RELIGION

Drop Down Menu

Hinduisme

Ashoka chakra

Atman

Avatar

Bhagavad Gita

Brahman

Den hellige ko

Dharma

Højtider

Karma

Kastesystemet

Mantra

Moksha

Pandemærker

Samsara

Sekter

Skrifter

Teisme

Hinduismen, verdens ældste og tredjestørste religion efter kristendommen og islam, er opstået i Indien og er landets største religion og en pluralistisk religion.

Hinduismen har ikke nogen stifter eller én hellig bog eller en trosbekendelse, som det kendes fra jødedom, kristendom og islam. Dens rødder går tilbage til før 1000-tallet f.Kr.

Hinduismen er en polyteisk religion (troen på mange guder) og rummer et utal af guder (en gudefamilie). Hinduer tilbeder flere guder, men mange hinduer tror på én Gud og opfatter øvrige guder som forskellige udtryk for den samme gud, og der er således ikke tale om afgudsdyrkelse.

De vigtigste af hinduismens guder er Brahma, Vishnu og Shiva.
Nogle af de mange guder har mere end ét navn. Personlige ønsker og behov kan være bestemmende for hvilken gud, der tilbedes, f.eks. tilbedes Lakshmi af forretningsmænd og Hanuman af dem hvor fysisk træning har betydning.

Hinduer tror på reinkarnation. En persons skæbne bestemmes af personens gerninger, der kaldes "karma". Gode gerninger i dette liv belønnes med et bedre liv i næste inkarnation og slette gerninger medfører straf. Gode sjæle befries fra genfødslerne og får forløsning, Moksha.

Sanatana dharma er den betegnelse hinduerne bruger om deres tro og ikke betegnelsen hinduisme.
At være hindu er en fødselsgave, en livsform, en opdragelse, en praksis, der hører til hverdagen. Hinduismen er ikke en missionerende religion. Fælles for alle hinduer er kastesystemet.

Ordforklaringer

Ashoka chakra

er et chakra/hjul med 24 eger. Det refererer til indskrifter på søjler af den indiske kejser Ashoka (ca. 304-232 f.Kr.), der var buddhist men viste stor respekt for alle religioner.

Ashoka chakraet er også kendt som Samay chakraet, hvor de 24 eger svarer til døgnets 24 timer og symboliserer tidens gang.
Ashoka Chakraet symboliserer dynamik, forandring, at bevægelse er liv og stagnation død, og de 24 livsprincipper som bl.a. kærlighed, mod, selvopopfrelse, refærdighed, viden og tro.
Ashoka chakraet kaldes også "pligtens hjul".

Ashoka chakra er på Indiens nationalflag, der officielt blev vedtaget den 22. juli 1947. Det betegnes tiranga (trikolore) og er et trefarvet flag med vandrette striber i farverne orange, hvid og grøn. Den orange farve symboliserer styrke og mod. Den hvide farve symboliserer ærlighed, renhed og fred, centralt ses et marineblåt ashoka chakra. Den grønne farve symboliserer velstand, frugtbarhed og vækst.

Chakra er syv hjulformede energicentre langs menneskets rygsøjle. Chakraerne betegnes:
Sahasrara (kronechakra). Ajna (pandechakra). Visuddha (strubechakra). Anahata (hjertechakra). Manipura (solar plexus chakra). Svadhisthana (harachakra). Muladhara (rodchakra).
Kundalini er inden for yoga (hinduistisk hathayoga) en urenergi i rodchakraet som kan vækkes og strømme til kronechakraet, og der opnås en tilstand af lykke.

Atman

den individuelle sjæl/selvet, den evige uforanderlige kerne af personligheden, som går fra liv til liv.

Avatar

inkarnation af et højere væsen, fysisk form som en gud antager efter nedstigning til jorden.

Bhagavad Gita

"den Ophøjedes sang" (Krishnas sang), er en del af eposet Mahabharata. Det er et ca. 2000 år gammelt læredigt, heltedigt og helligt skrift, som handler om en slægtsfejde mellem pandaverne og kauravaerne, kampen om et Nordindisk kongedømme. Eposet er en dialog mellem krigshelten og hærføreren Arjuna og Krishna (Vishnu i menneskeskikkelse) som vognstyrer og den belærende og foregår aftenen før den 18 dage lange kamp i Slaget ved Kurukshetra. Arjuna, der har betænkeligheder omkring at kæmpe mod sine slægtninge og venner belæres af Krishna om, at det er hans krigerpligt at handle uden hensyntagen til konsekvenserne. Det medfører frelse at opfylde sin pligt ved handling.

