
"Venus og Adonis", ca.
1585-90/Bartholomeus Spranger,
"Venus and Adonis", c.
1585-90. |
2-3 |
Cornelis Ketel, "Kaptajn Dirck Jacobsz Rosecrans og løjtnant Pauws kompagni", 1588.
Cornelis Ketel, "The Company of Captain Dirck Jacobsz Rosecrans and Lieutenant Pauw", 1588. |
4 |
Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Barnemordet i Bethlehem", 1590/Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "The Massacre of the Innocents", 1590. |
5 |
Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Batseba ved sit toilette", 1594/Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Bathsheba at her Toilet", 1594. |
|
|
|
1 |
Abraham Bloemaert,
"Johannes Døberens forkyndelse",
1590-1610.
Abraham Bloemaert,
"The Preaching of Saint John the Baptist",
1590-1610. |
2 |
Karel van Mander I, "Scipios mådehold", 1600/Karel van Mander I, "The Continence of Scipio", 1600. |
3-4 |
Hendrick Avercamp, "Vinterlandskab",
ca. 1608. Avercamp var stum og blev kaldt "Den stumme fra Kampen". Han tilbragte det meste af sit liv i byen Kampen, en gammel Hansestad i Holland.
Hendrick Avercamp, "Winter Landscape",
c. 1608. Avercamp was called "The Mute
of Kampen", because he was mute, and
spent most of his life in
the city of Kampen, an old Hanseatic
city in the Netherlands. |
5 |
Hendrick Avercamp, "Glæder på isen", ca. 1620/Hendrick Avercamp, "Enjoying the Ice near a Town", c. 1620. |
|
|
|
1 |
Gerard van Honthorst, "Tornekroningen", ca. 1622/Gerard van Honthorst, "Christ Crowned
with Thorns", c.
1622. |
2 |
Hendrick ter Brugghen, "Den vantro Thomas", ca. 1622/Hendrick ter Brugghen, "The Incredulity of Thomas", c. 1622. |
3 |
Frans Hals, "Portræt af et ægtepar",
c. 1622/Frans Hals, "Portrait of a Couple",
c. 1622. |
4 |
Gerard van Honthorst, "Den muntre violinspiller", 1623/Gerard van Honthorst, "The Merry Fiddler", 1623. |
5 |
Gerard van Honthorst,
"Satyr og nymfe", 1623/Gerard van Honthorst,
"Satyr and Nymph", 1623. |
|
|
|
1 |
Rembrandt, "Tobit
og Anna med gedekiddet", 1626/Rembrandt, "Tobit and Anne with the
Kid", 1626. |
2 |
Jan Lievens, "Portræt af Rembrandt Harmensz van Rijn", ca. 1628/Jan Lievens, "Portrait of Rembrandt Harmensz van Rijn", c. 1628. |
3 |
Frans Hals, "Den muntre dranker",
ca. 1628-30/Frans Hals, "The Merry Drinker",
c. 1628-30. |
4 |
Jan Lievens,
"Stilleben med bøger", ca.
1630/Jan Lievens,
"Still Life with Books", c.
1630. |
5 |
Rembrandt, "Læsende gammel kone, sandsynligvis profetinden Hannah", 1631.
Rembrandt, "An Old Woman Reading. Probably the Prophetess Hannah", 1631. |
|
|
|
1 |
Rembrandt, "Portræt
af
Saskia van Uylenburgh
(1612-1642),
1633/Rembrandt,"Portrait
of
Saskia van Uylenburgh
(1612-1642), 1633. |
2 |
Rembrandt, "Portræt af Johannes Wtenbogaert", 1633/Rembrandt, "Portrait
of Johannes Wtenbogaert", 1633. |
3 |
Jacob Jordaens, "Portræt af Catharina Behaghel", 1635/Jacob Jordaens, "Portrait
of Catharina Behaghel", 1635. |
4 |
Frans Hals, "Portræt af en mand", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of a Man", c. 1635. |
5 |
Frans Hals, "Portræt af en kvinde", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of a Woman", c. 1635. |
|
|
|
1 |
Frans Hals, "Portræt
af Lucas de
Clercq", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of Lucas de
Clercq", c.
