|
|
 |
|
|
|
|
I
gobelinens hovedfelt ses øverst et ribbehvælv inddelt i 5 felter fra venstre mod højre
ses:
I
1. felt et udefinerbart rovdyr,
der korresponderer med et tilsvarende dyr i
5.
felt, og kan tolkes som symbol på den
hedenske verden. I
2. felt og
4.
felt ses henholdsvis et musicerende
fantasidyr spillende på et strengeinstrument
og et fantasivæsen spillende violin. I
3.
og centrale felt ses
tre fisk symboliserende
Den Hellige Treenighed Gud Fader, Søn og
Helligånd. Fisken er et Kristussymbol og
symbolet på menneskene, disciplene som
menneskefiskere (Matt. 4,19). |
|
|
 |
Centrally placed at the top of the tapestry's main
field
is a ribbed vault
divided into 5 panels.
From
left to right:
1st panel shows an
indefinable beast of prey corresponding with a similar
beast of prey in the
5th panel and can be interpret as a symbol of the pagan
world. In
2nd and
4th panel are a fantasy
animal and a fantasy creature playing respectively a
stringed instrument and violin. In the
3rd field
is three fish symbolizing The Holy Trinity. The fish is
a symbol of Christ and a symbol of man. |
|
|
|
|
|
|
I
hovedfeltet nederst ses to hvælvingskapper.
I venstre kappe ses
Niels Ebbesen
(1308-1340), der dræber den Den
kullede Greve (kullede = skaldede)
Gerhard
3. af Holsten (ca. 1290-1340). Drabsscenen
er vist som
Skt. Jørgens kamp med dragen. |
Niels
Ebbesen fo'r da i
harnisk brat
for landefred,
han gæstede greven
en forårsnat,
og sværdet bed.
Fri vilde han enten
dø eller leve,
livet han tog af den
kullede greve,
da tyskerne reves om
Danmark.1 |
|
|
|
Interregnum
1332-1340, hvor Danmark var pantsat
til tyske grever, Jylland og Fyn til
Gerhard 3. samt Sjælland og Skåne
til Johan 3. af Holsten. Gerhard og
Johan var fætre og regerede sammen.
Niels Ebbesen, der hørte til den
danske lavadel, blev nationens helt,
da han dræbte den tyske
pantbesidder, Den kullede Greve, i
Randers i 1340. Ebbesen faldt
samme år i slaget ved Nonnebjerget
ved
Skanderborg Slot, der var et af
de blodigste slag i
Danmarkshistorien.
|
|
|
|
Kaj Munks
nationale besættelsesdrama "Niels Ebbesen" (1942) blev forbudt at
udgive og opføre, da den tyske besættelsesmagt opfattede Niels
Ebbesen som et symbol på den danske modstand og modstandsånden i det
hele taget. I kappens højre hjørne nederst ses Gerhard 3. af
Holstens våbenskjold |
|
|
|
|
At the bottom of the main field is
two vaults.
To the left is
Niels
Ebbesen (1308-1340), killing the
the bald Count Gerhard III of Holstein (c.
1290-1340). The scene is shown as
St George Fighting the
Dragon. |
|
|
|
|
|
|
I
højre kappe
ses
Margrete
1. fremstillet som Barmhjertighedens
Madonna (Kappemadonna alias "La
Madonna della Misericordia",
som kendes fra bl.a.
Piero della
Francescas altertavle fra ca. 1462).
Nederst i hvælvingens ses
Kalmar
Slot i Sydsverige hvor
Kalmarunionen blev bekræftet i 1397,
på hendes dragt ses
Unionsbrevet.
Margrete er omgivet af en nøgle,
tre kroner og et sværd,
symboliserende hendes titel som
"fuldmægtig frue og husbonde og
hele rigets formynder" (Danmark,
Norge og Sverige), officielt havde hun
ikke titel af dronning.
Central placed is Queen Margaret I
shown as Madonna of
Mercy ("La
Madonna della
Misericordia").
The Queen is
standing at
Kalmar Castle
(Southern Sweden), where
the Treaty of Kalmar
was signed in 1397
and brought The
Kingdoms of Norway,
Sweden, and Denmark
together under a
single monarch until
1523. On her dress
is The Letter of
Union, where the
conditions of the
Kalmar Union were
listed. Margaret is
surrounded by a
key, three
crowns and a
sword,
symbolizing her
titel "powerful lady
and mistress and The
Kingdom of Denmark's
Regent", official
she has not title as
queen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Centralt i gobelinen ses
Kong Valdemar 4. Atterdag
(regeringsperiode
1340-1375). Det
rige som Christoffer 2. havde mindsket drastisk genvandt
Valdemar med undtagelse af Skåne. "I morgen er det atter Dag"
skulle Valdemar have yndet at sige, måske fordi han på den måde
kunne udsætte sine løfter til folket. Valdemar skulle have kaldt
hansestænderne for en flok skræppende gæs, og
Gåsetårnet i Vordingborg (ca. 1365)
har sit navn efter den vindfløj/vejrhane, gås af rent guld, som
Valdemar opsatte. Gåsen = sindbillede på fjenden,
hansestænderne. Nuværende forgyldte gås er fra 1871.
Til venstre for Valdemar nederst ses
Gåsetårnets guldgås.
Den lille person under Valdemars højre arm er
Kong Valdemar
3. (regeringsperiode 1326-1330). Valdemar døde 1364 som
hertug af Sønderjylland.
Under Valdemar 3. ses
Visby
bymur,
hansestad som Valdemar 4. Atterdag
indtog i 1361, da han
erobrede Gotland.