Brahman

den højere eksistens/absolutte virkelighed, verdenssjælen/verdensaltet. Brahman er i alt, han kan ikke ses, men opleves. Sjælen bliver, når den ved døden befries fra kroppen, ét med Brahman.

Brahman er skaberguden Brahmas guddommelige kræfter.

Den hellige ko

Blandt Indiens hellige dyr anses den fredede ko for værende særlig hellig. Hinduer anser ikke koen for en gud, og den tilbedes ikke, men er et symbol på liv som bør beskyttes og æres. I Vedaerne er koen forbundet med Aditi, gudernes moder. Koen er generøs, den giver mere til mennesker end den tager fra dem. Den producerer mælk, ost, smør, urin og møg. Urinen anses for rensende, kokasserne anvendes til brændsel og gødning.
En ko kan blive op til 15 år gammel og producerer ikke mælk fra omkring syvårsalderen, og uproduktive køer er bekostelige for fattige bønder og bliver ofte sat fri. Til de hjemløse omstrejfende køer har myndighederne oprettet gaushalas (kendt fra beg. af 1800-tallet) og er store læskure, hvor køerne kan tilbringe deres alderdom og blive æret og behandlet med værdighed. Imidlertid er antallet af gaushalas langt fra stort nok til at tage mod antallet af hjemløse køer, hvorfor herreløse køer på veje og gader skaber trafikalt kaos, og i landområderne spiser de afgrøderne. Ikke blot er køerne til fare for trafikanter, men også for sig selv, bl.a. ved ophold på jernbaneskinner, hvor de bliver kørt ned af tog.

Den guddommelige skabning må ikke spises eller aflives, men skal dø en naturlig død. At dræbe en ko og spise dens kød rangerer på niveau med mord og giver fængsel på livstid.
Gopashtami er en fest dedikeret til Krishna og køerne.

Dharma

Sanatana dharma

dharma, læren om den kosmiske orden, den evige verdensorden, der hersker i kosmos, i samfundet og i det enkelte individ. Sastra er videnskaben om dharma.

Sanatana dharma "den evige sandhed" og lære, den betegnelse hinduerne bruger om deres tro.
Det evige eller det absolutte regelsæt, pligter eller religiøse praksisser, der gælder alle hinduer uanset kaste eller sekt. Overordnet består sanatana dharma af dyder som ærlighed, at afstå fra at skade levende væsener, renhed, god vilje, barmhjertighed, tålmodighed, overbærenhed, selvbeherskele, generøsitet og askese.

Højtider

Hinduer følger månekalenderen

Pongal

høstfest, varer tre til fire dage, alt efter delstat. Der flyves med drager. Køerne bades og pyntes med blomster. Falder i januar.

Holi

farvernes fest, der markerer forårets begyndelse. Der bygges bål for at få de onde ånder til at forsvinde.

Deltagerne maler hinanden og kaster farvestof og kulørt pulver (gulal) ud over hele kroppen. Når alle er tildækket af farvepulver symboliserer det, at klasseforskellene er ophævede, at alle er lige. Falder i februar/marts.

Maha Shivaratri

Shiva fejres før nymåne. Unge kvinder håber, at hvis de faster vil Shiva give dem gode ægtemænd. Falder i februar/marts.

Ugadi

eller Gudi Padwa, nytår. Falder i marts/april.

Ram Navami

fejring af Ramas fødsel. Der gøres rent og husene pyntes med frugter og blomster. Falder i april.

Ganga Dhaaraa

fejring af gudinden Gangas ankomst til jorden. Der bades i det hellige vand i Gangesfloden, og når mørket falder på sættes små både af blade fyldt med blomster og røgelse ud i floden. Falder i juni.

Krishna Janmashtami

fjering af Krishnas fødsels. Varer to dage. Falder i august.