1635. |
2 |
Frans Hals,
"Portræt af Feyntje van Steenkiste", 1635/Frans Hals,
"Portrait of Feyntje van Steenkiste", 1635. |
3-4 |
Willem Claesz, "Stilleben med forgyldt pokal", 1635/Willem Claesz, "Still
Life with a Gilt Cup", 1635. |
5 |
Rembrandt, "Portræt af en kvinde, muligvis Maria Trip",
1639/Rembrandt, "Portrait
of a Woman, Possibly Maria Trip",
1639. |
|
|
|
1-2 |
Frans Hals,
"Officerer i Amsterdams
borgervæbning under ledelse af kaptajn Reynier Reael
og løjtnant Cornelis Michielsz Blaeuw" alias
"Det magre kompagni" fordi de portrætterede
forekom bemærkelsesværdige magre, 1637. Maleriet af
skyttekompagniet blev fuldført af
Pieter Codde
(1599-1678) fordi Hals nægtede at rejse til
Amsterdam for at male efter modeller.
Frans Hals,
"Officers of the Company
of the Amsterdam Crossbow Civic Guard under Captain
Reynier Reael and Lieutenant Cornelis Michielsz
Blaeuw" aka "The Meagre Company" because
the figures portrayed all appear remarkably thin,
1637.
Pieter Codde
(1599-1678) finished the painting because Hals
refused to come to Amsterdam for sittings. |
3 |
Bartholomeus Van der Helst, "Kaptajn Roelof Bicker og løjtnant Jan Michielsz Blaeuws kompagni", 1639.
Bartholomeus Van der Helst, "Company of Captain Roelof Bicker and Lieutenant Jan Michielsz Blaeuw", 1639. |
4 |
Jan Asselijn, "Den truende svane", 1640-52/Jan Asselijn, "The Threatened
Swan", 1640-52. |
5 |
Pieter Jansz. Saenredam,
"Skib og kor i Mariakirken i Utrecht",
1641.
Pieter Jansz. Saenredam,
"The Nave and Choir of the Mariakerk
in Utrecht",
1641. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Johannes Cornelisz Verspronck,
"Portræt af en pige klædt i blåt",
1641.
Johannes Cornelisz Verspronck,
"Portrait of a Girl Dressed in Blue",
1641. |
2-3 |
Anthony van Dyck,
"William
II, Prins af Oranje og hans brud Marie
Stuart",
1641.
Anthony van Dyck,
"William
II, Prince
of Orange, and his Bride, Mary
Stuart",
1641. |
4 |
Jan van Goyen, "Landskab med to egetræer",
1641/Jan van Goyen, "Landscape with Two Oaks",
1641. |
5 |
Rembrandt,
"Nattevagten"/"Kaptajn
Frans Banning Cocqs og løjtnant Willem
van Ruytenburghs milits/folkehær",
1642.
Rembrandt,
"The Night Watch"/"The Militia
Company of Captain Frans Banning Cocq
and of Lieutenant Willem van
Ruytenburgh", 1642.
|
6 |
Den
unge kvinde
i "Nattevagten" (måske Rembrandts hustru Saskia)
har en død høne i sit bælte. Hønens
fødder "cloven" refererer til de
hagebøsser "kloveniers", som garderne
oprindeligt var bevæbnet med.
The young woman in "The Night
Watch" (perhaps Rembrandt's wife
Saskia) has a dead fowl tied to her
belt. The bird's "cloven" (claws) are an
allusion to the "kloveniers'
(arquesbuses) with which the guardsmen
were originally armed. |
|
|
|
|
|
1-3 |
Adriaen van Utrecht, "Stilleben",
1644/Adriaen van Utrecht, "Still Life",
1644. |
4 |
Govert Flinck,
"Kaptajn Albert Bas og løjtnant Lucas Conijns kompagni", 1645.
Govert Flinck,
"The Company
of Captain Albert Bas and
Lieutenant Lucas Conijn", 1645. |
5 |
Pieter Jansz. Saenredam, "Interiør fra Sint-Odulphuskerk
i Assendelft",
1649.
