Frederik 9.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den glyksborgske slægt

SØN AF

Christian 10. og Alexandrine

DØBT

Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg (11. marts 1899 - 14. januar 1972). Kaldtes "Rico" af sine nærmeste.

HUSTRU

Ingrid af Sverige (28. marts 1910 - 7. november 2000), døbt Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta

BØRN

Margrethe 2., (f. 16. april 1940), døbt Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Gift 10. juni 1967 med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, der ved brylluppet blev H.K.H. Prins Henrik af Danmark (11. juni 1934 - 13. februar 2018)

Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, (f. 19. april 1944). Gift 3. februar 1968 med H.H. Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg (29. oktober 1934 - 13. marts 2017). Residens Berleburg Slot.

Anne-Marie Dagmar Ingrid (f. 30. august 1946). Gift 18. september 1964 med H.M. Kong Konstantin 2. af Grækenland (2. juni 1940 - 10. januar 2023) og blev hermed H.M. Dronning Anna-Maria. Kong Konstantin var Hellenernes konge fra 1964-74. Perioden 1967-74 var Juntatiden, der begyndte med militærkuppet (oberstkuppet) den 21.4. 1967. Officielt stod kongen i begyndelsen på juntaens side, men forsøgte den 13.12.1967 et modkup, som mislykkedes, og kongefamilien forlod landet. I 1974 blev diktaturet igen erstattet med demokrati, og ved en folkeafstemning samme år blev kongedømmet afskaffet.

VALGSPROG

"Med Gud for Danmark"

DØDE

på Kommunehospitalet i København 14. januar 1972

GRAVSAT

Gravmonument udenfor Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Margrethe 2.

Som Kronprins var Frederik i nogle få måneder i 1922 forlovet med Prinsesse Olga af Grækenland. I 1935 blev han gift med den svenske Prinsesse Ingrid i Storkyrkan i Stockholm, et bryllup som ikke var efter kongens hoved, "det skulle have været anderledes" udtalte han i et tv-interview, og fortalte også at han og Kronprinsessen sejlede fra Stockholm til København ombord på Dannebrog, hvilket absolut ikke passede Kong Christian 10., der så skulle tage toget hjem, men da det var hans tilkomne svigerdatter, der havde spurgt Kongen om lov til at låne Dannebrog, havde den ellers så bestemte Konge ikke kunnet sige nej, "det var aldrig gået, hvis jeg havde spurgt", sagde Kong Frederik 9. i interviewet. Det år Kronprinsparret blev gift fik de overdraget Gråsten Slot som sommerbolig, og slottets engelske landskabshave er Dronning Ingrids værk. Kronprinsparrets førstefødte Prinsesse Margrethe blev født den 16. april 1940, en uge efter besættelsen, og blev kaldt "Lyset i en mørk tid".
Ifølge daværende tronfølgelov kunne tronen kun arves af kongens sønner, og da Kronprinsparret havde tre døtre, skulle tronen overgå til Kongens bror Arveprins Knud og dernæst hans ældste søn Prins Ingolf. Folketinget havde overvejet grundlovsændring, men det krævede at et flertal på 45% af befolkningen skulle stemme ja, og for at få foretaget grundlovsændringen fik statsminister Erik Eriksen folk til stemmeurnerne ved at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen. Med Tronfølgeloven af 1953 blev Prinsesse Margrethe den første i arvefølgen.
Frederik 9. gjorde karriere indenfor søværnet. I 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han var sømand med mange tatoveringer, og i hans nytårstale indgik altid en hilsen til søens folk. I besættelsesårene var Kronprinseparret meget aktive for at styrke danskheden. Frederiks regeringsperiode var samtidig med opgivelsen af neutralitetspolitikken til fordel for medlemskab af NATO og opbygning af velfærdsstaten. Kongens fornemmelse for og føling med tiden og dens krav førte til en omstilling af monarkiet fra at være en lukket ophøjet institution til at være et symbolsk udtryk for den lighed som befolkningen oplevede som konsekvens af moderniseringen.
Kongehusets nye åbenhed betød f.eks. at tv fik lov at filme Kongefamilien under eftermiddagsteen på Amalienborg, hvor man oplevede Kongen, Dronningen og de tre Prinsesser som en almindelig familie. Imidlertid fik kongen ikke helt heldigt sagt, da han viste en journalist fra DR rundt på Amalienborg: "Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelin-salen."
Kongens store interesse var musikken, og ved flere lejligheder dirigerede han orkestre fra ind- og udland, og han var jernbaneentusiast.
Kongen, der om nogen var folkelig og havde en ydmyghed for sin gerning, for folket, døde den 14. januar om aftenen, og dagen efter udråbte statsminister Jens Otto Krag Margrethe 2. til Danmarks dronning. Ved udråbelsen bar Dronningen en lille rubinbroche i hesteskoform, som hun havde fået i gave af sin far i 1953, da tronfølgeloven blev ændret.
Kongen blev begravet uden for Roskilde Domkirke, hvor også Dronning Ingrid blev stedt til hvile i 2000.