Bygningskomplekset til højre for Valdemar Atterdag er
Vadstena Kloster, der er
Birgittinerordenens moderstiftelse, der fortsat er bevaret og
ligger i byen Vadstena i Sverige. Den hellige
Birgitta
(1303-1373)
grundlagde ordenen i 1346, Den Hellige Frelsers Orden, hvis
motto er
"Amor Meus
Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed
er den korsfæstede). Kirkesproget var
latin, men Birgitta indførte prædiken på modersmålet.
Birgittinerordenens krone er et hvidt kors og 5 røde
cirkelformationer og symboliserer Kristi tornekrone og hans fem
vunder. Da Birgitta fra Vadstena blev kanoniseret i 1391 skrev
pave Bonifatius 9. "I disse sidste tider har den himmelske
vingårdsmand besluttet, at noget godt også skulle komme fra
Norden, og således har han kaldet en stærk kvinde fra det
fjerne, fra de yderste egne", fra "Stærke kvinder i Herrens
Vingård, Portræt af Birgittinerindeklostret i Maribo", Lisbeth
Rütz, Katolsk Orientering, 05.09.2007. Birgitta er skytshelgen
for pilgrimme, for læger, for en fredelig død, for Sverige og
for Europa.
Skt. Birgittas
"Åbenbaringer" blev nedskrevet på latin af prioren for Alvastra
cistercienserkloster Peter Olovsson. (Engelsk
oversættelse af bog 1-3 ved Denis Searby).
Under Vadstena kloster ses en
enhjørning,
hest med snoet horn i panden, symbol på
renhed, uskyld og kyskhed. Enhjørningen er
Kristus. Han har hvilet i Marias skød, og har
her antaget den menneskelige natur og givet
sig hen for dem, som søger ham. I "Physiologus",
en græsk bog af ukendte forfattere fra omkr.
2. årh. f.Kr., beskrives dyr, fugle og
fantasivæsener etc. og deres symbolske og
moralske betydning, og her fortælles at enhjørningen
kan gøre vand, der er forgiftet af slanger,
drikkeligt igen ved at gøre korsets tegn over
det med sit horn. "Physiologus" var
inspirationskilde for middelalderens
kirkekunstnere. |
|
|
|
|
Centrally in the main
field
is King Valdemar IV Atterdag (reigned
1340-1375). Atterdag means "again a day",
Valdemar was fond of saying
"tomorrow is another day",
maybe to postpone his
promises to the people.
Valdemar called the
Hanseatic League a flock of
cackling geese, and
the Goose Tower in Vordingborg (c. 1365)
is named after the weathercock, a goose of pure
gold, placed by Valdemar to symbolize his enemy. The
present gilted goose is from 1871.
To the left of
Valdemar is the Goose Tower's
golden goose.
The small person under Valdemar's right arm is
King Valdemar III (reigned 1326-1330).
Below Valdemar III is Visby town wall,
Hanseatic town which Valdemar IV Atterdag in 1361
captured, when he attacked Gothland.
To the right of Valdermar Atterdag is Vadstena
Monastery, situated on Lake Vättern, in the
Diocese of Linköping, Sweden, motherhouse of the
Bridgettine Order.
Below Vadstena Monastery
is a
unicorn, symbol
of purity, chastity and
virginity. |
|
|
|
|
.jpg) |
Marsti
han udaf landet for
og vandt både hæder
og ære:
hjemme blev kong
Erik,
han lokket hans
hjertenskære.
men fruen sidder i
Sjælland,
så mangt der hun sørger. |
|
|
|
|
|
|
Til
venstre for Valdermar
4. Atterdag er figurerne set fra øverste venstre hjørne:
Kong Christoffer 1.
(regeringsperiode 1252-1259), søn af Kong
Valdemar 2. Sejr. Christoffer blev i 1248 gift
med Margrethe Sambiria af Pommern kaldet
Margrethe Sprænghest, da hun skulle have været
en dristig rytter.
Ordbog
over det danske sprog: Spræng-hest,
en. (glda.
sprenghest (Script Min. I. 446)) tilnavn til
Margrete (d. 1282), Kristoffer I's dronning
(vel egl., til sprænge 1.1
ell. 4.4, om
voldsom ell. dristig rytter(ske)).
Holb. DH. I. 339. Aarb. 1877.56.
I folkesagn kaldes Margrethe Sprænghest
"Sorte Grethe".
Til højre for Christoffer ses en blå
ansigtsmaske kronet med en tiara og foran
masken ses krydsende sværd. Masken
symboliserer
Jacob Erlandsen (d.
1274), der i 1250 af paven blev udnævnt til
biskop af Roskilde, og i 1254 udnævnt til ærkebiskop
i Lund. Erlandsen genoptog den gamle strid
mellem stat og kirke og kom i åben strid med
kongen om en række kirkelige forhold så som
ledningsbyrder, skattebyrder og bispevalg. Sværdene
symboliserer hans kamplyst. Kongen fratog
Erlandsens hans privilegier, han blev fængslet
i 1259, men frigivet af enkedronning Margrethe Spænghest. Ved pavens mellemkomst blev der i
1272 opnået forlig med
Kong Erik
5. Klipping (Glipping), og Erlandsen
kunne vende tilbage til Danmark, men blev på
den tyske ø Rügen dræbt af en pil fra en
armbrøst, formentlig på Kong Eriks ordre.
Helfiguren
til højre for Christoffer er Erik
Klippings hustru
Agnes/Agnete von Brandenburg
(d. 1304).