Pieter Jansz. Saenredam, "Interior of
the Sint-Odulphuskerk
in Assendelft",
1649. |
|
|
 |
-copy.jpg) |
Bartholomeus van der Helst, "Armbrøst
Lauget fejrer med en banket freden i
Münster",
1648.
Bartholomeus van der Helst, "Banquet
at the Crossbowmen's Guild in
Celebration of the Treaty of Münster",
1648.
 |
 |
|
|
|
|
1 |
Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "Sandspor
i klitterne", ca. 1650-55/Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "Sandy Track
in the Dunes", c.
1650-55. |
2 |
Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "Udsigt over Haarlem fra nordvest med blege marker i forgrunden",
ca. 1650-82.
Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "View
of Haarlem from the Northwest, with the
Bleaching Fields in the Foreground", c. 1650-82. |
3 |
"Model af skibet Prins Willem",
1651/"Ship's model of the Prins Willem", 1651. |
4 |
Johannes Cornelisz. Verspronck,
"Portræt af Maria van Strijp", 1652/Johannes Cornelisz. Verspronck,
"Portrait of Maria van Strijp",
1652. |
5 |
Aelbert Cuyp,
"Flodlandskab med ryttere",
1653
-1657/Aelbert Cuyp,
"River Landscape with
Riders",
1653
-1657. |
|
|
|
1 |
Pieter Jansz. Saenredam, "Amsterdams
gamle rådhus",
1657/Pieter Jansz. Saenredam, "The Old Town Hall of
Amsterdam",
1657. |
2 |
Johannes Vermeer, "Malkepigen", ca.
1657-58/Johannes Vermeer, "The
Milkmaid", c. 1657-58. |
3 |
Rembrandt, "Titus klædt ud som munk",
1660. Titus er Rembrandts søn/Rembrandt, "Titus Dressed as a Monk",
1660. Titus is Rembrandt's son. |
4 |
Jan Havicksz Steen,
"Interiør med kvinde der fodrer en papegøje", kendt som
"Papegøjeburet", ca. 1660-70.
Jan Havicksz Steen,
"Interior with a Woman Feeding a Parrot", aka "The Parrot Cage", c. 1660-70. |
5 |
Jan
Davidsz. de Heem, "Guirlande af frugt og blomster",
1660-70/Jan
Davidsz. de Heem, "Festoon of Fruit and
Flowers", 1660-70. |
|
|
|
1 |
Rembrandt, "Selvportræt
som apostlen Paulus", 1661/Rembrandt, "Self-Portrait as the
Apostle Paul",
1661. |
2 |
Rembrandt, "Batavernes sammensværgelse under Claudius Civilis",
1661-62.
Rembrandt, "The Conspiracy of the
Batavians under Claudius Civilis",
1661-62. |
3 |
Rembrandt,
"Klædehandler lauget",
1662/Rembrandt,
"The Syndics of the Amsterdam
Drapers' Guild", 1662. |
4 |
Johannes Vermeer, "Kvinde i blåt læser et brev", ca.
1663-64/Johannes Vermeer, "Woman in Blue Reading a Letter",
c. 1663-64. |
5 |
Rembrandt,
"Den jødiske brud", ca.
1665/"The
Jewish Bride", c. 1665. |
|
|
|
1 |
Willem van
de Velde II, "Hollandske
skibe på blikstille hav",
ca. 1665.
Willem van
de Velde II, "Dutch
Ships in a Calm",
c. 1665. |
2 |
Meindert Hobbema, "Skovklædt landskab med et muntert selskab i en kærre",
ca. 1665.
Meindert Hobbema, "Wooded
Landscape with Merrymakers in a Cart," c. 1665. |
3 |
Jan Havicksz Steen,
"Børn lærer en kat at danse",
1665-68/Jan Havicksz Steen,
"Children teaching a cat to dance",
1665-68. |
4 |
Johannes Vermeer,
"Kærestebrevet", ca.
1667-70/Johannes Vermeer, "The
Love Letter", c. 1667-70. |
5 |
Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "Landskab med vandfald",
ca. 1668/Jacob
Isaacksz. van Ruisdael, "Landscape
with Waterfall", c. 1668. |
|
|
|
1 |
Jacob Isaacksz van Ruisdael, "Mølle
i Wijk Bij Duurstede", ca.