Raksha Bandhan

Raksha = beskyttelse, Bandhan = binde. Fejring ved fuldmånetid af tætte bånd i broder-søster relationer, familiære eller ikke familiære. Der sættes armbånd (rakhi) på andres håndled som symbol på kærlighed, hengivenhed. Sætter en kvinde en rakhi på en mands håndled har han pligt til at beskytte hende. Falder i august.

Ganesh Chaturthi

fest for elefantguden Ganesha. Falder i august/september.

Navaratri

fejring til ære for tre gudinder, der er inkarnationer af gudinden Shakti: Durga (gudinde for tapperhed), Lakshmi (gudinde for rigdom) og Sarasvati (gudinde for visdom). Hver gudinde fejres i tre dage. Falder i oktober.

Divali

lysfest, der varer i fem dage. Fejring af det gode og oplysningens triumf over mørke og uvidenhed. Falder i okober/november.

Karma

gerninger. En persons skæbne bestemmes af personens gerninger. Gode gerninger i dette liv belønnes med et bedre liv i næste inkarnation og slette gerninger medfører straf. Gode sjæle befries fra genfødslerne og får forløsning, Moksha.
Karma er bestemmende for hvad personen genfødes som og hvilket trin i kastehierarkiet man fødes ind i.
Karma er forbundet med loven om årsag og virkning naturloven Karmaloven, en lov som anerkendes af både hinduismen og buddhismen.

Kastesystemet

Buddha Shakyamuni, den historiske Buddha, afviste kastesystemet.

socialt hierarkisk system, der består af fire samfundsklasser, der anses for at være givet af guderne.

Et menneske er selv årsag til den kaste det tilhører, dets skæbne er bestemt af dets gerninger (karma), dvs. at for at genfødes i toppen kastepyramiden skal en person have optjent god karma, og er dette ikke tilfældet så genfødes personen i bunden af kastehierarket eller som f.eks. dyr, fisk eller insekt.

Kastesystemet består af Varna-systemet og Jati-systemet.
Varna-systemet (de fire øverste kaster, hvoraf de tre første = højkaster) kastesystemets ideologiske ramme, bygger på Manus Lovbog, hvor de forskellige kasters pligter beskrives.
Jati-systemet (organisationsform inden for en kaste) fødes man ind i, og er baseret på tilhørsforhold til slægten og dem man lever sammen med.

Brahminerne

præstekasten.

Kshatriyaerne

krigerkasten.

Vaishyaerne

handelsfolk, håndværkere, agerbrugere.

Sudraerne

tjenerkasten, der skal servicere de øvrige kaster.

De kasteløse, dalitterne

de fattigste i bunden af hierarkiet. De behandles som snyltere, pariaer, af de højere kaster. De betegnes "de urørlige" på grund af de opgaver de udfører som f.eks. bortskaffelse af menneske- og dyrelig og affald, at garve dyrehuder, at rense offentlige toiletter, at være gadefejere. De udnyttes som billig arbejdskraft i bl.a. landbruget. Hvor urørlighed ikke synes at gælde er omkring seksuelle overgreb på kasteløse kvinder.

"Bitti chakri", tvangsarbejde, i flere distrikter i den nordlige del af delstaten Karnataka i det sydlige Indien, som blev udført for højere kaster af dalitter for ingen eller en ringe løn især i form af naturalier. Eksempelvis var det dalitternes opgave at fjerne komøg fra staldene og bære det i kurve på hovedet, hvorved indholdet løb ned på ansigt og skuldre og medførte ofte, at de mistede synet efter mange års slid.
Den indiske regering forbød i 1975 tvangsarbejde, men først i 2021 kom forbuddet mod bitti chakri traditionen fra delstatens regering.

Kastesystemet blev officielt afskaffet i 1950, men det 2000 år gamle sociale hierarki gennemsyrer stadig det indiske samfund. Kastediskrimination er både fortid og nutid for dalitterne.
Ifølge den indiske forfatning har landet religionsfrihed og ingen statsreligion. I forsøg på at komme ud af undertrykkelse og diskrimination har millioner af dalitter gennem årene konverteret til andre religioner, men er ofte blevet mødt med samme diskriminerende behandling som den de forsøgte at undslippe fra.
Svadharma er "egen pligt", særlige pligter, der er pålagt et individ i henhold til hans eller hendes klasse eller kaste og livsfase.

