ARS longa.dk  v/Kirsten Gress

Drop Down Menu
Definitioner
A B C D E  F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
 
Buddhisme
Arhat Atman & Anatman Bodhi Bodhisattva Buddha Chante
Dalai Lama De fem skandhaer De fire ædle sandheder Den otteleddede middelvej De otte symboler De tre juveler
De tre Kurve Dharma Elefant Fartøjer/Hovedretninger Genfødsel/Samsara Gohonzon
Højtider Karma Livshjulet Lotusblomst Mandala Mantra
Mara Nirvana  
Kristne højtider Folkekirken Grundtvigianisme Indre Mission Luthersk Mission
Pinsebevægelsen Apostolsk Kirke Adventisme Den reformerte kirke Frelsens Hær
Baptisme Metodisme Den ortodokse kirke Den katolske kirke Mormonbevægelsen
Jehovas Vidner Islam Hinduisme Buddhisme Jødedom
 
Buddhismen, der især praktiseres i Asien, er verdens 4. største religion og en missionerende religion. Den blev grundlagt i Indien omkr. 500 f.Kr. af Siddhartha Gautama (Buddha Shakyamuni) og er historien om én mands åndelige rejse mod erkendelse og indsigt/oplysning til opnåelse af befrielse fra genfødsler, nirvana. Fra denne rejse har den buddhistiske lære om sindets og tilværelsens natur og leveregler sit afsæt.
Buddhisme/Buddhas lære er ikke en religion i gængs forstand, der eksisterer ikke nogen Gud i hvis hånd man kan lægge sin skæbne. Buddhisme har mere klang af filosofi, at være en livskunst baseret på indsigt og erkendelse, hvor man påtager sig det fulde ansvar for egne handlinger og udviser næstekærlighed samt mediterer for at komme i kontakt med sindets dybere lag og opnå indre ro. Lykken er noget enhver kan finde i sig selv. Kærlighed og medfølelse for alt levende er buddhismens ultimative budskab. Buddhismen kan betegnes som værende en erfarings- eller oplevelsesreligion og ikke en trosreligion, den enkelte kan blive sin egen Buddha, opnå fuld oplysning.

Buddhafigurer. Den historiske Buddha er tynd.
Hotei er navnet på den fyldige figur, der ifølge traditionen forbindes med en
kinesisk munk ved navn Putai, der blev anset for at være en inkarnation af
bodhisattva Maitreya (den kommende Buddha), og hvis store mave medførte,
at han blev karikeret som den leende Buddha.

Ordforklaringer
Arhat
en person der er fuldkommen, dvs. har fået indsigt i tilværelsens sande natur og opnået nirvana. Arhatfigur.
Atman og Anatman
Atman, "selvet"/"sjæl", den evige uforanderlige kerne af personligheden, som går fra liv til liv.
Anatman/anatmandoktrinen ("ikke-sjæl" doktrinen). De fleste buddhistiske tekster afviser eksistensen af atman som noget permanent og uforanderligt.
Bodhi
den endelig oplysning, en opvågnen, en tilstand som den historiske Buddha opnåede, hvor genfødslerne holder op og som fører til nirvana. Bodhi er målet for alle buddhister.
Bodhisattva
er slags vejleder, en kommende Buddha, en person der har opnået den højeste visdom, den endelig erkendelse, og hjælper andre med at opnå det samme og derfor ikke ønsker at indgå i nirvana.
Buddha Shakyamuni
Den historiske Buddha

Siddhartha Gautama, (ca. 563-483 f.kr.), indisk fyrstesøn og buddhismes grundlægger, der i sit 35. år nåede den fuldkomne erkendelse under botræet (figentræ) i Bodh Gaya (valfartssted for buddhistiske pilgrimme i det nordlige Indien).