Ved hendes side ses
siddende på en tronstol og med dolke
i ryggen
Kong Erik 5. Klipping (Glipping)
(regeringsperiode 1259-1286). Han var
mindreårig da hans far døde, og blev
kronet som 10-årig, hans mor dronning
Margrete (Margrete
Sprænghest) var hans formynder. I 1282
undertegnede han, som
den første konge, en skriftlig forpligtelse,
en håndfæstning, som han holder i
hånden, den
fastlagde magtforholdet
mellem kongen og stormændene. På håndfæstningen
står "H" og
"C", som står for
Habeas
Corpus, en garanti mod vilkårlig
fængsling, ingen måtte således fængsles
uden, at der var et lovgrundlag for en
anklage. I 1286 blev Erik Klipping
myrdet i Finderup Lade ved Viborg (se
nedenfor). |
|
|
|
|
To
the left of Valdemar Atterdag is (from left to
right):
King
Christoffer I (reigned
1252-1259).
To the right of Christoffer is a blue face mask crowned with a tiara, and in front of the mask is crossing
swords - the mask symbolizes Jacob
Erlandsen (died 1274), who in
1250 by the Pope was appointed bishop of Roskilde and in
1254 appointed archbishop of Lund. Erlandson took up again
the old conflict between Church and State, and came into
open conflict with the king about a series of ecclesiastical affairs.
The swords symbolize his fighting spirit.
The figure
to the right of Christoffer is the wife of Eric Klipping Agnes/Agnete
von Brandenburg (died
1304).
By her side is, sitting on a throne with stabs in his back King
Eric V Klipping (Glipping)
(reigned 1259-1286). He was a minor
when his father died, and was crowned at the age of 10, his
mother Margret was his guardian. He is holdig the coronation charter,
which he signed in 1282. The letters "H"
and "C" stands for Habeas
Corpus, a
protection against illegal imprisonment. In
1286
Erik Klipping was murdered in a barn in Finderup near Viborg. |
|
|
|
|
|
|
|
Kongemordet i
Finderup lade |
|
|
|
Marsken
(hærføreren) Stig
Andersen ønskede
hævn over
Erik
Klipping, der
havde haft en affære
med hans kone
Ingeborg, mens han i
Sverige kæmpede for
kongen. Blandt Marsk
Stigs
medsammensvorne var
kongens
kammermester
Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen
kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte kong
Erik til at gå med på jagt i en skov nær
Finderup lade, hvor andre medsammensvorne,
forklædte som munke, ventede på at kongen og
Rane skulle dukke op, men det trak ud, hvorfor
de drog til Finderup, hvilket betød at Ranes
plan om at kongen skulle omkomme ved et vådeskud
ikke blev til noget. Rane førte kongen til
Finderup, hvor de lagde sig til at sove i kirkeladen, hvor de sammensvorne med Marsk
Stig i spidsen ankom og spurgte efter kongen,
der havde gemt sig i halmen. Rane nægtede,
at kongen var tilstede, men pegede samtidig på
hans skjul, og kongen blev dolket ihjel. Kongen nåede
dog at erklære Stig og Rane fredløse. I 1287
dømte Danehoffet (en domstol) en række af
landets fremmeste mænd for delagtighed i
kongemordet. På øen
Hjelm ud for
Mols Bjerge på Djursland opførte Marsk Stig
i 1290 en borg, som i 1306 blev brændt ned af
kong Erik 6. Menveds tropper. Kilder til
"Mordet i Finderup Lade" er primært
folkeviser2. Operaen
"Drot og Marsk" fra 1878 af Peter
Heise og Chr. Richardt, handler om mordet på
Erik Klipping. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Til højre for Erik Klipping med dolke i ryggen ses
Kong Erik
6. Menved, (regeringsperiode
1286-1319). Han ønskede at genskabe
Valdemar 2. Sejrs erobringspolitik i
Nordtyskland. Han bærer Rostocks Rådhus,
fordi
han i 1302 blev lensherre over fyrstendømmet
Rostock. Den tyske kong Albrecht 1. van
Habsburg stadfæstede i 1304 afståelse af
landene nord for floderne Elben og Elde. Da
Erik Menved ville indtage fyrstendømmerne
Wismar og Rostock mødte han kraftig modstand
før byerne overgav sig. I 1316 tabte han Slaget ved Stralsund, og i 1317 blev der
sluttet fred i Nordtyskland. Motivet på Erik
Menveds skjold refererer til Beowulf-aktionen
i Sydney 1990, et samarbejde mellem Bjørn Nørgaard
og Henning Christiansen. Beowulf er et epos
skrevet på oldengelsk omkring år 700, og
fortæller legenden om hvordan helten Beowulf
kommer den danske kong Hrothgar til undsætning
i hans kamp mod det usårlige uhyre Grendel,
som det lykkes ham at dræbe, og herefter dræber
han Grendels mor og kæmper med en drage.
Beowulfmanuskriptet tilhører British Library,
London. Digtet var en væsentlig
inspirationskilde for J.R.R. Tolkien.
Til højre
for Erik Menved ses hans hustru Dronning
Ingeborg af Sverige
(d. 1319).
Bag
Ingeborg ses
Kong Christoffer 2.
(regeringsperiode
1319-1332). Han udstedte, presset af
stormændene, en valghåndfæstning, der satte strenge betingelser
for udøvelse af kongemagten og opkrævning af skatter. Riget var
et kaos.
Under Christoffer 2. ses
Ludwig
4. af Bayern (1283-1347), hertug af
Bayern fra 1302, fra 1314 konge og fra 1322 leder af det
tysk-romerske rige, han blev kronet til kejser i 1328.