Pandemærker som pynt - ikke kastemærker.
Mange hinduer bærer pandemærker, eller farvede mærker andre steder på kroppen. Et pandemærke kan symbolisere personens tredje øje, der ser åndelig sandhed.

Mærkerne er hovedsageligt røde, hvide eller sorte prikker eller linjer eller en kombination af prikker og linjer, som har enten social eller religiøs betydning.

Bindi/bottu (ansigtspynt) er en prik mellem øjenbrynene hos ugifte (sort bindi) og gifte kvinder (rød bindi). Prikken symboliserer frugtbarhed og ægteskab. Kvinder uden bindi kan være enker, der bærer sorg, eller de kan bære en hvid bindi lavet af aske.

Bindien kan symbolisere Parvati, gudinde for energi og kraft, hustru til Shiva. Og den kan beskytte mod onde blikke. Spædbørn kan have en sort bindi på panden fordi deres mødre ønsker at beskytte dem mod onde ånder. Endvidere kan den anvendes som en afskedshilsen til gæster når de forlader huset. I slutningen af 1900-tallet blev bindier mode og kunne købes i rødt filt, der kunne sættes på panden, eller de kunne være dekorative smykkesten.

Sindoor, rød streg i hårgrænsen eller i begyndelsen af en midterskilning, bæres af gifte kvinder. Sindoor er et symbol på ægteskabet og en del af bryllupsritualet, hvor gommen påfører en sindoor på sin bruds pande, og herefter påfører hun den selv dagligt eller måske lader hun være, det er hendes frie valg, men fravalget kan indebære, at hun kan blive kritiseret for ikke at være den ydmyge hustru, som samfundet forventer af hende.

Religiøs tilak bæres af både kvinder og mænd og refererer til den sekt bæreren tilhører.
De der er Vishnu-dyrkere ærer Vishnu og Krishna og markerer tilhørsforholdet med hvide linjer i form af et "v", og Shiva-dyrkere markerer tilhørsforholdet til guden Shiva med tre vandrette linjer.

Mantra

lyd, ord, sætninger eller vers der har religiøs kraft og som siges gentagne gange ved bøn eller meditation.

Gayatri mantra, det ældste og mest kendte, alle mantras moder, er en bøn til solen om at oplyse sindet, og er omtalt som værende en kombination af en bøn og et mantra. Siden den vediske periode for omkr. 5000 år siden er mantraet blev lovprist i skriftsteder og tekster. Ifølge Puranaerne har kun 24 vismænd (rishier) siden antikken forstået hele betydningen af Gayatri mantraet.

Moksha

også kaldet mukti betyder frigørelse fra genfødslernes kredsløb (samsara), hvis årsag er karma.

Vejen til målet kan være jnana (viden/erkendelse) eller bhakti (gensidig hengiven tilknytning og kærlighed fra et menneske til dets personlige gud og ligeså fra guden til personen).
Moksha svarer til buddhisternes nirvana.

Sekter/trosretninger

Shiva-dyrkere. Shiva tilbedes som den højeste gud.

Vishnu-dyrkere. Vishnu og hans inkarnationer især Rama og Krishna tilbedes som den højeste.

Shaktisme. Dyrker Shakti, den kvindelige energi og kraft.

Smartisme/Smarta Sampradaya. Den højeste tilbedes i form af Shiva, Vishnu, Shakti, Surya og Ganesha.

Samsara

den uendelige gentagelse af fødsel, død og genfødsel. Årsagen til gentagelserne er karma/gerninger.

Skrifter

De fire Vedaer, hinduismens ældste hellige skrifter, blev til i den periode i Indiens historie, der betegnes den vediske periode (ca. 1500-500 f.Kr.), hvor kernen i det religiøse liv var ofring til guderne.

Veda (hellig viden). Vedaerne er vejledninger omkring den rette udførelse af f.eks. ritualer og ofringer.

Rig Veda, skabelsesmyte. Her berettes i Purusha-hymnen om, hvordan urtidens guder ofrede urmennesket Purusha (der betyder mand/menneske), og af dette offer skabte verden.

Kastesystemet er gudgivet, de fire kaster udgik fra Purushas krop.