Siddhartha blev født i det nuværende Nepal og døde i det nuværende Indien. Han siges at have levet i 80 år. Der er stor usikkerhed omkring hvornår han levede fra og til.
Legenden om Buddha, der ikke med sikkerhed kan betragtes som værende historisk, er en samling af forskellige fortællinger om buddhismens oprindelse, om Buddhas udvikling til spirituel frelser.
Legenden fortæller at prins Siddharthas mor dronning Maya drømte at guder bar hende op i Himmalayabjergene, hvor hun så en hvid elefant, den kommende Buddha selv, med en lotusblomst i snablen. Elefanten gik tre gange rundt om hende hvorefter den trængte ind i hendes højre side og gjorde hende svanger. Hun fødte sin søn ved fuldmånetid. Siddhartha erklærede sig selv som en frelser født til oplysning, og spåmænd forudsagde, at han ville blive en stor konge eller en hellig mand/buddha, sidstnævnte ønskede hans far kongen ikke, hvorfor han holdt sønnen isoleret i et fornemt palads og overdængede ham med alle former for luksus. Siddhartha var uvidende om livets skyggesider som menneskenes sorger og lidelser. Som voksen lykkedes det ham at få lov til at komme uden for sit luksusfængsel, hvor han ved selvsyn oplevede alderdom, sygdom, død og askese og påvirket af disse oplevelser forlod han sin luksuriøse tilværelse, prinsessen han var blevet gift med og deres søn, for at finde meningen med livet, for at søge svar på om det var muligt at blive fri af lidelse. Efter års søgen fandt Siddhartha en vej ud af lidelsen, en middelvej, erfaret gennem sit liv i henholdsvis luksus og askese. Det var under meditationerne ved botræet (hvor han blev udsat for og modstod Maras fristelser), han nåede den fuldkomne erkendelse, nirvana, alt begær og uvidenhed forsvandt for altid, han vågnede op. Han blev Buddha ("den oplyste") dvs. frigjort fra lidelse, genfødsel og smerte. Det han gjorde, kunne enhver gøre, blive en buddha.
Buddha er ingen gud, men et menneske, der fandt frem til en hellig indsigt, som han forkyndte før han indgik i nirvana. Buddha var læremesteren og hans lære er menneskets frelser.
Buddhismen har taget hinduismens guder til sig. Der findes ikke en almægtig skabergud eller frelsergud. Buddhismens guder er levende væsener, som på grund af godhed bliver genfødt som guder og tilbedes i ønsket om at gøre jordelivet bedre. De kan ikke føre mennesket til nirvana.
Siddhartha afviste hinduismens kastesystem, hans slægt skulle have tilhørt krigerkasten (Kshatriya). Hvor på denne rangstige man befandt sig var uden betydning, og af betydning var individet og dets handlinger, tanker og intentioner. Buddhismen skelner mellem lægfolk og munke.
Siddhartha
betyder "den, der når sit mål".
Gautama
slægtsnavn.
Shakyamuni
den vise mand af Shakayaslægten.
Tathagata
en af den historiske Buddhas titler, som han ofte anvendte om sig selv.
Bhagavat
"Ophøjet Herre", anvendes i høflig tiltale.
Buddha
er en titel som i oldtidens Indien anvendtes af religiøse grupper og havde flere betydninger, men er især forbundet med buddhismen og betydningen "den oplyste", én der er vågnet af uvidenhedens søvn og har opnået den endelige erkendelse.
Den historiske Buddha betragtes hverken som den første eller sidste buddha.
De tre juveler er er slags trobekendelse og grundstenen i buddhismen.
De fire ædle sandheder er centrale i Buddhas lære.
Chante
at recitere, at messe, at bede, at synge en bøn eller sang til en enkel melodi.
Det kan være daglig praksis f.eks. at chante "Nam-myoho-renge-kyo", et mantra som kan oversættes til "Jeg hengiver mig til den universielle lov om årsag og virkning gennem vibration". Mantraet blev givet af den japanske munk Nichiren Daishonin (1222-1282), grundlæggeren af Nichiren-buddhismen.
Gohonzon.   Buddha med en mandala på kroppen. Det Kgl. Bibliotek.

Gohonzon, objekt for bøn, en kultgenstand, i Nichiren-buddhismen. Gohonzon er en kalligrafimalet mandala, et grafisk udtryk for universets evige lov, tegnet af Nichiren Daishonin. Den iboende buddhatilstand (oplysningen) kan frembringes ved at recitere mantraet "Nam-myoho-renge-kyo" mod Gohonzon.