Knælende under Ludwig af
Bayern ses
Kong Valdemar 3.
(regeringsperiode 1326-1330), han erstattede
Kong Christoffer 2. i 4 år.
To the right of Erik Klipping with stabs in his back is King Eric VI Menved
(reigned 1286-1319). Menved wished
to re-establish King Valdemar II (Valdemar the Victorious) policy of aggrandizement
in Northern Germany. He is carrying the Town Hall of Rostock
- in 1302, he became feudal overlord over the principality of
Rostock. The motif on Erik
Menved's shield refers to the Beowulf-action in
Sydney in 1990, a co-operation between Bjørn Nørgaard
and Henning Christiansen. |
|
|
|
|
To the right of Erik Menved is his
wife Queen
Ingeborg of Sweden (died 1319).
Behind Ingeborg is King Christoffer II (reigned 1319-1332).
Below Christoffer II is Louis IV of Bavaria (1283-1347),
duke of Bavaria from 1302, from 1314 German King, and Holy
Roman emperor from 1328.
Kneeling under Louis of Bavaria is King
Valdemar III (reigned 1326-1330). |
|
|
|
|
|
|
|
Mellem Erik 5.
Klipping og Erik 6. Menved ses to ærkebiskopportrætter,
øverst ses ærkebiskoppen af Lund
Jens
Grand, (d. 1327), nevø af den tidligere
ærkebiskop i Lund Jakob Erlandsen. Jens Grand
blev i 1280 domprovst i Roskilde, og i 1290
blev han af pave Nikolaus 4. indsat som ærkebiskop
i Lund. Grand hævdede kirkens magt over
for kongen. Han støttede
Kong Erik 5.
Klippings fredløse mordere og blev fængslet
i 1294, han undslap og søgte tilflugt på
Hammershus på Bornholm. Lænkerne
refererer til fængslingen. Pave Bonifacius 8. dømte Kong
Erik 6. Menved til at betale erstatning og genindsætte
Grand i embedet, men i 1300 tog Grand til paven i Rom
for at tale sin sag, og det endte med, at han blev
forflyttet til Riga (Letland) og bødekravet til kongen
blev nedsat. Pave Clemens 5. udnævnte i 1310 Jens Grand
til ærkebiskop af Bremen, imidlertid gjorde han sig
upopulær med skatter og indblanding i diverse sager, og
han måtte forlade sit embede, pave Johannes 22. støttede
domkapitlernes og borgernes modstand mod ham. |
|
|
|
Under
Jens Grand ses Esger Juul (d. 1325),
biskop i Århus og ærkebiskop af Lund. Juul
støttede Erik 6. Menved mod Jens Grand, men
kom selv i strid med kongen, han flygtede til
Hammershus
og samlede de fredløse omkring sig, lyste kongen i band
(udelukkelse fra det kirkelige fællesskab), hvervede
lejetropper og søgte støtte i Sverige. Lunds kanniker
udfærdigede et anklageskrift mod ham, som kongen
indankede for paven. Juul flygtede til Pommern, da han
ikke mere følte sig i sikkerhed på Bornholm. |
|
|
|
Under Erik Menveds skjold ses
Kong Erik 4. Plovpenning
(regeringsperiode 1241-1250).
Eriks regeringstid var præget af stridigheder
og krig med broderen
Abel,
han blev myrdet af Abels mænd og hans lig kastet i
floden Slien nær Slesvig. |
|
|
|
Between Eric V
Klipping and Eric VI Menved are archbishop portraits. At the
top is the archbishop of Lund Jens
Grand, (died 1327), nephew of
the former archbishop of Lund Jakob Erlandsen. Grand was
send to prison in 1294 because he supported the noblemen who
were outlawed for the murder of Eric Klipping, he escaped to
Hammershus Castle. The chain refers to his imprisonment. |
|
|
|
Below Jens Grand is Esger Juul (died
1325), bishop in Aarhus and
archbishop of Lund, he also escaped to
Hammershus Castle after a conflict with the king. He excommunicated the king, recruited
mercenaries and searched for support in Sweden. The canons
of Lund drafted an indictment against him, and the king appealed the case to the
Pope. Juul fled to Pomerania. |
|
|
|
Below Erik Menved's
shield is King
Eric IV Ploughpenny (reigned
1241-1250). His reign was characterized by
conflicts, he was beheaded by the conspirators of his
brother Abel, and his body dumped into the Schlei
inlet near Schleswig. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Til højre for Valdermar 4. Atterdag ses:
Kong
Håkon 6. Magnusson af
Norge (regeringsperiode: 1355-1380 konge
af Norge. 1362-1364 konge af Sverige).
Håkon
var gift med Valdemar 4. Atterdags datter
Margrete
1., som står foran ham, regent over
Danmark, Norge og Sverige (regeringsperiode
1375-1412). Håkon og Margrete var
formyndere for sønnen og barnekongen Oluf 2.
Da Oluf døde blev Margrete udnævnt til
regent med titlen "fuldmægtig frue og
husbonde og hele rigets formynder",
samme titel fik hun i Norge og Sverige.
Margrete dannede
Kalmarunionen
(1397-1523), der i 1397 blev bekræftet
på Kalmar Slot i Sydsverige, den var en af de
væsentligste politiske begivenheder i Nordens
historie, en politisk union, der forenede de
tre nordiske riger. Margrete 1. foranledigede,
at der nogle år efter hendes død oprettedes
danske birgittinerklostre. Klostret fra 1416
kaldtes "Habitaculum Mariae" (Marias
bolig), byen der voksede op omkring klostret
fik navnet Maribo. Med reformationen forsvandt
klostrets indbyggere, og først i 2003 kom
birgittinerinderne tilbage til Maribo, og en
svensk donation gjorde det muligt at opføre
et moderne trefløjet klosteranlæg, der blev
indviet i 2006, klostrets arkitekt var Finn
Zeuthen. I 1446 indviedes klostret i Mariager,
det blev nedlagt i 1588.