Sama Veda, sangenes veda, melodibog, der anvendtes ved offerhandlinger.

Yajur Veda, samling af retningslinjer/formler som præster kunne anvende i forbindelse med ofringer og ritualer.

Atharva Veda, samling af hymner.

Upanishaderne (800-400 f.Kr.)

Brahamanaerne (900-700 f.Kr.)

De Tantriske skrifter. Om praktikken i det religiøse liv. Af de tantriske ritualer er mantraer, yantraer (geometrisk diagram, en slags mandala, der anvendes til tilbedelse i meditation) og yoga samt cakrapuja, der er tilbedelse i en cirkel og foregår om natten, hvor et lige antal af mænd og kvinder efter nydelse af mad og vin har samleje to og to, og hvor sex er ophøjet. At seksuel energi kan udnyttes til at opnå forening med det guddommelige er unikt blandt verdensreligionerne.

Mahabharata (400 f.Kr.-400 e.Kr.). Indisk epos. Skulle være dikteret af vismanden Vyasa (300 f.Kr.) til guden Ganesha.

Ramayana, "Ramas færd, (400-200 f.Kr.), heltedigt, hvor helten og heltinden er Rama og hans hustru Sita.

Puranaerne (400-1500), populære myter og legender.

Manus lovbog (omkr. 100 e.Kr.) også kaldet Manu-smriti (det Manu huskede) og Manava-dharma-shastra. Lovbogen indeholder regler og anvisninger for den rette levemåde som påhviler hver enkelt medlem af en af de fire kaster.

Teisme

troen på eksistensen af én gud eller guder - væsener der har skabt verden og menneskelivet. Endvidere er ét højeste væsen/Gud, der både er transcendent (hinsides verden) og immanent (tilstede i verden). Gud er således forskellig fra sit skaberværk og griber ind i det - samtidig både i og uden for verden.

Guder

Agni

ildgud, vedisk gud, som stadig dyrkes. I den vediske periode (ca. 1500-500 f.Kr.), var ofring til guderne central i det religiøse liv. Agni er både gud og elementet ild (i solen, i lynet, i offerilden, i husbrande, ligbålets ild). Ifølge Rigvedas hymner er Agni opstået af/født af to stykker træ, der gnedet mod hinanden, skabte ild, og han fortærede sine forældre.
Som den guddommelige personificering af offerilden er han budbringeren mellem mennesker og guder - han tager mod offeret og bringer det til guderne.

Billedlige fremstillinger af Agnis er ofte følgende: han er rød og ses med to hoveder, hvilket kan symbolisere, at han som ild kan være livgivende og destruktiv. Han har tre eller syv tunger, flammeagtigt hår, tre ben og syv arme. Hans ridedyr er en vædder, det gængse offerdyr. Han fremtræder evig ung, hvilket skyldes, at han på mirakuløs vis genfødes hver dag. Han er uddødelig og allestedsnærværende. Hans velsignelse søges ved alle højtidelige lejligheder samt ved fødsel, ægteskab og død.

Arjuna

kriger (berømt som bueskytte) og hersker. Han er søn af guden Indra og en af de fem Pandava brødre, som er heltene i eposet Mahabharata. I Bhagavad Gita er Arjuna i dialog med Krishna, der forkynder sin pligtlære for ham.

Brahma

skaber af universet og alle væsener. Han er far til menneskehedens stamfar Manu. Hans hustru er Sarasvati, gudinde for visdom, kunst, musik og litteratur, der i kunsten kan hun ses fremstillet med fire arme og et strengeinstrument.
Brahma vises i kunsten med fire hoveder og fire arme. De fire hoveder symboliserer de fire himmelretninger, som han hersker over. Legenden fortæller, at fra hans fire munde, skulle De fire Vedaer være udgået. Han sidder på lotustronen (lotus er Indiens nationalblomst, blomsternes konge).

Brahma har skabt våbnene Brahmastra, Brahmanda Astra og Brahmashirsha Astra, der er i stand til at ødelægge hele universet.

Brahman er Brahmas guddommelige kræfter.
Der er kun få templer i Indien, der er indviet til Brahma.

Trimurti, hinduernes treeninghed:

Brahma (skaberen).