Mandala, et farverigt tilbedelses-/meditations-/beskyttelsesobjekt. Et kvadrat indtegnet i en cirkel med f.eks. en Buddhafigur centralt. En mandala er et symbolsk billede på det ideelle univers. Den kan bl.a. være: Et vægmaleri. Malet på stof. En tegning på papir. Transportabel og malet på en rulle. Tegnet i sand. Indgraveret i metal. En freske i et tempel.

Dalai Lama
Lama, "den øverste", religiøs overhoved og lærer.
Det religiøse overhoved for tibetanerne er Hans Hellighed den 14. Dalai Lama, Lhamo Thondup kendt som Tenzin Gyatso, f. 1935. Han er den nuværende genfødsel af de tidligere 13 Dalai Lamaer i Tibet (den første Gedun Drupa, 1391-1474) og efterfølgeren til den afdøde 13. Dalai Lama, Thupten Gyatso (1876-1933). Lhamo Thondup blev som toårig, af en eftersøgningsgruppe, erklæret for den 14. Dalai Lama fordi han blandt adskillige ejendele kunne genkende dem, der havde tilhørt den 13. Dalai Lama, dvs. sine ting fra sit tidligere liv. I 1950 blev han udråbt til Tibets statsoverhoved. Han bor i Nordindien og leder den tibetanske eksilregering. Han modtog i 1989 Nobels Fredspris.
I 1950 besatte kineserne det uafhængige Tibet, der ifølge den kinesiske regering er en del af moderlandet. I 1959 blev der gjort oprør mod besættelsesmagten, men oprøret blev slået ned og
Dalai Lama flygtede til Indien.

Tibet er en formelt selvstyrende region i Folkerepublikken Kina.

De fem skandhaer
de fysiske og psykiske bestanddele af et individ som er forgængelige.
Buddhismen anerkender ikke eksistensen af en individul sjæl eller et selv (anatman = læren om "ikke-sjæl/selv"). Det er ikke en bestemt sjæl, der genfødes et utal af gange, men en bestemt energi.
I kristendommen hører sjæl og legeme sammen i én person. Dog er sjælen hos Gud indtil der ved "kødets opstandelse" sker en genforening.
"Kødets opstandelse" bekendes og vil sige, at et menneske ved Guds kraft skal opstå som et åndeligt individ til et nyt liv.
1
Rupa (form).
2
Vedana (følelse).
3
Samjna (forestillinger).
4
Samskara (medfødte dispositioner dvs. anlæg og drifter).
5
Vijnana (bevidsthed/sind).
De fire ædle sandheder
er centrale i Buddhas lære:
1
Livet er lidelse, alt er forgængeligt.
2
Lidelsens årsag er uvidenhed og stræben efter noget illusorisk. Intet uden for individet selv kan give lykke og fred.
3
Lidelse og smerte er midlertidig.
4
Vejen til lidelsens ophør er "Den otteleddede middelvej" (eller "Den ædle ottefoldige vej" eller "den gyldne middelvej"), her ligger livets mening. Uvidenheden hører op og begæret/tørsten efter livet slukkes.
1
den rette anskuelse.
5
den rette levemåde.
2
det rette sindelag.
6
den rette stræben.
3
den rette tale.
7
den rette tanke.
4
den rette handlemåde.
8
den rette fordybelse. Meditation.
De otte lykkebringende symboler
Den dyrebare parasol
beskytter mod lidelser og ondskab.
 