På Margrete 1.'s skød
sidder, holdende kronregalierne, hendes søn
Kong Oluf 2. (Håkonsen) (regeringsperiode
1375-87).
Oluf
var Konge af Danmark 1375-87 og af Norge
1380-87. Oluf måtte afgive en skriftlig erklæring
om sin embedsførelse, en håndfæstning, hvor
han blandt andet forpligtede sig til hvert år
at indkalde til danehof, landets øverste
domstol.
Til højre for Margrete 1. ses
Kong Erik 7. af Pommern (Regeringsperiode
1396-1439). Erik var fostersøn af
Margrete 1. Gift med Philippa af England,
datter af Henrik 4. Han var Unionskonge og
videreførte Margrete 1.'s kamp for at knytte
Slesvig til riget. I 1429 indførte han Øresundstolden.
Interne konflikter førte til, at han blev
afsat som konge, han opholdt sig en periode på
Gotland, herefter levede han til sin død i Rügenwalde
i Pommern.
Bag Erik 7. af Pommern ses
Sigismund
af Luxemburg (1368-1437), søn af Kejser
Karl 4. Han giftede sig med Maria, datter og
tronfølger af Kong Ludwig 1. af Ungarn, og da
Ludwig døde i 1382 blev Sigismund konge af
Ungarn, og fra 1433-1437 tysk-romersk kejser.
Øverst
til højre i feltet
ses
Kong Christoffer 3.
af Bayern, (regeringsperiode 1440-1448), fra 1442
Unionskonge. Under
Christoffer 3. ses hans hund, et symbol på troskab.
Knælende over højre
hvælvingskappe sidder
Kong Christian 1.
(regeringsperiode
1448-1481). Konge af Norge
1449-1481, konge af Sverige
1457-1464, hertug af Slesvig og Holsten. Han grundlagde 1479
Københavns
Universitet. Christian 1. var den første
konge af den oldenborgske slægt, han holder
en lilje i sin hånd.
|
|
|
|
|
| En lilje er symbol på renhed og kyskhed og uskyld, den hvide lilje
symboliserer Jomfru Marias uskyld. Under Christian 1. ses en slange, der traditionelt
symboliserer det onde, djævelen, fristelsen,
men historien om Kobberslangen (4. Mos.
21,4-9) viser slangen som en frelsende magt:
"Men Herren sendte slanger, som bed folket, og
mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har
syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at
han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, og Herren
sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der
er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet." Så lavede
Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev
bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han
livet." |
|
|
To
the right of Valdemar IV Atterdag.
Behind
him is Haakon VI
Magnusson King of Norway (reigned: 1355-1380
King of Norway. 1362-1364 King of Sweden). Haakon was
married to Margret I, daugther of Valdemar Atterdag.
She stands in front of him. Haakon and Margret were guardians
to their son and minor king Oluf II.
King Oluf II
(reigned
1375-87) is
sitting on his
mother's lap holding the regalia. Oluf was King of Denmark
from 1375-87 and of Norway from 1380-87.
To the right of Margret I is King Eric VII of Pomerania (reigned
1396-1439). Eric was foster-son of Margret I.
Behind
Eric is Sigismund of Luxemburg (1368-1437), the son
of the Emperor Charles IV.
Top right is King
Christoffer III of Bavaria, (reigned
1440-1448), from 1442 Union King.
Kneeling above left
vault is King Christian I (reigned
1448-1481). King of Norway 1449-1481, King of Sweden
1457-1464, Duke of Schleswig and Holstein.
He was the founder of
Copenhagen University. Christian I was
the first king of the House of Oldenburg. He holds a lily in
his hand, a symbol of purity, chastity and innocence, the
white lily symbolizes Virgin Mary's innocence. Below the
king is a serpent, traditionally symbolizing evil, but in
The Bible the serpent is shown as a rescuing power. Moses
made a copper serpent and mounted it on a standard, and when
anyone was bitten by a serpent, he would look at the copper
serpent and recover (The Fourth Book
of Moses, 21,4-9). |
|
|
Teksten
til venstre er
skrevet på ældre nydansk,
som er betegnelsen for sproget
i perioden fra ca. 1500-1700.
Ordbogsværk til perioden er
Otto Kalkars "Ordbog til
det ældre danske Sprog",
(1300-1700), bind I-IV, København
1881-1918. |
|
|
Teksten
til
højre er en
moderniseret udgave af ældre
nydansk. |
|
|
[Erik
Klippings drab] (DgF
145 F) |
Erik
Klippings drab
(DgF 145 G) |
De
ere saa mange i Dannemarck,
vil alle herrer være;
de red dennem til Ribe
oc loed dennem kleder skere.
Nu stander landen i voffue. |
|
Der
er så mange i Danmark,
Som alle vil herrer være:
De rede dem til Ribe
Og lod dem klæder skære.