Vishnu (bevareren).

Shiva (ødelæggeren).

Vishnu

bevareren. Vender tilbage til jorden i urolige tider og genopretter dharma. Hans hustru er Lakshmi, gudinde for rigdom, skønhed og kærlighed.

Når han besøgte jorden var det i skikkelse af Rama eller Krishna.
I kunsten kan Vishnu ses med blå krop, fire arme og i hænderne holdende: et hjul/diskos/chakra (tiden, verdensordenen, sindet), en konkylie (skabelsens urlyd), et scepter (fysisk og mental styrke), en lotusblomst (lykke, befrielse).
Vishnu er inkarneret ni gange, og hinduer tror på, at han vil blive inkarneret en tiende og sidste gang og indvarsle en ny tidsalder. Denne tiende avatar betegnes Kalki, her ses han på en hvid hest og holder sværd og skjold.

Shiva/Hara

ødelæggeren og nedbryderen, helbrederen og skaberen. Han sender sygdom til menneskene og helbreder dem. Han ødelægger for at genskabe. Han er både grusom og mild, og han er asket (fremstilles mediterende). Hans hustru er Parvati, gudinde for energi og kraft (Shakti), datter af bjergguden Himavan. Se Kali.
I kunsten kan Shiva være fremstillet med blå krop. I panden har han et tredje øje og om halsen en slange. Han kan holde en trefork, som symbol på trimurti.

Shiva linga/lingam, søjleformet figur oftest hugget i sten, symbol på guden Shiva, på den almægtige og på energierne i denne verden og hinsides, og er ikke en fallos. I et Shivatempel er den centralt placeret og den væsentligste kultgenstand og i stor størrelse. Den siges at fremme koncentrationen. Shiva linga kan også referere til en sten fra en indisk flod, der menes at have helbredende kræfter og øge frugtbarheden.

Brahma

Vishnu

Shiva og Parvati

Shiva som dansens herre

Shiva og Parvati ses siddende på en terrasse på et tæppe, hvorpå der er lagt et tigerskind (kan også ses viklet om Shiva, der engang flåede en tiger, og den blev symbol på Shivas almægtighed). Shivas hovedpryd er en flerhovedet slange, han bærer en halskæde af kranier, mundamala, der symboliserer de frygtindgydende sider af ham. Han ses som elefantdæmonen Gajasuras besejrer, dens hud er viklet om ham. Gangesfloden ses foran parret og flyder op til Shivas hoved. I vandet er lotusblomster. Yderst til højre ses Nandi, Shivas hellige tyr.

Shiva er "dansens herre", hans hellige dans hedder Tandava. Den energifyldte dans foregår i en flammeglorie, i hænderne holder han en damaru (tromme, lyden fra skabelsen) og en agni (ilden, der ødelægger universet). Han tramper på en figur, der er illusionen, der fører mennesket på afveje. I figuren er indeholdt hans roller som skaber og ødelægger.

Chandra/Soma

månegud.

Ganesha

gud for visdom, velstand og kunst, og han fjerner forhindringer. Han har elefanthoved, hvor den ene stødtand er knækket samt en stor rund mave. Han er søn af Shiva og Parvati.
En af historierne om hvordan Ganesha fik sit elefanthoved er: I Shivas fravær skabte Parvati ham af ler og klaret smør. En dag hun badede, bad hun Ganesha om at stå vagt, og han forhindrede den tilbagevendte Shiva i at komme ind. Shiva, der ikke kendte til Ganesha, skar i vrede hans hoved af, og da det gik op for ham, hvad han havde gjort, søgte han efter et nyt hoved til sin søn, og det blev et elefanthoved, og han kaldte ham "elefanternes herre" (Ganesha) og erklærede, at han ville blive den, der fjernede forhindringer og ved hvert ritual blive den første, der blev tilbedt.
Ganesha, der er en populær gud, kan (udover i templerne og hjemmene) tilbedes online.

Ganga

flodgudinde, datter af Himavat. Hustru til alle guder. Af kong Bhagiratha blev hun bragt fra himlen til jorden som den hellige flod Ganges, der således, i sin egenskab af gudinde, renser synderne af de troende. Ganga Dhaaraa er en fest for Ganga.