1668-70.
Jacob Isaacksz van Ruisdael, "The
Windmill at Wijk Bij Duurstede", c.
1668-70. |
2 |
Jan Havicksz Steen, "Selvportræt",
1670/Jan Havicksz Steen, Self-portrait, 1670. |
3 |
Willem van
de Velde II, "Kanonskuddet",
ca. 1680/Willem van
de Velde II, "The Cannon Shot",
c. 1680. |
4-5 |
Kabinet med miniatureapotek, 1730/Collector's cabinet with miniature
apothecary,
1730. |
|
|
|
1 |
Abe, porcelænsfabrikken i
Meissen, Tyskland, ca.
1730/Monkey, Meissen Porcelain
Manufactory, Germany, c.
1730. |
2 |
Kommode tilskrevet Charles
Cressent, ca. 1745-50/Commode attributed to Charles
Cressent, c. 1745-50. |
3 |
Jan Ekels,
"Udsigt over Dampladsen i Amsterdam",
ca. 1750-81/Jan Ekels,
"View of the Dam in Amsterdam", c. 1750-81. |
4 |
Johann
Friedrich August Tischbein,
"Selvportræt", 1782/Johann
Friedrich August Tischbein,
"Self-portrait",
1782. |
5 |
Sasaya,
"Slutningen på Slaget ved Doggerbanke", 1792/Sasaya,
"The End of the Battle of Dogger Bank",
1792. |
|
|
|
1 |
Pierre Prud'hon,"Portræt
af Rutger Jan Schimmelpenninck
og hans familie", 1801.
Pierre Prud'hon,"Portrait of Rutger Jan
Schimmelpenninck and his Family", 1801. |
2 |
Josephus
Augustus Knip, "Prospekt af den bataviske ambassade i Paris",
1801.
Josephus
Augustus Knip, "The View from the
Batavian Embassy in Paris",
1801. |
3 |
Camille
Corot, "Landskab", ca.
1875/Camille
Corot, "Landscape", c. 1875.
|
4 |
Hendrik Willem Mesdag, "Laksefiskeri i oprørt hav", ca. 1875-85/Hendrik Willem Mesdag, "Fishing Pinks
in Breaking Waves", c.
1875-85. |
5 |
Jacob Maris, "Skibene ankommer",
1884/Jacob Maris, "Arrival of the Boats", 1884. |
|
|
|
1 |
Claude Monet,
"la
Corniche nær Monaco",
1884.
(la
Corniche = smalt bjergspor)/Claude Monet,
"La
Corniche near Monaco",
1884. |
2 |
Vincent van Gogh, "Selvportræt", 1887/Vincent van Gogh, "Self-portrait", 1887. |
3 |
Vincent van Gogh, "Karaffel og tallerken med citrusfrugter", 1887/Vincent van Gogh, "Carafe and Dish
with Citrus Fruit",
1887. |
4 |
Piet Mondrian, "Oostzijdse
mølle ved floden
Gein i måneskin", ca. 1903/Piet Mondrian, "Oostzijdse
Mill along the River
Gein by Moonlight",
c. 1903. |
5 |
Jan
Toorop, "Kanal midt iblandt træer",
1908.
"Portræt af ukendt kvinde".
"Portræt af Marguérite".
Jan
Toorop, "Waterway amid Trees",
1908.
"Portrait of an Unknown Woman".
"Portrait of Marguérite". |
6 |
Edgar Fernhout,
"Selvportræt", 1937/Edgar Fernhout,
"Self-portrait",
1937. |
|
|
Stedelijk Museum |
|
|
|
|
|
|
1 |
Auguste Rodin, "Jean d'Aire",
en af "Borgerne
fra Calais", 1884-86.
Auguste Rodin, "Jean d'Aire",
one of "The
Burghers of Calais", 1884-86. |
2 |
Rik Wouters, "Huslige bekymringer", 1913, støbt 1924.
Rik Wouters, "Domestic Cares", 1913, cast date 1924. |
3 |
Gerrit Rietveld, Schröder-huset i Utrecht, 1924-25. Facaden har lighedspunkter med et Mondrianmaleri.