Nu stander landet i våde1. |
|
Alle
lod de dennem kleder skere
i graa-munckis lige;
det vaar icke giort for ander
sag,
end deris rette herre vilde de
suige. |
|
Så
lod de dem klæder skære,
og alle i munkelige;
så red de dem op i landet,
deres rette herre at svige2. |
|
De
vocte hammen tidt, de vocte
hannem offte,
de vocte hannem alle tid;
de vocte hannem ocsaa den
liden stund,
hand skuld til Finnerup ride. |
|
De
red i den bondes gård
Med skarpe spær i hænde;
alle havde de grå kolhætter3
på,
At ingen mand dem kendte. |
|
Marsti
ind aff dørren tren
met suerd i høyre hend;
kongen sidder hannem op igien,
såå giørlig han hannem
kende. |
|
Så
ginge de dem i laden ind,
de stedtes dem på den lo;
vågen da lå den ædle herre,
han ville det ikke tro. |
|
De
slucte ud de voxe-liuss,
som for den herre skulde
brende;
alt da sad de liden
smaa-drenge,
saa saare mone deris øyen
rinde. |
|
|
"Hør
du, Ranil Ienssøn,
og vilt du verie mit liff,
jeg giffuer dig min søster
oc halff min rige i min
tid." |
|
|
Det
vor Ranil Ienssøn,
han hug i borde oc balck;
det vil ieg for sanden sige:
hand veriet sin herre som en
skalck. |
|
|
De
stack hannem ind at skulder
oc ud aff venster side:
"Nu haffuer wi giort den
gierning i dag,
all Danmarck bær for stor
quide." |
|
De
stak ham gennem hærde4
stod ud af venstre side:
"Nu har vi den gerning
gjort,
al Danmark bær for
kvide." |
|
Det
vaar den liden smaa-dreng,
han loed icke lenger lide;
han strøg sadel aff ganger
graa,
hand lagde den paa øx hin
huide. |
|
Det
da så den liden smådreng,
sin herre han lide den kvide5;
han lagde sadel på ganger
sin;
han lod ikke længer lide. |
|
|
|
Dronningen
sidder i højeloft6,
og ser hun ud så vide:
"Nu ser jeg den liden smådreng,
så hastelig monne han ride. |
|
Han
strøg sadelen aff ganger graa,
han lagde den paa øx hin
huide;
end red hand til Skanderborg,
før solen gick til huile. |
|
Han
rider nu min herres hest,
jeg ræddes for sorg og kvide;
råde Gud Fader udi himmerig,
hvor min kære herre monne
lide." |
|
"Her
sidder i, min naadige frue,
vel kled i skarlagens-skind!
weien er kong Erich,
i Finnerup ligger hans lig. |
|
Ind
da kom den liden smådreng,
og sagde hende derfra:
"Min herre han er i laden
vejt7,
og alt landet stå i våde. |
|
Vocter
i vel ethers rige,
oc vocter i vel eders bo!
vocter i vel eders unge søn,
all Danmarck skal styre oc
raade." |
|
Min
herre er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Forvarer vel hin unge hertug
Knud,
al Danmark stander i våde". |
|
"Det
da skalt du haffue for tiden,
dog de er icke gode:
øl og mad oc heste-foder,
men wi leffuer bode."
Nu stander landen i vode. |
|
"Det
skal du have for tidingen,
dog de er ikke gode:
Klæde og føde i kongens gård,
imedens vi lever både.
Nu stander landet i våde. |
|
DgF = Danmarks gamle
Folkeviser, 1853, samlet af
sprog- og folkemindeforskeren
Svend Grundtvig (1824-1883),
hans arbejde blev forsat i
1900-tallet, og i 1976 omfattede
værket 12 bind.
Forskningen i den danske
folkevisetradition fra
1500-tallet er blandt andet
baseret på adelige damers
håndskrevne visebøger fra
1500-1600-tallet. |
|
1. |
Nu stander landet i våde =
Landet er i fare |
|
2. |
svige
= svigte, forråde |
|
3. |
kolhætte
= munkehætte |
|
4. |
hærde = skulder |
|
5. |
kvide =
sorg, nød, elendighed |
|
6. |
højeloft = den fornemste
sal i en borg |
|
7. |
vejt/weien = slået,
myrdet |
|
|
|
|
|
|
|
"Om
Danemarks kvide der lød en
sang", N. F. S. Grundtvig
(1839) |
|
1. |
Om
Danemarks kvide der
lød en sang
så sørgelig:
Der var ingen
konning i Danevang,
men borgerkrig.
Dansken var fredløs
i skov og på hede,
herrer vi havde af
himmelens vrede,
for tyskerne reves
om Danmark. |
7. |
Niels
Ebbesen! sagde grev
Gert pa jysk:
din frist er kort,
vil ikke i galgen du
lære tysk,
så pak dig bort!
Skam skal du få med
hr. Bugge på
Halden,
hvor mange heste I så
har på stalden,
for nu råder tysken
i Danmark! |
|
2. |
Det
voldte en konning så
svigefuld
som skum på vand,
det voldte to grever
af jættekuld
i Holsterland,
mange om skylden og
flere om skaden,
fjenden på borgen
og falskhed på
gaden,
da tyskerne reves om
Danmark. |
8. |
Niels
Ebbesen svared et
ord i hast:
Hæng tyv og skælm!
men hæng ingen
ridder, før sværdet
brast
med skjold og hjælm!
Vogt dig for, hvem
du til fredløshed dømmer!
langt ej fra børn
og fra hustru jeg rømmer,
mens tyskerne rives
om Danmark. |
|
3. |
Grev
Gert var en kæmpe,
en hals fuld hård,
som stål og jern,
og krigsmænd der
strømmede til hans
gård
fra nær og fjern.