1	Den lille Prins Frederik.
2	Prinsesse Ingrid af Sverige.
3	Kronprinsparrets officielle rejse til USA 7. marts-10. maj 1939.
4	Kronprinsparrets officielle rejse til USA 7. marts-10. maj 1939. Her besigtiger parret frihedsklokken i Philadelphia.
5	Postkort med foto af Frederik 9., og med frimærke af Majestæten stemplet "Frimærkets udgivelsesdag", henholdsvis 12. februar og 17. juni 1948.
6	Kong Frederik 9. om bord på Kongeskibet Dannebrog.
7	Gruppebillede fra Kongeskibet Dannebrog, 1948. Forrest sidder Kongeparret med de tre Prinsesser.
8	Kongetavle for kongebesøg i 1949, Rømø Kirke. Inskription: "Hs. Majestæt Kong Frederik den IX og Hds. Majestæt Dronning Ingrid besøgte Rømø den 23. August 1949, efter at Øen ved Dæmningens Fuldførelse var blevet forbundet med Fastlandet. Gud velsigne Kongen og hans Hus!"

Officielt bryllupsportræt af Kronprinsparret, 24. maj 1935.

"Til ihukommelse af besøget i Chicago, Illinois af H.K.H. Kronprins Frederik af Danmark og H.K.H. Kronprinsesse Ingrid af Danmark, d. 23. april 1939."

Årets julemærke 1947 med Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid, der dette år er blevet Danmarks Kongepar efter Christians 10.'s død. Kunstner Primus Nielsen. Tryk J. Jørgensen & Co.

Bryllupsmagasin 1935.

Gavebrev/folkegave indsamlet i anledning af brylluppet mellem Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid. Beløbet blev anvendt til køb af Trend Storskov i Himmerland, hvor de opførte en jagthytte.

Gavebrevets ordlyd:
Gavebrev. For at tilvejebringe et synligt Udtryk for det danske Folks Glæde over Formælingen mellem Kronprins Frederik til Danmark og Island og Prinsesse Ingrid af Sverige rettede en Kreds af danske Kvinder og Mænd - som i April 1935 traadte sammen i en hele Landet omfattende Komité - en Opfordring til vore Medborgere om at yde Bidrag til en Bryllupsgave til Deres kongelige Højheder, hvilken Henvendelse medfølger dette Gavebrev.
Denne Opfordring blev i vidt Omfang fulgt, idet ca. 80.000 Bidragydere over hvis Navne Indsamlings-Komiteen allerede har overgivet Kronprinsparret en Fortegnelse, tilvejebragte et Beløb paa 403.586 Kroner.
Efter at Deres kongelige Højheder derhos havde udtalt Ønske om, at Beløbet blev anvendt til Erhvervelse af en Ejendom med Land- og Skovbrug, har Komiteen efter Aftale med Kronprinsparret erhvervet Ejendommen "Trend", beliggende ved Farsø i Aalborg Amt nær Løgstør Bredning.
Denne Ejendom - over hvilken Specialkort medfølger - udgør ca. 765 Trd. Land, hvorunder en Landbrugsejendom med fornødne bygninger, Besætning og Inventar, medens Resten er Skov, Plantage og Hede. Ejendommens adkomstdokumenter - herunder Adkomst til Jagten i den tilstødende Skov - følger hoslagt, og den er matrikuleret som angivet paa den ligeledes vedlagt Fortegnelse.