Den hvide konkylie
symboliserer Buddhas lære der spredes i alle retninger som lyden af en konkylietrompet. Lamaer blæser i konkylier.
To gyldne fisk
symboliserer at de der praktiserer Buddhas lære ikke frygter at drukne i lidelsens hav.
Den endeløse knude
symboliserer at visdom og medfølelse er forbundet.
Vasen med de store skatte
den altid, af dyrebare ting, fyldte vase, den uudtømmelige skat, symboliserer Buddhas lære/den rige skat samt et langt liv og velstand.
Sejrsbanneret
symboliserer visdommens/opysningens sejr over uvidenhed. Buddhas sejr over Mara.
Lotusblomsten
symboliserer lykke, sindets renhed og oplysning, den kommer fra det mudrede vand op i lyset som en smuk blomst.
Dharmahjulet
hjulet med de otte eger, symboliserer den Den otteleddede middelvej. Cirkelformen = Buddhas lære.
De tre juveler
de tre tilflugter, Triratna, er en slags trobekendelse. Enhver, der ønsker at blive buddhist skal udtale: "Jeg tager min tilflugt til Buddha. Jeg tager min tilflugt til dharma. Jeg tager min tilflugt til sangha".
1
Buddha. Viser vejen til udfrielse af rækken af genfødsler.
2
Dharma (den rette vej) Buddas lære, den universelle sandhed han indså, funderet i iagttagelser af menneskets liv.
Dharmahjulet symboliserer buddhismen, svt. kristendommens kors og jødedommens Davidsstjerne. Cirkelformen = Buddhas lære. Har et hjul f.eks. otte eger symboliserer det Den otteleddede middelvej. Hjulet kan også ses på en bedemølle, der når man drejer den, spreder Buddhas lære.
3
Sangha. Munkeordenen, den buddhistiske menighed. Omfatter munke- og nonnesamfund.
-
En fjerde tilflugt er lamatilflugt, som tages af Vajrayanabuddhister.
De tre Kurve
Tripitaka, samling af hellige skrifter:
1
Vinaya om etik og munkedisciplin, regler for munke og nonner såsom påklædning, spiseregler og adfærd.
2
Sutraerne. Buddhdas belæringer, der indeholder beretninger om begivenhederne i hans liv fra han gav afkald på sit luksusliv til han opnåede oplysning.
3
Abhidharma, visdomslitteraturen, den buddhistiske filosofi.
Elefant
en hvid elefant varslede Buddhas undfangelse, hvorfor den har høj status og er symbol på moderkærlighed. Buddha har været en elefant i en tidligere inkarnation.
Elefanten er symbol på mental styrke, den skulle, som Buddha, besidde den fuldkomne oplysning.
Pave Leo 10.som sad i paveembedet fra 1513-21, havde en kæleelefant ved navn Hanno. Elefantordenen er Danmarks ældste og fornemste orden.
Fartøjer
= hovedretninger indenfor buddhismen. Fartøjerne er vejen til oplysning og frigørelse fra genfødsel.
1
Det lille fartøj. Hinayana og Theravada (de ældstes lære). Buddhas sande lære er for de få vejen til den fulde erkendelse. Kun ved meditation, etik, moral og klosterliv kan nirvana opnås. Fokus er på egen frelse og målet er at blive fuldkommen, en arhat.
2
Det store fartøj. Mahayana, for de mange vejen til den fulde erkendelse, nirvana. Medmenneskelighed er væsentlig. Målet er at blive en bodhisattva.
Zenbuddhismen er en Mahayanaskole med vægt på meditation.
"Alle væsener er af natur Buddhaer
som is af natur er vand.
Uden vand er der ikke is;
uden væsener, ingen Buddhaer."
Hakuin Ekaku (1686-1769)
3
Diamantfartøjet. Vajrayana. Betegnes også tantrisk buddhisme.
Den åndelige leder lamaen spiller en stor rolle hvorfor betegnelsen lamaisme (tibetansk buddhisme) anvendes om retningen. En fjerde tilflugt er lamatilflugt, se "De tre juveler".
Retningen gør brug af ritualer og hellige genstande til at kanalisere guddommelig energi og opnå oplysning.
Den oplyste natur/Buddhanaturen findes i enhver og erkendelsen heraf medfører ophør af genfødsler og opnåelse af nirvana.
Genfødsel/
Samsara
Reinkarnation forstås almindeligvis som en sjælevandring, at efter døden genfødes et menneskes sjæl til et ny liv i et andet legeme.
Buddhisterne tror ikke på reinkarnation/genfødsel i traditionel forstand. De tror ikke på eksistensen af en individuel sjæl/selv.
Samsara er genfødslerne kredsløb affødt af menneskets handlinger, og betragtes som lidelse, og det absolutte mål er at flygte fra genfødslerne. Gennem et utal af liv skal mennesket perfektionere sig selv og opdage vejen ud af samsara og vise vejen til andre.