Gerrit Rietveld, The Schroeder house, 1924-25, Utrecht, the Netherlands. |
4 |
Wilhelm Wagenfeld bordlampe, 1925/Wilhelm Wagenfeld table lamp, 1925. |
5-6 |
Gerrit Rietveld,
"Harrenstein soveværelse", 1926/Gerrit Rietveld,
"Harrenstein Bedroom", 1926. |
|
|
|
|
|
1-2 |
Marcel Breuer,
rørformede stålstole, 1928-29/Marcel Breuer,
tubular steel chairs, 1928-29. |
3 |
Alvar Aalto,
1931. |
4 |
Alvar Aalto,
(model 901), tebord, 1935/Alvar Aalto,
(model 901), tea trolley, 1935. |
5 |
Gerrit Rietveld og Wim Rietveld, "Aluminiumsstol", 1942-43/Gerrit Rietveld and Wim Rietveld, "Aluminium Chair", 1942-43. |
|
|
|
1 |
"Ruska",
Arabia, Finland, tegnet af
Ulla Procopé,
som arbejdede for Arabia fra
1948-68.
"Ruska",
Arabia, Finland, designed by
Ulla Procopé,
who worked for Arabia from
1948
to 1968. |
2 |
Hans J. Wegner, "Flaglinestolen", 1950/Hans J. Wegner, "Flagline Chair", 1950. |
3-5 |
Karel Appel, "Painting Power", 1951. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Cobra bordtelefon,
egl.
Ericofon DBJ 500,
1954,
designet af det svenske telefonfirma L.M.
Ericsson af
ingeniør og industridesigner
H.G. Gösta Thames.
Cobra phone/Ericofon DBJ 500,
1954,
created by the L.M. Ericsson Company
of Sweden by engineer and
industrial designer
H.G. Gösta Thames. |
2 |
Alexander Calder, "Mobile XII.V - III.H", 1955. |
3-4 |
Karel Appel, 29.6.1956. |
5 |
Verner
Panton, "Pantonstolen", 1959/Verner
Panton, "Panton Chair", 1959. |
|
S.jpg) |
|
|
|
1 |
Poul Kjærholm, "PK
91", foldetaburet, 1961.
Bagest tv.
Arne Jacobsen,
"Svanen",
1958.
Poul Kjærholm, "PK
91", folding stool, 1961. To the left
Arne Jacobsen,
"The
Swan", 1958. |
2 |
Arne Jacobsen stole/Arne Jacobsen chairs. |
3 |
Ettore Sottsass & Hans von Klier,
elektrisk skrivemaskine "Praxis 48", 1964, designet for Olivetti.
Ettore Sottsass & Hans von Klier, electric typewriter "Praxis 48", 1964, designed for Olivetti. |
4 |
Poul Kjærholm, "PK 24", chaiselong, 1965. |
5 |
Martial Raysse, "Højspændingsmaleri", 1965/Martial Raysse, "High-Voltage Painting", 1965. |
|
|
|
1 |
Arne Jacobsen,
Cylinda-Line",
1967.
Service-serien Cylinda-Line
fra 1967, blev fabrikeret hos Stelton, den er i rustfrit
stål, og Jacobsen bruger cylinderen som form.
Arne Jacobsen,
Cylinda-Line",
1967. |
2 |
Jan Schoonhoven, Relief. |
3 |
Miguel-Ángel Cárdenas, "Sidste dråbe, i eller før", 1968/Miguel-Ángel Cárdenas, "Last Drop, in or before",
1968. |
4 |
Peter
Shire, lænestol, "Bel Air", 1982/Peter
Shire, armchair, "Bel Air", 1982. |
5 |
Philippe Starck,
"Jim Nature" bærbar tv for Saba, 1994/Philippe Starck,
"Jim Nature" portable television for Saba, 1994. |
|
|
|
|
Museumplein |
 |
Museumplein
(museumspladsen), hvor tre af de største museer i Amsterdam er
beliggende: Stedelijk Museum for moderne kunst og design,
Van Gogh Museum og Rijksmuseum.
Museumplein (Museum Square) where three major museums in
Amsterdam are located: Stedelijk Museum dedicated to modern
and contemporary art and design, Van Gogh Museum and
Rijksmuseum. |
|
|
1-5 |
Stedelijk Museum for moderne kunst og design/ Stedelijk Museum
dedicated to modern and contemporary art and design. |
|
|
|
1-3 |
Stedelijk Museum.
Skulpturen foran museet:
"Sigtepunkt (for Leo
Castelli)",
1971-75 by
Richard Serra.
Stedelijk Museum. The
sculpture in front of the Museum:
"Sight Point (for Leo
Castelli)",
1971-75 by
Richard Serra. |
4-5 |
Van Gogh Museum. |
|
|
|
1-3 |
I Amsterdam.
Byikonet foran Rijksmuseum/I
Amsterdam.
The city icon in front of Rijksmuseum. |
|
|
|
1-5 |
Rijksmuseum.
Da museet åbnede i 1885 lå det i udkanten af
Amsterdam, i dag ligger det i på museumspladsen,
som er byens kulturelle centrum.
Rijksmuseum. When Rijksmuseum opened its doors
to the public in 1885 it was
located on
the outskirts
of the city of Amsterdam. Today the Museumplein
square is the cultural heart of Amsterdam. |
|
|
|
1-4 |
Rijksmuseum.
Interiørdesign
af den franske arkitekt Jean-Michel Wilmotte,
Vilmotte & Associés.
Rijksmuseum.
Interior design by the French architect Jean-Michel Wilmotte,
Vilmotte & Associés.
|
5 |
Skulptur i haverne foran Rijksmuseum/Sculpture in the front gardens of Rijksmuseum. |
|
|
Anne
Frank |
|
Anne
Frank
(Annelies Marie
Frank)
1929-1945,
af tysk-jødisk
herkomst, født i
Frankfurt am
Main i
Niedersachsen,
Tyskland. Hendes
forældre var
Otto Frank og
Edith
Frank-Holländer.
Hendes søster
var Margot
Frank.
Efter Adolf
Hitlers
magtovertagelse
i 1933
udvandrede
familien til
Merwedeplein 37
i Amsterdam, hvor de
boede i ni år.
I 2005 blev
lejligheden
genetableret, ud
fra Anne Franks
beskrivelser,
som den så ud i
1930'erne.
Lejligheden er
ikke åben for
publikum, men er
refugium for
udenlandske
forfattere, der
ikke kan arbejde
frit i deres
hjemlande. På
Merwedeplein
står en skulptur
af Anne Frank,
der ser tilbage
på sit hjem en
sidste gang før
hun forlader det
for at leve i
skjul.
Skulpturen er
udført af Jett
Schepp i 2005.
I juli 1942
gik familien
under jorden på
grund af
jødeforfølgelserne
i Holland.
De følgende to
år levede de i baghuset i
Prinsengracht 263 i
Amsterdam, det var her
Anne skrev i sin dagbog, som
hun fik til sin 13-års
fødselsdag og her Museet
Anne Franks Hus åbnede i
1960.
"Anne Franks
dagbog"
udkom første
gang på dansk i
1952. Bogen blev
første gang
udgivet 1947
under titlen
"Het Achterhuis"
(hollandsk for
"baghus").
Dagbogen er
oversat til
omkring 30
sprog. Den
handler og den
frygt og de
besværligheder
familien havde
i "Baghuset" i
Amsterdam.
"Hvem
har
gjort os
jøder
anderledes
end
andre
mennesker?
Hvem har
tilladt
os at
lide så
grusomt?
Det er
Gud, der
har
skabt os
som dem
vi er,
og det
er Gud,
der vil
befri os
fra
ondskaben.
Vi vil
bære
lidelsen,
og hvis
der
stadig
er jøder
tilbage,
når
dette er
forbi,
vil vi i
stedet
for at
blive
dømt
blive
forbilleder.
Hvem
ved,
måske er
det fra
vores
religion
at
verden
og alle
mennesker
lærer
godhed,
og alene
af den
grund
skal vi
lide nu.
