Drop Down Menu
Folkekirken
Protestantisme og Martin Luther Sakramente Dåben Nadveren Definitioner  &  Links
Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke
DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849: Teksten er uændret i den gældende grundlov, DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5. juni 1953.
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
Religionsfrihed indføres:
§ 81. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.
Protestantisme
Ifølge reformatoren Martin Luther (1483-1546) frelses
mennesket ved troen alene og ikke ved gerninger
 
Protestantisme er, inden for kristendommen, en af de store hovedretninger sammen med katolicisme og den ortodokse kristendom. Med Reformationen, som Kong Christian 3. indførte i 1536, indførtes protestantismen i Danmark, og den danske nationalkirke blev luthersk i sit indhold.
Luthers lære kaldes den evangeliske, fordi den er centreret om Det Nye Testamentes fire evangelier, og det vil sige budskabet om Kristus.
Luthers tilhængere betegnes lutheranere.
Af store protestantiske reformatorer var, ud over Martin Luther (1483-1546), de schweiziske reformatorer, der var inspireret af Luthers kristendomsforståelse, præsten Ulrich Zwingli (1484-1531), der faldt i et slag i en religionskrig mellem protestanter og katolikker, og hans reformation førtes videre af Jean Calvin (1509-1564), fransk præst, der blev fordrevet fra den franske katolske kirke og flyttede til Genève, hvor han skabte en selvstændig reformatorisk kirke. De kirker, der følger Zwingli og Calvins lære, betegnes reformerte. Calvinister og hugenotter (franske protestanter) er andre navne for de reformerte. Reformert Kirke i København.
Martin Luthers reformation medførte et brud med paven og den katolske kirke. Ordet alene, evangeliet, det glade budskab, er autoriteten - ikke paven eller kirken.
Pavens magt og især hans særstatus som apostlen Peters efterfølger, som Kristi stedfortræder på jord, gjorde Luther op med, præsten er en tjener der skal forestå gudstjenesten og ikke andet, Luther sagde "Enhver der er krøbet ud af dåben, er både præst, biskop og pave" - ergo vi er alle præster. Luther holdt sig ikke tilbage med at fornærme paven og den katolske kirke.
Evangeliet alene er ifølge Luther mennesket frelse - og netop spørgsmålet om menneskets frelse er et væsentligt stridspunkt mellem Luther og den katolske kirke.
Modsat protestanter er katolikker af den opfattelse at både tro og gerninger er nødvendig for frelse. Ifølge Luther er det at stræbe efter egen frelse ved at gøre gode gerninger en synd fordi handlingen er bevidst og ikke spontan og alene drejer sig om at demonstrere sig egen godhed mod næsten i håbet om at Gud ser det og belønner det. Ifølge Luther er gode gerninger et resultat af troen.
Mennesket har arvet synden fra Adam og Eva, og den kan man ikke via aflad købe sig fri af, menneskets erkendelse af arvesynden er basis for at tro, og mennesket kan tage imod troen ved at lytte til evangeliet og tro på det og derved frelses.
Se medalje for reformationsjubilæet 1817.
Portræt af Martin Luther, 1600-tallet, forlæg Lucas Cranach, Vor Frue Kirke, Assens.
Dansk gudstjeneste efter Reformationens indførelse. Peder Palladius prædiker, Reformationsmonumentet, Bispetorvet i København.
Reformationens 5 sola-ord
Sola-ordene opsummerer reformatorernes teologiske
overbevisninger om det væsentlige i Kristendommen:
1
Sola Fide
(ved tro alene), vi bliver frelst alene ved troen på Jesus Kristus.
2
Sola Scriptura
(ved skriften alene), Bibelen alene er vores højeste myndighed.
3
Solus Christus
(ved Kristus alene), Jesus Kristus alene er vores Herre, Frelser og Konge.
4
Sola Gratia
(ved nåden alene), vi frelses alene ved Guds nåde.
5
Soli Deo Gloria
(Gud alene æren), vi lever alene til Guds ære.
Martin Luthers 95 teser
Tesedøren i Slotskirken i Wittenberg.
Reformationen fødtes den 31. oktober 1517 da Martin Luther hamrede sine 95 teser mod den katolske kirkes afladshandel op på Slotskirkens dør i Wittenberg. Købte man et afladsbrev, købte man sig fri af Skærsilden og den straf man ellers skulle have haft for de synder, der ikke var blevet tilgivet. Luther mente, at afladshandel satte skel mellem rig og fattig i forholdet til Gud, for "Guds kærlighed er altomfattende og gives til enhver".
Skærsilden afvises af den protestantiske kirke, men Helvede og Satan er en realitet ligesom Paradiset/Himmeriget.
"Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer"
er et rim skrevet af den tyske dominikanermunk, afladsprædikant- og handler Johan Tetzel (1465-1519), der solgte aflad nær Wittenberg og var medvirkende årsag til at Luther slog sine teser op på kirkedøren. I tese 28 skriver Luther: "Det er sikkert, at når pengene i kisten klinger, så øges profitten og begæret, men kirkens forbøn er alene bundet til Gud". I tese 72 står: "Men sandelige, den som går imod disse afladskræmmers griske og frivole ord, han skal være velsignet". På sit dødsleje modtog Tetzel et brev fra Luther, der fritog ham for ansvaret for Reformationens udbrud.