Hanuman/Hanumat

abegud, gud for styrke, mod, selvopofrelse, selvdisciplin og visdom. I eposet Ramayana "Ramas færd" er hans bedrifter som hærerfører for abehæren fortalt. Anses for en avatar af Shiva.

Himavat/Himavan

sne- og bjerggud, personificeringen af Himalayabjergene. Far til Shivas hustru Parvati og flodgudinden Ganga.

Indra

regngud. I Vedaerne er han gudernes og himlens konge og forbindes med lyn, torden, regn og flodstrømme. Han rider på en hvid elefant og holder en tordenkile.

Han har en forkærlighed for den magiske drik soma og påvirket af den dræbte han slangedæmonen Vritra. Han er bror til Agni.

Kali

(den sorte) gudinde for tid, dommedag og død. Hun forbindes også med seksualitet og vold, men også med moderkærlighed. Hun personificerer shakti, kvindelig energi, kreativitet og frugtbarhed.

I kunsten fremstilles hun som en blå eller sort delvis nøgen figur, hun bærer et skørt af menneskearme, og en halskæde af menneskehoveder/kranier. Hun har en lang tunge og fire eller flere arme, og i den ene arm holder hun et afhugget menneskehoved. Kali kan, som en inkarnation af Parvati, ses trædende på Shiva.

Kamadeva

eller Kama, gud for kærlighed, lidenskab og begær.
I kunsten kan han ses fremstillet som en ung bevinget mand med bue og pil siddende på en papegøje, hvis røde næb og grønne fjer symboliserer henholdsvis uopfyldt og opfyldt begær.

Krishna

Hare Krishna

har mange fremtrædelsesformer, anses for den ottende avatar af Vishnu.

Hare Krishna. Krishnabevægelsen, ISKCON (The International Society for Krishna Consciousness), er en monoteistisk bevægelse, der er grundlagt i USA i 1966 af Srila Prabhupada (1896-1977). Hare Krishnas lære stammer fra de ældste hinduistiske skrifter, og især Bhagavad Gita "den Ophøjedes sang" (Krishnas sang) er af stor betydning.
Det er en sekt med strenge regler, der kræves fuld hengivenhed til Krisha (avatar af Vishnu), den absolutte guddom, altings ophav, som man tilbeder, der er mange daglige tilbedelser, seksuelt samvær før ægteskabet er forbudt, medlemmerne skal være vegetarer, og der må ikke indtages nogle former for rusmidler. Yogaformen der praktiseres er Bhakti yoga med gentagelser af Hare Krishna mantraet, der renser bevidstheden. Medlemmerne tror på reinkarnation. Munkene bærer orange/gule klæder og er kronragede - symboler på henholdsvis cølibat og renhed. Et gult pandemærke symboliserer at krop, sjæl og handlinger er dedikeret i Krishnas tjeneste - kroppen er guds tempel.
Danmarks eneste hare Krishna tempel ligger i Vanløse.

Manu

halvgud, søn af Brahma, menneskehedens stamfader. Manu overlevede syndfloden/en stor oversvømmelse fordi han var blevet advaret herom af en inkarnation af Vishnu (i form af en fisk) og byggede sig en båd. Han blev den eneste overlevende fra den gamle verden og ved ham blev jorden igen befolket.
Manu er lovgiver (svt. Moses i GT) af Manus Lov.

Prithvi

jordens gudinde.

Rama/Ram

er den syvende inkarnation af Vishnu. Hans hustru er Sita. Rama og Sita repræsenterer den ideelle mand og kvinde.
I kunsten ses han med bue og pilekogger, han overvandt, under et 14 år langt eksil, Sitas bortfører dæmonkongen Ravana med hjælp fra Hanuman og hans abehær. Historien er fortalt i heltedigtet Ramayana, hvor Rama er helten og hans hustru heltinden.

Skanda

krigsgud, søn af Shiva og Parvati.

Surya

solgud, tilbedes af både hinduer og buddhister i Nepal.

Se Mandala for solguden Surya, omkr. 1379, Metropolitan Museum of Art, New York.
Surya ses kørende i sin solvogn trukket af syv heste, vognstyreren ses forrest. To gudinder skyder med pile for at fordrive mørket. Otte planetguder omkranser mandalaen.