Alting han voved for
lidet at vinde,
spared som nælden
ej ven eller fjende,
og tyskerne reves om
Danmark. |
9. |
Med
tyskere vrede i
tusindtal,
i kammen kry,
den kullede greve
drog ind med bral
i Randers by.
Ilde han tured, og værre
det tegned,
kvinderne bæved, og
børnene blegned,
for tyskerne reves
om Danmark. |
|
4. |
Grev
Hans var en kræmmer,
holdt hus i Kiel
med høg og hund.
Han kaldtes den
milde, for evigt
smil
var om hans mund.
Ræven i skove og
ulven på hede,
herrer vi havde af
himmelens vrede,
da tyskerne reves om
Danmark. |
10. |
Niels
Ebbesen fo'r da i
harnisk brat
for landefred,
han gæstede greven
en forårsnat,
og sværdet bed.
Fri vilde han enten
dø eller leve,
livet han tog af den
kullede greve,
da tyskerne reves om
Danmark. |
|
5. |
Niels
Ebbesen var sig en
riddersmand
på Nørreris,
og aldrig forstummer
i hedeland
den herres pris.
Han tog af dage den
kullede greve,
fri ville han enten
dø eller leve,
da tyskerne reves om
Danmark. |
11. |
Sig
hævned de holster
ved Skanderborg,
dér faldt vor helt,
og sjunget der blev
om Jyllands sorg
ved sund og bælt.
Aldrig hans minde
dog lægges i mulde,
han stod i spidsen
for jyderne hulde,
da tyskerne reves om
Danmark. |
|
6. |
Den
kullede greve drog
op i nør
i herrefærd.
Han rykkede frem,
som han plejed før,
med ild og sværd.
Jyderne alle fra
Randers til Ribe
danse han bød efter
holsternes pibe,
for tyskerne reves
om Danmark. |
12 |
Forgangen
er siden fem hundred
år
i lyst og nød,
end Danebrog vajer,
og Danmark står
i aften rød.
Kappes nu, alle småfugle
i lunden!
nu er til sang om
Niels Ebbesen
stunden.
Lad tyskerne græde
for Danmark! |
|
|
|
|
|
Motiver i borduren/Border
Motifs |
 |
|
|
|
|
Øverste
venstre halvdel/Top left half |
|
|
|
1 |
Kong Erik
Menveds våbenskjold/King Eric
Menved's coat of arms. |
|
2 |
Den hellige
Katarina af Siena (Caterina
di Giacomo di Benincasa) (1347-1380). Hun blev som lægsøster tilknyttet Dominikanerordenen.
Katarina modtog som barn åbenbaringer omkring Kristus. I en af hendes åbenbaringer, som hun modtog som 7-årig, gav hun Jomfru Maria det løfte, at hun ikke ville have nogen anden brudgom end hendes søn Jesus Kristus, som hun elskede af hele sin sjæl. "Kristus sagde i en mystisk vision til Katharina af Siena, der også gælder alle os andre: "Jeg er kærligheden, mit barn, men du vil aldrig kunne forstå, hvad det vil sige, hvor langt min kærlighed måtte gå, for du kender ikke det bundløse dyb, den gemmer i sig. Tro mig, det har ikke været en fornøjelse for mig at elske dig." www.kristenblog.dk, 24.08.2007. I en alder af 21 år beskrev hun en oplevelse, som hun omtalte som hendes "mystiske ægteskab med Kristus", og at hun blev givet en ring af Kristi hud, men hævdede også at ringen var usynlig.
I Siena er kirken Basilica Cateriniana di San Domenico, hvor Katarinas hoved opbevares som relikvie.
Den hellige Katarina af Sienas grav, Santa Maria sopra Minerva, Rom.
Katarina blev
helgenkåret i 1461. Hun er skytshelgen for
Siena, Rom, Italien og Europa.
Saint Catherine of Siena
(1347-1380). |
|
3 |
Den hellige
Jeanne d'Arc/Jomfruen fra Orleans (ca.
1412-1431) iført rustning. I i
helfigur ses
hun ofte med sværd, lanse og banner. Hun er
skytshelgen for soldater og for Frankrig.
Saint Joan of Arc or The Maid of
Orléans (c. 1412-1431) patroness of
soldiers and of France. |
|
4 |
Den hellige
Birgitta af Sverige (ca. 1303-1373) også
kaldet Birgitta af Vadstena. Hun
stiftede i 1370
Birgittinerordenen.
Hun var
mor til Katarina af Vadstena.
Saint Bridget of Sweden (c.
1303-1373) aka Birgitta of
Vadstena was the founder of the
Bridgettine Order. She was the mother of
Saint Catherine of Vadstena.
|
|
|
|
|
Øverste
højre halvdel/Top
right half |
|
|
|
1 |
Mellem
portrætterne ses hjortelignende dyr
bærende tiara og liggende på et
relikvieskrin. Motivet symboliserer Det
store Paveskisma 1378-1417. Inden for det
vestkirkelige område var pave- og kejsermagt
udmattede efter
Investiturstriden og
korstogene. Fra 1309-1378 var pavemagten
stort set sat ud af spillet under Det
avignonske Fangenskab, der efterfulgtes af
Det store Paveskisma, som følge heraf
begyndte nationalkirkeligheden at tage form.
Between the portraits are deers
wearing tiaras and laying on a reliquary.
The motif symbolizes
The Great
Papal Schism
1378-1417. |
|
2 |
Den hellige
Elisabeth af Portugal (1271-1336).
Dronning til kong Denis af Portugal. Da hun
blev enke ofrede hun sig fuldt og helt for
at tjene Gud og hjælpe de fattige, og boede
i nærheden af det klarissekloster, som hun
havde grundlagt. Le Clarisse, nonneorden
indstiftet i 1212 af
Frans af Assisi. Hun
blev Helgenkåret i 1626.