Luthers lille Katekismus (lat. catechizare, gr. katechizein = give undervisning), 1529, er en kort gennemgang af den kristne tro og begynder med De ti bud og afsluttes med Alterets sakramente (nadveren) - hvert afsnit indledes med ordene "Sådan som en husfader enfoldigt skal forklare dem for sin husstand". Den blev skrevet på baggrund af den uvidenhed om kristendommen som reformatorerne mødte på deres rejser i Sachsen.
Folkekirken har to sakramenter
De to sakramenter og prædiken, alterbordsforside fra Torslunde Kirke på Sjælland, Nationalmuseet. Den latinske indskrift fortæller at tavlen er udsmykket efter råd fra Hr. Johannes Jacobsen, præst ved denne kirke, i det Herrens år 1561. Kunstneren er ukendt.
Inspirationen er hentet fra træsnittet "Den falske og den sande kirke", 1546, af Lucas Cranach d.y., hvor den lutherske gudstjeneste med Luther selv på prædikestolen, er sat over for den katolske messe, der er fremstillet som det rene kaos, opslugt af helvedesuhyrets store gab. Lucas Cranach d.y., søn af Lucas Cranach d.æ. var, som sin far, ven af Martin Luther og forkæmper for gennemførelsen af reformationen.
Sakramente, hellig handling indstiftet af Jesus selv til vor retfærdiggørelse og som via Helligånden skænker Guds nåde - gavmildhed, godhed, barmhjertighed og tilgivelse. I sakramenterne drager den opstandne Kristus omsorg for de troende, indgiver styrke til vejen gennem livet. Gud møder mennesket i ordet og sakramenterne - i ord, vand, brød og vin.
Dåben
Dåb og nadver er et møde mellem Gud og mennesker

Johannes Døberen døbte Jesus og banede vejen for ham. Matthæusevangeliet 3,11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild".

Efter opstandelsen siger Jesus til sine apostle:
Missionsbefalingen, Matthæusevangeliet 28,16-20:
"Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet
I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Markusevangeliet 10,14-16: "... "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem."

Den apostolske Trosbekendelse
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.

Dåben, der skal modtages i tro, er en genfødsel til nyt liv i Kristus, den døbte bliver Guds barn - "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende", som det står i missionsbefalingen.
Tro er tillid til Guds ord og den gave som Gud skænker dåbsbarnet og er ikke noget, der kommer fra én selv, men overgår én.
Barnet døbes på den kristne tro, der svares ja til trosbekendelsen - et ja fra forældre og faddere på barnets vegne. Ved dåben bliver dåbsbarnet medlem af kirken.
I Luthers lille Katekismus står, at den gamle Adam i os skal druknes gennem daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og der i stedet for dagligt skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed.
Dåbens sakramente giver os syndsforladelse, bryder syndens magt, og er den eneste vej ud af arvesynden, den medfødte ondskab, som kom med Adam og Eva, og som gør os skyldige til den evige død og også forbliver i os efter dåben (i den katolske kirke bliver man ved dåben renset for arvesynden). Arvesynden har fordærvet mennesket, gjort det blind og selvtilfreds, dens magt er så stærk, dens fordærvelse så dyb at mennesket ikke kan se sin faldne tilstand. Med sin opstandelse sejrer Jesus over døden og dermed over arvesynden.

Markusevangeliet 16,16: "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
Luther har ikke udtalt sig om at frelsen afhænger af dåben, om det udøbte menneske er fortabt.

Dåbsbarnet vil primært være et spædbarn, men også voksne døbes.
Normalt vil en dåb foregå i kirken, men hvis barnet er syg, kan der foretages dåb i hjemmet eller på hospitalet, og barnet fremstilles senere i kirken. Nøddåb kan foretages af en tilstedeværende døbt person, hvis der er tale om alvorlig sygdom og præsten ikke kan nå frem.