Det evige kredsløb varer til Buddahatilstanden, oplysning, opnås.
Verden i Maras arme, British Museum, London.
Livshjulet er en billedliggørelse af tilværelsen, det endeløse kredsløb af genfødsler (samsara) og muligheden for at bryde ud dette kredsløb, når man indser at være fanget i tilværelsens illusion.
Mara – dæmon (svt. Satan/Djævelen). Da Buddha mediterede under botræet forsøgte Mara, uden held, at forstyrre og friste ham. Bl.a. dukkede Mara op i skikkelse af en budbringer og fortalte at Davadatta (munk, Buddhas fætter, der flere gange havde forsøgt at slå Buddha ihjel) havde tilranet sig Sakyatronen fra Buddhas familie. Til at forføre Buddha sendte Mara sine tre døtre Trsna, Rati og Raga (tørst, begær og grådighed/sensualitet).
Højtider
Vesak
buddhismens største højtid fejres på en fuldmånedag i april eller maj til minde om Buddhas fødsel, oplysning og død. Ud over at fejre Buddhas opnåelse af fuld oplysning/nirvana fejres også at alle kan blive buddhaer.
Parinirvana dagen
dag i februar hvor Buddhas opnåelse af parinirvana fejres.
Parinirvana (nivarna efter døden), den endelige fredstilstand hos en person, der har opnået nirvana.
Hinayanabuddhister kan foretage en pilgrimsrejse til Kushinagar, Indien, hvor Buddha døde og besøge Parinirvana templet og stupaen (monument til opbevaring af relikvier).
Losar
de tibetanske buddhisters nytårsfest. Falder ved nymåne i februar/marts og er en fest af tre dages varighed.
Karma
(handling), energi bragt med fra tidligere inkarnationer.
Karma er forbundet med loven om årsag og virkning naturloven Karmaloven. Cyklussen af årsag og virkning, summen af en persons handlinger, gode som dårlige, i dette og tidligere liv, er bestemmende for den videre skæbne i fremtidige liv. Inbefattet er også tanker og ord samt de handlinger andre mennesker foretager sig efter instruks fra pågældende. Den måde en person behandler en anden person på falder tilbage på personen selv. Handlinger, tanker og intensioner skaber energi. Udstråles god energi fås god energi retur og dårlig energi returnerer dårlig energi.
Karma er den etiske dimension af genfødelsesprocessen. Karmalæren leder mod målet, frigørelsen fra
genfødslerne kredsløb (samsara), og motiverer til at leve et moralsk liv og forklarer eksistensen af ondskab.
Buddha siger:
"Hvis en person taler eller handler med rent sind, følger lykken ham som en skygge der aldrig forsvinder".
"Hvis en person taler eller handler med fordærvet sind, følger elendighed ham som hjulet på en oksekærre følger oksens hov".
Dhammapada, buddhistisk aforismesamling.
I dag anvendes ordet "karma" igen og igen især i forbindelse med "god karma" og "dårlig karma" og ikke med det formål ved gode gerninger at opnå bedre genfødsler, men med det formål at føle sig veltilpas her og nu. "God karma" anvendes i betydningen "god stemning", "være godgørende overfor andre", som er en handling, der også er god for én selv, gør én til et bedre menneske, giver ro i sindet. "Dårlig karma" er jo så en "negativ stemning" eller "amoralsk handling" som bliver straffet med et eller andet, hvilket dog ikke har rod i buddhismen, da dårlig karma ikke er en hævn, men alene reflekteret energi. Det er tillige opfattelsen at for meget indsamlet dårlig karma kan udlignes ved at indsamle god karma.
Mantra
lyd, ord, sætninger eller vers der har religiøs kraft og som siges gentagne gange ved bøn eller meditation.
Nirvana
det absolutte mål for religiøs stræben, at slukke sin tørst efter livet, en intethed hvor identitet, begær, had, uvidenhed, lidelse, virkningerne af karma og genfødsel er ophørt. Den oplyste tilstand (som Buddha nåede) er nået, og personen er blevet en arhat, dvs. har fået fuldkommen indsigt i tilværelsens sande natur. Nirvana kan opnås i livet.
Parinirvana (nivarna efter døden, det endelige nirvana), den absolutte fredstilstand hos en person, der har opnået nirvana.
Rinpoche
(den dyrebare), ærestitel bruges om højtstående lamaer og tulkuer.
Sanskrit
Indiens kultursprog. Liturgisk sprog.
Tulku
en bevidst genfødt lama, leder af en munkeretning eller et kloster.
 
1 "Mayas drøm", 1000-tallet, Metropolitan Museum of Art, New York.
Den sovende dronning Maya omgives af kvindelige ledsagere og vagter, hvoraf den ene holder et sværd. Maya drømmer om en elefant med seks stødtænder, der stiger ned fra himlen og besvangrer hende. Elefanten har været afbildet i det runde felt over den liggende Maya. Se Buddha.
2 "Shakyamuni besejrer dæmonerne", ca. 1888, udført af den japanske kunstner Kawanabe Kyosai, Metropolitan Museum of Art, New York.
Den historiske
Buddha besejrer Mara og hans hær. Mara, der oftest er fremstillet som en dæmonisk menneskefigur, er her repræsenteret ved den ildspyende drage. Den kontemplative Buddha ses i en klippehule, der symboliserer botræet.
3 Buddha i en stupa, 1500-1600-tallet, Metropolitan Museum of Art, New York.
4 Munk holdende en lotusblomst, 500-600-tallet, Metropolitan Museum of Art, New York.
Fragment af vægmaleri i et tempel hugget ind i Kizilklipperne i Kina. Kizilhulerne, de 1000 buddhaers huler, blev i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som en del af Silkevejene.
5 Dharmahjul, 1200-tallet. Tokyo National Museum. Hjulet med de otte eger, symboliserer den Den otteleddede middelvej.
1 Arhat, "den ærværdige", en oplyst helgen, 1300-tallet, Metropolitan Museum of Art, New York.
I det buddhistiske hierarki rangerer en arhat lige under Buddha. Denne skæggede arhat sidder i yogastilling og holder en åben skriftrulle. Figuren er naturalistisk i sit udtryk og derfor formentlig et portræt af en daværende arhat.
2 Bodhisattva som den drabelige ødelægger af uvidenhed, 900-tallet, Metropolitan Museum of Art, New York.
Manjushri (
Bodhisattva i Mahayanabuddhismen), er sjældent fremstillet som vred (hans navn betyder "den blide"). Hans fremtrædelsesform er her aggressiv. Hans ansigt er frygtindgydende - de knyttede øjenbryn, de blottede tænder. Manjushri er her kendetegnet ved sværdet (visdommens sværd, hvis blad skærer gennem vrangforestillinger, forkerte virkelighedsopfattelser) og tigerkloen som vedhæng i halskæden.
3 Mandala for solguden Surya, omkr. 1379, Metropolitan Museum of Art, New York.
Solguden
Surya tilbedes af både hinduer og buddhister i Nepal. Surya ses kørende i sin solvogn trukket af syv heste, vognstyreren ses forrest. To gudinder skyder med pile for at fordrive mørket. Otte planetguder omkranser mandalaen.
4 Tibetanske lamaer blæser i konkylier. Den hvide konkylie er en af de otte lykkebringende symboler.
5 "Hotei", efter 1704, af den japanske illustrator Ogata Korin (1658-1716), Metropolitan Museum of Art, New York. Han er en af zenbuddhismen mest elskede karakterer. Denne lykkelige muntre munk med stor mave og barberet hoved siges at have strejfet rundt i landet i slutningen af 800-tallet til begyndelsen af 900-tallet i området omkring Simingbjerget i det sydlige Kina med sine få ejendele i en laset stoftaske.
 
A B C D E  F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
 
Drop Down Menu