St Elizabeth of Portugal
(1271-1336). Married to Denis, King of
Portugal, who died in 1325, and Elizabeth
then retired to the Convent of
the Poor Clares which she had founded in
Coimbra. |
|
3 |
Kong
Valdermar Atterdags våbenskjold/King
Valdemar Atterdag's coat of arms. |
|
|
|
|
Nederste venstre
halvdel/Bottom
left half |
|
|
|
1 |
Margrete
1.'s våbenskjold med de tre kroner
symboliserende
Kalmarunionen.
Margret I's coat of arms. The
three crowns symbolize The Treaty of Kalmar. |
|
2 |
Niels Ebbesen (d. 1340)/Niels Ebbesen
(died 1340). |
|
3 |
Edward den
Sorte Prins, engelsk prins af Wales
(1330-1376)
også kaldet Edward af
Woodstock efter sit fødested. Han var Prins
af Wales, titel til tronfølgeren til den
engelsk trone, der stammer fra 1301, og
ældste søn af Kong Edward III af England.
Han var en af hærførerne under
Hundredårskrigen, krige mellem England og
Frankrig 1337-1453, og vandt sin største
sejr ved Slaget ved Poitiers i Frankrig i
1356. Tilnavnet Den Sorte Prins skyldes, at
han bar sort rustning.
Edward the Black Prince of
Wales (1330-1376)
also called Edward of
Woodstock (his birthplace). He was Prince of
Wales, a title reserved exclusively for the
heir apparent to the British throne (it
dates from 1301), and the son of King Edward
III of England. He was one of the commanders
during the Hundred Years' War (1337-1453)
winning his major victory at the Battle of
Poitiers in 1356. The title of Black Prince
developed after his death and may refer to
black armour that he wore. |
|
4 |
Bertrand Du
Guesclin (ca. 1320-1380), fransk
hærfører/Bertrand Du Guesclin (c.
1320-1380) constable of France. |
|
|
|
|
Nederste
højre halvdel/Bottom right half |
|
|
|
1 |
Mellem
portrætterne ses symboler på kampen
mellem den verdslige magt
symboliseret ved kronen og Magna Charta og
den gejstlige magt
symboliseret ved Himmelstigen over et
ornatbånd.
Magna Charta = det store frihedsbrev,
engelsk frihedsbrev fra 1215, som begrænsede
magten for engelske monarker.
Between the portraits are symbols
of the conflict between secular power
(the crown of Magna Carta) and
ecclesiastical power (Jacob's ladder). |
|
2 |
Richard 1.
Løvehjerte konge af England fra
1189-1199/Richard the Lionheart,
King of England 1189-1199. |
|
3 |
Dronning
Margrethe 2.'s monogram/Queen
Margrethe II's monogram. |
|
4 |
Kong Erik
af Pommerns våbenskjold/King Eric
of Pomerania's coat of arms. |
|
|
|
.jpg) |
| |
Venstre side/to the left |
|
1 |
Borgbyggeri.
Øverst og nederst i feltet ses det gotiske
ornament trepas, et trekløver indskrevet i
en cirkel. Trepasformen gentages i nederste
felt og i felterne i bordurens højre side.
Castle building. |
|
2 |
Ridende
mongoler øverst. Nederst
Djengis Khan
(ca. 1162-1227). Han var mongolsk khan
(hersker/kejser) og militær leder. Han
forenede de mongolske stammer og etablerede
det mongolske kejserdømme.
Riding Mongols and Genghis Khan
(c. 1162-1227) the creator and leader of the
Mongol empire. |
|
|
.jpg) |
| |
Højre side/To the right |
|
1 |
De fire
stænder, gejstelighed, adel, borgere og
bønder.
The four estates of the realm,
clergy, nobility, burghers and peasants. |
|
2 |
Den sorte
Død, en smitsom form for pest, der
fandtes i to forskellige variationer,
byldepest og lungepest. Øverst ses den
hellige Sebastian, der var skytshelgen
mod pest, han er omgivet af to pestramte.
The Black Death and St
Sebastian, patron of plague, surrounded
by two people sick with plague. |
|
|
|
|
|
|
Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige
Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of
the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal
Reception Rooms, Christiansborg Palace |
 |
|
Den første gang
Bjørn Nørgaard anvendte
tekstiler og vævning, var da han designede
skitserne til de gobeliner, som H.M.
Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk
erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den
16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet
hos Le Mobilier National et les Manufactures
Nationales des Gobelins et de Beauvais i
Paris, beskriver Danmarkshistorien fra
vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000
ophængt i Riddersalen, De Kongelige
Repræsentationslokaler,
Christiansborg Slot. Ved indvielsen den
12. april overdrog H.M. Dronningen
gobelinerne til den danske stat.
Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge
Skitsesamling. |
|
The first time
Bjørn Nørgaard had made use of textiles and
weaving was when he designed the sketches
for the Queen's tapestries given in honour
of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on
April 16, 1990, by the Danish business
community. They were woven at the Beauvais
tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier
National et les Manufactures Nationales des
Gobelins et de Beauvais). The tapestries
describing the period of Danish history from
the Viking Age to Modern time, were in 2000
placed in the Knight's Hall, the Royal
Reception Rooms,
Christiansborg Palace.
At the inauguration ceremony April 12 HM the
Queen donated the tapestries to the State.
The sketches belong to Køge
Skitsesamling (Sketch
Collection). |
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.gif)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