Jagthytten i Trend.

I Henhold til foranstaaende skænker og overdrager ovennævnte Komité paa samtlige Bidragyderes Vegne herved denne Ejendom: "Trend" saaledes som den nærmere er beskrevet i de nævnte Skøder, til Deres kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid til Danmark og Island.
Restbeløbet af Indsamlingen - hvorover der samtidig hermed er overleveret Kronprinsparret Regnskab - bedes anvendt til Opførelse af en Bygning paa Ejendommen og som Driftsfond for denne.
Maatte denne Ejendom i en af Nørrejyllands skønneste og mest særprægede Egne gennem mange Aar danne den smukke Ramme og et lykkeligt Samliv mellem Deres kongelige Højheder.
København, den 18. Januar 1938.
Komiteen for en Folkegave til Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid.

1-4

Amalienborgmuseet. Frederik 9.'s arbejdsværelse hvis oprindelige placering var i Frederik 8.'s palæ. Det mest iøjnefaldende på kongens skrivebord er alle piberne. Kongen erstattede cigaretterne med pibe af hensyn til sit helbred. Næst efter piberne fylder familiefotografierne mest. I øvrigt ses på skrivebordet tre brilleetuier, askebægre, tændstiketuier, små modelskibe, en lup, et etui med saks og brevkniv, en fløjte i stål og træ, der kunne ligne en jagtfløjte, en lineal, piberensere, tapeholder, en kløpind, en stemmegaffel, en blækvugge (tingest der ligner en vugge og som på undersiden er beklædt med trækpapir og anvendes, når der skrives med fyldepen til at suge det overskydende blæk op), blyantspidser og brevvægt.
På sidebordet til skrivebordet ses en stak af ugeblade, øverst Billed-Bladet, med et billede af Tronfølgeren Prinsesse Margrethe, Prins Henrik og den lille Prins Frederik, teksten lyder "Glad familie". På sidebordet ved vinduet ses to drejeskivetelefoner.

Malerierne der pryder væggen bag skrivebordet er motiver fra Rom og marinebilleder.
Den ternede sofa er i London sofa stil, og foran den er et "pibebord" med indbygget askebæger og skuffe til piber, som var en gave til kongen fra møbelsnedkernes udstilling. På den lille reol står centralt en buste af Dronning Ingrid, og bag hende fotos fra brylluppet i Athen mellem Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie. Til venstre herfor ses et fotografi af Dronning Ingrid på hendes bryllupsdag. Fotografiet i højre side er af kongens forældre, Christian 10. og Dronning Alexandrine. I øvrigt på reolen ses askebægre, glas og små kanoner. Centralt på reolen ses et skibsur foran et spejl. På kongens flygel står et askebæger og en metronom, og over flyglet hænger et portræt af Dronning Ingrid. I vinduet ses familieportrætter.

1	Lysekrone i kongens arbejdsværelse.
2	Kongeparret med deres døtre, motiv fra Bjørn Nørgaards gobeliner.
3	Frederik 8.'s palæ som i dag er Kongeparrets residens.

Frederik 9. og Dronning Ingrids gravsted, Frederik 9.'s Kapel nordvest for Roskilde Domkirke.