ROEMOE

Drop Down Menu

	R Ø M Ø

Rømø Kirke/Sct. Clemens Kirke

Den gamle Redningsstation

Toftum Skole

Kommandørgården

Lakolk Strand

Kort over Rømø

Fotos fra Sild

Sct. Clemens Kirke

Rømø Kirke blev i 1514 indviet til de søfarendes helgen Sankt Clemens (pave Clemens 1. kaldet Clemens Romanus, den anden eller tredje af Sankt Peters efterfølgere). Hans attribut er et anker fordi, han led martyrdøden ved at blive bundet til et anker og kastet i havet.

Ved Reformationen kom kirken under kongen, og i 1661 erhvervede greven Hans Schack til Schackenborg (1606-1676) patronatsretten, dvs. han ejede kirken og dens indtægter og havde pligt til at vedligeholde kirken samt ret til at foreslå en præst til et ledigt embede. Schack afstod i 1683 patronatsretten til kongen. Fra 1838 er kirken ikke mere privateje, men en offentlig stiftelse.

Kirken blev opført som et langhus i 1200-tallet og udvidet i 1600-1700-tallet.
Kirken med det sengotiske tårn består af et langhus med tilbygninger fra tiden efter Reformationen, dvs. en forlængelse af langhusets østende, 1751, samt én tilbygning mod syd (våbenhus og sideskib) fra 1700 og to tilbygninger mod nord fra 1626 og 1750 - de to bygninger er, set indefra, bygget sammen til ét rum adskilt af runde søjler.
Det lavloftede kirkerum med hovedskib og tre sideskibe har et gråmalet bjælkeloft og trægulve.

"MINDE FOR KOMMANDØR OG LANDFOGED LAUST MICHELSEN"
"LAUST MICHELSEN FØDT o. 1670 - KOMMANDØR OG LANDFOGED PÅ RØMØ. HAN VAR GIFT SEKS GANGE OG BLEV FAR TIL 21 BØRN HVORIBLANDT DATTEREN MAREN, DER BLEV STAMMODER TIL A.P. MØLLERS SLÆGT.
MINDESTENEN ER REJST I 2002 AF MÆRSK MC-KINNEY MØLLER".
Maren er tipoldemor til Peter Mærsk Møller.

Kaptajn Peter Mærsk Møller (1836-1927) blev født i Østerby på Rømø og døde i Svendborg. Hans slægt nedstammede fra Vestslesvig, hans søn var skibsreder Arnold Peter (A.P.) Møller (1876-1965), og hans søn var skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012).
Peter Mærsk Møller og A.P. Møller stiftede i 1904 A/S Damskibsselskabet Svendborg. I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemhavn i København.

Navnet "Mærsk". Mærsk er Rømødialekt for marsk, kommer af det tysk/frisiske ord "Mersch" = marsk.

Gravsten fra hvalfangernes tid, fra o. midten af 1600-tallet til midten af 1800-tallet.
Sømænd fra Rømø tog på hvalfangst i ishavet ved Østgrønland og til den norske øgruppe Svalbard i Nordishavet. De fleste sejlede med skibe fra Hamborg og Altona og nogle med hollandske skibe. Især i slutningen af 1800-tallet var der mange hvalfangere på Rømø, nogle på ledende poster som kommandører, styrmænd og harpunerer - en kommandør var den hollandske titel for en kaptajn på et hvalfangerskib.
Nogle sømænd bragte kæbebenene fra hvalerne med sig hjem, hvor de anvendtes som træerstatninger på den skovfattige ø.
Flere af sømændene blev formuende.

3-4

Hvalbenshegnet, Juvre, fredet i 1977, er kæber af grønlandshval (en bardehval), bragt til Rømø i 1772 af gårdens daværende ejer kommandør Peter Andersen List, som i årene 1765-75 førte hvalfangerskibet "De twee jonge Hermanns" af Hamborg. Skibet forliste i 1777 og 22 sømænd fra Rømø omkom, da 14 hvalfangerskibe blev skruet ned i pakisen ved Østgrønlands kyst. Skibenes besætninger var på i alt 450 mand, hvoraf 150 overlevede.
Den nok mest kendte overlevende rømøboer fra katastrofen i Ishavet 1777 var den 12-årige skibsdreng og senere kommandør Anders Mikkelsen List (1765-1833).
Familien "Listerne" er fra byen List på øen Sild".

1-2

Indgangsdøren fra våbenhuset til søndre sideskib. Inskriptionen over døren er fra 1857: Naar du gaaer ind ad Herrens Borg Da tænk paa den som i sin Sorg Kun paa sin Seng kan bede Ræk da din Skjærv, O det er Fryd Din Frelsers Glæde ofte nyd Paa Vandringen, hernede!"
"Ræk da din Skjærv" er en opfordring til at lægge en mønt i kirkebøssen.

3-4

Udgangsdøren fra søndre sideskib til våbenhuset. Inskriptionen over døren: "I Herrens Huus er godt at bo, Paa Klippen er det bygget, Der hviler Sjælen trÿgt i Ro, Af Aandens Fred omskygget; Der mættes vi af Livets Bröd, Der flyder Glædens Olie söd, Der see vi Himlen aaben." Fra salmen "I Herrens hus er godt at bo" skrevet i 1840 af præsten og salmedigteren Theodor Wilhelm Oldenburg (1805-1842).

1	Søndre sideskib. Udgang til våbenhus.
2	Nordre sideskibe. Et smalt pulpitur strækker sig langs nordvæggen. Adgangen er en smal stejl trappe. Ned fra loftet hænger en hattekrog. Hattekroge af smedejern hænger flere steder i kirken, nogle af dem har ejerens initialer.
3	Sideskibe og hovedskib.
4	Krucifiks, højgotik, o. 1350.

1-3

Altertavle, 1686, akantusbarok (bladværk), skåret af billedskærer Peter Petersen fra Tønder. Tavlens maleri viser Jesu sidste måltid/Nadveren.
Helgenfigurerne på tavlens storvinger er fra 1400-tallet. Helgenen til venstre er evangelisten Johannes, hans attribut er en kalk, som han holder i sin højre hånd, i venstre hånd holder han en bog og et kors. Til højre ses kirkens skytshelgen Skt. Clemens med sin attribut, et anker, som han holder i venstre hånd, på hans højre hånd sidder en fugl.
På predellaen er et citat fra "Brevet til Hebræerne", 13,8: "Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid".
Til siderne for alteret ses præste- og degnestole.

1-2	Døbefont, romansk.
3	Prædikestol i renæssancestil, 1584, ændringer foretaget i 1727. På kurven ses portrætter af Martin Luther (1483-1546) og Philipp Melanchthon (1497-1560), tysk filolog og teolog og Luthers ven og kollega.
4	Kirken har i alt otte lysekroner.

1	Orgel, 1854, bygget af hoforgelbygger Frederik Hoffmann Ramus (1798-1873), København. I 1901 udvidet af Marcussen og Søn, Aabenraa.
2	Glasmosaikvindue med en ørn, evangelisten Johannes' symbol. Se de fire evangelistsymboler.

1-3

Stolestader. Kirkegængere kunne i 1800-tallet købe sig til en plads i kirken, og køberne, der var velhavende søfolk, fik deres navne skrevet på de valgte kirkebænke, bl.a. A.P. Møllers forfædre. Pengene, der kom ind ved salget af pladser, blev anvendt til at vedligeholde kirken.

Nordre sideskib.

Kongetavle for kongebesøg i 1832 og 1921. Inskription:

"Soli Deo Gloria! [Gud alene æren]
Til taknemmelig Erindring om Danmarks ejegode Konge Hans Majesæt Frederik den VIs og Hans Kongelige Højhed Prins Frederik Carl Christians [senere Frederik 7.] allerhøjst sammes Ophold paa Rømø den 29de Juni 1832".

Efter Nordslesvigs Genforening med Danmark i 1920 havde Rømø den Ære - d. 26 Maj 1921 - at modtage Besøg af vort Kongepar Hs Majestæt Kong Christian X Hds Majestæt Dronning Alexandrine".

Gud velsigne Kongen og Hans Hus!"

Kongetavle for kongebesøg i 1949. Inskription:
"Hs. Majestæt Kong Frederik den IX og Hds. Majestæt Dronning Ingrid besøgte Rømø den 23. August 1949, efter at Øen ved Dæmningens Fuldførelse var blevet forbundet med Fastlandet.
Gud velsigne Kongen og hans Hus!"

Præsterækketavle over præster på Rømø siden Reformationen, ophængt 1937.

1	Mindetavle over øens faldne i 1. Verdenskrig. Nederst på tavlen er et citat fra Johannesevangeliet, 11,25: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør". Under mindetavlen ses en laurbærkrans.
2	Restaureringstavle, o. 1833.
3	Relief i træ. Centralt ses Jomfru Maria i stråleglans holdende Jesusbarnet og omgivet af fire apostle. Til venstre for relieffet ses en salmenummertavle.
4	Maleri, 1608, formentlig præsten Jørgen R. Vinters hustru.

Kirkeskibe er der i alt ni af i kirken, det ældste er fra 1800. Skibene er votivgaver, dvs. skænket til kirken i taknemmelighed.