Vi kan
aldrig
blive
hollændere,
englændere
eller
for den
sags
skyld et
lands
repræsentanter.
Vi vil
altid
forblive
jøder,
og det
er også,
hvad vi
ønsker."
Citat
fra Anne
Franks
dagbog. |
|
Skjulestedet blev
angivet til
nazisterne i
1944 og
familien blev borttransporteret.
Forældrene Otto
og Edith samt
deres døtre
Margot og Anne
kom først til
kz-lejren
Auschwitz-Birkenau,
hvor forældrene
blev, og hvor
moderen Edith
døde af sult i
1945.
Efter to måneder
i
Auschwitz-Birkenau
blev Anne og
Margot flyttet
til
Bergen-Belsen,
hvor de begge
døde af tyfys i
1945. Den eneste
i familien der
overlevede var
Annes far Otto
Frank, der efter
krigens
afslutning
vendte tilbage
til Amsterdam.
Gravstenene nedenfor har kun
symbolsk betydning og er
ikke egentlige grave. Anne
Frank og hendes søster
Margot er begravet i
massegravene. Det præcise
sted for deres jordiske
rester kendes ikke. |
|
|
|
|
1-2 |
Margot og Anne Franks
symbolske gravsten i
Bergen-Belsen. Den hebraiske indskrift lyder:
"Menneskets ånd er en HERRENS lampe, den
ransager alle hans indres kamre." Ordsprogenes
Bog, 20,27. |
3 |
"Anne Frank", 2005, skulptur af Jett Schepp, placeret på Merwedeplein i Amsterdam. Anne Frank ser tilbage på sit hjem en sidste gang før hun forlader det for at leve i skjul. |
4 |
Fotos af Anne Frank. |
|
|
Begijnhof

Begijnhof (Berginerkloster)
er en af de ældste gårde eller indre pladser i
Amsterdam. Oprindeligt var den et kloster for
fromme kvinder, der levede som nonner, men ikke
havde aflagt klostered, men levede i et
religiøst fællesskab uden at trække sig tilbage
for omverdenen. Berginerordenen eksisterede i
Nordeuropa fra 1200-1500.
I
1389 omtaltes for første gang et
Berginerkloster i Amsterdam.
Fra 1578, da Amsterdam blev
protestantisk, og til 1795 var det ikke tilladt
katolikker at praktisere deres religion
offentligt, men berginerne blev ladt i fred.
Husene var kvindernes private ejendom og stedet
en romersk-katolsk enklave i et overvejende
protestantisk Amsterdam og forblev at være det i
mere end 200 år.
I 1607 blev den gotiske kirke, indviet 1417 (i
dag Den engelske reformerte
kirke),
i gården af byrådet givet til Det engelske
protestantiske samfund, og fra da af måtte
berginerne ty til forskellige skjulte huskirker.
I 1671 åbnedes en huskirke i to sammenhængende
huse i gården, den blev kaldt "kapellet".
De sidste berginer døde i
1971, men det er stadig kun
kvinder der kan bo i gården.
The Begijnhof is
one of the oldest inner courts in the city of Amsterdam.
It was originally a béguinage,
an architectural complex built to house
beguines,
religious women
who lived
like nuns
without taking vows or retiring from the world.
The
beguines order were active in
Northern Europe in the
13th16th
centuries.
In
1389 a Amsterdam Bigijnhof
(Beguinage) was mentioned for the first time.
From 1578, when the city of
Amsterdam officially became Protestant, to 1795
Roman Catholics in Amsterdam were not allowed to
openly practice their religion. But the
beguines
were left in peace. The houses
were a personal property of the women who lived
there and thus the courtyard was a Roman
Catholic enclave in a predominantly protestant
Amsterdam for more than 200 years.
In 1607 the gothic courtyard church, consecrated
on October 7th 1417, was given by the city
council to the English protestant community
(today The English
Reformed Church).
From then on the Beguines had to make do with
various hidden house churches. I 1671 an
official house church was opened in two
connected houses and was simply called "the
chapel".
The last beguine passed away in 1971, but still
only women reside in the courtyard. |
|
|
|
|
|
|
Bygninger og gader/Buildings
and Streets
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|