|
Valdemarernes
slægt
begynder
med
Valdemar
1. den
Store
som
enekonge |
|
|
Knud Lavard
og Ingeborg
Knud
Lavard
(ca.
1096-1131),
søn af
Erik
Ejegod,
Hertug
over
Slesvig
og
Holsten.
I 1131
blev han
myrdet
med en
lanse i
Haraldsted
Skov af
sin
fætter
Magnus
den
Stærke,
søn af
Kong
Niels,
der anså
ham som
en
konkurrent
til
tronen.
Der
sprang
en kilde
på
mordstedet
og en et
stykke
derfra.
Knud
Lavard
blev
dyrket
som
korstogshelgen
og blev
helgenkåret
i 1170.
På hans
gravsten
i Sct.
Bendts
Kirke i
Ringsted
står: "Sanctus
Canutus
Dux"
(hellig
Knud
hertug). |
|
|
Sophie af
Novgorod
(Rusland),
død 1198 |
|
|
Sophie,
Ingeborg,
Helene,
Richiza,
Knud 6.,
Valdemar 2.
Sejr |
|
|
|
|
|
|
12. maj 1182
på
Vordingborg
Slot |
|
|
|
|
|
Legenden om
Liden
Kirsten |
|
Liden
Kirsten var
søster til
Valdemar.
Hun måtte
danse sig
til døde, da
hun i
Kongens
fravær og
mod hans
vilje havde
et
kærlighedsforhold
til Prins
Buris. Se
Vestervig
Kirke. |
|
|
|
|
Valdemar
blev
født i
Slesvig.
Hans far
Knud
Lavard,
Hertug
over
Slesvig
og
Holsten,
døde før
Valdemar
blev
født. I
januar
1131
blev han
myrdet
af Kong
Niels'
søn
Magnus
den
Stærke i
Haraldsted
Skov
uden for
Ringsted.
Valdemar
voksede
derfor
op hos
stormanden
Asser
Rig af
Hvideslægten,
der
senere
støttede
hans
kongemagt,
og hos
sin mors
russiske
familie.
Hos
Asser
Rig blev
Valdemar
opdraget
sammen
med den
senere
biskop
Absalon
og
Esbern
Snare,
der
regnes
for
Kalundborgs
grundlægger,
da han
omkring
1170 lod
en borg
opføre
på
stedet.
I sin
regeringstid
førte
Valdemar
korstog
mod
venderne
støttet
af sin
fosterbror
Absalon.
I
1169
erobredes
Rügen,
hvor
borgen
ved
Arkona
blev
indtaget
og en
træfigur
af
Svantevit
(gud i
vendisk
mytologi)
blev
brændt
og øens
befolkning
(tvangs-)kristnet.
Erobringen
af Rügen
var
kulminationen
på de
omkring
tyve
korstog
som
Valdemar
førte
mod de
hedenske
vender i
Nordtyskland.
Ved sin
død
efterlod
Valdemar
en stærk
kongemagt
og et
samlet
rige.
Valdemarsmuren
blev
opført
af
Valdemar
1.
omkring
1165.
Den
indgik i
forsvarsværket
Dannevirke.
Den er
ca. 4 km
lang,
5-7 m
høj, ca.
2,5 m
bred
og
opført
af
teglsten,
som
formentlig
her blev
anvendt
for
første
gang i
Danmark |
|
|
|
Laurits Tuxen,
1894, "Arkonas
indtagelse af
Valdemar
den Store og
Absalon 1169".
Biskoppen og
Kongen overværer
ødelæggelsen af
Svantevit. |
|
|
Petersportalens
tympanon,
Slesvig Domkirke
viser Kristus
tronende som
verdensdommer
omgivet af
evangelist-symbolerne
Johannes-ørnen,
Markus-løven,
Lukas-oksen og
Matthæus-englen.
I venstre hånd
holder Kristus
et ikke tydet
skriftligt
budskab, et
skriftbånd, som
han rækker til
Paulus. I højre
hånd holder
Kristus nøglen,
som han rækker
til Skt. Peter.
Til venstre for
Skt. Peter ses
en konge, der
bærer en model
af den
oprindelige
domkirke med de
to tårne. Kongen er tolket
som dels Knud
Lavard og dels
Valdemar 1. den
Store. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Blyplade med latinsk indskrift fra
Valdemar 1. den Stores grav,
Sct.
Bendts Kirke, Ringsted.
Forside, ca. 1202: Her hviler Danernes konge Valdemar den første,
hellig Knuds søn, vendernes betvinger, det undertrykte fædrelands
genopretter og bevarer. Han betvang lykkeligt ryboerne [beboerne på øen
Rügen] og omvendte dem først til Kristi tro efter at afgudsbillederne
var ødelagt. Ogsaa en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig
kaldes Danewerch [Valdemarsmuren er en del af voldkomplekset
Dannevirke], opførte han
først af brændte sten og han opførte en borg paa Sprogø. Men han døde i
aaret efter Herrens kødspaatagelse [efter Kristi fødsel, hvor Gud bliver
menneske i Jesus Kristus] 1182, i sin regerings 26. aar. den 12. maj.
Bagside, ca. 1183: Her hviler
Danernes konge Valdemar, vendernes første betvinger og behersker,
fædrelandets befrier, fredens bevarer, der som søn af Hellig Knud
betvang ryboerne [beboerne på øen Rügen] og først omvendte dem til
Kristi tro. Men han døde i aaret efter Herrens kødspaatagelse 1182, i
sin regerings 26. aar. den 12. maj. |
2-3 |
Statue af Valdemar 1. den Store foran
Sct.
Bendts Kirke i Ringsted, som
han byggede. Statuen er udført af billedhuggeren Johannes Bjerg og blev
indviet 25. juni 1937 af H.M. Kong
Christian 10. |
|
|