Den gamle Redningsstation

Den gamle redningsstation, opført 1887. På stationens grønmalede porte er malet splitflag. Også støbejernsvinduerne er grønmalede. På bygningens sider ses hvide stjerner, det er murbindere. Bygningens udsigtstårn og tag er dækket med skifer.
Arkitekturstilen er tysk svt. de tyske redningsstationer på de frisiske øer.

Forladekanonerne i Havneby - To svenske kanoner fra Slaget ved Listerdyb 1644

Toftum Skole

Toftum Skole blev stiftet i 1784 og nedlagt i 1874. Skolen er beliggende bag Kommandørgården. Det lille hus har tre rum, en gang med døre til brændselsrummet og skolestuen.

Skolen blev en realitet fordi beboerne i Juvre, Toftum og Bolilmark dannede en forening med det formål at bygge et lille skolehus. Foreningens medlemmer forpligtede sig til at lade deres børn gå i skole fra de var 5 år gamle, dvs. for drengenes vedkommende indtil de var 10 år og for pigernes indtil de var 8 år. Børnene havde til opgave at medbringe brændsel i form af lyng og tørv til opvarmning af skolestuen, og det var pigernes opgave på skift at gøre skolen ren. Undervisningen blev varetaget af lokale gårdmænd, hvoraf nogle var tidligere styrmænd eller kaptajner. Læreren blev aflønnet af elevernes forældre.

Kommandørgården

Kommandørgården, der er opført o. 1746-49 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn skipper Harcke Thadens, gift med Karens datter Margaretha, har til 1950 tilhørt slægten Thades. Siden 1951 har kommandørgården været museum.
Oprindeligt var huset i to etager, men blev i 1770 ombygget af Margaretha og hendes anden mand Hans Peter Hansen. I 1830'erne blev der foretaget ændringer, bl.a. blev udlængerne gjort større.

Selve boligen er beliggende mod øst og mod vest er stald, lade og lo.

1-3

Tavlen over hoveddøren er opsat i 1770 da ombygningen fandt sted. Inskriptionen indledes med et citat hentet fra GT, Zakarias' Bog, 5,11: "De skal bygge hende et hus i landet Sinear, og når det er færdigt anbringer de hende der, hvor hun skal stå". Herunder står navnene Hans Peter Hansen, Margaretha Hansen og Thade Harcken.

1-2

Storstuen er dekoreret med hollanske fliser.

1-3

Storstuen hvorfra der er indgang til gæstekammeret, der også var ligstue, dvs. hvor afdøde lå i dagene op til begravelsen. Ligdøren i storstuen var den dør, hvor kisten med afdøde blev båret ud gennem, og døren skulle straks lukkes for at forhindre at afdøde skulle gå igen.

Dagligstuen udsmykket med fajancefliser og malede paneler.

Døren til alkoverne i dagligstuen er udsmykket med motiver fra Bibelen. Det store billede viser Moses i sivkurven på Nilen, der findes af Faraos datter, der sender sin tjenestepige ud efter det grædende barn.
Moses (o. 1393 f.Kr.-o. 1273 f.Kr.) undslap Faraos barnemord fordi hans mor lagde ham i sivkurven. Faraos datter tog ham til sig som en søn og gav ham navnet Moses. Anden Mosebog, 2,1-10. Moses' fødsels. Moses befrier israelitterne fra 400 års slaveri og leder dem ud af Ægypten.
Oldefars kammer/aftægtsstuen ligger i forbindelse med dagligstuen.

1	Bindebrev, er et kunstfærdigt udformet brev, der indeholder gåder, og som gives på mærkedage. Gættes gåderne ikke af modtager skal vedkommende give en gave eller holde et gilde.
2	Sekstant til bestemmelse af hvilken breddegrad skibet befinder sig på.

1	Kommandørgården på julemærke. Se danske julemærker fra 1904 og fremefter.
2	Stalden.
3	Skelet fra kaskelothval. I 1996 strandede hvalen på Rømø.

Lakolk Strand - Europas bredeste

Rømødæmningen.

I horisonten Marsktårnet.

Færgen fra Havneby til List på Sild.

Fotos fra Sild

Skt. Nicolai Kirke, Silds største, opført 1906-08, er beliggende i øens hovedby Vesterland.
Kirken er indviet til Sankt Nikolaus eller Sankt Nikolaj, der er skytshelgen for bl.a. søfarende og børn. Den katolske helgen Sankt Nikolaus (d. 350) var biskop i Myra i Lykien (tyrkisk region), og var kendt for at give gaver til børn, ligesom julemanden, som han har inspireret til.

Hørnum, Silds sydlige spids.