Nadveren
Det sidste måltid som Jesus indtog sammen med disciplene aftenen før sin lidelse og død er grundlaget for nadveren. Jesu sidste måltid = den første nadver/nadverens indstiftelse (Skærtorsdag).
Johannesevangeliet 6,54: "Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."
Indstiftelsesordene, Lukasevangeliet 22,19-20: "Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!"
Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer."
I nadveren kommer den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus den troende nær, han er tilstede i brødet og vinen, men der er ikke tale om en forvandling som i den katolske kirke, hvor brød og vin forvandles til Jesu kød og blod. I nadveren styrkes den troende i troen.
Definitioner
Bebudelsen
Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukasevangeliet 1,26-38: "Da Elisabeth [Johannes Døberens mor] var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende."
Navnet Jesus (gr. Iesous hebraisk Jeshúa) betyder "Gud er frelse".
GT, Esajas' bog 7,14: "Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel."
Navnet Immanuel betyder Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring 12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske tog Gud alverdens synder på sig
.
Jomfru Maria = den 2. Eva eller den nye Eva. Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel ikke, da Maria skal virkeliggøre den plan Gud havde med Eva. Maria er den nye Eva, da hun i Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukas, 1,38 siger: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.", da begyndte hele frelsesprocessen.
Bekendelsesskrifter
Folkekirkens forkyndelse og lære bygger på Bibelen og fem bekendelsesskrifter eller trosbekendelser:
1
Den apostolske Trosbekendelse fra o. 200 e.Kr. Betegnelsen "apostolsk" henviser til at den skulle være formuleret af Jesu 12 apostle. Trosbekendelsen fortæller hvad det vil sige at være kristen, er den kristne tro sammenskrevet i få sætninger. Den anvendes ved gudstjenester og som tilspørgelse ved dåb (var opr. en dåbsbekendelse) og ved konfirmation, hvor konfirmanden bekræfter indholdet af trosbekendelsen.
2
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse eller Den nikænske Trosbekendelse fra år 325. Kan anvendes i højmessen i stedet for Den apostolske Trosbekendelse. Er navngivet efter kirkemøderne i Nikæa i år 325 og i Konstantinopel i 381.
3
Den athanasianske Trosbekendelse fra ca. år 435, opkaldt efter biskop Athanasius af Alexandria (c. 295-373). Omtales første gang på et kirkemøde i 670. Udlægger treenighedslæren.
4
Luthers lille Katekismus, 1529.
5
Den augsburgske Bekendelse, 1530, artikler der udtrykker den evangelisk-lutherske kirkes teologi.
Den apostolske velsignelse
afslutter præstens prædiken. Paulus' Andet Brev til Korintherne 13,13: "Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!"
Den Augsburgske Bekendelse

lat. Confessio Augustana, bekendelsesskrift for den evangelisk-lutherske kirke, skrevet af Philipp Melanchthon (1497-1560), tysk filolog og teolog og Luthers ven og kollega. Bekendelsens artikler forklarer hvad reformatorerne står for og blev fremlagt og læst højt ved rigsdagen i Augsburg i 1530, som Karl 5. havde indkaldt til med det formål at skabe enhed i sit kejserrige, fordi fyrstendømmer og byer havde tilsluttet sig Luthers oprør mod den katolske kirke.
Bekendelsen består af 28 artikler: De vigtigste trosartikler 1-8. Sakramenterne 9-21. De artikler, i hvilke de afskaffede misbrug opregnes 22-28 (hvilket er kirkeskikke og livsformer, der ved Reformationen blev fjernet eller ændret, f.eks. har præsterne været berøvet ægteskabet og kan nu frit indgå ægteskab). 

Skriftet blev anerkendt i Danmark med Reformationens indførelse i 1536.
Martin Luther og Philipp Melanchthon knæler ved den
korsfæstede Kristus,
tesedøren, Slotskirken i
Wittenberg.
Fadervor
Fra oversættelsen af Det Nye Testamente, 1948 Bibelen, 1992, Matthæusevangeliet 6,9-14
Fader vor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje,
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlene således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Gendøbere

reformbevægelser i Tyskland og Schweiz o. 1520-30. De gik ind for en bevidst bekendelse til tro og således voksendåb, de kaldte sig "Døbere" eller "Brødre". Betegnelserne anabaptister, gendøbere og døberbevægelser anvendtes af deres modstandere i reformationstiden fordi de gendøbte voksne på deres tro. Døberne forkastede barnedåben fordi et spædbarns tro ikke er en bevidst tro, men Luther siger at dåben ikke er opfundet af mennesker, men er Guds værk, og man ved man er døbt fordi Gud og andre er vidner til det.
Døberne mente ikke de gendøbte i og med de ikke anerkendte barnedåben.
En kejserlig lov forbød gendåb, og der var dødsstraf herfor.
Luther skrev om gendåb i et brev til to romersk-katolske præster "Von der Wiedertaufe an zwei Pfarrherrn
, 1528" (Om gendåb til to præster), at de ombringelsesmåder der anvendes mod gendøbere, som han kalder djævlebander og elendige mennesker, gør ham ondt, og at tro det forkerte giver straf nok i helvedes evige ild.

Links
Anna Selvtredje IHS Kristusbæreren Quo Vadis
De 12 apostle INRI Kristusmonogram Satan
De 10 bud Jesus Kristus Maestà Treenigheden
De 7 korsord Johannes Døberen Majestas Domini-motivet Verdensdommen (Matthæus 25,31-46)
Ecce Homo Jomfru Maria Messias Via Dolorosa
Kristne højtider Folkekirken Grundtvigianisme Indre Mission Luthersk Mission
Pinsebevægelsen Apostolsk Kirke Adventisme Den reformerte kirke Frelsens Hær
Baptisme Metodisme Den ortodokse kirke Den katolske kirke Mormonbevægelsen
Jehovas Vidner Islam Hinduisme Buddhisme Jødedom
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt